natur fritid kultur shOpping

Barndommens bakker
Forfatteren Jane Aamund fortæller, hvordan hun oplevede foråret i bakkerne ved Nr. Nissum
Bakkerne ved Nr. Nissum med udsigt mod Limfjorden. Her boede forfatteren Jane Aamund fra 1999 og frem til sidste forår.
Af JANE AAMUND
fOTO: ERiK POULSEN
jeg var syg og smerteplaget, da jeg søgte væk fra storbyen. jeg havde en
fornemmelse af, at hvis jeg fik rum omkring mig, ikke oplevede storbyens
stress, støj og forurening og den effekt det har på mennesker, så ville jeg
få det bedre.
Det var så stærk et instinkt, som jeg havde jeg fået en fært som et dyr,
der følger et spor.
jeg søgte tilbage til min mors land, et øde sted i Vestjylland, en lille by,
lemvig, der er en perle ved limfjorden. min bedstefars gård ligger i lemvig,
dens navn er Nørre Vinkel. jeg ville skrive min mors families historie.
jeg havde arbejdsplaner. Det skulle blive til to store romaner. men på en
tur i området med gode venner, oplevede jeg noget mærkeligt.
Da jeg var barn havde jeg nogle klodser med billeder på, de fungerede
som et puslespil. Når man satte dem rigtigt sammen, kunne man se
grønne bakker med hvide køer. i horisonten var der en sø eller en fjord.
jeg holdt af at sidde og sætte de klodser sammen og se landskabet, når
jeg havde lagt puslespillet. jeg drømte mig ind på den grønne bakke,
kunne omtrent lugte kvæget, høre lydene, når de tyggede drøv og rev det
frodige græs af i totter.
pludselig mange år efter sad jeg i mine venners bil og så den bakke.
Den lå i Nr. Nissum, lige magen til billedet på min barndoms puslespil.
min fætter blev sat i gang, og han fandt en ejendom, lille Kamstrup,
som jeg købte og restaurerede.
Hver morgen så jeg solen stå op over limfjorden. Om vinteren varede
det længe, der var en brydning mellem Nordens mørke tid og lyset.
De dage, hvor man mærkede lyset komme, bredte der sig en glæde
hos dyr og mennesker.
Solen strålede over der skønneste øde landskab. Om sommeren med
de bølgende marker under den mærkelige høje himmel, som man ikke
finder andre steder.
ingen steder tror jeg, at man oplever så jublende et forår som i Vestjylland,
når lærken svinger sig op mod den høje himmel i cirkler, mens den
synger sin glædessang.
Den viden man får i Vestjyllands øde områder, er en viden der giver
universel tryghed. lyset vinder over mørket til sidst.
fakta
natur
Jane Aamunds artikel om hendes naturoplevelser under Vestjyllands
høje himmel er skrevet til serien ”Verdens bedste sted” i
WWf Verdensnaturfondens blad, Levende Natur.
Læs mere om forfatteren på www.janeaamund.dk
april-maj 2006
9