- glimt fra Baptistkirken i Roskilde - Roskilde Baptistkirke

More documents

Recommendations

Info

ind:sigt Den rigtige plads eller ... Af Gitte Prøhl øje:blik har haft en samtale med Jan Johannsen om tjeneste. Du har igennem flere år haft mange funktioner i menigheden og har det stadig. kan du beskrive hvad nogle af dine opgaver består i? Min hovedopgave gennem de seneste ca. 15 år har været og er formand for menighedsrådet. Det vil sige, sammen med kirkens præster og det øvrige menig- hedsråd, har jeg dels ansvaret for, at de daglige opgaver løses og administrationen fungerer, men også de mere strategiske og langsigtede opgaver mht. hvor vi bevæger os hen som kirke. Dette indbefatter j e g også stillingtagen til menighedens åndelige linie, samarbejdsrelationer udadtil osv. Så er jeg også mødeleder, dvs., at jeg tilrettelægger og leder nogle af søn- også talen i en gudstjeneste. Det kan være ud fra en bestemt tekst i Bibelen eller ud fra nogle dagsgudstjenesterne. En hverdagstemaer, som jeg for- søger at gøre relevante. Derudover har jeg et par praktiske opgaver, der bl.a. har at gøre med vedlige- holdelse af kirkens lydanlæg samt medhjælper ved drift af kirkens interne netværk og internetopkobling. gang imellem holder Du har en travl hverdag med lange arbejdsdage og rejser. Hvorfor vælger du så, at bruge så meget tid og energi på kirken? Sådan som jeg opfatter livet, så har vi alle fået nogle evner, talenter, egenskaber eller hvad vi nu vil kalde det. Disse kan vi vælge at bruge og udvikle – eller lade ligge 4 www.baptistkirke.dk og gemme bort – eller måske er der evner vi slet ikke har fundet ud af vi har - endnu! Nogle mennesker har det bedst med, at hver dag ligner den forrige mest muligt. Dvs. de afskærer sig selv for at prøve kræfter med noget nyt og opleve, at livet faktisk kan udvikles og byde på nye spændende oplevelser. Andre vælger at bruge deres evner 100% på deres job, hobby, i haven eller på bilen. Dette synes jeg egentligt er lidt fattigt, når vi som kristne har fået en opgave med at opbygge Guds kirke, pleje Guds folk og sørge for at mennesker, der ikke kender Gud, får en mulig- hed for at lære ham at kende. Jeg har det så- dan, at jeg har det bedst med altid at være i gang med et eller andet. Når det så samtidig er meningsfuldt arbejde i en kirke – så er det ikke så ringe endda! Derud- over synes jeg det er spændende, når man kan opdage nye sider ved sig selv, f.eks. hvis man aldrig har ledt et møde før, og man opdager at man har det godt med en sådan opgave – og andre også giver en god feed back. Så man kan sige, at de primære årsager til, at jeg har lyst til at give noget af min tid til kirkens arbejde er, at jeg føler det opfylder et højre formål. Endelig taler Bibe- len også et meget tydeligt sprog om, at vi skal investere,
hvad vi har i Guds rige – det gælder både vores tid, evner og økonomi. Hvordan fandt du ud af at det lige var de områ- der du ville arbejde med i kirken? Langt de fleste af de opgaver jeg har, er nogen jeg er gået i gang med, fordi én kom og spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at prøve kræfter med den pågæl- dende opgave. Da jeg både er nysgerrig (det første jeg gør, når jeg får en ny ting er at skille den ad og se hvordan den er lavet!) og samtidig gerne vil lære nyt - siger jeg sjældent nej, hvis jeg kan vurdere, at evner, tid og kræfter rækker til opgaven. Men der er også masser af eksempler på opgaver, jeg har måttet sige nej tak til – eller stoppe med fordi mine evner ikke rakte til – det gælder eksempelvis musikledsagelse til fællessang og opgaven som forbeder – begge opgaver som jeg har prøvet kræfter med gennem kortere eller længere tid – men ikke fundet mig til rette i. Har der nogle gange været tider, hvor du har overvejet at stoppe? Man skal altid gøre op med sig selv, om det man bru- ger sin tid på er meningsfuldt og i harmoni med om- givelserne. Jeg har altid været klar over, at mine evner var mere rettet mod det entreprenørmæssige – end det visio- nære. Jeg er ikke en person som ideerne vælter ud af; til gengæld synes jeg ofte, jeg har en god evne til at vurdere, hvad der realistisk og rent faktisk være med til at få de visionære tanker til at få liv. En sådan visio- nær person føler jeg nogen gange burde sidde på min plads – og jeg vil aldrig tøve et sekund med at vige pladsen. Når det er nævnt, vil jeg også sige, at jeg fø- ler et kald til at sidde med i lederskabet – et kald som jeg føler Gud har bekræftet mig i mange gange. Og med den teamlederstruktur vi praktiserer idag fødes visionerne faktisk ofte ud nedefra. Så på den måde føles det ikke som en mangel i dagligdagen, når der er personer som vores præster Claus og Rino samt nogle fantastiske medledere i menighedsrådet, som hver især bidrager med nytænkning og inspiration til at lede den kirke, som vi er en del af. Men det er da klart, at jeg som menneske af og til gennemgår perioder, hvor jeg oplever jeg ikke slår til; hvor troen prøves, og hvor hele ens livsopfattel- se sættes i spil. Sådanne perioder kan da godt rejse spørgsmålet: Sidder jeg på den rigtige plads – giver det mening? Indtil videre har svaret været ja! To hurtige - øje:blik spørger: ”Hvorfor ønsker du at arbejde frivilligt i kirken?” For mig har det altid været naturligt at komme i kirken, da jeg er vokset op med, at mine forældre tog aktivt del i menighedens arbejde. Jeg tror, det har meget at sige, at man har et tilhørsforhold, at man føler sig som en del af et menighedsfællesskab, så vil ønsket om at ”give en hånd med” komme helt naturligt. Jeg har fra en tidlig alder interesseret mig for musik og sang, så derfor er det også blevet naturligt for mig, at det var dér, jeg kunne være med til at gøre en indsats. Selvfølgelig har oplevelser igennem min ungdom med sang og musik, stævner og lejre været med til at puste liv i lysten og inspirationen til at prise Gud netop med sangen og musikken. Hans Sørensen Jeg har længe haft en længsel efter mere af Gud - hvad han vil med mig. Jeg oplevede et “jordskælv” på Mis- sionsstævnet. Min konkrete bøn tirsdag aften var, at kunne være med til at bede for andre. Onsdag aften hev en forbeder fat i min arm og sagde: ”Anne, bed lige med mig for denne mand”. Jeg var jo ikke var forbeder - men jeg kunne da ikke sige nej. Åndens tilstedevæ- relse var meget stærk og intens. Vi bad for flere, og jeg oplevede forening i ånden og fik ord og billeder i bøn- nen. Vi supplerede hinanden på en forunderlig måde. En meget stærk oplevelse! Jeg fornemmede, at det nok var den gave eller tjeneste, jeg havde fået, og det blev bekræftet, at Gud havde givet mig den forbønstjeneste, som jeg ønskede. Gud er ikke længe om at svare, og heldigvis havde jeg mod til at tage imod. Jeg ønsker at være en del af et forbøns team. Anne Elleby Læs hele Anne´s vidnesbyrd på www.baptistkirke.dk www.baptistkirke.dk 5 ind:sigt
Page 1 and 2: øje:blik november/ - glimt fra Bap
Page 3: Ryk sammen - Ryk ud Af Bendt Hansen
Page 7 and 8: November 2008 December 2008 lø 1.

- glimt fra Baptistkirken i Roskilde - Roskilde Baptistkirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?