Sol - Sommer og Strynø - Ældre Sagen

Sol - Sommer og Strynø
Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen
Formiddagskaffe, i solskin og frisk østenvind, med rundstykker
serveret på en ladvogn på Rudkøbing havn.
Egtved. Så kom sommeren endelig.
Høj solskin, det hele er
grønt og buskene blomstrer.
Det samme gjorde humøret på
de 46 medlemmer af Ældre Sagen
der mødtes på parkeringspladsen
ved Roberthus. De havde
alle meldt sig til Ældre Sagens
ekstra tur til Strynø. Nærmest
på klokkeslæt, det vil sige
klokken halv otte, startede
Svend sin bus og man rullede af
sted mod det Sydfynske Øhav.
Eva Blok Nielsen, der er formand
for Ældre Sagen i Egtved,
bød velkommen og præsenterede
Børge Lund fra DGI,
som Ældre Sagen samarbejder
med om turene til De Danskes
Øer.
Turen gik tværs over det smukke
og blide Fyn, videre over
Tåsinge til Langelands hovedstad
Rudkøbing. Vinden var
frisk fra sydøst, og formiddagskaffen
blev nydt stående ved et
par ladvogne, der stod på kajen.
Ti minutter over 10 stod færgen
”Strynboen” ud af færgelejet.
Undervejs kunne man nyde synet
af den smukke bro over til
Langeland, eller se nærmere på
en båd som med lavere hastighed
var på vej, ingen ved rigtig
hvorhen. En frisk tur over det
Fynske øhav endte i det lille
færgeleje på Strynø.
Ildsjæl
I et humør, der svarede til solskinnet
tog naturvejleder Rikke
de Neergaard imod. Hendes
glade fortællinger om Strynø og
dens godt 217 indbyggere, heraf
50 børn, var starten på en tur
rundt i Strynø by, en lang, men
spændende tur. Det største indtryk
gjorde måske klokkefrøerne,
der holdt bryllupsfest i dammen
foran Levinsens Hus midt i
landsbyen. Frugtbarhedsymbolet,
Majstangen var rejst ved
landsbyens købmandsforretning.
Det blev en meget lang tur til
Broen over til Langeland er et imponerende syn.
fods, landsbyen var noget større
end mange havde forventet. Ind
imellem var der smukke bindingsværkshuse,
som man måtte
stoppe op og beundre. Andre
huse kunne bruge en kærlig
hånd. Haverne på øen var for de
flestes vedkommende ikke no-

Der blev fotograferet ivrigt under
hele turen. Her er det et
par kvindelige deltagere der er
i færd med at fotografere indsejlingen
til færgelejet på
Strynø.
get Søren Ryge ville bruge meget
tid på.
Kirken på Strynø var ganske
imponerende, set på baggrund
af et indbyggertal på ca. 217.
Rikke fortalte, at kirken engang
var sognekirke for øens 800
indbyggere. Kirken hørte under
godset Hvidkilde ved Svend-
Altertavlen i Strynø Kirke
borg. På kirkens hjemmeside
kan man læse følgende:
”Strynø Kirke er opført i 1867
af baroniet Lehn (med hovedsæde
på Hvidkilde ved Svendborg)
ved arkitekterne Vilhelm
Dahlerup og Ove Petersen og
består af kirkeskib med tresidet
afsluttet kor og vesttårn med
forhal. Våbenhuset er eneste
bevarede levn af den gamle kirkebygning.
Kirken er bygget på
grunden og resterne af den
gamle kirke fra 1500-tallet.
Fra kirken gik det tilbage til
museet og Smakkecentret. Her
havde selskabet haft lejlighed
til at kigge på et meget lille
skibsværft, der bygge smakker.
Naturvejleder Rikke de Neergaard.
En ildsjæl der elskede at
fortælle om ”sin” ø.
Vi fandt følgende beskrivelse af
skibstypen i Gyldendals Stor
Leksikon: ”smakke, bæltsmakke,
mindre hollandsk skibstype;
i Danmark egentlig blot betegnelsen
for et firkantet sprydsejl,
men også brugt om de klinkbyggede
og spidsgattede både, som
blev anvendt til fiskeri og trans-
port, især i Lillebælt og syd for
Fyn. Disse to- eller tremastede
både havde et smakkesejl på
hver mast; sejlene var ofte af
forskellig størrelse, og ved tiltagende
vind kunne man lægge et
eller to af dem ned eller bytte
om på dem.
En lidt hård tur
Turen rundt på Strynø sluttede
med en noget bumpende tur på
en stiv landbrugsvogn forspændt
en traktor. Der faldt en
bemærkning om, at formanden
for teknisk udvalg i kommunen
med sikkerhed ikke boede på
øen. På turen blev der gjort
holdt ved Strynø Mølle. Informationerne
om møllen, der blev
givet af traktorføreren, mere
eller mindre forsvandt i vinden,
derfor dette uddrag af møllens
historie hentet på internettet: ”
Strynø Mølle er opført 1832.
Det er en ottekantet jordhollænder
(bakkemølle) med undermølle
i kampesten. Overmøllen
er i træ, beklædt med
brædder og tagpap yderst. Hatten
er bådformet ligeledes i træ
Møllen på Strynø er i dag et
sommerhus. Den megen tjærepap
gør, at ejerne ikke må bo i
møllen men bor i en hytte ved
siden af.

med pap og vingerne er med
sejl. Der er spor efter en vindrose,
men møllen har i stedet
fået monteret en krøjebjælke
igennem hatten.
Møllen er bygget som kornmølle
og var i drift indtil 1967.
Endnu en stormflod med dertilhørende
oversvømmelse fik
mølleren til at bygge en ny og
moderne mølle nogle hundrede
meter oppe ad Møllevejen.
Møllen blev fredet i 1984, og er
løbende blevet restaureret, bl.a.
har den fået nye vinger.
Strynø Mølle er speciel ved at
være opført på stranden, lige
ned til vandet. Hertil sejlede
bønderne fra de omliggende
øer med deres korn. Fra stranden
ind igennem møllebakken,
findes der en nu tilmuret
"sluse". Igennem denne kunne
man bære sækkene ind i undermøllen,
hvorfra de blev hejst op
på kværnloftet.
Strynø Mølle er privatejet, og
der er ikke adgang for offentligheden.
På landet
Hjemturen gik forbi Landet kirke
og kirkegård, hvor Elvira
Madigan (Hedvig Jensen) og
Greve Sixten Sparre ligger begravet,
kærlighedshistorien der
endte så tragisk med at de to
begik selvmord. Præsten ved
Landet Kirke Johanne Sloth,
fortalte levende om kirkens historie.
Da Deres udsendte ikke
kunne nå at fange de mange
oplysninger er de derfor hentet i
DEN STORE DANSKE udsendt
af Gyldendal, og det lyder
således: ”Landet Kirke, kirke på
Tåsinge, viet til Sankt Jørgen.
Skib, kor og apsis stammer fra
romansk tid, og i murene ses
flere romanske billedkvadre,
bl.a. med fremstilling af en løve.
Den fornemme indgangs-
Et kig ind i smakkeværftet, hvor man stadig bygger nye smakker,
men tjene på det, kan man ikke.
portal fra sydmuren blev i 1891
flyttet om i vest inde i tårnet fra
1600-tallet, hvis nederste del nu
fungerer som våbenhus. Portalens
tympanon har en fremstilling
af den tronende Kristus, og
på siderne er bevaret to relieffer
af en løve og en kentaur; en
afbildning af kentauren pryder
den gangbare danske 50kroneseddel.
Altertavlen med
Jesu korsfæstelse er fra Lucas
Cranach d.æ.s værksted (ca.
1540) og kom først i 1831 til
kirken fra Valdemars Slot. I
koret er der fragmentariske
kalkmalerier fra 1200-1250.
Det mest imponerende på kirkegården
var den kæmpe, omkring
400 gamle eg, der skyggede
over de to elskendes og to
faldne britiske besætningsmedlemmer
grave.
Dagen sluttede med en middag
i Brejninge Mølle. Om den lyder
historien: Bregninge Mølle,
skriver sin historie 300 år tilbage,
nærmere bestemt den 10.
August 1711, hvor Niels Juels
til Valdemar Slot, giver møller
Niels Hansen fæstebrev på møllen,
der ligger på Bregninge
Højmark med tilhørende hus,
mod at betale 20 rigsdalere årligt
til herskabet.
Som det sikkert fremgår, så er
møllen i dag restauration. Inde i
møllen er det gamle træværk et
imponerende skue. Fra 1. salen,
hvor restauranten ligge er der
en glimrende udsigt over farvandet
omkring Tåsinge.
Der var blevet annonceret kalvesteg.
Nok en lille fejl, for
middagen bestod at svinekam
stegt som vildt, med tilbehør,
herlig spise, vel tillavet. Desserten
bestod af is. Man kunne
næppe ønske sig en bedre afslutning
på en vellykket dag.
På ved ind i Egtved by kunne
Eva sige tak til alle, og nærmest
på aftalt tid, bakkede Svend
bussen ind på pladsen ved Roberthus.
De øvrige billeder
fra turen følger på
de næste sider.

Vi måtte vente en rum tid
inden det blev muligt at
tage dette billede af en
smakke underygning. Men
sådan ser den ud inden
bordplankerne er blevet
lagt på spanterne.
På vejen op mod Strynø by kunne
man nyde synet af en stor flok svaner,
der svømmede rundt ved lystbådehavnen.
Dammen foran Levinsens
Hus, hvor klokkefrøerne
holdt bryllupsfest, noget
der gjorde stort indtryk de
besøgende fra Egtved.

Strynø har grund til at sætte en majstang op. Den er frugtbarhedsymbol,
med 50 børn ud af 217 indbyggere kan man kun
medgive, at Strynøboerne har god ret til at stille majstangen op.
Et lille ”dukkehus” med
dam foran, fyldt med klokkefrøer.
Det var et smukt syn
og en ganske særlig, men
ikke særlig smuk lyd, Frøerne
præsterede. Til gengæld
kunne man nyde duften af
syrenerne som stod i fuld
flor.

Landet Kirke på Tåsinge.
Bindingsværksidyl på
Strynø.
Elvira Madigan
(Hedvig Jensens)
Og løjtnant Sixten
sparres grave
på Landet Kirkegård
på Tåsinge.
Elskoven der
endte i en tragedie
med deres
selvmord trækker
hvert år tusinde
af besøgende til
deres grave.

Indi og udenfor findes der fine granitarbejder. Her den ”nye”
indgang gennem tårnrummet som har denne fine typanon over
indgangsdøren.
To britiske besætningsmedlemmer fandt deres sidste
hvilested på Landet Kirkegård. I år fløj et Lancaster
III Bombefly hen over gravene som Storbritanniens
hilsen til dem der betakte den højeste
pris i kampen mod Nazityskland.