30 fIloSofI FinDes TrygheD renT FakTisk? sara heinäMaa, dOcent i teOretisk filOsOfi ved Helsinkis universitet Og fOrsker ved finlands akademi, mener, at det er trYgHeden, sOm gør Os til frie mennesker. tekst: Markus Wilhelmson verdens <strong>tryggeste</strong> folk
Tryghed defineres i en ordbog som ”følelsen af velbefindende og sikkerhed blandt venner eller i samfundet”. Indebærer tryghed så, at man føler sig tryg, og at man ikke kan være tryg? Følgespørgsmål: eksisterer tryghed i så fald i det hele taget? – Ja, der findes tryghed, tillid og sikkerhed, og den følelse er afgørende for vores eksistens, siger Sara Heinämaa og uddyber: – Vores praktiske hverdagsliv tager udgangspunkt i visse grundlæggende former for sikkerhed. Vi er sikre på, at verden stadig eksisterer, når vi vågner næste morgen. Vi ved, at solen står op, og at ting falder nedad, når vi slipper dem. Det er den slags enkle sandheder, som gør vores komplekse aktiviteter og vores civiliserede liv mulige, siger hun. trygHed Handler også om relationen til medmennesker. Når vi iagttager vores omgivelser, så stoler vi på vores sanser og kropsfunktioner og på andre mennesker. Ikke så meget på deres ærlighed eller gode vilje, men på, at de deler samme syn på omverdenen; de ser og hører de samme ting, som vi. Med den tryghed tillader vi os at agere og interagere. Der tales meget om falsk tryghed, at vi mennesker gerne stikker hovedet i busken, når der dukker problemer op. Men det er intet problem, mener Heinämaa: – Som samfund og kultur lider vi snarere af en konstant følelse af falsk utryghed. Vi er voldsomt optaget af farer og trusler. Vi lever i en stadig forventning om katastrofer, hvad enten det er økono- verdens <strong>tryggeste</strong> folk ”Trygheden kommer ikke indefra eller udefra, men skabes i relationen mellem os og vores omverden.” miske kollaps eller depression, kulturelt sammenbrud, klimakatastrofer, nedbrydning af ozonlaget, fugleinfluenza eller svineinfluenza … Men det er særdeles konkrete, virkelige trusler og ikke noget, vi indbilder os. Hvordan skal vi på et personligt plan håndtere denne utryghed? – Som mennesker er vi lige så skrøbelige som vores omgivelser og vores nærmiljø. Men trods alt har mennesker uanede og skjulte styrker. Vi kan se det under vanskelige omstændigheder og i problemfyldte tider. Jeg tror faktisk, at tryghed symboliserer vores relation til miljøet; trygheden kommer ikke indefra eller udefra, men skabes i relationen mellem os og vores omverden. Og tryghed er vigtig, for det er den, der gør os frie og selvstændige. Hæmmes vores udvikling af for meget tryghed? – Vi har behov for en balance mellem tryghed og udfordring. Begge er vigtige. Men i hvilket omfang, vi har behov for dem begge, er et individuelt spørgsmål. Hvad der er uudholdeligt for ét menneske kan være helt normalt for et andet. Den gamle filosofiske talemåde er stadig gangbar: Man skal kende sig selv og sine egne begrænsninger, mener Sara Heinämaa. Sara heinämaa, docent i teoretisk filosofi ved helsinkis universitet og forsker ved finlands Akademi. 31