Odder Kommune

Odder Kommune 

Kommuneplan 

1994-2006 

Dok.nr. 742460 v2 

Se notat på side 2 angående gyldighed. 

1.1

Efterår 2005: 

INDLEDNING 

Kommuneplan 1994 - 2006 er udarbejdet af Teknisk forvaltning, 

planlægningsafdelingen i samarbejde med Økonomisk forvaltning 

og Social- og kulturforvaltningen. 

Planen er godkendt af Odder Byråd den 19.06.95. 

Samtlige fotos i planen er af Jesper Holdgaard, Odder. 

Planen er trykt i kommunens trykkeri. 

Denne digitale udgave af kommuneplanen er i 2005 blevet scannet, tekstgenkendt, 

kortene er blevet fjernet og rammebestemmelserne fra tillæggene nr. 1-35 er blevet 

indarbejdet. Hvis der ved en fejl er forskel mellem denne digitale udgave og 

papirudgaven samt de tilhørende kommuneplantillæg nr. 1-35, så er det papirudgaven 

der er den gældende. Denne digitale udgave er kun et digitalt opslagsværk, som er et 

biprodukt fra et andet projekt. 

08. 05. 2006: 

Rammerne fra tillæg nr. 36 og 38 er blevet indarbejdet og der er indsat en række 

ajourførte kort. Dog ikke kort ved hvert rammeområde p.g.a. plads/filstørrelse og 

arbejdstid. I stedet henvises til oversigtskortene samt Odder Kommunes hjemmeside 

hvor kommuneplans rammeområder p.t. kan ses i via en WEB-GIS-løsning.(p.t. 

http://k727.cbkort.dk/ ) Disse kort og den tilhørende tekst ajourføres jævnligt som 

der vedtages nye kommuneplantillæg. Det samme gælder for dette dokuments digitale 

udgave (Dok.nr. 742460).For kortet med hovedstruktur – Det åbne land henvises til 

Århus Amt hjemmeside, da indholdet af dette kort stammer her fra.( 

http://arealinfo.gis.aaa.dk/ ) 

1.2

1. FORORD 

Kommuneplanen for Odder Kommune 1994 - 2006 foreligger 

hermed. 

Dette bind indeholder selve kommuneplanen, der består af 2 

afsnit, hovedstruktur og rammedel, samt en redegørelse for 

planens forudsætninger. 

Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udviklingen og 

arealanvendelsen i kommunen herunder udbygning med boliger og 

arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og 

rekreative områder m.m. 

Rammedelen fastlægger rammerne for indholdet af lokalplaner 

for enkelte dele af kommunen med hensyn til anvendelse, 

bebyggelse, serviceforsyning m.v. 

Herudover indeholder bindet en redegørelse for planens 

forudsætninger, for den hidtidige udvikling og planlægning, 

det forventede boligbyggeri og hovedtallene for 

befolkningsudviklingen. 

Grundlaget for kommuneplanrevisionen er den debat, der 

startede omkring årsskiftet 1991-92 med udgivelsen af 

debatoplægget "Odder Kommune mod år 2005". 

Der er i den forbindelse afholdt en række offentlige møder i 

kommunen og indkommet mange forslag og ideer til kommunens 

udvikling. 

Efter debatperioden har byrådet vurderet de indkomne forslag 

og ideer og udarbejdet et forslag til målsætnings- og 

handlingsprogram, der sammen med en beretning for de seneste 

års udvikling er udsendt til alle personer, foreninger m.v., 

der er fremkommet med forslag og ideer i debatten om kommunen 

mod år 2005. Materialet er endvidere offentliggjort og 

fremsendt en række myndigheder i h.t. planlovens § 23. Efter 

offentlighedsfasen har byrådet behandlet de indkomne 

bemærkninger og forslag, og i juni 1993 vedtaget endeligt et 

målsætnings- og handlingsprogram for kommunens udvikling. 

Målsætnings- og handlingsprogrammet er resultatet af de to 

offentlige debatperioder, der har været i 1992 og 93, og er 

fundamentet i den revision af kommuneplanen der herved 

foreligger. 

Hertil kommer de rammer, der udgøres at statens lovgivning og 

regionplanen for Århus Amt. 

Kommuneplanlægningen er en rullende planlægning med en 

planlægningshorisont på 12 år. Planen skal revideres hvert 4. 

år, hvor målsætningerne vurderes og tilpasses den 

samfundsmæssige udvikling, og hvor arealudlæggene kan 

justeres, så der til stadighed er arealer til en udvikling 

over en 12 års periode. 

1.3

Kommuneplanen styrer den retning, kommunen skal udvikle sig 

imod, og den kommunale sektorplanlægning og administration 

iøvrigt skal være i overensstemmelse med planen. 

Der er ikke tale om en stationær plan. Som nævnt revideres 

den hvert 4. år, og endvidere kan byrådet til hver en tid 

udarbejde tillæg til planen, hvis det findes påkrævet af 

hensyn til udviklingen, ændrede målsætninger eller konkrete 

anlægsopgaver. 

Venlig hilsen 

Iver Tesdorpf 

borgmester 

1.4

2. PLANENS HOVEDTRÆK OG PERSPEKTIVER 

Befolkning 

I planperioden forventes en befolkningstilvækst på 3 % fra 

19.000 i 1994 til ca. 19.560 i 2005 for hele kommunen. 

Godt halvdelen af befolkningstilvæksten forventes i Odder by, 

og den resterende del er fordelt på lokalcenterbyerne 

Saksild, Boulstrup, Hov, Gylling, Ørting og Hundslund. 

Samtidig forventes en befolkningstilbagegang for 

landområderne. 

På aldersfordelingen er der tale om vækst indtil 17 årige, 

hvorefter der er tilbagegang for 17 - 42 årige, og igen vækst 

fra 43 - 99 årige. 

Boliger 

Der påregnes i gennemsnit en årlig tilvækst på 80 boliger i 

hele kommunen. 

Den væsentligste del af boligbyggeriet vil ske i Odder by, 

men også i lokalcenterbyerne forventes en boligtilvækst lidt 

over de seneste års gennemsnit. 

I Odder by vil en væsentlig del af de nye boliger blive 

opført inden for det eksisterende byområde, og der udlægges 

kun mindre nye arealer mod vest ved Snærildvej og 

Vennelundsvej. Ligeledes vil en del af de nye boliger blive 

etableret ved byfornyelsesprojekter. 

De tidligere udlagte arealer til boliger i lokalcenterbyerne 

har rigelig rummelighed til tilvæksten i planperioden, og der 

udlægges ikke nye områder her. 

Centerstruktur 

Skolestruktur 

Med den forventede befolkningsudvikling er det byrådets 

målsætning, at fastholde den decentrale centerstruktur med 

opretholdelse af de eksisterende oplandsskoler. 

Odder by er kommunecenter, der ud over almindelig offentlig 

og privat service - dagligvarehandel, folkeskole og signende 

skal kunne betjene hele kommunen med mere specialiseret 

service såsom uddannelsesinstitutioner for de 16 - 19 årige, 

udvalgsvarehandel, liberale erhverv m.v. 

Herudover indeholder Odder by en række funktioner, der 

betjener større områder såsom sygehus, gymnasium, højskole, 

handelskostskolen og ikke mindst Odder som handelsby. Byrådet 

ønsker at styrke Odder by på dette område. 

Saksild, Boulstrup, Hov, Gylling, Ørting og Hundslund 

opretholdes som lokalcentre. Byrådet finder 

befolkningsgrundlaget tilstrækkeligt hertil, og stigningen i 

skolesøgende børn giver grundlag for at opretholde alle 

oplandsskoler. 

Det er byrådets målsætning, at styrke skolerne som 

kulturcentrene i lokalområderne, og byrådet vil på længere 

sigt arbejde med mulighederne i den nye folkeskolelov fra 

1.5

august 1994, hvorefter folkeskolen i samarbejde med 

lokalsamfundenes folke- og foreningsliv og andre kredse af 

interesserede kan forestå og koordinere 

kulturcenteraktiviteter. 

Erhverv 

Byrådet ønsker at fastholde og udbygge den brede 

erhvervsstruktur med mindre og mellemstore virksomheder. 

I Odder by udlægges ikke nye arealer til erhverv. Byrådet 

finder, at rummeligheden i de eksisterende arealer ved Rude 

Havvej og Skovdalsvej er tilstrækkelige til planperioden. 

I Boulstrup udlægges et nyt mindre areal ved Boulstrupvej, og 

de tidligere udlagte arealer ved Hov og Saksild udgår. 

Der kan fortsat etableres mindre ikke generende erhverv i 

lokalcenterbyerne, hvor de ældre områder er udlagt til 

blandet bolig- og erhverv. Ligeledes kan bygninger, der ikke 

længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom 

anvendes til håndværks- og industrivirksomhed m.v. 

En sådan udvikling vil underbygge byrådets hovedsigte med en 

decentral udvikling og støtte lokalområderne erhvervsog 

beskæftigelsesmæssigt. 

Turisme, ferie- og 

fritid 

Kommuneplanen fastholder de eksisterende tidligere udlagte 

områder til ferie- og fritidscenter m.v. Herudover udlægges 

et nyt område ved Saksild Strand til ferie- og fritidscenter. 

Kommunens beliggenhed og natur m.v. gør området attraktivt i 

turistmæssig henseende, og byrådet vil støtte en sådan 

udvikling bl.a. ved opfølgning med udarbejdelse af en 

turistpolitik, der kan medvirke til at øge turismen og 

beskæftigelsen i kommunen. 

Byrådet vil ligeledes støtte initiativer, der såvel på kort 

som lang sigt kan medvirke til at Øge turismen. Herunder også 

kulturaktiviteter o. lign. 

Børn- og ældre 

Kommuneplanen udlægger ikke nye arealer til institutioner for 

børn og ældre. 

Byrådet vil skabe et varieret og behovsorienteret 

pasningstilbud for børn, og evt. nye institutioner vil blive 

indpasset i boligområderne. 

For ældreområdet vil byrådet opprioritere det forebyggende 

arbejde og skabe et varieret boligudbud. 

Større vejanlæg 

Kommuneplanen opretholder det udlagte areal til en omfartsvej 

øst om Odder by, og udlægger areal til en ny vestlig 

vejindføring fra Skanderborg. 

Den vestlige vejindføring er ikke optaget i regionplanen, men 

byrådet finder den vigtig af turist- og erhvervsmæssige 

hensyn, og opfordrer amtet til at optage anlægget i 

regionplanen og amtets vejplan. 

1.6

Spildevand 

I løbet af planperioden sker der en forbedring af rensningen 

af spildevandet i oplandsbyerne. Nogle anlæg udbygges, og der 

etableres transportsystem fra andre områder, hvor anlæggene 

nedlægges m.v.. 

Herefter er der sket en væsentlig forbedring af 

spildevandsrensningen i kommunen. 

Varmeforsyning 

Der arbejdes med planer om at etablere kollektiv 

varmeforsyning i flere af de større oplandsbyer. Byrådet 

støtter initiativerne, og det forventes at flere projekter 

realiseres i planperioden. 

Kollektiv Trafik 

Lokalkørslen opretholdes som skolekørsel og supplement til 

den regionale trafik. 

Byrådet finder opretholdelsen vigtig som støtte til den 

decentrale struktur. 

Det åbne land 

Kommuneplanen respekterer regionplanens områdeopdeling i 

almindelige jordbrugsområder, jordbrugsområder med visse 

beskyttelsesinteresser og naturområder. 

Administrationen af det åbne land vil foregå på baggrund af 

kommuneplanens hovedstruktur og regionplanens retningslinier 

samt øvrige lovgivning og med hensyntagen til landskabs- og 

miljømæssige interesser. 

Kommuneplanen fastlægger kun rammer for ferie- og 

fritidsanlæg m.v. og støj. 

Der forventes en udvikling i det åbne land i såvel turist- 

som erhvervsmæssig henseende dels ved etablering af mindre 

erhverv og ferielejligheder i nedlagte landbrugsejendomme 

dels ved etablering af ferie- og fritidsanlæg. Kommuneplanen 

fastholder arealudlæggene til vindmølleparken ved Torrild og 

det uudnyttede areal til regional vindmøllepark ved Fensten. 

Kommuneplanen vil blive fulgt op med en egentlig planlægning 

for placering af enkeltstående og mindre grupper af 

vindmøller. 

"Lokal Agenda 21" 

"Med udgangspunkt i FN's konference for miljø og udvikling i 

Rio de Janerio i 1992 vil kommunen i samarbejde med 

lokalbefolkningen, Miljø- og Energiministeriet og Kommunernes 

Landsforening arbejde for at formulere en lokal Agenda 21: Et 

handlingsprogram for en bæredygtig udvikling på Jorden i det 

21. århundrede, der sætter kommuneplanens mål ind i en global 

sammenhæng." 

1.7

3. BYMØNSTER - CENTERSTRUKTUR - SKOLESTRUKTUR 

BYMØNSTER OG CENTERSTRUKTUR 

Kommunens centerstruktur og bymønster bygger på de 

lokalsamfund, der har servicefunktioner til den daglige 

forsyning, herunder først og fremmest skole, kollektiv 

trafikbetjening og dagligvarer. 

Kommuneplan 94 ændrer ikke den nuværende centerstruktur. 

Byrådet ønsker at fastholde en decentral struktur, og finder, 

at der er tilstrækkeligt grundlag herfor i form af 

befolkningsunderlag og servicefunktioner. 

Byrådet vil dog følge udviklingen og tage centerstrukturen op 

til fornyet overvejelse, hvis forudsætningerne ændrer sig, og 

samfundsudviklingen iøvrigt gør det påkrævet. 

1.8

Kommunecenter 

og lokalcentre 

MÅLSÆTNING 

Det er byrådets målsætning at fastholde den nuværende 

Genstruktur og Odder by med centerfunktioner, der betjener et 

større opland end kommunen, samt at styrke lokalcenterbyerne 

ved samarbejde bl.a. mellem de kommunale institutioner på 

tværs af lokalområderne. 

Herunder at fastholde og udbygge niveauet for overordnet 

service i Odder by. 

Odder by fastholdes som kommunecenter og byerne Saksild, 

Boulstrup, Hov, Gylling, Ørting og Hundslund fastholdes som 

lokalcentre. 

Der udlægges arealer i Odder by til at dække mindst 50 % af 

boligtilvæksten og den væsentligste del af erhvervstilvæksten 

i kommunen. 

I lokalcentrene udlægges arealer til boliger mindst svarende 

til de seneste års gennemsnitlige tilvækst af boliger. I 

Ørting, Gylling og Hundslund udlægges mindre arealer til 

erhverv. 

I Boulstrup fastholdes de udlagte erhvervsarealer, og der 

udlægges nye i tilknytning til Boulstrupvej. 

Tunø 

Tunø er et lille lokalsamfund for øens fastboende. Der 

forventes ikke en udvikling på øen, der kan begrunde 

lokalcenterstatus, men i kommuneplanen foretages en 

afgrænsning af Tunø by og havneområde, hvorefter byrådet 

overtager kompetencen til at administrere planlovens § 35 for 

disse områder. Denne afgrænsning er gengivet i kommuneplanens 

rammedel. 

Kompetencebyer 

I kommuneplanen foretages endvidere en afgrænsning af 

landsbyerne Torrild, Balle, Oldrup, Falling, Fensten, Over - 

Randlev, Nedre - Randlev, Dyngby, Nølev og Assedrup, 

hvorefter byrådet overtager kompetencen til at administrere 

planlovens § 35 i nævnte landsbyer. Afgrænsningen er gengivet 

i kommuneplanens rammedel. 

Ligeledes overtager byrådet kompetencen til at administrere 

planlovens 5 35 i lokalcentrene Saksild, Boulstrup, Hov, 

Gylling, Ørting og Hundslund for de eksisterende byområder, 

der er beliggende i landzone, og som er omfattet af rammer 

for lokalplanlægning. 

Bymiljø 

Byrådet vil støtte initiativer fra borgerforeninger og 

lignende, der vil medvirke til at skabe bedre bymiljøer, og 

arbejde for, at der opstår større samklang mellem den 

omgivende natur og bolig- og erhvervsområder bl.a. via 

træplantning langs byernes indfaldsveje. 

Odder bymidte 

1.9

MÅLSÆTNING 

SKOLESTRUKTUR 

Det er byrådets målsætning at fastholde og udbygge bymidten 

som et attraktivt centerområde med handelsliv, bymiljø, 

boliger og en god tilgængelighed, samt tilstræbe et bredt 

handelsliv med butikker af forskellig karakter og størrelse. 

Byrådet vil i samarbejde med "Køb Odder" og eventuelle andre 

relevante partere søge udarbejdet en vejledning for 

skiltning, markiser o. lign. for bymidten, og bl.a. via 

lokalplanlægningen sikre bevaringsværdige bygninger og 

facader. Endvidere vil man skabe en bedre sammenhæng mellem 

den centrale bydel omkring Torvet og området ved Nørregade 

Torvald Køhlsvej ved omlægning af Åbygade, og ændre 

anvendelsen af Torvet, så det i højere grad bliver et bytorv 

med aktiviteter og sæsonafhængig parkering. 

Fra midten af halvfemserne og gennem planperioden forventes 

en stigning af skolesøgende børn. 

På den baggrund finder byrådet det rimeligt at opretholde 

alle oplandsskolerne. Man vil dog følge udviklingen nøje, 

ligesom man vil følge den udvikling, der er en følge af det 

frie skolevalg, og tage målsætningen op til vurdering, hvis 

der konstateres væsentlige ændringer i forudsætningerne. 

Tabel 1 viser udviklingen af skolesøgende fordelt på 

skoledistrikter. Odder fremstår som et samlet skoledistrikt 

for Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole. 

Skoledistrikter Alder 1994 2000 2005 

6 årige 128 145 146 

Odder 7-13 årige 885 945 1.017 

14-16 årige 439 380 397 

6 årige 18 20 20 

Saksild 7-13 årige 98 122 131 

14-16 årige 52 39 58 

Randlev-Bjerager 6 årige 12 13 14 

7-13 årige 95 99 92 

14-16 årige 72 38 44 

6 årige 26 24 24 

Hov 7-13 årige 106 165 170 

14-16 årige 63 39 67 

6 årige 19 20 20 

Gylling 7-13 årige 135 128 141 

14-16 årige 56 56 52 

6 årige 14 19 22 

Ørting 7-13 årige 98 114 134 

14-16 årige 44 40 47 

6 årige 18 19 21 

Hundslund 7-13 årige 135 129 143 

14-16 årige 73 64 50 

6 årige 235 260 267 

1.10

Tabel 1 

I alt 7-13 årige 1.552 1.702 1.828 

14-16 årige 799 656 715 

MÅLSÆTNING 

Det er byrådets målsætning at opretholde alle kommunale 

skoler og det frie skolevalg. Ligeledes er det målsætningen 

at styrke skolerne som kulturcentre. 

1.11

Alle skoler bibeholdes med selvstændig skolebestyrelse og 

skoleleder på hver enkelt skole. Dog kan der forekomme 

ændring af Tunø Skole såfremt udviklingen gør det påkrævet. 

1.12 

I dialog mellem skolebestyrelsen, skolernes ansatte og 

byrådet skal skolerne indholdsmæssigt udvikles til fortsat at 

give elverne de optimale indlærings-, oplevelses- og 

handlemuligheder. 

Byrådet vil opretholde de eksisterende biblioteksfunktioner 

på alle skolerne, og positivt behandle nye tiltag, herunder 

anlæg omkring skolerne, der kan medvirke til at skabe øget 

aktivitet, og støtte skolerne i udviklingen mod kulturcentre 

i lokalområderne. 

Byrådet vil undersøge mulighederne for nye samarbejdsformer 

mellem skolerne på det undervisningsmæssige område. 

Eksempelvis flydende skoledistrikter mellem to eller tre 

skoler.

4. BEFOLKNINGSUDVIKLING OG BOLIGER 

BEFOLKNINGSUDVIKLING 

Befolkningsudvikling, kommunetotal 

Pr. 01.01.94 er der 19.006 indbyggere i Odder Kommune. 

1.13 

I år 2005 forventes der at være 19.564 indbyggere i kommunen. 

Nedenstående tabel 2 viser befolkningsudviklingen fordelt på 

aldersgrupper. 

Befolkningsprognose 1993 

Kommunetotal - Hovedtal 

Jan. 1993 Jan. 2005 Stigning 

Alder Eksakt 

tal 

% af 

total 

Eksakt 

tal 

% af 

total 

eksakt 

tal 

% af 

total 

0 236 1,2 240 1,2 4 1,7 

0-6 1.663 8,8 1.818 9,3 155 9,3 

7-16 2.399 12,6 2.543 13,1 144 6,0 

17-19 867 4,6 662 3,4 -205 -23,6 

20-25 1.336 7,0 1.111 5,7 -225 -16,8 

26-42 4.721 24,8 4.208 21,5 -513 -10,9 

43-59 4.254 22,4 4.952 25,3 698 16,4 

60-66 1.193 6,3 1.637 8,4 444 37,2 

67-99 2.567 13,5 2.634 13,5 67 2,6 

0-99 19.000 100 19.564 100 564 3,0 

Tabel 2 

Af tabellen fremgår, at der er vækst/tilgang for 0-16 årige 

tilbagegang for 17-42 årige, og igen vækst for 43-99 årige.

BOLIGER 

Befolkningsudvikling fordelt på lokalområder 

Tabel 3 viser befolkningsudviklingen fordelt på land, by og 

lokalområde. 

Lokalplanområderne svarer til skoledistrikter. 

Befolkningsprognose 1993 

Lokalområder - Hovedtal 

By Land lokalområde 

Jan. Jan. Jan. Jan. Jan. 

1993 2005 1993 2005 1993 

Jan. 

2005 

Odder 9.462 9.822 1.355 1.294 10.817 11.116 

Saksild 679 751 641 604 1.320 1.355 

Boulstrup 232 265 1.031 976 1.263 1.241 

Hov 1.031 1.145 524 529 1.555 1.674 

Gylling 585 646 833 776 1.418 1.422 

Ørting 582 687 591 577 1.173 1.264 

Hundslund 4,69 502 898 903 1.367 1.405 

Tunø 87 87 87 87 

Total 13.040 13.818 5.960 5.746 19.000 19.564 

Tabel 3 

Af tabellen fremgår, at der er vækst for alle byområder og 

tilbagegang for alle landområder med undtagelse af Hov og 

Hundslund. Betragtet for lokalområderne er der tale om vækst 

for alle med undtagelse af Boulstrup lokalområde. 

Sammenholdt med usikkerheden over en 12-års periode er 

ændringerne dog så begrænsede, at det nærmer sig en 

befolkningsmæssig stagnation. 

I de siste 10 år har der været en gennemsnitlig tilvækst på 

knap 100 nye boliger om året. 

1.14 

I planperioden 1994 - 2006 påregnes en gennemsnitlig tilvækst 

på ca. 80 nye boliger om året.

Boligrummelighed 

Inden for Odder byområde og tidligere udlagte arealer er der 

en restrummelighed som fremgår af tabel 4. 

Odder by 

Lokalplan nr. 1041 

Søkrogen 

ca. 125 Boliger 


Banegårdsgade vest 


Banegårdsgade øst 


vest for Vennelundsvej 


Østergade 


Østermarksvej 


Nørregade 

Ikke lokalplanlagt 

Areal Øst for Vennelundsvej 

Ikke lokalplanlagt areal 

ved Rude Havvej 





ca. 8 Boliger 




Restrummelighed ca. 566 Boliger 

Tabel 4 

I Odder by påregnes ca. 714 nye boliger i planperioden. 

Der skal således udlægges areal til ca. 148 nye boliger. 

Kommuneplan 94 udlægger et areal på ca. 1 ha. til 

etagebebyggelse ved Asylgade. Bebyggelsen rummer ca. 76 

boliger. Endvidere udlægges et areal på ca. 5 ha. ved 

Vennelundsvej til ca. 72 boliger, og et mindre areal ved 

Snærildvej til ca. 10 boliger. 

1.15

I lokalcentrene er der en restrummelighed som fremgår af 

tabel 5. 

Lokalcentrene Restrummelighed Boliger i 

planperioden 

Saksild ca. 70 30 

Boulstrup ca. 50 12 

Hov ca. 84 66 

Ørting ca. 100 30 

Gylling ca. 58 30 

Hundslund ca. 60 30 

Tabel 5 

Restrummeligheden i lokalcentrene er rigelig til den 

påregnede boligtilvækst, og kommuneplan 94 udlægger ikke nye 

arealer her. 

De tidligere udlagte arealer fastholdes, idet afgrænsningen 

er foretaget ud fra bymæssige og landskabelige hensyn, samt 

ønsket om en hvis handlefrihed i detailplanlægningen. 

Som landzonebyggeri påregnes ca. 39 boliger i planperioden. 

Boligtyper 

1.16 

I de senere år er en stadig større del af boligvæksten opført 

som tæt-lav bebyggelse mod tidligere åben-lav. 

Denne tendens forventes at fortsætte i planperioden og med en 

stigning i etagebebyggelsens andel i Odder by. 

Byfornyelse 

I Odder by er der gennemført byfornyelse af enkelte 

ejendomme. Ved Asylgade er der udarbejdet et projekt for en 

byfornyelse, der påregnes gennemført i 1995, og det er 

byrådets mål fortsat at støtte indsatsen på dette område. 

Bevaring 

Bevaringsindsatsen vil primært bestå i at kommunen vil søge 

en registrering af bevaringsværdige bygninger gennemført i 

samarbejde med Miljøministeriet med henblik på udgivelse af 

et kommuneatlas.

5. ERHVERV, TURISME, FERIE- OG FRITIDSANLÆG 

ERHVERV 

Kommunen har en bred erhvervsstruktur med mange små og 

mellemstore virksomheder af forskellig karakter, heriblandt 

underleverandører, specialvirksomheder, liberal erhverv, 

offentlige servicevirksomheder og uddannelsesinstitutioner. 

Erhvervslivet har i de senere år været stagnerende. Antallet 

af arbejdspladser viser en faldende tildens fra 1986, og der 

er fortsat tilgang til arbejdsmarkedet. 

1.17 

Erhvervslivet er i stor grad styret af økonomiske konjekturer 

og andre faktorer, som kommunen er uden indflydelse på, men 

byrådet vil medvirke til at fastholde og stimulere det 

eksisterende erhvervsliv og den kommunale servicevirksomhed, 

og gøre det attraktivt for nye at lokalisere sig i området. 

MÅLSÆTNING 

Det er byrådets målsætning at fastholde og udbygge den brede 

erhvervsstruktur med mindre og mellemstore virksomheder af 

forskellig karakter og ligeledes at fastholde og udbygge det 

gode iværksættermiljø. 

Ligeledes er det målsætningen at fastholde og udbygge den 

kommunale og private servicevirksomhed i Odder som 

kommunecenter. 

Byrådet vil understøtte og udbygge det gode samarbejde mellem 

erhvervslivet, organisationer, turist- og erhvervsforeningen 

og kommunen gennem fælles projekter, markedsføring m.v, og 

samarbejdet mellem erhvervsvirksomheder indbyrdes, herunder 

netværksdannelser m.v. 

Byrådet vil sammen med turist- og erhvervsudvalget og 

erhvervslivet udarbejde en erhvervspolitik for realisering af 

byrådets målsætning og markedsføring i erhvervsmæssig 

henseende. 

Ligeledes vil man sørge for en koordinerende og smidig 

sagsbehandling for erhvervslivet, og gennem turist- og 

erhvervsudvalget give generel information. 

Beskæftigelse 

Det gennemsnitlige antal ledige i 1. kvartal 1994 udgjorde 

1.133 personer, hvilket svarer til en ledighedsprocent på ca. 

11,8. Samtidig er der en stigende nettopendling ud af 

kommunen. I januar 1993 er den opgjort til 1.862 personer. 

Med henblik på at skabe flere arbejdspladser i kommunen vil 

byrådet arbejde for aktivering af de ledige ved 

utraditionelle aftaler med både arbejdsgivers og 

arbejdstagers organisationer. 

Endvidere vil byrådet afdække mulighederne for kommunens 

deltagelse i produktion, service systemeksport og 

videnformidling i selskabsform med det formål at skabe 

blivende arbejdspladser. 

Eksisterende erhvervsområder

Ved årsskiftet 1993 - 94 er der en rummelighed til 

erhvervsformål i kommuneplanen på ca. 21,5 ha. i Odder by, 

fordelt med ca. 20 ha. ved Rude Havvej (lokalplan nr. 1037) 

og ca. 1,5 ha. ved Skovdalsvej. 

Byrådet finder denne rummelighed tilstrækkelig for Odder by, 

og der udlægges ikke yderligere erhvervsområder her. 

1.18

1.19

I Boulstrup er der en mindre rummelighed i de udlagte 

erhvervsområder. Rummeligheden svarer dog kun til de 

udvidelsesbehov, der kan blive aktuelle for de eksisterende 

virksomheder i området henholdsvis Odder Grovvarecenter og 

Bro' Bygningsbeslag. 

Til nyetablering udlægges et areal på ca. 4 ha. til 

erhvervsformål ved Boulstrupvej i Boulstrup. 

1.20

TURISME 

De tidligere udlagte arealer til erhvervsformål ved Halling 

Østergård ved Hov og syd for landevejen i Saksild udtages af 

kommuneplanen. 

Byrådet finder, at nyudlæg til erhvervsformål i Hov - 

Boulstrup området skal etableres samlet i et område i 

tilknytning til Boulstrupvej, og man finder ikke behov for 

det tidligere udlagte areal i Saksild. 

I Ørting, Gylling og Hundslund opretholdes de tidligere 

udlagte arealer til erhvervsformål med mindre justeringer af 

afgrænsningen. 

Odder området har i kraft af sin geografiske placering og 

natur- og kulturmæssige værdier gode muligheder for at øge 

turismen. 

1.21 

Byrådet tillægger turismen stor erhvervsog 

beskæftigelsesmæssig betydning, foruden at den kan fremme den 

mellemfolkelige forståelse. 

MÅLSÆTNING 

Det er byrådets målsætning at skabe en turistmæssig udvikling 

i området med en effekt, der såvel direkte som indirekte er 

medvirkende til at øge beskæftigelsen, og med respekt for 

områdets kultur-, natur og miljømæssige værdier. 

Byrådet vil sammen med turist- og erhvervsudvalget udarbejde 

en turistpolitik for realisering af byrådets målsætning og 

markedsføring i turistmæssig henseende. 

Ligeledes vil byrådet samarbejde med andre kommuner m.fl. i 

det østjyske område om projekter og temaer af fælles 

interesse og markedsføring heraf f.eks. Horsens Fjord, Tunø, 

lystbådehavne, cykelstier m.v. 

Byrådet vil i planlægningen og sagsbehandlingen tillægge 

natur- og miljømæssige hensyn stor værdi, og sørge for at 

kommunale strandområder lever op til kravene om blå flag, og 

iøvrigt i samarbejde med havneudvalg og 

strandgrundejerforeninger arbejde for, at også øvrige 

lokaliteter lever op til disse krav.

FERIE- OG FRITIDSANLÆG 

Ferie- og fritidscenter 

1.22 

I kommuneplanen udlægges et areal til ferie- og fritidscenter 

ved Saksild Strand 

Arealet udlægges i baglandet til eksisterende sommerhusområde 

med god tilgængelighed til kysten via et offentligt areal ved 

Saksild Strand. Arealets nøjagtige afgrænsning fastlægges i 

lokalplanlægningen. 

Med anlæggets placering og kysttilgængelighed finder byrådet 

at kystcirkulærets hensyn er varetaget.

Ferie- og fritidscenter i Hov 

Det eksisterende arealudlæg til ferie- og fritidscenter ved 

Hov Havn opretholdes. 

Anlægget ved Hou Havn er lokalplanlagt med funktioner og 

fysisk tilknytning til lystbådehavnen og under hensyntagen 

til kyst- by- og havneinteresserne i området. 

Eksisterende campingpladser 

De eksisterende campingpladser ved Kysing, Saksild, Hølken, 

Spøttrup og på Tunø opretholdes med Deres eksisterende 

afgrænsning. Afgrænsningen skal ikke være til hinder for 

mindre udvidelser af pladserne. 

Udvidelser vil om fornødent blive fastlagt i 

lokalplanlægning. Udvidelser skal iøvrigt afgrænses under 

hensyntagen til det åbne lands interesser og må ikke optage 

kyststrækninger. 

1.23

Lystbådehavne 

1.24 

Lystbådehavnen ved Norsminde opretholdes med den eksisterende 

afgrænsning som den fremgår af lokalplanlægningen. Havnen er 

udbygget m.h.t. bådepladser. 

Arealudlægget til lystbådehavnen i Hov opretholdes med den 

eksisterende afgrænsning som det fremgår af 

lokalplanlægningen. Den samlede udvidelse er på max. 250 

faste liggepladser. 

Der foretages ikke nogen udbygning af Tunø Havn i 

planperioden, men der etableres løbende forbedringer af 

havnen og havnefaciliteterne.

Golfbane 

Arealudlægget til golfbane ved Ondrup opretholdes med den 

afgrænsning som det fremgår af lokalplanlægningen. Banen er 

etableret som en 18-huls bane, og udvidelser/ændringer i 

planperioden vil alene omfatte faciliteter inden for 

byggefeltet. 

Sommerhusområder 

I henhold til Kystcirkulæret kan udvidelse af eksisterende 

sommerhusområder og ændring af områdernes afgrænsning i 

princippet ikke finde sted. 

I konsekvens heraf udlægges der ikke nye arealer til 

sommerhuse. 

1.25

De eksisterende sommerhusområder opretholdes med deres 

nuværende afgrænsning. 

Kysing Næs området 

Området er eksisterende sommerhusområde og beliggende på et 

næs med vand til 3 sider. Der er endnu enkelte ubebyggede 

grunde og et mindre uudstykket areal indenfor 

sommerhusområdet. 

Saksild - Rude og Dyngby området 

1.26 

Området er eksisterende sommerhusområde, og strækker sig over 

en kyststrækning på ca. 5 km. Inden for området findes 

arealer til servicefunktioner (udlagt i byzone ved Rude 

Strand) offentlige institutioner som Pensionisthøjskolen, 

Rekreationshjemmet og offentlige arealer. 

Der er endnu enkelte ubebyggede grunde i området. 

Der påregnes ikke større ændringer i planperioden, men ved 

planlægning og andre tiltag vil byrådet tilstræbe at forbedre 

offentlighedens adgang til strandområderne.

1.27

Havhusene ved Boulstrup Strand 

1.28 

Området omfatter 12 mindre eksisterende huse opført i 20-erne 

og 30-erne. Der er gennemført en lokalplan for arealet. 

Planen sikrer, at husene bevares, som de er, i omfang og 

materialer. 

Området forbliver i landzone.

Spøttrup Strand området 

Området er eksisterende sommerhusområde, som stort set er 

udbygget. Hov Campingplads er beliggende indenfor den 

nordligste del af arealet. 

Der forventes ikke ændringer i området. 

Amstrup området 

1.29

Området er eksisterende sommerhusområde og beliggende på 

Amstrup- halvøen. Øst for Alrøvej er der en rummelighed 

svarende til byplanvedtægt nr. 34. Arealet vest for Alrøvej 

er endnu uudnyttet. 

1.30 

Området er beliggende i tilknytning til de rekreative arealer 

omkring Sondrup og Uldrup bakker, og byrådet finder 

placeringen velegnet til ferie- og fritidsformål. 

Rummeligheden øst for Alrøvej fastholdes til 

sommerhusbebyggelse som fastlagt i byplanvedtægt nr. 34. 

Arealet vest for Alrøvej fastlægges til sommerhusbebyggelse 

og/eller mindre ferieanlæg med under 100 sengepladser. 

Byrådet tilkendegiver hermed ønsket om en mere intensiv 

udnyttelse af en del af arealet på Amstrup- halvøen til et 

mindre anlæg, der ikke strider mod regionplanen eller 

kystcirkulæret. 

Området er eksisterende og udbygget sommerhusområde, der mod 

syd grænser op til et offentligt område beliggende mod 

Horsens Fjord (Amstrup Red). Der påregnes ikke ændringer i 

området.

Området er eksisterende sommerhusområde og grænser 

umiddelbart op til Tunø byområde. Området fastholdes til 

sommerhusbebyggelse og mindre ferieanlæg med under 100 

sengepladser. 

1.31 

Området omfatter 33 parceller, hvoraf ca. 12 er bebygget. Med 

muligheden for et etablere et mindre ferieanlæg i området 

tilkendegiver byrådet ønsket om en mere intensiv udnyttelse 

af en del af området, og en styrkelse af Tunø i Turist- og 

erhvervsmæssig henseende. 

Området omfatter en eksisterende sommerhusbebyggelse 

beliggende i landzone på øens østligste del. Området er 

udbygget, og der påregnes ikke ændringer heri.

Området omfatter en eksisterende sommerhusbebyggelse 

beliggende i landzone på øens vestligste del. Området 

indeholder 29 parceller, og er omfattet af en deklaration, 

hvor bl.a. udstykning er fastlagt. Der er kun enkelte 

ubebyggede grunde i området. 

Idrætsanlæg 

Idrætsanlægget i Odder by udvides med arealerne fra det 

tidligere renseanlæg m.v., samt et areal nord for 

Bisgårdsvej. 

1.32 

Endvidere ændres anvendelsen til et fritidsanlæg, der ud over 

idrætsanlæg kan indeholde offentlige funktioner som park, 

institutioner, vandrehjem og lignende. 

Der påregnes ikke større udvidelser for øvrige idrætsanlæg i 

kommunen i planperioden.

Kolonihaver 

Der udlægges ikke nye arealer alene til kolonihaver. Arealet 

nord for Bisgårdsvej i Odder by og mellem de eksisterende 

kolonihaver og Odder Å udlægges til offentlige formål - 

fritidsformål. 

Arealet vil kunne anvendes enten til udvidelse af 

idrætsfaciliteterne i området eller til udvidelse af det 

eksisterende kolonihaveområde. 

1.33

6. FRITID OG KULTUR 

1.34 

Fritids- og kulturlivet er stort set organiseret gennem 

private organisationer og foreninger, og den kommunale 

inddragelse er i det væsentligste i form af direkte økonomisk 

støtte, at stille kommunale lokaliteter og anlæg til 

rådighed, at være behjælpelig med koordinering, uddannelse 

m.v. 

Tilbudene er først og fremmest for kommunens borgere, men en 

del fritidstilbud har også turistmæssig betydning og 

beskæftigelsesmæssig effekt. 

MÅLSÆTNING 

Det er byrådets målsætning at medvirke til at skabe og støtte 

et bredt og varieret fritids- og kulturtilbud til kommunens 

borgere, men tillige på længere sigt også at fremme erhvervs- 

, turist- eller andre almengavnlige formål. 

Tilbudene skal tilgodese den enkeltes muligheder for 

igangsætning af aktivitet ud fra eget engagement og egen 

aktiv deltagelse. 

Målsætningen skal realiseres med behørig hensyntagen til de 

naturmæssige interesser i områder og miljømæssige forhold. 

Skoler og idrætsanlæg anvendes til mange fritids- og 

kulturaktiviteter. Byrådet vil fortsat stille disse 

lokaliteter til rådighed og støtte initiativer til at udbygge 

skolernes funktion som kulturcentre. 

Endvidere vil byrådet undersøge mulighederne for erhvervelse 

af en centralt beliggende bygning i Odder til etablering af 

fritids-/kultur-/medborgerhus, herunder foreninger og øvrige 

brugers muligheder for at indgå i et samarbejde om løbende 

drifts- og vedligeholdelse. 

Byrådet vil stimulere de øvrige kulturelle oplevelser, 

herunder også den aktivt udøvede kunst, således at de ikke 

blot bidrager til den enkeltes trivsel, men tillige markerer, 

at kommunen ved valg af bosted eller som hjemsted for 

erhvervsvirksomhed eller mål for turisme fremtræder som aktiv 

alternativ til andre kommuner i landsdelen. 

Byrådet vil i første del af planperioden iværksætte en 

målsætningsdebat indenfor fritids- og kulturområdet.

7. BØRNEOMRÅDET 

Byrådet følger nøje udviklingen på børneområdet og 

skoleområdet med henblik på en løbende vurdering af behovet 

for arealudlæg til skoler og institutioner. 

I planperioden tages endvidere højde for nødvendige 

udvidelser af eksisterende bygninger. 

MÅLSÆTNING 

Det er byrådets målsætning at skabe et varieret og 

behovsorienteret pasningstilbud for børn og afskaffe 

ventelisten. 

Byrådet vil endvidere støtte private initiativer til 

etablering af pasningspladser for de 0 - 6 årige, og give 

pasningsgaranti ved arbejdstilbud efter midlertidig 

udmeldelse. 

Der er skolefritidsordning på samtlige skoler. Byrådet vil 

følge udviklingen herom og tilpasse ordningen efter behovet. 

1.35

1.36

8. ÆLDREOMRADET 

I de kommende år bliver der flere ældre i kommunen. Af 

befolkningsgruppen på over 60 år forventes en stigning på op 

mod 10 % til omkring år 2003, hvor denne gruppe runder 4.000 

personer. 

1.37 

Kommunens ældreomsorg er koncentreret omkring 6 lokalområder 

med et plejecenter i hvert område. Endvidere findes der 

ældreboliger i områderne. Hertil kommer de boliger, som 

kommunen råder over i AAB's ejendomme. Desuden findes Birkebo 

plejehjem med en skærmet enhed og uden lokalområde. 

Plejecentrene har forskellige tilbud til de ældre i området 

f.eks. aktivitetstilbud og madordning. Fra ældreboligerne er 

der tilkaldemulighed fra plejecentrene. 

Byrådet har etableret genoptræningspladser og pladser for 

korttidspleje ved Ørting Ældrecenter med henblik på at 

nedsætte behovet for egentlige plejehjemspladser. Som et led 

heri prioriteres det forebyggende arbejde højt.

MÅLSÆTNING 

Det er byrådets målsætning at opprioritere det forebyggende 

arbejde samt at ældreservicen tilpasses behovet såvel 

boligmæssigt som geografisk med aktivitetstilbud og 

hjælpeforanstaltninger. 

Byrådet vil skabe et varieret boligudbud for de ældre 

bestående af tryghedsboliger, der etableres af kommunen med 

direkte forbindelse til plejecentrene, almennyttige boliger, 

der etableres af boligforeninger, og private andelsboliger 

der etableres ved privat initiativ. 

1.38 

Ældre i eget hjem gives mulighed for en række tilbud. Byrådet 

vil udbygge informationen om den service, der tilbydes denne 

gruppe.

9. HANDICAPOMRÅDET 

Indenfor de seneste år er antallet af personer med 

fysiskpsykisk handicap steget væsentligt. Samtidig er der 

sket en udvikling, hvor man søger at udlægge botilbud, 

aktivitetstilbud, behandlingstilbud m.v. til de lokale 

kommuner. 

Det har i mange år været byrådets ønske, at der i Odder blev 

etableret tilbud til alle aldersgrupper, så længe disse 

tilbud var behandlingsmæssigt forsvarlige og relevante. 

Endvidere har det været en vurdering, at lokale tilbud kunne 

etableres med et bedre indhold i brugernes nærmiljø samt at 

økonomien kunne strækkes, idet udgifter, der ikke for 

brugeren var nødvendige (eksempelvis transportudgifter), 

kunne spares. 

MÅLSÆTNING 

Det er byrådets målsætning at udbygge et varieret og 

behandlingsorienteret tilbud lokalt, så længe dette for 

brugeren er forsvarligt. Dette kan ske ved bo- og 

aktivitetspladser samt hjemmevejledning til klienter i egen 

bolig. 

Byrådet vil afdække behovet for potentientelle brugere på 

handicapområdet, og sammen med amtet udarbejde 

løsningsmodeller, som i størst muligt omfang tilgodeser 

brugernes forbliven i eget nærmiljø. 

Endvidere vil man søge gennemført tilbud, som i øjeblikket 

ikke forefindes i kommunen, således der i størst muligt 

omfang kan gives tilbud på alle områder indenfor 

handicapområdet. 

Ved bymæssige ændringer m.v. vil byrådet ligeledes tilgodese 

fysisk handicappede og dermed bidrage til at øge denne 

gruppes bevægelsesfrihed. 

1.39

10. TEKNISK FORSYNING 

VEJANLÆG 

Arealudlæg til nye veje 

Kommuneplanen opretholder det tidligere udlagte areal til en 

omfartsvej øst om Odder by. Vejanlægget er optaget i 

regionplanen og er byggeliniesikret. 

1.40 

Byrådet vil arbejde for etablering af en ny vestlig 

vejindføring til Odder by på strækningen Torrild - Odder. 

Trafik- og vejforholdene gennem Rathlousdahl og Fillerup 

området er utilfredsstillende. Det ny vejanlæg skal dels løse 

problemerne her dels skabe en bedre forbindelse fra Odder 

Industrikvarter til motorvejsnettet. 

Vejanlægget, der forudsættes etableret som amtslandevej, 

tillægges stor betydning for den erhvervsmæssige og 

turistmæssige udvikling i Odder Kommune. 

Byrådet vil optage forhandling med Amtsrådet om anlæggets 

etablering og linieføring.

Vejanlægget skal skabe en bedre forbindelse fra Odder til 

motorvejsnettet ved Skanderborg, og tillægges stor betydning 

for den erhvervsmæssige og turistmæssige udvikling i Odder 

Kommune. Vejanlægget forudsættes etableret som en 

amtslandevej, og er ikke optaget i regionplanen. 

Byrådet skal hermed opfordre amtet til at medtage anlægget 

dels i amtets vejplan dels i regionplanen ved førstkommende 

revision. 

Kommuneplanen opretholder det tidligere udlagte areal til en 

forlægning af Sondrupvej - Oldrupvej Øst om Hundslund by som 

vist på fig. nr. 24. 

Kommunevejsnettet 

MÅLSÆTNING 

Det er byrådets målsætning at sikre kommunevejsnettet, 

således at trafiksikkerheden og den investerede kapital ikke 

forringes. 

1.41 

I løbet af de seneste år er budgettet til vejvedligeholdelse 

sænket, hvilket har medført en generel sænkning af standarden 

for kommunevejsnettet. 

Byrådet vil gennem en løbende planlægning af 

vejvedligeholdelsen sikre, at den investerede kapital i 

kommunevejsnettet ikke forringes. 

Som hovedregel slås vejrabatter en gang årligt. 

Vedligeholdelsen skal ske med henblik på at skabe gode 

levevilkår for flora og fauna, og under hensyntagen til 

trafiksikkerhedsmæssige forhold og landbrugsmæssige 

interesser. Vejafvanding i det åbne land skal søges udledt 

til naturlige recipienter.

VANDFORSYNING 

SPILDEVANDSBEHANDLING 

MÅLSÆTNING 

1.42 

Det er byrådets målsætning at sikre rene vandområder, således 

at de som minimum opfylder vandmiljøplanen, og derved 

fastholder en god badevandskvalitet ved strandene, og 

ligeledes opfylder recipientkvalitetsplanens målsætninger. 

I 1993 er der udarbejdet handlingsplan for sanering af 

kloaknettet, og egentlig kloaksaneringsplan for Hov. I 1994 

og fremover videreføres kloaksaneringsplanlægningen til at 

omfatte hele det kommunale net. 

Som hovedregel skal regnvand søges udledt til naturlige 

recipienter såsom vandløb, faskiner o.lign. 

I 1993 er der anlagt transportsystem for spildevandet fra 

Saksild til Odder Renseanlæg, hvorefter Saksild Renseanlæg er 

nedlagt. 

Endvidere er Hundslund Renseanlæg udbygget til mekanisk - 

biologisk rensning i 1993. 

I 1994 nedlægges renseanlæggene i Ørting og Fensten, og der 

etableres transportsystem fra disse områder til Gylling 

Renseanlæg. 

Gylling Renseanlæg udbygges i 1994 - 95 til mekanisk - 

biologisk og kemisk rensning. 

I perioden 1994 - 98 gennemføres en miljømæssig og teknisk 

forbedring af øvrige mindre renseanlæg i kommunen ved 

etablering af henholdsvis lavteknologisk rensning af 

spildevandet eller forbedret mekanisk rensning. 

Vandforsyningen forestås af private fælles vandværker. I 

januar 1994 har Tunø By"s Vandforsyning I/S overtaget 

forsyningen af øen, og der arbejdes for tiden med at 

overdrage vandforsyningen i Falling til interessenterne, 

hvorefter hele vandforsyningen i kommunen forestås af private 

fælles vandværker. 

Boringer og brønde, der ikke længere er i brug, skal søges 

nedlagt og opfyldt under hensyntagen til miljømæssige 

forhold. 

MÅLSÆTNING 

Det er byrådets målsætning, at sikre samtlige ejendomme en 

god drikkevandskvalitet.

ENERGIFORSYNING 

Man vil til stadighed kontrollere drikkevandskvaliteten ved 

alle vandværker og private boringer og afhjælpe eventuelle 

problemer ved tilslutning eller sammenlægning med vandværker 

i h. t. vandforsyningsplanen. 

Energiforbrug 

MÅLSÆTNING 

1.43 

Det er byrådets mål, at formindske energiforbruget med mindst 

15 % med udgangspunkt i 1990 - niveau inden år 2005. 

Målet gælder kommunens eget energiforbrug, men byrådet vil 

inspirere og motivere erhvervslivet samt private til at 

arbejde for samme målsætning. 

Byrådet vil samarbejde med private forsyningsselskaber for at 

effektivisere oplysninger og information til borgerne, og i 

samarbejde med de lokale forsyningsselskaber inspirere til 

energibevidsthed. 

Der udarbejdes en handlingsplan for energiforsyningen til 

kommunale ejendomme for at realisere målsætningen. Herunder 

vurderes energisystem, isoleringsstandard m.v. 

Endvidere vil man ved indkøb af energiforbrugende udstyr og 

materiel nøje overveje de enkelte produkters energiforbrug. 

El-forsyning 

El-forsyningen forestås af 4 forsyningsselskaber med 

undtagelse af Tunø, hvor byrådet forestår forsyningen. 

Byrådet vil arbejde for at el-forsyningen af Tunø overdrages 

til et forsyningsselskab f.eks. Arke. 

Varmeforsyning 

AFFALDSBEHANDLING 

Odder byområde er fjernvarmeforsynet fra Odder Varmeværk med 

kraftvarme. Fjernvarmeforsyningen udbygges i takt med 

byudviklingen og ændret arealanvendelse i byen. 

I de større oplandsbyer vil byrådet arbejde for etablering af 

kollektiv varmeforsyning i samarbejde med private og lokale 

initiativer og sikre kommunegaranti såfremt projekterne er 

økonomisk forsvarlige. 

Der udlægges ikke arealer til transmissionsledninger mellem 

bysamfund. I det omfang kollektive varmeprojekter 

nødvendiggør transmissionsledninger vil disses linieføring 

blive fastlagt i projektforslag for varmeforsyning. 

Affaldsbehandlingen i kommunen varetages af Reno Syd I/S, der 

er et fælleskommunalt selskab, som omfatter 5 kommuner. 

Affaldsplanen fra 1989 bliver revideret i 1994 - 95. 

MÅLSÆTNING 

Det er byrådets målsætning, fortsat at øge genbruget generelt 

såvel ved eget forbrug som ved affaldsbehandlingen.

KOLLEKTIV TRAFIK 

1.44 

Målsætningen søges realiseret gennem affaldsplanlægningen, og 

omfatter også øget produktion af varme og elektricitet fra 

forbrændingsanlægget. 

I forbindelse med affaldsplanlægningen skal alle ejendomme, 

der producerer dagrenovation tilsluttes indsamlingsordningen. 

Kommunen forestår den lokale kollektive trafik, der omfatter 

lokalkørsel i oplandet og bybuskørsel i Odder. 

Lokalkørslen er bygget op omkring kommunens 

befordringsforpligtigelse af skoleelever, men kan anvendes af 

alle mod betaling. 

MÅLSÆTNING 

Det er byrådets målsætning, at opretholde og samordne den 

lokale kollektive trafik i kommunen mest muligt med henblik 

på god betjening af borgerne og optimal udnyttelse af de 

økonomiske midler. 

Målsætningen realiseres ved at opretholde en lokal kollektiv 

trafik bygget op omkring skolekørslen samt en reduceret 

kørsel i skolernes ferieperioder, og ved opretholdelse af 

bybuskørslen med det nuværende serviceniveau som minimum. 

Endvidere vil man samarbejde med amtet med henblik på 

udnyttelse af den regionale kollektive trafik til lokale 

kørselsopgaver og opretholdelse af takst- og 

billetsamarbejdet mellem de regionale og lokale busser.

11. DET ÅBNE LAND 

Ved det åbne land forstås i kommuneplanen landzone minus de 

byer og arealer til bymæssige bebyggelse eller 

sommerhusbebyggelse o. lign., der er beliggende i landzone, 

og som er omfattet af kommuneplanens rammer for 

lokalplanlægningen. 

Det åbne land er i såvel erhvervsmæssig som rekreativ og 

bosætningsmæssig henseende et uundværligt aktiv. Ethvert 

indgreb i det åbne land, såvel ved ændring i 

arealanvendelsen, som ved bebyggelse og ved forstyrrelse af 

den økologiske tilstand m.m. må derfor betragtes med alvor. 

Nødvendige indgreb må ske med største nænsomhed og under 

afvejning af mange forskellige interesser og hensyn. 

I regionplanens afsnit om det åbne land har denne afvejning 

af de fleste interesser fundet sted i opdelingen af tre 

områdetyper. 

− Almindelige jordbrugsområder. 

Disse områder omfatter størstedelen af Odder Kommunes 

areal. 

Områderne skal så vidt muligt forblive i jordbrugsdrift. 

− Jordbrugsområder med visse beskyttelsesinteresser. 

Disse områder omfatter kyststrækningerne nord og syd for 

Hov, Gyllingnæs, de fredede arealer omkring Rathlousdal, 

store landskabsstrøg med skove omkring Fensholt samt Tunø. 

1.45 

Også disse områder skal så vidt muligt forblive i 

jordbrugsdrift. Indenfor områderne forbeholder amtsrådet 

sig på grundlag af fredningsplanlægningen at rejse 

fredningssag, foretage opkøb og lignende til varetagelse af 

fredningsmæssige beskyttelsesmæssige og rekreative 

interesser. 

Byrådet vil medvirke til gennem stianlæg, mindre 

parkerings- og rastepladser at åbne arealerne for 

offentligheden, såfremt det kan ske uden væsentlige gener 

for jordbruget. 

− Naturområder 

Disse områder omfatter tunneldalen syd for Odder, Sondrup 

Bakker, Amstruphalvøen, strandengene på Alrø og Norsminde 

Fjord med omgivelser. 

Indenfor disse områder har naturbeskyttelsen fortrinsret. 

Den jordbrugsmæssige anvendelse af områderne forudsættes 

stort set opretholdt, men driften kan ved fredning m.v. 

reguleres med henblik på naturbeskyttelse, landskabspleje 

og bevarelse af kulturspor m.m.. 

Byrådet vil medvirke til at åbne arealerne for 

offentligheden.

Kommuneplanen respekterer regionplanens områdeopdeling i 

almindelige jordbrugsområder, jordbrugsområder med visse 

beskyttelsesinteresser og naturområder. 

Byrådets administration af det åbne land vil foregå på 

baggrund af kommuneplanens hovedstruktur og regionplanens 

retningsliner samt øvrige lovgivning. 

1.46

Rammer for det åbne land 

Kommuneplanens rammedel fastlægger ikke rammer for det åbne 

land bortset fra: 

− Lokalcenterbyerne, der hovedsagelig er beliggende i 

landzone. 

− Sommerhusområderne, hvoraf enkelte er beliggende i 

landzone. 

1.47 

− Campingpladserne, der med undtagelse af Spøttrup 

Campingplads, alle er beliggende i landzone og forudsættes 

at forblive det. 

− Ferie- og fritidscenter ved Saksild Strand. Zonestatus for 

centret vil blive afvejet og fastlagt i forbindelse med 

lokalplanlægningen, og afhængig af den specifikke 

anvendelse, der fastlægges heri. 

− Golfbaneanlægget ved Lundhoffvej, der er beliggende i 

landzone, og forudsættes at forblive det. 

− Vindmølleparker, der forudsættes at forblive i landzone. 

− Grænseværdier for støj. 

Landsbyer 

I Kommuneplanens afsnit 3 omhandlende bymønster m.v. er der 

udpeget kompetencebyer, hvor byrådet overtager 

landzonekompetencen. Nybyggeriet her forudsættes max. at 

udgøre 2 boliger pr. år i gennemsnit. 

For øvrige landsbyer, og i det åbne land iøvrigt begrænses 

nybyggeriet til boliger til alene at omfatte det absolutte 

lokale behov. 

Eksisterende overflødige landbrugsbygninger 

Bygninger, der ikke længere er nødvendig for driften af en 

landbrugsejendom kan under visse betingelser (jvf. lov om 

planlægning 5 37 tages i brug til håndværks- og 

industriformål samt lager- og kontorformål. 

Byrådet finder, at de under samme betingelser ligeledes bør 

kunne tages i anvendelse til ferie- og fritidsformål, og vil 

derfor behandle ansøgninger om etablering af ferielejligheder 

og lignende positivt. 

En sådan anvendelse kan ske under hensyntagen til det åbne 

lands interesser, og er medvirkende til at fremme turismen og 

beskæftigelsen. 

Skovrejsningsområder 

Kommuneplanen respekterer regionplanens udpegning af 

skovrejsningsområder, og områder, hvor skovplantning er 

uønsket.

Områderne har ikke karakter af arealreservationer, og kan 

tages i brug til andre formål i overensstemmelse med 

bestemmelserne for det åbne land, men er der første rejst 

skov med offentligt tilskud pålægges området fredskovspligt. 

Kystzonen 

Store dele af Odder Kommune er beliggende i kystzone, der 

skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der kan forringe 

kystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi. 

Kommuneplanens nyudlæg af arealer i kystzonen er begrænset 

til den påkrævede byudvikling i lokalcentrene og enkelte nye 

anlæg til ferie- og fritidsformål. 

Byrådet har vurderet nyudlæggene i forhold til 

kystcirkulæret. Udlæggene til ferie- og fritidsformål er 

foretaget i baglandet til eksisterende sommerhusområder og 

optager således ikke nye kyststrækninger. Udlæggene til 

byudvikling i lokalcentrene er påkrævede af hensyn til 

lokalcentrenes funktion, og kan ikke henvises til andre 

placeringer. 

Kommuneplanen fastholder de tidligere udlagte og uudnyttede 

arealer til ferie- og fritidsbebyggelse og 

sommerhusbebyggelse i kystzonen. Der er tale om begrænsede 

arealudlæg med zonestatus af sommerhusområder eller byzone 

med en forventet udnyttelse i planperioden. 

1.48 

I betragtning af arealernes beskedenhed og den 

landskabsmæssige indpasning og placering i kystlandskabet 

finder byrådet opretholdelsen af arealerne i overensstemmelse 

med kystcirkulæret.

Alle arealudlæg i kystzonen er i overensstemmelse med 

regionplanen. 

Ved administration af kystzonen iøvrigt vil byrådet tillægge 

de landskabelige, miljøbeskyttelsesmæssige og rekreative 

hensyn stor vægt. 

Mindre fritidsanlæg i det åbne land 

Kommuneplanen skal ikke være til hinder for, at der ved 

lokalplanlægning eller ved tilladelse efter planlovens 5 35 

kan etableres mindre ikke publikumsorienterende fritidsanlæg 

som mindre motorsportsbaner til knallerter, gocartkørsel 

o.lign. Større anlæg til konkurrencer og lignende kan ikke 

etableres. 

Ved planlægning af anlæggene vil byrådet lægge stor vægt på 

de miljømæssige og landskabelige interesser. 

Vindmøller 

Det tidligere udlagte arealer til vindmøllerpark ved Torrild 

og Fensten fastholdes. 

Arealudlægget ved Torrild er udnyttet. 

Arealudlægget ved Fensten er et uudnyttet areal, der er 

udlagt til regional vindmøllepark. 

1.49

Arealet er beliggende i regionplanens almindelige 

jordbrugsområde, hvilket medfører, at der foruden hensynet 

til landskabsbilledet også skal tages mest muligt hensyn til 

jordbrugsinteresser ved placeringen af de enkelte møller 

indenfor området. 

Regionplanen udlægger areal til en regional vindmøllepark på 

Tunø Knob. 

1.50 

I havet ud for Tunø Knob er en vindmøllepark med 10 møller 

under opførelse. Parken etableres i havet, og er således uden 

for byrådets administrations- og kompetenceområde. 

Der udlægges derfor ikke areal til en vindmøllepark på Tunø 

Knob i kommuneplanen. 

En væsentlig forudsætning for opfattelsen af en vindmøllepark 

som en helhed, er at møllerne placeres i et geometrisk 

letopfatteligt mønster, at der ikke placeres enkeltstående 

møller i nærheden, og at møllerne indenfor et området har 

samme størrelse, udformning og omdrejningsretning. 

I kommuneplanens rammedel er der fastsat bestemmelser herom, 

ligesom der er fastsat krav om afstandsforhold til 

beboelsesbygninger af hensyn til støjforhold og 

sikkerhedsforhold. 

Kommuneplanen træffer ikke bestemmelser om placeringen af 

enkeltstående vindmøller. Administrationen heraf vil 

foreløbig ske efter regionplanens retningslinier.

Byrådet vil efterfølgende udarbejde et tillæg til 

kommuneplanen i henhold til Miljøministeriets cirkulære om 

planlægning for vindmøller. Heri vil der blive taget nøjere 

stilling til enkeltstående vindmøller og mindre 

vindmøllegrupper. 

Cykelstier/ruter 

Det regionale cykelrutenet fremgår af efterfølgende kort. 

Byrådet opfordrer amtet til at udbygge cykelstinettet, så 

alle amtslandeveje har cykelsti i egen tracé. 

1.51 

Byrådet finder dette påkrævet af hensyn til cyklisternes 

sikkerhed, og man skal her tilkendegive ønsket om at få 

anlagt cykelsti på strækningerne Odder - Fillerup - Torrild 

og Ørting - Hundslund. Anlæggene bør optages i amtets vejplan 

til anlæggelse snarest. 

Langs kommunevejsnettet i det åbne land etableres der i 

princippet ikke cykelstier i egen trace: Trafikken her har en 

sådan karakter, at cyklister kan anvende vejarealet. Byrådet

1.52 

vil følge trafikudviklingen, og om nødvendigt etablere 

cykelsti i egen trace på delstrækninger af kommunevejsnettet. 

Byrådet vil samarbejde med kommuner amter og andre om 

cykelruter, hvori Odder Kommune indgår. 

Øvrige tekniske anlæg i det åbne land 

Kommuneplanen skal ikke være til hinder for etablering af 

tekniske anlæg i det åbne land uanset at disse ikke er omtalt 

i planen. 

Tekniske anlæg omfatter her ledningsanlæg til energi- og 

varmeforsyning, varmeværker, transformerstationer, 

antennemaster og lignende anlæg. 

Ved etablering af anlæg skal der tages størst muligt hensyn 

til landskabet, og anlæggenes antal skal begrænses mest 

muligt. 

Byrådet vil om fornødent udarbejde tillæg til kommuneplanen 

om anlæggenes placering m.v. 

EF-Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder 

I kommunen findes arealer, der er udpeget til EF- 

Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområde. 

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 30 omfatter Kysing Fjord og 

mindre landarealer hertil. 

EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 36 omfatter Horsens Fjord og 

Endelave samt kystarealer fra Hov mod syd og vest langs 

Horsens Fjord herunder Alrø. 

Ramsarområde nr. 13 omfatter samme område som EF- 

Fuglebeskyttelsesområde nr. 36. 

I områderne må der ikke etableres nye større vejanlæg, 

rastepladser, materialepladser o.lign., eller foretages 

væsentlige udvidelser af eksisterende eller andre tekniske 

anlæg f.eks. opfyldning på søterritoriet, luftledningsanlæg, 

vindmølleklynger og parker, lossepladser og anlæg for 

deponering, råstofindvinding på land. Endvidere må der ikke 

etableres foranstaltninger for fritidsformål, når dette kan 

medføre forringelse af områderne eller forstyrrelser for de 

arter områderne er udpeget for. 

Uanset foranstående må der etableres foranstaltninger som på 

lang sigt vil medføre forbedringer for naturforholdene. 

Ved Byrådets administration af områderne vil der blive lagt 

vægt på, at de beskyttelsesmæssige interesser ikke forringes.

Rammer for lokalplanlægning 

12. GENERELLE BESTEMMELSER 

De generelle bestemmelser er gældende for alle rammeområder i kommunen. 

RÆKKEFØLGE 

Ved udarbejdelse af lokalplaner skal områderne inddrages til byformål i den på 

kortbilagene viste rækkefølge. 

LANDZONEAREALER 

Lokalplaner for landzoneområder skal indeholde bestemmelser om, hvorvidt arealerne 

skal overføres til byzone/sommerhusområde eller forblive i landzone. 

OVERFØRSEL FRA LANDZONE 

De med lodret skravering viste områder på kortene overføres ved lokalplanlægning fra 

landzone til byzone. 

AREALER SOM SKAL FRIHOLDES FOR BEBYGGELSE 

De områder, som på delområdekortene er vist med priksignatur skal friholdes for 

bebyggelse. 

BOLIGTÆTHED 

Det skal tilstræbes, at boligområder i byzone i gennemsnit indeholder mindst 15 

boliger pr. ha. incl. tilhørende veje, men excl. boligorienteret service og fælles 

friarealer. 

BOLIGOMRÅDER 

I områder der alene er udlagt til boligformål kan Byrådet tillade, at der på 

ejendommen drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i 

beboelsesområder under forudsætning af, 

at virksomheden drives af den, der beboer den pågældende ejendom, 

at virksomheden efter byrådets skøn drives på en sådan måde: 

- at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved 

skiltning og lignende), og områdets karakter af boligområde ikke brydes, 

− at virksomheden ikke medfører ulempe for de omboende, og 

− at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på 

den enkelte grund og de udlagte parkeringsarealer. 

Ejendommen må herudover ikke benyttes til nogen form for erhvervsvirksomhed. 

OPHOLDSAREALER VED TÆT LAV BOLIGBEBYGGELSE 

Ved opførelse af boliger i områder med tæt-lav boligbebyggelse skal det sikres, at 

der til hver bolig er tilknyttet et udendørs opholdsareal på mindst 50 m2. 

BUTIKSSTØRRELSER 

Lokalplanlægning skal sikre: 

1.53

− at der normalt ikke etableres butikker med et samlet areal på over 3.000 m2 

bruttoetageareal, begrænsningen gælder ikke for rene udvalgsvarebutikker, som 

etableres i områder, hvor der ifølge en lokalplan ikke må drives handel med 

dagligvarer, 

STØJFORHOLD 

Fremtidige lokalplaner skal sikre forebyggelse af støjgener, der kan opstå i nye 

boligområder, fra eksisterende og nye veje samt eksisterende boligområder og 

erhvervsområder. 

VEJSTØJ 

Trafikstøjniveauet må så vidt muligt ikke overstige 55 dB(A). Ved hulfyldning i 

sammenhængende bymæssig bebyggelse og ved mindre byfornyelse kan det dog accepteres, 

at støjgrænseværdien kun overholdes på boligens primære opholdsarealer og på mindst 

en af boligens facader. Boligen skal samtidig isoleres mod støjen, således at det 

indvendige støjniveau i boligen ikke overstiger 30 dB(A). 

Hvor støjniveauet på 55 dB(A) ikke kan overholdes i hele området, må der stilles 

særlige krav til udformning og placering af nyt boligbyggeri med henblik på at sikre 

støjniveauet. 

JERNBANESTØJ OG VIBRATIONER 

Ved udlæg af områder til støjfølsom anvendelse i forhold til eksisterende og 

planlagte jernbaner skal det så vidt muligt sikres, at det beregnede ækvivalente 

støjniveau ikke overstiger 60 dB(A) i hele det støjfølsomme område. Dog må 

støjniveauet i rekreative områder med overnatning ikke overstige 55 dB(A), 

støjniveauet skal beregnes ud fra den størst forventede trafikbelastning i en 5 års 

periode. 

Ved hulfyldning i sammenhængende bymæssig bebyggelse og mindre byfornyelse, hvor 60 

dB(A) ikke kan opfyldes i hele området, kan det accepteres, at de 60 dB(A) kun 

opfyldes på boligens primære opholdsarealer og på mindst en af boligens facader. 

ERHVERVSSTØJ 

Ved udlæg af areal til håndværks- og industrivirksomheder og anden støjende 

virksomhed skal det sikres, at det udendørs støjniveau, som påføres eksisterende 

eller planlagt sammenhængende støjfølsom bebyggelse, normalt ikke overskrider de 

værdier målt i dB(A), der er nævnt i skemaet på næste side. 

1.54

Områdetype 

(Faktisk anvendelse) 

1. Erhvervs- og 

industriområder 

2. Erhvervs- og 

industriområder med 

forbud mod generende 

virksomhed 

3. Områder for blandet 

bolig og 

erhvervsbebyggelse, 

centerområder 

Mandag-fredag 

Kl.07.00-18.00 

Lørdag 

Kl.07.00-14.00 

Mandag-fredag 

Kl. 18.00-22.00 

Lørdag 

Kl.14.00-22.00 

Søn- og helligedage 

Kl.07.00-22.00 

1.55 

Alle dage 

Kl.22.00-07.00 

70 70 70 

60 60 60 

55 45 40 

4. Etageboligområder 50 45 40 

5. Boligområder for åben 

og lav boligbebyggelse 

6. Sommerhusområder og 

offentligt tilgængelige 

rekreative områder. 

45 40 35 

40 35 35 

7. Kolonihaveområder Disse områder må betragtes som rekreative områder, 

men da områderne meget ofte er beliggende i byområder 

med en del baggrunds støj, er kravene differentierede 

afhængigt af hvilken planlægningssituation, der er 

tale om. 

For kolonihaveområder i det åbne land, der må 

sidestilles med sommerhusområder, vil kravene for 

områdetype 6 være gældende. Hvis områderne udlægges i 

eller nær byzoneområder vil kravene for områdetype 4 

eller 5 være gældende. 

8. Det åbne land (inkl. 

landsbyer og 

landbrugsarealer) 

Det er ud fra miljømæssige synspunkter ønskeligt, at 

niveauet af støjen fra virksomheder er meget lav i 

det åbne land, ikke mindst på grund af det normalt 

lave baggrundsstøjniveau. Hensynet til en række 

virksomheder, som det er naturligt at placere i det 

åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i et vist 

omfang at accepterer et støjniveau, der kan påføre 

omkringboende støjulemper. 

Det forekommer ikke rimeligt, at fastsætte generelle 

vejledende grænseværdier for områdetype 8. Der bør 

foretages en konkret vurdering for hver enkelt 

område, eventuelt for hver enkelt sag. 

Grænseværdierne må dog normalt ikke overstige 

værdierne for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. 

Støjens spidsværdier bør om natten ikke overskride de i skemaet anførte maksimale 

støjniveauer med mere end 15 dB(A). 

Værdierne er angivet som det ækvivalente, korrigerende støjniveau i dB(A).

13. Fællesbestemmelser for centerområder i Odder og Hov byer. 

Lokalplanlægningen for centerområder skal sikre: 

a. at områdernes anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, 

ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre 

værksteds, og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt 

boliger, 

b. at erhverv normalt kun må etableres i bebyggelsens kælder, stueetage og på 1. 

sal, 

c. at områdernes særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse 

gennem placering, udformning og materialevalg bringes i harmoni med det 

eksisterende miljø, 

d. at eksisterende bevaringsværdig bebyggelse kun må nedrives eller ændres efter 

byrådets særlige tilladelse, 

e. at eksisterende vejnet med torve og stier bevares, dog således at nye 

pladsdannelser skal kunne etableres, hvor dette er forbedrende for det 

eksisterende bybillede og centrets funktion, 

f. at hvor særlige bestemmelser kræver sluttet bebyggelse, skal det være tilladt 

at etablere afbrydelser i husrækken, når dette tjener til at skabe adgang til 

karreens indre, 

g. at der kan etableres stiforbindelse langs Odder Å, 

h. at der i hver karré udlægges fornødne friarealer. 

14. Rammebestemmelser for detailhandelen i Odder Kommune 

14.1 Bestemmelser for centerområdet i Odder by: 

Alle arealstørrelser er bruttoetagearealer. 

Der regnes med en samlet ramme for nybyggeri indenfor det overfor viste område på 

12.000 m 2 og med en maksimal butiksstørrelse på 3.000 m 2 for dagligvarebutikker og 

1.000 m 2 for udvalgsvarebutikker. 

Der kan dog være 2 udvalgsvarebutikker med en størrelse på op til 1.500 m 2 . 

Butikker med særligt pladskrævende varegrupper kan placeres indenfor byområdet hvis 

der er god tilgængelighed for alle trafikarter. 

Butikkerne må højst være på 5.000 m 2 . 

14.2 Bestemmelser for centerområdet i Hov by: 

Der kan placeres dagligvarebutikker på op til 3.000 m 2 og udvalgsvarebutikker på op 

til 1.000 m 2 indenfor det overfor viste centerom råde. 

Der må i alt ske nybyggeri på op til 3.000 m 2 . 

14.3 Bestemmelser for Saksild, Boulstrup, Gylling, Ørting, Hundslund og Tunø byer: 

Der kan etableres dagligvarebutikker på 3.000 m 2 og udvalgsvarebutikker på 1.000 m 2. 

Den samlede ramme for nybyggeri til detailhandel er 2.000 m 2 . Afgrænsningen er den 

til enhver tid gældende bygrænse. 

1.56

15. Rammebestemmelser for Odder området 

OMRÅDE 1.B.1 

Lokalplanlægningen for området skal sikre: 

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben-lav og tæt-lav bebyggelse, 

med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, offentlige 

formål, samt butikker til betjening af området. 

b. at bebyggelsesprocenten for et området under et ikke overstiger 35, 

c. at bebyggelsen ved åben-lav bebyggelse ikke opføres med mere end en etage med 

udnyttelig tagetage og ved tæt-lav bebyggelse ikke opføres med mere end 2 etager 

med udnyttelig tagetage, 

d. at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over terræn for åben-lav bebyggelse og 

10,5 m for tæt-lav bebyggelse, dog undtaget skorstene og lignende bygningsdele, 

der er nødvendig for en bygnings drift. 

En del af området er omfattet af byplanvedtægt nr. 4 og 23. En del af området er 

omfattet af lokalplan nr. 1002 og 1016. 

OMRÅDE 1.B.2 





b. at bebyggelsesprocenten for et området under et ikke overstiger 35, 

1.57







En del af området er omfattet af byplanvedtægt nr. 1 

En del af området er omfattet af lokalplan nr. 1015 og 1017 

OMRÅDE 1.B.3 





b. at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 35, 







En del af området er omfattet af byplanvedtægt nr. 1 og 4. 

OMRÅDE 1.B.4 





b. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 35, 







Området er omfattet af en del af byplanvedtægt nr. 15. 

OMRÅDE 1.B.5 












En del af området er omfattet af lokalplan nr. 1053. 

OMRÅDE 1.B.6 













OMRÅDE 1.B.7 


1.58











OMRÅDE 1.B.8 












En del af området er omfattet af byplanvedtægt nr. 25. 

OMRÅDE 1.B.9 












En del af området er omfattet af byplanvedtægt nr. 2, 14 og 37. En del af området er 

omfattet af lokalplan nr. 1020 og 1056. 

OMRÅDE 1.B.10 



med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende samt 

offentlige formål. 










a. at områdes anvendelse fastlægges til boligformål, åben-lav og tæt-lav 

boligbebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og 

lignende offentlige formål, samt butikker til betjening af området, 


c. at bebyggelsen ved åben-lav bebyggelse ikke opføres med mere end én etage med 

udnyttelig tagetage og ved tæt-lav bebyggelse ikke opføres med mere end 2 

etager med udnyttelig tagetage, 

1.59



der er nødvendige for en bygnings drift. 













En del af området er omfattet af lokalplan nr. 1024, 1028, 1034 og 1047. 

Område 1.B.12A 


at områdernes anvendelse fastlægges til åben- lav og tæt- lav boligbebyggelse, 

at bebyggelsesprocenten for hvert område under ét ikke overstiger 35, 

at bebyggelsen ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage, 

at bebyggelse på stærkt skrånende grunde kan opføres med 2 etager uden udnyttelig 

tagetage til den lave side, 

at bygningshøjden ikke overstiger 7,5 m over det omgivende terræn. 





offentlige formål, 








Området er omfattet af lokalplan nr. 1041. 









med udnyttelig tagetage,, 






a. at områdets anvendelse fastlægges til åben lav boligbebyggelse, med tilhørende 

kollektive anlæg som børneinstitution og lignende offentlige formål, 


c. at bebyggelsen ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttelig tagetage, 

d. at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn. 






1.60

. at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 35, 






















a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben-lav bebyggelse 


c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage 

d. at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over terræn dog undtaget skorstene og 

lignende bygningsdele, der er nødvendig for en bygnings drift. 



a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål, etagebebyggelse med tilhørende 

kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, offentlige formål, samt 

butikker til betjening af området, 


c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 3 etager, og at bygningshøjden ikke 

overstiger 12 m over terræn, bortset fra skorstene og lignende bygningsdele, der 

er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift. 

En del af området er omfattet af lokalplan nr. 1023 






b. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 50. 

c. at bebyggelsen langs Østergade ikke opføres med mere end 2 etager, og at øvrig 

bebyggelse i området ikke opføres med mere end 3 etager. 

d. at bygningshøjden ikke overstiger 9 m over terræn for bygninger i 2 etager og 12 m 

over terræn for bygninger i 3 etager, bortset fra skorstene og lignende 

bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller anlægs drift. 













1.61


kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, offentlige formål, 

erhvervsuddannelse og lignende med tilhørende kollegie- og kursistboliger, samt 















Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 2. 




kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, samt offentlige formål, 






























Område 1.B.30 


a. at områdernes anvendelse fastlægges til åben- lav og tæt- lav boligbebyggelse, 

b. at bebyggelsesprocenten for hvert område under ét ikke overstiger 35, 

c. at bebyggelsen ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage, 

d. at bebyggelse på stærkt skrånende grunde kan opføres med 2 etager uden udnyttelig 

tagetage til den lave side, 

e. at bygningshøjden ikke overstiger 7,5 m over det omgivende terræn. 

1.62



a. at områdets anvendelse fastlægges til åben lav og tæt lav boligbebyggelse, 



d. at bebyggelse på stærkt skrånende grunde kan opføres med 2 etager til den lave 

side, 

e. at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn, 

f. at der kan anlægges mindre nyttehaver i tilknytning til tæt lave boliger. 



a. at områdets anvendelse fastlægges til åben lav bebyggelse, 



d. at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn, 

e. at der reserveres areal til udvidelse af Snærildvej. 



a. at områdets anvendelse sikres til tæt lav boligbebyggelse, 


c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager med udnyttelig tagetage, 

d. at bygningshøjden ikke overstiger 10,5 m over det omgivende terræn 

e. at der kan anlægges mindre nyttehaver i tilknytning til boligerne. 



a. at områdets anvendelse sikres til åben- lav og tæt lav boligbebyggelse, 


c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage, 


e. at der kan anlægges mindre nyttehaver i tilknytning til tæt lave boliger. 



a. at områdets anvendelse sikres til tæt-lav boligbebyggelse, 


c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager med udnyttelig tagetage, 


e. at der kan anlægges mindre nyttehaver i tilknytning til boligerne. 



a. at områdets anvendelse fastlægges til åben lav boligbebyggelse, 



d. at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn 

e. at der reserveres areal til udvidelse af Snærildvej, 

OMRÅDE 1.BL.1 


a. at områdets anvendelse fastlægges til blandede bolig- og erhvervsformål herunder 

butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelsessteder, hoteller, 

mindre værksteds- og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål og 

boliger. 

b. at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 60, og at højst 33 % 

af grundarealet bebygges, 

c. at ny bebyggelse ikke opføres med mere end 2 etager med udnyttelig tagetage, og at 

bygningshøjden ikke overstiger 12 m over terræn, bortset fra skorstene og lignende 

bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift. 




1.63




boliger. 

b. at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 80, og at højst 60 % 


c. at ny bebyggelse ikke opføres med mere end 2 etager, og at bygningshøjden ikke 





d. at områdets anvendelse fastlægges til blandede bolig- og erhvervsformål herunder 



boliger. 

e. at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 50, og at højst 50 % 


f. at ny bebyggelse ikke opføres med mere end 2 etager, og at bygningshøjden ikke 






kursus- og hotelvirksomhed, liberale erhverv, offentlige formål og boliger samt 

anden virksomhed, der efter byrådets skøn naturligt finder plads i området. 



overstiger 8,5 m over terræn, bortset fra skorstene og lignende bygningsdele, der 



Fællesbestemmelser for centerområder, rammeområde 1.C.1 og 1.C.2, skal sikre: 

a. At områdernes anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, 

restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre værksteds, 

og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boli-ger, 

b. At erhverv normalt kun må etableres i bebyggelsens kælder, stueetage og på 1. 

sal, 

c. At områdernes særlige miljømæssige kva-liteter bevares ved, at ny bebyggelse 

gennem placering, udformning og ma-terialevalg bringes i harmoni med det 

eksisterende miljø, 

d. At eksisterende bevaringsværdig bebyg-gelse kun må nedrives eller ændres ef-ter 

byrådets særlige tilladelse, 

e. At eksisterende vejnet med torve og stier bevares, dog således at nye pladsdannelser 

skal kunne etableres, hvor dette er forbedrende for det eksisterende 

bybillede og centrets funktion, 

f. At hvor særlige bestemmelser kræver sluttet bebyggelse, skal det være tilladt 

at etablere afbrydelser i husrækken, når dette tjener til at skabe adgang til 

karreens indre, 

g. At der kan etableres stiforbindelse langs Odder Å, 

h. At der i hver karré udlægges fornødne friarealer. 

Område 1.C.1 

Udover fællesbestemmelserne for center-områder skal lokalplanlægningen for området 

sikre: 

a. at bebyggelsesprocenten for området ikke overstiger 80%, 

b. at ny bebyggelse ikke opføres med mere end 6 boligetager uden udnyttelig 

tagetage ekskl. 1 parkeringsetage, og at bygningshøjden og - koten ikke 

overstiger henholdsvis 26 m over terræn, og 40,95 Dansk Normal Nul (DNN). 

c. at der kan opføres en koblingsstation eller lign. bygning i området. 

Område 1 C. 2 

a. at områdets anvendelse fastlægges til parkeringsplads, 

b. at der kun må placeres mindre bygninger til indkøbsvogne, koblingsstationerstationer 

og lignende bygninger, godkendt af byrådet. 

1.64

OMRÅDE 1.C.3 

Udover fællesbestemmelserne for centerområder, skal lokalplanlægningen for området 

sikre: 

a. at områdets anvendelse fastlægges alene til butiksformål, kontorvirksomhed og 

offentlige formål (postkontor), 



overstiger 12 m over terræn, 

d. at højst 60 % af grundarealet bebygges. 


OMRÅDE 1.C.4 


sikre: 

a. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 63, og at højst 61 % 

af grundarealet bebygges 

b. at ny bebyggelse opføres i højst 2 etager med udnyttelig tagetage, 

c. at bygningshøjden ikke overstiger 12 m over terræn. 

Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 2 og lokalplan nr. 1063 

OMRÅDE 1.C.5 


sikre: 



b. at ny bebyggelse ikke opføres i mere end 2 etager, og at bygningshøjden ikke 

overstiger 12 m over terræn, 

Uanset bestemmelserne i punkt b, kan bebyggelse langs Tornøegade opføres i 3 

etager med udnyttelig tagetage og en bygningshøjde på 16 m over terræn. 

OMRÅDE 1.C.6 


sikre: 


af områdets grundareal bebygges, 

b. at ny bebyggelsen langs Åbygade og Nørregade opføres med en husdybde på højst 12 m 

og at denne bebyggelse mindst opføres i 2 etager med udnyttelig tagetage og højst 

3 etager med udnyttelig tagetage, og at bygningshøjden ikke overstiger 16 m over 

terræn, 

c. at bebyggelse udover den under punkt b nævnte facadebebyggelse højst opføres med 4 

etager, og at bygningshøjden ikke overstiger 16 m over terræn. 


OMRÅDE 1.C.7 


sikre: 



b. at ny bebyggelse opføres med højst 2 etager med udnyttelig tagetage, og at 

bygningshøjden ikke overstiger 12 m over terræn. 


OMRÅDE 1.C.8. 


sikre: 

a. at områdets anvendelse alene fastlægges til boligformål, 

b. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 85, og at højst 50 % 


c. at ny bebyggelse langs Nørregade opføres i gadelinie med en husdybde på højst 12 

m, og at denne bebyggelse højst opføres med 2 etager med udnyttelig tagetage, og 

at bygningshøjden ikke overstiger 12 m over terræn. 


1.65

OMRÅDE 1.C.9 


sikre: 


b. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 50, og at højst 50 % 


c. at ny bebyggelse mod Nygade og Nørregade opføres i gadelinie med en husdybde på 

højst 12 m, og at denne bebyggelse højst opføres med 2 etager med udnyttelig 

tagetage, og at bygningshøjden ikke overstiger 12 m over terræn. 

OMRÅDE 1.C.10 


sikre: 

a. at bebyggelsesprocenten for området under ét (eksklusive Å- parkeringen) ikke 

overstiger 150, og at højst 50 % af grundarealet bebygges, 

b. at ny bebyggelsen langs Rosensgade opføres som sluttet bebyggelse i gadelinie med 

en husdybde på højst 12 m, og at denne bebyggelse mindst opføres med 2 etager med 

udnyttelig tagetage og højst med 3 etager med udnyttelig tagetage, og at 

bygningshøjden ikke overstiger 16 m over terræn, 

c. at bebyggelse udover den i punkt b nævnte bebyggelse højst opføres med 2 ½ etager, 

og at bygningshøjden ikke overstiger 12 m over terræn. 




sikre: 



b. at ny bebyggelse langs Rosensgade og Åbygade opføres som sluttet bebyggelse med en 

husdybde på højst 12 m, og at denne bebyggelse mindst opføres med 2 etager med 

udnyttelig tagetage, og højst med 3 etager med udnyttelig tagetage, og at 


c. at ny bebyggelse udover den i punkt b nævnte bebyggelse højst opføres med 2 

etager, og at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over terræn. 




sikre: 

a. at bebyggelsesprocenten for området under ét (eksklusive Tinghus- parkeringen) 

ikke overstiger 110, og at højst 70 % af grundarealet bebygges, 

b. at ny bebyggelse mod Tinghus - parkeringen og Rosensgade opføres som sluttet 

bebyggelse i gadelinie med en husdybde på højst 12 m, og at denne bebyggelse 

mindst opføres med 2 etager med udnyttelig tagetage, og højst med 3 etager med 

udnyttelig tagetage, og at bygningshøjden ikke overstiger 16 m over terræn, 

c. at ny bebyggelse mod Åbygade mindst opføres med 2 etager med udnyttelig 

tagetage, og højst med 3 etager med udnyttelig tagetage, 

d. at bebyggelse udover den i punkt b nævnte bebyggelse højst opføres med 1 etage, 

og at bygningshøjden ikke overstiger 4 m over terræn. 

e. at Tinghuset bevares med sine væsentlige ydre træk, 

f. at den eksisterende parkeringsplads (Tinghus -parkeringen) bevares som 

parkeringsplads eller park/torv. 



sikre: 

a. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 150, og at højst 

60 % af grundarealet bebygges, 

b. at ny bebyggelse langs Torvet, Rosensgade Banegårdsgade og Holsteinsgade 

opføres som sluttet bebyggelse i gadelinie med en husdybde på højst 12 m, og at 

denne bebyggelse mindst opføres med 2 etager med udnyttelig tagetage, og højst 

med 3 etager med udnyttelig tagetage, og at bygningshøjden ikke overstiger 16 m 

over terræn, 

c. at yderligere bebyggelse udover den i punkt b nævnte bebyggelse højst opføres 


over terræn. 

1.66




sikre: 



b. at bebyggelsen langs Torvet og Rosensgade opføres som sluttet bebyggelse i 

gadelinie med en husdybde på højst 12 m, og at denne bebyggelse mindst opføres 

med 2 etager med udnyttelig tagetage, og højst med 3 etager med udnyttelig 

tagetage, og at bygningshøjden ikke overstiger 16 m over terræn, 

c. at ny bebyggelsen langs Holsteinsgade og Tværgade opføres som sluttet 

bebyggelse i gadelinie med en husdybde på højst 12 m, og at denne bebyggelse 

opføres med mindst 1 etage med udnyttelig tagetage og højst 2 etager med 


d. at yderligere bebyggelse udover den i punkt b nævnte bebyggelse højst opføres 


over terræn. 




sikre: 



b. at ny bebyggelse langs Rosensgade opføres som sluttet bebyggelse i gadelinie 

med en husdybde på højst 12 m, og at denne bebyggelse mindst opføres med 2 

etager med udnyttelig tagetage, og højst med 3 etager med udnyttelig tagetage, 

og at bygningshøjden ikke overstiger 16 m over terræn, 

c. at ny bebyggelse vest for Raupachsgade højst må opføres med 1 etage med 

udnyttelig tagetage, 

d. at bebyggelse udover den i punkt b og c nævnte bebyggelse højst opføres med 2 

etager med udnyttelig tagetage, og at bygningshøjden ikke overstiger 12 m over 

terræn. 

Området øst for Raupachsgade er omfattet af Lokalplan nr. 1008. 



sikre: 

a. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 90, og at højst 50 

% af grundarealet bebygges, 

b. at ny bebyggelse langs Holsteinsgade opføres som sluttet bebyggelse i gadelinie 

med en husdybde på højst 12 m, og at denne bebyggelse mind st opføres med 1 

etage med udnyttelig tagetage, og højst med 2 etager med udnyttelig tagetage, 

og at bygningshøjden ikke overstiger 12 m over terræn, 

c. at bebyggelse udover den i punkt b nævnte bebyggelse højst opføres med 2 etager 

med udnyttelig tagetage, og at bygningshøjden ikke overstiger 12 m over terræn. 




sikre: 



b. at ny bebyggelse langs Holsteinsgade opføres som sluttet bebyggelse i gadelinie 

med en husdybde på højst 12 m, og at denne bebyggelse opføres med 2 etager med 


c. at bebyggelse udover den i punkt b nævnte bebyggelse højst opføres med 2 etager 

med udnyttelig tagetage, og at bygningshøjden ikke overstiger 12 m over terræn. 




sikre: 

a. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 50, 

1.67

. at ny bebyggelse opføres med højst 2 etager med udnyttelig tagetage, og at 




sikre: 


60% af grundarealet bebygges, 

b. at ny bebyggelse højst opføres med 2 etager med udnyttelig tagetage, og at 




sikre: 








sikre: 



b. at ny bebyggelse mindst opføres med 2 etager med udnyttelig tagetage, og at 





sikre: 




bygningshøjden ikke overstiger 12 m over terræn. 

OMRÅDE 1.C.22A 


sikre: 




bygningshøjden ikke overstiger 13,5 m over terræn. 




sikre: 


b. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 40, og at højst 33 


c. at ny bebyggelse langs Banegårdsgade opføres i 2 etager uden udnyttelig 

tagetage, og at den øvrige bebyggelse opføres i højst 1 etage med udnyttelig 

tagetage, og at bygningshøjden for området ikke overstiger 8,5 over terræn. 




sikre: 

a. at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 60, og at højst 

60% af den enkelte grund bebygges, 

b. at ny bebyggelse højst opføres i 1 etage og at bygningshøjden ikke overstiger 

8,5 m over terræn, 

1.68

c. at eksisterende bebyggelse langs Banegårdsgade skal bevares, og der ikke 

indrettes nogen form for butik i bygningen. 




sikre: 



b. at ny bebyggelse højst opføres med 2 etager, og at bygningshøjden ikke 

overstiger 12 m over terræn. 

OMRÅDE 1.E.1 


a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom industri, lager- og 

værkstedsformål, entreprenør- og oplagsformål, engroshandel samt sådan handel med 

større langvarige forbrugsgoder, der normalt ikke finder sted i butikscentre samt 

forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende virksomheder samt 

sådanne forretninger, der efter byrådets skøn finder naturlig plads i området (dog 

ikke handel med dagligvarer) og enkelte boliger (indehaver-, bestyrer-, 

portnerboliger og lignende), 

b. at det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom ikke overstiger 3 m3 

pr. m2 grundareal, og at højst 50 % af grundarealet bebygges, 

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager, 

d. at der langs områdets grænser mod det åbne land etableres levende hegn af karakter 

som egnens markhegn. 



OMRÅDE 1.E.2 












d. at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over terræn, bortset fra skorstene og 

lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift, 

e. at der langs områdets grænser mod det åbne land etableres levende hegn af karakter 


Området er omfattet af en del af byplanvedtægt nr. 6. 

OMRÅDE 1.E.3 














OMRÅDE 1.E.4 





1.69



ikke handel med dagligvarer), og at der kun undtagelsesvis indrettes eller opføres 

boliger i området, 




d. at der langs områdets grænser mod det åbne land etableres levende hegn af karakter 



OMRÅDE 1.E.6 


a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, lager- og værkstedsformål, 

engroshandel samt sådan handel med større langvarige forbrugsgoder, der normalt 

ikke finder sted i butikscentre samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning 

til de pågældende virksomheder samt sådanne forretninger, der efter byrådets skøn 

finder naturlig plads i området (dog ikke handel med dagligvarer) og enkelte 

boliger (indehaver-, bestyrer-, portnerboliger og lignende), offentlige formål, 

erhvervsuddannelse og lignende med tilhørende kollegie- og kursistboliger. 






OMRÅDE 1.E.7. 

Lokalplanlægningen for områderne skal sikre: 

a. at områdets anvendelse fastlægges alene til mindre erhvervsvirksomheder såsom 

produktions-, værksteds,- og lagervirksomhed, kontorvirksomhed samt til offentlige 

formål brandstation og lignende og enkelte boliger i tilknytning til 

virksomhederne, 


pr. m2 grundareal, og at højst 33 % af grunden bebygges, 




OMRÅDE 1.E.8 



produktions-, værksteds- og lagervirksomhed samt til offentlige formål og enkelte 

boliger i tilknytning til virksomhederne, 


pr. m2 grundareal, og at højst 50 % af grundene bebygges, 

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager med udnyttelig tagetage, og at 

bygningshøjden ikke overstiger 12 m over terræn, bortset fra skorstene og lignende 




a. at områdets anvendelse fastlægges alene til erhvervsvirksomheder og offentlige 

formål såsom industri-, lager- og værkstedsformål, entreprenør- og 

oplagsformål, engroshandel samt sådan handel med større langvarige 

forbrugsgoder, der normalt ikke finder sted i butikscentre samt 


sådanne forretninger, der efter byrådets skøn finder naturlig plads i området, 

jernbane og rutebilvirksomhed med tilhørende hjælpefunktioner (værksted, 

læsseramper o.lign.) og enkelte boliger (indehaver-, bestyrer-, portnerboliger 

o.lign.), offentlige formål, erhvervsuddannelse og lignende. 



c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 3 etager med udnyttelig tagetage, og 

at bygningshøjden ikke overstiger 12 m over terræn, bortset fra skorstene og 

lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift 

1.70




produktions-, værksteds,- og lagervirksomhed, kontorvirksomhed samt sådan 

handel med større, langvarige forbrugsgoder, der normalt ikke finder sted i 

butikscentre, forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende 

virksomheder, der efter byrådets skøn naturligt finder plads i området (ikke 

dagligvarer) og til offentlige formål og enkelte boliger i tilknytning til 

virksomhederne, 




overstiger 8,5 m over terræn, bortset fra skorstene og lignende bygningsdele, 

der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift. 

Område 1.F.1 til golfbane 

Lokalplanlægningen for området skal sikre 

a. at områdets anvendelse festlægges til golfbane med tilhørende bebyggelse, 

b. at golfbanen indpasses i det åbne land uden at påvirke landskabsbilledet negativt. 

c. at der ikke opføres bebyggelse ud over bebyggelse, der har en naturlig tilknytning 

til anlægget, og bebyggelse, som er nødvendig anlæggets drift. 

d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end én etage uden udnyttelig tagetage, og at 

bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over det omgivne terræn, 

e. at området forbliver i landzone. 

OMRÅDE 1.RE.1. 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, park, 

b. at der indenfor området ikke opføres bebyggelse bortset fra sådanne småbygninger 

(læskure, legehuse, toilet bygninger og lignende), der tjener til områdets 

anvendelse som park og lege/opholdsområde, 

c. at området indrettes og beplantes med størst mulig hensyntagen til de eksisterende 

naturværdier. 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, park, institution for 

handicappede, klublokaler, naturskole, faciliteter for offentligheden o. lignende. 


c. at bebyggelse, beplantning m.v. sker med størst mulig hensyntagen til områdets 

naturværdier. 




a. at området anvendelse fast-lægges til offentlige formål, park, 

b. at der inden for området ikke opføres bebyggelse bortset fra sådanne småbygninger 

(læskure, legehuse, toiletbygninger og lignende), der tjener til 

områdets anvendelse som park og lege-/opholdsområde, 

c. at området indrettes og beplantes med størst mulig hensyntagen til de 

eksisterende naturværdier. 

OMRÅDE 1.RE.4 


a. at områdets anvendelse fastlægges til kolonihaver, afskærmningsbælter, og 

lignende, 

b. at der på hver enkelt kolonihaveparcel højst opføres bebyggelse med en samlet 

størrelse på 40 m2. 

c. at bygningshøjden ikke overstiger 4 m over terræn, 

d. at den enkelte havelod ikke gives en størrelse, der overstiger 500 m2 incl. veje 

og fællesanlæg. 


OMRÅDE 1.RE.5 


1.71

a. at områdets anvendelse fastlægges til kolonihaver, afskærmningsbælter, 

parkeringspladser for campingvogne og lignende, 

b. at der på hver enkelt kolonihaveparcel højst opføres bebyggelse med en samlet 

størrelse på 40 m2. 

c. at bygningshøjden ikke overstiger 4 m over terræn, 

d. at den enkelte havelod ikke gives en størrelse, der overstiger 500 m2 incl. veje 

og fællesanlæg. 


Område 1.RE.6 


a. at områdets anvendelse fastlæges til offentlige formål, park, 

b. at der indenfor området ikke opføres bebyggelse bortset fra sådanne 

småbygninger (læskure, legehuse, toiletbygninger og lignende), der tjener til 

områdets anvendelse som park og lege/opholdsområde, 

c. at området indrettes og beplantes med størst mulig hensyn til de eksisterende 

naturværdier, 

d. at regnvandsbassiner m. v. indpasses under hensyntagen til terrænet, 

e. at der reserveres areal til udvidelse af Snærildvej. 

OMRÅDE 1.OF.1 


a. at områdets anvendelse fastlægges til renseanlæg. 

b. at det samlede omfang af bygninger for området under et ikke overstiger 3 m3 pr. 

m2 grundareal, og at højst 50% af grundarealet bebygges, 


d. at der langs områdets grænser mod det åbne land etableres beplantningsbælter eller 

levende hegn af karakter som egnens markhegn. 


Område 1.OF.1A. 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål samt sådanne private 

institutioner af almennyttig karakter som: Skole, efterskole, højskole, 

aftenskole, erhvervsuddannelse, kursuscenter med tilhørende faciliteter som 

idrætsanlæg, boldbaner, idrætshal, gymnastiksal, park-, lege- og opholdsarealer 

og lignende. Herudover kan der indrettes kontorvirksomhed, og der kan opføres 

enkelte boliger til forstander, lærer, pedel eller person med lignende 

tilknytning til skole/-kususvirksomheden. 

b. at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstige 25 og, at højst 33% 

af grundarealet bebygges. 

c. at bebyggelse til skoleformål ikke opføres med mere end 2 etager uden udnyttet 

tagetage. 

d. at boligbebyggelse ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage. 

e. at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over terræn. Idrætshaller og lignende 

kan dog gives en højde på indtil 15 m over terræn. Fra højdebestemmelserne er 

undtaget skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings 

drift. 

f. at der langs områdets grænser mod det åbne land etableres beplantningsbælter 

eller levende hegn af karakter som egnens markhegn. 



a. at områdets anvendelse fastlægges til fritidsrelaterede institutioner 

(idrætsanlæg, offentlige parkarealer, institutioner og lign.), samt kolonihaver. 



bygningshøjden ikke overstiger 12 m over terræn, dog kan idrætshaller gives en 

bygningshøjde på indtil 15 m over terræn. Fra højdebestemmelserne er undtaget 

skorstene og særlige bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et 

anlægs drift. 

Området er omfattet af byplanvedtægterne nr. 1 og 4. 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, institutioner 

idrætshal og lign.), 

1.72

. at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 35, 






Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 4 og lokalplan nr. 1001. 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (kirke, kirkegård, 

højskole, gymnasium o. lign. andre institutioner for børn, unge og ældre, med 

tilhørende kollegieboliger lettere værkstedslokaler og lign., og 

fjernvarmecentral, 











a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (bibliotek, plejecenter, 

kirke og enkelte boliger), 


c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage, og at 

bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over terræn. Undtaget herfra er dog kirken og 

skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et 





a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (sygehus med tilhørende 

personaleboliger, stiftelse, ældre- og handicapboliger, sociale institutioner, 

skole og enkelte boliger). 


c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 4 etager og at bygningshøjden ikke 

overstiger 18 m over terræn. Undtaget herfra er dog skorstene og lignende 



En del af området er omfattet af lokalplan nr. 1030 og 1051. 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (kirkegård og kapel), 

b. at der kun opføres kirke, kapel samt småbygninger til kirkegårdens drift. 


Område 1.OF.8 til offentligt formål 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, vuggestue, 

børnehave, fritidshjem, sociale institutioner, idrætsanlæg, park og lignende), 









1.73

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, så som park, 

institutioner, ældreboliger, lægehus samt hotel og restaurationsvirksomhed, 

erhvervs-uddannelse og lignende med tilhørende kollegie- og kursistboliger, 



at bygningshøjden ikke overstiger 12,5 m over terræn. 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, såsom skole fritidshjem, 

plejecenter og lignende. 



bygningshøjden ikke over stiger 12 m over terræn. Dog kan idrætshaller gives en 

højde på indtil 15 m over terræn. Fra højdebestemmelserne er undtaget skorstene og 

særlige bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift. 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (bypark, boldbane, 

restauration/hotel samt andre offentlige formål, som efter byrådets skøn kan 

indpasses i området. 

b. at områdets skovprægede parkkarakter ikke ændres, 

c. at der kun må opføres bebyggelse til udvidelse af den nuværende 

restaurationsvirksomhed, så bebyggelsen ikke overstiger 2.000 m2, og at ny 

bebyggelse opføres i tilknytning til den eksisterende. 

d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end en etage, og at bygningshøjden ikke 

overstiger 8,5 m over terræn. 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, børneinstitution 

og lignende), 



overstiger 12 m over terræn. 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (museum, o. lignende), 

b. at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overskrider 40, 


overstiger 8,5 m over terræn. 


Område 1.OF.14 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige, formål som: økologisk 

besøgshave/gartneri med funktioner som konferencecenter, cafe, butik, 

vandrerhjem, udsigtstårn, administrationsbygning, væksthuse og lignende, 

b. at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 25%, 

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere en 1 etage med udnyttelig tagetage (½ 

etage), 

d. at bebyggelsen ikke opføres med en højde der overstiger 8,5 m, jf. 

bygningsreglementets bestemmelser, dog kan et udsigtstårn opføres i en højde på 

op til 15 m. 

Område 1.VEJ.1 

Lokalplanlægningen for område 1.VEJ.1 skal sikre: 

a. at vejarealet udlægges i en bredde af mindst 12 m, 

b. at arealerne fastlægges til vejformål med tilhørende cykelstier, fortove og 

rabatter, 

c. at vejene ved deres placering anlægges under hensyn til det omgivende terræn, 

Område 1.VEJ.2 

Lokalplanlægningen for område 1.VEJ.2 skal sikre: 

a. at vejarealet udlægges i en bredde af mindst 10 m. 

1.74

. at arealerne fastlægges til vejformål med tilhørende fortove og rabatter, 

c. at vejene ved deres placering anlægges under hensyn til det omgivende terræn, 

d. at der hvor vejen krydser grønne kiler etableres overgange, der prioriterer 

bløde trafikanter højest. 

Område 1.V.1 

Ud over retningslinierne i regionplanlægningen gælder følgende bestemmelser. 


a. at områdets anvendelse fastlægges til vindmølleformål som en vindmøllegruppe, 

b. at området mellem vindmøllerne forsat kan anvendes til jordbrugsformål, og at 

arealerne retableres, hvis vindmøllerne ikke længere bruges, 

c. at vindmøllerne indpasses på en hensigtsmæssig måde i forhold til 

landskabsbilledet og de jordbrugsmæssige interesser, så generne for 

landbrugsdriften minimeres , 

d. at området forbliver landzone, 

e. at vindmøllerne placeres på række, 

f. at den enkelte vindmølles generatoreffekt er på mindst 850 kW, 

g. at der kun opføres vindmøller af samme type med hensyn tårn, refleksfrit 

materiale, rotor, rotordiameter, navhøjde, farve samt omløbsretning. 

15.1 Rammer for Torrild By 

Område 1.B.100 til boligformål. 


a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål åben- lav boligbebyggelse og/ 

eller jordbrugsparceller med tilhørende kollektive anlæg som f. eks. 

børneinstitution, 


c. at det samlede bebyggede areal på jordbrugsparceller ikke overstiger 500 m2, 

d. at bebyggelsen ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttelig tagetage, og at 

bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn, 

e. at ny bebyggelse ikke gives direkte adgang til Kongshusvej. 

1.75

Område 1.B.101 til boligformål. 

Lokalplanområdet for området skal sikre: 

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål åben- lav bebyggelse med 

tilhørende kollektive anlæg som f. eks. børneinstitution, 


c. at bebyggelsen ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttelig tagetage, og at 


Område 1.BL.100 til bolig- og erhvervsformål 


a. at områdets anvendelse fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål (butikker, 

håndværksvirksomheder, mindre entreprenørvirksomheder, landbrug, lagervirksomhed 

eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden 

genevirkninger), offentlige formål og boligbebyggelse, 


c. at bebyggelsen ikke opføres i mere end 2 etager, og at bygningshøjden ikke 


er nødvendige for en bygnings eller en virksomheds drift, 

d. at bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med den omliggende 

bebyggelse, herunder valg af farver og materialer. 

Område 1.E.100 til erhvervsformål. 

Lokalplanlægningen for området skal sikre 

a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom mindre industri-, 

lager-, og håndværksformål, samt enkelte boliger (indehaver-, bestyrer-, 

portnerboliger og lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed. 




bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over terræn, bortset fra skorstene og 

lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller virksomheds drift, 

d. at bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en 

landsby, 

e. at områdets grænser mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som 

egnens markhegn. 

Områder 1.OF. 100 til offentligt formål. 


a. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål - idrætsplads, 

børneinstitution o. lign. 

b. at der ikke indenfor området opføres bebyggelse udover klubhus, toiletbygning og 

lignende, der direkte tjener til områdets brug som idrætsplads, 

c. at bebyggelsen ikke opføres i en højde, der overstiger 8,5 m over terræn. 

1.76

16. Rammebestemmelser for Saksild området 

OMRÅDE 3.B.1, 3.B.2, 3.B.3 


a. at områdernes anvendelse fastlægges til boligformål, åben-lav og tæt-lav 

bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, 


b. at bebyggelsesprocenten for et område under et ikke overstiger 35, 



Område 3.B.1 er omfattet af byplanvedtægt nr. 19 og 20. Område 3.B.2 er omfattet af 

lokalplan nr. 3005 

OMRÅDE 3.B.4. 




formål, 


1.77



OMRÅDE 3.B.5. 




formål, 



bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over terræn, 

d. at områdets grænser mod det åbne land fremstår som levende hegn af karakter som 

egnens markhegn, 

e. at ny bebyggelse ikke gives direkte adgang til Rudevej (kommunevej 3316). 

Område 3.B.6 til boligformål 


a. at området anvendes til boligområde på jordbrugsparceller, 

b. at hver enkelt grund højst må bebygges med 500 m2, 

c. at ny bebyggelse opføres i højst 1 etage med udnyttelig tagetage, 

d. at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over terræn. 

Område 3.B.7a 


a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål, tæt-lav bebyggelse som 

rækkehuse /beboelseslejligheder, til helårsbeboelse, 


c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager uden udnyttet tagetage, og at 

bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over terræn/niveauplan. 

Område 3.B.7b 


d. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål 

e. at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 25, 

f. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager uden udnyttet tagetage, og at 

bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn. 

OMRÅDE 3.BL.1. 


a. at områdets anvendelse fastlægges til blandede bolig- og erhvervsformål (butikker, 

liberale erhverv, hotel/kro/ restaurant, mindre håndværks- og 

produktionsvirksomheder eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan 

indpasses i området uden genevirkninger), offentlige formål og boligbebyggelse, 



overstiger 8,5 m over terræn bortset fra skorstene og lignende bygningsdele, der 

er nødvendige for en bygnings eller en virksomheds drift, 


bebyggelse, herunder ved valg af farver og materialer. 

Der er tinglyst kirkefredning for en del af arealet. 

OMRADE 3.BL.2. 



liberale erhverv, hotel/kro/ restaurant, eller andre nærmere angivne 

erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger), offentlige formål 

og boligbebyggelse, 

b. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 25 og 40 ved en 

ejendoms anvendelse til hotel/kro/restaurant, 

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage og at 

bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over terræn, 



Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 1 for Saksild - Nølev. 

Område 3.E.1 til erhvervsformål 

1.78


a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål og mindre 

forretningsvirksomhed, og en enkelt bolig (bestyrer, portnerbolig og lignende) i 

tilknytning til den pågældende virksomhed, 

b. at bebyggelsesprocenten ikke overstiger 25 og at det samlede rumfang af bygninger 

til erhverv ikke overstiger 3m3 pr. m2 grundareal, 

c. at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over terræn, bortset fra skorstene, 

spånsiloer og lignende bygningsdele, som er nødvendige for en bygnings eller et 

anlægs drift, 

d. at der ikke i området etableres virksomheder og anlæg, der medfører særlige gener 

i form af støj-, luft- eller vandforurening. 

OMRÅDE 3.F.1 


a. at områdets anvendelse fastlægges til lystbådehavn og liggeplads for lokale 

erhvervsfiskere, parkerings og bådopstillingspladser, klubhus, materielhuse, 

toiletbygning og lignende, der er nødvendige for havnens drift, samt sådanne 

erhvervsformål (købmand/skibsproviantering, kiosk, fiskehandel og lignende), som 

efter byrådets skøn naturligt hører hjemme på havnen samt en enkelt bolig til 

købmandshandelens indehaver, bestyrer eller lignende, 

b. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 50, 

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage, og at 



OMRÅDE 3.F.2 


a. at områdets anvendelse fastlægges til campingplads, 

b. at der indenfor området kun opføres sådanne bygninger, som er nødvendige for 

campingpladsens drift (toilet og vaskerum, kiosk, samlingsrum og lignende) en 

enkelt bolig for bestyrer eller person tilknyttet campingpladsen samt et antal 

campinghytter, der højst må være på 15 m2 hver. 

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end en etage, og at bygningshøjden ikke 

overstiger 5 m over det omgivende terræn, 

d. at der langs områdets grænser mod det åbne land samt omkring de enkelte afsnit af 

campingpladsen etableres levende hegn af karakter som egnens markhegn. 

Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 1 for Saksild - Nølev. 

OMRÅDE 3.F.3. 


a. at områdets anvendelse fastlægges til campingplads og parkeringsplads for 

dagturister, 




campinghytter, der højst må være på 15 m2 hver, 



d. at der langs områdets grænser mod det åbne land samt omkring de enkelte afsnit 

af campingpladsen etableres levende hegn af karakter som egnens markhegn. 

Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 1 for Saksild-Nølev. 

OMRÅDE 3.F.4 


a. at områdets anvendelse fastlægges til ferie- og fritidscenter med en maximal 

sengekapacitet på 500 og med et bredt udbud af aktiviteter og ser vicetilbud 

herunder konferencefaciliteter m.v. ferie- og fritidsboliger, campingpladser, 

dyrehold m.v. og andre nærmere angivne funktioner, som efter byrådets skøn kan 

placeres i et ferie- og fritidscenter, samt enkelte helårsboliger til bestyrer o. 

lign. 

b. at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 10, og at bebyggelsen 

samles i grupper, 

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end en etage og uden udnyttelig tagetage, og 

at bygningshøjden ikke o verstiger 8,5 m over det omgivende terræn, 

d. at der etableres en egnstypisk beplantning med henblik på at skabe en landskabelig 

afgrænsning og overgang til det åbne land. 

1.79

OMØDE 3.OF.1. 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (kirke, kirkegård og 

præstegård m.m.), 

b. at der ikke indenfor området opføres bebyggelse udover de til kirke og kirkegård 

hørende mindre huse, såsom kapel, materielhus, toiletter og lignende samt 

præstegård, 

c. at bebyggelsen til præstegård ikke opføres i mere end 8,5 m over det omgivende 

terræn, og at øvrige bebyggelser ikke opføres i mere end 5 m over det omgivende 

terræn, 

d. at bebyggelsens udformning sker med det største hensyn til kirken og dens 

omgivelser, 

e. at værdifuld beplantning bevares. 


OMRÅDE 3.OF.2. 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, børneinstitution 

og lignende), 



overstiger 8,5 m over terræn, dog kan der tillades en bygningshøjde på op til 15 m 

ved bebyggelse til idrætsformål, hal og lignende. 

d. at områdets grænser mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som 


Område 3.OF.3. 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål - idrætsplads, 

b. at der ikke indenfor området opføres bebyggelse udover et mindre klubhus, 

toiletbygning og lignende, der direkte tjener til områdets brug som idrætsplads, 

c. at bebyggelsen ikke opføres i en højde der overstiger 5 m over terræn, d. at 

områdets grænser mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som 


Område 3.OF.4 til offentlige formål 


a. at områdets anvendelse fastsættes til offentlig formål (hotel, højskole, 

rekreationshjem, feriekoloni og lignende), som efter Byrådets skøn naturligt 

finder plads i et fritidsområde, samt enkelte boliger til forstander, bestyrer 

og andre med lignende tilknytning til de nævnte funktioner, 



d. at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 over det omgivende terræn. Enkelte dele 

af bebyggelsen i området an opføres med en bygningshøjde på op til 10 m over 

det omgivende terræn. 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (hotel, højskole, 

rekreationshjem, feriekoloni og lignende), som efter byrådets skøn naturligt 

finder plads i et fritidsområde, samt enkelte boliger til forstander, bestyrer og 

andre med lignende tilknytning til de nævnte funktioner, 





OMRADE 3.OF.6, 3.OF.7 OG 3.OF.8. 


a. at områderne fastlægges til offentlige opholdsarealer, 

b. at der indenfor områderne ikke opføres bebyggelse, bortset fra sådanne mindre 

kiosk- og toiletbygninger, der tjener til områdets funktion som opholdsareal, 

c. at den nuværende landskabsform (terræn og beplantning) opretholdes. 

Område 3.OF.6 er omfattet af byplanvedtægt nr. 1 for Saksild - Nølev kommune. 

Område 3.OF.7 er omfattet af lokalplan nr. 3008. 

Område 3.OF.8 er omfattet af lokalplan nr. 3006. 

1.80

Område 3.OF.9 til offentlige formål. 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (idræts-, roklub og 

lignende foreningsformål) som efter Byrådets skøn naturligt finder plads i et 

fritidsområde, 

b. at bebyggelsesprocenten for området ikke overstiger 35, 

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage uden udnyttelig tagetage, og at 

facadehøjden ikke overstiger 3,5 m og at bygningshøjden ikke overstiger 6,5 m over 

det omgivende terræn. 

OMRÅDE 3.S.1 

Fællesbestemmelser på side 12.1-12.3 samt nedenstående 


a. at områdets anvendelse fastlægges til sommerhusbebyggelse, tæt feriebebyggelse, 

feriekolonier samt sådanne erhvervsformål (restaurant, butikker til områdets 

forsyning, kiosker og lignende), som kan indpasses i området uden genevirkning, 

enkelte boliger i tilknytning til de nævnte erhvervsformål, toiletbygninger og 

lignende, der efter byrådets skøn er nødvendige for områdets funktion som 

sommerhusområde og mål for dagturisme samt offentlige formål, 

b. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 10. For 

bebyggelse til erhvervsformål kan dog tillades en bebyggelsesprocent på 40, 

c. at ingen grund udstykkes med mindre størrelse end 800 m 2 , 

d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage, og at facadehøjden ikke 

overstiger 3 m og at bygningshøjden ikke overstiger 5 m over det omgivende 

terræn. Såfremt den eksisterende omgivende sommerhusbebyggelse overvejende er 

opført på anden måde end foran angivet, kan ny bebyggelse opføres med 

udnyttelig tagetage. I så tilfælde må bygningshøjden ikke overstige 6,5 m over 

det omgivende terræn og facadehøjden må ikke overstige 3 m. 

e. at det til udvendige bygningssider samt tagflader anvendes materialer og 

farver, som efter byrådets mening ikke virker skæmmende, 

f. at der langs områdernes grænser mod det åbne land etableres levende hegn af 

karakter som egnens markhegn. 

OMRÅDE 3.S.2. 








b. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 10. For bebyggelse 

til erhvervsformål kan dog tillades en bebyggelsesprocent på 40, 

c. at ingen grund udstykkes med mindre størrelse end 800 m2, 


overstiger 3 m og at bygningshøjden ikke overstiger 5 m over det omgivende terræn. 

Såfremt den eksisterende omgivende sommerhusbebyggelse overvejende er opført på 

anden måde end foran angivet, kan ny bebyggelse opføres med udnyttelig tagetage. I 

så tilfælde må bygningshøjden ikke overstige 6,5 m over det omgivende terræn og 

facadehøjden må ikke overstige 3 m. 

e. at der til udvendige bygningssider samt tagflader anvendes materialer og farver 

som efter byrådets mening ikke virker skæmmende, 



Området er omfattet af en del af lokalplan nr. 3008. 









1.81

. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 10. For bebyggelse 


c. at ingen grund udstykkes med mindre størrelse end 800 m2, 






facadehøjden må ikke overstige 3 m, 

e. at der til udvendige bygningssider samt tagflader anvendes materialer og farver 





OMRÅDE 3.SE.1 


a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål (butikker, 

restaurantcafeteria, hotel, ferielejligheder og lignende), offentlige formål og 

enkelte boliger i tilknytning til førnævnte erhverv, 





OMRÅDE 3.SE.2 


a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål (butikker, 

restaurantcafeteria) til betjening af sommerhusområdet, offentlige formål, 

ferielejligheder samt enkelte boliger i tilknytning til førnævnte erhverv. 


c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager uden udnyttelig tagetage, og at 



1.82

17. Rammebestemmelser for Boulstrup området 

Område 4.B.1 


a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben-lav boligbebyggelse 

med tilhørende kollektive anlæg som børneinstitutioner og lignende 



c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage, og 

at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over terræn. 

d. at områdets grænser mod det åbne land fremstår som levende hegn af karakter 



Område 4.B.2 


a) at områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben-lav og tæt lav 

boligbebyggelse med tilhørende kollektive anlæg som børneinstitutioner og lignende 


b) at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 35, 

c) at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage, og at 


d) at områdets grænser mod det åbne land fremstår som levende hegn af karakter som 


e) at områdets grænse mod skolestien fremstår som beplantningsbælte af karakter som 


Område 4.BL.1 OG 4.BL.2 


a) at områdets anvendelse fastlægges til blandede bolig- og erhvervsformål (butikker, 

liberale erhverv, hotel/kro restaurant, eller andre nærmere angivne erhvervstyper, 

der kan indpasses i området uden genevirkninger), offentlige formål og 

boligbebyggelse, 

1.83

) at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 40, 

c) at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager og at bygningshøjden ikke 

overstiger 8,5 m over terræn, bortset fra bygningsdele, der er nødvendige for en 

bygnings eller virksomheds drift. 

d) at bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med den omliggende 


Område 4.E.1 og område 4.E.2 


a) at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom produktionserhverv, 

lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed og 

enkelte boliger (bestyrer, portnerbolig o. lign) i tilknytning til den pågældende 

virksomhed 

b) at det samlede rumfang af bygninger ikke overstiger 3 m3 pr. m2 grundareal, og at 

højst 50 % af grundarealet bebygges, 

c) at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn bortset fra 

bygningsdele, som er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift, 

d) at der ikke i området etableres virksomheder og anlæg, der medfører særlige gener 

i form af støj-, luft eller vandforurening, 

e) at der langs områdets grænser mod det åbne land etableres et beplantningsbælte med 


Område 4.E.3 


a) at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom industri, lager- og 

værkstedsvirksomhed, herunder service og forretningsvirksomhed, og at der kun 

undtagelsesvis indrettes eller opføres boliger i området. 

b) at det samlede rumfang af bygninger ikke overstiger 3 m3 pr. m2 grundareal, og at 


c) at bygningshøjden ikke overstiger 17 m over det omgivende terræn, bortset fra 

skorstene og lignende bygningsdele, som er nødvendige for en bygnings eller et 

anlægs drift, 

d) at der langs områdets grænser mod det åbne land etableres et bredt 

beplantningsbælte af karakter som egnens markhegn. Undtaget herfra er dog 

strækningen langs Hovvej. 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, (dagcamping og ophold), 

b. at der indenfor områderne ikke opføres bebyggelse, bortset fra sådanne mindre 

kiosk- og toiletbygninger, der tjener til områdets funktion som opholdsareal, 

c. at den nuværende landskabsform (terræn og beplantning) opretholdes. 

Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 1 for Randlev Bjerager kommune. 

OMRÅDE 4.F.1 


a. at arealets anvendelse fastlægges til campingplads, 




campinghytter, der højst må være på 15 m2 hver. 



d. at der langs områdets grænser mod det åbne land samt omkring de enkelte afsnit af 


Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 1 for Randlev Bjerager kommune. 

OMRÅDE 4.F.2 


a. at arealets anvendelse fastlægges til fritidsbebyggelse, 

b. at den eksisterende bebyggelse bevares uændret, 

c. at området forbliver i landzone. 




1.84

a. at områdernes anvendelse fastlægges til sommerhusbebyggelse, tæt feriebebyggelse, 






b. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 10. For bebyggelse 


c. at ingen grund udstykkes med mindre størrelse end 800 m2. 


overstiger 3 m og at bygningshøjden ikke overstiger 5 m over det omgivende terræn, 

e. Såfremt den eksisterende omgivne sommerhusbebyggelse overvejende er opført på 




f. at der til udvendige bygningssider samt tagflader anvendes materialer og farver 

som efter byrådets mening ikke virker skæmmende. 

g. at der langs områdernes grænser mod det åbne land etableres levende hegn af 


17.1 Rammer for Neder Randlev by 



a. at området anvendes til boligområde på jordbrugsparceller, 

b. at hver enkelt grund højst må bebygges med 500 m2, 

1.85

c. at ny bebyggelse opføres med højst 2 etager med udnyttelig tagetage, 

d. at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over terræn. 

Område 4.BL.10 til blandet bolig og erhverv. 

Lokalplanlægning for området skal sikre: 

a. at området anvendelse fastlægges til blandede bolig- og erhvervsformål ( butik ker 

til områdets egen forsyning, entreprenørrvirksomhed og lign. samt nærmere angivne 

erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger), offentlige formål 

og boligbebyggelse, 

b. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom under et ikke overstiger 25 for 

ejendomme med boligbebyggelse og 40 for anden anvendelse, 

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1,5 etager, og at bygningshøjden ikke 


er nødvendige for en bygnings eller virksomheds drift. 


bebyggelse, herunder ved valg af materialer. 

1.86

18. Rammebestemmelser for Hov området 

Område 5.B.1 


a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg 

såsom børneinstitutioner og lignende offentlige formål, 





Område 5.B.2 








Område 5.B.3 


1.87


såsom børneinstitutioner og lignende offentlige formal, 




d. at areal til ny bebyggelse ikke udlægges nærmere Hov Renseanlæg end 100 m. 

Område 5.B.4 

For delområde 5.B.4 gælder følgende bestemmelser for en fremtidig lokalplanlægning: 

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive 

anlæg såsom børneinstitutioner, og lignende offentlige formål, 


c. at bebyggelse ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttelig tagetage, og at 


d. at ny bebyggelse øst for Villavej ikke opføres med mere end 1 etage uden 

udnyttet tagetage, og at bygningshøjden ikke overstiger 6 m. over det omgivende 

terræn. 

Område 5.B.5 



anlæg såsom børneinstitutioner og lignende offentlige formål, 





Område 5.B.6 



anlæg såsom børneinstitutioner og lignende offentlige formål, 




Området er omfattet af lokalplan nr. 5015 

Område 5.B.7 


a) at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg 



c) at bebyggelsen ikke opføres i mere end 2 etager uden udnyttelig tagetage, og at 



Område 5.B.8 


a) at områdets anvendelse fastlægges til boligformål, 

b) at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 3 5, 

c) at bebyggelsen ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttelig tagetage, og at 


Område 5.B.9 


a) at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg 

såsom børneinstitutioner og lignende offentlige formal, 




d) At der etableres hastighedsdæmpende foranstaltning ved Skolegades videreførsel og 

krydsning med skolestien til sikring af stiens trafikanter. 

OMRÅDE 5.C.1 


sikre: 

a. at ny bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 70, 

1.88

. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager, og at bygningshøjden ikke 

overstiger 8,5 m over terræn, bortset fra bygningsdele, der er nødvendige for 

en bygnings eller et anlægs drift, 

c. at bebyggelsen gives en udformning, der harmonerer med den omliggende 

bebyggelse, herunder ved materialevalg og farver. 

En del af området er omfattet af byplanvedtægt nr. 38, lokalplan nr. 5008 og 

lokalplan nr. 5023. 

Område 5.E.1 


a) at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, der knytter sig til havnen, 

såsom lettere industri, lager- og værkstedsformål, herunder service- og 

forretningsvirksomhed og enkelte boliger (bestyrer-, portnerbolig og lign.) i 

tilknytning til den pågældende virksomhed. Området kan endvidere anvendes til 

parkeringsanlæg, bådopstilling, opholdsareal og bebyggelse til offentlige formål 

(renseanlæg), 

b) at det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom ikke overstiger 2 m3 

pr. m2 grundareal (rumfanget beregnes af hele den del af bygningen, der er over 

færdigt terræn, herunder eventuelle kviste, fremspring, skorstene m.v.), og at 

højst 33 af grundarealet bebygges. 

c) at bebyggelsens højde ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn, bortset fra 

bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller en virksomheds drift. 


Område 5.E.2 


a) at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom lettere industri, 

lager- og værkstedsformål, herunder service- og forretningsvirksomhed og enkelte 

boliger (bestyrer-, portnerbolig og lign.) i tilknytning til den pågældende 

virksomhed. Området kan endvidere anvendes til funktioner, der har tilknytning til 

havnen og dens drift, 


pr. m2 grundareal (rumfanget beregnes af hele den del af bygningen, der er over 


højst 50 af grundarealet bebygges. 




Område 5. E.3 


a) at områdets anvendelse fastlægges til feriehotel, offentlige formål som parkering, 

park o. lign. samt havneformål i øvrigt. Området kan endvidere anvendes til 

bådopstilling, 

b) at bebyggelsesprocenten ved områdets anvendelse til fritidsbebyggelse ikke 

overstiger 40, og at det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom ikke 

overstiger 2 m3 pr. m2 grundareal (rumfanget beregnes af hele den del af 

bygningen, der er over færdigt terræn, herunder eventuelle kviste, fremspring, 

skorstene m.v.), og at højst 33 % af grundarealet bebygges 




Område 5.E.4 


a) at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål som mindre industri-, lager 

og håndværksformål samt enkelte boliger (indehaver, bestyrer og lign. i 

tilknytning til den pågældende virksomhed), 

b) at det samlede rumfang af bygninger på hver ejendom ikke overstiger 2 m3 pr. m2 

grundareal, (rumfanget beregnes af hele den del af bygningen, der er over færdigt 

terræn, herunder eventuelle kviste, fremspring, skorstene m.v.), og at højst 33 af 

grundarealet bebygges, 

c) at bebyggelsen ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage, og at 


Område 5.E.5 


1.89

a) at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål fjernvarmecentral 

kraftvarmeværk, 

b) at det samlede rumfang af bygninger på hver ejendom ikke overstiger 2 m3 pr. m2 

grundareal, (rumfanget beregnes af hele den del af bygningen, der er over færdigt 

terræn, herunder eventuelle kviste, fremspring, skorstene m.v.), og at højst 33 % 


c) at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager, og at bygningshøjden ikke 

overstiger 8.5 m over det omgivende terræn, bortset fra bygningsdele, som er 

nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift, 

d) at områdets grænser mod det åbne land beplantes med hegn af karakter som egnens 

markhegn. 


Område 5.E.6 


a) at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom mindre industri-, 

lager- og håndværksformål og benzinstation, samt enkelte boliger (indehaver, 

bestyrer og lign. i tilknytning til den på gældende virksomhed), 


pr. m2 grundareal, (rumfanget beregnes af hele den del af bygningen, der er over 




bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn, bortset fra 

skorstene o. lign. bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller 

virksomheds drift, 

d) at områdets grænser mod det åbne land beplantes med levende hegn af karakter som 


e) At bebyggelse, beplantning og anlæg udformes, så området fremstår som en værdig 

indkørsel til byen. 

Område 5.HA.1 


a) at områdets anvendelse fastlægges til havneformål, som havneplads, kajareal, 

parkerings- og opmarcharealer, adgangsarealer, opholdsarealer og lignende formål, 

som efter Byrådets skøn naturligt hører hjemme på eller ved en havn, 

b) at der i området kun tillades opført sådanne mindre bygninger til betjening af 

havnen, de rejsende og besøgende. som f eks. billetkontor, venterum, mandskabsrum, 

toiletter, kiosk o. lign, 

c) at bebyggelse indenfor området højst opføres med et samlet bebygget areal på 500 

m2, 

d) at bebyggelse ikke opføres med mere end 1 etage, 

e) at der indenfor området reserveres areal til opmarch for køretøjer til overførsel 

mindst svarende til 500 m opmarchbaner. 


Område 5.HA.2 


a. at områdets anvendelse fastlægges til havneformål (lystbådehavn og fiskeri) 

såsom havneplads, kajarealer, parkerings- og tilkørselsarealer, bådeplads, 

opholdsarealer o.l. formål, som efter byrådets skøn naturligt hører hjemme på 

eller ved en havn. I området tillades opført eller indrettet bebyggelse til 

havneformål, herunder erhverv og detailhandel i et begrænset omfang, som 

direkte knytter sig til havnens funktion samt til betjening af havnens 

besøgende såsom kiosker, fiskebutik, sejlerudstyr, restauranter, klubhuse, 

toiletter, servicevirksomheder mv. 

b. at der kan opføres bebyggelse, således at etagearealet ikke overstiger 20 % af 

grundarealet, hvor grundarealet omfatter de allerede opfyldte områder samt 

områder der kan opfyldes i henhold til lokalplanen. 

c. at bebyggelsens højde ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn. 

d. at der højst indrettes bådeplads til 325 kølbåde og motorbåde (herudover kan på 

land etableres plads til et antal joller). 

e. at der indrettes parkeringspladser til mindst 340 biler ved fuld udbygning af 

havnen, og at parkeringspladserne fordeles på et østligt areal med plads til 

mindst 220 biler og et vestligt areal med plads til mindst 120 biler. 

1.90

f. at det østlige parkeringsareal ind imod færgehavnen, i det omfang det ikke 

benyttes helt eller delvist til vinteropbevaring, kan fungere som 

parkeringsareal i tilknytning til færgehavnen. 

g. at der etableres landareal til vinteropbevaring af bådene svarende til 80 % af 

havnens bådepladser. 

h. bestemmelser vedr. detailhandel for del af havneområde jf. kommuneplantillæg 

nr. 24 fastholdes, men med en afgrænsning som vist på kortbilaget. 



a) at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formal (plejehjem, beskyttede 

boliger, børneinstitution og lign.) 



overstiger 8,5 m over det omgivende terræn. 



a) at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, idrætshal, 

institutioner for børn og ældre og lign.) 



overstiger 8,5 m over det omgivende terræn. Dog kan der tillades en bygningshøjde 

på op til 15 m for bebyggelse til idrætshal og lignende. 




a) at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som skole, højskole med 

tilhørende institutioner for børn og ældre og søsportscenter med tilhørende anlæg, 

samt enkelte boliger for forstander, bestyrer og andre med lignende tilknytning 

til de enkelte institutioner og anlæg, 


c) at bebyggelsen vest for Villavej ikke opføres med mere end 2 etager, og at 

bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn. Dog kan der 

tillades en bygningshøjde på op til 15 m for bebyggelse til idrætshal og lignende, 

samt bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift. 

d) at bebyggelsen øst for Villavej ikke opføres med mere end 1 etage, og at 

bygningshøjden ikke overstiger 5 m over det omgivende terræn 

e) at der til udvendige bygningssider samt tagflader anvendes materialer og farver 

som efter Byrådets mening ikke virker skæmmende. 




a) at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (hotel, højskole, 

rekreationshjem, feriekoloni og lignende), som efter Byrådets skøn naturligt 

finder plads i et fritidsområde, samt enkelte boliger til forstander, bestyrer og 

lignende i tilknytning til de nævnte funktioner, 

b) at bebyggelsesprocenten ikke overstiger 25, 

c) at bebyggelsen ikke opføres i mere end en etage uden udnyttelig tagetage, og at 

bygningshøjden ikke overstiger 6 m over det omgivende terræn, 

d) at der til udvendige bygningssider samt tagflader anvendes materialer og farver 

som efter Byrådets mening ikke virker skæmmende. 

Området er omfattet af bygningsvedtægt for Odder kommune. 



a) at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, højskole, 

institutioner for børn og ældre o. lign.), samt enkelte boliger til forstander, 

bestyrer eller andre med lignende tilknytning til de nævnte funktioner, 



overstiger 8,5 m over det omgivende terræn. Dog kan der tillades en bygningshøjde 

på op til 11 m for en enkelt bygning, når det er nødvendigt for bygningen 

funktion. 


1.91

Område 5.F.1 


a) at arealets anvendelse fastlægges til campingplads, 

b) at der indenfor området kun opføres sådanne bygninger, som er nødvendige for 

campingpladsens drift (toilet- og vaskerum, kiosk, samlingsrum og lignende) en 

enkelt bolig for bestyrer eller en person tilknyttet campingpladsen samt et antal 

campinghytter, der højst må være 15 m2 hver. 

c) at bebyggelsen ikke opføres med mere en etage, og at bygningshøjden ikke 

overstiger 5,5 m over det omgivende terræn, 

d) at der langs områdets grænser mod det åbne land samt omkring de enkelte afsnit af 



Område 5.S.1 


a) at arealets anvendelse fastlægges til sommerhusbebyggelse, 

b) at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 10, 

c) at ingen grund udstykkes med en mindre grundstørrelse end 800 m2, 

d) at der på hver enkelt ejendom højst opføres 1 sommerhus, 

e) at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage, og at facadehøjden ikke 






f) at der langs områdets grænser mod det åbne land etableres levende hegn af karakter 


Området er omfattet af bygningsvedtægt for Odder Kommune. 

1.92

19. Rammebestemmelser for Gylling området 



a) at områdets anvendelse fastlægges til boligformål åben-lav og tæt-lav bebyggelse 

med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner, beskyttede boliger 

o.lign. offentlige formål, herunder vandværk, 




d) at områdets grænse mod det åbne land udformes som hegn af karakter som egnens 

markhegn, 




a) at områdets anvendelse fastlægges til boligformål åben-lav og tæt-lav bebyggelse 

med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner, beskyttede boliger 

o.lign. offentlige formål, 

b) at bebyggelsesprocenten ved åben-lav byggeri ikke overstiger 25 og ved tæt-lav 

byggeri ikke overstiger 35, 

1.93

c) at bebyggelsen ikke opføres i mere end en etage med udnyttelig tagetage, og at 


d) at områdets grænse mod det åbne land udformes som hegn af karakter som egnens 

markhegn, 

e) at ny bebyggelse ikke gives direkte adgang fra kommunevej nr. 8325 ( Søbyvej). 



Før lokalplanlægning af området iværksættes, inddrages Århus Amt, Natur- og 

Miljøkontoret i planlægningen, således at der kan tages endelig stilling til evt. 

udstyknings- og byggemuligheder. 


a) at områdets anvendelse fastlægges til jordbrugsparceller med boligbebyggelse og 

evt. udhusbebyggelse/stald, 

b) at bebyggelse holdes i en afstand af mindst 100 m fra Malskær Bæk, 

c) at det samlede bebyggede areal på hver enkelt grund ikke overstiger 500 m2, 

d) at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn, 

e) at ny bebyggelse ikke opføres nærmere Gylling Renseanlæg end 100 m. 

Område 6.BL.1 til bolig- og erhvervsformål. 


a) at områdets anvendelse fastlægges til blandede bolig- og erhvervsformål (butikker, 

benzintankanlæg, liberale erhverv, hotel/kro/restaurant eller andre nærmere 

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger), 

offentlige formål og boligbebyggelse, 



overstiger 8,5 m over terræn, bortset fra skorstene o.lign. bygningsdele, der er 

nødvendige for en bygnings eller virksomheds drift, 

d) at bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med den omliggende 

bebyggelse, herunder valg af farver og materialer, 

e) at der i områdets nordligste del øst for Gyllingvej kan etableres en 

parkeringsplads for lastbiler o.lign. 




lager- og håndværks-formål, samt enkelte boliger (indehaver-, bestyrer-, 

portnerboliger og lignende ) i tilknytning til den pågældende virksomhed, 

b) at det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom ikke overstiger 2 m3 pr 

m2 grundareal, og at højst 33 % af grundarealet bebygges, 



skorstene o.lign. bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller 


d) at bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en 

landsby, 

e) at områdets grænser mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som 


f) at ny bebyggelse ikke gives direkte adgang fra kommunevej 8325 (Søbyvej). 




lager- og håndværks-formål samt enkelte boliger (indehaver-, bestyrer-, 

portnerboliger o.lign.) i tilknytning til den pågældende virksomhed, 





skorstene o.lign. bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller en 


d) at bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en 

landsby, 

e) at områdets grænser mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som 


1.94



a) at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (plejehjem, skole, 

børneinstitution parkeringsplads o.lign.), 






a. at områdets anvendelse sikres til offentlige formål ( skole, højskole, 

børneinstitution o. lign.), 

b. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 35 


overstiger 8,5 m over det omgivende terræn, dog kan der tillades en 

bygningshøjde på op til 15 m for bebyggelse til idrætshal o. lign., 

d. at områdets grænse mod det åbne land udformes som markhegn af karakter som 




a) at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (kirke, kirkegård og 


b) at der ikke indenfor området opføres bebyggelse udover de til kirke og kirkegård 


præstegård, 

c) at præstegården bevares i sit nuværende ydre, og at ny bebyggelse ikke opføres i 

mere end 8,5 m over det omgivende terræn, 

d) at ny bebyggelse udføres med størst mulig hensyn til kirke og præstegård, 

e) at udsigten til kirken fra de omgivende veje bevares. 

Der er tinglyst kirkefredning for arealet. 


Lokalplanlægningen i området skal sikre: 

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (opholdsareal, 

parkeringsplads m.m.), 

b. at der indenfor området højst opføres en mindre kiosk/toiletbygning til betjening 

af opholdsarealet. 




a. at områdets anvendelse fastlægges til sommerhusbebyggelse, 


c. at ingen grund udstykkes med en mindre grundstørrelse end 800 m2, 

d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage, at facadehøjden ikke overstiger 

3 m og at bygningshøjden ikke overstiger 5 m over det omgivende terræn. Såfremt 

den eksisterende omgivende sommerhusbebyggelse overvejende er opført på anden måde 

end foran angivet, kan ny bebyggelse opføres med udnyttelig tagetage. I så 

tilfælde må bygningshøjden ikke overstige 6,5 m over det omgivende terræn og 







a. at områdets anvendelse fastlægges til sommerhusbebyggelse og/eller mindre 

ferieanlæg med under 100 sengepladser, 

b. at bebyggelsesprocenten for området ikke overstiger 10, 



3 m og at bygningshøjden ikke overstiger 5 m over det omgivende terræn. Ved 

opførelse af feriehotel og lignende kan bygningshøjden øges til max. 8,5 m over 

det omgivne terræn og facadehøjden til max. 4 m, 

1.95

e. at der ved indretning af et ferieanlæg kan etableres faciliteter for centrets 

beboere, som f.eks. restaurant, svømmepøl, tennisbaner og andet, som efter 

byrådets skøn hører hjemme i et feriecenter, 

f. at områdets grænser mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som 








3 m og at bygningshøjden ikke overstiger 5 m over det omgivende terræn. Såfremt 

den eksisterende omgivende sommerhusbebyggelse overvejende er opført på anden måde 

end foran angivet, kan ny bebyggelse opføres med udnyttelig tagetage. I så 






1.96

20. Rammebestemmelser for Ørting området 

OMRÅDE 7.B.1 



såsom børneinstitutioner beskyttede boliger og lignende, offentlige formål, 





landsby, 

e. at områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som 


OMRÅDE 7.B.2 


1.97






d. at områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som 


OMRÅDE 7.B.3 







d. at områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som 



OMRÅDE 7.B.4 








landsby, 

e. at områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som 





liberale erhverv, hotel/kro/restaurant, mindre håndværks- og 






er nødvendige for en bygnings eller virksomheds drift, 






lager- og håndværkerformål, samt enkelte boliger (indehaver-, bestyrer-, 

portnerboliger og lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed, 





skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller en 



landsby, 



f. at ny bebyggelse ikke gives direkte adgang til kommunevej nr. 2350 (Gyllingvej), 



a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, 

fjernvarmecentral/kraftvarmeværk, 



1.98


overstiger 8,5 m over det omgivne terræn, bortset fra skorstene, 

akkumuleringstanke og lignende bygningsdele, der er nødvendige for anlæggets 

drift, 

d. at områdets grænser mod det åbne land udformes som hegn med karakter som egnens 

markhegn. 




a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (plejecenter, 

børneinstitution og lign.), 




20.1 Rammer for Falling landsby 

Område 7.BL.100 til bolig- og erhvervsformål. 


a. at områdets anvendelse fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål (butikker, 

håndværksvirksomheder, mindre entreprenørvirksomheder, landbrug, lagervirksomhed 

eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden 

genevirkninger), offentlige formål og boligbebyggelse. 

b. at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 35. 

c. at bebyggelsen ikke opføres i mere end 2 etager, og at bygningshøjden ikke 


er nødvendige for en bygnings eller en virksomheds drift. 


bebyggelse, herunder valg af farver og materialer. 


1.99

1.100 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (kirke, kirkegård m.m.). 


hørende mindre huse, såsom kapel, materielhus, toiletter og lignende. 

c. at ny bebyggelse ikke opføres i mere end 8,5 m over det omgivende terræn og, at ny 

bebyggelse udføres med størst mulig hensyn til kirken. 

d. at udsigten til kirken fra de omgivende veje bevares. 

Der er tinglyst kirkefredning for arealet. 




lager-, og håndværksformål, samt enkelte boliger (indehaver-, bestyrer-, 

portnerboliger og lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed. 


pr. m2 grundareal, og at højst 33% af grundarealet bebygges. 


bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over terræn, bortset fra skorstene og 

lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygning eller virksomheds drift. 


landsby. 


egnens markhegn.

21. Rammebestemmelser for Hundslund området 

OMRÅDE 8.B.1 






bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn, d. at bebyggelsen 

gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby. 

OMRÅDE 8.B.2 








landsby, 

1.101

e. at areal til ny bebyggelse ikke udlægges nærmere Hundslund renseanlæg end 100 m. 

OMRÅDE 8.B.3 







d. at områdets grænser mod det åbne land udformes som hegn med karakter, som egnens 

markhegn, 

e. at ny bebyggelse ikke gives direkte adgang fra kommunevej nr. 7697 (Sondrupvej), 

f. at der skabes stiforbindelse (evt. ved benyttelse af boligveje) fra samtlige 

parceller til skolen. 

1.102 

Område 8.B.4 



anlæg såsom børneinstitutioner, beskyttede boliger og lignende formål, 




d. at områdets grænser mod det åbne land udformes som hegn med karakter, som 





liberale erhverv, hotel/kro/restaurant, mindre håndværks- og 






er nødvendige for en bygnings eller virksomheds drift, 






lager- og håndværkerformål, samt enkelte boliger (indehaver-, bestyrer-, 

portnerboliger og lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed, 





skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller en 



landsby, 

e. at områdets grænser mod det åbne land udformes som hegn med karakter som markhegn, 

f. at ny bebyggelse ikke gives direkte adgang fra kommunevej nr. 7697 (Sondrupvej) 

eller dennes forlægning. 



a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, 

fjernvarmecentral/kraftvarmeværk, 




overstiger 8,5 m over det omgivne terræn, bortset fra skorstene, 

akkumuleringstanke og lignende bygningsdele, der er nødvendige for anlæggets 

drift,

d. at områdets grænser mod det åbne land udformes som hegn med karakter som egnens 

markhegn. 




a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (kirke, kirkegård og 




præstegård, 

c. at bebyggelsen til præstegård ikke opføres i mere end 8,5 m over det omgivende 

terræn, og at øvrig bebyggelse ikke opføres i mere end 5 m over det omgivende 

terræn, 

d. at bebyggelsens udformning sker med det største hensyn til kirken og dens 

omgivelser, 

e. at værdifuld beplantning bevares. 




a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, 

børneinstitutioner, ældreboliger, idræts anlæg og lignende), 



overstiger 8,5 m over det omgivende terræn bortset fra skorstene og lignende 

bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings drift. 

1.103 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som idrætshal, 

børneinstitution, vandrehjem, lejrskole cafeteria, sportsplads og lignende formål, 

som efter byrådets skøn kan indpasses i området, 

b. at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 10, og at ny 

bebyggelse opføres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, 


bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn, dog kan der 

tillades en bygningshøjde på op til 15 m for bebyggelse til idræts hal og 

lignende. 

Området er omfattet af lokalplan nr. 8002.

22. Rammebestemmelser for Tunø 

1.104 

Område 9.HA.1. til havneformål. 

Lokalplanlægningen for området skal sikre; 

a. at områdets anvendelse fastlæges til havneformål og bebyggelse, der tjener til 

havnens funktion og drift samt erhverv, 

b. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage og ikke gives en højde, der 

overtiger 6,5 m over det omgivende terræn, 

c. at der til udvendige bygningssider samt tagflader anvendes materialer i harmoni 

med den eksisterende bebyggelse i området, 

d. at tagflader udføres med ensidig taghældning eller symmetrisk saddeltag, som på 

eksisterende bygninger, 

e. at området forbliver i landzone. 



a. at områdets anvendelse fastlægges til blandede bolig- og erhvervsformål (landbrug, 

gartneri, butikker, liberale erhverv, hotel/kro/restaurant, mindre håndværks- og 

produktionsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, eller som kan indpasses i 

området uden genevirkninger) offentlige formål og boligbebyggelse, 



bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn bort set fra 

skorstene og lignende, som er nødvendige for en bygnings eller virksomheds drift, 

d. at bebyggelsen gives et udseende, der harmonerer med den omliggende bebyggelse, 

herunder ved materialer og farver, 

e. at kirkens omgivelser friholdes for yderligere bebyggelse - bortset fra sådanne 

mindre huse som kapel, redskabshus og lignende, der tjener til kirkens og 

kirkegårdens funktion - og at udsigten til kirken bevares bedst muligt. 


OMRÅDE 9.F.1 


a. at områdets anvendelse fastlægges til rekreative og uddannelsesmæssige formål 

såsom lejrskole, feriekoloni, vandrerhjem, efterskole, mindre kursuscenter eller 

lignende, 



bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m over det omgivende terræn,

d. at bebyggelsen gives et udseende, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, 

herunder ved materialer og farver, 

e. at der langs områdets grænser mod det åbne land og mod kirken etableres levende 

hegn af karakter som øens markhegn. 

OMRÅDE 9.F.2 


a. at områdets anvendelse fastlægges til campingplads, 

b. at der indenfor området kun opføres sådanne bygninger, som tjener campingpladsens 

drift (toilet- og vaske rum, kiosk og lignende) samt et antal campinghytter, der 

hver højst må gives en størrelse på 15 m2, 

c. at bygningers højde ikke overstiger 3,5 m over terræn, 

d. at der til udvendige bygningssider samt tagflader anvendes materialer og farver 


e. at den eksisterende boldbane bevares, 

f. at der bevares og etableres slørende beplantning omkring de enkelte afsnit af 

campingpladsen. 

1.105 



a. at områdets anvendelse fastlægges til sommerhusbebyggelse og mindre ferieanlæg med 

under 100 sengepladser, 


c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage, at facadehøjden ikke overstiger 

3 m, og at bygningshøjden ikke overstiger 5 m over det omgiven de terræn. Såfremt 

den eksisterende, omgivende sommerhusbebyggelse overvejende er opført på anden 

måde end foran angivet, kan ny bebyggelse opføres med udnyttelig tagetage. I så 

















e. at området overføres til sommerhusområde. 













e. at området overføres til sommerhusområde.

23. KOMPETENCEBYER - RAMMER 

I følgende landsbyer overtager byrådet kompetencen til at administrere planlovens § 

35 efter hovedstrukturens afsnit 3. 

1.106

TORRILD OG BALLE 

1.107 

I landsbyerne Torrild og Balle må udstykning til boligformål af arealer, der er 

omfattet af landbrugspligt, normalt ikke finde sted inden for 

kompetenceafgrænsningen, med undtagelse af de arealer der i 

kommuneplanen er angivet som byggemulighed.

ASSEDRUP OG NØLEV 

1.108 

I landsbyerne Assedrup og Nølev må udstykning til boligformål af arealer, der er 

omfattet af landbrugspligt, normalt ikke finde sted inden for 


kommuneplanen er angivet som byggemulighed.

OVER RANDLEV - NEDER RANDLEV - DYNGBY 

I landsbyerne Over Randlev, Neder Randle og Dyngby må udstykning til boligformål af 

arealer, der er omfattet af landbrugspligt, normalt ikke 

finde sted inden for kompetenceafgrænsningen, med undtagelse 

af de arealer der i kommuneplanen er angivet som 

byggemulighed. 

1.109

FENSTEN 

I landsbyen Fensten må udstykning til boligformål af arealer, der er omfattet af 

landbrugspligt, normalt ikke finde sted inden for 


kommuneplanen er angivet som byggemulighed. 

1.110

FALLING 

I landsbyen Falling må udstykning til boligformål af arealer, der er omfattet af 




1.111

OLDRUP 

I landsbyen Oldrup må udstykning til boligformål af arealer, der er omfattet af 




1.112

24. VINDMØLLEPARKER – RAMMER 

OMRÅDE 0.V.1 


a. at områdets anvendelse sammen med jordbrugsdriften fastlægges til vindmøllepark 

med tilhørende vindmøller, mindre bygninger og transformere, 

b. at vindmøllerne indenfor området fremtræder ens, herunder navhøjde, 

tårnudformning, vinger og omdrejningsretning, 

c. at møllerne placeres i et let opfatteligt geometrisk mønster, og således at 

møllerne fremtræder som en gruppe, samt at placeringen fastlægges under størst 

mulig hensyntagen til jordbrugsdriften og landskabsbilledet, 

d. at møllerne ikke placeres nærmere beboelse end 200 m. 

1.113 

Område 3.V.1 - Nølev 

Området er beliggende i kystzonen, jf. planlovens kapitel 2 a om planlægning af 

kystområderne. Før den første vindmølle opføres i området, skal der udarbejdes 

lokalplan, der viser området fuldt udbygget med vindmøller. I lokalplanens 

redegørelsesdel skal der blandt andet oplyses om den visuelle påvirkning af 

omgivelserne, og der skal anføres begrundelse for bygningshøjden over 8,5 m, jf. pkt. 

d) nedenfor. 


a. at områdets anvendelse fastlægges til placering af en vindmøllegruppe. Arealerne 

mellem vindmøllerne kan fortsat anvendes til jordbrugsformål, 

b. at området forbliver i landzone, 

c. at der inden for området ikke opføres bygninger eller etableres beplantning og 

lignende, som forringer muligheden for at anvende området til vindmøller, 

d. at vindmøllerne placeres på række og placeres så generne for landbrugsdriften 

minimeres (d.v.s. langs veje, skel, grøfter, diger eller andre terrængrænser). 

Placeringen skal ske i samarbejde med lokalbefolkningen. Lokalplanen skal 

udarbejdes før opstilling af den første mølle og oplyse om den visuelle påvirkning 

af omgivelserne, 

e. at den enkelte vindmølles generatoreffekt skal være på minimum 250 kW, 

f. at der i området kun opføres vindmøller af samme type med hensyn til tårn, rotor, 

rotordiameter, navhøjde, farve samt omløbsretning, 

g. at vindmøllerne opføres i refleksfrit materiale,

h. at skiltning og reklamering ikke må finde sted. Møllefabrikantens bomærke må dog 

være påtrykt vindmøllens kabine, 

i. at det ved opførelsen af den første vindmølle ved beregning skal dokumenteres, at 

det samlede støjbidrag fra det fuldt udbyggede område ikke overstiger de grænser, 

der er fastlagt i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra 

vindmøller, 

j. at der i området kan opføres den fornødne bebyggelse til etablering af tekniske 

installationer, der er nødvendige for driften af områdets vindmøller. Bebyggelsen 

må kun opføres i 1 etage og med en bygningshøjde på maksimalt 4 m. Skæringen 

mellem ydervæg og tagflade må ikke overstige 3 m over terræn, 

k. at der i området kan etableres de nødvendige veje, med henblik på at sikre 

adgangen til vindmøllerne i forbindelse med service og vedligeholdelse, 

l. at elledninger mellem de enkelte vindmøller og transformere, skal udføres som 

jordkabler. Forbindelsen til elnettet skal ligeledes udføres som jordkabler. 

Område 8.V.1 - Hadrup 

Efter regionplanens retningslinier er det ikke nødvendigt at udarbejde lokalplan. 

Hvis Byrådet alligevel ønsker at udarbejde lokalplan gælder nedennævnte 

rammebestemmelser. Bestemmelserne vil endvidere være 

retningslinier/administrationsgrundlag for landzonetilladelser til opførelse af 

vindmøller i området. Inden for vindmølleområdet kan der opføres 4 vindmøller. 


a. at områdets anvendelse fastlægges til placering af en vindmøllegruppe. Arealerne 

mellem vindmøllerne kan fortsat anvendes til jordbrugsformål, 

b. at området forbliver i landzone, 

c. at der inden for området ikke opføres bygninger eller etableres beplantning og 

lignende, som forringer muligheden for at anvende området til vindmøller, 

d. at vindmøllerne skal placeres på række, i princippet som vist på rammekortet, så 

generne for landbrugsdriften minimeres (d.v.s. langs veje, skel, grøfter, diger 

eller andre terrængrænser). Placeringen af vindmøllerne skal ske i samarbejde med 

lokalbefolkningen. Vindmøllerne kan dog placeres efter en alternativ plan, der 

udnytter området lige så godt vindmæssigt og landskabeligt og som tager samme 

hensyn til naboerne, som den oprindelige plan. Planen skal udarbejdes før 

opstilling af den første mølle og planen skal udarbejdes i samarbejde med Århus 

Amt og Odder Kommune, 

e. at den enkelte vindmølles generatoreffekt skal være på minimum 500 kW, 

f. at der i området kun opføres vindmøller af samme type med hensyn til tårn, rotor, 

rotordiameter, navhøjde, farve samt omløbsretning, 

g. at vindmøllerne opføres i refleksfrit materiale, 

h. at skiltning og reklamering ikke må finde sted. Møllefabrikantens bomærke må dog 

være påtrykt vindmøllens kabine, 

i. at det ved opførelsen af den første vindmølle ved beregning skal dokumenteres, at 

det samlede støjbidrag fra det fuldt udbyggede område ikke overstiger de grænser, 

der er fastlagt i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra 

vindmøller, 

j. at der i området kan opføres den fornødne bebyggelse til etablering af tekniske 

installationer, der er nødvendige for driften af områdets vindmøller. Bebyggelsen 

må kun opføres i 1 etage og med en bygningshøjde på maksimalt 4 m. Skæringen 

mellem ydervæg og tagflade må ikke overstige 3 m over terræn, 

k. at der i området kan etableres de nødvendige veje, med henblik på at sikre 

adgangen til vindmøllerne i forbindelse med service og vedligeholdelse, 

l. at elledninger mellem de enkelte vindmøller og transformere, skal udføres som 

jordkabler. Forbindelsen til elnettet skal ligeledes udføres som jordkabler. 

1.114

25. KOMMUNEPLANLÆGNING I FORHOLD TIL LANDSPLANLÆGNINGEN 

LOVGIVNINGEN 

Lov om planlægning skal sikre, at den sammenfattende 

planlægning forener de samfundsmæssige interesser i 

arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og 

miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt 

grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for 

bevarelsen af dyre- og plantelivet. 

Loven tilsigter særlig, 

1.115 

1. at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk 

helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele 

landet 2. at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, 

bymiljøer og landskaber, 

2. at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper 

forebygges, og 

3. at offentligheden i videst mulig omfang inddrages i 

planlægningsarbejdet. 

Det er med andre ord Miljøministeriet, som påser at den 

fysiske planlægning i landet foregår på en sådan måde, at 

lokale interesser og beslutninger ikke kolliderer med 

landsplaninteresser, og at beslutninger om større anlæg (f. 

eks. havne, lufthavne) kan realiseres, eller at begrænsninger 

(f. eks. byggeri langs kysterne) kan overholdes. 

Det sker ved, at Miljøministeriet godkender amternes 

regionplaner og ved udsendelse af landsplandirektiver. 

For Odder kommunes vedkommende er der følgende direktiver, 

som har betydning: 

1. Lov nr. 439 af 01.06.94 om ændring af lov om planlægning 

og lov om naturbeskyttelse. 

2. Cirkulære nr. 21 af 28.01.94 om planlægning af vindmøller, 

3. Tilføjelse lov nr. 270 af 06.05.93 til lov om planlægning 

om "Tilvejebringelse af indkvarteringssteder for 

asylsøgere". 

4. Bekendtgørelse nr. 408 af 25.05.94 om afgrænsning og 

administration af EF-fuglebeskyttelsesområder og 

Ramsarområder. 

Kystcirkulæret 

Lovændring har til formål at sikre, at kystområderne som 

nationale interesseområder fortsat kan udgøre en væsentlig 

natur- og landskabsressource og være attraktive til 

rekreative formål, samtidig med at de funktioner i byerne og 

det åbne land, der er afhængig af kystnærhed kan indpasses, 

Kystnærhedszonen er i princippet en videreførsel af ferie- og 

fritidscirkulærets afgrænsning på 3 km af kystnære områder. 

I Odder kommune ligger ca. halvdelen af kommunens areal 

indenfor cirkulærets bestemmelsesområde.

Cirkulæret betyder, at der for regionplan- og 

kommuneplanlægning fastsættes følgende: 

1.116 

1. at der i princippet kun må inddrages nye arealer i byzone 

og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger 

en særlig planmæssig og/eller funktionel begrundelse af 

kystnær lokalisering, 

2. at der ikke, bortset fra trafikhavneanlæg og andre 

overordnede infrastrukturanlæg, bør opføres bebyggelse og 

anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på 

søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse, 

3. at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at de 

eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til 

ferieformål, 

1. 4, at ferie- og fritidsanlæg skal placeres efter 

sammenhængende turistpolitike overvejelser og kun i 

forbindelse med eksisterende bysamfund eller større, 

ferie- og fritidsbebyggelser, og 

4. at offentlighedens adgang til kysten sikres og udbygges. 

Kommunalbestyrelsen skal ved 1. revision af kommuneplanen 

foretage de nødvendige ændringer af planen i 

overensstemmelse med cirkulærets regler. 

Kommunalbestyrelsen skal endvidere gennemgå allerede 

vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i 

kommuneplanen og ophæve de reservationer, der ikke er 

aktuelle. Derudover skal kommunalbestyrelsen overveje 

ophævelse af lokalplaner, hvor planen ikke længere er 

nødvendig. 

Kommunalbestyrelsen skal især vurdere den fremtidige 

anvendelse af arealer i kystnærhedszonen i eksisterende 

byzone med henblik på at sikre bevaringsværdige helheder og 

rekreative sammenhænge mellem by og vand. 

Kommunalbestyrelsen skal endvidere foretage en vurdering af 

de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder i 

byzone indenfor kystnærhedszonen, således at ny bebyggelse 

indpasses i den kystlandskabelige helhed. Kommunalbestyrelsen 

skal af hensyn til bl.a. turismen og friluftslivet vurdere 

mulighederne for at forbedre større, sammenhængende 

sommerhusområder. 

Byrådet har vurderet de eksisterende sommerhusområder, 

campingpladser o.lign. i kystzonen. Alle områderne er 

behandlet i hovedstrukturen. 

Der er udlagt et nyt område ved Saksild Strand til ferie- og 

fritidsanlæg. Området er indeholdt i regionplanen, hvor det 

er udlagt efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser. 

Lokalcenterbyerne Saksild, Boulstrup, Hov og Gylling er 

ligeledes beliggende i kystzonen. Der er her begrænsede udlæg 

til byudvikling. Udlæggene er nødvendige for lokalområderne 

og i overensstemmelse med regionplanen. 

Cirkulære om planlægning for vindmøller 

Cirkulærets formål er gennem den kommunale planlægning at 

fremme en hensigtsmæssig udbygning med vindmøller i 

overensstemmelse med målsætningen i Energi 2000. Den 

kommunale planlægning skal sikre en afvejning af de 

interesser, der er knyttet til anvendelsen af det åbne land.

1.117 

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre et forslag til 

kommuneplan, hvori der for hele kommunen tages stilling til, 

hvor og i hvilket omfang der kan opføres vindmøller. 

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at undlade at 

offentliggøre forslag til vindmøller, hvis der ikke kan 

findes planmæssigt forsvarlige placeringsmuligheder for 

vindmøller i kommunen. 

Byrådet gennemfører en kommunal vindmølleplanlægning i h.t. 

cirkulæret koordineret med en regional planlægning, der 

foretages af amtsrådet. Den kommunale vindmølleplan vil 

efterfølgende indgå i kommuneplanen som et tillæg. 

På den baggrund indeholder kommuneplanen ikke en planlægning 

for vindmøller, men alene to områder til vindmølleparker. Det 

ene område er et udnyttet område ved Torrild, og det andet er 

et uudnyttet område ved Fensten til en regional 

vindmøllepark. Begge områder er indeholdt i regionplanen. 

Tilvejebringelse af indkvarteringssteder for asylansøgere 

Med henblik på at skaffe tilstrækkelige indkvarteringssteder 

til asylsøgere, der kommer til landet i henhold til 

udlændingeloven og til personer fra det tidligere 

Jugoslavien, som får midlertidig opholdstilladelse er 

vedtaget en tilføjelse til lov om planlægning. 

Tilføjelsen betyder, at miljøministeren efter indstilling fra 

indenrigsministeren kan fritage bygge- og anlægsarbejder og 

ændret anvendelse af eksisterende bygninger for at overholde 

lovens bestemmelser om tilvejebringelse af region-, kommune- 

og lokalplaner. Tilføjelsen betyder også, at de samme 

fritagelser gælder for arealer og bygninger i landzone. 

Inden miljøministeren træffer beslutning om at indrette 

indkvarteringssteder, indhenter ministeren en udtalelse fra 

amtsrådet og kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal 

forestå en oplysningsvirksomhed om projektet, inden 

udtalelsen afgives. Miljøministeren fastsætter en frist for 

amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens udtalelse. 

Afgrænsning og administration af EF-fuglebeskyttelsesområder 

og Ramsarområder 

For at sikre gode raste- og fødepladser for fuglelivet 

overalt indenfor EU-området blev der i 1971 udpeget en række 

områder (Ramsarområder), hvor fuglelivet skulle have 1. 

prioritet. 

Det var i Danmark udelukkende kystområder, og i Odder kommune 

blev området mellem Hov, Horsens og Endelave udpeget som 

Ramsarområde. 

I 1979 er der desuden fastsat bestemmelser om EFfuglebeskyttelsesområder. 

Disse områder indeholder alle 

Ramsarområder samt en række nye lokaliteter inde i landet. I 

Odder kommune er udpeget arealerne omkring Norsminde Fjord. I 

kommuneplanens hovedstruktur er der fastsat bestemmelser om 

områdernes anvendelse og administration i overensstemmelse 

med bekendtgørelse nr. 408 af 25.05.94.

26. KOMMUNEPLANLÆGNINGEN I FORH. TIL REGIONPLANLÆGNINGEN 

CENTERSTRUKTUR 

I regionplanen skelnes mellem 3 centerformer, nemlig 

egnscentre, kommunecentre og lokalcentre. 

Egnscentre 

1.118 

Egnscentre i Århus amt er byerne Århus, Randers, Silkeborg og 

Grenå. 

Kommunecentre 

Valget af centerstruktur er et kommunalt anliggende. I Odder 

kommune har der aldrig været diskussion om, at Odder by er 

kommunens "hovedby". Odder by er derfor udpeget til 

kommunecenter. 

Et kommunecenter bør indeholde: 

1. skole med overbygning, 

2. almindelig offentlig service, 

3. industri, 

4. dagligvare- og udvalgsvarebutikker Lokalcentre 

I den hidtidige planlægning er udpeget 6 lokalcentre, og 

denne centerstruktur forventes fastholdt i planperioden. 

Afgørende for, at en by kan fastholde sin status som 

lokalcenter er, at der i byen findes en skole. 

En by, som er udpeget til lokalcenter kan gives byzonestatus 

og dermed mulighed for byvækst. Samtlige lokalcentre i amtet 

er udpeget som byvækstområder. I regionplanen defineres 

"byvækst" som byggeri af mere end 10 boliger over 4 år. 

Lokalcentrene i kommunen er: 

− Saksild 

− Boulstrup 

− Hov 

− Ørting 

− Gylling 

− Hundslund 

Kompetencebyer 

Regionplanen åbner mulighed for, at kommuner kan overtage 

administrationen af byggeri i visse landsbyer, når 

afgrænsningen af bysamfundene er aftalt med amtet og 

beskrevet i kommuneplanen. 

I kommuneplanen er følgende byer udpeget som kompetencebyer:

− Torrild 

− Balle 

− Oldrup 

− Falling 

− Fensten 

− Over Randlev 

− Neder Randlev 

− Dyngby 

RAMMER FOR AREALUDLÆG 

DETAILHANDEL 

− Nølev Assedrup 

1.119 

Byggetakten i en landzoneby må ikke overstige 10 boliger på 4 

år. 

Arealudlæg til bolig- og erhvervsformål 

Regionplanen udlægger 90 ha til boliger i Odder kommune i 

planperioden 1993 - 2005. 

Det forudsættes, at nye boligområder i gennemsnit indeholder 

15 boliger pr. ha. 

I samme periode udlægges 70 ha til erhvervsformål. 

Det henstilles i regionplanen, at der ved planlægningen af 

nye erhvervsarealer indføres forbud mod boliger , som ikke er 

nødvendige for den pågældende virksomheds drift. Rammerne for 

arealudlæg vil blive revideret hvert 4. år. Ved revisionerne 

vil kommunerne kunne øge arealrummeligheden, så den kan dække 

forventningerne til den kommende planperiode. Herved skulle 

det være sikret, at der ikke opstår knaphed på jord til 

boliger og erhverv i nogen kommune. Kommuneplanens arealudlæg 

til såvel boliger som erhverv ligger inden for regionplanens 

rammer og byvækstområder. Erhvervsområdet ved Rude Havvej 

indeholder forbud mod boliger, der ikke er yderst påkrævet. 

Butiksstørrelser 

Der må normalt ikke etableres butikker på over 3.000 m2 

etageareal udenfor byerne Århus, Randers, Silkeborg og Grenå. 

Udvalgsvarebutikker, som etableres i områder, hvor der ifølge 

lokalplan ikke må drives handel med dagligvarer, kan dog 

tillades større end 3.000 m2. (Ved en butiks etageareal 

forstås det samlede areal til salg, lager, kontor m.v., 

uanset om dette er fysisk opdelt i flere enheder/afdelinger). 

Amtsrådet kan i særlige tilfælde tillade begrænsede 

overskridelser af den maximale butiksstørrelse, f.eks. til 

mindre udvidelser af bestående butikker, som i forvejen er på 

over 3.000 m2. Amtsrådet vil lægge afgørende vægt på, at 

detailhandelsstrukturen i nabokommunerne ikke herved 

påvirkes. Formålet med ovennævnte bestemmelser er at giver 

borgerne mulighed for at foretage daglige indkøb så tæt på 

boligen som muligt, og at modvirke en uønsket koncentration

DET ÅBNE LAND 

af dagligvarehandelen i nogle få meget store butiksenheder. 

Kommuneplanens rammedel indeholder bestemmelse til sikring 

heraf. 

Mange arealer i det åbne land tjener flere - ofte 

modstridende - formål. Det kan være til skovbrug og 

rekreation, landbrug og udflugtslandskab, landbrug og 

vandindvinding. Hovedstruktur for det åbne land. 

Der regnes med 3 kategorier af områder i det åbne land: 

1. almindelige jordbrugsområder, 

2. jordbrugsområder med visse beskyttelsesinteresser, 

3. naturområder. 

1.120 

Landskabeligt kan Odder kommune deles op i en vestlig del med 

bakker og skove og en østlig del med fladt landbrugsjord. 

Landskabet øst for tunneldalen fra Norsminde Fjord til 

Horsens fjord er mest almindelig landbrugsområde. Gylling Næs 

og skovområderne nordvest for Odder er betegnet som 

jordbrugsområder med visse beskyttelsesinteresser. Dalene med 

Randlev og Ørting moser samt Åkærs arealer og de fredede 

arealer ved Sondrup er benævnt som naturområder. 

Kommuneplanen respekterer regionplanens opdeling af det åbne 

land. 

Skovrejsningsområder 

Amtet har udpeget de områder i kommunen, som i henhold til 

lov om skovrejsning anbefales tilplantet med skov. Det drejer 

sig om 2 områder vest for sommerhusområderne ved Rude og 

Saksild strand på henholdsvis 58 ha og 44 ha. 

Områder, hvor skovplantning er uønsket. 

I henhold til samme lov er der udpeget store arealer, hvor 

skovplantning er uønsket. Det er på kystarealerne fra Hov til 

Gylling Næs. På arealerne syd for Hundslund og på arealerne i 

tunneldalene nord og syd for Odder. 

Kommuneplanen respekterer regionplanens skovrejsningsområder. 

Kystzonen 

I henhold til kystcirkulæret er ca. halvdelen af kommunen 

dækket af bestemmelserne om sikring af vore kyster. 

Arealudlæggene i kystzonen er behandlet i hovedstrukturen, og 

byrådet finder planen i overensstemmelse med kystcirkulæret. 

Fredede arealer, Ramsar- og EF-fuglebeskyttelsesområder. 

I kommunen er der en del områder, som er fredede. 

Fredningerne omfatter områderne ved Sondrup og Uldrup Bakker, 

arealerne ved Rathlousdal, arealerne ved Norsminde Fjord og 

vest for Hov, strandene ved Horskjær samt næsten hele Tunø. 

Endvidere er kyststrækningen fra Hov til Sondrup strand samt 

Alrø beliggende i Ramsar - og EF-fuglebeskyttelesområde. 

Kommuneplanen foretager ikke dispositioner i strid med disse 

interesser.

MILJØBESKYTTELSE 

Grundvandsbeskyttelse 

Grundvandet i amtet skal beskyttes mod forurening, og det 

skal tilstræbes, at vandkvaliteten er bedst muligt. 

1.121 

Amtet vil sikre, at nye affaldsdepoter placeres på steder, 

hvor der ikke er risiko for nedsivning til grundvandet, at 

nedsivning af spildevand kun tillades, hvor grundvandet ikke 

forurenes heraf, og udsprøjtning af spildevand kun tillades, 

på steder, hvor der er dokumenterede undersøgelser, som viser 

at der ikke vil ske forurening af grundvandet. Indvinding af 

grundvand i amtet sker decentralt, og det er amtets mål, at 

den decentrale struktur skal opretholdes. Amtet har udpeget 

et bælte af 2 - 3 km bredde tværs over kommunen som 

potentielt vandingsområde. Området strækker sig fra Hov til 

Ørting og videre til Hundslund. Indenfor dette område er 

placeret 2 nedlagte lossepladser ved Morsholt og Bredkjær, 

hvor der regelmæssigt foretages kontrol af grundvandet. 

Amtet har udpeget en række kærneområder for beskyttelse af 

grundvandet omkring vandværker, som skønnes at kunne få 

problemer med nitratindholdet i fremtiden. Indenfor disse 

områder tilbydes landmændene støtte til ændring af afgrøder 

og/eller nedsættelse af gødningsforbruget. 

I kommunen er udpeget arealer i nærheden af Sondrup, Gosmer - 

Halling, Gylling og Hov vandværker. 

Generelt må vandkvaliteten fra vandværksboringer i kommunen 

betegnes som tilfredsstillende for øjeblikket. 

Recipientkvalitetsplanlægning. 

Det er amtet, som fører tilsyn med kommunernes vandløb. Odder 

kommune gennemskæres af en mængde vandløbssystemer, hvoraf 

det længste er Odder A systemet, som afvander størstedelen af 

kommunen. Et andet vigtigt system er Åkær A, som afvander 

kommunens vestlige del. 

Odder kommune har i de seneste år investeret mange penge i 

nye renseanlæg og i udbygning af eksisterende anlæg, og også 

i de kommende år investeres i bl. a. udbygning af Gylling 

Renseanlæg, så det også renser spildevand fra Ørting, 

Falling og Fensten. 

Byrådet har i december 1993 vedtaget en spildevandsplan for 

perioden 1993 - 1997. Med de forbedringer der heraf følger, 

forventes recipientkvalitetsplanens målsætninger opfyldt fra 

1997. 

Med hensyn til spredt bebyggelse, findes der kun 35 ejendomme 

i kommunen, som ikke er tilsluttet kloaksystem eller omfattet 

af tømningsordning. 

Der sker løbende forbedringer for disse ejendomme med 

udbygning med sandfilter, og ved førstkommende revision af 

spildevandsplanen vil de blive behandlet heri. 

SPILDEVANDSANLÆG 

Afstanden fra renseanlæg til bebyggelse skal ifølge 

regionplanen normalt være mindst 100 m.

1.122 

Kommuneplanen indeholder bestemmelse om, at der ikke må 

udlægges areal til ny bebyggelse inden for en afstand af 100 

m fra renseanlæg. 

STØJHENSYN 

FERIEANLÆG, SOMMERHUSOMRÅDER M.V. 

Ved udlæg af arealer i kommuneplan skal det sikres, at 

miljøstyrelsens vejledende grænseværdier overholdes i 

støjfølsommer områder. 

Kommuneplanen indeholder bestemmelser til sikring heraf. 

For at få andel i den forventede vækst i turismen, ønsker 

Amtsrådet at forbedre vilkårene for turisterhvervet og de 

rekreative muligheder i amtet - uden at det går ud over 

væsentlige beskyttelseshensyn. 

Der er mulighed for at opføre hoteller, feriebyer og lignende 

anlæg til udlejning. Derimod kan der ikke udlægges nye 

områder til individuelle sommerhuse. 

Sommerhusområder 

Ledige arealer i allerede udlagte sommerhusområder kan 

forbeholdes til ferieanlæg med indtil 100 sengepladser eller 

offentlige rekreative formål. 

Hoteller, feriebyer og lignende 

I regionplanen er udpeget nogle områder indenfor 

kystnærhedszonen, som kan anvendes til ferieanlæg med over 

100 sengepladser. 

I Odder kommune er udpeget 2 områder, nemlig: 

1. Et areal på Hov havn, hvor der kan bygges 

hotel/feriecenter til op til 200 personer. (Lokalplan nr. 

5009). 

2. Et areal mellem Saksild by og Kysten, hvor der kan bygges 

et feriecenter med plads til 500 personer. 

Campingpladser 

I regionplanen peges på, at der i Odder kommune kan anlægges 

1 ny campingplads mellem Hov og Saksild. Der er ikke taget 

stilling til den nøjagtige placering af pladsen men amtet 

opstiller nogle hensyn, der skal overholdes: 

1. Pladserne indrettes og afgrænses under hensyntagen til det 

åbne lands interesser, herunder hensynet til de 

landskabelige interesser og naturbeskyttelsesinteresser. 

2. Nye pladser indenfor kystzonen forudsættes placeret på en 

måde, så de ikke beslaglægger åbne kyststrækninger. 

3. Pladserne bør have en kapacitet svarende til mindst Ø 

personer. 

Kommuneplanens udlæg til ferieanlæg og sommerhusområder er i 

overensstemmelse med regionplanen.

FRITIDSANLÆG 

TRAFIKANLÆG 

1.123 

Der udlægges ikke nye arealer til campingpladser, idet 

byrådet finder det mere hensigtsmæssigt at give mulighed for 

udvidelse af campingpladserne ved Hølken og Hov. 

Byrådet vil ved næste regionplanrevision henstille til Århus 

Amt, at arealudlægget til en campingplads mellem Saksild og 

Hov udgår, og at der i stedet optages bestemmelser om 

udvidelse af de 2 eksisterende campingpladser. 

Kolonihaver 

Indenfor de mulige byvækstområder kan der udlægges arealer 

til kolonihaver. 

Kolonihaveområderne skal helst ligge i nærheden af byzone med 

let adgang fra boligområderne. Husenes størrelse må ikke 

overstige 40 m2. 

Kolonihaverne skal først og fremmest tjene som supplement til 

etageboliger. Behovet skønnes at være 1 kolonihave pr. 10 

etageboliger. 

Kommuneplanen åbner mulighed at anvende et areal ved 

Bisgårdsvej i Odder by til enten kolonihaver eller 

idrætsanlæg. 

Særligt arealkrævende fritidsanlæg ("sommerlande", golfbaner 

m.m.) 

Uanset karakteren af et sådant anlæg skal der ved placeringen 

tages hensyn til regionplanens mål om at økonomisere med 

arealressourcerne. 

I regionplanen afstikkes retningslinier for placering af 

golfbaner. 

I Odder kommune ligger en golfbane ved Ondrup, og der skønnes 

ikke behov for anlæg af flere. 

SÆRLIGT STØJENDE FRITIDSANLÆG 

Kommuneplanen udlægger ikke areal til særligt støjende 

fritidsanlæg som skyde- og knallertbane o. lign., men hindre 

ikke etablering af mindre ikke publikumsorienterede anlæg. 

Fritidshavne 

Kommunerne skal reservere arealer til de lystbådehavne eller 

udvidelser, som amtet har peget på i regionplanen. I Odder 

kommune peges på en udvidelse af Hov Havn til 250 pladser. 

Arealet er sikret ved en lokalplan (nr. 5002). Mindre anlæg 

som jollepladser og lignende kan tillades på grundlag af en 

konkret vurdering. 

Ved jollepladser, anløbsbroer og lignende forstås anlæg 

(normalt til ikke over 50 både) placeret på steder, hvor 

vanddybden ikke tillader sejlads med kølbåde og større 

motorbåde. Broerne fjernes normalt om vinteren. 

Større vejanlæg

TEKNISKE ANLÆG 

Amtet administrerer amtsvejene og planlægger bygning af nye 

eller forlægning/udvidelser af eksisterende. 

1.124 

Kommuneplanen skal sikre arealer til de nye anlæg. i områder, 

hvor vejforholdene ikke er afklaret, vil Amtsrådet i 

fornødent omfang søge en afklaring samtidig med det videre 

kommuneplanarbejde. 

Amtet har opstillet en prioriteringsliste for, hvornår et 

givent anlæg kan forventes udført. 

I Odder kommune er omfartsvejen øst om Odder planlagt og 

byggeliniesikret ved tinglysning. Vejanlægget er indeholdt i 

kommuneplanen. 

Vejen er tidsprioriteret i laveste kategori, hvilket betyder, 

at vejen ikke forventes påbegyndt før efter år 2005. 

Herudover er der i kommuneplanen optaget et nyt vejanlæg fra 

Torrild til Odder by. Anlægget er beskrevet i planens 

hovedstruktur og forudsættes etableret som amtslandevej. 

Anlægget er ikke indeholdt i regionplanen. 

Trafikhavne 

Der skal reserveres arealer til havneanlæg i Hov for færgerne 

til Samsø og Tunø. 

Arealerne er lokalplansikrede (lokalplanen nr. 5003). 

Antennemaster 

Antallet af antennemaster til radio-, telefon- og 

fjernsynstransmission m.v. skal begrænses mest muligt. 

Ovenstående bestemmelse har til formål at beskytte landskabet 

mod disse dominerende anlæg, hvor det er teknisk muligt. 

I det åbne land stiller Amtsrådet med hjemmel i planloven 

vilkår om samdrift på fællesmaster og om fjernelse af 

coaster, når antennerne ikke længere er i brug. 

Bestemmelserne forpligter kommunerne til at begrænse antallet 

af nye antennemaster, også i de områder, hvor 

kommunalbestyrelsen har kompetencen. Det kan ske ved at 

stille tilsvarende vilkår. 

Bestemmelsen vedrører ikke mindre antenner, som kan opføres 

uden landzonetilladelse. 

Vindmøller 

I henhold til cirkulære om planlægning af vindmøller skal 

kommunalbestyrelsen offentliggøre et forslag til kommuneplan, 

hvor eventuelle vindmølleplaceringer vises. 

Regionale cykelruter 

Ruterne kan findes på særlige cyklistkort, og de er afmærket 

på ruterne med særlige skilte. 

I kommuneplanlægningen bør sikres, at kommunale cykelstier 

har sammenhæng med de regionale ruter.

Det regionale cykelrutenet skal fremgå af kommuneplanen. 

Nettet udgør et sammenhængende net af skiltede cykelruter. 

1.125

27. ØKONOMISK PLANLÆGNING 

Den fysiske planlægning og den kommunale økonomi 

Byrådet skal ifølge loven virke for kommuneplanens 

gennemførelse. Det er derfor vigtigt, at der er sammenhæng 

mellem de målsætninger og tiltag, planen indeholder, og den 

kommunale økonomi, såvel på kort som på langt sigt. 

Den økonomiske oversigt dækker perioden 1995 til 1998. 

Byrådet skal hvert år senest den 15. oktober vedtage et 

budget for det efterfølgende år, samt et budgetoverslag for 

de efterfølgende 3 år. 

Den kommunale økonomi 

1.126 

Dette afsnit indeholder de væsentligste nøgletal for årene 

1995, 96, 97, og 98 hentet ud af Odder kommunes budget 1995. 

Grundlaget for budgettet bygger bl.a. på den 

befolkningsudvikling, der er indeholdt i planen og 

boligbyggeprogrammet for kommunen som helhed. 

Boligbyggeprogrammet i planperioden svarer til de sidste 10 

års gennemsnit. 

De tiltag, planen angiver inden for de enkelte sektorer, vil 

i det omfang, de ikke er indeholdt i 4-års budgettet, blive 

taget op i den fortsatte budgetlægning. 

Skatteforudsætninger 

Skatteforudsætningerne bygger på en fremskrivning af de 

skattepligtige indkomster for 1993. 

Skatteprocenten er påregnet holdt konstant på 19,2 % i 

budgetåret 1995 samt overslagsårene 1996-1998. 

Grundskyldspromillen er ligeledes påregnet holdt konstant på 

7 i perioden 1995-1998. 

SKATTEFORUDSÆTNINGER I PERIODEN 1995 - 1998* 

1995 1996 1997 1998 

Budgetteret 

udskrivningsgru 

ndlag 

(skalaindkomst) 

i 1.000 kr. 

1.613.865 1.665.505 1.720.469 1.792.727 

Udskrivningspro 

cent 

Budgetteret 

indkomst skat i 

1.000 kr. 

Budgetteret 

grundværdi i 

1.000 kr. 

Grundskyldsprom 

ille 

Budgetteret 

grundskyld i 

1.000 kr. 

19,2 19,2 19,2 19,2 

309.862 319.777 330.330 344.204 

1.645.528 1.645.528 1.645.528 1.645.528 

7,0 7,0 7,0 7,0 

11.517 11.517 11.517 11.517

Andre skatter 7.921 11.316 7.765 8.040 

I alt i 1.000 

kr. 

329.300 342.610 349.612 363.761 

1.127 

I andre skatter er indeholdt bl.a. overskydende forskelsbeløb 

fra tidligere indkomstår, særlig indkomstskat og 

aktieselskabsskat m.v. 

Budgettets hovedtal 

BUDGETOVERSIGT 1995 - 1998. (HELE 1.000 KR) 

Der vil løbende blive foretaget en tilpasning af budgettet, 

så der til stadighed er en rimelig kassebeholdning til stede. 

Drift (udgifterindtægter) 

1995 1996 1997 1998 

369.925 371.592 372.841 376.324 

Anlæg 13.329 14.149 11.989 13.077 

Pris- og 

lønstigninger 

(netto) 

- 10.909 21.781 33.160 

Afdrag på lån 4.975 5.386 5.223 5.826 

Renter (udgifterindtægter) 

Finansforskydninger 

m.v. (netto) 

-130 201 89 -33 

319 319 319 319 

Udgifter i alt 388.418 402.556 412.242 428.673 

Skatter 329.300 342.610 349.612 363.761 

Generelle tilskud 57.660 58.049 62.503 67.148 

Kasseforbrug 1.458 1.897 127 -2.236 

Indtægter i alt 388.418 402.556 412.242 428.673 

Bemærkninger Driftsudgifterne i de forskellige udvalgs 

administrationsområder er holdt konstant i de fire budget- og 

overslagsår. Der er dog justeret for afledte 

driftsomkostninger som følge af nye investeringer. Byrådet 

har naturligvis til enhver tid mulighed for at ændre/tilpasse 

budgetterne i overensstemmelse med samfundsudviklingen. Dette 

vil ske i det omfang, der måtte opstå behov for omstilling, 

bl.a. som følge af nytænkning.

28. BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN 1982 - 1994 OG DEN FORVENTEDE 

UDVIKLING 

Befolkningsudviklingens betydning for andre sektorer. 

1.128 

Antallet af indbyggere, forøgelse af indbyggertallet og 

indbyggernes aldersfordeling har stor betydning for kommunens 

planlægning. 

Indbyggernes aldersfordeling har stor betydning for kommunens 

investeringer i børneinstitutioner, skoler og 

plejehjemspladser. 

Mange borgere i den arbejdsduelige alder giver flere 

indtægter til kommunen. 

Tidligere kunne mange forskellige arbejdspladser sikre en 

jævn tilgang af familier, når der var boliger og byggegrunde 

nok. 

Arbejdspladsernes placering er ikke længere så vigtig en 

faktor i folks valg af bolig, idet stadig flere pendler ud og 

ind af kommunen, og den store arbejdsløshed gør, at man ikke 

flytter efter et job, som måske forsvinder igen indenfor en 

kort årrække. 

Vigtigere årsager til valg af bosted er, at der er gode 

boliger af flere slags, og at der er et rigeligt udbud af 

byggegrunde. Begge dele skal være til priser, der kan 

konkurrere med nabokommunerne. 

Et andet vigtigt område er, om der er pasningsmuligheder for 

børn, om der er gode skoler og ungdomsuddannelsessteder, om 

ældreomsorgen fungerer, og om der er rigeligt med kulturelle 

tilbud til alle aldersgrupper. 

Endelig ses på om der er en velfungerende kollektiv trafik. 

Befolkningens fordeling i enkeltområder i perioden 1982 - 

2005. 

Af nedenstående skema (bef. 1) ses, hvordan befolkningstallet 

har udviklet sig i kommunen og i 

lokalområderne/skoledistrikter i perioden 1982 - 1994, og 

hvordan det forventes at blive frem til år 2005. 

Det ses af skemaet, at der i hele kommunen har været en 

tilvækst fra 1982 - 1994 på 1369 personer, hvilket svarer til 

7,8 %. Denne tilvækst har været størst i Odder og Hov 

områderne, medens områderne Boulstrup, Ørting og Tunø har 

haft tilbagegang. 

I befolkningsprognosen regnes med en befolkningsstigning i 

planperioden på 558 personer, hvilket svarer til 3 %. 

Stigningen forventes at blive størst i Hov og Ørting med ca. 

7 % medens områderne Saksild, Boulstrup og Gylling ser ud til 

at stagnere. 

En forøget bosættelse i sommerhuse, ejet af pensionister og 

efterlønsmodtagere kan forøge antallet af indbyggere i 

Boulstrup og især Saksild området, hvor den overvejende del 

af sommerhusene ligger. 

Bef. 1

DEN HIDTIDIGE OG DEN FORVENTEDE UDVIKLING I FOLKETALLET 

Område 1982 1994 Tilvækst Progno 

se 

Forv. 

tilv. 

1994-2005 

Ialt % 2005 tal % 

Odder 9.688 10.804 1.116 11,5 11.116 312 2,3 

Saksild 1.271 1.350 79 6,2 1.355 5 0,4 

Boulstrup 1.284 1.243 - 41 - 

3,2 

1.241 - 2 0,1 

Hov 1.372 1.558 186 13,6 1.674 116 7,5 

Gylling 1.418 1.419 1 0 1.422 3 0,2 

Ørting 1.211 1.181 - 30 - 

2,5 

1.264 83 7,0 

Hundslund 1.273 1.362 89 7,0 1.405 43 3,2 

Tunø * 120 82 - 38 - 

31,7 

87 5 6,0 

Ialt 17.637 19:006 1.369 7,8 19.564 558 3 % 

* Der er ikke påregnet en befolkningsudvikling for Tunø. 

I befolkningsprognosen holdes befolkningstallet konstant, 

hvilket vil sige 87 som på prognosetidspunktet. 

Statistikken pr. 01.01.94 viser et befolkningstal på 82, 

hvilket er årsagen til at skemaet angiver en 

befolkningstilvækst på 5 i perioden 1994 - 2005. 

Fødselsoverskud/ underskud og tilflytning/fraflytning. 

1.129 

Ændring i befolkningstallet skyldes 2 ting, nemlig forholdet 

mellem fødte og døde og mellem til- og fraflyttede. 

Af nedenstående skema ses antallet af fødte og døde og 

forskellen mellem dem, som giver fødselsoverskudet. Kun i 

året 1988 døde der flere, end der fødtes. 

Udsvinget i kommunens befolkningstal skyldes hovedsagelig 

udsvinget i antallet af nettotilflyttere. 1 1988 flyttede der 

219 flere personer ind i kommunen end der flyttede ud, medens 

der i 1992 var 54 færre tilflyttere end udflyttere. 

fig. 1. 

BEFOLKNINGSOVERSKUD UNDERSKUD 1987

1.130 

Befolkningsudviklingen indenfor de enkelte aldersgrupper 1986 

- 1994. 

Af nedenstående skema (bef. 2) fremgår, hvordan stigningen i 

befolkningstallet fordeler sig på de enkelte aldersgrupper i 

perioden 1986 -1994. 

For hele kommunen har den procentvise stigning været størst i 

gruppen af børn under skolealderen og ældre over 85 ar. 

Gruppen af personer, som må forventes at være på 

arbejdsmarkedet (20 - 59 år), er steget med 10 %. 

Derimod har der været et fald i antallet af børn og unge 

mellem 6 og 16 år. Faldet af folkeskoleelever svarer til 

elevtallet i ca. 16 skoleklasser. 

Bef. 2 

BEFOLKNINGEN FORDELT PA ALDER I HELE KOMMUNEN 1986 og 1994. 

Alder 1986 % af 

befolk 

n. i 

1986 

1994 % af 

befolk 

n. i 

1994 

Forskel 

1986-94 

Forskel 

i % af 

1986 

0 - 185 1,0 245 1,3 + 60 + 32,4 

0 - 2 581 3,2 724 3,9 + 143 + 24,6 

3 - 5 583 3,2 729 3,9 + 146 + 25,0 

6 254 1,4 237 1,3 - 17 - 6,7 

7 - 13 1.942 10,7 1.566 8,2 - 376 - 19,4 

14 - 813 4,5 805 4,2 - 8 - 0,9

Bef. 3 

16 

17 - 

19 

20 - 

59 

60 - 

66 

67 - 

84 

85 - 

100 

883 4,9 866 4,6 - 17 - 1,9 

9.384 51,9 10.325 54,3 + 941 + 10,0 

1.234 6,8 1.210 6,4 - 24 1,9 

2.115 11,7._ 2.201 11,6 + 86 4,1 

272 1,5 343 1,8 + 71 + 26,1 

Ialt 18.061 100 19.006 100,0 945 5,2 

Befolknigsfordelingen i de enkelte distrikter. 

1.131 

Skemaerne på næste side (bef. 3) viser, hvordan befolkningens 

aldersfordeling er i de enkelte delområder. 

Det viser sig, at antallet af små børn under skolealderen er 

steget mest i områderne Saksild, Hov og Ørting. 

Det er også i Saksild og Hov distrikter samt i Boulstrup, at 

faldet i antal skolebørn har været mest markant. 

Indenfor gruppen 60 - 84 årige har der været en mindre 

stigning i Odder området, i Hov området en stigning på 13 0 

og i Saksild området en markant stigning på 32 %. Denne 

stigning kan skyldes, at langt den overvejende del ældre, som 

er flyttet i eget sommerhus efter reglerne i lov om 

planlægning, har bosat sig i Saksild distrikt. 

I Boulstrup, Gylling og Hundslund områderne har der været et 

fald i antallet af personer mellem 60 og 84 år. 

Indenfor aldersgruppen over 85 år har der været en stigning i 

antallet af borgere overalt undtagen i Hov distriktet. Den 

mest markante stigning ses i Gylling distrikt. 

BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING I DE ENKELTE DELOMRÅDER. 

Område 1 - 2. Odder 

Alder 1986 994 Forskel Forskel i % 

af 1986 

0 111 130 19 17 

0 - 2 327 402 75 23 

3 - 5 327 396 69 21 

6 133 130 - 3 2,2 

7 - 13 1.047 888 - 159 - 15 

14 - 16 447 437 - 10 - 2,2 

17 - 19 490 508 18 3,7 

20 - 59 5.205 5.864 659 12,7

Område 3. Saksild 

Område 4. Boulstrup 

Område 5. Hov 

60 - 66 663 633 - 30 - 4,5 

67 - 84 1.247 1.325 78 6,3 

85 - 100 162 221 59 36,4 

I alt 10.048 10.804 756 7,5 

1.132 


af 1986 

0 12 20 8 66 

0 - 2 39 48 9 25 

3 - 5 40 62 22 55 

6 19 19 0 0 

7 - 13 152 100 - 52 - 52 

14 - 16 67 51 - 16 - 23,9 

17 - 19 59 66 7 11,9 

20 - 59 679 736 57 8,4 

60 - 66 90 119 29 32,2 

67 - 84 110 146 36 32,7 

85 - 100 9 12 3 33 

I alt 1.264 1.350 86 6,8 


af 1986 

0 11 16 5 45 

0 - 2 40 41 1 2,5 

3 - 5 38 42 4 10,5 

6 17 12 - 5 - 29,4 

7 - 13 171 94 - 77 - 45 

14 - 16 58 72 14 24 

17 - 19 67 66 - 1 - 1,5 

20 - 59 697 727 30 4,3 

60 - 66 82 71 - 11 - 13,4 

67 - 84 127 103 - 24 - 18,9 

85 - 100 9 10 1 1,1 

I alt 1.306 1.243 - 63 - 5 


af 1986 

0 13 17 4 30,7 

0 - 2 37 61 24 64,8

Område 6. Gylling 

Område 7. Ørting 

3 - 5 42 68 26 61,9 

6 17 24 7 41,2 

7 - 13 164 108 - 56 - 34,1 

14 - 16 59 63 4 6,8 

17 - 19 75 67 - 8 - 10,7 

20 - 59 774 847 73 9,4 

60 - 66 116 99 - 17 - 14,6 

67 - 84 143 193 50 35 

85 - 100 20 18 - 2 - 10 

I alt 1.447 1.558 111 7,7 

1.133 


af 1986 

0 19 19 0 0 

0 - 2 49 47 - 2 - 4 

3 - 5 57 57 0 0 

6 29 20 - 9 - 31 

7 - 13 129 135 6 4,7 

14 - 16 59 56 - 3 - 5,0 

17 - 19 64 56 - 8 - 12,5 

20 - 59 735 737 2 0,3 

60 - 66 121 114 - 7 - 5,8 

67 - 84 176 157 - 19 - 10,8 

85 - 100 18 28 10 55,6 

I alt 1.437 1.419 - 18 - 1,3 

Alder 1986 1994 Forskel Forskel i o 

af 1986 

0 10 19 9 90 

0 - 2 38 47 9 23,7 

3 - 5 37 52 15 40,5 

6 17 14 - 3 - 17,6 

7 - 13 125 105 - 20 - 16 

14 - 16 62 49 - 13 - 21 

17 - 19 57 45 - 12 - 21 

20 - 59 594 637 43 7,3 

60 - 66 77 74 - 3 - 3,9 

67 - 84 126 122 - 4 - 3,1 

85 - 100 34 36 2 5,8 

I alt 1.167 1.181 14 1,2

Område 8. Hundslund 

1.134 


af 1986 

0 9 23 14 155,6 

0 - 2 49 64 15 30,6 

3 - 5 41 51 10 24,4 

6 20 18 - 2 - 10 

7 - 13 147 134 - 13 - 8,8 

14 - 16 56 74 18 32 

17 - 19 67 46 - 21 - 31,3 

20 - 59 661 745 84 12,7 

60 - 66 80 77 - 3 - 3,8 

67 - 84 162 137 - 25 - 15,4 

85 - 100 14 16 2 14,3 

i alt 1.297 1.362 65 5

29. ERHVERVSUDVILKINGEN OG BESKÆFTIGELSESFORHOLDENE I 

KOMMUNEN 

Erhvervsstrukturen i kommunen 

Erhvervslivet i kommunen er meget alsidigt, og der er mange 

forskellige slags virksomheder. 

1.135 

Der er ingen enkeltvirksomheder, som er så store, at deres 

op- eller nedgangsperioder er altafgørende for hele egnen. De 

vigtigste arbejdspladser findes indenfor begrebet 

tjenesteydelser, som dækker hospitalsvæsen, 

undervisningssektoren og offentlig administration m.m. 

Andre vigtige erhvervsgrene er fremstillingsvirksomhed, hvor 

de største arbejdspladser findes i metalindustrien og i den 

grafiske industri. 

En tredie vigtig gruppe er indenfor handel, restaurations- og 

hotelvirksomhed. Her er der tale om mange små arbejdspladser. 

Af nedenstående tabel (erhv. 1) ses antallet af 

arbejdspladser i kommunen og deres erhverv, opgjort pr. 01. 

januar i årene 1984 til 1994. Der findes ikke materiale, der 

viser det sidste års udvikling. 

Erhv. 1 

BESKÆFTIGEDE PR. 01.01 MED ARBEJDSSTED I ODDER KOMMUNE EFTER 

ERHVERV OG TID. 

Pendling 

En pendler er en person som krydser en eller flere 

kommunegrænser efter arbejde. 

Odder Kommune har flere arbejdstagere end arbejdspladser, 

hvilket ses af tabellen (erhv. 2) som viser antallet af 

beskæftigede med bopæl i Odder og deres erhverv. 

Erhv. 2 

BESKÆFTIGEDE PR. 01.01 MED BOPÆL I ODDER EFTER ERHVERV OG 

TID. 

Ved at sammenligne de 2 tabeller ses af nedenstående fig. 1, 

at forskellen mellem lokale arbejdspladser og antal personer 

i arbejde er blevet større i perioden, der er flere 

nettoudpendlere end tidligere. 

Fig. 1 

FORSKELLEN MELLEM LOKALE ARBEJDSPLADSER OG PERSONER I ARBEJDE 

1984-1993.

1.136 

Af fig. 2 fremgår, at der indenfor alle hovedbrancher 

undtagen landbrug er flere beskæftigede, end arbejdspladser i 

kommunen. 

Af tabellen nedenfor (erhv. 3) ses forskellen mellem ind- og 

udpendlere i kommunen pr. 01.01.1993 fordelt på brancher. Det 

ses, at der indenfor alle brancher er flere som kører ud af 

kommunen end ind. 

Erhv. 3 

IND- OG UDPENDLERE I ODDER KOMMUNE. 

Udvikling indenfor de enkelte erhverv. 

Skema 1 og figur 2 viser, hvordan udviklingen har været i 

perioden 1984 - 1993, og at der i alle brancher (undtagen 

landbrug) er flere beskæftigede, end der er arbejdspladser. 

Forskellen svarer til nettoudpendlingen. 

Fig. 2. 

FORSKELLEN MELLEM DE VIGTIGSTE BRANCHERS ANTAL ARBEJDSPLADSER 

OG ANTAL PERSONER I ARBEJDE.

Der har været en konstant stigning af beskæftigede indenfor 

området tjenesteydelser, medens fremstillingsvirksomhed, 

Handel, restauration- og hotel samt landbrugsvirksomhed har 

færre beskæftigede. 

1.137 

Indenfor bygge- og anlægssektoren skete der et opsving midt i 

firserne, som blev fulgt af et fald frem til 1992, hvor et 

nyt opsving satte ind. 

Forskellen mellem arbejdspladser og arbejdstagere er stort 

set ens fra år til år, dog er der efter 1988. blevet større 

forskel mellem arbejdspladser og antal ansatte i 

fremstillings- og handelserhvervene. 

Arbejdsløshed 

Antallet af arbejdsløse i perioden 1988 - 1994 ses af 

nedenstående tabel (erhv. 4). Tabellen viser en konstant 

stigning frem til juni 1993, hvorefter arbejdsløsheden er 

faldet ved opgørelsen i juni 1994. 

Erhv. 4 

DET GENNEMSNITLIGE ANTAL LEDIGE I ODDER EFTER A - KASSE OG 

TID. 

LEDIGHEDSGRAD 

Ledighedsgraden betegner den del af året en arbejdsløs har 

været uden arbejde.

% af et arbejdsår 0 - 20 

(0-10 ug) 

1.138 

Tabel (erhv 5) sammenligner ledighedsgraden i 1990 med 

ledighedsgraden i 2. kvartal i 1994, og det viser sig, at der 

er 702 personer færre, som har varet berørt af ledighed. Men 

der er 462 personer flere for hvem ledigheden har varet op 

til et år. Der er altså blevet flere langtidsledige. 

Erhv. 5. LEDIGHEDSGRAD 

20 - 40 

(0-21 ug) 

40 - 60 

(0-31 ug) 

60 - 80 

(0-42 ug) 

80 - 100 

(0-52 ug) 

0 - 100 

Antal 1990 1026 508 345 229 259 2367 

Antal 1994 335 227 170 212 721 1665 

Stigning/fald -691 -281 -175- -17 462 -702 

Erhvervsudviklingen i kommunen. 

Kommunen har ved byggemodning af arealer til erhvervsformål 

ved Rude Havvej sikret, at der er erhvervsarealer til nye 

virksomheder. 

Desuden sikrer kommuneplanens rammer, at eksisterende 

virksomheder kan bestå, og afstikker retningslinier for 

udvidelsesmuligheder, hvor dette er muligt. 

Odder Kommune vil ved udnyttelse af arbejdsmarkedslove sikre, 

at flest mulige arbejdsløse kommer i beskæftigelse.

30. UDVIKLINGEN I BOLIGBYGGERIET I PERIODEN 1986 –1993 OG 

BOLIGBYGGEPROGAM FOR PERIODEN 1993.- 2005 

Antallet af nye boliger i periode. 

1.139 

Nedenstående skema (bol 1) viser, hvor mange boliger, der er 

bygget i kommunen i perioden 1986 - 1993. Tallene bygger på 

færdigmeldinger til kommunens BBR register, og de svinger 

meget fra år til år. Laveste antal nybyggerier ses i 1987, 

hvor der kun opførtes 10 boliger, og det højeste antal nye 

boliger blev taget i brug i 1991, hvor AAB færdiggjorde mange 

boliger i vestbyen. 

Udviklingen i boligformerne 

Måden at bo på og finansieringsformen ved byggeri har 

forandret sig i de senere år. Parcelhuset, som tidligere var 

den mest populære boligform fortrænges af tæt- lav byggeri og 

etageboliger. 

Boligforeningers og pensionskassers nybyggerier giver store 

udsving i boligantallet. 11994 er der 2 store byggerier under 

opførelse i Odder ved Østergade og Nørregade og i Hov bygges 

18 seniorboliger. Disse byggerier vil afspejle sig i 

opgørelsen ultimo 1994. 

Disse byggerier vil sandsynligvis også kunne ses på 

opgørelsen af indbyggerantallet ved årets slutning. 

Bol 1 

ANTAL FÆRDIGBYGGEDE BOLIGER I HELE KOMMUNEN OG I DE ENKELTE 

DISTRIKTER I PERIODEN 1986 - 1993. 

1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Ialt Gens. 

Odder 68 8 53 137 112 191 26 35 630 79 

Saksild 1 0 5 8 23 3 1 1 42 5 

Boulstrup 1 1 2 0 0 2 0 0 6 0,8 

Hov 8 1 1 24 1 3 4 25 67 8 

Ørting 3 0 4 0 10 0 0 0 17 2 

Gylling 1 0 4 0 1 5 2 0 13 1,6 

Hundslund 2 0 2 2 2 0 2 0 10 1,2 

Ialt 84 10 71 171 149 204 35 61 785 98 

Fordeling af nybyggeriet. 

Af skemaet (bol 1) ses endvidere, i hvilke lokalområder 

nybyggeriet har fundet sted i perioden. Det viser sig, at 78 

% af al nybyggerier placeret i Odder, og at Hov tegner sig 

for 9 %. I Odder området er der i gennemsnit bygget 71 

boliger om året og i Hov 8 boliger. I Saksild området er der 

opført 5 boliger, medens der i de øvrige områder en bygget 2 

eller mindre end 2 boliger årligt.

Lokalområderne svarer til skoledistrikterne, og d.v.s. at 

eventuelt landzonebyggeri uden for lokalcenterbyen er 

indeholdt i tallene. 

Boligbyggeriets fordeling på boligtyper 

1.140 

I de senere år er der sket en ændring af nybyggeriets 

fordeling på boligtyper. Tæt-lav bebyggelse og 

etagebebyggelse udgør en større del af det samlede nybyggeri. 

Fordelingen i perioden 1986 - 1993 fremgår af nedenstående 

skema (bol 2). 

Bol 2. 

FORDELING AF DE ENKELTE BOLIGTYPER I PERIODEN 1986 - 1993. 

År Parcelhuse Privat tætlav 

Andelsboliger 

og/ eller 

etageboliger 

antal % antal % antal % 

1986 45 54 3 3 36 43 84 

1987 10 100 - - - - 10 

1988 30 43 40 57 - - 70 

Ialt 

1989 42 24 50 30 79 46 171 

1990 25 17 78 52 46 31 149 

1991 11 5 35 17 158 78 204 

1992 22 63 0 0 13 37 35 

1993 26 43 0 0 35 57 61 

Boligbyggeprogram 

Der påregnes opført 954 nye boliger i planperioden med et 

årligt gennemsnit på ca. 80. 

Boligbyggeprogrammet viser den forventede fordeling på 

lokalområder. Fordelingen er foretaget dels ud fra de seneste 

års fordeling, dels ud fra ønsket om at styrke 

lokalcenterbyerne (se skema bol. 3). 

I tallene indgår det landzonebyggeri, der opføres udenfor 

lokalcenterbyerne. 

De ny boliger forventes at fordele sig mellem åben/lav - 

tæt/lav - og etagebebyggelse. 

Boligbyggeprogrammet indgår. som en af forudsætningerne i 

befolkningsprognosen. 

Bol 3. 

BOLIGBYGGEPROGRAM FOR PERIODEN 1994 - 2004. 

1993 1995 1997 1999 2001 2003 Ialt 

1994 1996 1998 2000 2002 2004

Odder 120 120 120 120 120 120 720 

Saksild 6 6 6 6 6 6 36 

Boulstrup 3 3 3 3 3 3 18 

Hov 12 12 12 12 12 12 72 

Ørting 6 6 6 6 6 6 36 

Gylling 6 6 6 6 6 6 36 

Hundslund 6 6 6 6 6 6 36 

Ialt 159 159 159 159 159 159 954 

1.141

31. PASNINGSMULIGHEDER FOR BØRN. 

Antallet af børn i kommunen i perioden 1986 - 2005. 

1.142 

I perioden 1986 til 1994 er antallet af børn under 2 år 

vokset med.143 personer, hvilket svarer til en stigning på 

ca. 25 %. I befolkningsprognosen frem til år 2005 forventes 

der en yderligere, men mere moderat stigning i antallet til i 

alt 752 børn, hvilket svarer til en stigning på 7 %. 

Den samme udviklinger sket i antallet af børn mellem 3 og 5 

år, idet der her er blevet 146 personer flere, hvilket 

ligeledes svarer til en stigning på 25 %. Også for denne 

aldersgruppe forventes en mere moderat stigning frem tilår 

2005, idet fremskrivningen regner med 69 flere børn, hvilket 

er en stigning på 9 %. 

Indenfor aldersgruppen mellem 6 og 13 år har der derimod 

været et fald i børnetallet på 393 elever eller på 18 % (se 

afsnittet om skoler). Der forventes en stigning på 292 elever 

frem til år 2005, hvilket svarer til 16 %. 

UDVIKLINGEN I BØRNETALLET 1986- 1994 OG DEN FORVENTEDE 

UDVIKLING FREM TIL ÅR 2005. 

1986 1994 2005 

0 - 2 år 581 724 752 

3 - 5 år 583 729 798 

6 - 13 år 2.196 1.803 2.095 

Pasningsmuligheder for børn. 

Kommunen har udvidet såvel antallet af børnehavepladser som 

kommunale dagplejepladser væsentlig i de sidste 2 år. 

VUGGESTUEPLADSER 

Der er 1 vuggestue i kommunen, som modtager børn under 3 år. 

Vuggestuen har plads til 30 børn. 

Herudover modtager Parkvejens Børnehave, Egholm Børnehave og 

T. Køhlvejens Børnehave tilsammen 32 børn i alderen 2 - 3 år. 

BØRNEHAVEPLADSER 

Der er 15 børnehaver i kommunen, som udover de ovennævnte32 

pladser til 2 - 3 årige har pladser til 525 børn. De 144 

pladser ligger i oplandsbyerne og resten i Odder. 

Børnehaven Egholmgård i Odder er en børnehave for 

flygtningebørn. Her er plads til 20 børn. I børnehaven Gaia 

er 12 pladser forbeholdt handicappede børn. 

DAGPLEJEPLADSER 

Antallet af dagplejepladser er øget med 75 pladser i løbet af 

de sidste 3 år, hvilket er en stigning på 19 $, så kommunen 

nu råder over 395 pladser.

Dagplejemødrene modtager børn fra 0 - 6 år, men den største 

del af børnene i kommunal dagleje er små børn under 3 år. 

Dækningsprocenten 

1.143 

Der er plads til 982 børn i det kommunale pasningssystem, 

hvilket giver en dækningsprocent på 67. Det er en ret kraftig 

vækst i forhold til en tilsvarende opgørelse fra 1992, hvor 

dækningsprocenten var på 48. 

Forøgelsen af pasningspladser og de nye muligheder for orlov 

til småbørnsforældre har lettet presset på kommunens 

ventelister, så der nu næsten ikke er ventelister på de 

kommunale dagplejepladser. 

SKOLEBØRN MELLEM 6 OG 9 AR. 

Der er oprettet skolepasningsordning på samtlige skoler 

undtagen på Tunø skole. 

Alle børn, som går i børnehaveklasse og 1 - 3 klasse kan 

optages i skolepasningsordningen. Der de derfor ingen 

ventetid og i princippet en dækningsprocent på 100. 

Også på kommunens 2 private skoler er der pasningsordning for 

de mindste skolebørn. 

SKOLEBØRN OVER 9 ÅR. 

På institutionen Egholmgård er der klub for store børn mellem 

10 og 14 år. Her er plads til 68 børn, hvoraf de 12 pladser 

er forbeholdt fremmedsprogede børn. 

Desuden er der på institutionen Skovbakken plads til 8 

handicappede børn mellem 6 og 18 år.

32. UNDEVISNING AF BØRN MELLEM 6 OG 16 ÅR. 

Skolestrukturen i kommunen. 

Odder kommune har en decentral skolestruktur med 9 

kommuneskoler, hvoraf den ene ligger på Tunø og betjener 

ganske få elever. 

1.144 

Desuden er der i Odder by 2 private skoler, Rathlouskolen og 

Odder Lille Friskole, hvis elevgrundlag hovedsagelig er børn 

fra kommunen. 

7 af kommunens skoler, nemlig skolerne i lokalcentrene 

modtager børn fra børnehaveklasse til og med 7 klasse. 

Elever fra 8. til 10. klasse går i skole i Odder, enten på de 

2 kommunale skoler, Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole eller 

på de private skoler. 

Kommunen har i flere år haft et frit skolevalg, hvilket har 

betydet en opblødning af skoledistriktsgrænserne. 

Elevtallets udvikling 1986 - 1994. 

Siden 1986 er antallet af børn mellem 6 og 16 år faldet med 

401 personer, hvilket er et fald på 13%. (se skema bef.3). 

Faldet svarer til 16 skoleklasser med gennemsnitlig 25 elever 

i hver klasse. 

Elevtallet, som det forventes fra 1994 til 2005. 

Af nedenstående figur (skole 1) ses, at antallet af elever 

forventes at stige igen fra 1996, således at elevtallet i år 

2005 vil være på ca. 2803. Det er en stigning på 195 elever, 

hvilket svarer til 8 skoleklasser. 

Skole 1 

DET FORVENTEDE ANTAL ELEVER I KOMMUNEN I PERIODEN 1994 - 

2005.

Det forventede elevtal i de enkelte skoledistrikter 1994-og 

2005. 

1.145 

Der er forskel på, hvorfra stigningen i elevtallet forventes 

at komme. Det er i Saksild, Hov og Ørting skoledistrikter, 

stigningen bliver størst, medens der i Boulstrup og Gylling 

distrikter nærmest ser ud til at blive stagnation i 

elevtallet. 

Skole 2 

ELEVTALLET, SOM DET FORVENTES I DE ENKELTE SKOLEDISTRIKTER 

1994 OG 2005. 


Odder 

6 årige 128 145 146 

7-13 årige 885 945 1.017 

Saksild 

Randlev-Bjerager 

Hov 

Gylling 

14-16 årige 439 380 397 

6 årige 18 20 20 

7-13 årige 98 122 131 

14-16 årige 52 39 58 

6 årige 12 13 14 

7-13 årige 9~ 99 92 

14-16 årige 72 38 44 

6 årige 26 24 24 

7-13 årige 106 165 170 

14-16 årige 63 39 67 

6 årige 19 20 20 

7-13 årige 135 128 141 

14-16 årige 56 56 52

Ørting 

Hundslund 

I alt 

6 årige 14 19 22 

7-13 årige 98 114 134 

14-16 årige 44 40 47 

6 årige 18 19 21 

7-13 årige 135 129. 143 

14-16 årige 73 64 50 

6 årige 235 260 267 

7-13 årige 1.552 1.702 1.828 

14-16 årige 799 656 715 

Elevtallet på de enkelte skoler 

1.146 

Af skemaet (skole 3) ses elevtallet på de enkelte skoler. Der 

er i samtlige skoler tilsammen 2421 elever pr. 01.08.94. 

Herudover bor der i kommunen 33 elever, som går på friskoler 

i andre (hovedsagelig Århus) kommuner. Desuden er der 67 

elever, som går på efterskoler og 18 elever, som er anbragt i 

amtsinstitutioner, fordi de er for svage til at modtage 

almindelig eller specialundervisning. 

Det giver et samlet elevtal på 2539. Herfra skal trækkes 60 

elever på de 2 private skoler. Det er elever, som er. 

hjemmehørende i andre kommuner. Kommunens samlede elevtal er 

2479. 

I Odder kommune bor der 2586 personer mellem 6 og 16 år. Der 

er 107 færre elever. Det skyldes at kun ca. halvdelen af en 

årgang går i 10. klasse, og at opgørelsestidspunktet for 

skoleelever er pr. 01.08., medens opgørelse af folketallet er 

pr. 01.01. 

Elevtallet de private skoler. 

ELEVTALLET I DE ENKELTE SKOLER PR. 01.09.94. 

Af skemaet ses, at 379 elever er optaget i de 2 private 

skoler i Odder. Lægges hertil de 67 efterskoleelever samt 33 

friskoleelever i andre kommuner ses, at 479 børn undervises 

udenfor det kommunale skolesystem. 

I henhold til folkeskoleloven har kommunen pligt til at. 

tilbyde alle elever i kommunen optagelse på en kommunal 

skole, hvilket i teorien kunne betyde, at kommunen skulle 

skaffeplads til, hvad der svarer til en stor byskole. Dette 

sammenholdt med det frie skolevalg, gør det svært at 

planlægge på skoleområdet. Skole 3 

Bh.kl. 

6 år 

1-7 kl. 

7-13 år 

8-9 kl. 

14-15 år 

10 kl. 

16 år 

Modtage/ 

special 

klasser 

Parkvejens Skole 34 329 165 42 19 589 

Skovbakkeskolen 44 332 200 70 54 700 

Kommuneskoler i Odder by 

i alt 

Ialt 

78 661 365 112 73 1289 

Saksild skole 13 90 103 

Randlev skole 15 86 101

Hou skole 17 105 122 

Gylling skole 19 125 144 

Ørting skole 15 80 95 

Hundslund skole 11 114 125 

Tunø skole 0 3 3 

Kommunale skoler i alt 168 1264 365 112 73 1982 

Odder Lille* Friskole 14 91 20 0 125 

Rathlausskolen* 23 201 68 22 314 

Elever i alt 205 1556 453 134 73 2421 

• Heraf er 60 elever fra omegnskommuner 

NYE PROGNOSETAL JUNI 1995. 

Kommunen har i juni 1995 modtaget en ny prognose over 

befolkningsudviklingen frem til år 2005. 

NYE TAL FOR BØRN MELLEM 0 OG 16 ÅR. 

Nedenstående skemaer viser, hvordan den forventede 

aldersfordeling af børnetallet frem til på 2005 bliver. 

1.147 

Ved at sammenligne med skemaet på side 30.1 ses, at de 

tallene for 0 - 2 årige og 3 - 5 årige stort set er de samme, 

medens tallet for skolebørn mellem 6 - 13 årige forventes at 

blive 300 højere, end forudsat i den tidligere prognose. 

1996 2000 2005 

0 - 2 år 769 778 741 

3 - 5 år 808 839 819 

6 - 13 år 1874 2176 2394 

PROGNOSETAL FOR SKOLEBØRN I DE ENKELTE DISTRIKTER. 

Nedenstående skema viser de nye prognosetal for skolebørn i 

de enkelte distrikter. Ved at sammenligne med tallene i 

skemaet side 31.2 ses, i hvilke distrikter den forventede 

udvikling har ændret sig mest. Prognosetallene vil løbende 

blive justeret, og kommunens planlægning indrettet derefter. 



6 årige 152 159 170 

7 - 13 årige 886 1041 1198 

Saksild 

Randlev-Bjerager 

14 - 16 årige 415 401 464 

6 årige 26 21 19 

7 -13 årige 108 132 141 

14 - 16 årige 46 47 66 

6 årige 13 17 18 

7 - 13 årige 105 123 136

Hov 

Gylling 

Ørting 

Hundslund 

Odder kommune* 

14 - 16 årige 38 38 48 

6 årige 26 20 20 

7 - 13 årige 123 178 164 

14 - 16 årige 47 45 81 

6 årige 20 15 21 

7 - 13 årige 135 155 153 

14 - 16 årige 68 59 67 

6 årige 13 20 17 

7 - 13 årige 106 123 135 

14 - 16 årige 42 46 56 

6 årige 21 25 23 

7 - 13 årige 124 144 172 

14 -16 årige 56 63 60 

6 årige 273 278 288 

7 - 13 årige 1601 1898 2106 

14 - 16 årige 713 698 839 

1.148 

* En sammentælling af tallene viser en lille difference, hvilket skyldes, at der ikke 

er aldersopdelt prognose for Tunø.

33. ÆLDRE OVER 67 ÅR. 

Udviklingen i antallet af ældre indbyggere i kommunen. 

1.149 

Antallet af pensionister over 67 år har holdt sig konstant på 

13 - 14 % af den samlede befolkning i perioden 1986 - 1994. 

Sammenlignes tallene i nedenstående skema (æld. 1) ses, at 

antallet af pensionister over 67 år er steget med 157 

personer i perioden 1986 - 1994. Det svarer til en stigning 

på 6.6 %. 

I samme periode er der blevet 71 flere indbyggere over 85 år. 

Det svarer til en stigning på 26 %. 

Det er den aldersgruppe, som må anses for at have mest brug 

for hjælp i hverdagen eller at have behov for en ældrebolig. 

Æld. 1 

ANTAL ÆLDRE OVER 67 ÅR I KOMMUNEN I 1986 OG 1994. 

67-84 år Over 85 år I alt 

1986 2.115 272 2.387 

1994 2.201 343 2.544 

Forskel 86 71 157 

Ældreboliger 

I hele Odder kommune findes 365 boliger, som er specielt 

beregnet til ældre mennesker. I nedenstående skema, ses i 

hvilken kategori disse boliger findes. Der skelnes mellem 

plejehjemsboliger, tryghedsboliger og ældrevenlige boliger. 

Plejehjemsboliger er boliger på plejehjemmene med fast 

personale. Tryghedsboliger er boliger beliggende ved et 

plejecenter, hvor beboerne kun kan få anvist bolig gennem 

kommunen. Ældrevenlige boliger, som kommunen efter 

overenskomst har rådighedsret over. Kommunen tildeler 

boligerne til ansøgere. 

Æld. 2 

KATEGORIEN AF ALDREBOLIGER I KOMMUNEN I 1994. 

Boligens art Antal % af antal pers. 

over 67 år 

Plejehjemspladser 181 7,0 

Tryghedsboliger 62 2,4 

Ældrevenlige boliger 122 4,7 

Ældreboliger i alt 365 14,1 

Fordeling af boliger i de enkelte distrikter

soc. dist. 1 

Ålykkecentret 

soc.dist.2 

Odderhjemmet 

soc.dist.3 

Skovbakkehjemmet 

soc.dist.4 

Hovhjemmet 

soc.dist.5 

Gyllinghjemmet 

soc. dist. 6 

Ørtinghjemmet 

1.150 

Ældreplejen er udlagt i 6 plejecentre, som er placeret på 

kommunens 6 plejehjem. Herfra styres madudbringning og 

hjemmeplejen. Distriktsgrænserne fremgår af kortet side 8.1 i 

kommuneplanens hovedstruktur. 

I Odder ligger plejehjemmet Birkebo, som er et specialhjem 

for svært senile personer. Hertil visiteres borgere fra hele 

kommunen. Der er plads til 15 personer. 

Desuden er der på Tunø plads til 3 personer i Ølykkecenteret. 

Af nedenstående skema (æld. 3) fremgår dækningsgraden af de 

forskellige typer boliger for ældre i de forskellige 

plejedistrikter. Tallene er baseret på folketællingen i 1993. 

Æld. 3 

* I hele Odder socialdistrikt. 

FORDELINGEN AF DE FORSKELLIGE TYPER ÆLDREBOLIGER I DE ENKELTE 

DISTRIKTER I 1993. 

(Antal pr. 100 personer over 67 år) 

Plejehjemspladser Tryghedsboliger Ældrevenlige boliger 

Madudbringning 

3,6 2,0 

6,9 3,0 5,7* 

7,6 1,2 

6,2 8,0 4,9 

10.7 2,7 0,0 

8,2 0,7 1,7 

Hjemmeboende pensionister kan tilmelde sig den kommunale 

madudbringningsservice og få mad bragt til døren hver dag 

eller i perioder. 

Ålykkecentret, Skovbakkehjemmet og Ørtinghjemmet leverer mad 

til pensionister og i september 1994 leveredes ca. 220 

portioner mad pr. dag. 

Hjemmehjælp 

Odder kommune har siden 1983 haft døgnpleje som administreres 

fra de enkelte plejecentre. Pr. 01.09.94 var der 777 personer 

som modtog hjemmehjælp. 

Den forventede befolkningsudvikling frem til år 2005. 

Af nedenstående skema (æld. 4) ses den forventede udvikling i 

antallet af ældre frem til år 2005. Tallene er indekstal med 

1993 som index 100. 

Hvis det nuværende servicenivau med en form for ældreboliger 

til 14 % af befolkningen over 67 år skal bibeholdes, betyder 

det, at der inden år 2005 skal bygges 8 nye boliger.

Æld. 4 

BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN FOR PERSONER OVER 67 ÅR FREM TIL ÅR 

2005 MED 1993 SOM INDEX 100. 

1.151 

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

67-69 100 98 84 90 95 100 91 107 102 102 102 103 103 

70-79 100 106 102 105 101 97 102 101 103 100 105 103 104 

80- 100 98 92 83 84 79 76 76 69 70 69 67 69 

i alt 100 102 95 94 93 91 90 90 90 89 91 90 91

34. KOMMUNEPLANENS FORHOLD TIL DEN HIDTIGE 

KOMMUNEPLANLÆGNING 

Kommuneplanen er en fortsættelse af den hidtil førte 

planlægning i kommunen. 

1.152 

De tillæg, der hidtil er vedtaget til kommuneplan 1985-97, er 

indarbejdet i denne plan.

GÆLDENDE BYPLANVEDTÆGTER 

Vedtægtens nr. og Hovedanvendelsen 

område 

Nr. 1 Ved Parkvej i 


Nr. 2 Mellem 

Rådhusgade og T. 

Køhlsvej i odder by 

Nr. 3 Mellem 

Rosensgade, Odder Å og 

Nørregade i Odder by 

Nr. 4 Skoleparken- 

Parkvejens Skole i 


Nr. 6 Ved Århusvej i 


Nr. 7 Mellem 

Rosensgade og 

Holsteinsgade i Odder 

by 

Nr. 11 Mellem 

Nørregade og Odder Å i 


Nr. 13 Ved Rådhusgade 

og Nørregade i Odder 

by 

Nr. 14 Åhaven i Odder 

by 

Nr. 15 Højvænget og 

Pilevænget i Odder by 

Nr. 16 Egehovedet i 

Hov 

Nr. 17 Ved Søndenom på 

Tunø 

Nr. 19 Ved 

Blommevænget i Saksild 

by 

Nr. 20 Ved 


by 

Nr. 22 Ved Lærkevej i 

Hov by 

Nr. 23 Ankjær i Odder 

by 

Nr. 25 Ved 

Stampmøllevej i Odder 

by 

Boligbebyggelse, erhvervsbebyggelse og offentlige formål 

(Odder Stadion med omgivende arealer). 

Etageboligbebyggelse, erhvervsbebyggelse så som 

butikker, kontorer, hoteller, biografer, klinikker og 

lignende, åben og lav boligbebyggelse samt 

kirkegårdsareal. 

Bolig- og forretningsbebyggelse og offentlige formål, 

parkering. En del af planen er afløst af lokalplan nr. 

1054. 

Åben og lav parcelhusbebyggelse, tæt og lav 

boligbebyggelse, etageboligbebyggelse, offentlige 

formål, skole, parkering, børneinstitutioner m.v., 

offentligt parkareal. En del af planen 

(etageboligområdet) er afløst af lokalplan nr. 1002. 

Erhvervsformål, industri- og værkstedsvirksomhed, 

entreprenør- og oplagsvirksomhed, engroshandel samt 

forretningsvirksomhed og offentlige formål. En del af 

planen er afløst af lokalplan nr. 1039 og 1040. 

Centerformål, forretninger, klinikker, kontorer samt 

institutioner til privat eller offentligt formål. 

Etageboligbebyggelse. 

Offentlige formål, rådhus, bibliotek m.v. samt offentlig 

park, centerformål, forretninger, kontorer, klinikker, 

offentlige og private institutioner. 

Åben og lav parcelhusbebyggelse og offentligt parkareal. 

Åben og lav boligbebyggelse, tæt og lav boligbebyggelse, 

offentligt parkareal, boldbaner, legepladser og 

lignende, offentlige formål og afskærmningsbælte. 

Åben og lav parcelhusbebyggelse og offentligt parkareal. 

Sommerhusbebyggelse og fælles opholdsareal. 

Åben og lav boligbebyggelse. 



Åben og lav boligbebyggelse, fællesformål, park, 

boldbaner, legepladser og lignende og offentlige formål, 

afskærmning 

Åben og lav boligbebyggelse, offentligt formål, park. 

Nr. 26 Ved Offentlige formål, kirkegård, højskole, fjernvarmeværk, 

1.153

Østermarksvej i Odder 

by 

Nr. 30 Ved Randlevvej 

i Odder by 

Nr. 32 Skovgårdsparken 

syd for Amstrup by 

Nr. 33 Mellem Villavej 

og Stranden i Hov by 

Nr. 34 Ved Alrøvej syd 

for Amstrup by 

Nr. 36 

Skovdalsvej/Knudsminde 


Nr. 37 Christianslund 


Nr. 38 Ved Søndergade 

i Hov by 

Nr. 1 Randlev-Bjerager 

kom. Sommerhusomr. 

Dyngby 

Nr. 1 Saksild-Nølev 

Kom. Sommerhusomr. 

Kysing Rude Str. 

Saksild Str. 

GÆLDENDE LOKALPLANER 

Lokalplan nr. og 

område 

Nr. 1001 Ved Nølevvej 


Nr. 1002 Ved 

Katrineholmsalle i 


Nr. 1003 I Odder 

midtby 


midtby 

Nr. 1005 Mellem 

Rosensgade og Odder Å, 


Nr. 1006 Ved T. 

Køhlsvej i Odder by 

Nr. 1007 Ved 

Vennelundsvej i Odder 

by 


midtby 

Nr. 1009 Ved Asylgade 


gymnasium. En del af planen er erstattet af lokalplan 

1053. 

Offentlige formål, sygehus, plejehjem m.m., stiftelse 

m.m. En del af planen er erstattet af lokalplan nr. 1030 

og 1051. 

Sommerhusbebyggelse, offentlige formål, strandareal. 

Åben og lav boligbebyggelse, offentlige formål, park. 

Sommerhusbebyggelse, fællesareal for leg, boldspil m.v. 

Erhvervsformål som industri- og værkstedsvirksomhed, 

entreprenør- og oplagsvirksomhed, engroshandel samt 

forretningsvirksomhed og offentlig grønt område. 

Offentlige formål, plejehjem, beskyttede boliger, 

offentligt parkområde, fælles friareal, tæt-lav 

boligbebyggelse og åben-lav boligbebyggelse. 

Centerformål, butikker, ekspeditionslokaler, 

restauranter og forlystelser, hoteller, kontorer, 

klinikker og lignende samt lav boligbebyggelse. 

Sommerhusområde, landbrugsområde og til offentlige 

formål, ophold og parkering. Planen er delvist ophævet 

ved lokalplan nr. 3008. 

Sommerhusområde, landbrugsområde, offentlige opholds- og 

parkeringsarealer, helårsbeboelse samt campingplads. 

Planen er delvist ophævet ved lokalplan nr. 3008. 

Hovedanvendelsen 

Offentlige formål så som fritidshjem, børnehave, 

vuggestue, park, boldbaner og lignende. 

Boligformål. Bebyggelsen må kun bestå af række-, kæde- 

og gårdhuse og lignende tæt, lav bebyggelse. 

Bolig-, erhvervsformål som butikker, kontorer, hoteller, 

restauranter, klinikker samt til offentlige formål. 

Bolig- og erhvervsformål, som butikker, kontorer, 

hoteller, restauranter, klinikker og offentlige formål 

samt til etageboliger. 

Boligformål, bolig- og museumsformål samt offentlige 

formål, museum. 

Offentlige formål, herunder plejehjem og beskyttede 

boliger. 

Offentlige formål så som skole, gymnasium, vuggestue, 

børnehave, fritidshjem, idrætsanlæg, park og lignende. 

Bolig-, erhvervsformål så som butikker, kontorer, 

hoteller, restauranter, klinikker og til offentlige 

formål. 

Erhvervsformål, så som industri- og værkstedsvirksomhed, 

oplagsvirksomhed samt garageanlæg. 

1.154

Nr. 1012 Ved 


by 

Nr. 1013 Ved 


by 

Nr. 1014 Ved 

Åholmsgade i Odder by 

Nr. 1015 Ved 

Bisgårdsvej i Odder by 

Åben, lav boligbebyggelse og til offentlige formål. 

Offentlige formål, så som gymnasium og idrætshal (område 

I) samt afskærmende beplantning m.m. (område II). 

Offentlige formål, herunder plejecenter, omsorgscenter, 

beskyttede boliger, præstegård, kirkekontor og 

konfirmationsstuer. 

Boligformål, rækkehuse. 

Nr. 1016 Boligformål, herunder række-, kæde- og gårdhuse og 

lignende tæt, lav bebyggelse. 

Nr. 1017 Ved 



midtby 

Nr. 1019 Ved 


Nr. 1020 

Christianslundområdet 

Vennelundsvej, i Odder 

by 


midtby 

Nr. 1022 Omkring 

Ballevej i Odder by 

Nr. 1023 Ved Østergade 


Nr. 1024 Ved 

Snærildvej i Odder by 

Boligformål, rækkehuse, fritliggende parcelhuse og 

offentlige formål, grønt friareal. 

Bolig- og erhvervsformål, så som butikker (ikke over 

3.000 m2 etageareal), kontorer, hoteller, restauranter, 

klinikker og offentlige formål. 

Offentlige formål som kolonihaver med tilhørende fælles 

arealer. 

Boligformål, tæt-lav boligbebyggelse så som rækkehuse, 

kædehuse, gårdhuse, klyngehuse, dobbelthuse og lignende 

boligformer, åben-lav boligbebyggelse, parcelhuse 

(område II), offentlige formål så som 

børneinstitutioner, fritidsgård, ungdomspension og 

lignende, park, offentlige formål, park og 

afskærmningsbælte. 

Bolig-, erhvervsformål så som butikker (ikke over 3.000 

m2 bruttoetageareal), kontorer, hoteller, restauranter, 

klinikker, offentlige formål, institutioner m.m. 

Erhvervsformål, industri- og værkstedsvirksomhed samt 

mindre lagervirksomhed, erhvervsformål, industri- og 

større værkstedsvirksomhed samt entreprenør- og 

oplagsvirksomhed, boligformål, åben og lav bebyggelse. 

Boligformål, etagebebyggelse. 


Nr. 1025 I Odder by Bolig- og erhvervsformål, så som butikker (ikke over 

3.000 m2 bruttoetageareal), kontorer, hoteller, 

restauranter, klinikker og offentlige formål. 

Nr. 1027 Ved 

Kløvermarksvej i Odder 

by 

Nr. 1028 Ved 


by 

Nr. 1029 

Rathlousgade/Gersdorfs 

gade 

Nr. 1030 Del af 

sygehusområdet 

Nr. 1032 Ved Møllevej 

i Odder 

Nr. 1033 Ved T. 

Køhlsvej i Odder 

Boligformål, rækkehuse og lignende tæt, lav bebyggelse. 


Centerformål og boligformål. 

Offentlige formål (sygehus og 

undervisningsinstitutioner). 

Offentlige formål, museum. 

Hotel. 

1.155

Nr. 1034 Ved 


by 


Boulevarden og 

Tværgade i Odder by 

Nr. 1036 Ved Nørregade 


Nr. 1037 Ved Rude 

Havvej i Odder by 

Boligformål. Boligområdet "Vennepunktet". 

Center- og boligformål. 

Blandet bolig- og erhvervsformål. 

Erhvervsformål. 

Nr. 1038 Ved Torrild Vindmøllepark. 


Århusvej og jernbanen 



Havvej i Odder by 

Nr. 1041 Ved 


by 

Nr. 1042 Ved 

Lundhofvej 

Nr. 1043 Ved 

Banegårdsgade i Odder 

by 


Banegårdsgade og 

Lundevej i Odder by 

Nr. 1047 Ved 


by 

Nr. 1049 Ved 

Åholmsgade i Odder by 

Nr. 1051 Ved 

Tornøegade/Randlevvej 


Nr. 1052 Ved Østergade 


Nr. 1053 Ved 


by 

Nr. 1054 Ved Nørregade 

i Odder. by 

Nr. 1055 

Nr. 1056 

Venneslaparken i Odder 

by 


Offentlige formål/Renseanlæg og Rudehøj centret. 

Boligformål - Boligområdet "Søkrogen". 

Golfbane. 

Blandet bolig- og erhvervsformål "Tulip-grunden" vest. 

Bolig- og erhvervsformål "Tulip-grunden" øst. 

Boligbebyggelsen "Røddalsminde". 

Bolig- og erhvervsformål i tidligere mejeribygninger. 

Ældre- og handicapboliger ved Odder Sygehus. 

Boligbebyggelse. AAB-etageboliger. 

Boligformål. 

Boligformål, etageboliger. 

Boligformål. Planen ophæver del af lokalplan nr. 1020 

Nr. 1057 Ripella arealerne, planen under udarbejdelse pr. 

01.10.94. 

Nr. 3001 Ved Norsminde 

Handelsplads 

Nr. 3002 

Rekreationshjem ved 

Saksild Strand 

Havneformål, så som lystbådehavn, liggeplads for lokale 

erhvervsfiskere, klubhus, mindre handelsvirksomheder så 

som fiskeudsalg, købmand/skibsproviantering, kiosk og 

lignende. 

Offentlige formål, så som rekreationshjem og lignende 

samt private institutioner af almennyttig karakter. 

1.156

Nr. 3003 I 

sommerhusområde ved 

Rude Strand Nr. 3004 

Bebyggelse med udlejningsværelser (område I), offentlig 

parkering, vej- og stiareal (område II), kiosker, butik, 

cafeteria m.v. med tilhørende boliger (område III). 

Nr. 3004 Sommerhusområde ved Rude Strand. Planen er afløst af 


Nr. 3005 Del af 


by 

Nr. 3006 Ved Saksild 

Strand 

Nr. 3008 

Sommerhusområdet 


Strand 

Nr. 4001 Ved Hovvej i 

Boulstrup 

Nr. 5002 Del af Hov 

Havn 

Nr. 5003 Del af Hov 

Havn 

Nr. 5004 Ved Spøttrup 

Strandvej i Hov 

Nr. 5005 Tidligere 

baneareal i Hov 

Nr. 5006 Landevej 615 

indføring i Hov by 

Nr. 5007 Ved 

Vestergade i Hov by 

Nr. 5008 Havnearealet 

i Hov 

Boligformål, lav bebyggelse. 

Offentlig formål, herunder offentligt opholdsareal. 

Området fra Kysing Næs til Dyngby Strand. 

Sommerhusbebyggelse offentlige arealer. 

Sommerhusbebyggelse ved Violvej. Planen er afløst af 



Havneformål, så som havneplads, kajareal, parkerings- og 

tilkørselsarealer, bådeplads, opholdsarealer og lignende 

formål, offentlige formål, så som lystbådehavn, park, 

legeplads og lignende, erhvervsformål, så som 

værkstedsvirksomhed, handels-, oplags- eller 

servicevirksomhed. 

Offentlige formål, færgehavn med tilhørende parkerings- 

og opmarchsarealer m.v. samt til eventuel liggeplads for 

ralbåde, havneorienterede erhvervsformål, så som lettere 

industri, lager- og værkstedsformål, herunder service- 

og forretningsvirksomhed, ralleje, bådsalg, 

bådopstilling og lignende samt til offentlige formål, 

renseanlæg m.v. Plane er delvist afløst af lokalplan nr. 

5009. 

Boligformål, åben og lav boligbebyggelse Fyrre vænget og 

Askelunden. 

Bolig- og erhvervsformål, samt offentlige formål, 

landevej, beplantningsbælte og lignende. Planen er 

afløst af lokal plan nr. 5008 

Offentlige formål, landevej, kommunevej, 

beplantningsbælte og lignende. 

Boligformål, herunder beskyttede boliger. 

Bolig- og erhvervsformål, samt offentlige formål, 

landevej beplantningsbælte og lignende. Denne lokalplan 

afløser lokalplan nr. 5005. 

Nr. 5009 Ved Hov Havn Feriehotel. Planen ophæver del af lokal plan nr. 5003 

Nr. 5010 Ved Villavej 

i Hov 

Nr. 5011 Ved Skolegade 

i Hov by 

Nr. 5013 Ved 

Skovvej/Strandgade i 

Hov by 

Nr. 5014 Ved Villavej 

i Hov 

Nr. 6001 Ved Otto 

Møllersgade i Gylling 

Offentlige formål (Hov Maritime Efterskole). 

Offentlige formål (Hov Hallen). 

Boligformål tæt-lav boligbebyggelse. 

Offentlige formål (højskole og søsportscenter). 

Tæt-lav boligbebyggelse. 

Nr. 7001 Ved Smedegade Tæt-lav boligbebyggelse. 

1.157

i Ørting 

Nr. 8001 Ved Torupvej 

i Hundslund 

Nr. 8002 Ved Torupvej 

i Hundslund 

Tæt-lav boligbebyggelse. 

Offentlige formål (sportshal, vandrehjem). 

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1985 - 1997 

Tillæg nr. og område Ændring fra og til 

Nr. 1 Torrild 

Placering af vindmøllepark i landzone. 

Vindmøllepark 

Nr. 2 Århusvej i Odder 

by 

Nr. 3 Søkrogen i Odder 

by 

Nr. 4 Ved Odder 

Renseanlæg og Rudehøj 

Centret 

Nr. 5 Ved Villavej i 

Hov 

Nr. 6 Ved Strandgade i 

Hov 

Nr. 7 Banegårdsgade i 

Odder (Tulip-vest) 

Nr. 8 Åholmsgade 

(Tidligere mejeri) 

Udvidelse af bebyggelsesgraden. 

Inddragelse af arealet til boligformål, medens et 

tilsvarende areal syd for ud-går. 

Erhvervsarealer og rekreative områder ændres til 


Boligområde ændres til offentligt område. (Hov Maritime 

Efterskole). 

Offentligt areal ændres til boligformål (Hov gamle 

stadion). 

Erhvervsområde ændres til blandet bolig og 

erhvervsformål. 

Erhvervsområde ændres til også at omfatte bl. bolig og 

erhverv, samt liberale erhverv og offentlige formål. 

Nr. 12 Lundhoffvej Areal overgår fra landbrugsareal til golfbane. 

Nr. 13 Banegårdsgade i 

Odder (Tulip-øst) 

Nr. 14 Sommerhusområde 

ved Rude Strand 

Nr. 15 Ved Østergade i 


Nr. 16 Mellem 

Nørregade og Odder Å i 


Nr. 17 Areal ved 


by 

Nr. 18 Areal ved 


by 

Erhvervsarealer ændres til blandet bolig- og 

erhvervsformål. 

2 grunde ændres fra serviceområde til sommerhusområde. 

Etageboligområde. Bebyggelsesprocenten forøges fra 40 

til 50. 

Centerformål. Bebyggelsesprocenten forøges fra 40 til 

50. 

Udvidelse af område til boligformål. En mindre ændring 

af kommuneplangrænsen. 

Grænseændring, således at eksisterende boliger overføres 

fra offentligt område til lav boligbebyggelse. 

Nr. 20 Rippella. - Ikke godkendt. 

Nr. 21 Ved Villavej i 

Hov by 

(Egmonthøjskolen) 

Et mindre areal ændres fra offentlige formål til 

boligformål. 

1.158

Odder Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?