is_89.pdf

More documents

Recommendations

Info

Beretning am Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene Norge i 1854. Sundhedstilstanden har saagodtsom over det hele Rige været meget god i Aaret 1854. Naar undtages de langs Rigets hele vestlige Kyststrækning talrige Tilfælde af Typhus samt Kighoste og Kusma, har ingen epidemisk Sygdom haft synderlig Udbredning i dette Aar. Ingen Sygdomsconstitution kan siges at have været bestemt udpræget over nogen större Deel of Riget eller igjennem det hele Aar. De fleste Læger ansee Sygdomsconstitutionen for i det Hele at have været indifferent eller rheumatisk-catarrhalsk. I Aarets förste Maaneder havde dog den inflamatoriske Sygdomsconstitution Overvmgten i Rigets sydlige Halvdeel med Undtagelse af Kyststrækningen fra Flekkefjord nordover, hvor den snarere maa kaldes adynamisk. Den gastriske Constitution, som almindeligviis gjör sig mere gjældende i Begyndelsen af Hösten, var dette Aar kun lidet fremtrædende. Veirliget var i Aarets förste 4 Maaneder næsten overalt meget ustadigt stormende, Foraaret og Sommeren varm og tör, Aarets sidste Deel fra August af usædvanlig regnfuld med voldsomme Storme i November, og paa flere Steder mere end almindelig raa og kold. Nervefeber (Typhus) er den Sygdom, der i Medicinalberetningerne indtager den förste Plads og som omtales næsten af alle Læger, hvortil Grunden maa söges ikke alene i Sygdommens Hyppighed eller dens Dödelighed (paa hosföiede Mortalitetsliste sees 341 Mennesker at være opgivne (Ride deraf), men ogsaa i den Ornstamdig- hed, at de fleste Typhussyge behandles for offentlig Regning, hvorfor de blive nöiagtigere optegnede og omtalte end andre Syge. Uagtet Sygdommen omtales fra næsten ethvert Lægedistrict, kan den ikke siges i 1854 at have forekommet mere end almindeligt hyppigt. Navnlig har der i dette Aar ikke forekommet meget store og udbredte Epidemier. De betydeligste forekom i Lesje og Lom i Gudbrandsdalen, i Silgjord og Hjerdal Thelemarken, Flekkefjords og Stavangers Distrikter, i Nordfjords og ytre Nordmöres Distrikter, i örkedalen, i siindre og nordre Indherred samt i östre Namdals Distrikter. Langs hele Rigets Vestkyst i Fiskedistrikterne forekom en Mængde smaae Epidemier, der tydeligen skyldes Udbredelse ved Smitte, hvorpaa der overhovedet fra mange Steder i Landet lægges megen Vægt. Barselfeber har som sædvanligt fordret en Deel Ofre (46•ere opgivne döde deraf), men bar ikke nogensteds hersket med stor Intensitet. Forholdsviis mange Barselkoner angrebes deraf i enkelte Dele af Bratsberg Amt samt i söndre Helgelands Distrikt. Börnekopper, der forekom epidetnisk i Christiania og paa Horten i 1853, vedblev i den förste Halvdeel af Aaret 1854 at vise sig i Christiania, hvor dog kun 85 angrebes deraf. Spredte Tilfælde af denne Sygdom iagttoges i samtlige Amter i Christiania Stift samt ved Arendal. Kun ved Drammen og paa Hadeland var Sygdomstilfældene noget mere almindelige. Sygdommen
var overalt temmelig mild, viiste sig som oftest under Form af Vario'older. 10 Mennesker ere i Alt opgivne döde deraf. Skarlagensfeber viiste sig epidemisk i Christiania, paa Frederikshald og i et ,Par gende Præstegjeld .samt i Ringsager pa* Hede. marken. Sporadisk forekom den paa adskillige Steder mere eller mindre nær disse 3 epidemiske Arner, samt desuden i Bergen of paa Troll's& Sygdommen var i det Heie gotiartit; 39 ere ov. givne döde deraf. Mæslinger forekom dette Aar ntesten ikke uden i Christiania, Akershuus og Smaaleimenis Amter, hvor denne Sygdom viiste sig af og til samtidig mrd Skarlagensfeberen. Kighoste gik epidemisk, i Almindelighed som Fortsættelse af Epidemierne i 1853, i enkelte Distrikter af Hedemarkens, Christians, Bratsberg, Nedenaes og Robygdelagets Amter, samt i Bergen, i söndre Bergenhuus, Romsdals, begge 'frondhjems, Nordlands og Finmarkens Amter, — i de förstnævnte Amter mindre udbredt og temmelig godartet, i de sidatnaevnte mere udbredt og oftere compliceret med alvorligere Brystaffeetioner, saa den ikke sjelden medförte Döden. Störst Udbredelse synes Sygdommen i dette Aar at have haft i Romsdals og nordre Trondhjems Amter, 66 Individer ere af Lægerne angivne döde af denne Sygdom. Strubehoste omtales for '1854 ikke i Beretningerne fra Smaalehnene, Hedemarkens, Christians, Lister og Mandais, Stavanger, söndre Bergenhuus, Nordlands og Finmarkens Amter, de övrige kun som sporadisk, med 49 Dödafald. Exsudative Svælgbetændelser (Diphtheritis) forekom mere almindeligt, men medförte meget sjeldhere Döden. Heller ikke denne Sygdom optraadte uogetsteds som egentlig Epidemie. Catarrhalske Affectioner, Forkjötelsesfebre, simple Halsbetændelser og lettere Betændelser i Luftveienes Sliimhinde hörte som sædvanlig til de hyppigste Sygdomme, især i Vaarmaanederne. Paa nogle Steder optraadte de epidemisk som Influenza, saasom paa Hamar, paa Ringerige, övre Thelemarken, i Pindaas Præstegjeld i Nordhordland, i Nordfjord, i Aalesund, i nordre Helgeland og i Salten. Kusma (Parotitis) var meget udbredt og forekom i alle Amter undtagen i nordre Bergentoms ; almindeligst var . den i og om Christiania og Frederikshald, i österdalen og Gudbrandsdalen, i Trondhjem, Indherred og paa Vardö, tildeels som Fortsættelse af Epidemien i 1853. Sygdommen var overalt af en mild Charakteer. aet(piallsessygdomme vare overhovedet ikke meget fremptfitmdende dette Aar. Lungebetændelser forekom hyppigere i Christiania Stift end i de övrige Dele af Riget og vare navnlig almindense, i ore Romrige,1 Edaberg, paa Hedemarken, t 'esterdalen, I Drammen, i Jarlsberg og Laurvigs Amt. 224 Individer ere i Alt paa Lælernes Lister epförte som döde af Lungebetwn- ' Oise% Acute Rheumatismer vare ikke meget almindelige , ehronisk Rheumatisme derimod af de allerhyppigste Sygdomme næsten overalt. Koldfeber iagttoges ikke sjelden langs Rigets sydlige Kyst, men var som oftest indfört fra udenlandske Havne. Paa Hvaltierne begyndte en Epidemie af denne Sygdom at udvikle sig imod Enden af Aaret, hvilken fortsatte sig og naaede stor Udbredning i det fölgende Aar. Inde i Landet var Koldfeber meget sjelden og næsten altid indrårt andetstedsfra. Blodgang optraadte epidemisk i en stor Deel af Hedemarkens Amt i Aarets sidste Halvdeel, forekom om Sommeren i Valders, Land og ,paa Ringerige. I Alt döde 61 deraf, Diarrhoe og Cholerine viiste sig almindelige i de samme Dele af Landet som i det. foregaaende Aar, men i langt ringere Mængde og Grad end dengang, samt desuden i de Distrikter, hvor Blodgang gik epidemisk, altsaa fornemmelig i Christiania og Christiansands Stifter. Mere epidemisk Udbredning maae disse gastriske Uordener ansees at have haft i nogle Dele af Hedemarkens, Buskeruds og Bratsbergs Amter. De optraadte fornemmelig i Maanederne Juli til September, vare dog enkelte Steder hyppige det hele Aar. Den ondartede Cholera angreb fra Enden af August til Enden af October 38 Individer i vestre Nedenaes Distrikt i Omegnen af Arendal ; af disse döde 24. Veneriske Sygdomme synes ikke at have været mere udbredt end ellers; langs Sökysteu forekom især Gonorrhoer og primære syphilitiske indförte med Söfolk, i de indre Bygder oftere secmidaer og tertiær Syphilis, som paa enkelte Steder var bleven mere udbredt blandt
Page 4 and 5: Befolkningen, saa at man havde fund
Page 6 and 7: sidste Qvartal, en gastrisk i tredi
Page 8 and 9: Löb, hvorhos Stadsphysicus bar afg
Page 10 and 11: der dog kun er lidet besögt. I Soo
Page 12 and 13: meren var Sundhedstilstanden de fle
Page 14 and 15: döende ; efter Excerebrationen gik
Page 16 and 17: Skydsudgitterne derved for det hele
Page 18 and 19: Distriktslægen i Nummedal og Sands
Page 20 and 21: •dre og det samme Antal Vaccinat
Page 22 and 23: Paa dette:sidste behandledes 736 Sy
Page 24 and 25: ation i Panderegionen med Fractur a
Page 26 and 27: iagttog Distriktslægen ikke et ene
Page 28 and 29: Lungebekendelser forekom ikke sjeld
Page 30 and 31: distrikter gik fra' April til Juni
Page 32 and 33: sund har en privat Söbadeindretnin
Page 34 and 35: Nordhordland ere 7 döde i Aarets L
Page 36 and 37: delser eller Kramper. Mange Voxne,
Page 38 and 39: aldre ville hengaae , för saa mege
Page 40 and 41: Gaard; nogle Barn döde. 1 Borgunds
Page 42 and 43: ImHzere Nord -paN des:;vaerre er Sy
Page 44 and 45: men i vestre og östre Namdal temme
Page 46 and 47: sjelden herskede den i mere- end et
Page 48 and 49: fört paa Grund af Postens Vacance.
Page 50 and 51: landet vandre de nomadiske Fjeldfin
Page 52 and 53:
Fortegnelse over de i Norges civile
Page 54:
Dödsaarsag. • F tr: m.:: .1.. D
show all

is_89.pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?