is_89.pdf

Antallet af Födte (Dödfödte uberegnede) var 1,496,512, uberegnet Indvandrede og Udi
1854 49,896, i 1853 46,039, i 1852 vandrede).
=- 44,219. Overskuddet af Födte over Döde i Forholdet mellem ægte og uægte födte Börn
1854 er, saaledes 26,534. Hele Rigets Folke- i ethvert af Stifterne i Aaret 1854 vil erfares
mængde bliver derefter ved Udgangen af 1854 af nedenstaaende Liste:
I Christiania Stift födtes 20,885 ægte og 2,221 uægte Börn,
- Christiansands 7,796 — 282
- Bergens 7,111 — - 499
Trondbjems 5,425 — - 1,016
-.Tromsö 4,146 — - 515
Tilsammen 45,363 ægte og 4,533 uægte Börn.
Der kommer altsaa 1 uægte Barn paa 11,01 forefaldt nemlig 645 Tvilling- og 11 Trilling
af samtlige födte Börn, hvilket er et lidt ugun- födsler), og de Dödfödte medregnes, kommer der
stigere Forhold end det foregaaende Aar, som i 1854 1 uægte Barn paa 10,6 Födsler.
gav 1 uægte Barn paa 11,1. Beregnes de uægte, For de forskjellige Stifter stiller dette For-
Börn i Forhold ikke til samtlige födte Börn, men hold sig saaledes :
i Forhold til samtlige Födsler (i Aaret 1854
i Christiania Stift kommer der 1 uægte Barn paa 10,0 Födsler,
- Christiansands — .. 1 •■•■••• 27,5 —
- Bergens __ — - 1 0.11MINP 14,5
- Trondhjems — — - 1 6,1 .11■111•
- Tromsô __. ....... - 1 8,8 111.11.1b
Forholdet er altsaa fremdeles gunstigst for
Christiansands Stift og endog noget bedre end
i 1853, og ugunstigst for Trondhjenis Stift, hvor
det er mindre gunstigt end i 1853. 1, Christiania
Stift er Forholdet derimod lidt bedre, me:
dens det i ilergens og Tromsö Stifter stiller sig
lidt ufordeelagtigere end i det foregaaende Aar.
Antallet . af Dödfödte i 1854 er 2,182, hvilket
giver et Forhold af 1 Dödfödt til 22,9 levende
Födte; i 1853 var Forholdet 1 : 23,1 . Af
de Dödfödte vare 325 uægte.
I. Christiania By.
Sundhedstilstanden har i Aaret 1854 været
ganske göd, om Sommeren endog meget god.
Den störste Sygelighed og de fleste Dödsfald,
især blandt Mire, indtraf efter Stadsphysici Opgivende
mod Enden. af Aaret. Antallet af de i
Byens Menigheder Döde var 651, altsaa betydeligt
færre end i det foregaaende Aar (da der
diide 1553). Ingen epidemiske Sygdomme vare
mega udbredte .; der forekom Tilfælde af Parotit,
Börnekupper, Skarlagensfeber og Mæslinger.
Hermed fölger en tabellarisk Oversigt over
de i ethvert af Rigets offentlige civile Sygehuse
og Sindssygeasyler behandlede Syge med Angivelse
af Behandlingens Udfald, samt en Fortegnelse
over de af Lægerne (og fra Sygehusene)
anmeldte Dödsaarsager, ligesom ogsaa en nöiere
Angivelse af Sygdoms- og Medicinalforholdene i
ethvert af Rigets Overövrighedsdistrikter, bearbeidet
efter de af Lægerne indsendte aarlige
Medicinalberetninger for Aaret 1854.
Sygdomsconstitutionen angives at have været af
ubestemt Charakteer, Stadsphysicus ansaa den
for at være mere adynamisk i Begyndelsen af
Aaret, derimod sthenisk mod Enden af samme;
Andre anföre en catarrhalsk-rheumatisk Constitution
som herskende i Aarets förste Halvaar og
*) Rigets Folkemengde udgjorde ved Udgangen af
1855 ifölge Folketællingen 1,490,047. Uovereensstemmelsen
har tildeels sin Grund i de skeede
betydelige Udvandringer fra Riget, deels i at
neppe Alle ere blevne medregnede ved Folketellingen,
Stifolk f. Ex.