Flid & Fakta - Kalundborg Sejlklub
Flid & Fakta - Kalundborg Sejlklub
Flid & Fakta - Kalundborg Sejlklub
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
25 ÅRS JUBILÆUM I<br />
Af Anna Cramer, Nordhammer Bådelaug<br />
Fra et af FLIDs yngre medlemmer, Nordhammer<br />
Bådelaug, der fejrer sit 25 års jubilæum i april i<br />
år, har vi fået dette indlæg. Her fortæller de om<br />
havnens tilblivelse og dens første 25 år. (red.)<br />
Bådelauget stiftes<br />
Hammerknuden ligger ved Isefjorden ud for Orø i<br />
et smukt naturområde, hvor store dele er fredet.<br />
Her har jægere og fiskere i årtier haft deres joller<br />
liggende for svaj, delvis beskyttet af knuden men<br />
også af Orø. Naturligt nok opstod der et ønske om<br />
bedre adgangsforhold til bådene, så man kunne<br />
slippe for at vade til og fra bådene med grej og<br />
fangst.<br />
Ib Schkliaroff – senere bådlaugets første<br />
formand - blev sammen med andre enige om<br />
at holde et orienterende møde med henblik på<br />
at stifte Bådelauget. Det blev annonceret i den<br />
lokale dagspresse, at der ville være stiftende<br />
generalforsamling d. 6 april 1988 og interesserede<br />
blev opfordret til at være med. Mødet tiltrak<br />
31 deltagere og Ib blev valgt som formand.<br />
Kontingentet blev fastsat til kr. 75,- årligt.<br />
Nordhammer Bådelaug var nu en realitet.<br />
Fredet område<br />
Det område, som bådelauget havde tænkt sig<br />
at benytte, var en del af et større område som<br />
tilhørte Hammergården, og som var fredet. Det<br />
indebar inddragelse af kommunen, ændring af<br />
lokalplan, tilladelser fra Miljøministeriet, Skov og<br />
Naturstyrelsen, tilladelse fra Trafikministeriet og<br />
som en ekstra lille delikatesse, også arkæologiske<br />
undersøgelser af området, idet Nationalmuseets<br />
arkiver gjorde opmærksom på, at der, både nord og<br />
vest for det tænkte anlægsområde, var gjort rige<br />
fund af redskabsinventar fra ældre stenalder.<br />
Hele området omkring Hammergården blev årsag til<br />
stor debat i den lokale befolkning. Det resulterede<br />
i, at beslutningen om hvor meget Hammer<br />
18<br />
Anløbs mole (som havnen retteligt hedder) måtte<br />
fylde og beslutningen om hvor meget råderum<br />
Bådelauget kunne få trak ud. Endelig i løbet af<br />
1988 fik Bådelauget de første tilladelser i hus, og<br />
lejekontrakten med Skov og Naturstyrelsen kom på<br />
plads.<br />
Havnebyggeriet påbegyndes<br />
Der var naturligvis mange tanker og ideer om<br />
molens udseende og type. Skulle man f.eks. lave<br />
molen i moduler, så den ville være let at tage op<br />
og ned i stil med en badebro? Eller skulle man<br />
hellere lave en fast mole, som kunne modstå vejret<br />
hele året? Beslutningen blev, at det skulle være en<br />
udfyldt mole, og at den skulle bygges op af sten og<br />
beton. Der skulle dernæst laves en trækonstruktion<br />
bygget op på indersiden af molen. Man antog i<br />
første omgang, at der ville være plads til 52 bådpladser.<br />
ET AF KENDETEGNENE FOR<br />
MEDLEMMERNE AF NORDHAMMER<br />
BÅDELAUG ER, AT DET ER BESLUTSOMME<br />
MENNESKER, DER SELV TAGER FAT. DET<br />
BETYDER, AT VI GENNEM TIDERNE PÅ<br />
ALLE OMRÅDER HAR LAVET TINGENE SELV<br />
Der blev lavet aftaler med landmænd om afhentning<br />
af sten til molen, men man kunne godt indse,<br />
at det ville tage uendelige tider at få fyldt molen<br />
op, så da man så sit snit til at få byggemateriale<br />
fra den gamle idrætspark i København - der stod<br />
for nedrivning - var man ikke sen til at slå til.<br />
Når man i dag kommer på havnen, kan man ikke
Change language