DE TO MÆND, der forsvandt sporløst i landsbyen Stregesti i ...

sken kravlede ned og åbnede døren for kvinden. Baronen
og Yves var så nysgerrige efter at se, hvem det var,
der steg ud, at de slet ikke lagde mærke til, hvordan
landsbyens beboere lige så stille forsvandt fra torvet.
Da de endelig opdagede det, var kun kroværten tilbage,
og han så heller ikke ligefrem begejstret ud.
Franskmændene havde ikke øjne for andet end de to
damer, der steg ud. Den ene løftede med en elegant
bevægelse sløret væk fra ansigtet og afslørede et ualmindeligt
smukt og typisk slavisk ansigt. Hun var vel
omkring de fyrre og tydeligvis vant til at herske og
kommandere. Hendes hår var silkeblankt og glinsede
sort som fuglevinger, og øjnene var Salomons Højsang
værdige.
Den anden kvinde var ikke andet end en ung pige
med et sky, næsten skræmt udtryk i de mørke øjne.
Det var tydeligt, at de to var i familie, de havde de
samme farver og samme smukke ansigtstræk. Men
det var også klart, at den ældre dominerede den yngre
fuldstændigt. Ja, Yves fi k ligefrem det indtryk, at
den søde unge piges øjne desperat bønfaldt ham om
hjælp.
Det vakte hans franske kavalerinstinkter.
Den myndige dame henvendte sig til kroværten.
”Zeno, jeg ser, at vi har fået fremmede på besøg. Præsenter
os!”
Kroværten så forvirret ud. Baronen, der selv om han
ikke havde forstået ordene, alligevel havde opfattet
meningen, vendte sig mod hende med et høfl igt buk
og sagde på tysk: ”Madame, vi er netop ankommet,
og denne gode mand kender endnu ikke vore navne.
20