2. del - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk 

Officerernes Fagblad | 09 | November 2012 

Forligspartierne 

forhandler bag tykke mure 

HOD’s vurdering af budgetanalysernes konsekvenser 

Officerer i erhvervslivet viser handlekraft

2 • nr. 05/2012 

f-35 

lightning ii 

Leder 

AdvAnced technology 

for denmark’s future 

F35.com 

It represents the height of technology. But its purpose is very down to earth. Security for 

the nation and people of Denmark. And the safety of its fighting forces. An aircraft so 

advanced it sets new global standards for multi-mission capability and interoperability. 

F-35 Lightning II. More than a fighter jet. A platform for partnership to keep Denmark safe 

and secure for decades to come. 

THE F-35 LIGHTNING II TEAM 

NORTHROP GRUMMAN BAE SYSTEMS PRATT & WHITNEY 

LOCKHEED MARTIN 

Denmark 

Scan to 

learn more.

Leder nr. 09/2012 • 3 

Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles 

Overskriften er et citat af fysikeren Albert 

Einstein (1879 - 1955), som helt korrekt 

sagde: „Alt, hvad der kan tælles, tæller ikke 

nødvendigvis; alt, hvad der tæller, kan ikke 

nødvendigvis tælles“. Det kan passende bruges 

som indgang til budgetanalysen, der nu, 

som HOD har ønsket, er lagt åbent frem. 

Brugen af ordet „analyse“ er lidt overdreven 

i forhold til det foreliggende, som næppe 

kan betegnes som en analyse, men snarere 

en opsummering af en række analyser. I det mindst er det mit 

håb, at der bag „budgetanalysen“ findes egentlige analyser, der 

understøtter det fremlagte. 

Jeg vil her forholde mig til de personelmæssige forhold. Lad 

mig indledningsvis understrege, at HOD hilser det velkomment 

med en kortlægning af personelområdet, der jo trods alt beslaglægger 

godt 50 pct. af forsvarets budget. Jeg er ikke blind for, at 

man gennem en kortlægning kan identificere områder, der kan 

håndteres anderledes, og at der i farten kan ryge nogle personalegoder 

eller sågar tillæg eller lignende, som der ikke er belæg 

for at opretholde/udbetale i et moderne forsvar. Surt? Ja bestemt, 

men officerskorpset er i længden bedst tjent med et effektivt forsvar, 

hvor flest mulige kroner går til operative kapaciteter, der efter 

HOD‘s opfattelse er forsvarets eksistensgrundlag. 

Om analysens personelmæssige aspekter må jeg henvise til 

lederens overskrift. Den beskæftiger sig alene med det, der kan 

tælles, og ikke værdier som loyalitet, korpsånd m.v. De kan ikke 

sættes på en formel, men tæller i den spidse ende. Kultur, etik og 

moral er andre begreber, der flittigt huserer i dagspressen, hvor 

nogle skribenter mener, at der mangler noget i forsvaret. Det kan 

heller ikke tælles, men tæller da i allerhøjeste grad i forsvarets 

opgaveløsning samt i befolkningens syn på forsvaret. 

Sammenfattende giver analysen et billede af en virksomhed, 

hvor de ansatte er forkælede, idet de har en række goder, man ikke 

finder andre steder i staten. Generelt er det direkte forkert, men der 

er da områder, hvor forsvaret adskiller sig fra staten som helhed. 

Analysens angreb på Sundhedstriaden er et eksempel på et tilbageskridt 

i professionaliseringen af forsvaret, hvis man får held til at 

indskrænke personellets mulighed for at holde sig i fysisk form. 

Jeg blev noget pikeret, da det i medierne og i samtaler med 

forsvarsforligsordførere blev fremført, at forsvarets ansatte har 

gratis tandlægebehandling. „Sikke et personalegode!“ 

Orker man at bladre sig gennem analysens mange sider, finder 

man dog, at der i opsummeringen mangler en tilføjelse, „…hvis 

Officerernes Fagblad 

Nr. 09-2012, 21. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark (HOD) 

Olof Palmes Gade 10 

2100 København Ø. 

Tlf. +45 33 15 02 33. 

Fax: +45 33 14 46 26. 

www.hod.dk 

app.hod.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Kontrolleret oplag: 5.712 i perioden 

1. juli ‘07 – 30. juni ‘08 

Redaktion: 

• Henning Lahrmann, Djfb. 

Mobil: +45 40 53 18 10 

Privat tlf.: +45 33 31 04 41 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

• Kommandør Bent Fabricius 

(ansv.h.) 

Mobil: +45 51 22 60 88 

Privat tlf.: +45 45 86 60 14 

E-mail: bent@hod.dk 

Grafisk design: Woer+Gregorius 

Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder 

Annoncer: 

Kontaktansvarlig: 

Ocean Media 

Mørdrupvænget 18 

3060 Espergærde 

Telefon: 31540300 

E-mail: cha@oceanmedia.dk 

Annoncechef: Casper Aistrup 

der er ledig tandlægekapacitet“. Er der ledig kapacitet? Endvidere 

nævnes det ikke, at der alene ydes vedligeholdende tandbehandling. 

Manipulerende? Og er der mere af den slags? 

Mit sidste nedslagspunkt er tjenestemandsansættelsen. 

Den såkaldte analyse bliver her noget værdiladet i sin beskrivelse 

af fordelene for den ansatte ved tjenestemandsansættelsen, 

medens ulemperne nedtones med ordene, at „det kan klares 

på anden vis“. Den militære metier adskiller sig fra øvrige 

brancher i Danmark, idet dog der er fællestræk med politiet 

og fængselsbetjentene. Disse grupper udøver magt på vegne 

af samfundet. Tjenesten som soldat indebærer endvidere, at 

man i mange situationer ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens 

beskyttelsesforanstaltninger. Med andre ord påtager man sig 

som soldat større risici for skader på krop og sjæl. Gennem tjenestemandsansættelsen 

har man nogle rettigheder, men også 

en række pligter. Set fra HOD‘s synspunkt er tjenestemandsansættelsen 

en pakkeløsning med plusser og minusser. Tjenestemandspensionen 

er god og heri er indføjet en række beskyttelseselementer 

i forhold til tilskadekomst under arbejdet. 

Officeren har ikke konfliktret og må affinde sig med en udvidet 

forflyttelsespligt. I pakken indgår en række aftaler, men her 

skal specielt fremhæves de særlige arbejdstidsaftaler. Analysen 

behandler delvis dette område – som et effektiviseringsområde 

–, men overser fuldstændig (bevidst?), at officerer er 

underkastet en række arbejdstidsaftaler, som ikke findes mere 

fleksible inden for staten. Ved overgangen til overenskomstansættelse 

vil det blive nødvendigt at åbne for forsvarets særlige 

arbejdstidsaftaler. Resulatet vil naturligvis bero på forhandlinger, 

der skal gennemføres mellem aftaleparterne, men anlægges 

analysens generelle perspektiv – en sammenligning med 

staten i øvrigt –, vil det være realistisk med en meromkostning 

på det militære område på en milliard kroner og et arbejdstidsregime, 

der vil være uhåndterbart. Men det er der vel taget 

højde for i analysen? 

Analysen lægger vægt på omkostningseffektiviteten ved at 

lade officerer overgå fra tjenestemandsansættelse til overenskomstansættelse, 

men er ikke i stand til at opgøre forsvarets 

evt. meromkostninger på pensionsområdet. Det er ganske simpelt. 

Under anvendelse af samme parametre som analysen vil 

forsvaret blive påført en meromkostning på ikke mindre end 60 

mio. kr. årligt. 

Venlig hilsen 

Bent Fabricius 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 9.450 

1/2 side: kr. 5.850 

1/4 side: kr. 3.500 

1/8 side: kr. 2.350 

Priserne er inkl. 4 farver. 

Redaktionen forbeholder sig at 

kunne afvise annoncer, der strider 

mod bladets tone og ånd. 

Abonnement: 828,- kr. pr. år. 

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, 

Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er 

en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede 

forhold, og at der kun er anvendt materialer, 

som lever op til skrappe miljøkrav. 

Deadline for indlæg og annoncer: 

Blad nr. 10/2012: 26. november 

Som udkommer: 19. december 

Blad nr. 1/2013: 14. januar 

Som udkommer: 6. februar 

Blad nr. 2/2013: 18. februar 

Som udkommer: 13. marts 

Blad nr. 3/2013: 25. marts 

Som udkommer 24. april 

Blad nr. 4/2013: 27. maj 

Som udkommer: 19. juni 

Dette blad er afleveret til post- 

ekspedition den 12. november. 

HOD yder ikke økonomisk støtte til 

politiske partier eller partipolitiske 

formål.

4 • nr. 0/2012 Vores HOD 

ISO-CERTIFICERET: - Jeg er pavestolt 

over, at det lykkedes for værkstederne, siger 

generalløjtnant Per Pugholm Olsen, chef 

for Forsvarets Materieltjeneste (FMT), her 

fotograferet ved certifikat-overrækkelsen 

sammen med administrerende direktør for 

Veritas DK, Lars Apel. I august blev Forsvarets 

Hovedværksteder, under FMT, ISO-certificeret 

og har nu papir på, at værkstederne 

under alle forhold nu lever op til internationalt 

godkendte standarder. Foto: FMT 

Challengeren har kastet sin last af reservedele, 

som kort efter fiskes op af besætningen 

på ROTTERDAM. Foto: ESK 721 

Reservedele 

fra luften 

Når man kan hjemme, kan man vel 

også på udebane. 

Det beviste danske CL-604 Challenger 

på piratobservation til vands og 

langs kysten ved Afrikas Horn. Overvågningsjobbet 

blev sat på standby for 

en stund, mens en anden opgave blev 

løst. Nemlig et airdrop med en last 

reservedele til det hollandske støtteskib 

ROTTERDAM, som blev assisteret 

via en orange faldskærm og orange 

røg(bombe), der gjorde det lettere at 

lokalisere nedslagsstedet. 

Besætningen på Challenger har erfaring 

med airdrops fra Grønland, men 

det var første gang ved Afrikas Horn. 

Og jo, „øvelsen“ forløb naturligvis på 

bedste vis. 

-lon 

Hatten af 

Efter 47 år som vartegn for radarstationen 

nord for Flyvestation Skrydstrup 

er enden nået for det store tårn med 

den karakteristiske grønne og seks 

tons tunge glasfiberkuppel. 

Radaren har været slukket siden 

1999. Radartårnet skal rives ned, men 

først blev „hatten“ løftet af i et stykke 

af en mobilkran fra BMS . 

Ældre varslingsfolk ved, hvor det 

foregik i Bækskov nord for Skrydstrup 

og flyvestationen. Her holdt landets 

ældste kontrol- og varslingsstation til 

fra midten af 50‘erne, til udviklingen 

løb fra disse stærkt bemandede operative 

enheder; først Flyverdetachement 

602, sidenhen bare Eskadrille 602. I 

dag blot Radarhoved Skrydstrup, hvis 

opgave det er at levere luftbilleder fra 

det sydlige Jylland til flyvevåbnets Air 

Control Wing i Karup. 

Det har TPS77-radaren på flyvestationen 

stået for de sidste tre år. 

Piratjægerne 

Danske orlogsgaster bekæmper have- 

nes og den civile søfarts skræk til den 

store (guld)medalje. 

To af slagsen blev delt ud til AB- 

SALONs besætning, da støtteskibet 

sammen med ESBERN SNARE lagde 

til kaj i den franske flådehavn Tou- 

Udnævnelser 

Følgende udnævnes pr. 19. decem- 

ber 2012 til premierløjtnanter af linjen 

i søværnet under forudsætning af tilfredsstillende 

gennemgang af OGU: 

Løjtnant Per Hjaltason 

Løjtnant Martin Niels Saaby 

Sørensen 

Løjtnant Claus Krogh Christensen 

Løjtnant Linda Henriksen 

Løjtnant Morten Gall Jørgensen 

Premierløjtnant Ole Peter Nielsen 

Missionen lykkedes – hatten kom af i et 

stykke! Foto: Louise Juel Broch, ACW. 

Når tårnet er fjernet i Bækskov, opføres et 

nyt næste år, og TPS77’eren flyttes „hjem“ 

til etablissementet i skoven og løftes 35 meter 

til vejrs, hvilket vil give et bedre overblik 

end ved placeringen på flyvestationen. Og 

sceneriet vil igen være som i gamle dage 

med en radar, der stikker kuplen frem blandt 

alt det grønne. 

-lon 

Tak for indsatsen. Humøret var højt på helikopterdækket, 

da ABSALONs chef, orlogskaptajn Lars Povl 

Jensen uddelte medaljer til sin besætning. 

Foto: SSG Anders Gaden. 

lon. Nemlig Forsvarets Medalje og NATOmedaljen 

for deltagelse i den NATO-ledede 

operation OCEAN SHIELD i Adenbugten og 

Det Indiske Ocean. 

De to støtteskibe har på skift præsteret 

en beundringsværdig indsats i piratbekæmpelsen 

og er nu afløst i jagten af IVAR 

HUITFELDT, som er første danske fregat på 

jobbet – i øvrigt frem til foråret 2013. 

Følgende kaptajner (HJV) udnævnes efter 

ansøgning pr. 1. januar 2013 til major (HJV) 

på højere funktionsniveau for militære ledere 

(M322): 

Henrik Bøgelund, HDNJY 

Lars Thomas Hager, HVS 

HOD‘s planlægningskalender 

I dette nummer af Danske Officerer er ind- 

lagt „HOD’s planlægningskalender 2013“.

Prisvinder 

Kaptajn Thomas Kristensen fra Fighter Wing Skrydstrup 

opfyldte alle forudsætninger for at blive hædret med Flyvevåbnets 

Jubilæumsfonds legat. Han deler hædersbevisningen 

med fotograf Henning Kristensen, i brede kredse nok 

bedre kendt som Foto-Henning efter mange års tjeneste i 

flyvevåbnet med kamera som værktøjet. 

De to er hhv. initiativtager, redaktør og fotograf på det 

meget roste bogværk „F16 - oplevelser på danske vinger“ 

med primært danske F16-piloteres oplevelser med jageren. 

Foto-Henning sad ofte i bagsædet og knipsede løs, og det 

er især ham, der har lagt talent til billedsiden. 

De to har „herved bidraget til at udbrede kendskabet til 

flyvevåbnet og dets særlige betingelser for løsningen af sin 

opgave på en særdeles indsigtsfuld og levende måde“, som 

det fremgik af motivationen for, at legatet denne gang blev 

delt i to og tildeltes de to. 

Overskuddet fra bogsalget går i øvrigt til Soldaterlegatet, 

der virker for sårede danske soldater. -lon 

Ikke flere informationer 

Det bliver godt nok noget af et puslespil at samle forsvarets 

skrottede harddiske, såfremt nogen skulle få den tanke 

i et forsøg på at kigge militæret i kortene. Det sørger en 

lille sektion under Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste 

i Karup for. Den står for at indsamle udtjente og defekte 

computere og fjerner harddiskene og sørger for, at de efterfølgende 

mister hukommelsen for evigt, inden stumperne 

sendes til genbrug. 

Tidligere var arbejdet udliciteret, men ud fra devisen 

„spares, hvor spares kan“ er der nu tale om hjemmearbejde 

hos FKIT, hvor forældede eller defekte computere og printere 

i hundredvis bliver gjort ukampdygtige. 

Således kunne to ton harddiske i 12 tønder for et par måneder 

siden sendes ud på den sidste rejse, som på lastbil 

gik til en civil skrothandler. Der mistede de under overværelse 

af to medarbejdere fra FKIT og to fra skrothandleren 

for altid alle oplysninger, såvel de klassificerede som almindeligt 

tilgængelige. Harddiskene får ikke for lidt i maskineriet. 

De bliver hakket, kvast og mast i stumper og stykker, 

inden de blandes med bilskrot, så det bliver mere end 

svært at hitte ud af, hvor de stammer fra, endsige hvad de 

har indeholdt. Efterfølgende tilsættes mikset fra forsvaret 

og brugte biler almindelig skrot, som gør en identifikation 

endnu mere umulig. Ført da sælges skrottet fra militæret til 

omsmeltning til metalplader; typisk til opkøbere fra Tyrkiet 

eller Kina. 

-lon 

Færdigt arbejde! Fra 

harddisk, muligvis 

med klassificerede 

oplysninger, til skrot. 

Foto: Kaptajn Thomas 

H. Reimann, FKIT. 

Vores HOD nr. 09/2012 • 5 

Chefen for FTK, generalmajor Henrik Rødboe Dam, lykønsker 

Thomas Kristensen, MET, med den påskønnelsesværdige indsats 

omkring bogværket, som udløste det fornemme legat, der uddeles 

på årsdagen for flyvevåbnets oprettelse. Foto: FTK. 

Bombetogt i Grønland 

Dybdebomben, som blev 

stemplet farlig for civilbefolkningen 

– og sprængt bort. 

Foto: GK. 

Det forbliver nok et mysterium, 

hvordan to dybdebomber 

kunne blive efterladt 

og i 64 år glemt på en 

nedlagt amerikansk flybase – i Grønland! 

To minører fra Danmark blev tilkaldt og fik de 

endnu livsfarlige bomber aflivet! 

Sagen startede sidst i september, da en rensdyrjæger 

fandt den ene dybdebombe under jagt 

ved Marraq i Vestgrønland på flybasen, som var 

blevet rømmet og nedlagt tilbage i 1948. Den lå 

nok så fredelig i et leje ude i naturen. Han tog et 

billede af bomben, gik på nettet og fandt frem til, 

at der måtte være tale om en MK17 amerikansk 

dybdebombe, og mente nok, at den burde have 

Grønlands Kommandos bevågenhed. Et nærmere 

studium af billedmaterialet godtgjorde, at jægeren 

havde ret, og at bomben nok var fra 1940’erne. 

Bomben blev karakteriseret som sprængfarlig 

og en fare for civilbefolkningen, hvorefter den blev 

sprængt i luften på stedet af de hidkaldte sprængningseksperter, 

som tog den lange tur fra Danmark 

med fly og det sidste stræk med politikutter 

fra Nuuk til Marraq. Sprængningen foregik uden 

problemer, og efterfølgende blev der fundet endnu 

en MK17 i nærheden af sprængningskrateret. Den 

blev også ryddet af vejen med en sprængladning. 

Hver af de gamle bomber var i øvrigt fyldt med 100 

kilo TNT. Trods rekognoscering i terrænet blev der 

ikke fundet flere bomber. 

-lon

Af Anna Marie Bohsen, DJ 

Foto: Poul Anker, PF 

6 • nr. 09/2012 

Arbejdsmiljø 

Den lille – store – forskel 

Karup går forrest: Air Control Wing’en satte kvinder, arbejdsmiljø og 

„det, man ikke taler om“ (højt sygefravær) i fokus på en temadag. 

Det kom der rigtig meget godt ud af 

Når statistikken gøres op, er det faktisk så tydeligt, 

at det kan ses. Men samtidig er det også den slags ta- 

bubelagte emner, man helst ikke taler om. Og i hvert fald 

ikke højt. Derfor blev der også en smule murren i krogene, 

da Samarbejdsudvalget (SU) i Air Control Wing (ACW) i Karup 

besluttede sig for at holde en temadag om ”Kvinder i 

fokus”. Her skulle der blandt andet kigges på arbejdsmiljøet 

generelt og på sygefraværet blandt kvinder i særdeleshed. 

For det er meget højt. Også en del højere end mænds. Og 

temadagen lå i naturlig forlængelse af et trivselsprojekt, 

som kører i Air Control Wing’en. 

Idéen til temadagen blev drøftet i SU, og det gav forskellige 

reaktioner, fortæller chefen for ACW, oberst Jan Toft. 

- Vi blev dog enige om, at der ikke var noget til hinder 

for at tage emnet op. Hele idéen var at give lederne noget 

værktøj til bedre at forstå, hvorfor det forholder sig, som 

det gør med sygefraværet. Ad den vej kan vi måske også få 

sygefraværet til at gå ned. Det virker tabu-belagt at tale om 

en kønsmæssig forskel i sygefravær. Det ligger lidt i luften, 

at „det taler man ikke om”. 

Men det er nødvendigt at tale om det, hvis vi skal gøre 

noget ved det. Og det skal vi. Når vi nu har den enhed med 

flest kvinder i uniform i det danske flyvevåben, så kan vi 

godt tillade os at gå forrest. Og jeg må sige, at temadagen 

gav os megen viden om både kvinders og mænds måde at 

reagere på. Der faldt mange guldkorn af, som kan bruges 

i det videre arbejde for et godt arbejdsmiljø – for alle, siger 

obersten. 

Mærkbart sygefravær 

Når man ser samlet på de statslige arbejdspladser, så har 

I september afviklede Air Control Wing i Karup en temadag 

med „Kvinder i fokus“, fordi kvinderne i ACW i 

en periode har haft et meget højt sygefravær. I temadagen 

deltog flest kvinder, men også en del mænd. 

Fire oplægsholdere – tre kvinder og en mand – fik 

med hver deres bidrag spredt viften med nuancer og 

forklaringer godt ud over dagens tema, så der åbenbarede 

sig mange indfaldsvinkler til, hvorfor det forholder 

sig, som det gør. 

De tre kvinder var arbejdsmiljøforsker Merete Labriola 

om „Fakta om sygefravær“, konsulent og coach Eileen 

Klitvad om „Altid perfekt?“, Ann-Elisabeth Knudsen, 

hjerneforsker om „Den lille forskel på kvinder og mænd“ 

– mens den ene mand, Henrik Krogh, livsstilsekspert, 

talte om „Fra overlevelse til overskud“. Inviteret til temadagen 

var også repræsentanter for NIV III-myndigheder 

på flyvestationen, øvrige værn, omkringliggende 

kommuner og pressen. 

kvinderne syv sygedage, hver gang mændene har fem. Og 

så er ”barnets 1. sygedag” ikke regnet med. 

24-25 procent af de ansatte i Air Control Wing er kvinder, 

og derfor er kvindernes højere sygefravær mere mærkbart. 

Generelt er kvinder mere følsomme over for dårlig ledelse, 

manglende anerkendelse og et dårligt arbejdsklima. Mænd 

samler sig generelt mere om sagen og lader sig ikke i den 

grad påvirke af følelsesmæssige mislyde. Det viser mange 

undersøgelser af arbejdsmiljøet. Undersøgelser viser også, at 

jo højere uddannelse kvinderne har, jo færre sygedage har de. 

Og sygefraværet falder generelt for kvinder over 50 år. 

To officerer, major Pia Wognsen og kaptajn Susan Mangor 

Madsen, der begge var tovholdere på temadagen, er 

enige om, at det var en god dag, som gav meget stof til eftertanke. 

Og at der både skal kigges indad og udad. 

Chef for begge køn 

- Vi skal spørge os selv, om vi som ledere tænker nok over 

”den lille forskel”. Tager vi de nødvendige hensyn til, at 

mænd og kvinder er forskellige, at de har forskellige behov 

fra naturens side, at de opfatter opgaver forskelligt og løser 

dem forskelligt, siger Pia Wognsen, der var temadagens konferencier. 

Hun er personalechef ved Air Force Training Center, 

der blandt andet står for uddannelse af FLV-værnepligtige, 

sergenter og videreuddannelse af FLV-mellemledere. 

- Som ledere er vi chefer for begge køn og må i højere 

grad se på, hvordan vi leder dem, så de får bedre vilkår i det 

daglige arbejde. Vi må tænke efter, om der kan være behov 

for en ledelsesmæssig nuancering over for de to medarbejdergrupper, 

siger Pia Wognsen. 

- Vi skal have vendt udfordringen en gang og se bagved, 

hvad der rører sig i de to grupper. Undersøgelser og 

forskning viser, at mænd nemmere affinder sig med dårlig 

ledelse – mens kvinder er mere følsomme og tager andres 

omgangstone til sig, så deres bæger hurtigere bliver fyldt. 

Desuden spiller det ganske sikkert også ind, at rigtig mange 

kvinder har et andet job at komme hjem til efter kl. 15:30, 

når arbejdsdagen slutter her. Forskning viser, at mænd ofte 

stresser ned på vej hjem, mens kvinder stresser op. 

Tænker på hinanden 

Pia Wognsen var ansat ved Air Control Wing indtil årsskiftet 

og skiftede da tjenestested i Karup til Air Force Training 

Center. Her er sygefraværet blandt flyvevåbnets laveste, og 

kvinderne udgør 16 procent af de ansatte. 

- Vores løbende behov for produktion af skemalagt undervisning 

og elevforvaltning gør, at medarbejderne er meget 

dedikerede til jobbet. De melder sig kun sjældent syge, 

fordi de ved, at ingen umiddelbart kan vikariere for dem.

„Hvis både mænd og kvinder skal 

trives på en arbejdsplads, skal der 

tages højde for, at de opfatter og 

løser opgaverne forskelligt. Hjerneforskningen 

viser, at kvinder skal 

opleve, at deres arbejdsindsats 

bliver påskønnet, og at der sættes 

ord på de følelsesmæssige konflikter. 

Mænd skal kunne se formålet 

med det, de går i gang med, og 

skal helst ikke udsættes for alt for 

mange følelsesmæssige krav.“ 

(Sagt af Ann-Elisabeth Knudsen, 

hjerneforsker) 

Der er behov for alles indsats i det 

daglige, så enderne kan nå sammen. 

Det ved medarbejderne, der nødigt 

sætter kolleger i akut forlegenhed. 

At man tænker sådan på hinanden er 

med til at give et godt arbejdsmiljø, 

siger hun. 

Vælger arbejdspladsen til 

En anden af temadagens tovholdere 

er Susan Mangor Madsen, kaptajn og 

chef i personelforvaltningen i ACW. 

Hun siger, at temadagen også viste, at 

der skal fokus på de medarbejdere, der 

meget sjældent er syge og som dagligt 

vælger arbejdspladsen til. 

- Ingen kan undgå at blive syg. 

Sådan er det. Og det ville også være 

ganske unaturligt, hvis man ikke en 

sjælden gang må melde pas. For vi 

har også medarbejdere – kvinder som 

mænd –, der uvist af hvilken grund 

kun bliver syge i deres ferier. Det er 

jo ikke særlig heldigt for familielivet, 

siger Susan Mangor Madsen og fortsætter: 

- Og så er der dem midt imellem 

– de langtidsholdbare, som har få 

sygedage om året. Hvordan tackler de 

hverdagen, siden de stort set går fri, 

når andre må lægge sig? 

Der har altid været ansat kvinder i 

flyvevåbnet, og der er fortsat en god 

tilgang af kvinder til værnet. På de 

seneste værnepligtshold har ca. 20 

procent været kvinder, og forsvaret er 

en god arbejdsplads. Man har mulighed 

for at holde sig fysisk i form i 

arbejdstiden. Faktisk får man ”mig-tid” 

i sin arbejdstid – altså tid, hvor man 

kan gøre noget godt for sig selv og sit 

Arbejdsmiljø 

„Debatten er ofte drevet af et 

udgangspunkt om, at kvinder og 

mænd er ens, og at der derfor er 

noget i vejen, hvis kvinder har flere 

sygedage end mænd. Når forskningen 

viser, at der er biologiske 

årsager – menstruationssmerter og 

underlivsproblemer -, så vil man 

ikke tale om det. Det er tabu. Men 

de biologiske forskelle er der – om 

man vil det eller ej.“ 

(Sagt af Merete Labriola, 

seniorforsker) 

velbefindende, siger Susan Mangor 

Madsen. 

Konkret og håndgribeligt 

Havde temadagen været holdt for 8-10 

år siden, ville hun ikke have deltaget 

i den. For hun ville ikke bryde sig om, 

at kvinder i den grad blev trukket ud 

af den store sammenhæng og gjort til 

noget særligt. Hun ville have set det 

som et tilbageskridt for ligestillingen. 

Men med de nuancer, der kom ind i 

debatten den temadag, hvor der både 

medvirkede en hjerneforsker, som 

kunne sige noget kvalificeret om forskellen 

på mænd og kvinder, og en arbejdsmiljøforsker, 

der ved meget om, 

hvordan arbejdsmiljøet påvirker mænd 

og kvinder, er hele problematikken 

omkring kvinders sygefravær blevet 

meget mere konkret og håndgribelig. 

Og der er vist veje, som både chefer 

og kolleger kan gå for at gøre noget 

ved det. 

Flere „langtidsholdbare“ 

En af dem, der er mere markant i sin 

holdning, er oversergent Trine Reichenbach 

i ledelsessekretariatet: - Da 

jeg hørte om temadagen, og at man 

ville sætte ”Kvinder i fokus”, var vi 

nogle stykker, der tog nogle skridt 

baglæns. Jeg mener ikke, at kvinder 

skal have særbehandling. Når man har 

valgt en karriere i forsvaret, må man 

have tænkt tankerne om, hvad det er 

for et arbejdsmiljø, man går ind i – og 

klaret det af med familie og børn. Så 

skal man ikke bagefter komme og 

nr. 09/2012 • 7 

Kaptajn Susan Mangor Madsen: - Der er 

også vigtigt at vide, hvorfor så mange vælger 

arbejdspladsen til hver dag. 

- Temadagen fik vendt min holdning fra 

negativ til positiv, siger oversergent Trine 

Reichenbach. Fra venstre ses oberst Jan 

Toft, kaptajn Susan Mangor Madsen, Trine 

Reichenbach, Vibeke Schøler og major Pia 

Wognsen. De fire kvinder var drivkræfterne 

bag den praktiske afvikling af temadagen. 

Oberst Jan Toft: - Idéen med temadagen var 

at give lederne værktøj til at forstå, hvorfor 

nogle kvinder trives dårligt og har mange 

sygedage. 

pive. Det var sådan, jeg havde det, siger 

Trine Reichenbach. 

- Hele arrangementet fik faktisk 

vendt min holdning fra negativ til positiv. 

Der kom så mange faglige og 

saglige oplysninger frem om forskellen 

på kvinders og mænds måde at 

agere på. Mange af dem blev serveret 

på en munter og forståelig måde. Der 

var ikke kun fokus på kvinders sygefravær, 

men mange andre aspekter 

blev taget med ind. Der var også en 

rigtig god pointe i at fokusere på de 

langtidsholdbare kolleger. Dem, der 

trækker det tunge læs, når andre må 

blive hjemme under dynen. Joh, vi skal 

nok få mange flere langtidsholdbare 

medarbejdere fremover, siger Trine 

Reichenbach. |||||

8 • nr. 08/2012 Afrika 

LEVERANDØR TIL DET DANSKE FORSVAR 

Mission critical training 

... Anytime - Anywhere 

Med en stærk produktfamilie er IFAD i stand til at levere komplette simulationsbaserede 

træningsløsninger til forsvarets uddannelse og forberedelse af internationale missioner. 

Med basis i 25 års erfaring og et tæt samarbejde med vore kunder leverer vi optimale løsninger, 

der opfylder forsvarets krav til kvalitet og budget. Vore løsninger anvendes til taktisk træning, 

Search&Rescue, FAC/AO træning og træning i radiokommunikation. Alle vore løsninger sikrer interoperabilitet 

og muliggør distribuerede værnsfælles øvelser med både virtuelle og fysiske enheder. 

Naval training – Close Air Support training – Radio Communication 

Simulator, C2 and Sensor interoperability ... Anytime – Anywhere 

IFAD · Østre Stationsvej 43, 2 · DK-5000 Odense C · T: +45 63 11 02 11 · info@ifad.dk · www.ifad.dk 

Får du nok ud af HOD’s 

medlemsaftale? 

Mere end hver tredje offi cer udnytter nu aftalen med Tryg Gruppeforsikring. 

På medlemmernes vegne har HOD 

forhandlet sig til fordelagtige vilkår 

for en lang række af forsikringer. 

De handler om gode dækninger, 

lave priser og ikke mindst adgang til Tryg 

Gruppeforsikrings specialister og rådgivere. 

Mange medlemmer har allerede taget imod tilbuddet. 

Hvis du også føler dig fristet, så gå ind 

på hod.dk under Forsikringer og læs mere. 

Eller ring direkte til Tryg Gruppeforsikring på 

70 33 25 25 og hør, hvad du kan få ud af aftalen.

Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund 

Hvad er forskellen på at lede en 

deling soldater som officer og rollen 

som chef og leder i det civile erhvervs- 

liv? Er der overhovedet en forskel? 

Det spørgsmål stillede en gruppe 

erhvervsfolk med officersbaggrund sig 

selv og hinanden under et fyraftensseminar 

på it-virksomheden ALOC A/S 

i Odense i september. Det var organisationen 

Officerernes Netværk i Erhvervslivet, 

ONE, der stod bag arrangementet, 

og at det netop var ALOC, 

der dannede rammerne, var ikke nogen 

tilfældighed. Her er virksomhedens 

administrerende direktør (CEO) nemlig 

Jan Hjortshøj, der sideløbende med en 

imponerende lederkarriere i it-branchen 

blandt andet også har tilknytning til 

forsvaret som reserveofficer. 

- Ansatte i forsvaret og folk i det 

øvrige samfund – heriblandt erhvervslivet 

– har ofte nogle ret forudindtagne 

holdninger om henholdsvis erhvervslivet 

og forsvaret. Men når alt kommer 

til alt, skal det være min påstand, 

at de to størrelser er ret ens, indledte 

Jan Hjortshøj, der i dag er oberstløjtnant 

af reserven og næstformand for 

Hovedorganisationen for Personel af 

Reserven i Danmark, HPRD. 

Volden er den største forskel 

Jan Hjortshøj illustrerede blandt andet 

sin påstand ved at vise eksempler 

fra henholdsvis forsvarets og ALOC’s 

hjemmesider, hvor firmaernes mission, 

vision og strategi skitseres og på en 

række punkter er meget lig hinanden. 

- Det samme gør sig gældende, når 

det handler om ligheden mellem civil 

og militær ledelse. Skåret ind til benet 

er det volden, der er den afgørende 

forskel. I forsvaret når man – groft sagt 

– målet ved at slå ihjel og slå ting i 

stykker, mens man i erhvervslivet har 

Leder i det civile og i forsvaret 

Officerer i erhvervslivet viser 

handlekraft 

Et seminar på it-virksomheden ALOC satte fokus på ligheder 

og forskelle på at være leder i det civile erhvervsliv 

og i forsvaret. Omkring 45 erhvervsfolk med officersbaggrund 

og enkelte tjenstgørende officerer deltog 

profit som mål og forfølger målet ved 

at følge bestemte regler, sagde Jan 

Hjortshøj og tilføjede: 

- Forsvaret har givet mig min mest 

værdifulde ledelsesuddannelse, men 

selv om der i dag er rigtig mange ligheder 

mellem min måde at lede på, 

når jeg henholdsvis er i uniform og i 

civilt tøj, ja så er der forskel. Blandt 

andet på grund af min passion for forsvaret, 

hvor jeg er af ikke-økonomiske 

årsager. Samtidig er der i forsvarsmiljøet 

et element af vold, hvilket nok er 

den største forskel. 

Jan Hjortshøj har været direktør i 

Microsofts salgsdivision i USA med 

ansvar for salget til koncernens 25.000 

største globale kunder, udvikling af 

salgsstrategier i 64 lande og en omsætning 

på 15 milliarder kroner. Han 

blev ansat som adm. direktør i ALOC 

i 2010, og virksomhedens HR-direktør, 

Anette Asmussen, fortalte på mødet 

om forventninger og erfaringer med at 

have fået en militært inspireret person 

som CEO i en virksomhed, hvor godt 70 

procent af de 100 ansatte har en akademisk 

eller mellemlang uddannelse. 

Ville have en general – fik en 

oberst 

- Under en drøftelse medarbejderne og 

ledelse imellem om, hvorfor vi ikke var 

hurtige nok til at nå vores mål, mente 

en medarbejder, at vi havde brug for 

en general. Men da vi et par måned 

senere fik beskeden, at vores daværende 

direktør havde søgt nye græsgange, 

og at vi nu ville få en ny CEO, 

der havde en baggrund som – ikke 

general, men som oberst – ja, da var 

der nogle, som var lidt skeptiske. For 

hvordan ville det gå at indføre kæft, 

trit og retning i en organisation med 

forholdsvis mange akademikere med 

nr. 09/2012 • 9 

De eneste to i uniform var de unge løjtnanter 

Mikkel Merrild (t.v.) og Christopher Gjedsted, 

som afslutter deres officersuddannelse 

på Søværnets Officersskole i juni 2013. 

tradition for åben dialog og højt til loftet? 

Men vi fik en oberst Hackel i en 

moderne udgave, og vores frygt blev 

gjort til skamme. Jan er en moderne 

ledertype, som tør gå foran. Han vil 

have alle med, og han stiller klare og 

præcise krav, der er til at forstå. Og 

så tør han at gå foran og udstråle det. 

Jan er også rigtig god til at fastholde 

ALOC’s fælles værdisæt, som jo intet 

er værd, hvis virksomhedens leder ikke 

lever op til det. Han er en leder, man 

gerne vil følge, fordi han tør gå forrest, 

sagde Anette Asmussen. 

Officerernes Netværk i Erhvervslivet 

har over 300 medlemmer bredt 

forgrenet i både den private og offentlige 

sektor. Netværket er dannet i 1998 

af en gruppe tidligere linjeofficerer 

fra hæren, der ønskede at fastholde 

de værdier og det fællesskab, man 

opbygger i sin officerskarriere. I 2003 

blev det besluttet at styrke netværket 

ved at udbygge det til at omfatte officerer 

og reserveofficerer fra alle værn 

både i og uden for forsvaret. ONE gennemfører 

hvert år syv arrangementer à 

la det i Odense. 

En leder skal kunne lede andre 

På programmet var også et indlæg af 

fortsættes /////

10 • nr. 09/2012 

Jette Skeem. Hun er gift med en officer, der var tjenstgø- 


rende i 13 år, inden han forlod forsvaret. Jette Skeem er cand. 

negot. og har skrevet flere bøger om ledelse. Blandt andet 

„Giv Agt! – sådan leder du dine tropper“. 

- Jeg er ikke i tvivl om, at officersuddannelsen er Danmarks 

bedste lederuddannelse. Blandt andet fordi officerer 

værdsætter deres personel og konstant giver og får 

feedback. I de mange interviews i min bog skinner det også 

igennem, at det har stor betydning, at lederjobbet i forsvaret 

giver mening. Det er ikke altid tilfældet i erhvervslivet, 

hvor mange bliver ledere, fordi de er gode til noget andet. 

En revisor og partner i et revisorfirma sagde engang: „Jeg 

blev revisor, fordi jeg kan lide tal….ikke mennesker“. Men 

skal du være en god leder, skal du kunne lede andre, fortalte 

Jette Skeem og tilføjede: 

- Desuden har I altid en plan B, I tør stå ved jeres beslutninger, 

ligesom I aldrig tøver med at handle. 

Taber i handlingspoker 

Netop officerens handlekraft blev igen og igen fremhævet, 

da debatten senere blev givet fri. Faktisk pegede flere på, 

at det måske var den største udfordring ved skiftet fra forsvaret 

til erhvervslivet at lære sig evnen til ikke at handle, 

når opgaverne blev fordelt. 

- Den militære leder i det civile taber ofte, når der spilles 

handlingspoker, hvor der bliver spurgt „Hvem ordner det?“. 

Da er det tit og ofte lederen med officersbaggrund, der siger 

„Det gør jeg!“, sagde Jan Hjortshøj, 

Andre erhvervsfolk pegede på, at officerernes handlekraft 

og fokus på målet kunne være en udfordring, når man 

af sine overordnede i direktion eller bestyrelse fik opgaver, 

som man ikke selv havde den store indflydelse på. Eksempelvis 

opgaver, hvor den øverste ledelse lagde mere vægt 

på processen end på selve resultatet. Et skisma, som Jette 

Skeem kunne illustrere med et officerscitat fra sin bog: „Vi 

bruger ikke tid på at diskutere det, vi ikke har indflydelse 

på. Det er spild af tid“. 

Ledelsesprincipperne er ens 

Selv om deltagerne i arrangementet overvejende var officerer, 

der nu har forladt forsvaret, var der også enkelte tjenstgørende 

til stede. Blandt andre kaptajn Christian Friis, der 

underviser i ledelse på Hærens Officersskole (HO) – et fag, 

der i løbet af 11 måneder lægger beslag på 320 timer og er 

det næststørste efter taktik. 

- Det var interessant at se, hvor tæt ALOC’s værdisæt og 

koncept for værdibaseret ledelse lægger sig op ad de principper, 

som vi underviser i på HO. De principper, som ALOC’s 

HR-direktør præsenterede, var langt hen ad vejen nøjagtigt 

de samme, som vi underviser VUT I eleverne i på officersskolen. 

Generelt synes jeg, at det et spændende emne, og 

deltagerne var gode til at fremhæve de ting, som officererne 

tager med sig og bruger i deres civile job i erhvervslivet. Til 

gengæld synes jeg ikke, man gik nok i dybden med de forskelle, 

der er mellem civil og militær ledelse. Måske fordi der 

ikke er de store forskelle, når alt kommer til alt, sagde Christian 

Friis, der var mødt op til arrangementet sammen med 

sin kollega fra HO, Bjarne Bakkegaard. Begge i civil. 

ALOC, som er ejet af Bankernes EDB central (BEC), 

har siden 1985 udviklet software til kunder i det finansielle 

marked. ALOC har ca. 100 medarbejdere fordelt 

på hovedkontoret i Odense og en afdeling i Norge. 

Officerernes Netværk i Erhvervslivet (ONE) har en vision 

om at være den primære netværksgruppe for officerer 

i erhvervslivet og i den offentlige sektor. ONE 

har ca. 300 medlemmer. 

Netværkets mission er at fremme det enkelte medlems 

personlige og faglige udvikling samt at medlemmerne 

virker som ressourcepersoner for hinanden. 

I 2010 stiftede ONE et legat på 10.000 kr. som gik 

til Soldaterlegatet, og i 2011 tilfaldt det Ruth Christensen 

– kufmutter i Afghanistan. 

ONE har besøgt over 50 virksomheder og organisationer 

eller overværet foredrag fra relevante indlægsholdere. 

- Forsvaret har givet mig min 

mest værdifulde ledelsesuddannelse, 

men selv om der i 

dag er rigtig mange ligheder 

mellem min måde at lede på, 

når jeg henholdsvis er i uniform 

og i civilt tøj, ja så er der 

forskel, sagde Jan Hjortshøj. 

Guldkorn til bachelorprojektet 

De eneste to i uniform var de unge løjtnanter Mikkel Merrild 

og Christopher Gjedsted, som afslutter deres officersuddannelse 

på Søværnets Officersskole i juni 2013. 

- Vi vil hver især skrive bachelorprojekt om ledelse, og 

i løbet af aftenen har jeg skrevet fire A4-sider med guldkorn 

fra debatten. Det har ganske enkelt været super at 

få kendskab til ONE-netværket og mulighed for at høre 

om erhvervsfolkenes ledelseserfaringer fra forsvaret og 

erhvervslivet. Der er blevet sat ord på en række af de 

ledelseskompe¬tencer, som en officer kan bruge i erhvervslivet, 

sagde Mikkel Merrild efter arrangementet i Odense. 

Christopher Gjedsted supplerer: 

- Det har været rart at høre, at officersuddannelsen så 

åbenlyst er en super god uddannelse at have i baghånden, 

uanset om man vælger at blive i forsvaret eller søger ud efter 

nogle år. Meget blev også afmystificeret, og det var et 

stort plus at opleve, at det fællesskab, vi har på officersskolen, 

også eksisterer blandt officerer, der har forladt forsvaret. 

|||||


PFA HELBREDSSIKRING 

- din vej til hurtig behandling 

PFA Helbredssikring giver dig mulighed for hurtigt at blive behandlet på 

privathospitaler, klinikker og hos speciallæger. 

PFA Helbredssikring omfatter bl.a. 

• kiropraktor og fysioterapeut 

• operationer og genoptræning 

• psykolog 

• dine børn mellem 1 og 21 år er automatisk omfattet 

Vil du have PFA Helbredssikring 

PFA Helbredssikring koster 125 kr. om måneden inkl. børnedækning, 

og 240 kr. om måneden inkl. børnedækning og ægtefælle/samlever- 

dækning. 

Du skal være medlem af CS, HOD eller FCE og være mellem 18 og 60 år. 

Du finder flere informationer på 

www.cs.dk • www.hod.dk • www.fce.dk 

Du kan også ringe 36 90 89 00 eller skrive til 

Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark 

Forsvarets 

Civil-Etat 

Centralforeningen for 

Stampersonel 

Camp-Flex 

Camp Protection 

Centralforeningen for 

Stampersonel 

Trommesalen 3 

+ + + 11175 + + + 

0893 Sjælland USF B 

nr. 08/2012 • 11 

Detection - Recognition/Identification - 

Threat Evaluation - Countermeasures 

• Increased Situational Awareness in real time 

• Advanced decision aids 

• Intuitive operation 

• Reduced man power 

• Interoperability 

www.terma.com 

Ja tak, jeg er under 60 år, og vil gerne have tilsendt mere 

information og en tilmeldingsblanket til PFA Helbredssikring. 

Navn _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ 

Adresse _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ 

Postnummer _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ 

By _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ 

Dato og underskrift _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ 

Forsikringsbetingelserne beskriver det nøjagtige indhold af 

PFA Helbredssikring. 

Du finder forsikringsbetingelserne på www.cs.dk. 

idworks.dk 5333/05.11

12 • nr. 09/2012 Forsvarsforliget 

Analyserne er vigtige for 

Sekretariatet har vurderet analysernes konsekvenser for HOD’s 

medlemmer, især vedrørende budgetanalysen 

I forlængelse af tidligere offentliggjorte analyser i 

relation til de nu igangværende forligsforhandlinger fri- 

gav Forsvarsministeriet mandag den 8. oktober de længe 

efterspurgte analyser, budgetanalysen og etablissements- 

analysen. Det skete samme dag, som forligspartierne holdt 

deres første møde. 

Begge de nu offentliggjorte analyser er selvsagt vigtige 

for officerskorpset. Med henblik på at fremkomme med 

vurderinger af konsekvenserne for HOD’s medlemmer har 

sekretariatet udarbejdet en række bemærkninger til især 

budgetanalysens personelrelaterede områder. 

Operative kapaciteter frem for mursten 

„Analyse af det langsigtede behov for etablissementer“ (etablissementsanalysen) 

berører placeringen af et meget stort 

antal arbejdspladser for forsvarets ansatte. Også HOD’s medlemmer 

bliver berørt, idet ændringerne primært vil ske i forbindelse 

med flytning af enheder. I relation til det kommende 

forlig er HOD’s grundsynspunkt, at forsvaret skal være relevant 

også i fremtiden. Derfor ønsker HOD at bevare operative 

kapaciteter frem for mursten eller stillinger. Der skal ikke 

bevares mursten blot for murstenenes skyld. For HOD er det 

heller ikke væsentligt, at der opretholdes flest mulige officersstillinger. 

Der skal i en fremtidig struktur være præcis det 

antal officersstillinger, der er nødvendige for forsvarets drift 

og operative virke. Og som medfører relevante og passende 

arbejdsopgaver for officerer på alle niveauer. Med dette som 

udgangspunkt vil HOD ikke forholde sig til etablissementsanalysen, 

men blot monitere udviklingen og naturligvis tilsikre, 

at HOD’s medlemmer behandles korrekt og anstændigt 

ved en evt. forflyttelse. Generelt forventer HOD, at forsvaret 

vil optræde som en socialt ansvarsbevidst arbejdsplads, og at 

politikerne i forsvarsforliget afsætter de fornødne midler til de 

omstillingsprojekter, forliget vil medføre. 

Forslag om grundlæggende ændringer 

Budgetanalysen hedder officielt „Effektiviseringer og bedre 

økonomistyring – afrapportering af budgetanalyser af forsvaret“. 

Det er „Udvalget for analyser af forsvaret“, der står 

bag denne analyse, som hviler på to ben: Dels en række effektiviseringer 

i Forsvarets Materieltjenestes struktur, som 

– HOD bekendt – er langt fremme mod implementering, 

og dels en række vilkår for ansættelsen i forsvaret. Faktisk 

ændres der helt grundlæggende på løn- og ansættelsesvilkårene 

for det fremtidige officerskorps. 

Generelle bemærkninger 

HOD har umiddelbart flg. generelle bemærkninger til budgetanalysens 

personelrelaterede områder: 

Budgetanalysen er ikke en analyse, men en samling postulater. 

Med baggrund i budgetanalysen kan ingen danne sig 

et indtryk af realismen i de postulerede provenuer, idet forudsætninger 

m.v. er ukendte. 

Hovedformålet med analyserne er besparelser og bestemt 

ikke at tilsikre en omstillingsparat personalestyrke, 

der dels kan rekrutteres, dels fastholdes eller videreudvikles. 

Ligeledes ses kun sjældent konsekvensvurdering af de 

foreslåede initiativer udover besparelsespotentialet, 

Budgetanalysen er generelt gennemsyret af holdninger 

frem for faktuel forståelse for problemstillingen, herunder forståelse 

af aftalesystemet, hvor der ses væsentlige fejlagtige 

antagelser om aftalers indhold kontra forsvarets bestemmelsesgrundlag, 

hvor sidstnævnte lægges til grund for analysens 

beregninger og udtalelser – på trods af, at bestemmelserne 

ikke afspejler aftalegrundlaget. Et eksempel på sidstnævnte 

er, at der i forbindelse med anvendelse af arbejdstidsincitamenter 

og arbejdstidsplanlægning tages udgangspunkt i, at 

der i alle tilfælde kan tages afsæt i en planlægningsperiode af 

op til 52 ugers varighed. Det er ikke korrekt. Af aftalegrundlaget 

fremgår, at perioden er 1 måned, med mindre andet er 

aftalt. I forsvaret er der aftalt 3 måneder. 

F.eks. fremgår af opsummeringen på side 14, at „serviceniveauet 

vedr. sundhedsydelser ligger på et meget højt 

niveau for alle forsvarets ansatte uafhængigt af behov. Som 

eksempel har alle ansatte, herunder også civile og militært 

personel, der ikke står over for udsendelse, adgang til gratis 

tandlægebehandling.“ Det er simpelthen ikke korrekt, 

og man skal da også helt over i analysedelen for at se, at 

der rent faktisk tages forbehold for udsagnet, idet ovenstående 

udsagn her efterfølges af „hvis der er ledig kapacitet 

på tandlægeklinikkerne“. Desværre oplyses det ikke, hvor 

megen ledig kapacitet, der er ved forsvarets tandlæger. Og 

endeligt nævnes det ikke, at selv ved ledig kapacitet er det 

alene vedligeholdende tandlægebehandling, der kan ydes. 

Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, 

kan tælles. Einsteins ord kunne være en overskrift for budgetanalysen. 

Alene det, der kan opgøres i kroner og øre, er 

medtaget, men er der ikke andet af betydning for forsvarets 

løsning af opgaverne? Hvor er loyalitet? Korpsånd? Engagement? 

Sundt legeme? God fysik? Hvor er i det hele taget 

den række af bløde værdier, som kitter forsvarets ansatte 

sammen om løsningen af pålagte opgaver. Hvor er de bløde 

værdier, der får en soldat til i 50 graders varme med 50 kg. 

på ryggen dødhamrende udmattet at tage det næste skridt 

sammen med kollegerne. Hvor er de bløde værdier, som får 

en sagsbehandler til måned efter måned at blive hængende 

over papirdyngerne, således at ministeren, forsvarets ledelse, 

Forsvarsudvalget, medierne eller hvem, der nu efterlyser 

et svar, en analyse eller lignende, kan få det nu og her, 

og ikke når der er tid inden for de afsatte 37 timer om ugen. 

Alt dette er ikke med. Tværtimod fjernes nogle af de bløde 

værdier. De kan ikke tælles, og alene hvad der kan tælles er

officerskorpset 

medtaget. Får vi bedre ansatte af det? Nej, det gør vi ikke! 

Får vi et bedre forsvar? 

Hovedformålet med budgetanalysen er besparelser og 

kun det. Ydermere er bagtæppet for analysen den nuværende 

lavkonjunktur, hvor rekruttering og fastholdelse ikke er et 

stort problem for forsvaret. Men peger analyserne fremad 

mod en situation, hvor der er højkonjunktur i samfundet? Er 

der perspektiver i relation til rekruttering af tilstrækkelige, 

kvalificerede medarbejdere, der tillige er et spejl af samfundet, 

således at forsvaret ikke bliver en speciel niche af samfundet. 

Går man blot fem år tilbage i tiden, udkom rapporten 

fra „Arbejdsgruppen vedrørende justering af forsvarets 

personel- og uddannelsesstruktur“ (AGPU). I 2008 udkom 

Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008. I sidstnævnte 

indgår i kapitel fem en glimrende beskrivelse af forsvarets 

personelområde. Begge tegner et andet billede af personelområdet. 

AGPU udkom under højkonjunkturen, hvor forsvaret 

havde yderst vanskeligt ved at fastholde nøglepersonel, 

hvilket naturligt prægede rapporten. Det er tankevækkende, 

at det kun er fem år siden, at forsvaret befandt sig i en 

helt anden rekrutterings- og fastholdelsesmæssig situation. 

Hvornår indfinder den situation sig atter, og vil den foreliggende 

budgetanalyse dæmme op for virkningen? 

„Serviceniveauet vedr. sundhedsydelser ligger på et me- 

get højt niveau for forsvarets ansatte uafhængigt af behov. 

Som eksempel har alle ansatte, herunder også civile og 

militært ansatte, der ikke står over for en udsendelse, adgang 

til gratis tandlægebehandling“. Således fremgår af 

analysens resumé. Men det er ikke korrekt. Allerede senere 

i budgetanalysen tilføjes: „…såfremt der er ledig kapacitet“. 

Dog angives intet om, i hvilket omfang der er ledig 

kapacitet, således at læseren kan danne sig et reelt indtryk 

af omfanget af denne gratis tandlægebehandling. Ejheller 

nævnes med et ord, at selv om der er ledig kapacitet, har 

forsvaret fastsat grænser for omfanget af tandlægebehandlingen, 

som kun kan være af vedligeholdende karakter. 

Sundhedstriaden blev søsat i efteråret 2006. De faglige organisationer 

var indledningsvis noget negative over for dette 

indgreb i forhold til den enkelte. Men sandheden er, at de 

krævende opgaver internationalt ikke blot stillede store krav 

til materiel og soldaternes uddannelse, men i lige så høj 

grad den enkelte soldats fysiske formåen. Sundhedstriaden 

var et stort skridt i retning af at professionalisere soldaten. 

Yderligere understregede Sundhedstriadens grundprincipper, 

Forsvarsforliget 

nr. 09/2012 • 13 

Ser ikke på forskellene 

Afsluttende skal generelt påpeges, at analyserne for så vidt 

angår de ansatte tegner et billede af en forkælet gruppe, 

hvor ledelsen har ladet stå til. Billedet tegnes bl.a. gennem 

benchmark-analyser og værdiladede udtryk, hvor forskellen 

til andre organisationer/vilkårene i staten generelt påpeger 

forskelle, men desværre ikke tydeligt nok belyser baggrunde 

for de forskelle. En hovedkonklusion er, at udvalget bag 

analysen ser forsvarets opgaveløsning som en hvilken som 

helst anden form for opgaveløsning inden for staten. Derfor 

skal forholdene ikke være anderledes for forsvaret end for 

staten i øvrigt. Bevidst eller ubevidst kommer man ikke ind 

på forskellene mellem forsvaret og statens øvrige institutioner. 

F.eks. at man i det operative miljø kan blive slået ihjel 

eller blive lemlæstet. Eller at man som soldat bliver stillet 

over for det moralske dilemma at tage et andet menneskes 

liv. Langvarige fravær fra familien ikke alene i forbindelse 

med den operative opgaveløsning, men også under forberedelserne 

til denne. Endvidere omtales ikke, at forsvarets 

ansatte i mange situationer er undtaget fra arbejdsmiljølovgivningen 

med heraf afledte større risici for helbred. ||||| 

Forsvarets ydelser på sundhedsområdet 

at alt militært personel skulle være rede til international 

opgaveløsning. Ingen kunne vide, hvad behovet var i morgen. 

Så uanset tjenestested – operativt eller værnsfælles 

– skulle alle være klar til udsendelse. Forslagene i analysen 

er derfor et tilbageskridt i professionaliseringen af forsvaret. 

Endvidere forsvinder en del af den fleksibilitet, man har haft 

i og med, at alle kan udsendes. Forsvaret vil med sikkerhed 

– uanset at det modsatte hævdes – komme i situationer, 

hvor personel udsendes uden fysisk, vaccinationsmæssigt 

eller helbredsmæssigt at være klar til dette. 

Man kan kun trække på smilebåndet ad analysens beregninger 

omkring fysisk træning i arbejdstiden. Regnestykket 

er naturligvis korrekt, men for det første blev der ikke 

tilført ekstra normer, da Sundhedstriaden blev indført. For 

det andet er det langt fra alle, der benytter muligheden. 

Regnestykket er ubrugeligt. Vil der blive præsteret mere 

arbejde ved at fjerne kravet. Ja, det tror de såkaldte „regnedrenge“, 

hvordan det så end gøres op. Det er imdilertid 

videnskabeligt bevist, at det kan betale sig at bruge arbejdstid 

på motion, fordi sunde medarbejdere arbejder mere 

effektivt. Flere undersøgelser viser, at en f.eks. en investe- 

fortsættes /////

14 • nr. 09/2012 


ring på en krone i sundhedsfremmende eller stressforebyg- 

gende initiativer giver en besparelse på mellem 1,50 og 12 

kroner i form af fald i sygefravær, øget produktivitet, kvalitet 

og arbejdsmoral, tværfagligt samarbejde m.m. 

Konsekvensen ved at undlade at gennemføre Sundhedstriadens 

periodiske krav f.s.v.a. helbreds- og tandlægeundersøgelser 

for personel uden for den operative struktur 

bliver, at man hæmmer fleksibiliteten ved anvendelse 

af dette personale. HOD forventer, at alene personel, der 

tandlægefagligt, helbredsmæssigt eller på vaccineringsområdet 

er kvalificeret til at deltage i den operative opgave- 

Forsvarets HR-administration 

Indledningsvis skal det påpeges, at Forsvarets Personeltjeneste 

(FPT) – at dømme ud fra de for HOD foreliggende 

oplysninger – blev skabt efter en analyse af McKinsey. Efter 

få års levetid blev FPT atter underkastet en analyse af 

McKinsey, hvorefter myndigheden blev tilført flere årsværk. 

Nu er myndigheden på ny blevet underkastet en analyse 

af samme konsulentfirma, hvorefter myndigheden kraftigt 

reduceres. Såfremt forløbet er korrekt beskrevet, må man 

uvægerligt stille sig selv det spørgsmål, om konklusionen 

var givet på forhånd. Hvorledes kan man gennem tre analyser 

i den grad lande på forskellige konklusioner? 

Udvalgets udgangspunkt har tilsyneladende været en 

undren over, at forsvarets ansatte skal tilbydes mere rådgivning 

end andre statsansatte. Sammenligningen med 

det øvrige statslige område har således dannet grundlag 

for provenuberegningerne. Den øgede „værdi“, som den 

enkelte militært ansatte repræsenterer i form af forsvarets 

egen investering i uddannelse m.v., har tilsyneladende ikke 

indgået i overvejelserne. 

Forenkling af lønstrukturen: Udvalget anfører en uunderbygget 

vurdering lydende på, at 50 pct. af besparelsespotentialet 

kan realiseres inden for rammerne af den nuværende 

overenskomst. 

Forudsætningen om, at anvendelsen af militære i støttestrukturen 

er dimensionerende for optaget på forsvarets 

interne uddannelser, forekommer for bred grænsende til 

fejlagtig. Det årlige optag på OGU/GRO, VUT-I og -II er 

uforandret siden perioden før 2005, hvor forsvarets nuværende 

struktur med funktionelle tjenester blev skabt. Forsvarets 

grunduddannelser er dimensioneret m.h.p. at be- 

løsning disponeres hertil. Ved forfald eller ved udstikning 

til værnsfælles myndigheders deltagelse i enkelmandsudsendelser 

kan der opstå situationer, hvor den umiddelbart 

udpegede ikke er klar, hvorefter en ny ansat bliver udpeget. 

Centraliseret infirmeristruktur vil medføre øgede rejseomkostninger 

i forb.m. helbredsgodkendelse til internationale 

operationer. Omfanget vil afhænge af, om der også fremover 

vil være krav om årlige godkendelser, eller om godkendelser 

fremover kun skal indhentes før aktuel udsendelse. 

||||| 

Omkring udstikningen lægges op til tre modeller. I model 

1 opretholdes det nuværende udstikningskoncept, men 

rådgivningsindsatsen målrettes mod behov i relation til at 

kunne løse udstikningsopgaven. I model 2 målrettes både 

udstikningsopgaven og rådgivningsopgaven mod individer 

med særligt behov. I model 3 afskaffes udstikning til alle 

militære stillinger bortset fra INTOPS og erstatter udstikning 

med et ansøgningssystem. Analysen nævner, at dette 

er en væsentlig ændring af forsvarets interne rekruttering til 

militære stillinger, og modellen kræver en nærmere analyse 

af konsekvenserne. 

Punktet giver ikke HOD anledning til bekymring, men 

det skal dog understreges, at en ændring af det nuværende 

udstikkerkoncept fordrer, at de lokale chefer er forberedt 

på opgaven, herunder bibragt de nødvendige kompetencer 

og bemyndigelser, inden man gennemfører en ændring. En 

evt. overgang til et rent ansøgningssystem fordrer yderligere 

analyse, hvilket HOD kan tilslutte sig, idet et ansøgningssystem 

i forsvaret nødvendigvis må forholde sig til den 

kendsgerning, at officersgruppen kun uddannes i og anvendes 

internt i forsvaret. ||||| 

Forsvarets dimensionering af støttestrukturen 

mande de operative enheder. Mulighederne for at bemande 

de højere stabe og de funktionelle tjenester med personale 

med militære kompetencer er en positiv sidegevinst. 

Personelredundans via militære stillinger i støttestrukturen 

bygger på de politiske beslutninger i forb.m. forsvarsforliget 

2005 og de mål omkring INTOPS, der blev fastsat 

i den sammenhæng. Rent empirisk viser det sig nu næ-

sten 10 år senere, at der ikke har været politisk behov for 

at udsende danske styrker i den størrelsesorden, det blev 

overvejet på daværende tidspunkt. Dette betyder ikke, at 

forudsætningerne for den etablerede personelredundans 

var forkerte, men det underbygger behovet for at fastsætte 

ambitioner og mål for f.eks. INTOPS-kapaciteter, inden 

man kaster barnet ud med badevandet. 

I forbindelse med udsendelse af enkeltpersoner til tjeneste 

internationalt forudsættes de funktionelle tjenester at 

skulle besætte FPT – 4, FMT – 7, FBE – 2 og FKIT 2 – i alt 

15 stillinger kontinuerligt. 

Uden militært personel ved de funktionelle tjenester vil belastningen 

af den operative struktur blive forøget. 

I analysen ses et skema over antal år mellem udsendelser 

fordelt på de militære grader. Af skemaet konkluderes, 

at belastningen generelt er så lav, at udsendelsesbyrden 

ikke i sig selv kan være dimensionerende for militære stil- 

De anvendte to kriterier for „hensigtsmæssige ansæt- 

telses- og kontraktformer i forsvaret“ underbygges af de 

statistiske opgørelser over ansættelsesformerne for personel 

i INTOPS. Rent numerisk er det ikke overraskende, at 

kortuddannede konstabler ansat på tidsbestemte kontrakter 

udgør langt hovedparten af Danmarks INTOPS bidrag, 

eftersom hæren – rent numerisk – udsender langt hovedparten 

af det udsendte personel. Denne opgørelsesform understøtter 

argumentationen for at afskaffe tjenestemandsansættelsen, 

men det statistiske grundlag ville have set helt 

anderledes ud, hvis opgørelserne havde indeholdt delresultater 

for søværnet og flyvevåbnet, eller hvis man havde 

analyseret forskellen på at fungere som menig i en gruppe 

og som delingsfører hhv. kompagnichef i INTOPS. 

I de to figurer analyseres henholdsvis fordelingen af antal 

ansatte og udsendte på forskellige kontraktformer i 2010 og 

den relative fordeling af militært ansatte i forsvaret med den 

relative fordeling af udsendte militære årsværk fordelt på ansættelses- 

og kontraktformer i 2010. Af sidstnævnte opgørelse 

konkluderes, at faste ansættelser eller tjenestemandsansættelser 

ikke ses at være en nødvendig forudsætning for at 

sikre personel, der indgår i internationale operationer. Hertil 

skal bemærkes, at det står uklart, hvorledes en „udsendt“ 

defineres. Dernæst vil den relative fordeling se noget anderledes 

ud, i fald man i stedet for snævert at fokusere på INT- 

OPS med seks måneders udsendelse kigger på hele forsvarets 

operative virksomhed nationalt såvel som internationalt 


nr. 09/2012 • 15 

linger ved de funktionelle tjenester. Til skemaet skal dog 

bemærkes, at det ikke på retfærdig vis reflekterer den 

egentlige arbejdsmæssige belastning på de forskellige 

grupper. F.s.v.a. søværnet nævnes korrekt den manglende 

opgørelse af togter i Nordatlanten. Men sejlads nationalt 

af sammenlagt 6 måneders varighed er vel tilsvarende en 

belastning. I forbindelse med INTOPS-udsendelser pågår en 

intensiv forberedelse forud af 6 – 8 måneders varighed, som 

heller ikke er reflekteret i skemaet. Efter HOD’s opfattelse 

tegner skemaet et skønmaleri af den faktiske belastning af 

forsvarets personel. 

Afsluttende skal det bemærkes, at militært personel 

uden for den operative struktur kan betragtes som en operativ 

kapacitet, der kan dimensioneres om nødvendigt. Erstattes 

dette fuldt ud af civile, mister forsvaret en del af sin 

operative kapacitet. ||||| 

Ansættelses- og kontraktformer i forsvaret 

samt i tilknytning hertil forberedelserne til samme. 

Beordringsretten til alt andet end INTOPS forsvinder 

sammen med tjenestemandsansættelsen. INTOPS-beordringsretten 

er særskilt hjemlet i personellovens § 11. Henvisningerne 

til KFF B.4-33 og -34 som argument for, at alle 

militært ansatte har samme forflyttelsespligt som tjenestemænd, 

er faktuelt forkerte. 

KFF B.4-33, Cirkulære om myndighed til at beordre personel 

ansat under Forsvarsministeriet, er hjemlet i tjenestemandsloven 

og personelloven. Kundgørelsen udgør altså 

ikke en hjemmel i sig selv, men anfører alene den praktiske 

udmøntning af hjemlen i tjenestemandsloven, herunder fordeler 

den ansvaret for gennemførelse af personeldispositioner 

– beordringer – mellem Forsvarsministeriet og underliggende 

myndigheder. 

KFF B.4-34, Vejledning om beordring af forsvarets personel, 

henviser til B.4-33 og indeholder alene praktiske anvisninger 

til, hvordan en beordring skal formuleres, indhold, varsling 

m.v. Det følger af kundgørelsens titel – vejledning –, at 

den ikke udgør en selvstændig hjemmel til noget som helst. 

HOD vil – i udgangspunktet – få strejkeret, når tjenestemandsansættelsen 

bortfalder, med mindre andet aftales. 

Med udgangspunkt i modellen for CS og HKKF vil der være 

behov for enten at indgå en særskilt hovedaftale/fællesoverenskomst 

for HOD (usandsynligt), hvor officerer er undtaget 

strejkeret, eller ændre i den eksisterende hovedaftale (f.eks. 

AC-hovedaftalen), således at officerer ikke kan strejke. 

fortsættes /////

16 • nr. 09/2012 


Udvalget påpeger, at tjenestemandspensionen svarer til 

en bidragsprocent på mellem 40 og 50 pct. for den enkelte 

officer, men undlader at forholde sig til forsvarets omkostninger 

ved at overgå til overenskomstansættelse og 

arbejdsmarkedspension. Udvalget anbefaler udvidet brug 

af tidsbegrænset ansættelse, men forholder sig ikke til, at 

dette kan medføre større lønomkostninger, jf. principperne 

om åremålsansættelse. Se næste afsnit. 

HOD skal understrege, at den nuværende ansættelsesform 

anses som en pakkeløsning med fordele og ulemper 

både for arbejdsgiveren og den ansatte. Forsvaret har i analysen 

påpeget nogle uhensigtsmæssigheder ved tjenestemandsansættelsen: 

manglende fleksibilitet ved omstillingsprojekter 

og en dyr pensionsordning. F.s.v.a. førstnævnte 

skal HOD blot påpege, at dette hviler på en teoretisk tilgang 

og ikke på konkrete oplevelser gennem de utallige forlig, der 

er indgået gennem årene. Faktisk mangler der p.t. godt 300 

officerer i strukturen, hvilket tilsiger, at der endnu en gang 

er luft til reduktion af officersstrukturen uden at skulle gribe 

til afskedigelser. Tjenestemandspensionen er ganske korrekt 

bedre end de kendte arbejdsmarkedspensioner. Som ansat 

indebærer tjenesten i forsvaret en række risici under de faktiske 

internationale operationer, hvor skader på krop eller 

sjæl er velkendte, eller hvor mange har mistet livet. Herudover 

er forsvarets ansatte i mange situationer undtaget 

helt eller delvist fra Arbejdsmiljølovens beskyttelse under 

Tjenestemandspension 

Der er foretaget nye og mere konkrete beregninger af 

tjenestemandspensionens værdi for de enkelte militære 

grader. Det påpeges, at der for staten vil være stigende omkostninger 

i begyndelsen af en overgang til 100 pct. overenskomstansættelse, 

fordi man i starten både skal indbetale til 

§ 36 og til arbejdsmarkedspensioner. På længere sigt vil der 

være en besparelse for staten, men altså forøgede omkostninger 

for forsvaret. 

Det er uklart, hvorledes forventede afkast beregnes. 

Værdien af tjenestemandspensionen for officerer reduceres 

fra 2019, hvor den pligtige afgangsalder stiger. 

Skemaet på side 91 forstås ikke. Den røde linje repræ- 

Uddannelser i forsvaret 

Anbefalingen fra udvalget vedr. SU undlader at forholde sig 

til risikoen for svigtende intern rekruttering. Mellem 60 og 75 

pct. af eleverne på hærens officersskole er internt rekrutteret. 

udførelse af arbejdet med de heraf afledte større risici for 

arbejdsrelaterede skader. Det har officerskorpset accepteret 

som et vilkår, idet man gennem tjenestemandspensionsloven 

tilgodeses ved tilskadekomst. Tillige er officerskorpset 

omfattet af en række arbejdstidsaftaler, som for forsvaret 

rummer dels en betydelig fleksibilitet, dels en markant besparelse. 

Også her har forsvarets ansatte accepteret disse 

aftaler som en del af pakkeløsningen. Ønsker forsvaret at 

gøre op med dele af pakken – tjenestemandsansættelsen 

-, må man være indstillet på, at hele området skal aftales 

på ny. F.s.v.a. arbejdstidsaftalerne vil det være nærliggende 

med budgetanalysens tendens til at sammenligne forsvaret 

med staten som helhed, at statens generelle arbejdstidsaftaler 

føres over på forsvaret med en meromkostning på 

mere en milliard til følge for forsvarets militært ansatte. 

Endvidere skal HOD påpege, at opbygningen af tjenestemandspensionen 

indeholder et fastholdende element. 

Overgås til en ren arbejdsmarkedspension, må forsvaret 

forudse en større personaleomsætning med heraf afledte 

højere uddannelsesomkostninger til følge samt en reduceret 

erfaring i personelgruppen som helhed. 

Afsluttende skal HOD påpege, at forsvaret i lighed med 

politiet og kriminalforsorgens ansatte udøver magt på vegne 

af staten. Dette fordrer dels et tættere bånd mellem disse 

grupper af ansatte og staten, dels den beskyttelse og de 

pligter, som følger af tjenestemandslovens bestemmelser. ||||| 

senterer den nuværende udgift til tjenestemandspensioner 

i forsvaret på 1.400 mio kr. Er det statens samlede udgifter 

f.s.v.a. pensioneret militært personel, eller er det forsvarets 

bidrag til § 36? I tilfælde af sidstnævnte må tjenestemændenes 

samlede lønsum udgøre 9,3 milliarder kr.? Der er nok 

snarere tale om statens samlede udbetalinger afledt af pensionerede 

militære tjenestemænd. Men i så fald giver det 

vel ikke mening i den blå kurve at sammenblande tjenestemandsområdet 

og bidrag til nyansatte på overenskomster? 

For forsvaret vil en overgang fra tjenestemandsansættelse 

til overenskomstansættelse med f.eks. en bidragsprocent 

på 18 medføre en meromkostning alene på officersområdet 

på 60 – 80 mio. kr. årligt. ||||| 

Det er grundlæggende en rimelig anbefaling at vente med 

at udnævne personel til højere funktionsniveauer, til de har 

afsluttet den relevante uddannelse, ligesom det i øvrigt er i

overensstemmelse med principperne i P83. Et af udvalgets 

argumenter holder imidlertid ikke: Udvalget nævner således, 

at ud over den højere løn skyldes det beregnede provenu 

også, at kravene til indkvartering, bespisning m.v. er højere 

for dette personel, end det havde været, såfremt de fortsat 

Der er enkelte faktuelle fejl i lønskemaet (tabel 16.1). Så- 

ledes er det anført, at kadetter (GRO2) oppebærer GROtillæg, 

hvilket ikke er korrekt. Til gengæld mangler GROtillægget 

for løjtnanter. Det pågældende skema bærer i 

øvrigt præg af en række sjuskefejl, idet samtlige tillægsstørrelser 

er forkerte p.gr.a. fejlagtige afrundinger. Endelig 

er det ikke oplyst, hvilken stilling der lægges til grund for de 

anførte stigninger i basisløn og fald i faste tillæg for kadetter 

(GRO1). 

Lønsystemet for den militære ledergruppe: Officerstillægget 

har fuldstændig samme karakter som basisløn. Uddannelsestillæggene 

er derimod kvalifikationstillæg, som 

alene udmøntes på baggrund af gennemførte uddannelser 

eller merit herfor. 

Tone og ordlyd i afsnittet bærer tydeligt præg af, at udvalget 

mener, at området har fungeret som et tag-selv-bord 

for forsvarets ansatte. Chefer har brugt løs af arbejdstidsressourcen 

uden fokus og omkostningsbevidsthed og har 

efterfølgende bare udbetalt merarbejde. Ligeledes har FPT’s 

udstikkere ladet personellet gå på tjenesterejseydelser i årevis 

– igen uden tanke på omkostningerne. 

Udvalget går ikke ind i årsagen til det meget merarbejde 

i perioden, ligesom man ikke forholder sig til virkningerne af 

et beordringssystem og konsekvenserne af beordringer med 

kort varsel og/eller over store afstande, hvor pendling ikke 

er mulig. Udvalget peger selv på, at det kan være hensigts- 


Lønudvikling og faste tillæg 

nr. 09/2012 • 17 

blev betragtet som elever. Den statslige tjenesterejseaftale 

har imidlertid som udgangspunkt samme satser og standarder 

for HOD‘s medlemmer, hvorfor udvalgets argumenter er 

tvivlsomme. ||||| 

Lønudvikling: Billedet ændres dog, hvis den analyserede periode 

udvides til at omfatte 2011. 

Afsnittet om sammenhæng mellem éngangsvederlag og 

over-/merarbejdsbetaling er dybt usagligt. Udvalget påstår 

implicit, at forsvarets lokale chefer ikke kan skelne mellem 

kvantitet og kvalitet, når man forhandler éngangsvederlag, 

ligesom man ignorerer den kendsgerning, at emnet har været 

behandlet i lønstrategierne i adskillige år („undgå dobbelthonorering“). 

Endelig anfører man begrebet „sammenlignelige 

stillinger“ uden at redegøre for, hvad det indeholder. 

Hvis overenskomstgrundlaget og herunder merarbejdsreglerne 

er forskellige, hvordan kan de så være sammenlignelige? ||||| 

Arbejdstid og midlertidig tjeneste i forsvaret 

Særlige fastholdelsestiltag 

Analysen fremlægger ikke resultaterne af den kortlægning af anvendelsen 

af arbejdsgiverbetalt idræt i støttestrukturen, der må forudsættes at 

ligge til grund for anbefalingerne på området. Dog er der formuleringer 

og beregninger, der antyder, at der ikke er sket en egentlig kortlægning, 

men at provenuet alene er beregnet ud fra en forudsætning om, at alle 

ansatte dyrker 2 timers arbejdsgiverbetalt idræt om ugen. Udvalgets 

konklusion om, at en afvikling af ordningen vil „…bidrage til at reducere 

forsvarets samlede årsværksbehov…“, er selvfølgelig dybt underlødig, 

eftersom der hverken blev tilført årsværk eller fjernet opgaver, da ordningen 

blev indført. 

Endvidere er det almindeligt kendt, at sundhedsfremmende ordninger 

på en virksomhed faktisk har et positivt afkast i form af større produktivitet 

m.m. ||||| 

mæssigt at udbetale merarbejde i stedet for at ansætte flere 

hænder. Det kan også ofte være nødvendigt p.gr.a. budget- 

eller bemandingsmæssige restriktioner. Tilsvarende kan 

det helt overordnet være mere driftsøkonomisk ansvarligt 

at benytte midlertidig tjeneste for at tilgodese den „ramte“ 

medarbejder. I den yderste konsekvens kan alternativet 

være, at man ellers ikke har den pågældende medarbejder, 

hvorved forsvarets investering i vedkommende går tabt. Forsvaret 

kan ikke rekruttere en officer fra „gaden“. Gennem en 

undersøgelse har HOD klarlagt, at ægtefællers/samleveres 

arbejdsmæssige situation vejer tungere og tungere i familiens 

beslutninger. De tider, hvor officeren normalt havde den 

højeste indtægt, eksisterer ikke i samme grad i dag. |||||

Tekst og fotos: Journalist Steen Ramsgaard, Sutomore, Montenegro 

18 • nr. 09/2012 Internationalt 

Efter en officersuddannelse i 90‘erne, en bachelor i økonomi og en 

række år i det private erhvervsliv er HOD-medlemmet Nikolas Kühn 

Hove tilbage som sektionsleder i Beredskabsstyrelsen. Netop nu er 

han i gang med at gøre katastrofeeksperter til katastrofeledere. 

Deltagerne kommer fra de Balkan-nationer, der ikke er medlem af 

EU. Uddannelsen er finansieret af EU, og forløbet strækker sig over 

halvandet år. 

Officer og diplomat på 

Dansk kursusleder glæder sig 

over det netværk, der bliver 

skabt mellem deltagerne fra 

Balkan-landene. Det vil hjælpe 

dem til at håndtere fremtidige 

katastrofer hurtigere og mere 

effektivt 

Nikolas Kühn Hove samler 

trådene som afslutning på denne 

onsdag aften, den sidste af fem dages 

undervisning. Hvad lærte vi, hvordan 

kan vi bruge det, og hvordan kæder vi 

resultaterne sammen med de foregående 

dages lærdom? Og med morgendagens 

afsluttende øvelse? 

- Husk, at hver gruppe skal organisere 

holdet til den afsluttende øvelse 

i morgen. Hvem er teamleder, hvem 

organiserer møder, hvem skaber kontakt, 

opsummerer han. 

Foran ham sidder fem grupper på 

hver fire personer. De 20 kursister 

kommer fra de statslige redningsberedskaber 

i Bosnien, Serbien, Montenegro, 

Makedonien, Kosovo, Albanien, 

Tyrkiet og Kroatien (som bliver fuldgyldigt 

medlem af EU 1. juli 2013). Og de 

er sat sammen på tværs af nationale, 

religiøse og etniske skel. Langs endevæggen 

modsat Nikolas Kühn Hove er 

der opstillet tre bokse med glasfacader 

ud mod lokalet. Bag glasset sidder fire 

tolke og simultanoversætter. 

- Her får jeg for alvor brug for min 

officersuddannelse. Det er fornøjeligt 

at opleve, hvordan jeg kan bruge 

den til både ledelse, problemløsning 

i forbindelse med uddannelse og projekter, 

smiler Nikolas Kühn Hove, der 

til daglig er sektionsleder (kaptajn) og 

kursusleder i Beredskabsstyrelsen. I 

EU-sammenhænge som denne er han 

„course director“. 

Dansk spidskompetence 

Gennem det seneste år har han en 

gang om måneden undervist et nyt 

hold kursister fra Balkan i katastrofeledelse. 

Undervisningen foregår i den 

idylliske montenegrinske kystby Sutomore. 

Kurset har været i EU-udbud og 

blev vundet af et østrigsk konsulentfirma, 

som derefter har hyret Beredskabsstyrelsens 

eksperter. 

- Kursusledelse er en spidskompe- 

tence. Inden for civil beskyttelse har 

Danmark en klar førerrolle i EU. I Beredskabsstyrelsen 

er vi vant til at samarbejde 

på tværs af myndighedsområder. 

Den metodik kan andre lande 

lære meget af, forklarer han. 

Ud over det faglige indhold skal 

han bl.a. sikre, at kulturelle og nationalpolitiske 

interesser bliver imødekommet. 

Det er noget af en udfordring 

her på Balkan, hvor nabolande har været 

i krig med hinanden for nylig. Når 

tingene truer med at gå op i en spids, 

f.eks. mellem serbere og kosovarer, 

gælder det for Nikolas Hove om at positionere 

sig både som kursusleder og 

som repræsentant for EU. Det kræver 

også diplomatiske evner. 

Erfarne kursister 

- Det er utroligt erfarne mennesker, vi 

har med at gøre her. Alle har arbejdet 

med katastrofer i deres hjemlande, 

understreger Nikolas Kühn Hove.

Til gengæld har kursisterne ikke er- 

faring i katastrofeledelse og måden, 

EU organiserer katastrofeindsatser på. 

Det er en vigtig viden at få, for der går 

utrolig megen kostbar tid til spilde, 

hvis international hjælp ikke organiseres 

og håndteres rigtigt og ikke sendes 

gennem forud aftalte kanaler. 

Nikolas Hove kom som frivillig ind i 

Beredskabsstyrelsen sidst i 1980‘erne, 

da det stadig hed Civilforsvaret. I 

1994-96 gik han på officersskole. Derfra 

kom han til Beredskabsstyrelsen i 

Haderslev, og et par år senere tog han 

orlov for at studere økonomi. Med en 

bachelor i hånden blev han i 2001 ansat 

i det private erhvervsliv. 

- Officersuddannelsen var i virkeligheden 

en fantastisk luksus. Den gav 

mig mulighed for at fokusere på ledelse 

i 2 1/2 år. Alt er præget af, at man skal 

varetage tjeneste som leder bagefter. 

Ens baggrund gør, at man kan brillere 

inden for alle emner, og at man favner 

meget bredt, fortæller Nikolas Hove. 

Det fik han brug for, da han kom 

over i det private erhvervsliv. Som leder 

i den private sektor hvilede han i 

sin officersuddannelse – og i en tro på, 

at alle opgaver kunne løses. 

- I mine år som leder i den private 

sektor har jeg bl.a. prøvet at være projektleder 

i en it-virksomhed, der udviklede 

Java-software. Jeg kom også til 

at stå for opsætning af servere og for 

hosting-løsninger. Desuden har jeg arbejdet 

som produktionschef i et reklamefirma 

og stået for indkøb, kontakt 

til leverandører, bogholderi og med 

ansvar for 12 ansatte med forskellige 

overenskomster. 

Hans sidste job i den private sektor 

var som nordeuropæisk salgschef i en 

virksomhed, der solgte afstivnings- og 

løfteudstyr og „indbrudsværktøj“ til 

organisationer inden for brand og redning. 

Jobbet betød, at han begyndte 

at støde ind i gamle kolleger. 

Gennemsolid uddannelse 

- De opfordrede mig jo til at søge tilbage 

til styrelsen, når relevante stillinger 

blev ledige. Det gjorde jeg så i 

2006, og jeg har ikke fortrudt. 

Han kom ind på kursusvirksomhed 

i Beredskabsstyrelsen ved at søge en 

stilling på styrelsens højskole i Snekkersten 

med salg af kurser (indtægtsdækket 

virksomhed) og samarbejde 

med andre myndigheder. 

- Min officersuddannelse har været 

så gennemsolid, at jeg efter 18 år 

stadig trækker på undervisningen fra 

officersskolen. Jeg fik en læring på et 

højt og eksklusivt niveau, og den gav 

mig en ballast med rigtig mange kompetencer. 

- Da jeg arbejdede i den private 

sektor, havde jeg 140-160 rejsedage 

om året. Jeg var vant til mødet med 

andre kulturer og til at kunne samarbejde 

med andre på tværs af landegrænser. 

Med sådanne arbejdsbetingelser 

lærer man at forstå at tilpasse 

sig og passe ind i andre kulturer. Så 

Beredskabsstyrelsen udnyttede mine 

kompetencer på højskolen. 

Dansk pædagogik er fremmed 

Torsdag morgen optræder Nikolas 

Hove i rollen som EU-koordinator i 

„det katastroferamte land“, kursisterne 

nu skal gennemføre den afsluttende 

øvelse i. Det er her, de skal vise, hvad 

de har lært i løbet af de foregående 

fem dage. 

Nikolas optræder som manden, der 

registrerer alle nødhjælpsarbejdere 

Internationalt nr. 09/2012 • 19 

Som sektionsleder i Beredskabsstyrelsen er 

HOD-medlem Nikolas Kühn Hove udsendt 

til Montenegro for at uddanne katastrofeeksperter 

fra Balkan-landene i at samarbejde. 

og spørger ind til deres kompetencer, 

deres medbragte udstyr og forsyninger, 

m.m. Og hører deres spørgsmål. 

Det er vigtigt at få svar på de rigtige 

spørgsmål og få de rigtige, opdaterede 

informationer, mens man har chancen. 

Det er det, kursisterne skal testes i. 

- Når det er vigtigt for nationerne 

på Balkan-halvøen at sende deres be- 

fortsættes /////

20 • nr. 09/2012 

redskabseksperter på kursus, er det, 

fordi de som udgangspunkt ikke forstår 

vigtigheden af at arbejde sammen 

efter fælles retningsregler. De har aldrig 

prøvet, hvad det vil sige at støtte 

hinanden som nationale beredskabsmyndigheder 

i europæisk sammenhæng, 

forklarer Nikolas Hove. 

Nikolas Hoves værste oplevelse på 

Balkan-kurserne har været at opdage, 

at den danske form for pædagogik 

var helt fremmed for dem. Det gjaldt 

f.eks. de små praktiske øvelser, som 

er en del af læringen. Øvelserne blev 

indført, fordi kursisterne ofte oplevede 

en frustration over, at de mistede 

overblikket. Først under de små øvelser 

kunne de se sammenhængene og 

genvinde overblikket. 

Der er også politiske målsætninger 

med kurserne for Balkan-nationerne. Et 

er, at de skal lære at samarbejde. Sidegevinsten 

for EU er, at ved at tvinge 

dem til at arbejde sammen lærer de at 

respektere hinanden på tværs af alle de 

konflikter og skel, der præger Balkan. 

Internationalt 

Engang dødsfjender… 

Balkan er på alle måder Europas urolige 

hjørne. I løbet af de seneste ni 

måneder har flere lande været ramt af 

først ekstrem kulde og de voldsomste 

snemængder i over 40 år. Så fulgte 

pludselige tøbrud og store oversvømmelser. 

Og siden har det stort set ikke 

regnet, så mange lande har været 

ramt af omfattende skovbrande i sommerens 

løb. 

Årets naturkatastrofer gik værst ud 

over de gamle dødsfjender Serbien og 

Bosnien. Som naboer rammes de af de 

samme naturkatastrofer. Og i 90‘erne af 

menneskeskabte katastrofer. 

To af de tidligere kursister – en mand 

fra Bosnien og en kvinde fra Serbien 

– faldt i snak en aften og fandt ud af, 

at de kunne have dræbt hinanden under 

krigen i 90‘erne. Bosnieren stod en 

dag på den ene side af en flod og så, 

hvordan serbiske pansrede køretøjer 

nærmede sig modsatte flodbred. Han 

var bevæbnet med en panserbrydende 

granat, en såkaldt RPG. Han sigtede 

Under den afsluttende øvelse i optræder 

Nikolas Hove i rollen som EU-koordinator i 

„det katastroferamte land“. Det er her kursisterne 

skal vise, hvad de har lært i løbet af 

de foregående fem dage. 

mod den forreste vogn, men undlod af 

en eller anden grund at trykke af. I vognen 

sad den serbiske kvinde. I dag både 

ringer og skriver de sammen. 

- Den store glæde ved arbejdet her 

er, at vi pludselig har 16-20 deltagere, 

der etablerer venskaber og netværker 

på trods af deres historiske baggrund. 

Og det er både hjerteskærende og utrolig 

nyttigt, den dag området rammes 

af den næste naturkatastrofe. Da vil 

deres netværk hjælpe dem til at kunne 

håndtere katastrofen hurtigere og mere 

||||| 

effektivt, forklarer Nikolas Hove. 

u.s 

overskudslager 

alt i militÆrudstyr og beklÆdning 

bukser, handkser, 

lygter, knive, tasker, 

huer, jakker, regntØj, 

undertØj, rygsÆkke, 

kogegrej, kompas, ure, 

bÆlter og meget mere.... 

husk militÆr-id nÅr du besØger 

butikken og fÅ 10% rabat! 

besØg os i butikken 

eller pÅ vores web-shop 

Århusgade 25 

2100 kØbenhavn Ø 

tlf - 35 38 12 00 

www.usol.dk

Af journalist Morten Thomsen 

„De første 10 minutter er 

Når en soldat bliver såret, er 

de første 10 minutter afgørende 

for at redde personens liv. 

Balkan, Irak og Afghanistan 

har gjort danske soldater til 

eksperter i at redde såredes 

liv, og derfor besøger civile 

forsvaret for at forbedre 

indsatsen i de hæsblæsende 

minutter 

Eksplosionen giver ekko over 

græsmarken, og de fem soldater 

går i knæ. 

De peger ud mod vejen med geværerne, 

og skuddene lyder som små 

knaldperler i en uharmonisk takt. I næste 

sekund kastes en røggranat, som 

indhyller slagmarken i en tyk tåge. 

En af de fem soldater besvarer ikke 

ilden. Han ligger såret på det våde 

græs, mens røgen blander sig med 

regnen. To soldater kravler over til 

ham, mens de andre besvarer ilden, 

og prøver at finde ud af, hvor hårdt såret 

deres kammerat er. 

Soldaterne trækker deres sårede 

mand tilbage fra frontlinjen, mens de 

andre sikrer tilbagetrækningen. Nu 

er der tid til at undersøge den sårede 

nærmere. 

- Jeg ligger på mit gevær, klager 

han, og soldaterne prøver at skjule 

smilene under hjelmene. 

Uden for græsplænen griner tilskuerne, 

der er pakket ind i plastikponcho- 

Konferencen 

’Skandinavisk SUN2012’ 

Det er Laerdal Medical, der stod 

bag den tredages konference for 

ansatte i den nordiske sundhedssektor, 

som fandt sted 26.-28. 

september i år. Den var arrangeret 

i samarbejde med DIMS og 

Forsvarets Sundhedstjeneste, og 

idéen er at dele viden og inspiration 

om at bruge simulationer 

til at øve redning af liv. Øvelsens 

førstedag handlede om at 

vise de to første faser ved ’10-1-2 

regelen’. Øvelsen omfatter ikke 

FHOSP, men øvelsen simulerer 

den traumemodtagelse, som forsvaret 

har i PRICE. 

Simultationsøvelse i Danmark 

nr. 09/2012 • 21 

ekstremt vigtige“ 

er for at dække sig mod regnen. Det 

er civile fra nordiske sygehussystemer, 

der får et indblik i, hvordan det danske 

forsvar laver simulationsøvelser for at 

forbedre indsatsen i felten. 

Det er Laerdal Medical, forsvaret 

og Dansk Institut for Medicinsk 

Simulation (DIMS), der i samarbejde 

arrangerer dagen, fordi udsendelser til 

krigsområder har gjort danskerne til 

eksperter i at behandle sårede. Og det 

har vakt interesse hos civile, som vil 

lære af forsvaret. 

Geværet bliver fjernet, og soldaterne 

trækker sig over til evakueringszonen, 

hvor de fortsætter førstehjælpen, 

indtil forstærkninger når frem for at 

evakuere de sårede. 

I øvelsen trænes der de to første 

punkter i „10-1-2 reglen“, som er 

NATO’s behandlingskrav af sårede: 

Hvad skal der ske inden for de første 

10 minutter efter ulykkens indtræden. 

Og hvad inden for en time. 

„Simulation skal 

bringe os et skridt videre“ 

Det hele foregår i generallæge Erik 

Darres baggård ved Flyvestation Skalstrup, 

hvor Forsvarets Sundhedstjeneste 

holder til, og han peger på, at 

denne dag er vigtig. 

- I vores internationale missioner 

har vi haft flere tab som følge af våbenvirkning 

og terror. 36 alene i Afghanistan, 

og mange er blevet alvorligt 

såret. Førstehjælpen er afgørende, 

og den er blevet forbedret meget 

inden for de seneste år. Og simulationer 

som denne i dag skal bringe os et 

skridt videre, siger han og udpeger de 

vigtige områder: 

Når en soldat bliver såret ved eksempelvis 

et granatnedslag, skal han 

inden for de første 10 minutter have 

sikret vejrtrækningen og cirkulationen. 

Det vigtigste er at få standset de store 

og livstruende blødninger. 

Herefter skal den sårede trækkes 

tilbage i sikkerhed – måske bag en 

bakke, og i løbet af den første time er 

det vigtigste af få kvalificeret lægehjælp 

til yderligere livreddende behandling, 

eksempelvis i helikopteren 

på vej væk fra skadesstedet. 

Sidste skridt er at kunne foretage 

kirurgiske indgreb, den såkaldte Damage 

Control Surgery, på den sårede. 

- Ideelt set skal det ske inden for en 

time, men i hvert fald ikke senere end 

to timer efter skaden. Træning af Damage 

Control Surgery demonstreres 

dog ikke på øvelsen i dag, siger Erik 

Darre og fortsætter: 

- Simulationstræning er afgørende. 

Vi bliver aldrig færdige, men selvfølgelig 

kan vi forbedre os, og de første 

10 minutter er ekstremt vigtige. Der 

redder man liv. 

Sebastian Wiberg er reserveofficer 

og følger de civile rundt i løbet af dagen. 

Han er medicinstuderende og har 

konkret erfaring fra Afghanistan, hvor 

han var udsendt fra juli 09 til februar 

10 som CIMIC. Og her mærkede han 

forskellen på egen krop. 

- Jeg havde høj puls, mine fingre 

rystede, og alt tog længere tid, end 

det gjorde under træning. Her trænede 

vi typisk på raske, hvor det var let at 

flytte dem. Da vi skulle flytte en såret, 

var det et problem, fordi det gjorde 

ondt på ham. 

fortsættes /////

Af Svend Albrechtsen, „SAL“ 

22 • nr. 09/2012 

Simulation er ikke virkeligheden 

Eksplosionen kaster jord og vand højt 

oppe i luften. 

Det er 50 meter væk på en tør 

mark, og soldaterne kaster sig ned på 

jorden. Denne gang er de i Afghanistan, 

og det er ikke træning længere. 

Videoen viser, da Sebastian Wiberg 

oplevede en IED i sin deling. 

Han løber sammen med sanitetsgruppen 

over mod den sårede, mens 

andre soldater sikrer området. Det ser 

overraskende roligt ud. Nogle soldater 

sikrer området i 360 grader, og andre 

løber forbi den sårede for at få overblik 

over situationen, mens sanitetsfolkene 

løber frem til soldaten. 

Man ser ikke panik på billedet, men 

soldaterne i delingen løser hver deres 

opgave. Og 32 minutter efter, at soldaten 

blev såret, letter helikopteren. 

Selvom videoen ikke viser den sårede, 

er det tydeligt, at simulation ikke er 

det samme som virkeligheden. 

- Jeg har frustrationer over, at ting 

er hårde i virkeligheden. Det er mere 

stresset og bøvlet, forklarer Sebastian 

Wiberg og fortæller, at soldaten på 

videoen er kommet godt videre i livet 

trods tabet af to ben. 

- Fordelen ved sådan en simulation, 

som vi har i dag, er, at man kan ramme 

tæt på scenariet. Vi kan regulere 

simulationen med høj puls, træthed og 

lignende. 

Marinens Flyvevæsen 1912 - 1940 (2. del) 

I denne 2. del af beretningen om Marinens Flyvevæsen 

1912 - 1940 fortælles om mellemkrigsårene, 

som var præget af fly bygget på licens 

på Orlogsværftet 

Efter Første Verdenskrigs afslutning var der et mid- 

lertidigt tomrum, hvor der i 1919 blev nedsat en forsvars- 

kommission under ledelse af statsminister Munch. Kom- 

missionens opgave var at fastlægge retningslinjerne for 

forsvarets fremtidige ordning, herunder at fastlægge, hvordan 

flystyrkerne skulle indpasses i den fremtidige struktur. 

Kommissionen afsluttede sit arbejde i 1921, og kun med nød 

og næppe lykkedes det at undgå, at Marinens Flyvevæsen 

blev opslugt i et såkaldt „Statsflyvevæsen“ under Ministeriet 

for Offentlige Arbejder. Det var især lederen af hærens 

flyvetropper, oberstløjtnant Jens Peter Koch, der var for 

denne idé, der som hovedargument havde en mulig udnyttelse 

af civile fly til militære formål i en skærpet situation. 

Simultationsøvelse i Danmark / Militærhistorie 

„Patienten bliver fjernere nu“ 

„ETA til helikopter: 10 minutter.“ 

Stemmen runger i lokalet, hvor blegt 

lys skinner ned på operationsbordet. 

Det er i hangaren hos Forsvarets 

Sundhedstjeneste, og seks civile sværmer 

omkring dukken på bordet. De er 

smidt ind i en simulation og skal på 

egen krop prøve, hvordan soldaterne 

oplever de hektiske minutter, hvor den 

sårede soldat skal have lægelig førstebehandling 

og stabiliseres inden transporten 

til felthospitalet. 

Denne fase foregår inden for den 

første time, efter at soldaten blev såret, 

mens soldaterne venter på kvalificeret 

lægehjælp. 

„Hallo, er du vågen?“ 

Den nyudnævnte anæstesisygeplejerske 

kigger ned på dukkens ansigt. 

„Aaahhh…“, lyder det fra soldaten, der 

overvåger øvelsen. 

„Find en sprøjte til mig“, kommanderer 

en svensker til danskeren, der agerer 

sygepasser, og han går hen til skabet. 

„Ketamin!“ 

„Tjekker du puls?“ 

„Der er stadig vejrtrækning“, konstaterer 

anæstesisygeplejersken, mens 

pulsen dutter stabilt i baggrunden. 

Bagved træder tilskuerne op på 

tæer for at følge med i scenariet. De 

holder øje med hver enkelt bevægelse. 

En tager stetoskop på, mens en anden 

river buksebenet op. 

„ETA på helikopter: Tre minutter“, 

runger det igen i det varme, fugtige lokale. 

Der bliver arbejdet hurtigt med 

dukken. En ny væskepose bliver 

hængt op på stativet, mens pulsen 

falder. En tager en nål og sætter den 

ind i siden på dukken. 

„Han har fået femten liter, men den 

er stadig lav.“ 

„Jeg har undersøgt benet“, forklarer 

en svensker ved fodenden, mens 

anæstesisygeplejersken læner sig mod 

mandens hoved. 

„Er du der stadig?“ 

„Aaa…“ 

„Han bliver fjernere nu, patienten.“ 

„Et minut til helikopter“, runger det. 

„Mere ketamin!“ 

Soldaten, der har observeret øvelsen, 

træder frem. 

„Vi bliver nødt til at stoppe her. 

Men nu ved I, hvad de laver på en 

traumemodtagelse i et krigsområde.“ 

Skærmen med livstegnene bliver 

blå, og den duttende puls forsvinder. 

„Når vi kører normalt, så videofilmer 

vi det og kører debriefing. Men 

det har vi ikke tid til i dag“, forklarer 

manden, mens de civile lægger udstyret 

ned. Nu bliver soldaten evakueret 

til felthospitalet, hvor han vil modtage 

Damage Control Surgery. 

Det lykkedes dem at holde ham i 

live. ||||| 

Med Asger Grandjean som fortaler kunne man dog sandsynliggøre, 

at eventuelle besparelser ville blive opslugt af 

friktion mellem værnene og ineffektivitet, hvorpå idéen om 

et „Statsflyvevæsen“ blev skrinlagt. 

Det maritime koncept havde som det overordnede mål 

at sikre kontrollen over de danske gennemsejlingsfarvande 

samt invasionsforsvar. Centralt i begge mål indgår udlæggelse 

af søminer, hvor evnen til beskyttelse af de udlagte 

felter er en forudsætning. Det var i denne funktion, at marinens 

fly kom til spille en ny og afgørende rolle. I 1916 blev 

endnu en luftmarinestation oprettet i Slipshavn ved Nyborg 

Fjord. Slipshavn var nødvendig, fordi flyvetiden mellem 

Luftmarinestation København og Store Bælt var uaccepta-

elt lang, når man skulle flyve langs kysten. At dette var 

nødvendigt skyldtes, at man for at sikre muligheden for 

nødlanding kun nødigt fløj over land med søluftfartøjer. 

Skibsbaserede fly 

I løbet af 1920’erne skete der et skift i konceptet for konstruktion 

af marinens fly. Man fravalgte biplaner og valgte i 

stedet monoplaner. Den mest sandsynlige grund har været, 

at monoplaner har været lettere at søsætte og ombordtage 

fra skibe, desuden at skudfeltet blev mere frit med maskingeværer 

i drejeaffutager anbragt ved det bageste cockpit. 

Den første udstationering på flådens skibe skete i efteråret 

1921 på panserskibene Olfert Fischer og Peder Skram. 

Man anskaffede først tyskkonstruerede fly af typerne 

Hansa Brandenburg og Heinkel. Den tyske flyproduktion 

var efter Første Verdenskrig båndlagt af Versaillestraktaten, 

men foregik på trods heraf i det skjulte med produktion 

af søluftfartøjer i Warnemünde. Herunder havde tyskerne 

en klar interesse i at bruge Danmark og Orlogsværftet som 

„stråmand“. Når man købte forsvarsmateriel i udlandet var 

der dengang ikke tale om modkøbsaftaler, i stedet indkøbte 

man nogle få prototyper, fik licens til at fremstille flere, 

som man så videreudviklede med aktiv medvirken af typens 

oprindelige konstruktører. Foruden maskingeværer blev flyene 

indrettede til kast af mindre bomber med ladninger fra 

20 til 50 kg. Bomber af denne størrelse synes umiddelbart 

at være latterligt små, men de havde faktisk en kampværdi, 

fordi datidens skibe ikke var pansret mod nedkastede bomber, 

men kun beskyttet med sidepanser mod skibsartilleri. 

En heldigt nedkastet bombe kunne derfor penetrere et eller 

flere dæk og detonere i et af skibets ammunitionsdepoter. 

Hjulfly 

Da deciderede søluftfartøjer ikke egnede sig luftkamp, begyndte 

man i begyndelsen af 1920’erne at anskaffe fly med 

hjul-understel. Skræmt af truslen om en sammenlægning 

med hærens flyvetropper og den civile luftfart (Munch Kommissionen) 

søgte man at undgå enhver form for sammenblanding, 

hvorfor man i 1920 indrettede sig for sig selv på et 

øvelsesterræn syd for Ringsted, hvor 2. Luftflotille blev oprettet. 

De første fly var af typen Avro og var alene anskaffet med 

henblik på uddannelse. Avro-flyene blev senere suppleret med 

fly af typen Tutor. Da skolefly ikke kan bruges til indsættelse 

mod andre fly, udviklede marinens ingeniører i samarbejde 

med engelske Hawker Siddely et egentligt kampfly, som fik 

typenavnet Dankok. Den landbaserede del af Marinens Flyvevæsen 

kom efterhånden til at bestå af ca. 25 fly, hvoraf halvdelen 

var skolefly og halvdelen kampfly og med langt de fleste 

fly bygget på licens på Orlogsværftet. Fra Ringsted begyndte 

man at flyve om natten, men da landing på pladsen i mørke 

nærmest var „Russisk Roulette“ med tab af fly og personel til 

følge, søgte man efter et alternativ, som man fandt på Avnø 

på Sjællands sydkyst, hvortil man flyttede i 1931. 

Militærhistorie 

nr. 09/2012 • 23 

Flyvning på Færøerne og Grønland 

Flyvningerne på Grønland blev indledt i forbindelse med 

Lauge Kochs treårsekspedition til Østgrønland i årene fra 

1931 til 1934. Ekspeditionen var stort anlagt med deltagelse 

af tre skibe alle udrustede med fly fra marinen. Der blev 

anvendt det meget robuste og velflyvende hydroplan „Heinkel 

HM II“, og opgaverne var fotorekognoscering, geologisk 

kortlægning og suverænitetshævdelse. I løbet af 1930’erne 

fortsatte marinen med en omfattende fotorekognoscering 

af især Sydvestgrønland, som fik uvurderlig betydning for 

den senere kortlægning og søopmåling. 

Kommandør Jørgen Münter fløj i 1934 som den første 

nonstop til Færøerne med et Dantorp-fly. Flyvetiden var en 

rekord på godt 8 timer fra Margretheholm til Tværå på Suderø, 

og som Münter med et glimt i øjet udtrykte det efter 

landingen: „Det lykkedes uden at tisse undervejs på turen“. 

Dantorp-flyene var udviklet i samarbejde med engelske 

Hawker med henblik på torpedoangreb på skibe. Flyene 

var gennemgribende modificeret i relation til de anvendte 

engelske fly, primært fordi man fra dansk side ønskede at 

anvende den danske standardtorpedo på 1.250 kg., mens 

englænderne brugte en engelsk torpedo på 850 kg. Dantorp-flyene 

havde følgelig en meget betydelig løfteevne, 

som også kunne udnyttes til en forøgelse af rækkevidden 

og dermed muliggøre flyvning til Færøerne. 

Orlogsværftet ville bygge et kampfly 

Mod slutningen af 1930’erne anskaffede man marinens 

hidtil største fly, der fik navnet „Persuaq“ – „Den Enorme“. 

Flyet var indkøbt fra Lufthansa og var en stor flyvebåd med 

en vægt fuldt lastet på knap 10 ton af typen Dornier WAL 

II. Det blev brugt til søredning og til forbindelsesflyvning til 

bl.a. Grønland. Med til historien hører, at man ved periodens 

slutning forsøgte at forøge kampflyenes effektivitet 

med anskaffelsen af Hawker Nimrod. Flyene var biplaner 

og som sådan potente og velflyvende, men allerede fra 

starten utidssvarende sammenlignet med de monoplaner, 

som såvel tyskerne som englænderne havde i produktion. 

Dette faktum var klart for Orlogsværftets konstruktører, 

hvorfor de umiddelbart før Anden Verdenskrig havde et nyt 

kampfly på bedding. Konstruktion og bygning skete uden 

politisk accept og foregik i det skjulte på Holmen. Det nye 

kampfly havde typebetegnelsen J I og var som betegnelsen 

antyder en jager, som i realiteten var en mini Spitfire. J 

I skulle bygges i to konfigurationer – dels med traditionelle 

planer som jager, dels med „mågevinge“ som dykbomber. 

Ved besættelsen den 9. april 1940 var Marinens Flyvevæsen 

uden evne til indsættelse og sammen med det 

øvrige forsvar beordret til ikke at sætte sig til modværge. 

Alle marinens fly forblev følgelig på jorden. Efterfølgende 

forbød tyskerne al militær flyvning i Danmark, og marinens 

fly blev alle opmagasineret på Holmen, hvor de den 22. no- 

vember 1943 blev afbrændt for at forhindre tysk misbrug. 

||||| 

Forfatteren: 

Pensioneret kommandørkaptajn Svend Albrechtsen, 

„SAL“, er næstformand i Marineflyverforeningen. Han 

har skrevet adskillige bøger om maritime emner og holder 

jævnligt foredrag om militærflyvningens historie.

24 • nr. 09/2012 Officerens Frikvarter 

Mit navn er… 

Så fik den 23. James Bond-film, Sky- 

fall, langt om længe premiere. Det er 

i sig selv en imponerende præstation, 

at en filmhelt kan bevare populariteten 

i så mange film fordelt over 50 år. 

Forklaringen er, at holdet bag filmene 

altid har forstået at udvikle og tilpasse 

karakteren til den til enhver tid gældende 

tidsånd og samtidig holde fast 

i nogle kerneelementer. Den onde 

skurk, hurtige biler, smukke kvinder og 

ikke mindst nogle altid eksotiske og 

luksuriøse omgivelser. Det sidste er 

der dog ikke meget af i Skyfall. Selv 

Bond mærker, at krisen kradser, og 

produktionsbudgettet til Skyfall blev 

drastisk beskåret. Optagelser i Kina 

og på Bali er derfor henlagt til den engelske 

badeby, Bognor Regis. James 

Bonds fader, forfatteren Ian Fleming, 

fik blandt andet inspirationen til 

figuren fra sin egen tid i den engelske 

efterretningstjeneste. At Bond altid 

fremstår som en ægte engelsk gentleman 

må tilskrives, at Ian Fleming selv 

kom fra en velhavende bankfamilie 

og var uddannet fra eftertragtede universiteter. 

Man havde håbet, at den 

altid elegante Gary Grant havde sagt 

ja til rollen som James Bond, og ikke 

mindst Ian Fleming var langt fra begejstret, 

da man i stedet valgte den 

tidligere bodybuilder, Sean Connery. 

Det hedder sig også, at Sean Connery 

måtte igennem en „dannelsesrejse“ 

blandt Londons overklasse for at tillægge 

sig den rigtige udstråling. Som 

bekendt anses Sean Connery stadig 

som den bedste Bond af mange kendere. 

Ian Fleming nåede kun at opleve 

en brøkdel af den succés, hans agent 

fik på det store lærred. Den storrygende 

og alkoholiserede forfatter døde i 

1964, 56 år gammel. 

Dressed to kill 

James Bond er kendt for en altid ulastelig 

påklædning. 

Hans stil skal være 

„Spot on“, og tøjet 

skal sidde perfekt, 

uanset hvilke strabadser 

han står igen- 

nem. I Skyfall er det designeren Tom 

Ford, der har leveret Daniel Craigs 

smalle og superskarpe jakkesæt. Solbrillerne 

er i øvrigt også fra Tom Ford, 

modellen hedder Marko TF144 og kan 

erhverves for et par tusinde kr. 

Kvikke bemærkninger 

Ingen Bond-film 

uden en god „One 

liner“, der oftest 

kommer, når agenten 

har erobret den 

kvindelige stjerne. 

I The World is 

not Enough ligger 

Pierce Brosnan 

også oven på videnskabskvinden 

Dr. Christmas, spillet 

af Denise Lee Richards, da den helt 

uforglemmelige „One liner“ ryger over 

hans læber: „I thought Christmas only 

comes once a year.“ 

James og 

Walther 

Bond har 

brugt en 

række forskelligeskydevåben 

i sin 

50-årige filmkarriere. Han har dog en 

forkærlighed for Walther. I mange år 

var det klassikeren PKK. I de senere 

år har både Pierce Brosnan og Daniel 

Craig dog svoret til den lidt større model, 

P99. 

Bond-bilen 

Når man 

taler om 

biler og 

Bond, er 

der ikke 

mange 

svinkeærinder. 

Han kører helst britisk, og det er naturligvis 

Aston Martin. I Skyfall er det 

Aston Martin DB5, der også var den 

første rigtige Bond-bil helt tilbage i 

Goldfinger fra 1964. Vidunderet kan 

fås for et par millioner kroner – uden 

dansk afgift naturligvis. 

Altid til tiden 

Tag Heuer, Rolex og 

Breitling er nogle af de 

ure, der har siddet på 

Bonds arm. Men i syv 

af filmene har agenten 

foretrukket Omega, og 

i Skyfall er det et Omega Seamaster 

Planet Ocean 600M. Der er produceret 

5.007 ure, der alle har et 007 indgraveret 

ved 7-tallet. Prisen er 4.760,- euro. 

Kend en mand på hans sko 

Englænderne går op i deres sko, og 

det gør James Bond selvfølgelig også. 

I scenerne fra London i Skyfall går Daniel 

Craig i en Highbury fra ærkeengelske 

Crockett & Jones. Selv i 2012 tager 

det stadig 8 uger at fremstille skoene, 

og prisen er da også noget højere, end 

hvad de danske mænd normalt betaler 

for fodtøj. Et par 

nye Highbury 

koster 330 gode 

engelske pund. 

Bond på auktion 

Der er stor interesse for at købe gamle 

ting og sager, der har været brugt i 

James Bond-filmene. For nylig holdt 

Christies en James Bond-auktion med 

alt fra bøger og plakater til rekvisitter. 

Jane Seymours 

tarotkort fra Live and 

Let Die gik for 30.000 

pund, mens et enkelt 

pokerbord fra Casino 

Royale gik for 85.000 

pund, 20 gange mere 

end vurderingen.

Officerens Frikvarter nr. 08/2012 • 25 

WITH A MISSION TO 

MAKE PEOPLE SAFE 

FOR MORE THAN 75 YEARS, Saab has pushed the 

boundaries of technology to stay ahead of developments 

and to anticipate what is likely to come next. And in terms 

of technology, inventing it if necessary. 

Through this approach, we constantly develop, adopt 

and improve new technology to meet changing customer 

needs and demands. 

Today, we supply the global market of governments, 

authorities and corporations with products, services 

and solutions for military defence, commercial aviation 

and civil security. Based on leading military technology, 

we have developed a broad range of solutions for civil 

use to mirror the safety needs of today – and tomorrow. 

By looking beyond the horizon we strive to anticipate 

tomorrow. 

Saab is a long-term partner to the Danish Armed Forces 

and the Saab Group has been established in Denmark 

for many years. 

www.saabgroup.com 

READ MORE AT: 

www.saabgroup.com 

SAAB 

THE MOVIE

Af major Preben Oehlers Christensen 

26 • nr. 09/2012 

Endelig valgte man fra politisk 

hold at linde en smule på låget. 

Man har lagt nogle af de hidtil tilba- 

geholdte rapporter ud på ministeri- 

ets hjemmeside. Nogle af de under- 

liggende rapporter bag oplægget til 

endnu en omkalfatring af forsvaret. 

Jeg håber, at I har spildt en aften på 

at scanne disse. Interessant læsning. 

Ikke mindst rapporten „Effektiviseringer 

og bedre økonomistyring“. En rapport 

udarbejdet af „Udvalget for analyser 

af forsvaret“! Wauw… så bliver det 

ikke bedre! 

Det er rart at konstatere, at „Udvalget 

for analyser af forsvaret“ mener, 

at vi ikke længere har problemer med 

at fastholde personel. Det er godt at 

vide. Tag f.eks. rapportens pkt. 18.2.3, 

„Arbejdsgiverbetalt idræt“. Udvalget 

mener, at det hverken er hensigtsmæssigt 

eller nødvendigt at have 

noget sådant for en del af de ansatte. 

Det vil på bundlinjen give et resultat 

på 131 mio. kr. 

Nu er det jo svært at udbrede sig 

om, hvorvidt der er tale om „funny money“. 

131 mio. kr. er jo en slat penge. 

Er det et provenu, man regner med at 

opnå? Og hvis det er tilfældet, hvad 

er tilbagefaldsplanen så, hvis ikke det 

lykkes. Kunne det være i medierne at 

påstå, at forsvaret ikke har styr på økonomien? 

Det er jo set tidligere. Kunne 

det være at lukke et etablissement 

ekstra? Eller at undlade at komme asfalt 

på en del af den nye motorvej mellem 

Herning og Holstebro? 

En besnærende tanke 

Hvordan ser man i øvrigt de 131 mio. 

kr. kapitaliseret? Ret beset kan det vel 

kun ske på en måde. Gennem afskedigelser 

svarende til ca. 131 mio. kr. Skal 

vi sige, at det svarer til ca. 250 årsværk, 

hvis man finder disse stillinger 

hos de højere aflønnede i forsvaret? 

Men hvor validt er tallet 131 mio. kr. 

i grunden? Hvordan er man nået frem 

til lige netop det beløb? Min klare 

påstand skal være, at langt fra alle 

motionerer i arbejdstiden. Skal vi så 

alligevel „spare“ 131 mio. kr.? Jeg tror, 

Debat 

Er der noget, som ikke tåler dagens lys? 

at jeg med lige så megen ret som udfærdigerne 

af denne rapport vil kunne 

påstå, at måske kun halvdelen eller 

færre gør brug af tilbuddet. Er det så 

rimeligt at anføre, at provenuet stadig 

skal være 131 mio. kr.? Har den aktive 

halvdel af de ansatte da fået lov til at 

træne fire timer om ugen betalt af arbejdsgiveren? 

Så har man i hvert fald 

glemt at meddele mig det. 

Ansatte i forsvaret udgør jo et repræsentativt 

udsnit af den danske 

befolkning, vil jeg mene. Dermed også 

være sagt, at jeg anser os ansatte 

som værende lige så svigefulde som 

de øvrige i det danske samfund. Hvis 

man tager noget fra os – fra dig og mig 

–, så reagerer vi selvfølgelig. Jeg gør 

det i hvert fald. Jeg ryger ikke, men 

jeg skal da bestemt ikke afvise, at jeg 

kunne finde på at gå ud for at trække 

frisk luft fire til fem gange i løbet af 

arbejdsdagen. Mon ikke det er i det 

omfang, som rygerne er ude at trække 

deres „friske“ luft i løbet af arbejdsdagen? 

Lad os bare sige, at jeg går ud 

fire gange om dagen. Ud af kontoret, 

ned ad gangen, ned ad trappen, ud 

i det fri for at trække frisk luft, og så 

den samme vej tilbage. Det tager nok 

10 minutter. fire gange 10 minutter gange 

fem arbejdsdage svarer til lidt mere 

end tre timer om ugen. Og så er det, 

at jeg spørger mig selv: Vil det medføre 

– under forudsætning af, at vi alle 

vælger at gå ud for tage noget frisk luft 

-, at man i stedet for at skulle afskedige 

250 årsværk vil skulle ansætte 125 

i stedet? Det kommer nok ikke til at 

ske, men tanken var da besnærende. 

Som sagt så er mennesket svigefuldt. 

Arbejdsgiveren kan ikke have 

nogen som helst forventning/forhåbning 

om, at de ansatte vælger at træne 

to timer ekstra i deres fritid i stedet 

for de to timer, som er blevet inddraget. 

Hvis man vælger at tro på diverse 

livsstilsguruer, fitnessinstruktører, læger 

med mere, som udbreder sig om 

diverse sundhedsmæssige fordele ved 

daglig motion, da må den logiske konsekvens 

følgelig være, at forsvaret må 

påregne, at sygefraværet kommer til 

at stige. Jeg kan bare ikke se, om de 

dygtige rapportskrivere også har medtaget 

det parameter i forbindelse med 

deres udregning af provenuet. 

Der er plads til forbedringer 

Jeg ved ikke, om der er andre end mig, 

som sidder og studser en smule over, 

hvem de dygtige rapportskrivere – det 

såkaldte „Udvalget“ – i grunden er. Jeg 

har haft et problem med at finde ud af 

det. Den 11. oktober spurgte jeg HOD. 

Her vidste man det ikke. Den 12. oktober 

spurgte jeg så i FKO. Henvendelsen 

blev sendt længere op i FKO’s 

fødekæde, og min chef blev kontaktet 

af en sektionschef fra FKO i den 

forbindelse. En Interessant udvikling! 

Jeg har efterfølgende fået oplyst, at 

„Udvalget“ bestod af repræsentanter 

fra Finansministeriet, Forsvarsministeriet 

(som sad for bordenden) samt FKO 

med underlagte myndigheder. Punktum. 

Men et konkret svar på min henvendelse 

har jeg endnu ikke modtaget. 

Og se, det kan jeg ganske enkelt ikke 

forstå! Hvor svært kan det være at hoste 

op med navnene på de „forkølede 

deltagere“, som under pseudonymet 

„Udvalget“ har udarbejdet den såkaldte 

analyse? Men det er der tilsyneladende 

brisans i Og det vækker min 

interesse. Er der noget, som ikke tåler 

dagens lys? 

Der kan ligge et utal af årsager 

bag, at man ikke har travlt med at oplyse 

navnene. Men jeg får sikkert ikke 

spalteplads nok til at remse disse op. 

Lad mig bare nævne de to, som først 

trængte sig på, da man i FKO havde 

svært ved at håndtere min henvendelse. 

Min første indskydelse var, at 

medlemmerne af „Udvalget“ måske 

ikke nødvendigvis er de mest habile og 

uvildige personager at have siddende 

i „Udvalget“. Det kunne jo forklare, 

hvorfor man ikke vil ud med navnene. 

Og tanken er jo ikke sådan helt grebet 

ud af luften. Forsvaret synes jo det 

seneste årti at være blevet mere eller 

mindre styret fra kulisserne. 

En anden mulighed kunne også 

være, at medlemmerne af „Udvalget“

muligvis skammer sig over lødigheden 

af deres produkt og som følge heraf 

ikke ønsker at lægge navn til det. 

Også det synes at være en plausibel 

årsag til, at de ikke ønsker at træde ud 

af anonymitetens skygger. For at kalde 

den 122 sider lange rapport for en budgetanalyse, 

det er da vist noget af en 

tilsnigelse. Jeg har skøjtet hen over 

store passager af den såkaldte analyse, 

idet de ikke har haft min interesse. 

Andre steder har jeg læst en lille 

smule mere indgående på det fremførte. 

Skulle jeg uden omsvøb fremføre 

min mening, da ville jeg nok sige noget 

i retning af, at „mage til makværk 

skal man da lede længe efter!“ Men 

jeg nøjes med at konstatere, at der er 

plads til forbedringer. Og på den baggrund 

kan jeg godt forstå, at ingen ønsker 

at lægge navn til „analysen“. 

Flere DJØF-stillinger? 

Tag f.eks. formuleringen i rapportens 

pkt. 2.10, hvor man mere eller mindre 

tydeligt synes at plædere for en reducering 

i antallet af militært ansatte i 

de funktionelle tjenester. Tallene synes 

at underbygge det rigtige i den tanke. 

Men hvem har fået tanken? Det er jo 

derfor, at det er meget interessant at 

vide, hvem der gemmer sig i „Udvalget“. 

Jeg kan desværre – mærkeligt 

nok – ikke helt afvise den tanke, at der 

måske skjuler sig et antal DJØF’ere i 

udvalget, som „helt tilfældigt“ peger 

på etablering af flere DJØF-stillinger. 

Skal vi tage mere fra samme skuffe? 

Øverst på side 18 i rapporten kan 

man læse, at nogle af de „civile personelkategorier“ 

i forsvaret er lønførende 

i forhold til sammenlignelige civile 

årsværk i resten af staten. Interessant 

melding. Hvorfor nævner „Udvalget“ 

ikke, hvilken personelkategori, der er 

tale om? Taler vi 3F, HK eller f.eks. 

personelkategorier organiseret under 

DJØF? Også derfor er det meget interessant 

at vide, hvem der gemmer sig 

bag „Udvalget“. 

Vi kan også på side 100 læse, at de 

militære årsværk har haft en lønfremgang 

på 8 % i perioden 2005 til 2010, 

mens de civiles har været mindre. 

Det kunne være interessant at se, om 

der i de statistiske materialer, udfærdiget 

af det dygtige konsulentfirma 

McKinsey, skulle foreligge oplysninger 

om, hvor mange merarbejdstimer 

der genereres pr. militær medarbejder 

på niveau 1 og 2 i sammenligning 

med civile medarbejdere på de 

samme niveauer. Talmaterialet er der 

jo muligvis, men har måske bare ikke 

underbygget de holdninger og ønsker, 

som „Udvalget“ ønskede skulle fremgå 

af rapporten. Og hvis oplysningerne 

ikke findes, hvorfor har man så ikke 

efterspurgt disse? Hvis lønfremgangen 

skyldes udbetaling af merarbejde, 

er det da som følge af, at vi militære 

er blevet langsommere til at løse vores 

opgaver? Eller er der – som følge 

af „fokuseret administration“ – blevet 

færre hænder til at løse den samme 

opgave? Og hvis det er det sidste, 

som er tilfældet, er det da os militært 

ansatte, som er nogle klaphatte? Eller 

er det dem, som besluttede indførelsen 

af fokuseret administration – uden 

at ændre på opgaveporteføljen -, som 

er det? Her skal jeg lige for en god 

ordens skyld anføre, at „klaphat“ normalt 

ikke findes i mit vokabular, men 

da en tidligere forsvarsminister har anvendt 

det, da kan jeg vel også tillade 

mig det! I min hjerne er løsningen af 

samme opgave i samme kvalitet, men 

med færre hænder, lig med udbetaling 

af flere merarbejdstimer. Så simpelt 

er det – med mindre man som ansat 

selvfølgelig vælger at påtage sig „karrierefremmende 

merarbejde“! 

Demilitarisering af 

de militære job? 

I rapporten ser „Udvalget“ også på ansættelses- 

og kontraktformer og fremkommer 

med en række forslag. Helt 

fint. Det kan man da forholde sig til. 

Det ville nok have klædt rapporten og 

givet den en større grad af troværdighed, 

hvis man f.eks. også havde set på 

ansættelsesformer for departementsog 

afdelingschefniveauet inde i ministeriet. 

Selv om der kun er tale om 

Debat nr. 09/2012 • 27 

en lille population og småpenge i den 

sammenhæng, der her er tale om, så 

ville „Udvalget“ med vægt kunne sige, 

at „hver en sten har været vendt“. Jeg 

skal selvfølgelig her understrege, at 

det kun er for eksemplets skyld, at jeg 

omtaler departementschefen og afdelingscheferne 

inde i ministeriet. De er 

givetvis meget dygtige! 

Det fremgår også af rapporten, at 

det kan komme på tale at afvikle eller 

justere fastholdelsestiltag i forsvaret. 

Personligt kan jeg godt følge tanken 

og har selv tænkt lidt over det. Men at 

bruge en lavere personaleomsætning i 

forsvaret end i resten af staten som et 

argument, det er da lidt af en frækhed. 

Med mindre selvfølgelig at man 

i „Udvalget“ påtænker at dække utidig 

afgang af militært personel ind med 

ansættelse af civile med en uddannelsesbaggrund, 

som også kan anvendes 

i de øvrige etater. Og at man vedbliver 

med at gøre sådan, indtil samtlige 

funktionelle tjenester og store dele af 

niveau 1 er blevet „demilitariserede“. 

Nu er mit indlæg efterhånden ved 

at blive for langt, så de følgende afsnit 

vil jeg korte betydeligt ned. To A4sider 

pr. indlæg, mere må det helst 

ikke fylde. Og det mål har jeg allerede 

overskredet. Men afsnittene om kontraktformer 

og mulig afskaffelse af CU 

er interessante at læse. Det samme 

er tilfældet for afsnittene omhandlende 

aflønning under uddannelse på 

forsvarets skoler. Det er også interessant 

at læse, at en omkalfatring af 

personeltjenesten kommer til at medføre, 

at en del af HR-arbejdet primært 

vil skulle varetages af den nærmeste 

chef. Som om denne ikke har nok at 

tage sig til allerede! 

Man skulle tro, at „Udvalget“ har 

pålagt sig selv kun at skrive 122 sider. 

Ikke mere. For nogle steder er „Udvalget“ 

da skøjtet let og elegant hen over 

emnerne. Tag f.eks. rapportens tanker 

i relation til målretning af Forsvarets 

Dag til rekrutteringsbehov. 11.000 til 

16.000 kandidater er åbenbart nok til 

at opfylde forsvarets behov. Det er 

muligvis rigtigt. Hvem er det så, der 

fortsættes /////

Af major Preben Oehlers Christensen 

28 • nr. 09/2012 Debat 

får lov til at komme til „Forsvarets 

Dag“? Dem, som ønsker det? De rødhårede? 

De blåøjede? Eller skal der 

afholdes en session, som skal afklare, 

hvem der kan få lov til at komme til 

„Forsvarets Dag“? Og hvad er tilbagefaldsplanen, 

hvis der f.eks. kun kommer 

5.000 kandidater eller færre? Muligvis 

burde „Udvalget“ have undladt 

at begrænse sig til kun at udgive 122 

sider? 

„So ein Ding …“ 

For nogle vil de efterfølgende 

afsnit måske fremstå en smule 

rodede. Som om jeg skyder med spre- 

dehagl i håbet om, at en eller anden 

bliver ramt. Og det er måske også rigtigt, 

hvad angår det rodede. Når man 

nu har så meget på hjerte. Men det er 

bestemt ikke spredehagl, der anvendes. 

Der er så afgjort tale om riffelskud. 

Ledelsen – såvel den politiske 

som den militære – må stå for skud! 

Jeg er netop vendt hjem til Danmark 

efter fire år i Belgien. Og det er 

især på baggrund af mine oplevelser 

i forbindelse med min hjemkomst til 

Danmark, at dette indlæg har taget 

form. 

„So ein Ding muß ich auch haben“. 

Nej, det er ikke udtryk for demens, 

at jeg pludselig anvender tyske ord. 

Men det synes som om, at det er blevet 

mere og mere populært, at man 

skal have konsulentfirmaer til at se på 

både det ene og det andet. Også i forsvaret 

og ikke mindst oppe i de højere 

luftlag af forsvaret. Det forekommer 

mig, at brugen af eksterne konsulenter 

er blevet et statussymbol helt på linje 

med tjenstlige iPads, tjenestevognens 

størrelse etc. etc. 

At læne sig op 

ad en konsulentrapport 

Inden jeg farer videre ud af tangenten, 

På nær, at vi stadig ikke ved, hvem 

der gemmer sig bag pseudonymet 

„Udvalget“, synes jeg dog, at forsvaret 

så småt er ved at lade maskerne 

falde. Og det er godt nok ikke et kønt 

syn! Så for min skyld må man gerne 

tage maskerne på igen. Men trolden 

er jo ude af æsken nu. Det menneskesyn 

og den opportunisme, som 

gennemsyrer rapporterne og ledelsens 

handlinger, er ganske enkelt noget af 

da skal jeg lige for en god ordens skyld 

anføre, at det ikke er driftskonsulenten, 

som jeg tænker på. Konsulenten 

med særlige kompetencer – som ikke 

findes i forsvarets „værktøjskasse“ -, 

der muliggør, at skuden fortsat kan 

holdes flydende. Nej, jeg er blevet 

inspireret af unge konsulenter, hvis 

levealder er mindre end det antal år, 

som jeg har været ansat i forsvaret. 

Konsulenter, hvis erfaring overvejende 

er baseret på et antal bøger, som 

de forhåbentlig har læst som en del 

af deres pensum. Konsulenter, som 

tænker „dybe“ tanker om organisation, 

benchmarking og tilsvarende, og som 

pakker disse ind i fine ord og et antal 

diagrammer. Konsulenter, som ikke 

selv skal lide under de anbefalinger, 

som de fremkommer med! 

Og så vender jeg tilbage til alternativerne 

til „so ein Ding“. Det skal ikke 

kunne afvises, at det politiske niveau 

ikke har tillid til produkter, rapporter 

med mere, der er udarbejdet af officerer. 

Det kan selvfølgelig også skyldes, 

at man fra politisk hold har erkendt, at 

man har skåret så meget ind til benet 

i strukturen, at der ikke længere er det 

„overflødige fedt“, som vil kunne forestå 

diverse analysearbejder, der ikke 

er en del af produktionsmålet. Og så 

er der det tredje og helt utænkelige alternativ 

… at de allerøverste ledelses- 

det mest utiltalende, som jeg nogen 

sinde har set. Hvorledes man forestiller 

sig at hverve og rekruttere militært 

ansatte til forvaret, når de økonomiske 

konjunkturer om forhåbentlig ikke 

alt for lang tid vender, overgår min 

forstand. Hvorledes sælger man et 

firma, der tilsyneladende agerer efter 

et motto i stil med „Vi pi…. på jer, når 

vi kan“? Der synes at være basis for 

en ny konsulentundersøgelse! ||||| 

niveauer bare ikke har pondus nok til 

at stå på mål for egne holdninger og 

beslutninger, hvorfor det er nødvendigt 

at kunne læne sig op ad en konsulentrapport. 

Hvis det er manglende tillid til officerernes 

integritet og dermed lødigheden 

af deres produkter, som ligger 

til grund for anvendelsen af eksterne 

konsulentfirmaer, så har vores stand 

godt nok et problem! Set i det lys kan 

jeg i og for sig godt forstå, at vores 

„herrer“ – det politiske niveau – ser på 

vores videregående uddannelser. For 

når det politiske niveau ikke har tillid 

til vores integritet og derfor ikke 

vil gøre brug af de værktøjer, som vi 

tilegner os på de videregående uddannelser, 

så kan vi vel lige så godt lukke 

disse. Ret beset. 

Lys for enden af tunnellen? 

Nu har jeg siddet og smagt på de 

skrevne ord i et par timer og er vel 

efterhånden næsten nået til den konklusion, 

at anvendelsen af konsulentfirmaer 

til at løse en stillet opgave 

– afstedkommet af at strukturen ikke 

selv har de fornødne ressourcer til at 

løse opgaven – ikke har noget med 

sagen at gøre. Jeg kan nemlig ganske 

enkelt ikke forestille mig, at nogen 

– selv ikke det politiske niveau – kan 

være så alternativt begavet, at man

vælger at gøre brug af eksterne kræf- 

ter til at finde besparelser i forsvaret, 

fordi forsvaret ikke selv har ressourcer 

til at løse opgaven. Og dog. 

Selv om jeg ovenfor anførte, at det 

var utænkeligt, så bliver jeg – for stringensens 

skyld – nødt til at forholde 

mig til en eventuel manglende pondus 

hos det politiske niveau. Tør vi – du og 

jeg – have tillid til beslutninger truffet i 

de højeste luftlag, når de selv samme 

luftlag ikke tør stå ved deres overbevisning? 

Ville vi have tillid til en sådan 

ledelse? Jeg kender ikke dit svar. Du 

siger normalt ikke så meget. Men mit 

eget svar kender jeg. Jeg ville absolut 

ingen respekt have over for en sådan 

ledelse! 

Men muligvis er der lys for enden 

af tunnellen! For hvis brugen af 

eksterne konsulentfirmaer er det nye 

„sort“, så kan vi som skatteydere – og 

ansatte – gøre os forhåbninger om, at 

der om ikke alt for mange år blæser 

nye vinde. At det vil være „in“ at klare 

sig uden ekstern konsulenthjælp! 

Mismod og mistrøstighed synes 

fremherskende 

I ovenstående afsnit har jeg primært 

adresseret det politiske niveau. Men 

også forsvarets øverste ledelse har 

gjort sig fortjent til et par ord på vejen, 

så det skal de da ikke snydes for. 

Som nævnt i indledningen til dette 

indlæg er jeg netop vendt hjem til 

Danmark efter et par års tjeneste i 

udlandet. Jeg har ganske forstemmende 

måttet konstatere, at der er 

sket en del ændringer på den hjemlige 

arbejdsplads. Og mest udtalt hos 

de ansatte. Når man går rundt i den 

samme hønsegård – dag ud og dag ind 

-, så bemærker man sandsynligvis ikke 

de små ændringer hos ens ansatte. Og 

jeg tænker ikke her på vægten eller 

vigende hårgrænser. Jeg tænker mere 

på arbejdsglæde, stolthed etc. Min 

oplevelse af arbejdsglæden hos de 

ansatte i forsvaret er nedslående. Mismod 

og mistrøstighed synes fremherskende. 

Mentalitetsændringen nærmest 

skriger mig op i mit åbne ansigt. 

Derfor, kære generaler og admira- 

Debat 

ler: Jeg vil påstå, at I har et problem. 

Et ledelsesproblem. Et større et af 

slagsen endda. Et problem, som ikke 

forsvinder ved bare at undlade at forholde 

sig til det. Jeg er bange for, at 

I taber den sidste rest på gulvet, hvis 

ikke I snart træder i karakter. Pæne 

ord som „mission, vision og strategi“, 

som vi det seneste årti har ofret ikke 

så få kalorier på endda, rager mig en 

høstblomst. Og jeg vil tro, at det samme 

gør sig gældende for en stor del 

af jeres ansatte. Forblommede ord på 

glittet papir tilfører ikke nogen værdi i 

min verden. Næ, nej … jeg efterlyser 

mandsmod, ærlighed, gennemslagskraft, 

ligefremhed og ikke mindst … 

mindre politisk tænkning! Jeg tror, at 

en del af jeres ansatte har svært ved 

at se, hvor ministeriet slutter, og hvor 

jeres verden starter. Og for mig er det 

et stort problem. Især når det synes 

som om, at ministeriets virke primært 

har sigte på at få den politiske ledelse 

til at tage sig godt ud. 

Muligvis kæmper I de ansattes – 

og ikke mindst opgavens – sag, men 

vi ved det ikke. Vi føler – måske med 

rette, måske med urette -, at vi står 

alene. Hvad ligger til grund for den af 

mig oplevede tavshed? Er det jeres 

ambitioner, eller er I pålagt tavshed? 

Jeg håber på, at svaret er noget helt 

tredje, men jeg ved det ikke. For I siger 

ikke så meget. Jeres arbejdsplads 

svines til i medierne og af de folkevalgte. 

Men I forholder jer tavse. Jeres 

kolleger – oven i købet på jeres eget 

niveau – bliver svinet til i pressen og 

af politiske opportunister, som kender 

deres besøgelsestid. Og stadig forholder 

I jer tavse! Jeg spørger bare: „Hvor 

er vores fyrtårn henne? Hvor er ledestjernen?“ 

En ledelse, som udviser ledelse 

Jeg kan ikke længere med hånden 

på hjertet anbefale de unge at gøre 

karriere inden for forsvaret. Lønnen 

er okay, men heller ikke mere. Og 

så er det positive næsten også sagt. 

Arbejdsklimaet er mildest talt ikke 

noget at skrive hjem om. Mismodet 

har bredt sig langt ind i rækkerne. Det 

nr. 09/2012 • 29 

forekommer, som om de ansatte ikke 

længere har så megen fidus til de positive 

ord, som de militære chefer på 

de højere niveauer udsender i diverse 

nyhedsbreve med mere. Og tilliden til 

det politiske niveau er – stort set – ikke 

eksisterende. Er det en arbejdsplads, 

som man kan være bekendt at anbefale 

til andre? Er det? 

Jeg omtalte i første del af mit indlæg 

brugen af ret så unge konsulenter, 

der, som jeg – billedligt talt – oplever 

det, går mere op i indpakningen af deres 

produkter end i indholdet af disse. 

Hvis tilkøbet af disse personers kompetencer 

virkelig er afstedkommet af, 

at brugen af konsulentfirmaer betragtes 

som værende et statussymbol, så 

skal min anbefaling til beslutningsniveauet 

i forsvaret være, at I overvejer 

at hyre nogle til at „tage temperaturen 

i forsvaret“, i stedet for at I lige om lidt 

sætter endnu en organisationsanalyse 

i gang. Her kommer en kættersk tanke: 

man kunne overveje at anvende et 

konsulentfirma, hvis integritet der ikke 

stilles spørgsmålstegn ved. En temperaturundersøgelse, 

som kommer 

længere ud i krogene end en AKM. 

Men I behøver ikke at gennemføre undersøgelsen 

for min skyld. Jeg har ikke 

behov for „so ein Ding“. Jeg mener at 

vide, hvor skoen trykker. 

Skulle der blandt jer læsere af dette 

indlæg stadig herske tvivl om, hvad 

mit andragende med dette indlæg er, 

så kan jeg oplyse, at jeg bare har sat 

ord på mit håb og ønske. Ønsket om 

en ledelse, som udviser ledelse, og 

som tør stå ved den! ||||| 

Mere debat på HOD-Facebook 

Fra din FB-profil kan du gå ind på 

HOD‘s Facebookside, som hedder 

„Hovedorganisationen af Officerer i 

Danmark“.

30 • nr. 09/2012 

Salg af lejeboliger vil ende som 

Kaptajn efterlyser den budgetanalyse, der viser, at det er 

en god forretning at sælge forsvarets lejeboliger i bl.a. 

København 

Jeg har nu i nogen tid undret mig 

over den beslutning, der er taget 

vedrørende et frasalg af forsvarets le- 

jeboliger – ikke alene de boliger, der er 

i København, men også de boliger, der 

er i en række af vores garnisonsbyer 

rundt om i landet. 

Derfor dette åbne brev til dig, da du 

som min øverste chef må kunne svare 

på mine enkle, men – synes jeg – meget 

relevante spørgsmål. 

Jeg er selv en af de heldige medarbejdere, 

der bor i en af disse boliger 

– et tilbud fra forsvaret, som jeg og 

min familie sætter meget stor pris på, i 

særdeleshed fordi jeg tilhører et jysk regiment 

(Ingeniørregimentet), men den 

seneste årrække har forrettet tjeneste 

ved sjællandske myndigheder. Muligheden 

for at få en af forsvarets lejeboliger 

stillet til rådighed i forbindelse med min 

families geografiske flytning fra Vesttil 

Østdanmark har betydet, at fokus 

har været på jobbet og ikke på alle de 

udfordringer, der altid opstår, når man 

flytter en hel familie fra den ene del af 

landet til den anden. 

I disse tider, hvor forsvaret (FSV) 

står over for den udfordring, at vi skal 

spare 2.7 mia kr., har jeg lidt svært 

ved at forstå, hvorfor det er, at vi ønsker 

at sælge vores lejeboliger. 

Du har selv ved flere lejligheder i 

diverse medier udtalt, at FSV skal spare 

penge og ikke bruge penge. Senest 

i en artikel i Politiken af 10. oktober 

2012. Jeg tillader mig at anføre, at på 

den lange bane vil et frasalg af lejeboliger 

ikke være en gevinst for forsvarets 

økonomi, men en udgift. 

Som ansat i Forsvarets Personeltjeneste 

(FPT) har jeg en stor berøring 

med bl.a. kadetter på Hærens Officersskole 

samt fast tjenestegørende 

officerspersonel fra Ingeniørregimentet 

i Skive. Disse personelgrupper vil blive 

inddraget som eksempler i det følgende. 

Åbent brev til forsvarsminister Nick Hækkerup 

De grå Stokke, Det røde Palæ 

samt Rigensgade i København 

Et frasalg af ovennævnte boliger er 

nært forestående; således er det mit 

indtryk, at man allerede fra august 

2013 vil påbegynde et frasalg af disse 

boliger. Boligerne huser en række af 

forsvarets personel på alle niveauer, 

der enten selv har valgt tjeneste i 

København eller er blevet beordret til 

midlertidig tjeneste ved en af de myndigheder, 

der er i Storkøbenhavn. Det 

er ikke mit indtryk, at det er svært at 

få personel i disse boliger, hvorfor det 

må antages, at forsvaret samlet set 

har en indtægt på disse boliger, når 

disse er fuldt belagt. 

Nogle af de boliger, der er i „De 

grå Stokke“, anvendes af Forsvarsakademiet 

(FAK) til indkvartering af 

de elever, der er på videregående uddannelse 

trin II (VUT II/L). Såfremt 

disse boliger ikke længere vil være 

tilgængelige for FAK, vil det betyde, 

at FAK skal betale for elevernes/kursisternes 

indkvartering. Der foreligger 

ikke nogle specifikke aftaler med civile 

firmaer om indkvartering af dette personel, 

hvorfor det må antages, at det i 

fremtiden er den enkelte elev/kursist, 

der i henhold til tjenesterejseaftale for 

statens ansatte selv må ud og finde 

en møbleret bolig i forb.m. gennemførelse 

af uddannelsen. 

Det vil i sagens natur betyde, at 

forsvaret må ud og betale private firmaer 

for denne indkvartering, frem for 

at FSV selv – via lejeboligerne – kunne 

anvise en bolig til kursisterne. 

Det samme billede ses, når vi kigger 

lidt nærmere på de premierløjtnanter 

(PL), der gennemgår VUT I/L ved 

de tre værns officersskoler. Her er det 

meget tydeligt, at det er dyrt at have 

personel på midlertidig tjeneste ved 

vores skoler. 

En PL, der kommer fra en af forsvarets 

garnisoner i Jylland, befales til 

en udgift 

midlertidig tjeneste i forbindelse med 

gennemgang af en af FSV’s strukturelle 

uddannelser. Det betyder, at det 

tjenestested, hvor den pågældende 

PL skal på uddannelse, har et ansvar 

for, at der stilles en passende bolig til 

rådighed under hele uddannelsen. Da 

forsvaret – mig bekendt – kun råder 

over et meget lille antal møblerede 

boliger, sendes den pågældende PL 

„ud i byen“ for at finde en bolig. PL 

kan tage en bolig efter godkendelse 

af tjenestestedets chef. Huslejen for 

civile, møblerede lejeboliger i København 

er normalt ret høj. Dette taler vel 

for, at FSV fastholder deres lejeboliger 

i København med det for øje at have 

dem til personel, der gennemgår strukturelle 

uddannelser i Storkøbenhavn? 

Øvrige lejeboliger. 

Forsvaret uddanner for tiden det største 

antal officerer i mands minde. 

Alene på Hærens Officersskole vil der 

næste år udnævnes i omegnen af 130 

nye premierløjtnanter. Det vil efter 

min mening være en god virksomhedskultur 

at have et antal lejeboliger ved 

vores garnisoner, der kan stå til rådighed 

for vores ansatte, så de ikke som

udgangspunkt skal ud og erhverve fast 

ejendom, især i en tid, hvor der overvejes 

kasernelukninger samt sammenlægninger 

af garnisoner. 

Modellen ses blandt andet i det 

danske sygehusvæsen, hvor en given 

region har et antal boliger, der kan lejes 

af ansatte ved det hospital, der er i 

byen. 

Analysen? 

Der er udgivet en del budgetanalyser, 

der angiver områder, hvor forsvaret 

med fordel kan skære ned samt gennemføre 

effektiviseringer for at opnå 

den samlede besparelse på 2.7 mia. 

kr. Jeg efterspørger den analyse, der 

viser, at det er en rigtig god forretning 

at sælge vores lejeboliger i bl.a. 

København. Hvordan ser man, at det 

over tid samlet set er en gevinst for 

forsvaret at komme af med boligerne? 

Har man taget højde for, at det måske 

ikke er muligt at komme af med 

ejendommene? Har man taget højde 

for de udgifter, der vil være forbundet 

med en evt. renovering, inden et 

frasalg kan iværksættes? Og hvad vil 

denne evt. renovering koste forsvaret, 

og hvad vil det i sidste ende give af 

provenu? 

Jeg syntes personligt, det er drønhamrende 

ærgerligt, at vi er på vej til 

at afvikle vores lejeboliger. Det, at en 

medarbejder i forsvaret kan ansøge 

om en lejebolig, giver ro, især når vi 

(FSV) med beordringsretten kan flytte 

medarbejdere rundt i landet efter forsvarets 

behov. 

For god ordens skyld skal jeg meddele 

dig, at dette brev er sendt til 

HOD med henblik på, at det bringes 

i Danske Officerer. Ligeledes har jeg 

sendt en kopi til partierne bag forsvarsforliget. 

Med venlig hilsen 

Anders Würtzen Kjelgaard 

Åbent brev til forsvarsminister Nick Hækkerup 

Job og Krop-kampagnen, som 

er igangsat af Videncenter for Ar- 

bejdsmiljø, besøgte Flådestationen 

Frederikshavn med sin kampagne- 

bil forleden dag. I kantinen kunne de 

mange medarbejdere få en lommebog 

og nogle gode råd med på vejen. 

- Flådestationen er Frederikshavns 

største arbejdsplads med mange forskellige 

arbejdsgrene, og vi ser en del 

nedslidninger og skader i bevægeapparatet, 

fortæller overlæge på infirmeriet 

Bjarne Møller. 

Generelt har forsvaret stort fokus 

på fysisk træning, det smitter også af 

på de „civile“ ansatte i f.eks. rengøring 

og køkken. Men selv om man er i god 

form, kan man godt få ondt i bevægeapparatet. 

- For nogle år siden havde vi en 

forsøgsordning med massørstuderende 

der var i praktik og gav gratis 

massage, og de rødglødende telefoner 

indikerede, at smerter i muskler og led 

var mere udbredt end først antaget, 

fortsætter Bjarne Møller. - Så da vi så 

Job og Krop-materialerne, blev Sund- 

nr. 09/2012 • 31 

Fokus på fysisk træning 

Det er vigtigt at sætte medarbejderne i stand til selv at 

forebygge og have deres egne, lokale tiltag 

hedstjenesten sammen med arbejdsmiljøorganisationen 

enige om, at det 

var værd at sætte fokus på. Vores 

medarbejdere er fordelt ud på mange 

mindre, decentrale enheder, derfor er 

det ekstra vigtigt at sætte dem i stand 

til selv at forebygge og have deres 

egne, lokale tiltag. 

Hver anden offentligt ansatte 

har ondt 

Kampagnen Job og Krop sætter fokus 

på, hvordan man forebygger og håndterer 

smerter i muskler og led. Altså 

ondt i ryg, skuldre og nakke. 

Hver anden offentligt ansatte har 

oplevet smerter i ryg eller nakke inden 

for en periode på fire uger og flere end 

hver tiende oplever, at smerten er slem 

nok til at begrænse dem i hverdagen. 

Gør man ikke noget for at forebygge 

eller håndtere smerterne kan det 

føre til lang tids sygemelding og tab af 

livskvalitet. Tallene viser, at 25 pct. af 

det langvarige sygefravær i Danmark 

skyldes smerter og besvær i muskler 

og led. 

- Smerter i muskler og led er mere udbredt end først antaget, siger overlæge 

Bjarne Møller (th). Oversergent Jacob Ginnerup Knudsen (tv) er flådestationens 

kontakt til Videncenter for Arbejdsmiljø.

FORSIDEN 

21 

18 

Hvad er forskellen på at lede en deling soldater som officer og 

rollen som chef og leder i det civile erhvervsliv? Er der overhovedet 

en forskel? 

Et seminar på it-virksomheden ALOC satte fokus på 

ligheder og forskelle på at være leder i det civile erhvervsliv og 

i forsvaret. Omkring 45 erhvervsfolk med officersbaggrund og 

enkelte tjenstgørende officerer deltog. 

Læs side 9 - 11 

Foto: Morten Fredslund 

Når en soldat bliver såret, er de første 10 minutter afgørende 

for at redde personens liv. Balkan, Irak og Afghanistan 

har gjort danske soldater til eksperter i at redde såredes liv, 

og derfor besøger civile forsvaret for at forbedre indsatsen 

i de hæsblæsende minutter. Danske Officerer var med på 

Flyvestation Skalstrup. Det var Laerdal Medical, der stod 

bag konferencen „Skandinavisk SUN2012“ konference for 

ansatte i den nordiske sundhedssektor, som fandt sted 26.- 

28. september i år. Den var arrangeret i samarbejde med 

DIMS og Forsvarets Sundhedstjeneste. 


Foto: FSU 

Efter en officersuddannelse i 90‘erne, en bachelor i 

økonomi og en række år i det private erhvervsliv er 

HOD-medlemmet Nikolas Kühn Hove tilbage som 

sektionsleder i Beredskabsstyrelsen. Netop nu er han i 

gang med at gøre katastrofeeksperter til katastrofeledere. 

Deltagerne kommer fra de Balkan-nationer, der 

ikke er medlem af EU. Uddannelsen er finansieret af 

EU, og forløbet strækker sig over halvandet år. 


Foto: Steen Ramsgaard 

09 

„Budgetanalysen er ikke en analyse, men en samling postulater“, skriver HOD i sine 

bemærkninger til budgetanalysens personelrelaterede områder. Med baggrund i budgetanalysen 

kan ingen danne sig et indtryk af realismen i de postulerede provenuer, 

idet forudsætninger m.v. er ukendte. 

HOD‘s sekretariat har udarbejdet en række bemærkninger til især Budgetanalysens 

personelrelaterede områder. 

Budgetanalysen hedder officielt „Effektiviseringer og bedre økonomistyring – Afrapportering 

af budgetanalyser af forsvaret“. Det er Udvalget for analyser af forsvaret, 

der står bag denne analyse, som hviler på to ben: Dels en række effektiviseringer i 

Forsvarets Materieltjenestes struktur, som – HOD bekendt – er langt fremme mod implementering, 

og dels en række vilkår for ansættelsen i forsvaret. Faktisk ændres helt 

grundlæggende på løn- og ansættelsesvilkårene for det fremtidige officerskorps. 

Læs HOD‘s bemærkninger side 12 - 17. 

Foto: Polfoto 

Udsendes af: 

P.J. Schmidt Portoservice 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

MASKINEL MAGASINPOST 

Vedr. adresseændringer kontakt 

venligst HOD’s sekretariat 

Olof Palmes Gade 10, 

2100 København Ø 

Mail: hod@hod.dk 

ID. NR.: 42280

2. del - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?