DE TO MÆND, der forsvandt sporløst i landsbyen Stregesti i ...

vi ikke set eksempler på deres overtro?”
”Åh, ja,” sagde Yves. ”Nu ved jeg, hvad De mener,
onkel. Disse evindelige kranse af hvidløg, som plejer
at hænge i krostuerne som beskyttelse mod vampyrer.
Dem var der ingen af her!”
”Nej, netop. I alt fald ikke fl ere end en kok normalt
har hængende ved ildstedet. Hvad kan vi slutte ud fra
det?”
”At vi ikke behøver at frygte vampyrer,” lo Yves.
”Jeg deler din munterhed,” sagde baronen. ”For vampyrer
og varulve er ikke andet end overtro for os franskmænd.
Jeg må spørge fyrstinde Feodora om det i morgen.
Om denne egn er forskånet for sådanne barnligheder.”
”Det må den være,” sagde Yves. ”For folk plejer
ellers at være hysterisk rædde for disse ikke-døde
blodsugere. Der plejer jo at være hvidløg og kors og
rosentorne strøet ud over alt! Men ikke her.”
”Det er da betryggende,” mente baronen. ”Og hvor
er det dejligt, at vi har mødt nogen, der taler fransk.
Fyrstinden virker meget kultiveret. Jeg glæder mig til
at besøge hende i morgen.”
Yves var mere skeptisk. ”Lagde De mærke til, hvor
strengt hun behandlede den stakkels, unge pige? Det
arme barn var jo så kuet, at det var en skam.”
”Nej, det tænkte jeg ikke over. Jeg havde ikke øjne
for andet end den skønne Feodora.”
Yves var stadig lidt betænkelig. ”Var det ikke meningen,
at vi skulle ride videre ved daggry”
”Det er sandt, men vi kan da ikke tillade os at fornærme
så fornem en dame.”
”Datter af en vojvod ...” sagde Yves. ”Hvad er en
22