Habermas og Kant.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

livsverden at inkorporere begge perspektiver i teorien om den kommunikative handlen, dog med visse forbehold. 3.2.1 System Med begrebet system bliver struktur-‐teorien 10 imødekommet, da Habermas mener, at der her -‐ i strukturerne -‐ foregår handlinger, der ikke er underlagt nogen begrundelsestvang, og dermed foregår kommunikationsløst. Sådanne strukturer kan være det økonomiske system, hvor aktøren ikke er underlagt et krav om at begrunde sine handlinger, men i stedet handler ud fra et teleologisk perspektiv (Eriksen et al 2003: 134). Denne form for handlingskoordinering gør, at aktører slipper for en stor mængde kommunikation, fx når man køber ind i et supermarked, så slipper man for at skulle definere kommunikativt, hvad den enkelte vare er værd og derefter beslutte, hvad den skal koste (Andersen i Andersen et al 2007: 373). Disse handlinger foregår i en verden ved siden af den sociale, hvor handling koordineres ud fra det talte. 3.2.2 Livsverden Livsverden kommer derimod til at fungere som en overordnet forståelseshorisont aktørerne ikke kan træde ud af. Livsverden er således en transcendental sfære bestående af sprog og kultur. Sprog og kultur bliver derved de medier, hvorigennem aktørerne kan kommunikere og opnå fælles indforståelse (Habermas 1996a: 293). Det vil sige, at det kun er med et fælles sprog og kultur, at samhandlen kan foregå kommunikativt. Netop sproget kommer til at spille en altafgørende rolle, da dette er et redskab hvormed en diskurs kan sættes. Dette vil blive behandlet i det følgende. 3.3 Argumentationens rolle For at kunne handle kommunikativt skal individer, der deltager i den praktiske diskurs, i livsverden, kunne koordinere deres handlen igennem argumentation: ”Et argument indeholder grunde som på systematisk måde er forbundet med en problematisk ytrings 10 Fx Talcott Parsons (1902-‐1979) teori: The structure of social action (1937). 8
gyldighedsfordring. (Habermas 1996a: 43). Dermed ligger der i argumentet en forventning om at kunne vende diskursen i forhold til argumentets indhold, således at der handlingskorrigeres ud fra et rationelt synspunkt. Aktøres rationelle ytringer kan altså forsøge at ændre en diskurs. Samtidigt skal denne ytring også fungere som mål for kritik, da man ved at ytre sig således også skal kunne argumentere for sin ytring. Når en ytring skal kunne kritiseres, må den have belæg for argumentationen i form af et rationale. Dette rationale er begrundet i erfaringen, da det netop er igennem læring, at rationelle ytringer kan forbedres, og derved også får sin styrke (ibid.: 44). Det er altså igennem argumentationen for den teoretiske diskurs, hvor kontroversielle sandhedsfordringer bliver afprøvet, at selve potentialet for at løse konflikter skal findes. I en normativ handlingskonflikt er det den, der handler indsigtsfuldt og ”anstrenger sig for upartisk at vurdere striden ud fra moralske synsvinkler og for at bilægge den på en kosensuel måde”, der kan løse konflikten. Hvilket med andre ord vil sige, at man ved at anvende gyldige normer (jf. (D)) igennem argumentationen kan løse konflikten ved at opstille et forslag, som alle deltagende i diskursen ville kunne acceptere (U) (ibid.:44f). Argumentationens rolle er således helt central for den kommunikative handlen, men hvordan skal et argument i praksis fremføres blandt diskuterende aktører? Dette er hvad næste afsnit skal klargøre. 3.4 Den ideelle samtale Habermas stiller sig selv spørgsmålet; ”hvad gør nogle argumenter, og dermed nogle grunde, som på relevant måde relateres til gyldighedsfordringer, stærkere eller svagere end andre argumenter?” (Habermas 1996a: 52). For at forklare dette fokuserer Habermas på tre aspekter i den argumentative tale. Habermas opstiller de bevæggrunde, der bør findes som rationelt grundlag for at argumentere i en samtale: -‐ Argumentationen skal kunne fungere som en proces, der under ideale betingelser beror på en herredømmefri kommunikation, dvs. at alle deltagere anses som symmetriske (ens) og ikke fungerer under anden tvang end det bedre argument (Habermas1996a: 52). -‐ På baggrund af denne herredømmefri dialog vil der opstå en værdig arbejdsdeling mellem proponent og opponent, hvor gyldighedsfordringen, der er blevet problematiseret, skal 9
Page 1 and 2: 1.1 Formål Denne opgaves formål e
Page 3 and 4: ”jeg skal aldrig handle anderlede
Page 5 and 6: fra, at der findes sandhedsanaloge
Page 7: Habermas deler ifølge ovenstående
Page 11 and 12: det moralske handlingspotentiale, s

Habermas og Kant.pdf - sociologisk-notesblok

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?