Habermas og Kant.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

tematiseres, så de deltagende i samtalen ud fra et hypotetisk synspunkt kan vurdere, om den fordring, proponenten har opstillet, skal vedtages eller ej. (ibid.:52). -‐ Argumentet skal være overbevisende i sig selv og hvile på gyldighedsfordringerne (U) og (D). Dermed skal argumentet være middel til en intersubjektiv anerkendelse af enighed, hvormed mening transformeres til viden (ibid.: 53). Således svarer Habermas på sit eget spørgsmål om, hvad der gør et argument stærkere end et andet, nemlig ved at den fælles forståelse hviler på en fælles konsensus. 3.5 Opsummering: Der er nu blevet redegjort for, hvordan Habermas omskriver Kants kategoriske imperativ til et universaliseringsprincip, der gælder som en af grundpillerne for den kommunikative handlen. Efterfølgende blev det gennemgået, hvordan den kommunikative handlen i praksis bør forholde sig i en intersubjektiv praksis for ikke at virke umoralsk. Dette sker ved en åben og fair argumentation, hvor det er den fælles konsensus, der stræbes efter, frem for teleologisk egenvinding. Dermed er det nu relevant kritisk at diskutere Habermas teori og overveje dens svagheder. 4.1 Kritik af Habermas Habermas tager selv forskud på kritikken af den kommunikative handlen, da han er klar over, at den kan virke utopisk. Men argumentet er her, at man som ’kompetent’ taler, i det øjeblik argumentationen påbegyndes, må finde en vis grad af opfyldelse af disse krav, hvormed de fungerer som idealer, som den praktiske handling bør stræbe imod og bør tilstræbe i så høj grad som muligt (Habermas 1996a: 52, 142). Axel Honneth (1949-‐), som er Habermas efterfølger på Frankfurt Universitet, har i teksten moralbevidsthed og socialt klasseherredømme (1990/2009) fremlagt nogle kritikpunkter af Habermas teori om kommunikativ handlen. Honneth starter dog ikke, som Habermas ville forvente, ved teorien som ideal, men tager i stedet fat i begrebet ’den kompetente taler’. Hvor Habermas bygger sin teori på et kantiansk grundlag, hviler Honneths kritik på et hegeliansk grundlag, hvor han belyser samfundsforhold ud fra en magtbaseret herredømme teori (Honneth 2009: 63). Honneth beskriver kritikken således ”Habermas implicit må ignorere hele 10
det moralske handlingspotentiale, som ikke er blevet formuleret som udarbejdede værdidomme, og som alligevel legemliggør sig i kulturelt kodede kollektive protestaktioner eller blot i en >sædelig misbilligelse< (Honneth 2009: 54). Pointen er her, at Habermas igennem sin kommunikative teori overser de ikke-‐udtalte værdidomme, hvis udtryk i stedet kommer til udtryk i en gruppe-‐handling betinget af moralske følelser (ibid.: 55). Disse handlinger vil således synes at mangle en normativ-‐praktisk hensigt og retning, som yderligere bliver sværere at indramme, da den politiske organisation i disse sociale lag ofte er varierende (ibid.: 60). Ydermere gælder det, at de laveste klasser ikke har nogen forestilling om, hvordan et samfund kan være retfærdigt, sådant som det kan formuleres kommunikativt i de højere klasser i form af et ideal. De lavere klasser savner rent praktisk evnen til at kunne kommunikere på det plan, Habermas forestiller sig, når han opstiller præmisserne for den kommunikative handlen. Fordi de lavere klasser befinder sig i hverdagsrutiner, hvor der ingen tvang er til at afpersonalisere egne handlingsnormer – og dermed sætte sig selv i den neutrale position, der gælder i (U) (ibid.:57). Ligeledes forventer man ikke i de højeste klasser, at de dårligt kvalificerede erhvervsgrupper bidrager til den samfundsmæssige ordens moralske dimensioner, da de netop ikke besidder, hverken den sproglige eller kulturelle kode 11 til at begå sig på dette niveau. Honneth belyser, hvordan de øvre klasser, i henhold til at reproducere de sociale klasseforhold, har brug for at kunne legitimere den sociale orden, mens de laveste klasser på ingen måde føler sådanne behov (ibid.: 59). Dette forstærkes igennem systematiske udelukkelsesprocesser i de kulturelt bærende systemer, bl.a. uddannelsessystemet, hvorigennem de laveste klasser bliver afholdt muligheden for at tilegne sig kompetencer til at udtrykke deres handlingsnormer verbalt, hvorved de ikke kan sætte dagsorden for selve samfundsstrukturen som sådan (ibid.: 63). Dertil kommer, at de herskende klasser igennem samfundsstrukturen fordrer en øget individualisering og konkurrencementalitet i samfundet, hvorved faren mindskes for ”en kommunikativ forståelse omkring fælles gruppe-‐ og klassespecifikke uretserfaringer…” (Honneth 2009: 63). Opsummerende kan Honneths kritik siges at kritisere Habermas for at overse både de herredømmestrukturer, der findes i samfundet, samt den socialt forvredne inkompabilitet i 11 Her refereres til Bourdieus habitus og kapitalformer, der giver individet nogle omgangs-‐, sprog-‐ og netværksmæssige redskaber til at begå sig i forskellige sociale klasser (Mathiesen i Larsen et al: 221f, 295f) 11
Page 1 and 2: 1.1 Formål Denne opgaves formål e
Page 3 and 4: ”jeg skal aldrig handle anderlede
Page 5 and 6: fra, at der findes sandhedsanaloge
Page 7 and 8: Habermas deler ifølge ovenstående
Page 9: gyldighedsfordring. (Habermas 1996a

Habermas og Kant.pdf - sociologisk-notesblok

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?