RevisionsFirmaet Edelbo i Svendborg - businessnyt.dk

En aften
i Pakhuset
30
Business Nyt • Erhver v
Af Stellinger/Kragekjær
En aften i Pakhuset. Umiddelbart kunne det
lyde som lageroptælling, eller noget, der er
lige så kedeligt. Men i dette tilfælde er der
tale om et besøg i Restaurant Pakhuset i
Svendborg. Navnet kommer af, at restauranten
er beliggende i en bygning på havnen
kaldet det gule pakhus, en gammel stenbygning
med betydelig charme.
Lad det være sagt med det samme, er man til
kulinariske oplevelser, så er der ikke mange
steder i samme klasse.
Lokalet er pænt stort, og man kan endnu se
dele af de originale trækonstruktioner. Alt er
ny istandsat, og man glæde sig over, at de
sanitære installationer er helt nye og meget
smagfuldt arrangeret. Og så til det, som hele
handler om.
Oplevelsen
Efter en meget venlig modtagelse, serveredes
en garnituresuppe med trøffel og foie gras.
Dertil et glas rosé fra Rioja. Det er simpelt
hen lige det, man ønsker sig en råkold efterårsaften.
God og kraftig i smagen. Portionsstørrelsen
lige til pas, ikke for stor.
Efter det indledende stod den på ovnbagt
torsk med kammuslinger i smørdej med bitre
salater og krydderurter. Normalt er jeg ikke
vild med torsk, men i dette tilfælde var jeg
nem at overbevise.
Både til denne ret og den næste fiskeret nød
vi et glas Rully Premier Cru, Cóte Chalonnaise
Blanc. Denne drik bør egentlig kun
nydes af virkelige kendere, men vi andre
almindelig dødelige kan også få megen
glæde ud af den. Som anden fiskeret blev
w w w. b u s i n e s s n y t . d k
der serveret ”dagens sprødstegte fisk” med
puré af hokaido-græskar samt hummersauce.
Begge fiskeretter var meget elegant
arrangeret, næsten små kunstværker. Det er
noget, som stimulerer appetitten.
Vildt og velsmagende
De fleste danskere inkl. undertegnede mener
ikke, at de har været ude at spise uden et
godt stykke kød. Så det fik vi så. Filet og
saucison af krondyr med kvædekompot,
syltede skozonnérødder samt sauce poirade.
Kødet var rosa og meget mørt. Dertil et glas
Crozes fra Tournon i Rhone. En ikke særlig
dyr vin, men med den kraft, som skal til
vildt, og meget velsmagende.
Samme vin benyttede vi til en lille osteanretning
bestående af 4 forskellige oste fra
forskellige lande. Den faste italienske var
min klare favorit, men de andre var bestemt
værd at prøve, særligt når man får syltede
valdnødder og oliven til.
Afslutningsvis blev der serveret pocheret
æble serveret med crepe og et sandt kunstværk
i karamelstreng. Til desserten smagte
vi på en sød Chateau Martillac Marc Ducau.
Den kan sammenlignes med en sauterne,
men er mere delikat i smagen.
Og hvad mente vi så om det alt sammen?
Nu plejer jeg ikke at invitere Hans Kongelige
Højhed Prins Henrik ud og spise, men
jeg ville ikke skamme mig over at tage ham
med på Restaurant Pakhuset i Svendborg,
og det siger vel det hele.