Eller pdf - Roskilde Baptistkirke

ind:sigt
Af Sognepræst Peter Ruge
Foreningen Retræte DK
Artikel bragt med tilladelse
Fra begyndelsen har “retræte” været en praksis i kirkens
åndelige liv. Ordret betyder det “tilbagetrækning”. For
en periode trækker man sig bort fra det almindelige liv
for at rette opmærksomheden mod et åndeligt liv.
Formålet
Formålet med retræte er at skifte fokus. Det almindelige
daglige liv er fyldt af impulser og tanker, som vedrører
familie, arbejde og fritidsinteresser. Som kontrast hertil
er retræten en mulighed for at sætte forholdet til Gud i
centrum.
Man isolerer sig for nogle dage alene eller sammen med
andre, og bruger tiden på læsning, bøn og meditation,
samt refleksion over den måde, man lever sit liv på.
Denne situation med dagligdagens mange gøremål på
afstand gør det muligt at se og mærke sig selv tydeli-
gere. Man mærker sin uro og bekymring, men får ikke
anledning til at skubbe den fra sig. Eller man opdager,
hvor meget lyst og længsel fylder i sindet, fordi man
ikke distraheres af arbejdsopgaver og hjemlige pligter.
Man erkender, hvilke livsforhold, der giver én oplevelse
af mening, og hvad der på den anden side fylder alt for
meget og giver for lidt mening i hverdagen.
Et klassisk redskab i denne erkendelsesproces er stil-
hed. Ofte vil hele samværet under retræten finde sted
i stilhed. Stilhedens fred skærper opmærksomheden og
hjælper til at fastholde indsigter og følelser, som ellers
let fortaber sig i ord.
Retræten er i en vis for stand en faste: En faste fra den
indtryksrige og ordrige dagligdag. Som al anden faste
skaber retræten konfrontation med de vaner og behov
som kroppen har, og som sindet ubevidst har lagt sig
fast på. At konfrontere sig selv på denne måde bygger
på en lang tradition med rødder i den bibelske historie.
Traditionen
Jesu eget liv er en væsentlig impuls til at søge stilhed og
vente på Gud. Efter dåben i Jordanfloden trækker Jesus
sig tilbage til ørkenen i fyrre dage. Her ude i ensomhe-
den gør han sig klart, hvad Gud vil med hans liv. Evan-
gelierne fortæller, at han vedvarende søgte ensomheden
for at være sig selv og bede, og at han tog disciplene
med sig til afsides steder, hvor de kunne være alene og
hvile. Ligeledes anbefaler han udtrykkeligt disciplene til-
4 www.baptistkirke.dk
Retræte, hvad er det?
Om stilhed og kristen meditation
bagetrækning bag kammerets lukkede dør som bønnens
ydre ramme.
Der er andre skikkelser i ørkenen før ham: Johannes
Døberen, Elias, Moses. For dem og mange andre har
ensomheden i de øde egne været en vej til at møde Gud
og komme til klarhed.
Ørkenfædrene fulgte i de første århundreder den samme
vej, og på deres erfaringer byggede de første kloster-
lignende fællesskaber af eneboere. Fra dem forgrener
vejen sig i hele den senere klosterbevægelse, i middel-
alderens og reformationstidens lægmandsfromhed, ind i
den brede pietistiske vækkelse. Vore dages økumeniske
retrætebevægelser står i den samme tradition.
Hvor klostertraditionen bæres af viljen til helhjertet at
sætte forholdet til Gud over alt andet, er retræten en
form, hvori moderne menneskers kan arbejde med at
gengive Gud en væsentlig position i det travle liv med
arbejde, familie og fritid.
Et retræteforløb
Retræten foregår ofte på et ensomt beliggende sted ved
skov eller strand. Man kan være ganske få deltagere,
og i reglen ikke flere end femten. Når man er mange,
vil en retræteleder tage ansvar for tilrettelæggelsen og
for dagens faste rytme. Ofte vil dagene - typisk to til tre
dage - foregår i fuldstændig stilhed. Kun brudt af retræ-
telederens ord under andagt og gudstjeneste.
Retrætedagen følger en fast fælles rytme af hvile, an-
dagt og tid til individuel fordybelse i bøn og meditation.
Man afgiver frivilligt magt over sig selv, og overlader
som discipel til Gud at føre. I et sådant rytmisk tilrette-
lagt døgn dæmpes de mange forskellige impulser i sin-
det, som kunne lede én til alt muligt andet, end at samle
opmærksomheden om forholdet til Gud.
De korte gudstjenester eller andagter dagen igennem
er den bærende fælles aktivitet. Men lange perioder af
uforstyrret stilhed til meditation og individuel fordybelse
i bibellæsning prioriteres højt. Her er tid til bøn og søgen
efter en indre stilhed, som skærper den sindets tavshed,
der er betingelsen for at kunne høre Guds tale. (Se ne-
denstående eksempel på en retrætedag.)
Stilhed og tilbagetrækning
Både tilbagetrækningen og den fælles stilhed er red-
skaber til støtte for den enkeltes ønske om at nærme
sig en indre stilhed. En stilhed, som giver mulighed for
at grunde over den måde, man hjemme lever sit liv og
mærke hvor man er i sin livsrejse.
Når travle mennesker nødes til hvile, mærker kroppen