Download PDF - WebProof

viewer.webproof.com

Download PDF - WebProof

LEDELSE I SUNDHEDSVÆSENET

TEMA: LØNFORHANDLING

Får du, hvad du er værd?

12

4 – DECEMBER 2012

VI HAR LÆRT AF KRISEN

Direktøren for Nimbus Film fortæller

28

RUNDT OM ØSTERS

Stenaldermad med sideeffekt

43


2

Sådan vælger du et headset

10

INDHOLDSFORTEGNELSE

5 HVILKET KURSUS VIL DU HAVE?

Guide til tre anderledes kursuscentre

6 AKTUELT

Læs om Lederforeningens temadag,

Generalforsamling og meget andet

10 SE, UDEN HÆNDER

Hvordan vælger du bedst et håndfrit headset?

12 EN DAG I LEDERFORENINGEN

Reportage fra en hæsblæsende dag i Lederforeningen

18 KRONIK: SKRIV, SKRIV, SKRIV

Sæt vidensdeling af sygeplejefaglige

forskningsresultater på dagsordenen

20 VÆRKTØJSKASSEN: FÅ EN SMART

SMARTPHONEPOLITIK

Hvordan du bedst får fælles regler for brug af

smartphones i arbejdstiden

22 TEMA: LØNFORHANDLING

Læs, hvorfor det er vigtigt at kræve en ordentlig løn.

Hør, hvordan andre har gjort og få tips til forhandlinger,

der giver gode resultater

12 21 38

I hælene på formanden Smartphones på arbejdspladsen? Franske forhold

32 FRA BØDDEL TIL MOTIVATOR

Portrætinterview med Birgitte Hald, direktør for

Nimbus Film

35 LÆRING SOM EN AKTIV PROCES

Uddrag af ny ledelsesforskning

36 RUNDT OM ØSTERS

Alt hvad du vidste, og måske ikke vidste, om

sæsonens toskallede skaldyr

38 FRANSKE SYGEPLEJERSKER SLÅS FOR

ANERKENDELSE

De kæmper stadig med mange fordomme om

sygeplejefaget i Frankrig. Men nu er de begyndt

at sige fra, og det giver resultater

42 NYT OM NAVNE

Jobskifte, udnævnelser og fratrædelser. Følg med i,

hvad der sker blandt de ledende sygeplejersker.


SILENTIA SKÆRMSYSTEM

Optimal hygiejne & eksibel funktion

Book tid for en

GRATIS FREMVISNING

hos jer af en Silentia foldeskærm

på telefon 39 90 85 85

eller mail info@silentia.dk

Let at rengøre

Let at folde sammen og trække ud

Mobil eller fast monteret

Silentia foldeskærme er svaret på de krav, som stilles

til afskærmning indenfor sygeplejen. Systemet er godt

gennemtænkt, eksibelt i monteringen og kan tilpasses

ethvert patientrum. Du får et godt overblik over stuen,

ligesom patienternes privatliv sikres.

Silentia’s foldeskærme er lette

at holde rene, lukker ikke lyset

ude og har et ot design.

SKÆRMER AF UDEN AT LUKKE INDE

SILENTIA APS – TEL: 39 90 85 85 • FAX: 72 62 31 00 • INFO@SILENTIA.DK • WWW.SILENTIA.DK

FORKANT NR.4 2012

3

hstd


4

LEDER

HVIS DE LEDENDE SYGEPLEJERSKER VAR EN BIL

For et par uger siden var jeg en del af en konference om ledelse

og velfærdsteknologi.

Et af indslagene handlede om evaluering af velfærdsteknologien,

og blandt så meget andet interessant gav oplægsholderen

et eksempel på det geniale ved opfindelsen af bilen – men at den

kun var genial sammenholdt med udvikling af vejnet og opfindelsen

af asfalt, for uden veje er bilen jo ikke anvendelig.

Det førte mine tanker mod de mange ændringer af ledelsesstrukturerne,

der foregår rundt omkring på landets hospitaler og

indenfor det kommunale område. Vi er i Lederforeningen dybt

involveret i de fleste, fordi det er vigtigt, at lederne får deres ønsker

opfyldt, i det omfang det overhovedet kan lade sig gøre.

Men lederne er udsat for en strukturændring, der siger sparto.

Der skal ledes på andre måder, og der stilles større og større krav

til kreativitet og ledelsesevner. For ikke at tale om, at der mange

steder tales om direktioner og enorme ledelsesområder.

Det var hér, jeg fik associationen til det med biler og veje. For lige

nu laves der om og stilles krav – men det giver ikke nødvendigvis

mening for lederne, og jeg skal hilse og sige, at nogen har glemt

at tænke ordentlige løn- og arbejdsvilkår ind for de ledende sygeplejersker.

Så hvis ledende sygeplejersker er bilen, så vil jeg

anbefale arbejdsgivere og politikere i både regioner og kommuner

at få anlagt nogle ordentlige veje!

Løn og vilkår forhandles som bekendt både lokalt og centralt –

lokalt sidder vi og prøver at få alle de nye ledelsesvisioner omsat

til anerkendelse, rimelige løn- og arbejdsvilkår, hvor både ledelse

og faglighed honoreres.

Men ofte støder vi på, at de centrale overenskomster fortolkes

meget forskelligt, når de bruges i det lokale led. Det er Lederforeningens

klare holdning, at lønudviklingen for ledere er fastsat i

gammeldags rammer og tænkning, set i lyset af de krav der stilles

til ledere i sundhedsvæsenet anno 2012. Derfor er det særligt

vigtigt for os, at der gøres noget aktivt ved disse forældede

systemer ved de centrale overenskomstforhandlinger i 2013.

Når du læser denne leder, er kravudveksling mellem arbejdsgiver

og lønmodtagerorganisationerne lige sket. Eller med andre

ord, startskuddet til OK13 har lydt. Du kan følge mere med på

www.dsr.dk om OK13.

Til slut vil jeg sige tak for endnu et år med Lederforeningen – tak

for stor opbakning, et stort engagement og skønne debatter

gennem året. Tak for det netværk, der er opstået i forbindelse

med alle ledelsesstrukturændringerne. En særlig tak til pionererne

iblandt jer: De valgte leder-TR’er. Husk at støtte dem og at

bruge dem!

Rigtig glædelig jul og ønsket om et fantastisk godt nytår.

Irene Hesselberg

Formand for lederforeningen i DSR


HVILKEN KONFERENCE VIL DU HAVE?

AF LONE NØRGAARD MØLLER, SYGEPLEJERSKE, MPM

Sov i tipi, kig på arkitektur eller få ordnet fødder af fisk. Der er mange måder at holde

konference på, og her er tre af de mere opsigtsvækkende:

AKTIV

PÅ GL. BRYDEGAARD

På Sydfyn kan du virkelig få fysisk gang i

dit kursusophold. Kursisterne kan sejle i

kajak, bade i udendørs stjernebad eller

overvære et foredrag i en tipi. Der er også

mulighed for at leje et eventfirma, som arrangerer

rollespil a la middelalderen. Er

det for meget, kan man også blot vælge at

afholde et kursus i meget fredfyldte og

smukke sydfynske omgivelser.

Her er 26 værelser og alle nødvendige

konferencefaciliteter: Trådløst internet,

projektor og flipover.

Der findes tre kursuslokaler. De to store

lokaler kan rumme mellem 30-50 personer

pr. gang (afhængigt af bordopstilling),

og et mindre kan rumme ca. 12 deltagere.

Og der er hjælp til opstilling af computerudstyr,

netopkobling og PowerPoint præsentation.

Priser:

Dagsmøder 9-16, 500 kr. pr. person

Dagsmøder 9-21, 700 kr. pr. person

Priserne er inklusive fuld forplejning og

opkobling til trådløst internet.

Kontakt: info@gammelbrydegaard.dk

ÆSTETISK

PÅ UTZON KONFERENCE CENTER

Bevæger man sig i retning af Aalborg, kan

man holde en kursusdag i æstetiske rammer.

I Aalborg kan man leje sig ind i arkitekturens

verden. Til ære for bysbarnet Jørn

Utzon har man på en central plads i Aalborg

opført et udstillings- og konferencecenter,

der bl.a. rummer de seneste nyheder

om design og arkitektur samt muligheden

for selv at bygge Sydneys Operahus

– i legoklodser. Der er mulighed for at

leje sig ind i forskellige størrelser af lokaler,

fra 20 op til 150 personer, f.eks. i det

Obelske Auditorium, der har udsigt over

Limfjorden og havnepromenaden. Der er

mulighed for at holde arrangementer i

auditoriestil med plads til 104 personer på

mobile stolerækker, og yderligere stole

kan placeres, så der i alt kan være 150 personer.

Teknisk udstyr: Projektor, mikrofoner

og trådløst internet. Mulighed for

mørklægning samt teknisk assistance.

Pris for leje af lokalerne svinger fra 1.500

op til 12.000 kr. pr. dag, afhængigt af lokale

og mødets længde. Forplejning er ikke

inkluderet og skal bestilles separat, og

der er ikke mulighed for overnatning.

Kontakt: gbm@utzoncenter.dk

LUKSUS

PÅ KELLERS PARK

Vil man virkelig forkæle sig selv og sine

medarbejdere, kan det lade sig gøre på

Kellers Park ved Vejle.

Stedet lægger stor vægt på sund kost,

både til aftenens trerettersmenu, men

også ind imellem foredragene, hvor man

kan støtte sin glukosebalance med såkaldte

WakeUps, forarbejdet på baggrund

af frugter og årstidens grønsager.

Trænger tæerne til at blive frisket op, findes

der en fiskespa, man kan stikke fødderne

i. Er man mere til vand og horisont,

kan der padles i havkajak på Vejle Fjord, og

sidst på dagen kan man hvile hjernen i et

relaxrum, hvor man kan meditere og få let

massage.

Der er også mulighed for spa, sauna,

mountainbikes, GPS-løb, fitness og golf.

Kellers Park var oprindeligt en institution

for mennesker med mentale handicaps og

blev opført i 1898-1901. I 1990 blev institutionen

nedlagt, og bygningerne solgt til

hotelkæden Comwell.

Priser: Dansk Sygeplejeråd har en specialaftale

med Comwell-hotellerne. Her er mulighed

for overnatning, og alt teknisk udstyr

er tilgængeligt, inklusive gratis internet.

Kontakt: hotel.kellerspark@comwell.dk

FORKANT NR.4 2012

5


6

GENTÆNK FAGBEVÆGELSEN

”Vi skal gentænke fagbevægelsen i forhold

til lederne. For lederne er både ledere,

men de er også medarbejdere.”

Med de ord åbnede Irene Hesselberg for

en halvdagsdebat om fremtidens fagbevægelse,

som Lederforeningen havde indkaldt

til i det midtfynske, torsdag den 11.

oktober.

To oplægsholdere var inviteret til at give

deres bud på, hvordan de så på det fremtidige

samarbejde med de faglige organisationer

for ledere.

Først på podiet var Lotte Pedersen, kontorchef

i Danske Regioner. Især hendes

bemærkninger om, at løn i princippet skal

gives efter kompetencer, blev lynhurtigt

mødt af spørgsmål fra salen. For ud fra

hvilke principper skal lønnen så sammensættes

til de ledende sygeplejersker?

”Deri ligger en lokal vurdering af, hvilke

kompetencer der skal honoreres,” svarede

Lotte Pedersen.

Hun blev efterfulgt af Mik Dalsgaard Andreassen,

souschef i Kommunernes

Landsforening.

HVILKEN FAGBEVÆGELSE FOR

LEDERE?

TEMATORSDAG GAV

GOD DEBATAF SIMONE HAHNE, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER

”Antallet af sygeplejefaglige ledere falder.

Andre grupper er også gode ledere. Derfor

er I nødt til at forklare os, hvordan og hvorfor

den sygeplejefaglige baggrund er en

styrke,” opfordrede han.

Over frokost blev der bundet sløjfe på

debatten, hvor et kompetent panel bestående

af Poul Krogstrup, sekretariatschef i

Skolelederforeningen, Morten Eiler Hansen,

konsulent i Lederforeningen i BUPL,

samt Lone Winther Jensen, formand for

Chefforeningen i FAS, tilsammen gav deres

bud på, hvordan en fornuftig fagbevægelse

for ledere kan se ud i fremtiden.

LEDERFORENINGENS

GENERALFORSAMLING 2012

I umiddelbar forlængelse af temadagen

afholdt Lederforeningen sin generalforsamling

med over 60 deltagere.

I Lederforeningens mundtlige beretning

lagde formanden bl.a. vægt på ledernes

ytringsfrihed samt situationen i kommuner

og særligt regioner i en krisetid med

besparelser og mange omstruktureringsprocesser

landet over:

”Det forventes, at lederne går forrest, er

innovative og både passer deres eget arbejde

og går aktivt ind i processen omkring

den fremtidige ændring, uden deres egne

vilkår er på plads. Derfor er det vigtigere

nu end nogensinde før, at lederne taler

sammen og taler deres egen sag også.

Samt, at der bliver valgt leder-TR´er alle

steder, sagde Irene Hesselberg bl.a. i forhold

til det fremadrettede arbejde var der

især fokus på følgende indsatsområder for

2012-2013:

• Ledende sygeplejerskers løn.

• Ledende sygeplejerskers arbejds-, ledelses-

og indflydelsesvilkår.

• Ledende sygeplejerskers position og interesser

i ledelse af sygeplejen og

sundhedsvæsenet.

• Udbredelse af leder-TR til hele landet.

På www.dsr.dk/lederforeningen kan du

læse mere fra dagen. Her finder du også

Irene Hesselbergs mundtlige beretning

samt Lederforeningens skriftlige beretning

2011-2012


HVAD TÆNKER DU OM

TEMADAGEN?

LENE HEINTZ EICHNER-LARSEN

AFDELINGSSYGEPLEJERSKE, OUH

ULLA BEBE KROG

OVERSYGEPLEJERSKE, SYGEHUS SØNDERJYLLAND,

SYGEHUSENHED AABENRAA

AKTUELT

”Jeg hæftede mig ved det, som Poul Krogstrup fra Skolelederforeningen

sagde: At i hans verden er de gode skoleledere dem, der

også tager sig tid til at gå ned i 5. b og kigge på eleverne. På samme

måde mener jeg, at man som sygeplejeleder kun kan involvere sig

i patienterne, hvis man har den rette sundhedsfaglige indsigt. Vi

bliver som ledere bl.a. målt på vores evne til at skabe social kapital,

og hvis den sundhedsfaglige ledelse mangler, falder medarbejdertilfredsheden.”

”Om selve temadagen kan jeg sige, at jeg godt kan lide den inspiration,

man får, og det indblik i, hvad der rører sig i organisationen

og i andre dele af samfundet.”

”Jeg kan godt lide at se, hvad der rører sig i Lederforeningen: Hvad

er det, der er fokus på? Formiddagens oplæg var måske lidt monofagligt,

jeg kunne godt have tænkt mig at se de ledende sygeplejersker

i et lidt større perspektiv. Som kommende centerchef for terapeuter,

læger og plejepersonale er det ledelse på den brede bane,

jeg er interesseret i.”

”Jeg kan godt lide idéen om at gentænke de faglige organisationer,

ikke som en ”classic” model, men som en dynamisk proces mellem

flere fagbevægelser. Jeg var meget inspireret af oplægsholderne,

det er første gang, jeg hører så skarp en udmelding om, hvordan

de tænker ledelse. Problemet, som de også selv sagde, er ligeløn

for lige arbejde. Den problemstilling er meget reel.”

FORKANT NR.4 2012

7


8

LEDER

– HVEM ER DU?

Lederforeningen i DSR har

fokus på dine vilkår som ledende

sygeplejerske. Vi

flytter grænser for dine løn

- og ansættelsesforhold og

dit fag. Vi er dagsordensættende

for din position i

samfundet som ledende sygeplejerske.

Hver dag er vi

der for at hjælpe dig som

medlem.

MEN

Alt dette - kan vi kun gøre,

hvis vi ved, hvem du er? Og

det sker kun, hvis du fortæller

os det. Jo mere vi ved, jo

mere kan vi gøre for dig

som medlem. Ved at opdatere

dine medlemsoplysninger

– mobilnummer,

mailadresse, arbejdssted -

kan vi holde dig ajour med

relevante nyheder og nyhedsbreve,

kurser, arrangementer

og meget mere.

Opdater dine medlemsoplysninger

via MIN SIDE på

www.dsr.dk/

lederforeningen

Log ind med din NemId

Har du spørgsmål, er du velkommen

til at kontakte

medlemsservice på 3315

1555 (tast 1).

OBAMACARE KAN FORTSÆTTE

De amerikanske sygeplejersker åndede lettet op, da Barack Obama blev genvalgt

som amerikansk præsident den 6. november i år. Som det fremgik af en

artikel i Forkant nr. 3/2012, afhang de omfattende amerikanske sundhedsreformers

fremtid i høj grad af, hvem der ville blive landets leder de næste fire år.

”The American Nurses Association ønsker præsident Barack Obama tillykke

med hans genvalg. Præsident Obama mener, ganske som vi gør, at sygesikring

er en rettighed, ikke et privilegium. Vi er derfor begejstrede for at fortsætte

samarbejdet med hans administration for at sikre, at millioner af patienter

fremover vil få adgang til en økonomisk tilgængelig sygesikring af højeste kvalitet.

Herunder adgang til en bred vifte af sygeplejeservices,” udtaler ANA’s formand,

Karen A. Dayley, i en pressemeddelelse.

CSR PRIS TIL PLEJECENTER

Gråsten Plejecenter vandt i år CSR People Prize,

skriver nyhedsbrevet Nyhedsinformation for Social-

og Sundhedssektoren. Prisen, der blev uddelt

for 13. gang i år, gives til virksomheder, som tager et

særligt socialt ansvar og uddeles af Virksomhedsforum for

Socialt Ansvar.

Dommerkomiteen valgte Gråsten Plejecenter for sit stærke samarbejde

med det lokale jobcenter om at stille praktikpladser til rådighed

for mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet. Derudover arbejder

plejecenteret målrettet mod, at praktikanterne bliver ansat efter

praktikperioden.

Plejecenteret, der tæller 60 medarbejdere, blev af dommerkomiteen

desuden fremhævet som en arbejdsplads med stor rummelighed,

hvor mennesker gennem arbejde får mulighed for at vokse sig større.

Ledelse og ansatte viser et imponerende engagement og tager et

stort socialt ansvar, hedder det bl.a. i nomineringen.

Læs mere om prisen på www.vfsa.dk


sforståelse

bejder i

åelse og

g

holde sig kritisk,

praksis.

rfaglige

d kolleger og

, samarbejde og

arbejdes med

æt i

g barrierer.

e tid

set dagsak-

lser

Borger og sundhed:

VIDEN TIL MERE

BORGER OG SUNDHED

TAK TIL FORKANTS LÆSERE!

MERE POWER TIL

USA’s LEDENDE

SYGEPLEJERSKER

Fusioner og sammenlægninger

KAN MAN BLIVE

LEDER FOR FOR MANGE?

TIPS TIL DEN GODE

ANSÆTTELSESSAMTALE

SOCIAL KAPITAL GIVER BONUS

I MIDTJYSKE PLEJEBOLIGER

NR. 3 • SEPT. 2012

Vi udsendte i begyndelsen af november

en læserundersøgelse om Forkant

på e-mail og via Lederforeningens

hjemmeside.

Vi har modtaget i alt 496 besvarelser,

og vi takker for hver og en af dem. Alle

data vil nu blive nøje studeret og efterfølgende

brugt til fortsat at forbedre

Forkant. Vi sender to nye run-

der undersøgelser ud over de kommende måneder og håber,

lige så mange vil give os feedback på magasinet og dets udvikling.

Blandt deltagerne i undersøgelsen har vi trukket lod om et

gavekort, og vinderen har fået direkte besked.

Husk, at vi til hver en tid gerne vil høre fra læserne med tips til

gode historier og emner til magasinet. Send dine forslag til

redaktionen på info@forkant-redaktion.dk

Hent inspiration og ny viden fra 21 danske forskere i kulturforskning, psykologi

og fi losofi . Masteruddannelsen bygger på deres tværfaglige forskning tilknyttet

Forskningscenter Sundhed, Menneske og Kultur (SMK)

Veje til at udvikle og forbedre kvaliteten af vort sundhedsvæsen.

Forandring af praksis gennem analyse, refl eksion og samarbejde.

Næste holdstart: September 2013

Ansøgningsfrist: 1. maj 2013

KLAPJAGT PÅ DE

KOMMUNALE CHEFER

Fra juli 2007 til juli 2012 er antallet af

kommunal- og fagdirektører faldet fra

836 til 445, ifølge Ugebrevet A4. Årsagen

kan findes flere steder. Strukturreformen

skrællede det første lag chefer

væk, og herpå fulgte finanskrisen med

tilsvarende krav om effektiviseringer og

besparelser. I artiklen gør en lang række

faglige lederorganisationer opmærksom

på, at den usikkerhed, de mange

fyringer har medført, på sigt kan medføre

en dårligere kommunal service.

Formand for de offentlige chefer i DJØF,

Henning Thiesen, siger i artiklen:

”Frygten er jo ikke fremmende for et

godt arbejdsklima, og det kan føre til en

nulfejlskultur, som bestemt ikke er hensigtsmæssig.

Hvor stor effekten er, kan

jeg kun gætte på, men man kan ikke afvise,

at det kan stå i vejen for en effektiv

udførelse af opgaverne i kommunerne.

Jo bedre et samarbejdsklima er, jo bedre

udføres arbejdet jo også.”

Master

i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Yderligere oplysninger om masteruddannelsen og SMK:

www.smk.au.dk eller ved henvendelse til Fagkoordinator, lektor Karen Munk (fi lkpm@hum.au.dk) eller Centerleder, professor Uffe Juul Jensen (fi lujj@hum.au.dk)

AKTUELT

FORKANT NR.4 2012

9


10

En mand. Han går hurtigt hen ad gaden,

snakker højt og lige ud i luften

med sig selv. På hans højre øre sidder

et stort, sort apparat og blinker med

en blå diode.

Er det også den slags, du tænker

på, når du hører ordet ”headset”? For

så slemt behøver det ikke at være. Der

findes alternativer, og nogle gange kan

det faktisk være smart at kunne tale i

telefon og stadig have frie hænder.

Forkant fortæller dig her, hvad du skal

kigge efter, hvis du vil købe et headset.

HVILKEN SLAGS?

Der findes overordnet tre forskellige

former for headset:

• Trådløs bluetooth – som er det lille

apparat, du sætter direkte i øret.

AF METTE REINHARDT JAKOBSEN, JOURNALIST

ILLUSTRATION: MATHIAS NYGAARD JUSTESEN

• Høretelefoner – som svarer til dem,

du lytter til musik med, men som

også kan have indbygget mikrofon.

Oftest med ledning.

• Speakerphones – som er en højttaler,

du kan have siddende på bilens

solskærm for eksempel.

De har alle fordele og ulemper, så du

er nødt til at tænke over, hvad det er,

du har brug for – er det til sport, transport,

på arbejdet eller over opvasken

derhjemme, du har mest brug for det?

LYDKVALITET

Lydkvalitet går begge veje: Både den

lyd, du hører, og den, din modtager

hører. Der kan være meget stor forskel

fra et headset til et andet, og groft sagt

er lyden ofte bedre, jo dyrere model

du vælger. Til gengæld har det ikke

nødvendigvis noget med størrelsen på

headsettet at gøre.

NOISE CANCELLATION

… er godt at have. Det betyder, at din

modtager ikke kan høre baggrundsstøj

og dermed ikke kan høre, hvor du

ringer fra: Om du kører på motorvejen

eller ringer fra et lokale med mange

mennesker. Teknologien er en ekstra

mikrofon, der opfanger al baggrundsstøj

og herefter filtrerer den væk, så

den ikke når frem til modtageren.

BATTERITID

Jo længere batteritid, jo nemmere gør

du livet for dig selv. Desværre er det

ofte ensbetydende med store, klod-


sede modeller, fordi de har plads til større batterier. Men

det er værd at sammenligne, når du står i butikken. Hvis

du vælger et headset med ledning, kommer du naturligvis

uden om dette problem.

OPLADNING

Tjek også opladningstiden. Nogle headsets er lynhurtige,

og så gør det ikke så meget, hvis batteritiden er lav. Andre

modeller kræver derimod timelange opladninger, og det

betyder et tab i mobilitet.

MED ELLER UDEN LEDNING?

Med ledning skal du blot sætte stikket i din telefon, så er

du i gang. Til gengæld har du mindre mobilitet, og lydkvaliteten

er ikke altid optimal.

Uden ledning skal du først ”parre” din telefon med

headsettet. Det er for det meste nemt, men kan være bøvlet

med visse modeller. Til gengæld får du en bedre lyd og

mere frihed, fordi du ikke behøver have telefonen inden

for ledningslængde.

RÆKKEVIDDE

Nogle trådløse headsets har en særdeles stor rækkevidde.

Så du kan lade telefonen ligge på dit skrivebord og bevæge

JABRA STONE 2 er et trådløst bluetooth

headset med mange fine detaljer.

Det vejer kun 7 gram og er virkelig

håndfrit, fordi det er stemmestyret.

Dvs. hvis telefonen ringer, kan du

sige ”answer” for at besvare opkaldet

eller ”ignore”, hvis du ikke vil tale.

Det tilhørende etui fungerer også

som en mobil oplader, så du nemt

kan transportere det rundt.

BOSE SIE21 Sport er et klassisk headset

med ledninger. Det er både sved- og

vejrbestandigt, da det især er designet

til at lytte til musik under sport, men

en indbygget mikrofon gør, at du

også sagtens kan tale i telefon, mens

du har det på. Det fås i grøn eller

orange, og du får en armholder til din

telefon med i pakken.

dig ud efter kaffe uden problemer. Men hvis du alligevel

gerne vil have din telefon på dig, behøver du ikke betale

for en stor rækkevidde.

KOMFORT

Det er desværre svært at prøve et headset før brug. Men kig

alligevel efter, hvordan det sidder fast på/i øret. Er der evt.

en lille krog, så det sidder bedre fast? Kan det passe sammen

med øreringe? Får man håret i klemme? Insister på,

at ekspedienten tager headsettet ud af emballagen i butikken.

For hvis det ikke passer ordentligt, får du det heller

ikke brugt.

UDSEENDE

Indrømmet, headsets er tit grimme. Nogle modeller er dog

kønnere end andre, men lad dig ikke forføre af et smart design.

Lydkvaliteten bør altid være det vigtigste, hvis du skal

få ordentlig glæde af dit headset.

KILDER: WWW.PCMAG.COM, WWW.JABRA.DK

Motorola TX 500 Bluetooth er en smart

lille højttaler, du klipser fast på for

eksempel bilens solskærm, og så kan

du føre din telefonsamtale via den.

Der findes mange lignende produkter

i handlen, denne her har et særdeles

levedygtigt batteri: 45 timers taletid

og 6 måneders standbytid. Så hvis du

nemt glemmer din oplader, er det en

god løsning.

IT

FORKANT NR.4 2012 11


REPORTAGE

en dag med

lederforeningen

09:58 Lederforeningens mødelokale,

Kvæsthuset

Dialekten i Christiansfeld, den seneste

episode af Greys hvide verden og togtrafikkens

forsinkelser. Smalltalken er i fuld

gang ved det ovale mødebord på 1. etage i

Kvæsthuset, hvor Irene Hesselberg har

indkaldt Sundhedskartellet og Lederforum

til en snak. Aarhus Kommune har indført

en ny ansættelseskategori, der hedder

”Teamleader”, og 68 af de 120 mulige

ansatte i kategorien er sygeplejersker.

Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd har omkring 4.200 medlemmer. Formand for dem

alle er Irene Hesselberg, og en grå mandag sidst i oktober med et tætpakket program

inviterede Forkant sig selv til en hæsblæsende tur i hælene på hende.

Derfor er en fælles forventningsafstemning

i forhold til lønniveauet i fokus for

Lederforeningen. Mødet er sat til klokken

10, men den københavnske morgentrafik

slår knuder.

10:11

TEKST: METTE REINHARDT JAKOBSEN • FOTO: JENS ASTRUP OG METTE REINHARDT JAKOBSEN

Den sidste deltager haster ind i lokalet.

”Det er helt vildt, så meget vejarbejde

der er,” puster hun og bliver mødt af forstående

nik hele vejen rundt om bordet.

Lederforeningen er triple-up med Irene

Hesselberg, chef for Ledelsescenter Bo

Christensen og ledelseskonsulent Birgitte

Villumsen. De har selskab af repræsentanter

fra Ergoterapeutforeningen, Danske

Fysioterapeuter, Lederforum og Kost

& Ernæringsforbundet. Stemningen er let

på overfladen, men alvoren i den underliggende

dagsorden lurer i alle hjørner af

lokalet.

”Vores dato for forhandlinger er den 31.

oktober. Det er sjovt nok halloween …”

lægger Irene ud.

FORKANT NR.4 2012


13


14

De øvrige deltagere griber taknemligt den

bemærkning, og et kort øjeblik flyver det

med forslag om at lade diverse drabelige

effekter indgå i mødet med kommunen.

Så retter Irene sig i stolen igen:

”Det handler altså om Sundhedskartellets

lederoverenskomst …”

Mødet er i gang.

10:49

Udkast til aftaler, fotokopier og notater

begynder at brede sig på den hvide bordplade.

Nogen har placeret en sort cykelhjelm

for bordenden. Stole rykkes tilbage,

ben strækkes ud, og fødder, både med og

uden hæl, vipper op og ned på linoleumsgulvet.

Et hoved kører rundt for at løsne

op i skuldrene.

”Vi er nødt til at tale os ind på, hvad det

er, vi vil med de her ledere,” siger en.

”Kommunerne må være villige til at betale

for fagligheden, ellers kan de ikke få

den,” kompletterer en anden.

”Grundlønnen skal afspejle de høje og

fine værdier, der er i at være leder,” siger

en tredje.

Stemningen er afventende. Der er

enighed om at være enige, men hvad

præcist folkene ved bordet er enige om, er

det sværere at få sat ord på.

11:20

Irene går til tavlen med en rød tusch. Rygge

retter sig, og øjne følger opmærksomt med:

”Der er noget, der er ens for alle… og så er

der noget, der er individuelt …” resumerer

hun, mens hun skriver.

Der sker noget med mødet nu. Der kommer

konkrete forslag, der kommer tal, der

kommer løntrin. Der bliver noteret og lavet

hovedregning og fulgt med på tavlen.

11:55

”Så skriver jeg på vegne af os alle sammen,

at vi gerne vil møde kommunens

krav om at være kreative og visionære …”

Irene konkluderer på mødet og kigger

spørgende rundt på deltagerne, der tilkendegiver

deres enighed med ord, nik

eller små tilfredse lyde, mens de pakker

notater i tasker og mapper. Mødet er slut.

12:08

”Du ka’ godt cykle, ikk’?”

Spørgsmålet kommer flyvende fra formanden

på vej ned i kantinen, og journalisten

nikker forfjamsket.

Jo, det kan hun godt.

Ca. 12:44

”Jeg kan lave hjulspin!” udbryder Irene begejstret,

da cyklens bagdæk skrider ud på

den hullede asfalt på Sankt Annæ Plads. I

tohjulet trop går det forbi Christiansborg,

formanden ledsaget af chefkonsulent

Heike Penzien og journalisten adstadigt

bagerst.

”Jeg må gå fra mødet før tid, for jeg skal

gerne køre ud af København senest klokken

14,” koordinerede Irene med chefkonsulenten,

da de to damer godt 10 minutter

tidligere i klikkende hæltakt marcherede

ud af kantinen gennem en fliseskinnende,

hvid buegang, bevæbnet med

hver deres smartphone. Men lige nu er

næste stop et af stræderne bag Strøget.

13:00 Skolelederforeningens lokaler,

København K

Der er opstået tvivl om, hvor mange der

deltager i mødet. Er det syv, eller er det

otte? Stole af træ og stof bæres ud og ind

af det lille lokale under de skrå vægge,

med udsigt til et teglrødt mansardtag på

bygningen overfor.

”Godt, der ikke er en matematiklærer

med,” mumler en af deltagerne, mens sekretariatsleder

Poul Krogstrup endelig

slår tilfreds ud med armene, så den lille,

lyslilla alpeviol midt på bordet forskrækket

må dukke sig:


”Vi er kun syv, men så er der mere frugt,

mere kage og mere kaffe til os alle sammen,”

konstaterer han tilfreds.

Mødet samler Lederforeningen, BUPL

og Skolelederforeningen til en snak om

den forestående kongres i FTF, og om

hvordan de forskellige fagbevægelser

bedst kan arbejde sammen om at profilere

faglig ledelse som en særlig disciplin, der

adskiller sig fra almindelig, generel ledelse.

De kommende overenskomstforhandlinger

er mødets underlægningsmusik, og

fordelene ved at være mange, der kæmper

for det samme, kommer gang på gang

på bordet.

13:39

”Det er godt, at vi store organisationer kan

tale sammen. Hvis vi ikke gør, bliver vi ved

med at være små mus,” konstaterer Irene

som en afsluttende bemærkning, inden

hun tager afsked med mødet. Hun skal videre

til Lederforeningens satellitkontor i

Ringsted, men efterlader chefkonsulent

Heike Penzien til at afrunde debatten.

Formanden snupper sin røde uldjakke,

der er slængt hen over en reol, hvor 22

eksemplarer af Højskolesangbogen blåt

venter. Med overtøjet halvt på klaprer vi

ned ad trappen igen, finder cyklerne og

tramper tilbage mod Kvæsthuset.

13:58 E47/E20

Vi er på vej ud af København i formandens

Polo stationcar, der trofast bringer hende

rundt i alle egne af landet. Allerede over

20.000 km i år, fortæller hun og sætter

samtidig sideblinket på hidsigt, da en gul

fisketransport ikke vil lade os flette ind i

højre vejbane.

Ud over rejserne i bil kommer der også

tog og fly indover, og normalen er på den

gode side af 50.000 kilometer pr. år. Men

hun gør det gerne, forsikrer hun med en

hånd på rattet. Hun er faktisk nødt til det

for at forstå hverdagen rundt om blandt

både medlemmer og ledelseskonsulenter

i landet.

De sidstnævnte har hun i øvrigt talt

med tidligere på dagen ved et telefonmøde,

der begyndte klokken 9.15.

”Det gør vi hver mandag morgen. Så samles

vi på den måde, så vi kan vende tingene

op og ned med hinanden,” fortæller

Irene.

”Udfordringen er jo, at vi sidder et sted,

og konsulenterne sidder et andet. Hvordan

får man den samme meddelelse ud til

alle … så er det godt med den slags snakke.

Der er også et virtuelt kaffemøde om

torsdagen, hvor folk på samme måde kan

udveksle,” siger Irene.

14:52 Afkørsel 36

Ringsted nærmer sig i fuld fart. Forbi de

store outlets i udkanten af byen, ned gennem

Hovedgaden med dens ru vejbelægning

og i et flot sving op foran Ringsted

Centeret. Det tidligere storcenter er langsomt

lukket ned de senere år, og de tomme

butiksruder kigger længselsfulde ef-

REPORTAGE

ter den letfodede formand, idet hun haster

forbi på vej mod DSR’s lokaler på førstesalen.

15:00 DSR’s lokaler, 1. sal, Ringsted

Centeret

De mange omstruktureringer overalt i

landet har altid konsekvenser for de ledende

sygeplejersker. Der bliver færre af

dem, og de tilbageblevne skal lede stadigt

flere medarbejdere. Et klassisk dilemma,

men ikke desto mindre et temmelig reelt

problem for en ledende sygeplejerske i

det sjællandske, der denne dag har taget

turen til Ringsted, hvor ledelseskonsulent

Bente Vingum tager imod. I alt tre ledende

sygeplejersker er inviteret til møde, men

kun én af de tre er mødt op. I stedet for en

generel drøftelse af, hvordan Lederforeningen

kan forbedre de generelle ar-


FORKANT NR.4 2012 15


16


bejdsvilkår, bliver det derfor til en næsten

personlig coaching-seance af den fremmødte.

For hvad og hvor meget er det rimeligt

at påtage sig af opgaver og ansvar?

Og hvordan tackler man bedst sin egen

iver efter at gøre arbejdet så godt som

muligt, når man nu brænder så meget for

sit fag?

”Jeg har lige haft ferie en uge,” fortæller

den ledende sygeplejerske, ”men jeg har

læst 50 mails pr. dag. Hvis jeg ikke gør det,

ligger de jo bare og venter, når jeg kommer

tilbage mandag morgen.”

”Det er usundt at gøre,” understreger

Bente Vingum. ”Hvorfor sætter du ikke tre

timer af lørdag eller søndag, før du starter

på job igen? Du skal ikke tjekke hver dag,

så fylder det for meget.”

En skeptisk stilhed sætter ind.

”Mange ledere er selvakkumulerende i

deres arbejdsbyrde,” supplerer Irene.

”Hvorfor er det os selv, der går ud med

kamelkysset, når toilettet er stoppet? Du

skal huske at tage dig nogle håndbremsedage,

hvor du ikke tager dig af alting,” forsøger

hun at hjælpe det overbebyrdede

medlem, der nikker lidt.

Den ledende sygeplejerske har rigtig

mange medarbejdere at håndtere i det

daglige, og hun har brug for nogen, der vil

lytte til hendes hverdagsfrustrationer:

Bekymringen for forholdet til stedets

overlæger og direktion og ikke mindst den

grundlæggende følelse af at stå alene

med alt for meget ansvar.

Irene og Bente sørger for at høre, hvad

der bliver sagt, og mens de dunkle eftermiddagsskyer

sniger sig ind over Ringsted

uden for vinduerne, drejer samtalen sig

langsomt over i mere konkrete handleplaner.

Efteruddannelse, kontakt til HR, muligheden

for at lønnen er proportionel

med ansvaret.


Efter halvanden time er kaffekopperne og

chokoladeskålen næsten tomme. De tre

kvinder giver hånd og aftaler at holde

kontakten fremover.

”Og så husk at spørge dine to kolleger,

hvor de blev af,” smiler Irene efter sygeplejersken,

da hun bevæger sig mod udgangen.

16:38

Bente og Irene debriefer i mødelokalet.

Den del af dagen er uden for citat, forstås

det af deres lave mumlen.

16:44

”I ligner nogle friske damer!” Samlet under

to gule Tulip-parasoller på Ringsted Cen-

trets førstesal sidder fire mænd og en

enkelt kvinde og nyder noget, der næppe

er dagens første øl.

”Ja, man bliver så frisk af at arbejde, det

ved I godt, ikke?” Replicerer Irene rapt, da

hun skridter forbi den glade forsamling.

”Nogle gange undrer det mig, at jeg ikke

oftere har fået en på bærret,” ryster hun

på hovedet af sig selv, da vi sammen går

ned ad trappen.

17:38 Kastrup Lufthavn, Indenrigs

Terminalen

Formandens blå Polo svanser op foran

svingdøren. ”Tak for i dag,” siger vi på

tværs af bilen, og journalisten bereder sig

på at stige af.

HVAD DER VIDERE SKETE

REPORTAGE

”Nej vent,” Irene hopper ud af bilen.

Passagerdøren kan ikke åbnes indefra,

noget med bilens alder og almene tilstand,

så formanden må ud på fortovet for

at åbne for journalisten. Valet-style.

Vi giver hånd på ny, og Poloen blæser

væk med formanden indeni. Hun har ikke

fri endnu: Hjemme venter en fyldt mailboks,

der ikke er tjekket siden i morges.

En måned efter besøget i Lederforeningen giver Irene Hesselberg

en status på tingenes tilstand:

“Forhandlingerne i Aarhus Kommune gik trægt trods vores intentioner

om at inddrage kommunens egne værdier og kreative tilgang

til, hvad de vil med omsorg, sundhed og pleje i den nye organisation.

Vi har fået endnu en forhandlingsdag i slutningen af november/

begyndelsen af december. Derudover forsøger vi at mødes med

chefen for omsorg og sundhed.

Forberedelsesmødet med Skolelederne og BUPL’s lederforening

gav bonus på FTF’s nyligt afsluttede kongres, hvor lederområdet

blev sat på dagsordenen. Planen er nu, at der aktivt ses på, hvilken

platform der skal til i FTF-regi, for at lederne også kan se sig selv i

hovedorganisationen.

Derudover kom en aftale i hus med finansforbundet, der også ønsker

at gøre noget særligt for lederne og gerne vil bruge vores erfaringer.

Aftalen er et godt fundament for det videre arbejde med

løn og vilkår for ledende sygeplejersker, men også i den overordnede

debat om værdien af ledelse i det private og i det offentlige.

Mødet med den ledende sygeplejerske i Ringsted medførte en

henvendelse til sygehusledelsen, et samarbejde med kredsen om

at få vilkårene bragt ind i regionens HMU og en skrivelse til tillidsrepræsentanterne

for sygeplejerskerne i regionen om, hvad det

er, Lederforeningen gør i sagen, så vi kan støtte hinanden.”

FORKANT NR.4 2012

17


Am, illaborepra delenihit audis experit aliquia dollabo reptist eium volectur

audi dolut a disimus diti resequi con nest voluptio quistio. Ibus denes

ellit quia eicil mi, odi toria sa quaeribus non eat lam et ut que nem hica-

SKRIV,

bore, quam res dunditia voluptatiam autemod ex et pore rem qui aliqui

cupta aspiet quod mos exere id est as aut et ra veligni odit aute nonse re,

officimus.

Ipsae vitatis estia dolupis essima nobitat usciet por secae doluptasita doluptatquam

que venis ipic temque nis simi, ommolupit praectur as nulpa

conet molorum etur aliquia nimpore coribea rcimus, tem aligeni sciist, omnis

vent volor asit aute plit perspereptas dolorem estia quundit aquaepe

rovidunt.

Mus quo ditibus dolorep udaniat re poria niet omnis corumquam fuga.

SKRIV,

Ximo velibus explabori quis nobit res serciatis magname non rectus, ut et

min poratem dunt aspieni mporem quiatis moluptatemo tem eostis quiae

velibus venient.

Harum fuga. Abor mi, qui omnient odipis experum, aborecati consectem

doluptist fuga. Dae et que pratur, volore poreium inctor ma arum reriant lis

prore volor magnimo ssitaepta qui ut aut as que aut as ius sam dunditate

sim quas am, ium cuptat.

Illore volo esti veneturibus molese di delit, sequiam dollabor magnitatur

sum solori ut assimol uptiis provit aut dolupta que prent, occus sim sam

SKRIV!

enderfe rnatatur?

Empor aut fuga. Ut liae pra destem et dolupis restibusa quas magnatur,

con plita pratur? Bus aliquas acerem doluptatur?

Ximagnatur? Ficiumet verunt hiliquam et discius.

Genihil lignam lacient pliquis di cum ut eum dentores doluptat volest vo

Ad mos is qui quo dollicab ium eaqui odit volorrunt labo. Ra incid qui od

mo cum di ut harundi officatur magnate cepudisto mi, undi dolupta iusandae.

Ut re volore re expeliqui verum fugia accum dempor adipit omnimillat

quatur simolorro et dolo molorem porersp edionse quatur si num int unt

ma ipiditae velicatem faccus, officiisin core poriandam quam, volore rem

fugitaquis et que nest, cupta aut quiae perum escideb istibusdant de omnimus,

sitiore ctemperumque

18

AF BIBI HØLGE-HAZELTON,

FORSKNINGSLEKTOR, CAND.CUR.,

SYGEPLEJERSKE, PH.D.

SYGEPLEJEFAGLIG FORSKNINGS-

LEDER, SYGEHUS NORD – REGION

SJÆLLAND, FORSKNINGSENHEDEN

For knap tre år siden forlod jeg mit faste lektorat på universitetet for at bevæge mig tilbage

til min nuværende stilling tæt på klinikken på et større regionssygehus. Min fornemmelse

var, at praksis havde flyttet sig i de år, jeg havde været væk, mod en større

integration af teori og praksis og mod en stærkere og mere bevidst faglighed blandt såvel

sygeplejersker som øvrige professionelle på sygehuset. Min fornemmelse viste sig at

holde stik, næsten. For på min introduktionsrunde med mere end 40 afdelingsledelser

gik det op for mig, at ikke bare blev der udviklet og forsket i stort og småt på stort set alle

afdelinger, men dokumentationen af alle de spændende projekter og tiltag, der havde

været og var i gang, var usystematisk og somme tider ikkeeksisterende. Når jeg spurgte

de ledende sygeplejersker, som enten selv eller deres medarbejdere havde gennemført

tidskrævende projekter, der ofte involverede både patienter, personale og somme tider

pårørende, hvorfor der ikke var publiceret faglige eller videnskabelige artikler om projekterne,

var svaret ofte, at det at skrive en artikel er en stor mundfuld, som der enten ikke

var afsat tid til i projektplanlægningen, eller som var påbegyndt, men ikke afsluttet.

Formanden for Lederforeningen i DSR, Irene Hesselberg, skriver i Forkant 3/12, at hun

kan være i tvivl om, der er andre end sygeplejerskerne selv, der kender til de store


mængder viden, der produceres af sygeplejersker,

der gennemfører diplom, master

og kandidatopgaver, og hertil kan føjes

nogle af de forsknings- og udviklingsprojekter,

der gennemføres i klinikken. Jeg

deler hendes tvivl og støtter hendes opfordring

til ledende sygeplejersker om selv

at publicere, men der skal mere til:

Det er helt essentielt, at ledende sygeplejerskers

afgørende rolle for, om projekter

gennemføres, understøttes af, at de selv

løbende får mulighed for kvalificering inden

for området ledelse af medarbejdere,

der udfører udviklings- og forskningsopgaver.

Herunder får indblik i artikellæsning,

hvad det vil sige at udarbejde projektbeskrivelser

og fondsansøgninger,

hvordan man spotter og støtter talenter,

og hvilke karriereveje der enten eksisterer

eller skal etableres lokalt for akademisk

uddannede sygeplejersker.

Det er velkendt, at videreuddannelse og

gennemførelse af projekter kan skabe

mere frustration end udvikling, hvis de,

der gennemfører dem, ikke bakkes op, når

de kommer retur fra uddannelse, eller hvis

der ikke gives mulighed for at implementere.

Derfor rækker ledelsesopgaven ud

over at sende folk af sted på kurser og uddannelse

eller sige ja til, at projekter kan

gennemføres.

På vores sygehus har vi arbejdet målrettet

med at få ”projekterne op af skuffen”. Det

betyder bl.a., at vi har udviklet en lokal retningslinje

for, hvilke overvejelser (inklusive

publiceringsmæssige) der bør være

foretaget, inden man starter et projekt,

uanset hvor stort eller småt det måtte

være. En god projektplan er alfa og omega

for et vellykket projekt, og man kan spare

mange frustrationer og tid ved at tænke

projektet godt igennem, inden man starter.

Her er ledelsesinvolvering og opbakning

afgørende. Er man som leder usikker

på projektets indhold eller perspektiv,

skyldes dette sjældent, at lederen ikke har

indblik eller uddannelse nok, men at projektet

er for dårligt planlagt eller formuleret,

og så er det om igen.

Det er ikke nok at ønske, at der skal publiceres:

Mange klinikere har aldrig prøvet

det før, og de skal ofte vejledes konkret

og kontinuerligt fra første udkast til evt.

afslag til endelig redigering. Vi har derfor

udviklet et skrivekursus målrettet deltagere,

der har gennemført et udviklings-

(eller forsknings-) projekt, men ikke publiceret

det. Kurset faciliteres af en erfaren

sygeplejerske med forskningsbaggrund

og solid pædagogisk erfaring og afvikles i

disse dage for tredje gang. På baggrund

af de gode erfaringer, vi har med dette

tilbud, har vi nu i samarbejde med vores

KRONIK

uddannelsescenter og de ledende sygeplejersker

besluttet at udvikle et skrivekursus

til dem, for det er ikke kun i klinikken,

værdifuld viden udvikles. Ledelse af

sygeplejen er en professionel praksis, der

ofte forskes i og skrives om inden for f.

eks. lærings- og organisationsforskningen,

men alt for sjældent af ledende sygeplejersker

selv.

Det er tydeligt, at det for mange ledende

sygeplejersker og for nogle læger er en

udfordring at lede medarbejdere, der bedriver

udviklings- og forskningsprojekter.

Man har ofte overvejelser over, hvor overliggeren

skal sættes, særligt når man ikke

selv har sine primære kompetencer inden

for området. Derfor har vi udviklet et kursus

til ledende sygeplejersker og læger,

hvor fokus er på, hvordan man som leder

understøtter forskning og udvikling i egen

afdeling. Både leder- og skrivekurset har

vakt stor interesse fra andre regioner, og

vi arbejder fortsat med at udvikle begge.

Så jeg kan kun bakke op om, at man sætter

videnproduktion på dagsordenen, og opfordre

til, at der prioriteres i forskning og

dokumentation inden for området. Og endelig,

til alle jer ledende sygeplejersker, der

har projekter, specialer eller afhandlinger

liggende i skufferne: Skriv, skriv, skriv.

FORKANT NR.4 2012 19


20

Engang var den gule telefon, model Kirk, den eneste kommunikationskanal

ud af vagtstuen. Den stod på skrivebordet og blev

brugt til det telefoner blev brugt til, nemlig samtaler.

I dag har alle en mobiltelefon i lommen. Der bliver sms’et løs i

medicinrummet og talt med lille Emma i skyllerummet. Den direkte

kontakt med familie og venner er for alvor rykket ind på

arbejdspladsen.

Især de yngre generationer, kaldet generation netværk, kommer

på arbejdspladsen med en evne til at multi-kommunikere.

Men en undersøgelse udført af en gruppe studerende på Roskilde

Universitet påviser, at mennesker ikke kan undgå en forringelse

af opmærksomheden, når en smartphone blander sig i

menneskelige relationer.

De nye mobile telefoner risikerer at afbryde og forstyrrer arbejdet

mange gange i løbet af dagen. Ikke kun hos lederen selv,

men også når medarbejderen er i gang med at udføre opgaver.

Mange ledere står i en situation, hvor de ikke helt ved, hvilke regler

der kan opstilles.

Hvor går grænsen?

En overgang var der heftig debat på landets sygehuse og kommunale

institutioner, om det var rimeligt at medarbejderne surfede

på Facebook i arbejdstiden. Der er nu blevet udarbejdet re-

FÅ EN SMART

SMARTPHONE

POLITIK

Tre ud af fem voksne danskere har nu en smartphone,

viste tal fra FDB analyse i foråret 2012. De giver adgang

til hele verden, hele tiden. Og de kommer også

med på vagt. Men hvordan håndterer man bedst medarbejdernes

brug af privattelefoner i arbejdstiden?

AF LONE NØRGAARD MØLLER, SYGEPLEJERSKE, MPM

gelsæt om brugen af Facebook, og nogle steder er det helt forbudt

at klikke ind på dette sociale medie.

Men den lille håndholdte smartphone er mere usynlig, og lettere

tilgængelig. Der er ingen ledelse, som kan fjerne adgangen til

smartphonen. Problemerne opstår, når medarbejderne er i færd

med at udføre en opgave og smartphonen vibrerer i uniformslommen.

Det er datteren, som skal spørge mor om en legeaftale.

Mor sms’er tilbage, at det er ok. To minutter efter kommer der en

ny sms. Må de tage lidt saft i køleskabet? Ja det må de gerne.

Tyve minutter efter tikker spørgsmålet ind, om det er ok, at de

går ned i centeret? Mor bliver nu lidt irritabel, ringer hjem og får

afsluttet diskussionen.

Der skal ikke falde et ondt ord om, at børn ikke gerne må ringe til

arbejdspladsen for at tale med forældrene. Det skal der være

plads til. Udfordringen ligger i den udvidede tilgængelighed, der

opnås via mobiltelefonen. Da den gule Kirk telefon var hersker

på kontoret, var det synligt for alle, når man blev ringet op hjemmefra.

Med smartphones er der opstået en kultur, hvor man altid

står til rådighed.

Det er et problem i sygeplejen, hvor smartphones, eller blot

mobiler, forstyrrer. Den forstyrrer samtaler. Den forstyrrer mø-


der, og den forstyrrer det offentlige rum. Langt de fleste forstår

at sætte mobilen på lydløs – men den skal nok forstå, at gøre

opmærksom på sig selv alligevel. Et diskret bip, en insisterende

vibration eller allerværst, to klagende toner tilkendegiver, at der

er mus i fælden.

Hvad kan lederen gøre?

Det handler om pli, dannelse og sociale normer. Det er næsten

umuligt at opstille regler og procedure for brug af mobiltelefoner.

På mange af landets sygehuse er der forbud mod brug af mobiltelefoner

på afdelingerne. Det forbud gælder for de pårørende.

Men i taskerne og i lommerne ligger de små smarte mobiler og

1. Mobiltelefoner skal være slukket, når man fører samtaler

med patienter, pårørende eller kolleger.

2. Hvis smartphonen står på lydløs, skal den være helt lydløs –

ingen blink, vibrator eller grynt.

3. Har man et barn eller en ægtefælle, som gerne vil i kontakt,

må der træffes en aftale om hvornår på dagen, man tjekker

sms’er, og dermed svare tilbage.

4. Opstår der et akut behov for kontakt fra familien, skal det

altid være muligt at ringe til arbejdsstedets fastnettelefon.

Lederen sikrer, at alle har dette nummer – f. eks på mobilen.

5. Venner og bekendte bør ikke kontaktes i arbejdstiden og

omvendt - heller ikke via Facebook.

Kurser i Folkesundhedsvidenskab

Københavns Universitet udbyder til foråret fem kompetencegivende og forskningsbaserede

kurser, der indgår i Master of Public Health (MPH)-uddannelsen:

• Advanced Health Promotion and Disease Prevention

• Health Economy

• Sundhedsvæsenets organisation og ledelse

• Kvalitative analysestrategier

• Epidemiologi og biostatistik

Kurserne er specialmoduler på avanceret niveau og kræver gode forkundskaber.

Hvert kursus omfatter en undervisningsdag om ugen i perioden 8. april til

14. juni samt hjemmearbejde i et vist omfang.

Ansøgningsfrist: 15. januar 2013.

VÆRKTØJSKASSEN

rumsterer, og de finder alligevel en vej frem. I det kommunale regi

indgår de ofte aktivt i plejen, også mellem behandlere og pårørende.

I psykiatrien har de også en berettigelse. På mange psykiatriske

afsnit, og i distriktspsykiatrien er det i dag accepteret, at

mobiltelefonerne er en vigtig del af både patienternes kontakt

med omverdenen, men også som et behandlingsredskab.

Mobiltelefonerne er både ønsket og uønsket. Det handler om at

opstille sociale normer for brugen af dem.

10 SMARTPHONE BUD

6. Opbyg en kultur på arbejdspladsen, hvor man viser hensyn

til hinanden, også i pauser og under møderne.

7. Aftal inden et møde, hvornår der må tjekkes mobiltelefoner.

Der kan være personer tilstede, som har behov for at ringe

eller skrive en besked, inden de haster videre til næste møde.

8. Tag ansvar og gør medarbejder og kolleger opmærksomme

på, at det virker forstyrrende, og måske også sårende, når

samtalen afbrydes af en vibrerende mobiltelefon.

9. Skab lydhørhed for, at ikke alle synes at det er rart at overvære

private samtaler overalt på arbejdspladsen.

10. Udvikl en fælles forståelse for, hvornår mobiltelefonen er et teknologisk

brugbart redskab, og hvornår den skal forblive i tasken.

Kursusafgift: 10.000 kr. pr. kursus. Der gives rabat, hvis der tages flere kurser.

Såfremt du ønsker at følge hele uddannelsen, kan den aflægges fleksibelt i

moduler i et tempo, som passer dig. Du kan også vælge kun at tage de moduler,

du finder særligt relevante.

Find ansøgningsskema og læs mere om specialmodulerne eller hele uddannelsen

på vores hjemmeside: www.mph.ku.dk.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Studiesekretær Gitte Hansen, tlf.: 3532 7969, e-mail: GiHa@sund.ku.dk

FORKANT NR.4 2012 21


I fire år har ledende sygeplejersker haft ret til en årlig lønforhandling, men

i praksis er det ikke altid nemt at komme til at forhandle løn. Lederforeningen

opfordrer til, at lederne tager kampen op og kræver deres ret, for det

kan godt betale sig at slå hårdt i forhandlingsbordet.

AF METTE RABÆK, JOURNALIST

FOTO: THOMAS NELLEMANN

TEMA


FORKANT NR.4 2012 23


24


For et år siden sendte afdelings-

sygeplejerske Maryann Norup

og en kollega en anmodning

til nærmeste ledelse om

at få deres årlige lønsamtale.

Svaret var nedslående:

”Hvor i overenskomsten står der, at I

har ret til det?”

Maryann Norup fandt bestemmelserne

frem og svarede dermed på

spørgsmålet, men siden har hun ikke

hørt ét ord om lønforhandling.

”Når vi konfronterer lederne med

kravet, mumler de noget om manglende

penge, men jeg ved, at alle overlæger

for nylig fik et fastholdelsestillæg,

så må der da også være penge til

os?” undrer Maryann Norup sig.

Hun giver ikke op, men synes bestemt,

det er besværligt at komme til

forhandlingsbordet.

Mere i lønposen, tak

Alle ledere har ellers fået retten til en

årlig lønforhandling med deres arbejdsgiver.

En lønforhandling, hvor

der kan forhandles om højere grundløn,

resultatløn eller måske andre goder

som ekstra pension eller uddannelse.

Arbejdsgiverne er informeret

om, at forhandlingsretten er delvist

uddelegeret, og de kan ikke afvise

kravet. Men det er op til den enkelte

at kræve lønsamtalen.

”De individuelle lønforhandlinger

er starten på en stille revolution, der

skal påpege, at lønsystemet ikke fungerer

for de ledende sygeplejersker i

dag,” forklarer Irene Hesselberg, formand

for Lederforeningen i DSR.

Hun slår fast, at det er ret hardcore

ledelse, der bliver bedrevet af sygeplejersker

i sundhedsvæsenet, og det til

en latterlig lille løn.

Det kan Maryann Norup skrive

under på. Hun har alene det ledelsesmæssige

ansvar for sin afdeling, fordi

hospitalet ikke har kunnet fastansætte

en overlæge, men det har ikke givet

ekstra i lønningsposen.

”Når man er leder, er der ingen

tillæg eller overarbejdsbetaling at

hente, så hvis jeg skal have en højere

løn, skal jeg selv kunne forhandle

mig til resultatløn eller en højere

grundløn. Nu har jeg alene haft ansvaret

for afdelingens drift i et år, så

jeg synes faktisk, jeg har gode argumenter

for en lønstigning,” siger

Maryann Norup.

Gør fælles front

At læger i lederjob tjener væsentligt

mere end deres sygeplejerskekolleger,

er en tilbagevendende problematik

for Irene Hesselberg:

”Det værste eksempel, jeg er stødt

på, var en overlæge i Sønderjylland,

der tjente 1,1 million mere om året

end den oversygeplejerske, han delte

ledelsesansvaret med. Og her skal sygeplejerskerne

altså rette ryggen og

kræve en større del af lønkagen! Ledelsesopgaven

er den samme, hvad

enten du er læge eller sygeplejerske af

uddannelse, så skal det også belønnes

mere ens,” slår Irene Hesselberg fast.

Da sygeplejerskerne udgør langt

den største ledelsesgruppe i sundhedsvæsenet,

bør det give magt, hvis

alle står hårdt på deres ret til individuel

lønforhandling.

”Man skal ikke give op. Det her er

første generation af individuel lønforhandling,

og det kræver lidt tilvænning,

men det er vejen til en højere

og mere retfærdig løn for os,” mener

Irene Hesselberg.

På Maryann Norups arbejdsplads

har tanken om fælles front ikke helt

bundfældet sig:

”Sidst var der mange af de andre

afdelingssygeplejersker, der ikke ville

være med til at bede om lønsamtale.

TEMA

Vi var to ledere, der sendte en anmodning,

men nu forsøger vi at påvirke de

andre til også at sende én,” fortæller

Maryann, der er leder-TR på sin arbejdsplads.

”Afdelingssygeplejerskerne har

brugt foreningens elektroniske logbog

til at dokumentere deres resultater,

og til næste møde skal vi tale om,

hvad vi hver især kan holde lønsamtale

på. Og så håber jeg, alle vil sende

en anmodning.”

Pralelister virker

Og det er den rette vej at gå, fortæller

Susanne Kaas, der er ledelseskonsulent

i Lederforeningen. Hun rådgiver

dagligt medlemmer, der henvender

sig for at få sparring til lønforhandlingen.

”Det er heldigvis mit indtryk, at der

er flere og flere, der forhandler løn.

Og i forhandlingssituationen er det

vigtigt at have argumenterne for en

lønstigning på plads. Her kan de elektroniske

logbøger hjælpe, ligesom vi

sidder klar med gode råd på ledelsescenteret,”

fortæller Susanne Kaas.

Hun har hjulpet mange medlemmer

med lønforhandling og kan fortælle,

at der også er succeshistorier

fra forhandlingsbordet.

”En leder fra en mindre fynsk kommune

henvendte sig for nylig for at

få hjælp til sin lønforhandling. Hun

var ret pessimistisk i sine forventninger

til forhandlingen, men sammen

fandt vi gode argumenter, hun kunne

bruge. Og hun endte med at få en del

mere i lønningsposen,” fortæller Susanne

Kaas.

Lederen havde den indstilling, at

hun da ikke gjorde mere end så mange

andre, og hun var meget i tvivl om

sine egne kompetencer. Susanne Kaas

hjalp med at forberede forhandlingen

ved at bede hende pege på, hvilke pro-

FORKANT NR.4 2012 25


26

jekter og resultater hun kunne stilles

til ansvar for. Og det hjalp forhandlingen

på vej.

”Lederen sendte mig sin praleliste,

som hun kaldte den, og der var meget,

der pegede på, at hun var dygtig

til sit job. Vi diskuterede et ambitiøst

udspil til en lønstigning, og selve forhandlingen

kørte hun selv med et rigtig

godt resultat,” siger Susanne Kaas.

Lønforhandling i sparetider

Sygeplejersker er solidariske væsener,

som er betænkelige ved at bede om

mere i løn, mener Irene Hesselberg:

”Vi sidder selv med budgetterne,

og vi ved, hvor hårdt det er at få enderne

til at mødes, siger mange. Men

BRUG LEDERFORENINGEN

På dsr.dk/lederforeningen finder

du gode råd til din lønforhandling

– du kan blandt andet oprette

din egen elektroniske logbog.

Kontakt en ledelseskonsulent

inden din lønsamtale, eller inden

du siger ja til et nyt job. De

kan briefe dig om lønniveau og

hjælpe med at planlægge din forhandling.

se på bankdirektøren. Han skal nok få

sin løn. Vi er som sygeplejersker også

ansat i en butik, hvor vi gerne må stille

krav. Ret ryggen, og stil krav til din

løn, det er første skridt på vejen til en

mere retfærdig lønpolitik.”

I Lederforeningen oplever de også,

at medlemmerne har svært ved at

fremhæve deres eget værd:

”Det er nedgangstider, og mange

ledere bliver ved forhandlingsbordet

mødt med argumentet om, at der ikke

er penge til lønstigninger. Men det er

også et argument, at en leder formår

at have tilfredse medarbejdere og

gode resultater i tider, der er præget

af nedskæringer og usikkerhed. Man

skal ikke give op, selvom man støder

LEDERLØN I SUNDHEDSSEKTOREN

Ledende sygeplejersker trin 08-10:

Nettoløn: 33.437 Bruttoløn: 39.857

Ledende sygeplejersker trin 12:

Netto: 41.125 Brutto: 49.148

Ledende sygeplejersker trin 14

Netto: 45.182 Brutto: 54.038

KILDE: DET FÆLLESKOMMUNALE LØNDATAKONTOR

på modstand,” siger ledelseskonsulent

Susanne Kaas.

Og hvis der ikke er penge til løn,

kan man forhandle om så meget

andet. Måske er der mulighed for

uddannelse, en ekstra pensionsindbetaling,

en hjemmearbejdsdag eller

aftaler om at gå efter et konkret resultat,

der ved succes udløser en pose

penge?

Tallene er gennemsnitlige for hele landet. Der vil altså være væsentlige

udsving i de forskellige områder og regioner.

Ledende overlæger:

Netto: 78.878 Brutto: 97.729

Overenskomstansatte overlæger

Netto: 62.922 Brutto: 83.518

Cheflæger

Netto: 88.393 Brutto: 107.439


KVINDE

TAL SOM EN MAND

Hvis der skal mere i lønningsposen, skal kvinder lære mændenes

sprog og ritualer omkring forhandling at kende. Et nej er startskuddet

på de egentlige drøftelser, og chefens problemer er ikke dit

ansvar. Ved forhandlingsbordet taler man et maskulint sprog

– også selvom chefen er en kvinde.

AF METTE RABÆK, JOURNALIST

Der findes chefer, der indleder en lønsamtale med at kigge på uret og

ryste på hovedet. ”Dig nu … det havde jeg glemt. Nå, sæt dig ned, så

tager vi lige den samtale i en fart.”

Og nu skal du ikke lade dig kyse! Du har ret til en årlig lønsamtale,

og chefens indledning er et forsøg på at sætte rammer om forhandlingen,

der er til egen fordel.

”Ritualerne omkring lønforhandling bygger på et maskulint sprog, og

det skal kvinderne kunne navigere i for at få en ordentlig løn,” fortæller

Solveig Schmidt, der er journalist og forfatter til bogen ”Lønforhandling

for kvinder.”

Hun har som journalisternes tillidsmand siddet med ved utallige lønforhandlinger

og kender det maskuline sprog, der dominerer forhandlingerne

på arbejdsmarkedet. Og det uanset om chefen er mand eller kvinde.

Giv ikke op

”Kvinder, der får nej til et lønkrav, går fra chefens bord og kommer ikke

igen de næste par år. Mænd trækker på skuldrene og stikker hovedet ind

til bossen igen med jævne mellemrum. Og det er altså svært at sige nej

til en værdifuld medarbejder, der fremsætter sit krav for tredje gang,” forklarer

Solveig Schmidt om én af de væsentligste årsager til, at mænd har

større succes i lønforhandlinger end kvinder.

Kvinder giver op for let. Et nej er ikke et nej, men derimod tegn på, at nu

TEMA

”Kvinder tager et afslag meget følelsesladet.

Som om det er hele deres personlighed

og værdi som menneske, der bliver afvist.

Men det er jo bare et nej til en lønforhøjelse!

Her skal kvinderne tage ved lære af mændene.

De prøver bare igen og igen.”

Men kommer du så langt som til forhandlingsbordet,

er du alligevel godt på vej.

Det er nemlig de færreste kvinder, der står

ved deres ret og kræver en lønsamtale:

”Det største problem er, at under en tredjedel

af kvinderne benytter sig af muligheden

for at forhandle løn. Jeg kan give mange

gode råd til lønforhandlingen, men hvis

kvinderne aldrig kommer til forhandlingsbordet,

er det jo ligegyldigt,” siger Solveig

Schmidt.

går de rigtige forhandlinger i gang. Og hvor slemt er det egentlig at få et nej?

Kvinder er dygtige forhandlere

I privatlivet er det ikke noget problem; her er

kvinder gode til at forhandle om alt lige fra

farven på væggene i sommerhuset til teenagebørnenes

hjemkomsttid. Og de kvalifi-


FORKANT NR.4 2012 27


kationer skal de tage med og bruge i lønsamtalen, mener

Solveig Schmidt:

”De skal tage det cool og have en mere teknisk tilgang

til lønforhandlingen. Kvindelige ledere strukturerer, organiserer

og forhandler dagligt både privat og på jobbet, og

de kompetencer skal de bruge til at få en ordentlig løn.”

Og selvfølgelig er lønnen vigtig.

”Mange kvinder argumenterer med, at det vigtigste er,

at de har et meningsfuldt job – underforstået at så behøver

de ikke få så meget i løn. Men det er en solo-feminin holdning.

Mænd ser ikke noget modsætningsforhold mellem

at have et spændende, indholdsrigt job og få en god løn

for det. Mænd taler glad og gerne om deres løn, og tager

nogle raske små kampe for at forbedre den. Og det skal

kvinderne også. De er halvdelen af arbejdsstyrken og underlagt

de betingelser, der er på arbejdsmarkedet. Og her

er løn altså en væsentlig faktor,” siger Solveig Schmidt, der

28

LØNFORHANDLING – TAG DEN!

• Forbered dig grundigt

Undersøg, hvad andre med dit ansvarsniveau og funktioner

får i løn

Find 2-3 gode argumenter for en lønstigning

Øv dig i at sige noget uhæmmet pænt om dig selv

• Sæt et mål for samtalen

Hvad er det ideelle, det normale og smertegrænsen for

lønresultatet? Sæt dig et mål i kroner og øre

Beslut, hvad du vil gøre, hvis din smertegrænse ikke

imødekommes

Overvej, om der er andre muligheder end løn – pension,

uddannelse eller fri telefon?

• Stil dit krav tydeligt

Meld klart ud og vær ambitiøs – og ti så stille!

Et nej er ikke et afslag – det er startskuddet til forhandlingen

Gentag dig selv – mange gange. Det understreger alvoren

i dit krav

har oplevet en voldsom modstand mod at tale om løn, når

hun holder foredrag i forsamlinger af kvinder.

Kvinder skal sætte ord på, hvad de selv er værd, og hvad

de bør have i løn. For det giver faglig respekt at blive ordentligt

belønnet.

Ved forhandlingsbordet

Når du sidder ved forhandlingsbordet, skal du være ordentligt

forberedt. Vid, hvad du vil have, og meld det klart

ud. Og hav så 2-3 gode argumenter for, at du er lønstigningen

værd.

”Kvinder har svært ved at sige noget uhæmmet pænt

om sig selv. Men det skal man i en lønforhandlingssituation,

så man skal øve sig. Sig noget pænt, og ti så stille!

Ikke noget med at bløde udsagnet op ved at beskrive det,

der ikke går så godt,” forklarer Solveig Schmidt.

Når chefen sukker og vender øjne efter dit lønkrav, skal

MASKULINT OG FEMININT SPROG

Det er ikke altid det biologiske køn, der gør sig gældende.

En kvinde kan godt være maskulin i sin optræden og sprog,

og en mand kan være feminin. På arbejdspladsen og ved

forhandlingsbordet er de typiske træk ved det feminine og

maskuline sprog:

• Optaget af omsorg for

alle og at bevare den

gode stemning

• Indirekte tale

• Lytter til modparten

• Bliver let afbrudt, og

afbryder sjældent

• Taler ikke så meget

• Afslører kortene for

tidligt

• Personlige udsagn og

bløde, runde sætninger

• Optaget af eget resultat

og position

• Direkte tale

• Lægger vægt på egne

udsagn

• Afbryder ofte, men er selv

svær at afbryde

• Taler meget

• Holder sine kort tæt til

kroppen

• Klar tale og upersonlige

udsagn


du ikke slække på det. Gentag kravet, gerne mange gange,

for mænd elsker gentagelser. Det understreger alvoren og

giver ham tid til at overveje dit forslag igen.

”Kvinder vil gøre meget for at bevare den gode stemning,

men at chefen himler over høje lønkrav, er ikke et

udtryk for, at han er sur. Han overvejer blot, hvordan han

kan slippe billigere, så lad være med at glatte ud. Giv ham

tid til at tænke.”

TEMA

Og så er der chefen, der tydeligt fortæller, at dit lønkrav

giver ham store problemer:

”De virkelig friske chefer tager en lommeregner frem

og begynder at regne på det uoverskuelige krav, de lige har

hørt. Og så brister et kvindehjerte, for tænk at give et andet

menneske så mange problemer. Her slækker mange kvinder

på deres krav. Men hold fast. Også det er en del af det

maskuline spil,” forklarer Solveig Schmidt.

FORKANT NR.4 2012 29


30

JEG HAR BEDT OM

LØNFORHØJELSE

MANGE GANGE

endt lederuddannelse syntes

jeg, det var rimeligt, jeg fik

noget mere i lønningsposen, og

”Efter

det fortalte jeg oversygeplejersken

på afdelingen. Hun var positivt

indstillet, og jeg sendte en anmodning

om et løntillæg. Jeg bad om 1500

kr. ekstra om måneden og fik 1300, så

jeg var godt tilfreds,” fortæller Henriette

Åskar, der på det tidspunkt var

teamleder på Rigshospitalet.

Afdelingens fire teamledere havde

personaleansvar som afdelingssygeplejersker,

og udover lederuddannelsen

kunne Henriette Åskar skrive nye jobfunktioner

på sin ansøgning, som hun

mente burde udløse en lønstigning:

”Jeg var ansvarlig for at planlægge

operationer – en funktion, der faktisk

lå udover min stillingsbetegnelse – så

jeg syntes, jeg gjorde et ekstra stykke

I forbindelse med uddannelse, ekstra arbejdsfunktioner og

jobskifte har Henriette Åskar forhandlet sig til mere i løn.

Udgangspunktet er altid gode argumenter og en realistisk

forventning til resultatet.

AF METTE RABÆK, JOURNALIST

arbejde, og det argument havde jeg

selvfølgelig med på min anmodning,”

forklarer hun.

Realistiske forventninger

Henriette Åskar har selv været med

til at forhandle lønstigninger til sine

medarbejdere, så hun ved godt, at

pengeposen ikke bugner. Og tillægget

på 1500 kr. om måneden, mente hun

var et rimeligt krav.

”Man skal have realistiske forventninger

til en lønstigning, for i sygeplejen

er der jo ikke voldsomt mange

penge at forhandle om,” fortæller

hun.

Men man skal søge, når der er mulighed

for det – og i øvrigt har gode

argumenter for, at lønnen skal stige.

”Pengene skal jo følge indsatsen.

Det nytter ikke noget, man læner sig

tilbage og mener, man skal have mere

i løn for en uddannelse, hvis man ikke

påtager sig nye arbejdsopgaver eller et

større ansvar,” mener Henriette Åskar.

Lønforhandling ved jobskifte

Stillingen som teamleder på Rigshospitalet

har Henriette Åskar for nylig

skiftet ud med et job som udviklingssygeplejerske

på Hvidovre Hospital.

Et jobskifte, der gav hende mulighed

for at bruge sine erfaringer fra tidligere

forhandlinger og få en ordentlig

løn på kontrakten.

”Jeg forhandlede ikke løn ved selve

ansættelsessamtalen, for det frarådede

Lederforeningen i DSR. Lønnen

talte vi først om, da de ringede fra

Hvidovre Hospital og fortalte, at jeg

havde fået stillingen,” fortæller Henriette

Åskar.


Inden samtalen havde hun ringet

til en konsulent i ledelsescenteret for

at diskutere, hvad hun med rimelighed

kunne forlange af løn i sit nye job.

Stillingen var lønmæssigt at sammenligne

med en assisterende afdelingssygeplejerskes,

så selvom jobbeskrivelsen

var spændende, lå lønnen

som udgangspunkt et godt stykke under

den løn, hun fik i sin stilling på

Rigshospitalet.

Indsats skal belønnes

”Ledelseskonsulenten mente, at jeg

ikke skulle gå ned i løn, så vi fandt

sammen et udspil til forhandlingen,

der lå et stykke over min nuværende

indtægt. Det var mit udgangspunkt,

da vi skulle tale aflønning.”

Hvidovre Hospital ville gerne have

Henriette, så de var villige til at strække

sig noget. Hun fik sine kvalifikationstillæg

med fra teamlederjobbet, og

resten blev matchet af andre tillæg.

”Vi blev enige om et kompromis,

og jeg endte med at få en lille smule

mere i løn i mit nye job og var godt

tilfreds med forløbet.”

De to lønforhandlinger er langtfra

de eneste, Henriette Åskar har

taget i sine 10 år som ledende sygeplejerske.

TEMA

”Hvis man vil noget i sygeplejen,

forhandler man løn. Sådan tænker jeg

i hvert fald. Desværre er det ikke noget,

vi taler om. Det er ligesom ikke

legitimt blandt sygeplejersker at snakke

løn, og det er ærgerligt. Hvis man

gør en ekstra indsats, er det klart, man

skal belønnes for det,” mener Henriette

Åskar.

OK13

Ca. 44.000 sygeplejersker i

regioner, stat og kommuner skal

have fornyet deres overenskomster

i 2013. Overenskomsterne

regulerer løn- og arbejdsvilkår for

sygeplejerskerne, og den seneste

toårige aftale blev underskrevet i

2011. Forhandlingerne begynder

den 6. december. Op til forhandlingerne

har Dansk Sygeplejeråd

udtaget krav på baggrund af

medlemmernes input, og via den

fælles forhandlingsorganisation,

Sundhedskartellet, forhandler

Grete Christensen som formand

på vegne af ca. 100.000 sundhedsprofessionelle.

Læs mere om OK13 på

www.dsr.dk/ok13

Læs også Irene Hesselbergs leder

her i bladet om Lederforeningens

holdning til OK13

FORKANT NR.4 2012

31


32

AF CAMILLA VICTORIA MARCINKOWSKI,

JOURNALIST OG MASTER I SUNDHEDSANTROPOLOGI

ILLUSTRATION: MATHIAS NYGAARD JUSTESEN


Direktør og grundlægger af Nimbus Film, Birgitte Hald,

måtte i 2008 opsige en tredjedel af medarbejderstaben for

at redde filmselskabet fra økonomisk kollaps. Den barske

oplevelse har ændret hendes måde at være leder på.

”Nimbus Film havde ry for at være et sted,

man kunne være hele livet, og hvor vi betragtede

hinanden som en slags familie.

Derfor kom det som et kæmpe

chok, da vi i 2008 blev nødt til at

fyre en tredjedel af medarbejderne,”

siger Birgitte Hald, filmproducer,

administrerende direktør og

grundlægger af Nimbus Film.

På trods af succeser som ”Festen”

og ”Mifunes Sidste Sang”

stod et af landets mest kendte

og prisbelønnede filmselskaber i

2008 i en akut likviditetskrise. En

vækstplan faldt sammen med finanskrisen,

og da tre film i træk dernæst skuffede

indtægtsmæssigt, fik selskabet problemer

med banken. Det var nødvendigt at

skære ind til benet.

”Som leder var jeg slet ikke forberedt på

det, jeg måtte gøre. Jeg havde været uddannet

filmproducer i 15 år og været leder

lige så længe. Men ledelse, specielt af krisesituationer,

er ikke noget, man lærer på

en skole,” siger Birgitte Hald.

Privatøkonomien var på spil

Sammen med sin kompagnon, Bo Ehrhardt,

var hun tvunget til at opsige otte

dygtige medarbejdere, inklusive direktør

Jørgen Ramskov, der blev direktør i tv-produktionsselskabet

Nimbus+, som Nimbus

solgte fra. Et helt arbejdsliv, foruden ejernes

privatøkonomi, stod på spil.

”Det er en dybt ubehagelig situation,

uanset hvordan man som leder gennemfører

den. I sidste ende handler det om, at

”Jeg begik en helt klassisk ledelsesfejl ved at

glemme at ofre tid på dem, der klarede sig godt

og bare kørte derudad. Og det er både urimeligt

og en dårlig strategi, hvis man vil holde på sine

gode folk.”

man gør noget meget slemt mod nogle

mennesker. Heldigvis var det alle dygtige

medarbejdere, som jeg var sikker på ville

få job andre steder – og det fik de også

ret hurtigt,” fortæller Birgitte Hald.

Tiden efter krisen var den sværeste

Det var dog ikke kun selve afskedigelsessituationen,

men også månederne efter,

der ifølge Birgitte Hald var tunge og svære

for hende som leder – og for resten af

Nimbus Film. Hun balancerede imellem

ansvaret for at tage hånd om de afskedigede

medarbejdere – og deres følelser –

og skulle samtidig sørge for at motivere

den størstedel af medarbejderne, der

trods alt var tilbage. De var nøglen til filmselskabets

fremtid.

”Jeg var nødt til at tænke på dem, der

skulle være med til at genopbygge virk-

PORTRÆT

somheden. De skulle også samles op.

Selvfølgelig var mange lettede over, at

det ikke var dem, der var blevet sagt op.

Men det var svært for dem at gå

rundt i et halvt år ved siden af

de gode kolleger, der skulle væk.

I det halve år var det en stor udfordring

for mig som leder at

kommunikere, at det går fremad,

og at det nok skal gå. Men

det følte jeg var nødvendigt for

at komme videre efter krisen,”

siger hun.

Medmenneskelighed er vigtigt

Birgitte Hald valgte at tackle den svære balance

ved at bruge sin medmenneskelighed

overfor dem, der skulle væk, og tænke ekstra

meget over måden, hun agerede på som leder.

”Det gør ikke noget, at folk kan se, at man

heller ikke selv synes, det er sjovt – selvom

det naturligvis går mest ud over den, der

bliver sagt op,” siger hun.

Derudover fik hun stor respekt for vigtigheden

af at have fuldstændigt styr på

de formelle ting i forhold til afskedigelser.

Køreplanen og formalia var vigtige.

”Man må simpelthen ikke klokke i sådan

noget. Så bliver det helt ulideligt for alle

parter,” mener Birgitte Hald.

Formalia i kombination med medmenneskelighed

er noget, hun i dag – flere år

efter krisen – finder yderst vigtigt for hendes

evne til at være en god leder.


FORKANT NR.4 2012 33


34

BIRGITTE

HALD

FØDT 1964

Grundlægger og medejer sammen med Bo Ehrhardt Nimbus Film: 1993-

Uddannet fra Filmskolens producerlinje: 1989-1993

Studier i Filmvidenskab på Københavns Universitet: 1985-88

Producent på bl.a. ”Submarino” (2010), ”Flugten” (2009) og ”Sorte Kugler” (2009).

Nimbus Film står bag prisvindende film som ”Festen” (1997-98), ”Mifunes

Sidste Sang” (1998-99) og ”Kongekabale” (2004).

Birgitte Hald er medlem af European Film Academy og British Film Academy.

Hun bor med sin mand og 3 børn på Frederiksberg.

”Krisen gjorde det klart for mig, at ledelse

handler meget om udstråling. Om hvad

jeg siger, og ikke mindst hvordan jeg siger

det. F.eks. fandt jeg ud af, at mine medarbejdere

ikke brød sig om, at jeg talte for

meget om økonomi. Det havde jeg gjort i et

forsøg på at kommunikere meget ærligt

omkring, hvor Nimbus Film stod og var på

vej hen. Men penge er jo først og fremmest

min hovedpine, og mine medarbejdere

var trætte af at høre om krisen. De

ville helst bare have lov til at passe deres

arbejde,” siger Birgitte Hald.

Krisen tærede på arbejdsglæden

Eftervirkningerne fra krisen fik i de følgende

år en række af medarbejderne til at

sige op hos Nimbus Film. Krisen tærede på

arbejdsglæden, og en række meget loyale

medarbejdere syntes, det blev for meget,

og valgte at rejse.

”Arbejdsglæden skal genoprettes – og

det tager tid. Det handler både om medarbejdernes,

men også om min egen arbejdsglæde.

Men udskiftningen har bragt

nye folk ind, som ikke har været en del af

den hårde tid, og som derfor bringer en

masse positiv energi ind i virksomheden,”

siger hun.

En anden vigtig ting, krisen ifølge Birgitte

Hald har lært hende, er, hvor vigtigt det er,

at hun som leder husker at påskønne sine

medarbejderes arbejde – det gælder både

de kreative filmfolk og administrativt personale.

Påskønnelse viste sig at være en

væsentlig nøgle for hende i forhold til at få

filmselskabet videre efter den hårde omgang.

”Jeg begik en helt klassisk ledelsesfejl

ved at glemme at ofre tid på dem, der klarede

sig godt og bare kørte derudad. Og det

er både urimeligt og en dårlig strategi, hvis

man vil holde på sine gode folk,” siger hun.

Reagerer hurtigere i dag

Også på det strategiske område har Birgitte

Hald siden krisen ændret stil. Hun er

blevet mere realistisk i forhold til de indtægter,

hun forventer sig af kommende

film. Filmbranchen er uforudsigelig og svær

at håndtere som økonomisk ansvarlig. Så

Birgitte Hald er meget opmærksom på at

justere ind, hvis hun ser tegn på nedgang.

”Vi har lært af krisen, at vi skal reagere

hurtigt, så vi ikke igen kommer til at stå

overfor en situation, hvor vi skal af med en

arm. I dag finansierer vi vores film anderledes

med lavere budgetter og flere støttekroner.

Med en lidt større likviditetsstyring

kunne vi måske have undgået det, vi oplevede

i 2008,” siger Birgitte Hald.

I dag tæller Nimbus Film 14 fastansatte,

en række elever samt omkring 100 freelancere.

Det svarer i alt til mellem 50 og 75

fuldtidsansatte.


ARTIKLENS EGET ABSTRACT:

”Abstract:

In this paper it is argued that learning in

practice is situated in processes of conflictual

cooperation. The paper gives a

short outline of human rationality as a

matter of following plans and it is argued

how this perspective is mirrored

in some of the dominant conventional

learning theories. Inspired by Lave and

Wenger’s (1991) approach to situated

learning the heterogeneous aspect of

practice is highlighted and it is argued

that we analytically need to distinguish

between learning to master specific

elements in various communities of

practice and to orient oneself in a multiple-contextual

practice. Finally, by

using an example from our preliminary

study of building a house it is argued

that learning must be seeing a part of

processes of conflict and cooperation.”

Du kan læse den fulde artikel på

www.dsr.dk/lederforeningen

OM PROFESSOREN:

Klaus Nielsen er lektor på Psykologisk

Institut, Aarhus Universitet.

Har især fokus på mesterlære, læring i

social praksis og kvalitativ metode.

LÆRING SOM EN AKTIV PROCES

AF LONE NØRGAARD MØLLER, SYGEPLEJERSKE, MPM

Forkant bringer fremover uddrag af forskningsbaserede

artikler, abstracts eller

forskningsprojekter, som enten handler

om ledelse af sundhedsvæsnet eller emner,

som relaterer sig til ledelsesfaget generelt.

Formålet med serien er at opfordre

ledende sygeplejersker til vidensdeling på

et akademisk niveau. Sidder du som ledende

sygeplejerske med et spændende

projekt, enten på din afdeling, under din

videreuddannelse eller i en helt tredje forbindelse,

hører vi meget gerne om dette.

Artiklerne eller forskningsprojekterne bliver

bragt i forkortet form, men vil kunne

findes i fuldt omfang på Lederforeningens

hjemmeside.

”Learning as an aspect of changing practice”,

er en artikel skrevet af Klaus Nielsen,

lektor i psykologi ved Aarhus Universitet.

Den videnskabelige artikel handler om læring:

Læringsprocesser er et vigtigt redskab

for lederen, især når arbejdsmiljøet

er under stigende pres på grund af kontinuerlige

fusioner og sammenlægninger,

når medarbejdere fyres, og når afdelinger

sammenlægges, samtidig med at arbejdet

skal effektiviseres og standardiseres.

På baggrund af de nye strukturer opstår

der anderledes tværfaglige samarbejdsrelationer,

og flere forskellige fag skal udvikle

organisationen.

”Learning as an aspect of changing practice”

handler om at bygge et hus. At bygge

et hus betyder kontinuerlig forandring. Et

ustabilt læringsmiljø, hvor mange forskellige

fagligheder er involveret, bl.a. arkitekter,

murere, tømrere og ingeniører. Der

udarbejdes planer, som skal følges. Men

mange gange opstår der diskussioner,

som tager deres udgangspunkt i de forskellige

fags viden, og ikke mindst erfaringspotentiale.

Diskussionerne opstår

også på baggrund af pludseligt opståede

forhindringer, som skal løses her og nu.

Artiklen følger en håndværker, som ikke

helt kan følge de fastlagte planer. Han

skaber sin egen løsningsmodel på baggrund

af økonomisk opståede problematikker,

samtidig med at han skal samarbejde

relationelt med de øvrige håndværkere

på byggepladsen. Konflikter og samarbejde

på et ustabilt grundlag skaber dynamiske

læringsprocesser.

Artiklens konklusion er, at der findes mange

måder at lære på. Set i det perspektiv er

læring en aktiv proces, der er tæt forbundet

med at udvikle nye strukturer. Det kan

gøres ved at kombinere forskellige fagligheder,

når der skal ske ændringer i organisationen.


FORKANT NR.4 2012 35


36

RUNDT OM...

ØSTERS

De kommer flade fra Limfjorden eller i en dybere

model fra de franske kyster. De tiltrækker,

afskrækker og er omgærdet af masser af

myter. Det handler om østers, og Forkant

serverer dem på et fad fyldt med fakta.

AF METTE REINHARDT JAKOBSEN, JOURNALIST

Er du frisk?

Ja, østers er levende, lige indtil du spiser dem. Og det skal de også være.

Derfor kommer en sund østers fra en tætlukket skal. Den skal indeholde

vand, dufte frisk af hav, og kødet skal være lyst gråligt.

Hvis du skubber til kanten af kødet med spidsen af en kniv, skal dyret

trække sig lidt sammen. Det samme skal gerne ske, hvis du drypper lidt

citron på.

Du kan også dufte til den. En dårlig østers lugter virkelig så dårligt, at du

ikke vil være i tvivl.

Hvornår østersdøden præcist indtræffer, er der i øvrigt uenighed om.

Nogle mener, den dør, idet du skærer musklen fri fra skallen; andre, at

den kan overleve i timevis i mavesækken.

”R” som i ”sæson”

Østers er allerbedst om vinteren. En tommelfingerregel

er at spise dem i de måneder, der ender

på ”R”: fra september til februar. Det skyldes først

og fremmest, at de kære skaldyrs (de er i øvrigt

tvekønnede) ynglesæson ligger i sommermånederne.

I den periode bliver kødet mere mælket af

udseende og er dermed knap så appetitligt.

Østers er derfor også en af de helt store jule- og

nytårsspiser i Frankrig. Men tag for julefredens

skyld hellere familien med på råd, inden du erstatter

risengrøden med en tallerken ”fines de claire”.

Sikke en sideeffekt

Østers skulle være et betydeligt afrodisiakum. Også selv om eksperterne langtfra er enige om, hvorvidt det reelt

styrker lagenlysten at slubre de levende skaldyr i sig.

Ernæringsekspert Christian Bitz har til tv2.dk fortalt, at: “… østers har et højt niveau af zink, som er nødvendigt for

at producere sæd. Rå østers har et højt niveau af aspartic syre, som man i et forsøg med rotter har vist øger mængden

af testosteron, hvilket i teorien kan øge den seksuelle lyst.”

Ifølge legenden spiste Casanova dagligt 50 østers til morgenmad, og i det selvbiografiske værk ”Histoire de ma vie”

giver han udførlige instrukser i, hvordan man bedst nyder dem. Helst i kvindeligt selskab.


Luk op for noget godt

Rent ernæringsmæssigt er der mange gode grunde

til at spise østers. De er først og fremmest kaloriefattige:

Otte gennemsnitsøsters indeholder kun

omkring 70 kcal.

Derudover har de et virkelig højt indhold af jod (60

μg/100g) og zink (84,4 mg/100g), plus de indeholder

en lang række andre mineraler og aminosyrer.

De har faktisk en så unik ernæringsmæssig sammensætning,

at mennesket kan overleve uden at spise

andet. Men det kræver til gengæld en menu på 500-

600 østers om dagen.

Det sure med det rå

Østers kan gratineres, men den ægte østers-oplevelse er absolut rå og levende.

Du spiser dyrene af skallen, med et godt brød smurt med saltet smør

som tilbehør. Og så et glas kølig hvidvin, naturligvis. De virkelig fanatiske

nyder smagen af hav og tang, som den er. De lidt mere forsigtige putter en

skefuld rødvinseddike på, eventuelt iblandet lidt finthakket skalotteløg. Og

endelig er det også lovligt at presse citronsaft ud over dine østers.

En giftig bemærkning

Alger i havet kan producere algegifte. Nogle af giftene

kan hobe sig op i muslinger, østers og andre toskallede

bløddyr og dermed føre til skaldyrsforgiftning.

Forgiftningerne bliver overordnet delt op i tre typer:

Diarréfremkaldende skaldyrsforgiftning, der varer godt

tre dage, samt paralyserende skaldyrsforgiftning og hukommelsestabsfremkaldende

skaldyrsforgiftning, der er

mere alvorlige, og som i værste fald kan være dødelige.

Inkubationstiden er fra få minutter op til 24 timer efter

indtagelse. Der findes ingen medicinsk behandling for

disse typer forgiftning.

Historisk set …

… er der blevet spist østers i Danmark rigtig

længe. Der er fundet østers i danske køkkenmøddinger

helt tilbage fra jægerstenalderen

5.200-4.200 f.Kr. Ved Meilgård bopladsen

på Djursland har man fundet næsten 2.000

kubikmeter affald efter de fortidige beboere.

Og temmelig meget af det, der er smidt på

møddingen, har vist sig at være østersskaller.

Det estimeres, at østers udgjorde op til 32

pct. af føden på bopladsen i ældre stenalder.

SE MERE PÅ:

www.oysterweek.dk

www.fiskehandlerne.dk

www.fyens.dk

www.foedevarestyrelsen.dk

www.foodcomp.dk

FORKANT NR.4 2012 37


38

FRANSKE SYGEPLEJERSKER

SLÅS FOR ANERKENDELSE

DE ARBEJDER I DET, DER ER BLEVET BETEGNET SOM VERDENS BEDSTE SUND-

HEDSSYSTEM. MEN DE FRANSKE SYGEPLEJERSKER PÅ ALLE NIVEAUER MÅ

SLÅS FOR AT SKABE RESPEKT OM DERES ARBEJDE. EN SPECIFIK MASTER I LE-

DELSE OG EN MERE SAMLET ORGANISERING AF DERES INTERESSER GIVER NU

HÅB FOR HELE PROFESSIONEN.

AF METTE REINHARDT JAKOBSEN, JOURNALIST


Nok er nok. Det mener i hvert fald Denise

Andrey, der står for den daglige drift af

et plejehjem i den lille by Montmirail, lidt

nordvest for Paris. Hun sendte derfor i

oktober i år et åbent brev til både den

franske præsident Francois Hollande og

hans sundhedsminister Marisol Touriane,

hvori hun gjorde opmærksom på de

alarmerende forhold i det franske sundhedsvæsen.

”Vi har masser af redskaber til at evaluere

vores indsats. Men de afspejler ikke,

hvad vores daglige arbejde går ud på. Derfor

får vi ikke tilført de midler, vi har brug

for,” fortæller hun i et interview med lokalavisen

l’Ardennais:

“Vi bliver udelukkende kontrolleret på

det terapeutiske arbejde og på medicinsk

pleje. Men når jeg kommer på arbejde

om morgenen, har jeg et andet

mål: At alle beboerne får en god dag.

Men den slags passer ikke ind i evalueringsskemaerne,”

siger plejehjemslederen,

der stadig venter på en reaktion fra

de høje myndigheder.

NONNER OG SØDE PIGER

At sygeplejeledere råber politikerne op, er

noget nyt i Frankrig, trods det at landet

tæller 515.000 sygeplejersker i alt.

”Sundhedssystemet har altid haft en

meget paternalistisk opfattelse af sygeplejen.

Enten har det været godgørende

nonner på private, katolske klinikker, eller

også var det en beskæftigelse for borgerskabets

døtre, mens de ventede på at blive

gift. Og det smitter stadig af i dag – det

er ikke en profession, man behøver kere

sig særligt om eller tilføre særligt mange

midler,” fortæller Thierry Amouroux, generalsekretær

i SNPI, der er en af de i alt

43 franske fagforeninger, sygeplejerskerne

kan vælge imellem, alt efter arbejdstype,

arbejdssted eller religiøs overbevisning.

En opsplitning, der ikke styrker

sygeplejerskernes selvopfattelse, eller

for den sags skyld offentlighedens syn på

professionen:

”Vi opfattes nok som en gruppe mennesker,

der er vant til at bøje hovedet og

bare arbejde løs. Så ikke alle synes, vores

problemer er til at få øje på,” siger Marilyne

Pecnard.

Hun er vicegeneralsekretær i interesseorganisationen

L’Ordre National des Infirmiers,

også kaldet ONI, der kun er fire år

gammel. ONI er netop blevet oprettet for

at skabe en fælles etisk platform for hele

den franske sygepleje og dermed give professionen

det stærke talerør, der hidtil har

manglet.

LEDERNE OGSÅ BEKYMREDE

Og ONI gør en indsats for at få italesat de

reelle forhold. For eksempel foretog de en

rundspørge i foråret 2012 blandt 21.000

sygeplejersker på alle niveauer:

”Vi vidste jo godt, der var noget galt.

Derfor timede vi undersøgelsen, så den

kunne blive et indspark i præsidentvalgkampen,”

forklarer Marilyne Pecnard om

baggrunden for analysen.

Af den fremgår det blandt andet, at hver

anden franske sygeplejerske mener ikke

længere at kunne garantere den bedst

mulige pleje af patienterne på de franske

hospitaler. Især medarbejderne på de offentlige

hospitaler er bekymrede, og det

gælder også de ledende sygeplejersker:

Henholdsvis 43 pct. af de såkaldte Cadres

de santé (afdelingssygeplejersker) og 40

UDSYN

pct. af de lidt højere placerede Directeurs

de soins (chefsygeplejersker) tilslutter sig

den skeptiske udmelding. Årsagerne til

bekymringen er der enighed om på tværs

af alle ansættelsestyper: For mange arbejdsopgaver,

for meget stress og for dårligt

udstyr på de offentlige hospitaler er på

top 3 over besvarelserne.

PERMANENT UNDERSKUD

Der er stadig gode ting tilbage i det franske

Sécurité Sociale: Ultrakorte ventelister,

massive investeringer i ny teknologi

og et system, der i princippet er tilgængeligt

for alle uanset økonomisk situation.

Men det lægger pres på arbejdsforholdene,

at pengene er fosset ud af sundhedskasserne,

siden WHO tildelte systemet en

hædrende førsteplads på verdensplan for

12 år siden. En stadigt aldrende befolkning,

der koster på pleje- og pensionskontoen,

samt en betydelig arbejdsløshed og

dermed færre lønninger til at finansiere

sygesikringen er to af hovedårsagerne.

Værst så det ud efter 2010, hvor underskuddet

for den samlede franske sygesikring

lå på 23,9 milliarder euro, eller godt

179 milliarder danske kroner. Underskuddet

er siden reduceret let, og de foreløbige

forudsigelser for 2012 taler om et minus

på 13,1 milliarder euro.

Selv om det dermed langsomt går den

rigtige vej, er der langt til en løsning af de

strukturelle problemer, der gør tilværelsen

tung for de franske sygeplejersker.

HVEM VIL VÆRE INFIRMIER?

Manglen på franske sygeplejersker er eksempelvis

en af de ting, ONI forsøger at

sætte på dagsordenen. Der kommer i princippet

nok nyuddannede igennem systemet

til at fylde de ledige poster, men de

forsvinder igen. Især i regionen omkring

Paris er problemet reelt med op til 600

ubesatte stillinger for tiden ifølge avisen

La Croix.

Fænomenet har flere forklaringer. Dels

lønnen, der, trods justeringer, langtfra er

attraktiv. Med en startløn på 1.484 euro,

eller godt 11.000 kr., er det i princippet ikke

realistisk for en sygeplejerske at bosætte


FORKANT NR.4 2012 39


40

SYGEPLEJEN I FRANKRIG

Der er godt 515.000 sygeplejersker i Frankrig. De arbejder for størstedelen i den offentlige

sektor, men det, man kalder liberale sygeplejersker, der arbejder selvstændigt

og især hjælper ældre, er i kraftig fremgang: De er omkring 80.000 i dag.

Cirka 27.000 franske sygeplejersker i det offentlige bærer titlen Cadre de santé. Direkte

oversat betyder det ”sundhedsfunktionær”, og ansvarsmæssigt svarer det nogenlunde

til en dansk afdelingssygeplejerske.

Et hierarkisk niveau over disse ligger Directeur de soins. For at opnå den stilling skal

man have mindst fem års anciennitet, og man skal bestå en særlig offentlig teoriprøve.

Man skelner stadig mellem de to køn i betegnelsen for sygeplejerske: Infirmier til

mændene og Infirmière til kvinderne. Trods den massive dominans af kvinder i faget

(87,4 pct. i 2010) er det den maskuline udgave af ordet, man bruger til at omtale professionen

generelt.

Kilde: www.ordre-infirmiers.com

sig i Paris. For afdelingssygeplejerskerne

ser det ikke bedre ud – de starter på 1.760

euro, eller 13.200 kr. Hertil skal lægges de

bristede illusioner i forbindelse med selve

arbejdet.

”20 pct. af de nyuddannede sygeplejersker

forlader faget igen inden for de fem

første arbejdsår,” fortæller Thierry Amouroux,

generalsekretær i SNPI:

”Det reelle arbejde handler om at udføre

den og den tekniske opgave og om at løbe

fra en patient til en anden. Det stemmer

slet ikke overens med den faglighed og

den menneskekontakt, mange drømte om.

Så i stedet søger de mod lærerfaget eller

bliver social- og sundhedshjælpere,” fortæller

han om udvandringen, der også giver

urolig nattesøvn til de ledende sygeplejersker:

”Det er en meget vanskelig situation for

afdelingssygeplejerskerne,” bekræfter

Marilyne Pecnard fra ONI:

”De skal håndtere en enorm turnover

blandt medarbejderne i de forskellige af-

delinger, og samtidig skal de fastholde den

højest mulige kvalitet for sygeplejen. Alle

gør virkelig, hvad de kan, men det er ikke

nemt.”

EN BEDRE UDDANNELSE

De manglende muligheder for en tilfredsstillende,

professionel udvikling kan være

noget af det, der demotiverer mange unge

fra overhovedet at søge ind i faget. Men på

den kant er der håb forude. Alt tyder på, at

der fra 2014 bliver oprettet en særlig, universitær

mastergrad for de ledende sygeplejersker,

der i dag skal fungere som afdelingsledere

uden nødvendigvis en særlig

uddannelse i bagagen.

Og dermed er den generelle opgradering

af faget langsomt på vej. Fra og med i

år er den almene uddannelse til sygeplejerske

blevet ophævet til bachelorniveau.

”Det vil være meget glædeligt, hvis de

ledende sygeplejersker fik den tilsvarende

anerkendelse, der ligger i en mastergrad.

Når man ser på det ansvar og de budget-

ter, de påtager sig i dag sammenlignet

med andre ledere, vil det kun være normalt

med sådan en uddannelse. Hvis

grunduddannelsen er på tre år, må lederuddannelsen

nødvendigvis være længere.

De skal jo både besidde almen managementviden,

og så skal de kunne lære fra

sig rent fagligt,” fortæller Thierry Amouroux

fra SNPI.

Hvad der også er glædeligt, er, at den

nye uddannelse vil hæve det generelle

niveau for sygepleje i Frankrig, mener Marilyne

Pecnard fra ONI:

“Vores ønske er, at rollen som sygeplejerske

atter bliver attraktiv. De unge skal

have en professionel fremtid, og adgangen

til en universitetsuddannelse for de

ledende sygeplejersker giver håb for hele

professionen. Dels giver det bedre karrieremuligheder,

dels vil det give mere sygeplejefaglig

forskning, der vil komme hele

sundhedsvæsnet til gode.”


LA SÉCURITÉ SOCIALE

Det franske sundhedsvæsen, som de fleste blot kalder La Sécu, har fire ansvarsområder:

Sygdom (lægebehandlinger, medicin, barsel …) arbejdsulykker, alderdom (ældrepleje

og især pension) og familieforhold (tilskud til handicappede, boligsikring …)

Det eksisterende system blev grundlagt i oktober 1945. Men selve princippet

om en fælles og lige adgang til sygesikring går længere tilbage i den franske

republiks historie.

Systemet er finansieret af kombinerede indbetalinger fra både arbejdsgivere

og lønmodtagere. De sidste får beløbet trukket direkte over lønnen hver måned,

modsat den franske skat, der betales en gang årligt.

Kilde: www.securite-sociale.fr

RENGØRINGSDAMER VED OPERATIONSBORDET

Den franske interesseorganisation Ordre des Infirmiers, ONI, har besluttet sig

for en hård kurs i de tilfælde, hvor sygeplejerskernes faglighed ikke bliver respekteret.

De har således i det seneste år politianmeldt fem forskellige franske

hospitaler og klinikker, der alle har benyttet sig af teknisk personale, dvs.

rengøringspersonale, som assistance i operationsrummet i stedet for specialuddannede

operationssygeplejersker.

ONI mener dermed, de ansvarlige kirurger og ikke mindst hospitalsdirektioner

reelt har bragt patienternes liv i fare, hvilket kan give op til tre års fængsel i en

retssag. I alt 14 personer er for tiden på anklagebænken i den sammenhæng.

Kilde: www.lefigaro.fr

Forskellen er...

… at du kan bruge dine praktiske erfaringer til at lære ny teori

Diplom i ledelse 2013

Har du masser af uformelle ledelseskompetencer? Book et uforpligtende møde i uge 51 og hør om

dine muligheder og hvilke kvalifikationer, der kræves for at starte på en diplomuddannelse i ledelse.

Diplomuddannelsen i ledelse er en praksisnær, kompetencegivende videreuddannelse, der udvikler og målretter

dine ledelsesevner til arbejdsmarkedets løbende udfordringer og forandringer. Nye hold starter i uge 3,

se mere på www.phmetropol.dk/dil

Tider kan bookes på telefon 7248 9477

Kompetencegivende

efter- og videreuddannelse

33044_Diplom_i_Ledelse_annonce_175x69.indd 2 22/11/12 10.22

UDSYN

FORKANT NR.4 2012 41


42

NYT OM NAVNE

Nyt om navne vil fremover være en fast rubrik, der bringer nyheder om ledende

sygeplejerskers karriereskifte, fratrædelser, tiltrædelser, priser, nye projekter og

meget andet. Send gerne materiale til info@forkant-redaktion.dk

NYT JOB

JONNA KJELDSEN

er pr, 1/9 udnævnt som administrativ koordinator

og stedfortræder på OK centret

Egå

LOTTE BECH MORITZ

er pr. 1/9 udnævnt som afdelingsleder på

OK centret Egå

LILLIAN SKYTTE KJÆRHOLM

er pr 1/9 udnævnt som afdelingsleder på

OK centret Egå

BIRGITTE SIMONSEN

er pr. 1/7 udnævnt til centerleder for OK

centret Egå

ANNETTE KRØNER HANSEN

er pr. 1/5 udnævnt til afdelingssygeplejerske

for Ortopædkirurgisk

sengeafsnit på

Gentofte Hospital

KARIN MARKER

er pr. 1/4 udnævnt til ledende

oversygeplejerske for akut

modtagelsen på Gentofte Hospital

MARIANNE THRANE LARSEN

er pr. 1/10 udnævnt til afdelingssygeplejerske

på medicinsk afdeling C , Gentofte

Hospital

LONE NØRGAARD

tiltræder pr. 1/1 2013 stillingen

som viceklinikchef for

akutklinikken på Aalborg sygehus

JØRN BOLS

tiltræder pr. 1/1 2013 stillingen

som viceklinikchef på akutklinikken

for patientforløb på Aalborg

sygehus

HANNE HARTMANN

tiltræder pr. 1/1 2013 stillingen

som forløbsansvarlig klinikchef

på medicinsk klinik, Aalborg sygehus

JYTTE HEIDMANN

tiltræder pr. 1/1 2013 stillingen

som HR - ansvarlig klinikchef

på klinik medicin , Aalborg

sygehus

SUSANNE BARREN

er pr. 1/6 2012 tiltrådt som

Ledende oversygeplejerske i

Kirurgisk område på OUH og

Svendborg Sygehus

GRETE KIRKETERP

er pr. 1/12 2012 tiltrådt som Sygeplejefaglig

Direktør, Sygehus Sønderjylland

ELLEN BOELT

tiltræder pr. 1/1 2013 som klinikchef

for klinik billeddiagnostik,

Aalborg sygehus

GRETE KIRK

tiltræder pr. 1/1 2013 som klinikchef

for sygehus Thy - Mors

akutområde

ANNE DORTHE BJERRUM

tiltræder pr. 1/1 2013 som klinikchef for

Børn-Gyn -Urologisk afdeling, Aalborg sygehus

HELLE KLINK PEDERSEN

er pr. 1/3 2012 tiltrådt som områdeleder

for hjemmeplejen i Holbæk kommune


FRATRÆDELSER

DITTE THINGGAARD,

Sygehus Sønderjyllands sygeplejefaglig

direktør har valgt at

gå på pension ved udgangen af

2012.

Det er en nøje forberedt tilbagetrækning

planlagt for år tilbage i lyset af at både

hun og ægtefællen har haft arbejdsliv,

der rakte langt ud over 37 ugentlige timer

og at hun dertil har skullet lægge godt

halvanden times daglig transporttid på

motorvejen mellem Båring på Fyn og sygehusene

i Sønderjylland. Derfor aftalte

de, at de ville holde i ordentlig tid.

”Jeg har oplevet nogle spændende år i Danmarks

sygehusvæsen og jeg har været med

til at præge udviklingen. Der er kommet mere

fokus på patienten, end da man strammede

økonomien i firserne, og fagprofessionelle

svarede igen med at indføre ventelister,”

siger Ditte Thinggaard og tilføjer:

”Ventelister! Jeg er træt af, at det ikke er

lykkedes at afskaffe dem totalt. Hvis jeg

vil til frisøren, ringer jeg og får en tid om

ikke lige den dag, jeg gerne vil så i hvert

fald i den samme uge. Hvorfor skal det

være anderledes på sygehuse. Der burde

overhovedet ikke være ventelister. De koster

forfærdelig mange ressourcer.”

Ditte Thinggaard er uddannet sygeplejerske

i Holstebro i 1979, anæstesisygeplejerske i

Århus i 1988, cand.cur. fra Århus Universitet

i 1996 og MPM fra Syddansk SDU i 2001.

Hun var oversygeplejerske på Vejle Sygehus

og siden chefsygeplejerske i Fredericia

og Kolding, før hun kom til Sygehus

Sønderjylland i 2006.

Ditte Thinggaard er formand for Fødeplanudvalget,

for Samordningsforum i Syd, i

bestyrelsen for Welfare Tech og i bestyrelsen

for G10 innovationscentret i Odense.

ÅRETS LEDERPRIS,

REGION HOVEDSTADEN

KIM NORUP FREDERIKSEN,

sygeplejerske og forstander

på Jonstrupvang-bebyggelsen,

har fået tildelt Region Hovedstadens

lederpris 2012 på

50.000 kr.

BESTYRELSEN

FOR LEDERFORENINGEN

Irene Hesselberg, Formand

Tlf. 4695 3901, Mobil: 2053 7690

lfformand@dsr.dk

KREDS HOVEDSTADEN

Jens Glindvad, Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 3531 2805, Mobil: 2726 5094

jg02@bbh.regionh.dk

Carin Engel, Næstformand,

Tlf.: 3977 3086/2440, Mobil: 5154 1372

careng02@geh.regionh.dk

KREDS NORDJYLLAND

Lene Berg, Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 9932 2440, Mobil: 2635 0970

lene.berg@rn.dk

Astrid L. Jørgensen, Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 9932 2208, Mobil: 2070 8070

aslj@rn.dk

KREDS MIDTJYLLAND

Helle H. Christensen, Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 8713 3000, Mobil: 2920 3676

hhc@aarhus.dk

Anni Hansen, Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 7629 4952, Mobil: 3020 2084

ssaha@horsens.dk

KREDS SYDDANMARK

Hanne Friis Clausen, Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 7932 7970, Mobil: 2366 5027

hafc@kolding.dk

Tina Storm Larsen, Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 6541 2951, Mobil: 2979 6496

tina.storm.larsen@ouh.regionsyddanmark.dk

KREDS SJÆLLAND

Britt Ekelund, Bestyrelsesmedlem

Mobil: 2759 1193

brito@holb.dk

Gitte Noah Abraham, Bestyrelsesmedlem

Mobil: 2292 6266

gna@regionsjaelland.dk

UDGIVER: DANSK SYGEPLEJERÅD

Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K

Telefon: 33151555. E-mail: info@forkant-redaktion.dk

Web: www.dsr.dk/lederforeningen

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd

LEDERFORENINGEN I DANSK SYGEPLEJERÅD

Formand: Irene Hesselberg. E-mail: lederforeningen@dsr.dk

REDAKTION: Magasinchef: Lone Nørgaard Møller, Redaktør, Mette

Reinhardt Jakobsen, Kreativ chef: Lars Koefoed

LAYOUT: Mathias Nygaard Justesen & Sasja Christina Hermansen

FORSIDEFOTO: Thomas Nellemann

ANNONCESALG: Dansk Mediaforsyning, www.dmfnet.dk

TRYK: Color Print (Svanemærket trykkeri nr. 541 520). Oplag 5.000

ISSN 1902-8873 (online: ISSN 1902-8881)

PRIS: Løssalg 75,00 kr. pr. nr., årsabn. 250,00 kr., for 4 numre

FORKANT NR.4 2012 43


UCC Videreuddannelsen, Borger og sundhed

Inspiration til din praksis?

Vi udbyder sundhedsfaglige diplommoduler der retter sig mod

en bred vifte af opgaver i sundhedsvæsenet.

Sundhedsfaglige diplommoduler i foråret 2013

• Sundhedsfremme og forebyggelse i relation til diabetes

og KOL

• Teknologi i sundhedsvæsenet

• Behandlersygepleje

• Sammenhæng i akutte patientforløb - Triage

• Formidlings- og undervisningspraksis

• Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis

• Kultur, sundhed og etnicitet

• Publicering og analyse af videnskabelige tekster

• Organisationsforståelse, innovation og sammenhængende

forløb

• Klinisk farmaci og farmakokinetik

• Klinisk vejlederuddannelse (fuld tid)

• Praksis – Videnskabsteori og metode

• Afgangsprojekt

Kontakt Borger og sundhed, UCC

Susan Eirfeldt, se@ucc.dk, tlf.: 4189 7219

www.ucc.dk/videreuddannelseogkonsulentydelser

Videreuddannelsen

www.ucc.dk

Borger og sundhed:

VIDEN TIL MERE

BORGER OG SUNDHED

More magazines by this user
Similar magazines