Download PDF - WebProof

LEDELSE I SUNDHEDSVÆSENET 

TEMA: LØNFORHANDLING 

Får du, hvad du er værd? 

12 

4 – DECEMBER 2012 

VI HAR LÆRT AF KRISEN 

Direktøren for Nimbus Film fortæller 

28 

RUNDT OM ØSTERS 

Stenaldermad med sideeffekt 

43

2 

Sådan vælger du et headset 

10 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

5 HVILKET KURSUS VIL DU HAVE? 

Guide til tre anderledes kursuscentre 

6 AKTUELT 

Læs om Lederforeningens temadag, 

Generalforsamling og meget andet 

10 SE, UDEN HÆNDER 

Hvordan vælger du bedst et håndfrit headset? 

12 EN DAG I LEDERFORENINGEN 

Reportage fra en hæsblæsende dag i Lederforeningen 

18 KRONIK: SKRIV, SKRIV, SKRIV 

Sæt vidensdeling af sygeplejefaglige 

forskningsresultater på dagsordenen 

20 VÆRKTØJSKASSEN: FÅ EN SMART 

SMARTPHONEPOLITIK 

Hvordan du bedst får fælles regler for brug af 

smartphones i arbejdstiden 

22 TEMA: LØNFORHANDLING 

Læs, hvorfor det er vigtigt at kræve en ordentlig løn. 

Hør, hvordan andre har gjort og få tips til forhandlinger, 

der giver gode resultater 

12 21 38 

I hælene på formanden Smartphones på arbejdspladsen? Franske forhold 

32 FRA BØDDEL TIL MOTIVATOR 

Portrætinterview med Birgitte Hald, direktør for 

Nimbus Film 

35 LÆRING SOM EN AKTIV PROCES 

Uddrag af ny ledelsesforskning 

36 RUNDT OM ØSTERS 

Alt hvad du vidste, og måske ikke vidste, om 

sæsonens toskallede skaldyr 

38 FRANSKE SYGEPLEJERSKER SLÅS FOR 

ANERKENDELSE 

De kæmper stadig med mange fordomme om 

sygeplejefaget i Frankrig. Men nu er de begyndt 

at sige fra, og det giver resultater 

42 NYT OM NAVNE 

Jobskifte, udnævnelser og fratrædelser. Følg med i, 

hvad der sker blandt de ledende sygeplejersker.

SILENTIA SKÆRMSYSTEM 

Optimal hygiejne & eksibel funktion 

Book tid for en 

GRATIS FREMVISNING 

hos jer af en Silentia foldeskærm 

på telefon 39 90 85 85 

eller mail info@silentia.dk 

Let at rengøre 

Let at folde sammen og trække ud 

Mobil eller fast monteret 

Silentia foldeskærme er svaret på de krav, som stilles 

til afskærmning indenfor sygeplejen. Systemet er godt 

gennemtænkt, eksibelt i monteringen og kan tilpasses 

ethvert patientrum. Du får et godt overblik over stuen, 

ligesom patienternes privatliv sikres. 

Silentia’s foldeskærme er lette 

at holde rene, lukker ikke lyset 

ude og har et ot design. 

SKÆRMER AF UDEN AT LUKKE INDE 

SILENTIA APS – TEL: 39 90 85 85 • FAX: 72 62 31 00 • INFO@SILENTIA.DK • WWW.SILENTIA.DK 

FORKANT NR.4 2012 

3 

hstd

4 

LEDER 

HVIS DE LEDENDE SYGEPLEJERSKER VAR EN BIL 

For et par uger siden var jeg en del af en konference om ledelse 

og velfærdsteknologi. 

Et af indslagene handlede om evaluering af velfærdsteknologien, 

og blandt så meget andet interessant gav oplægsholderen 

et eksempel på det geniale ved opfindelsen af bilen – men at den 

kun var genial sammenholdt med udvikling af vejnet og opfindelsen 

af asfalt, for uden veje er bilen jo ikke anvendelig. 

Det førte mine tanker mod de mange ændringer af ledelsesstrukturerne, 

der foregår rundt omkring på landets hospitaler og 

indenfor det kommunale område. Vi er i Lederforeningen dybt 

involveret i de fleste, fordi det er vigtigt, at lederne får deres ønsker 

opfyldt, i det omfang det overhovedet kan lade sig gøre. 

Men lederne er udsat for en strukturændring, der siger sparto. 

Der skal ledes på andre måder, og der stilles større og større krav 

til kreativitet og ledelsesevner. For ikke at tale om, at der mange 

steder tales om direktioner og enorme ledelsesområder. 

Det var hér, jeg fik associationen til det med biler og veje. For lige 

nu laves der om og stilles krav – men det giver ikke nødvendigvis 

mening for lederne, og jeg skal hilse og sige, at nogen har glemt 

at tænke ordentlige løn- og arbejdsvilkår ind for de ledende sygeplejersker. 

Så hvis ledende sygeplejersker er bilen, så vil jeg 

anbefale arbejdsgivere og politikere i både regioner og kommuner 

at få anlagt nogle ordentlige veje! 

Løn og vilkår forhandles som bekendt både lokalt og centralt – 

lokalt sidder vi og prøver at få alle de nye ledelsesvisioner omsat 

til anerkendelse, rimelige løn- og arbejdsvilkår, hvor både ledelse 

og faglighed honoreres. 

Men ofte støder vi på, at de centrale overenskomster fortolkes 

meget forskelligt, når de bruges i det lokale led. Det er Lederforeningens 

klare holdning, at lønudviklingen for ledere er fastsat i 

gammeldags rammer og tænkning, set i lyset af de krav der stilles 

til ledere i sundhedsvæsenet anno 2012. Derfor er det særligt 

vigtigt for os, at der gøres noget aktivt ved disse forældede 

systemer ved de centrale overenskomstforhandlinger i 2013. 

Når du læser denne leder, er kravudveksling mellem arbejdsgiver 

og lønmodtagerorganisationerne lige sket. Eller med andre 

ord, startskuddet til OK13 har lydt. Du kan følge mere med på 

www.dsr.dk om OK13. 

Til slut vil jeg sige tak for endnu et år med Lederforeningen – tak 

for stor opbakning, et stort engagement og skønne debatter 

gennem året. Tak for det netværk, der er opstået i forbindelse 

med alle ledelsesstrukturændringerne. En særlig tak til pionererne 

iblandt jer: De valgte leder-TR’er. Husk at støtte dem og at 

bruge dem! 

Rigtig glædelig jul og ønsket om et fantastisk godt nytår. 

Irene Hesselberg 

Formand for lederforeningen i DSR

HVILKEN KONFERENCE VIL DU HAVE? 

AF LONE NØRGAARD MØLLER, SYGEPLEJERSKE, MPM 

Sov i tipi, kig på arkitektur eller få ordnet fødder af fisk. Der er mange måder at holde 

konference på, og her er tre af de mere opsigtsvækkende: 

AKTIV 

PÅ GL. BRYDEGAARD 

På Sydfyn kan du virkelig få fysisk gang i 

dit kursusophold. Kursisterne kan sejle i 

kajak, bade i udendørs stjernebad eller 

overvære et foredrag i en tipi. Der er også 

mulighed for at leje et eventfirma, som arrangerer 

rollespil a la middelalderen. Er 

det for meget, kan man også blot vælge at 

afholde et kursus i meget fredfyldte og 

smukke sydfynske omgivelser. 

Her er 26 værelser og alle nødvendige 

konferencefaciliteter: Trådløst internet, 

projektor og flipover. 

Der findes tre kursuslokaler. De to store 

lokaler kan rumme mellem 30-50 personer 

pr. gang (afhængigt af bordopstilling), 

og et mindre kan rumme ca. 12 deltagere. 

Og der er hjælp til opstilling af computerudstyr, 

netopkobling og PowerPoint præsentation. 

Priser: 

Dagsmøder 9-16, 500 kr. pr. person 

Dagsmøder 9-21, 700 kr. pr. person 

Priserne er inklusive fuld forplejning og 

opkobling til trådløst internet. 

Kontakt: info@gammelbrydegaard.dk 

ÆSTETISK 

PÅ UTZON KONFERENCE CENTER 

Bevæger man sig i retning af Aalborg, kan 

man holde en kursusdag i æstetiske rammer. 

I Aalborg kan man leje sig ind i arkitekturens 

verden. Til ære for bysbarnet Jørn 

Utzon har man på en central plads i Aalborg 

opført et udstillings- og konferencecenter, 

der bl.a. rummer de seneste nyheder 

om design og arkitektur samt muligheden 

for selv at bygge Sydneys Operahus 

– i legoklodser. Der er mulighed for at 

leje sig ind i forskellige størrelser af lokaler, 

fra 20 op til 150 personer, f.eks. i det 

Obelske Auditorium, der har udsigt over 

Limfjorden og havnepromenaden. Der er 

mulighed for at holde arrangementer i 

auditoriestil med plads til 104 personer på 

mobile stolerækker, og yderligere stole 

kan placeres, så der i alt kan være 150 personer. 

Teknisk udstyr: Projektor, mikrofoner 

og trådløst internet. Mulighed for 

mørklægning samt teknisk assistance. 

Pris for leje af lokalerne svinger fra 1.500 

op til 12.000 kr. pr. dag, afhængigt af lokale 

og mødets længde. Forplejning er ikke 

inkluderet og skal bestilles separat, og 

der er ikke mulighed for overnatning. 

Kontakt: gbm@utzoncenter.dk 

LUKSUS 

PÅ KELLERS PARK 

Vil man virkelig forkæle sig selv og sine 

medarbejdere, kan det lade sig gøre på 

Kellers Park ved Vejle. 

Stedet lægger stor vægt på sund kost, 

både til aftenens trerettersmenu, men 

også ind imellem foredragene, hvor man 

kan støtte sin glukosebalance med såkaldte 

WakeUps, forarbejdet på baggrund 

af frugter og årstidens grønsager. 

Trænger tæerne til at blive frisket op, findes 

der en fiskespa, man kan stikke fødderne 

i. Er man mere til vand og horisont, 

kan der padles i havkajak på Vejle Fjord, og 

sidst på dagen kan man hvile hjernen i et 

relaxrum, hvor man kan meditere og få let 

massage. 

Der er også mulighed for spa, sauna, 

mountainbikes, GPS-løb, fitness og golf. 

Kellers Park var oprindeligt en institution 

for mennesker med mentale handicaps og 

blev opført i 1898-1901. I 1990 blev institutionen 

nedlagt, og bygningerne solgt til 

hotelkæden Comwell. 

Priser: Dansk Sygeplejeråd har en specialaftale 

med Comwell-hotellerne. Her er mulighed 

for overnatning, og alt teknisk udstyr 

er tilgængeligt, inklusive gratis internet. 

Kontakt: hotel.kellerspark@comwell.dk 


5

6 

GENTÆNK FAGBEVÆGELSEN 

”Vi skal gentænke fagbevægelsen i forhold 

til lederne. For lederne er både ledere, 

men de er også medarbejdere.” 

Med de ord åbnede Irene Hesselberg for 

en halvdagsdebat om fremtidens fagbevægelse, 

som Lederforeningen havde indkaldt 

til i det midtfynske, torsdag den 11. 

oktober. 

To oplægsholdere var inviteret til at give 

deres bud på, hvordan de så på det fremtidige 

samarbejde med de faglige organisationer 

for ledere. 

Først på podiet var Lotte Pedersen, kontorchef 

i Danske Regioner. Især hendes 

bemærkninger om, at løn i princippet skal 

gives efter kompetencer, blev lynhurtigt 

mødt af spørgsmål fra salen. For ud fra 

hvilke principper skal lønnen så sammensættes 

til de ledende sygeplejersker? 

”Deri ligger en lokal vurdering af, hvilke 

kompetencer der skal honoreres,” svarede 

Lotte Pedersen. 

Hun blev efterfulgt af Mik Dalsgaard Andreassen, 

souschef i Kommunernes 

Landsforening. 

HVILKEN FAGBEVÆGELSE FOR 

LEDERE? 

TEMATORSDAG GAV 

GOD DEBATAF SIMONE HAHNE, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER 

”Antallet af sygeplejefaglige ledere falder. 

Andre grupper er også gode ledere. Derfor 

er I nødt til at forklare os, hvordan og hvorfor 

den sygeplejefaglige baggrund er en 

styrke,” opfordrede han. 

Over frokost blev der bundet sløjfe på 

debatten, hvor et kompetent panel bestående 

af Poul Krogstrup, sekretariatschef i 

Skolelederforeningen, Morten Eiler Hansen, 

konsulent i Lederforeningen i BUPL, 

samt Lone Winther Jensen, formand for 

Chefforeningen i FAS, tilsammen gav deres 

bud på, hvordan en fornuftig fagbevægelse 

for ledere kan se ud i fremtiden. 

LEDERFORENINGENS 

GENERALFORSAMLING 2012 

I umiddelbar forlængelse af temadagen 

afholdt Lederforeningen sin generalforsamling 

med over 60 deltagere. 

I Lederforeningens mundtlige beretning 

lagde formanden bl.a. vægt på ledernes 

ytringsfrihed samt situationen i kommuner 

og særligt regioner i en krisetid med 

besparelser og mange omstruktureringsprocesser 

landet over: 

”Det forventes, at lederne går forrest, er 

innovative og både passer deres eget arbejde 

og går aktivt ind i processen omkring 

den fremtidige ændring, uden deres egne 

vilkår er på plads. Derfor er det vigtigere 

nu end nogensinde før, at lederne taler 

sammen og taler deres egen sag også. 

Samt, at der bliver valgt leder-TR´er alle 

steder, sagde Irene Hesselberg bl.a. i forhold 

til det fremadrettede arbejde var der 

især fokus på følgende indsatsområder for 

2012-2013: 

• Ledende sygeplejerskers løn. 

• Ledende sygeplejerskers arbejds-, ledelses- 

og indflydelsesvilkår. 

• Ledende sygeplejerskers position og interesser 

i ledelse af sygeplejen og 

sundhedsvæsenet. 

• Udbredelse af leder-TR til hele landet. 

På www.dsr.dk/lederforeningen kan du 

læse mere fra dagen. Her finder du også 

Irene Hesselbergs mundtlige beretning 

samt Lederforeningens skriftlige beretning 

2011-2012

HVAD TÆNKER DU OM 

TEMADAGEN? 

LENE HEINTZ EICHNER-LARSEN 

AFDELINGSSYGEPLEJERSKE, OUH 

ULLA BEBE KROG 

OVERSYGEPLEJERSKE, SYGEHUS SØNDERJYLLAND, 

SYGEHUSENHED AABENRAA 

AKTUELT 

”Jeg hæftede mig ved det, som Poul Krogstrup fra Skolelederforeningen 

sagde: At i hans verden er de gode skoleledere dem, der 

også tager sig tid til at gå ned i 5. b og kigge på eleverne. På samme 

måde mener jeg, at man som sygeplejeleder kun kan involvere sig 

i patienterne, hvis man har den rette sundhedsfaglige indsigt. Vi 

bliver som ledere bl.a. målt på vores evne til at skabe social kapital, 

og hvis den sundhedsfaglige ledelse mangler, falder medarbejdertilfredsheden.” 

”Om selve temadagen kan jeg sige, at jeg godt kan lide den inspiration, 

man får, og det indblik i, hvad der rører sig i organisationen 

og i andre dele af samfundet.” 

”Jeg kan godt lide at se, hvad der rører sig i Lederforeningen: Hvad 

er det, der er fokus på? Formiddagens oplæg var måske lidt monofagligt, 

jeg kunne godt have tænkt mig at se de ledende sygeplejersker 

i et lidt større perspektiv. Som kommende centerchef for terapeuter, 

læger og plejepersonale er det ledelse på den brede bane, 

jeg er interesseret i.” 

”Jeg kan godt lide idéen om at gentænke de faglige organisationer, 

ikke som en ”classic” model, men som en dynamisk proces mellem 

flere fagbevægelser. Jeg var meget inspireret af oplægsholderne, 

det er første gang, jeg hører så skarp en udmelding om, hvordan 

de tænker ledelse. Problemet, som de også selv sagde, er ligeløn 

for lige arbejde. Den problemstilling er meget reel.” 


7

8 

LEDER 

– HVEM ER DU? 

Lederforeningen i DSR har 

fokus på dine vilkår som ledende 

sygeplejerske. Vi 

flytter grænser for dine løn 

- og ansættelsesforhold og 

dit fag. Vi er dagsordensættende 

for din position i 

samfundet som ledende sygeplejerske. 

Hver dag er vi 

der for at hjælpe dig som 

medlem. 

MEN 

Alt dette - kan vi kun gøre, 

hvis vi ved, hvem du er? Og 

det sker kun, hvis du fortæller 

os det. Jo mere vi ved, jo 

mere kan vi gøre for dig 

som medlem. Ved at opdatere 

dine medlemsoplysninger 

– mobilnummer, 

mailadresse, arbejdssted - 

kan vi holde dig ajour med 

relevante nyheder og nyhedsbreve, 

kurser, arrangementer 

og meget mere. 

Opdater dine medlemsoplysninger 

via MIN SIDE på 

www.dsr.dk/ 

lederforeningen 

Log ind med din NemId 

Har du spørgsmål, er du velkommen 

til at kontakte 

medlemsservice på 3315 

1555 (tast 1). 

OBAMACARE KAN FORTSÆTTE 

De amerikanske sygeplejersker åndede lettet op, da Barack Obama blev genvalgt 

som amerikansk præsident den 6. november i år. Som det fremgik af en 

artikel i Forkant nr. 3/2012, afhang de omfattende amerikanske sundhedsreformers 

fremtid i høj grad af, hvem der ville blive landets leder de næste fire år. 

”The American Nurses Association ønsker præsident Barack Obama tillykke 

med hans genvalg. Præsident Obama mener, ganske som vi gør, at sygesikring 

er en rettighed, ikke et privilegium. Vi er derfor begejstrede for at fortsætte 

samarbejdet med hans administration for at sikre, at millioner af patienter 

fremover vil få adgang til en økonomisk tilgængelig sygesikring af højeste kvalitet. 

Herunder adgang til en bred vifte af sygeplejeservices,” udtaler ANA’s formand, 

Karen A. Dayley, i en pressemeddelelse. 

CSR PRIS TIL PLEJECENTER 

Gråsten Plejecenter vandt i år CSR People Prize, 

skriver nyhedsbrevet Nyhedsinformation for Social- 

og Sundhedssektoren. Prisen, der blev uddelt 

for 13. gang i år, gives til virksomheder, som tager et 

særligt socialt ansvar og uddeles af Virksomhedsforum for 

Socialt Ansvar. 

Dommerkomiteen valgte Gråsten Plejecenter for sit stærke samarbejde 

med det lokale jobcenter om at stille praktikpladser til rådighed 

for mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet. Derudover arbejder 

plejecenteret målrettet mod, at praktikanterne bliver ansat efter 

praktikperioden. 

Plejecenteret, der tæller 60 medarbejdere, blev af dommerkomiteen 

desuden fremhævet som en arbejdsplads med stor rummelighed, 

hvor mennesker gennem arbejde får mulighed for at vokse sig større. 

Ledelse og ansatte viser et imponerende engagement og tager et 

stort socialt ansvar, hedder det bl.a. i nomineringen. 

Læs mere om prisen på www.vfsa.dk

sforståelse 

bejder i 

åelse og 

g 

holde sig kritisk, 

praksis. 

rfaglige 

d kolleger og 

, samarbejde og 

arbejdes med 

æt i 

g barrierer. 

e tid 

set dagsak- 

lser 

Borger og sundhed: 

VIDEN TIL MERE 

BORGER OG SUNDHED 

TAK TIL FORKANTS LÆSERE! 

MERE POWER TIL 

USA’s LEDENDE 

SYGEPLEJERSKER 

Fusioner og sammenlægninger 

KAN MAN BLIVE 

LEDER FOR FOR MANGE? 

TIPS TIL DEN GODE 

ANSÆTTELSESSAMTALE 

SOCIAL KAPITAL GIVER BONUS 

I MIDTJYSKE PLEJEBOLIGER 

NR. 3 • SEPT. 2012 

Vi udsendte i begyndelsen af november 

en læserundersøgelse om Forkant 

på e-mail og via Lederforeningens 

hjemmeside. 

Vi har modtaget i alt 496 besvarelser, 

og vi takker for hver og en af dem. Alle 

data vil nu blive nøje studeret og efterfølgende 

brugt til fortsat at forbedre 

Forkant. Vi sender to nye run- 

der undersøgelser ud over de kommende måneder og håber, 

lige så mange vil give os feedback på magasinet og dets udvikling. 

Blandt deltagerne i undersøgelsen har vi trukket lod om et 

gavekort, og vinderen har fået direkte besked. 

Husk, at vi til hver en tid gerne vil høre fra læserne med tips til 

gode historier og emner til magasinet. Send dine forslag til 

redaktionen på info@forkant-redaktion.dk 

Hent inspiration og ny viden fra 21 danske forskere i kulturforskning, psykologi 

og fi losofi . Masteruddannelsen bygger på deres tværfaglige forskning tilknyttet 

Forskningscenter Sundhed, Menneske og Kultur (SMK) 

Veje til at udvikle og forbedre kvaliteten af vort sundhedsvæsen. 

Forandring af praksis gennem analyse, refl eksion og samarbejde. 

Næste holdstart: September 2013 

Ansøgningsfrist: 1. maj 2013 

KLAPJAGT PÅ DE 

KOMMUNALE CHEFER 

Fra juli 2007 til juli 2012 er antallet af 

kommunal- og fagdirektører faldet fra 

836 til 445, ifølge Ugebrevet A4. Årsagen 

kan findes flere steder. Strukturreformen 

skrællede det første lag chefer 

væk, og herpå fulgte finanskrisen med 

tilsvarende krav om effektiviseringer og 

besparelser. I artiklen gør en lang række 

faglige lederorganisationer opmærksom 

på, at den usikkerhed, de mange 

fyringer har medført, på sigt kan medføre 

en dårligere kommunal service. 

Formand for de offentlige chefer i DJØF, 

Henning Thiesen, siger i artiklen: 

”Frygten er jo ikke fremmende for et 

godt arbejdsklima, og det kan føre til en 

nulfejlskultur, som bestemt ikke er hensigtsmæssig. 

Hvor stor effekten er, kan 

jeg kun gætte på, men man kan ikke afvise, 

at det kan stå i vejen for en effektiv 

udførelse af opgaverne i kommunerne. 

Jo bedre et samarbejdsklima er, jo bedre 

udføres arbejdet jo også.” 

Master 

i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling 

Yderligere oplysninger om masteruddannelsen og SMK: 

www.smk.au.dk eller ved henvendelse til Fagkoordinator, lektor Karen Munk (fi lkpm@hum.au.dk) eller Centerleder, professor Uffe Juul Jensen (fi lujj@hum.au.dk) 

AKTUELT 


9

10 

En mand. Han går hurtigt hen ad gaden, 

snakker højt og lige ud i luften 

med sig selv. På hans højre øre sidder 

et stort, sort apparat og blinker med 

en blå diode. 

Er det også den slags, du tænker 

på, når du hører ordet ”headset”? For 

så slemt behøver det ikke at være. Der 

findes alternativer, og nogle gange kan 

det faktisk være smart at kunne tale i 

telefon og stadig have frie hænder. 

Forkant fortæller dig her, hvad du skal 

kigge efter, hvis du vil købe et headset. 

HVILKEN SLAGS? 

Der findes overordnet tre forskellige 

former for headset: 

• Trådløs bluetooth – som er det lille 

apparat, du sætter direkte i øret. 

AF METTE REINHARDT JAKOBSEN, JOURNALIST 

ILLUSTRATION: MATHIAS NYGAARD JUSTESEN 

• Høretelefoner – som svarer til dem, 

du lytter til musik med, men som 

også kan have indbygget mikrofon. 

Oftest med ledning. 

• Speakerphones – som er en højttaler, 

du kan have siddende på bilens 

solskærm for eksempel. 

De har alle fordele og ulemper, så du 

er nødt til at tænke over, hvad det er, 

du har brug for – er det til sport, transport, 

på arbejdet eller over opvasken 

derhjemme, du har mest brug for det? 

LYDKVALITET 

Lydkvalitet går begge veje: Både den 

lyd, du hører, og den, din modtager 

hører. Der kan være meget stor forskel 

fra et headset til et andet, og groft sagt 

er lyden ofte bedre, jo dyrere model 

du vælger. Til gengæld har det ikke 

nødvendigvis noget med størrelsen på 

headsettet at gøre. 

NOISE CANCELLATION 

… er godt at have. Det betyder, at din 

modtager ikke kan høre baggrundsstøj 

og dermed ikke kan høre, hvor du 

ringer fra: Om du kører på motorvejen 

eller ringer fra et lokale med mange 

mennesker. Teknologien er en ekstra 

mikrofon, der opfanger al baggrundsstøj 

og herefter filtrerer den væk, så 

den ikke når frem til modtageren. 

BATTERITID 

Jo længere batteritid, jo nemmere gør 

du livet for dig selv. Desværre er det 

ofte ensbetydende med store, klod-

sede modeller, fordi de har plads til større batterier. Men 

det er værd at sammenligne, når du står i butikken. Hvis 

du vælger et headset med ledning, kommer du naturligvis 

uden om dette problem. 

OPLADNING 

Tjek også opladningstiden. Nogle headsets er lynhurtige, 

og så gør det ikke så meget, hvis batteritiden er lav. Andre 

modeller kræver derimod timelange opladninger, og det 

betyder et tab i mobilitet. 

MED ELLER UDEN LEDNING? 

Med ledning skal du blot sætte stikket i din telefon, så er 

du i gang. Til gengæld har du mindre mobilitet, og lydkvaliteten 

er ikke altid optimal. 

Uden ledning skal du først ”parre” din telefon med 

headsettet. Det er for det meste nemt, men kan være bøvlet 

med visse modeller. Til gengæld får du en bedre lyd og 

mere frihed, fordi du ikke behøver have telefonen inden 

for ledningslængde. 

RÆKKEVIDDE 

Nogle trådløse headsets har en særdeles stor rækkevidde. 

Så du kan lade telefonen ligge på dit skrivebord og bevæge 

JABRA STONE 2 er et trådløst bluetooth 

headset med mange fine detaljer. 

Det vejer kun 7 gram og er virkelig 

håndfrit, fordi det er stemmestyret. 

Dvs. hvis telefonen ringer, kan du 

sige ”answer” for at besvare opkaldet 

eller ”ignore”, hvis du ikke vil tale. 

Det tilhørende etui fungerer også 

som en mobil oplader, så du nemt 

kan transportere det rundt. 

BOSE SIE21 Sport er et klassisk headset 

med ledninger. Det er både sved- og 

vejrbestandigt, da det især er designet 

til at lytte til musik under sport, men 

en indbygget mikrofon gør, at du 

også sagtens kan tale i telefon, mens 

du har det på. Det fås i grøn eller 

orange, og du får en armholder til din 

telefon med i pakken. 

dig ud efter kaffe uden problemer. Men hvis du alligevel 

gerne vil have din telefon på dig, behøver du ikke betale 

for en stor rækkevidde. 

KOMFORT 

Det er desværre svært at prøve et headset før brug. Men kig 

alligevel efter, hvordan det sidder fast på/i øret. Er der evt. 

en lille krog, så det sidder bedre fast? Kan det passe sammen 

med øreringe? Får man håret i klemme? Insister på, 

at ekspedienten tager headsettet ud af emballagen i butikken. 

For hvis det ikke passer ordentligt, får du det heller 

ikke brugt. 

UDSEENDE 

Indrømmet, headsets er tit grimme. Nogle modeller er dog 

kønnere end andre, men lad dig ikke forføre af et smart design. 

Lydkvaliteten bør altid være det vigtigste, hvis du skal 

få ordentlig glæde af dit headset. 

KILDER: WWW.PCMAG.COM, WWW.JABRA.DK 

Motorola TX 500 Bluetooth er en smart 

lille højttaler, du klipser fast på for 

eksempel bilens solskærm, og så kan 

du føre din telefonsamtale via den. 

Der findes mange lignende produkter 

i handlen, denne her har et særdeles 

levedygtigt batteri: 45 timers taletid 

og 6 måneders standbytid. Så hvis du 

nemt glemmer din oplader, er det en 

god løsning. 

IT 

FORKANT NR.4 2012 11

REPORTAGE 

en dag med 

lederforeningen 

09:58 Lederforeningens mødelokale, 

Kvæsthuset 

Dialekten i Christiansfeld, den seneste 

episode af Greys hvide verden og togtrafikkens 

forsinkelser. Smalltalken er i fuld 

gang ved det ovale mødebord på 1. etage i 

Kvæsthuset, hvor Irene Hesselberg har 

indkaldt Sundhedskartellet og Lederforum 

til en snak. Aarhus Kommune har indført 

en ny ansættelseskategori, der hedder 

”Teamleader”, og 68 af de 120 mulige 

ansatte i kategorien er sygeplejersker. 

Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd har omkring 4.200 medlemmer. Formand for dem 

alle er Irene Hesselberg, og en grå mandag sidst i oktober med et tætpakket program 

inviterede Forkant sig selv til en hæsblæsende tur i hælene på hende. 

Derfor er en fælles forventningsafstemning 

i forhold til lønniveauet i fokus for 

Lederforeningen. Mødet er sat til klokken 

10, men den københavnske morgentrafik 

slår knuder. 

10:11 

TEKST: METTE REINHARDT JAKOBSEN • FOTO: JENS ASTRUP OG METTE REINHARDT JAKOBSEN 

Den sidste deltager haster ind i lokalet. 

”Det er helt vildt, så meget vejarbejde 

der er,” puster hun og bliver mødt af forstående 

nik hele vejen rundt om bordet. 

Lederforeningen er triple-up med Irene 

Hesselberg, chef for Ledelsescenter Bo 

Christensen og ledelseskonsulent Birgitte 

Villumsen. De har selskab af repræsentanter 

fra Ergoterapeutforeningen, Danske 

Fysioterapeuter, Lederforum og Kost 

& Ernæringsforbundet. Stemningen er let 

på overfladen, men alvoren i den underliggende 

dagsorden lurer i alle hjørner af 

lokalet. 

”Vores dato for forhandlinger er den 31. 

oktober. Det er sjovt nok halloween …” 

lægger Irene ud. 


 

13

14 

De øvrige deltagere griber taknemligt den 

bemærkning, og et kort øjeblik flyver det 

med forslag om at lade diverse drabelige 

effekter indgå i mødet med kommunen. 

Så retter Irene sig i stolen igen: 

”Det handler altså om Sundhedskartellets 

lederoverenskomst …” 

Mødet er i gang. 

10:49 

Udkast til aftaler, fotokopier og notater 

begynder at brede sig på den hvide bordplade. 

Nogen har placeret en sort cykelhjelm 

for bordenden. Stole rykkes tilbage, 

ben strækkes ud, og fødder, både med og 

uden hæl, vipper op og ned på linoleumsgulvet. 

Et hoved kører rundt for at løsne 

op i skuldrene. 

”Vi er nødt til at tale os ind på, hvad det 

er, vi vil med de her ledere,” siger en. 

”Kommunerne må være villige til at betale 

for fagligheden, ellers kan de ikke få 

den,” kompletterer en anden. 

”Grundlønnen skal afspejle de høje og 

fine værdier, der er i at være leder,” siger 

en tredje. 

Stemningen er afventende. Der er 

enighed om at være enige, men hvad 

præcist folkene ved bordet er enige om, er 

det sværere at få sat ord på. 

11:20 

Irene går til tavlen med en rød tusch. Rygge 

retter sig, og øjne følger opmærksomt med: 

”Der er noget, der er ens for alle… og så er 

der noget, der er individuelt …” resumerer 

hun, mens hun skriver. 

Der sker noget med mødet nu. Der kommer 

konkrete forslag, der kommer tal, der 

kommer løntrin. Der bliver noteret og lavet 

hovedregning og fulgt med på tavlen. 

11:55 

”Så skriver jeg på vegne af os alle sammen, 

at vi gerne vil møde kommunens 

krav om at være kreative og visionære …” 

Irene konkluderer på mødet og kigger 

spørgende rundt på deltagerne, der tilkendegiver 

deres enighed med ord, nik 

eller små tilfredse lyde, mens de pakker 

notater i tasker og mapper. Mødet er slut. 

12:08 

”Du ka’ godt cykle, ikk’?” 

Spørgsmålet kommer flyvende fra formanden 

på vej ned i kantinen, og journalisten 

nikker forfjamsket. 

Jo, det kan hun godt. 

Ca. 12:44 

”Jeg kan lave hjulspin!” udbryder Irene begejstret, 

da cyklens bagdæk skrider ud på 

den hullede asfalt på Sankt Annæ Plads. I 

tohjulet trop går det forbi Christiansborg, 

formanden ledsaget af chefkonsulent 

Heike Penzien og journalisten adstadigt 

bagerst. 

”Jeg må gå fra mødet før tid, for jeg skal 

gerne køre ud af København senest klokken 

14,” koordinerede Irene med chefkonsulenten, 

da de to damer godt 10 minutter 

tidligere i klikkende hæltakt marcherede 

ud af kantinen gennem en fliseskinnende, 

hvid buegang, bevæbnet med 

hver deres smartphone. Men lige nu er 

næste stop et af stræderne bag Strøget. 

13:00 Skolelederforeningens lokaler, 

København K 

Der er opstået tvivl om, hvor mange der 

deltager i mødet. Er det syv, eller er det 

otte? Stole af træ og stof bæres ud og ind 

af det lille lokale under de skrå vægge, 

med udsigt til et teglrødt mansardtag på 

bygningen overfor. 

”Godt, der ikke er en matematiklærer 

med,” mumler en af deltagerne, mens sekretariatsleder 

Poul Krogstrup endelig 

slår tilfreds ud med armene, så den lille, 

lyslilla alpeviol midt på bordet forskrækket 

må dukke sig:

”Vi er kun syv, men så er der mere frugt, 

mere kage og mere kaffe til os alle sammen,” 

konstaterer han tilfreds. 

Mødet samler Lederforeningen, BUPL 

og Skolelederforeningen til en snak om 

den forestående kongres i FTF, og om 

hvordan de forskellige fagbevægelser 

bedst kan arbejde sammen om at profilere 

faglig ledelse som en særlig disciplin, der 

adskiller sig fra almindelig, generel ledelse. 

De kommende overenskomstforhandlinger 

er mødets underlægningsmusik, og 

fordelene ved at være mange, der kæmper 

for det samme, kommer gang på gang 

på bordet. 

13:39 

”Det er godt, at vi store organisationer kan 

tale sammen. Hvis vi ikke gør, bliver vi ved 

med at være små mus,” konstaterer Irene 

som en afsluttende bemærkning, inden 

hun tager afsked med mødet. Hun skal videre 

til Lederforeningens satellitkontor i 

Ringsted, men efterlader chefkonsulent 

Heike Penzien til at afrunde debatten. 

Formanden snupper sin røde uldjakke, 

der er slængt hen over en reol, hvor 22 

eksemplarer af Højskolesangbogen blåt 

venter. Med overtøjet halvt på klaprer vi 

ned ad trappen igen, finder cyklerne og 

tramper tilbage mod Kvæsthuset. 

13:58 E47/E20 

Vi er på vej ud af København i formandens 

Polo stationcar, der trofast bringer hende 

rundt i alle egne af landet. Allerede over 

20.000 km i år, fortæller hun og sætter 

samtidig sideblinket på hidsigt, da en gul 

fisketransport ikke vil lade os flette ind i 

højre vejbane. 

Ud over rejserne i bil kommer der også 

tog og fly indover, og normalen er på den 

gode side af 50.000 kilometer pr. år. Men 

hun gør det gerne, forsikrer hun med en 

hånd på rattet. Hun er faktisk nødt til det 

for at forstå hverdagen rundt om blandt 

både medlemmer og ledelseskonsulenter 

i landet. 

De sidstnævnte har hun i øvrigt talt 

med tidligere på dagen ved et telefonmøde, 

der begyndte klokken 9.15. 

”Det gør vi hver mandag morgen. Så samles 

vi på den måde, så vi kan vende tingene 

op og ned med hinanden,” fortæller 

Irene. 

”Udfordringen er jo, at vi sidder et sted, 

og konsulenterne sidder et andet. Hvordan 

får man den samme meddelelse ud til 

alle … så er det godt med den slags snakke. 

Der er også et virtuelt kaffemøde om 

torsdagen, hvor folk på samme måde kan 

udveksle,” siger Irene. 

14:52 Afkørsel 36 

Ringsted nærmer sig i fuld fart. Forbi de 

store outlets i udkanten af byen, ned gennem 

Hovedgaden med dens ru vejbelægning 

og i et flot sving op foran Ringsted 

Centeret. Det tidligere storcenter er langsomt 

lukket ned de senere år, og de tomme 

butiksruder kigger længselsfulde ef- 

REPORTAGE 

ter den letfodede formand, idet hun haster 

forbi på vej mod DSR’s lokaler på førstesalen. 

15:00 DSR’s lokaler, 1. sal, Ringsted 

Centeret 

De mange omstruktureringer overalt i 

landet har altid konsekvenser for de ledende 

sygeplejersker. Der bliver færre af 

dem, og de tilbageblevne skal lede stadigt 

flere medarbejdere. Et klassisk dilemma, 

men ikke desto mindre et temmelig reelt 

problem for en ledende sygeplejerske i 

det sjællandske, der denne dag har taget 

turen til Ringsted, hvor ledelseskonsulent 

Bente Vingum tager imod. I alt tre ledende 

sygeplejersker er inviteret til møde, men 

kun én af de tre er mødt op. I stedet for en 

generel drøftelse af, hvordan Lederforeningen 

kan forbedre de generelle ar- 

 


16 

 

bejdsvilkår, bliver det derfor til en næsten 

personlig coaching-seance af den fremmødte. 

For hvad og hvor meget er det rimeligt 

at påtage sig af opgaver og ansvar? 

Og hvordan tackler man bedst sin egen 

iver efter at gøre arbejdet så godt som 

muligt, når man nu brænder så meget for 

sit fag? 

”Jeg har lige haft ferie en uge,” fortæller 

den ledende sygeplejerske, ”men jeg har 

læst 50 mails pr. dag. Hvis jeg ikke gør det, 

ligger de jo bare og venter, når jeg kommer 

tilbage mandag morgen.” 

”Det er usundt at gøre,” understreger 

Bente Vingum. ”Hvorfor sætter du ikke tre 

timer af lørdag eller søndag, før du starter 

på job igen? Du skal ikke tjekke hver dag, 

så fylder det for meget.” 

En skeptisk stilhed sætter ind. 

”Mange ledere er selvakkumulerende i 

deres arbejdsbyrde,” supplerer Irene. 

”Hvorfor er det os selv, der går ud med 

kamelkysset, når toilettet er stoppet? Du 

skal huske at tage dig nogle håndbremsedage, 

hvor du ikke tager dig af alting,” forsøger 

hun at hjælpe det overbebyrdede 

medlem, der nikker lidt. 

Den ledende sygeplejerske har rigtig 

mange medarbejdere at håndtere i det 

daglige, og hun har brug for nogen, der vil 

lytte til hendes hverdagsfrustrationer: 

Bekymringen for forholdet til stedets 

overlæger og direktion og ikke mindst den 

grundlæggende følelse af at stå alene 

med alt for meget ansvar. 

Irene og Bente sørger for at høre, hvad 

der bliver sagt, og mens de dunkle eftermiddagsskyer 

sniger sig ind over Ringsted 

uden for vinduerne, drejer samtalen sig 

langsomt over i mere konkrete handleplaner. 

Efteruddannelse, kontakt til HR, muligheden 

for at lønnen er proportionel 

med ansvaret.

Efter halvanden time er kaffekopperne og 

chokoladeskålen næsten tomme. De tre 

kvinder giver hånd og aftaler at holde 

kontakten fremover. 

”Og så husk at spørge dine to kolleger, 

hvor de blev af,” smiler Irene efter sygeplejersken, 

da hun bevæger sig mod udgangen. 

16:38 

Bente og Irene debriefer i mødelokalet. 

Den del af dagen er uden for citat, forstås 

det af deres lave mumlen. 

16:44 

”I ligner nogle friske damer!” Samlet under 

to gule Tulip-parasoller på Ringsted Cen- 

trets førstesal sidder fire mænd og en 

enkelt kvinde og nyder noget, der næppe 

er dagens første øl. 

”Ja, man bliver så frisk af at arbejde, det 

ved I godt, ikke?” Replicerer Irene rapt, da 

hun skridter forbi den glade forsamling. 

”Nogle gange undrer det mig, at jeg ikke 

oftere har fået en på bærret,” ryster hun 

på hovedet af sig selv, da vi sammen går 

ned ad trappen. 

17:38 Kastrup Lufthavn, Indenrigs 

Terminalen 

Formandens blå Polo svanser op foran 

svingdøren. ”Tak for i dag,” siger vi på 

tværs af bilen, og journalisten bereder sig 

på at stige af. 

HVAD DER VIDERE SKETE 

REPORTAGE 

”Nej vent,” Irene hopper ud af bilen. 

Passagerdøren kan ikke åbnes indefra, 

noget med bilens alder og almene tilstand, 

så formanden må ud på fortovet for 

at åbne for journalisten. Valet-style. 

Vi giver hånd på ny, og Poloen blæser 

væk med formanden indeni. Hun har ikke 

fri endnu: Hjemme venter en fyldt mailboks, 

der ikke er tjekket siden i morges. 

En måned efter besøget i Lederforeningen giver Irene Hesselberg 

en status på tingenes tilstand: 

“Forhandlingerne i Aarhus Kommune gik trægt trods vores intentioner 

om at inddrage kommunens egne værdier og kreative tilgang 

til, hvad de vil med omsorg, sundhed og pleje i den nye organisation. 

Vi har fået endnu en forhandlingsdag i slutningen af november/ 

begyndelsen af december. Derudover forsøger vi at mødes med 

chefen for omsorg og sundhed. 

Forberedelsesmødet med Skolelederne og BUPL’s lederforening 

gav bonus på FTF’s nyligt afsluttede kongres, hvor lederområdet 

blev sat på dagsordenen. Planen er nu, at der aktivt ses på, hvilken 

platform der skal til i FTF-regi, for at lederne også kan se sig selv i 

hovedorganisationen. 

Derudover kom en aftale i hus med finansforbundet, der også ønsker 

at gøre noget særligt for lederne og gerne vil bruge vores erfaringer. 

Aftalen er et godt fundament for det videre arbejde med 

løn og vilkår for ledende sygeplejersker, men også i den overordnede 

debat om værdien af ledelse i det private og i det offentlige. 

Mødet med den ledende sygeplejerske i Ringsted medførte en 

henvendelse til sygehusledelsen, et samarbejde med kredsen om 

at få vilkårene bragt ind i regionens HMU og en skrivelse til tillidsrepræsentanterne 

for sygeplejerskerne i regionen om, hvad det 

er, Lederforeningen gør i sagen, så vi kan støtte hinanden.” 


17

Am, illaborepra delenihit audis experit aliquia dollabo reptist eium volectur 

audi dolut a disimus diti resequi con nest voluptio quistio. Ibus denes 

ellit quia eicil mi, odi toria sa quaeribus non eat lam et ut que nem hica- 

SKRIV, 

bore, quam res dunditia voluptatiam autemod ex et pore rem qui aliqui 

cupta aspiet quod mos exere id est as aut et ra veligni odit aute nonse re, 

officimus. 

Ipsae vitatis estia dolupis essima nobitat usciet por secae doluptasita doluptatquam 

que venis ipic temque nis simi, ommolupit praectur as nulpa 

conet molorum etur aliquia nimpore coribea rcimus, tem aligeni sciist, omnis 

vent volor asit aute plit perspereptas dolorem estia quundit aquaepe 

rovidunt. 

Mus quo ditibus dolorep udaniat re poria niet omnis corumquam fuga. 

SKRIV, 

Ximo velibus explabori quis nobit res serciatis magname non rectus, ut et 

min poratem dunt aspieni mporem quiatis moluptatemo tem eostis quiae 

velibus venient. 

Harum fuga. Abor mi, qui omnient odipis experum, aborecati consectem 

doluptist fuga. Dae et que pratur, volore poreium inctor ma arum reriant lis 

prore volor magnimo ssitaepta qui ut aut as que aut as ius sam dunditate 

sim quas am, ium cuptat. 

Illore volo esti veneturibus molese di delit, sequiam dollabor magnitatur 

sum solori ut assimol uptiis provit aut dolupta que prent, occus sim sam 

SKRIV! 

enderfe rnatatur? 

Empor aut fuga. Ut liae pra destem et dolupis restibusa quas magnatur, 

con plita pratur? Bus aliquas acerem doluptatur? 

Ximagnatur? Ficiumet verunt hiliquam et discius. 

Genihil lignam lacient pliquis di cum ut eum dentores doluptat volest vo 

Ad mos is qui quo dollicab ium eaqui odit volorrunt labo. Ra incid qui od 

mo cum di ut harundi officatur magnate cepudisto mi, undi dolupta iusandae. 

Ut re volore re expeliqui verum fugia accum dempor adipit omnimillat 

quatur simolorro et dolo molorem porersp edionse quatur si num int unt 

ma ipiditae velicatem faccus, officiisin core poriandam quam, volore rem 

fugitaquis et que nest, cupta aut quiae perum escideb istibusdant de omnimus, 

sitiore ctemperumque 

18 

AF BIBI HØLGE-HAZELTON, 

FORSKNINGSLEKTOR, CAND.CUR., 

SYGEPLEJERSKE, PH.D. 

SYGEPLEJEFAGLIG FORSKNINGS- 

LEDER, SYGEHUS NORD – REGION 

SJÆLLAND, FORSKNINGSENHEDEN 

For knap tre år siden forlod jeg mit faste lektorat på universitetet for at bevæge mig tilbage 

til min nuværende stilling tæt på klinikken på et større regionssygehus. Min fornemmelse 

var, at praksis havde flyttet sig i de år, jeg havde været væk, mod en større 

integration af teori og praksis og mod en stærkere og mere bevidst faglighed blandt såvel 

sygeplejersker som øvrige professionelle på sygehuset. Min fornemmelse viste sig at 

holde stik, næsten. For på min introduktionsrunde med mere end 40 afdelingsledelser 

gik det op for mig, at ikke bare blev der udviklet og forsket i stort og småt på stort set alle 

afdelinger, men dokumentationen af alle de spændende projekter og tiltag, der havde 

været og var i gang, var usystematisk og somme tider ikkeeksisterende. Når jeg spurgte 

de ledende sygeplejersker, som enten selv eller deres medarbejdere havde gennemført 

tidskrævende projekter, der ofte involverede både patienter, personale og somme tider 

pårørende, hvorfor der ikke var publiceret faglige eller videnskabelige artikler om projekterne, 

var svaret ofte, at det at skrive en artikel er en stor mundfuld, som der enten ikke 

var afsat tid til i projektplanlægningen, eller som var påbegyndt, men ikke afsluttet. 

Formanden for Lederforeningen i DSR, Irene Hesselberg, skriver i Forkant 3/12, at hun 

kan være i tvivl om, der er andre end sygeplejerskerne selv, der kender til de store

mængder viden, der produceres af sygeplejersker, 

der gennemfører diplom, master 

og kandidatopgaver, og hertil kan føjes 

nogle af de forsknings- og udviklingsprojekter, 

der gennemføres i klinikken. Jeg 

deler hendes tvivl og støtter hendes opfordring 

til ledende sygeplejersker om selv 

at publicere, men der skal mere til: 

Det er helt essentielt, at ledende sygeplejerskers 

afgørende rolle for, om projekter 

gennemføres, understøttes af, at de selv 

løbende får mulighed for kvalificering inden 

for området ledelse af medarbejdere, 

der udfører udviklings- og forskningsopgaver. 

Herunder får indblik i artikellæsning, 

hvad det vil sige at udarbejde projektbeskrivelser 

og fondsansøgninger, 

hvordan man spotter og støtter talenter, 

og hvilke karriereveje der enten eksisterer 

eller skal etableres lokalt for akademisk 

uddannede sygeplejersker. 

Det er velkendt, at videreuddannelse og 

gennemførelse af projekter kan skabe 

mere frustration end udvikling, hvis de, 

der gennemfører dem, ikke bakkes op, når 

de kommer retur fra uddannelse, eller hvis 

der ikke gives mulighed for at implementere. 

Derfor rækker ledelsesopgaven ud 

over at sende folk af sted på kurser og uddannelse 

eller sige ja til, at projekter kan 

gennemføres. 

På vores sygehus har vi arbejdet målrettet 

med at få ”projekterne op af skuffen”. Det 

betyder bl.a., at vi har udviklet en lokal retningslinje 

for, hvilke overvejelser (inklusive 

publiceringsmæssige) der bør være 

foretaget, inden man starter et projekt, 

uanset hvor stort eller småt det måtte 

være. En god projektplan er alfa og omega 

for et vellykket projekt, og man kan spare 

mange frustrationer og tid ved at tænke 

projektet godt igennem, inden man starter. 

Her er ledelsesinvolvering og opbakning 

afgørende. Er man som leder usikker 

på projektets indhold eller perspektiv, 

skyldes dette sjældent, at lederen ikke har 

indblik eller uddannelse nok, men at projektet 

er for dårligt planlagt eller formuleret, 

og så er det om igen. 

Det er ikke nok at ønske, at der skal publiceres: 

Mange klinikere har aldrig prøvet 

det før, og de skal ofte vejledes konkret 

og kontinuerligt fra første udkast til evt. 

afslag til endelig redigering. Vi har derfor 

udviklet et skrivekursus målrettet deltagere, 

der har gennemført et udviklings- 

(eller forsknings-) projekt, men ikke publiceret 

det. Kurset faciliteres af en erfaren 

sygeplejerske med forskningsbaggrund 

og solid pædagogisk erfaring og afvikles i 

disse dage for tredje gang. På baggrund 

af de gode erfaringer, vi har med dette 

tilbud, har vi nu i samarbejde med vores 

KRONIK 

uddannelsescenter og de ledende sygeplejersker 

besluttet at udvikle et skrivekursus 

til dem, for det er ikke kun i klinikken, 

værdifuld viden udvikles. Ledelse af 

sygeplejen er en professionel praksis, der 

ofte forskes i og skrives om inden for f. 

eks. lærings- og organisationsforskningen, 

men alt for sjældent af ledende sygeplejersker 

selv. 

Det er tydeligt, at det for mange ledende 

sygeplejersker og for nogle læger er en 

udfordring at lede medarbejdere, der bedriver 

udviklings- og forskningsprojekter. 

Man har ofte overvejelser over, hvor overliggeren 

skal sættes, særligt når man ikke 

selv har sine primære kompetencer inden 

for området. Derfor har vi udviklet et kursus 

til ledende sygeplejersker og læger, 

hvor fokus er på, hvordan man som leder 

understøtter forskning og udvikling i egen 

afdeling. Både leder- og skrivekurset har 

vakt stor interesse fra andre regioner, og 

vi arbejder fortsat med at udvikle begge. 

Så jeg kan kun bakke op om, at man sætter 

videnproduktion på dagsordenen, og opfordre 

til, at der prioriteres i forskning og 

dokumentation inden for området. Og endelig, 

til alle jer ledende sygeplejersker, der 

har projekter, specialer eller afhandlinger 

liggende i skufferne: Skriv, skriv, skriv. 


20 

Engang var den gule telefon, model Kirk, den eneste kommunikationskanal 

ud af vagtstuen. Den stod på skrivebordet og blev 

brugt til det telefoner blev brugt til, nemlig samtaler. 

I dag har alle en mobiltelefon i lommen. Der bliver sms’et løs i 

medicinrummet og talt med lille Emma i skyllerummet. Den direkte 

kontakt med familie og venner er for alvor rykket ind på 

arbejdspladsen. 

Især de yngre generationer, kaldet generation netværk, kommer 

på arbejdspladsen med en evne til at multi-kommunikere. 

Men en undersøgelse udført af en gruppe studerende på Roskilde 

Universitet påviser, at mennesker ikke kan undgå en forringelse 

af opmærksomheden, når en smartphone blander sig i 

menneskelige relationer. 

De nye mobile telefoner risikerer at afbryde og forstyrrer arbejdet 

mange gange i løbet af dagen. Ikke kun hos lederen selv, 

men også når medarbejderen er i gang med at udføre opgaver. 

Mange ledere står i en situation, hvor de ikke helt ved, hvilke regler 

der kan opstilles. 

Hvor går grænsen? 

En overgang var der heftig debat på landets sygehuse og kommunale 

institutioner, om det var rimeligt at medarbejderne surfede 

på Facebook i arbejdstiden. Der er nu blevet udarbejdet re- 

FÅ EN SMART 

SMARTPHONE 

POLITIK 

Tre ud af fem voksne danskere har nu en smartphone, 

viste tal fra FDB analyse i foråret 2012. De giver adgang 

til hele verden, hele tiden. Og de kommer også 

med på vagt. Men hvordan håndterer man bedst medarbejdernes 

brug af privattelefoner i arbejdstiden? 


gelsæt om brugen af Facebook, og nogle steder er det helt forbudt 

at klikke ind på dette sociale medie. 

Men den lille håndholdte smartphone er mere usynlig, og lettere 

tilgængelig. Der er ingen ledelse, som kan fjerne adgangen til 

smartphonen. Problemerne opstår, når medarbejderne er i færd 

med at udføre en opgave og smartphonen vibrerer i uniformslommen. 

Det er datteren, som skal spørge mor om en legeaftale. 

Mor sms’er tilbage, at det er ok. To minutter efter kommer der en 

ny sms. Må de tage lidt saft i køleskabet? Ja det må de gerne. 

Tyve minutter efter tikker spørgsmålet ind, om det er ok, at de 

går ned i centeret? Mor bliver nu lidt irritabel, ringer hjem og får 

afsluttet diskussionen. 

Der skal ikke falde et ondt ord om, at børn ikke gerne må ringe til 

arbejdspladsen for at tale med forældrene. Det skal der være 

plads til. Udfordringen ligger i den udvidede tilgængelighed, der 

opnås via mobiltelefonen. Da den gule Kirk telefon var hersker 

på kontoret, var det synligt for alle, når man blev ringet op hjemmefra. 

Med smartphones er der opstået en kultur, hvor man altid 

står til rådighed. 

Det er et problem i sygeplejen, hvor smartphones, eller blot 

mobiler, forstyrrer. Den forstyrrer samtaler. Den forstyrrer mø-

der, og den forstyrrer det offentlige rum. Langt de fleste forstår 

at sætte mobilen på lydløs – men den skal nok forstå, at gøre 

opmærksom på sig selv alligevel. Et diskret bip, en insisterende 

vibration eller allerværst, to klagende toner tilkendegiver, at der 

er mus i fælden. 

Hvad kan lederen gøre? 

Det handler om pli, dannelse og sociale normer. Det er næsten 

umuligt at opstille regler og procedure for brug af mobiltelefoner. 

På mange af landets sygehuse er der forbud mod brug af mobiltelefoner 

på afdelingerne. Det forbud gælder for de pårørende. 

Men i taskerne og i lommerne ligger de små smarte mobiler og 

1. Mobiltelefoner skal være slukket, når man fører samtaler 

med patienter, pårørende eller kolleger. 

2. Hvis smartphonen står på lydløs, skal den være helt lydløs – 

ingen blink, vibrator eller grynt. 

3. Har man et barn eller en ægtefælle, som gerne vil i kontakt, 

må der træffes en aftale om hvornår på dagen, man tjekker 

sms’er, og dermed svare tilbage. 

4. Opstår der et akut behov for kontakt fra familien, skal det 

altid være muligt at ringe til arbejdsstedets fastnettelefon. 

Lederen sikrer, at alle har dette nummer – f. eks på mobilen. 

5. Venner og bekendte bør ikke kontaktes i arbejdstiden og 

omvendt - heller ikke via Facebook. 

Kurser i Folkesundhedsvidenskab 

Københavns Universitet udbyder til foråret fem kompetencegivende og forskningsbaserede 

kurser, der indgår i Master of Public Health (MPH)-uddannelsen: 

• Advanced Health Promotion and Disease Prevention 

• Health Economy 

• Sundhedsvæsenets organisation og ledelse 

• Kvalitative analysestrategier 

• Epidemiologi og biostatistik 

Kurserne er specialmoduler på avanceret niveau og kræver gode forkundskaber. 

Hvert kursus omfatter en undervisningsdag om ugen i perioden 8. april til 

14. juni samt hjemmearbejde i et vist omfang. 

Ansøgningsfrist: 15. januar 2013. 

VÆRKTØJSKASSEN 

rumsterer, og de finder alligevel en vej frem. I det kommunale regi 

indgår de ofte aktivt i plejen, også mellem behandlere og pårørende. 

I psykiatrien har de også en berettigelse. På mange psykiatriske 

afsnit, og i distriktspsykiatrien er det i dag accepteret, at 

mobiltelefonerne er en vigtig del af både patienternes kontakt 

med omverdenen, men også som et behandlingsredskab. 

Mobiltelefonerne er både ønsket og uønsket. Det handler om at 

opstille sociale normer for brugen af dem. 

10 SMARTPHONE BUD 

6. Opbyg en kultur på arbejdspladsen, hvor man viser hensyn 

til hinanden, også i pauser og under møderne. 

7. Aftal inden et møde, hvornår der må tjekkes mobiltelefoner. 

Der kan være personer tilstede, som har behov for at ringe 

eller skrive en besked, inden de haster videre til næste møde. 

8. Tag ansvar og gør medarbejder og kolleger opmærksomme 

på, at det virker forstyrrende, og måske også sårende, når 

samtalen afbrydes af en vibrerende mobiltelefon. 

9. Skab lydhørhed for, at ikke alle synes at det er rart at overvære 

private samtaler overalt på arbejdspladsen. 

10. Udvikl en fælles forståelse for, hvornår mobiltelefonen er et teknologisk 

brugbart redskab, og hvornår den skal forblive i tasken. 

Kursusafgift: 10.000 kr. pr. kursus. Der gives rabat, hvis der tages flere kurser. 

Såfremt du ønsker at følge hele uddannelsen, kan den aflægges fleksibelt i 

moduler i et tempo, som passer dig. Du kan også vælge kun at tage de moduler, 

du finder særligt relevante. 

Find ansøgningsskema og læs mere om specialmodulerne eller hele uddannelsen 

på vores hjemmeside: www.mph.ku.dk. 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: 

Studiesekretær Gitte Hansen, tlf.: 3532 7969, e-mail: GiHa@sund.ku.dk 


I fire år har ledende sygeplejersker haft ret til en årlig lønforhandling, men 

i praksis er det ikke altid nemt at komme til at forhandle løn. Lederforeningen 

opfordrer til, at lederne tager kampen op og kræver deres ret, for det 

kan godt betale sig at slå hårdt i forhandlingsbordet. 

AF METTE RABÆK, JOURNALIST 

FOTO: THOMAS NELLEMANN 

TEMA 

 


24

For et år siden sendte afdelings- 

sygeplejerske Maryann Norup 

og en kollega en anmodning 

til nærmeste ledelse om 

at få deres årlige lønsamtale. 

Svaret var nedslående: 

”Hvor i overenskomsten står der, at I 

har ret til det?” 

Maryann Norup fandt bestemmelserne 

frem og svarede dermed på 

spørgsmålet, men siden har hun ikke 

hørt ét ord om lønforhandling. 

”Når vi konfronterer lederne med 

kravet, mumler de noget om manglende 

penge, men jeg ved, at alle overlæger 

for nylig fik et fastholdelsestillæg, 

så må der da også være penge til 

os?” undrer Maryann Norup sig. 

Hun giver ikke op, men synes bestemt, 

det er besværligt at komme til 

forhandlingsbordet. 

Mere i lønposen, tak 

Alle ledere har ellers fået retten til en 

årlig lønforhandling med deres arbejdsgiver. 

En lønforhandling, hvor 

der kan forhandles om højere grundløn, 

resultatløn eller måske andre goder 

som ekstra pension eller uddannelse. 

Arbejdsgiverne er informeret 

om, at forhandlingsretten er delvist 

uddelegeret, og de kan ikke afvise 

kravet. Men det er op til den enkelte 

at kræve lønsamtalen. 

”De individuelle lønforhandlinger 

er starten på en stille revolution, der 

skal påpege, at lønsystemet ikke fungerer 

for de ledende sygeplejersker i 

dag,” forklarer Irene Hesselberg, formand 

for Lederforeningen i DSR. 

Hun slår fast, at det er ret hardcore 

ledelse, der bliver bedrevet af sygeplejersker 

i sundhedsvæsenet, og det til 

en latterlig lille løn. 

Det kan Maryann Norup skrive 

under på. Hun har alene det ledelsesmæssige 

ansvar for sin afdeling, fordi 

hospitalet ikke har kunnet fastansætte 

en overlæge, men det har ikke givet 

ekstra i lønningsposen. 

”Når man er leder, er der ingen 

tillæg eller overarbejdsbetaling at 

hente, så hvis jeg skal have en højere 

løn, skal jeg selv kunne forhandle 

mig til resultatløn eller en højere 

grundløn. Nu har jeg alene haft ansvaret 

for afdelingens drift i et år, så 

jeg synes faktisk, jeg har gode argumenter 

for en lønstigning,” siger 

Maryann Norup. 

Gør fælles front 

At læger i lederjob tjener væsentligt 

mere end deres sygeplejerskekolleger, 

er en tilbagevendende problematik 

for Irene Hesselberg: 

”Det værste eksempel, jeg er stødt 

på, var en overlæge i Sønderjylland, 

der tjente 1,1 million mere om året 

end den oversygeplejerske, han delte 

ledelsesansvaret med. Og her skal sygeplejerskerne 

altså rette ryggen og 

kræve en større del af lønkagen! Ledelsesopgaven 

er den samme, hvad 

enten du er læge eller sygeplejerske af 

uddannelse, så skal det også belønnes 

mere ens,” slår Irene Hesselberg fast. 

Da sygeplejerskerne udgør langt 

den største ledelsesgruppe i sundhedsvæsenet, 

bør det give magt, hvis 

alle står hårdt på deres ret til individuel 

lønforhandling. 

”Man skal ikke give op. Det her er 

første generation af individuel lønforhandling, 

og det kræver lidt tilvænning, 

men det er vejen til en højere 

og mere retfærdig løn for os,” mener 

Irene Hesselberg. 

På Maryann Norups arbejdsplads 

har tanken om fælles front ikke helt 

bundfældet sig: 

”Sidst var der mange af de andre 

afdelingssygeplejersker, der ikke ville 

være med til at bede om lønsamtale. 

TEMA 

Vi var to ledere, der sendte en anmodning, 

men nu forsøger vi at påvirke de 

andre til også at sende én,” fortæller 

Maryann, der er leder-TR på sin arbejdsplads. 

”Afdelingssygeplejerskerne har 

brugt foreningens elektroniske logbog 

til at dokumentere deres resultater, 

og til næste møde skal vi tale om, 

hvad vi hver især kan holde lønsamtale 

på. Og så håber jeg, alle vil sende 

en anmodning.” 

Pralelister virker 

Og det er den rette vej at gå, fortæller 

Susanne Kaas, der er ledelseskonsulent 

i Lederforeningen. Hun rådgiver 

dagligt medlemmer, der henvender 

sig for at få sparring til lønforhandlingen. 

”Det er heldigvis mit indtryk, at der 

er flere og flere, der forhandler løn. 

Og i forhandlingssituationen er det 

vigtigt at have argumenterne for en 

lønstigning på plads. Her kan de elektroniske 

logbøger hjælpe, ligesom vi 

sidder klar med gode råd på ledelsescenteret,” 

fortæller Susanne Kaas. 

Hun har hjulpet mange medlemmer 

med lønforhandling og kan fortælle, 

at der også er succeshistorier 

fra forhandlingsbordet. 

”En leder fra en mindre fynsk kommune 

henvendte sig for nylig for at 

få hjælp til sin lønforhandling. Hun 

var ret pessimistisk i sine forventninger 

til forhandlingen, men sammen 

fandt vi gode argumenter, hun kunne 

bruge. Og hun endte med at få en del 

mere i lønningsposen,” fortæller Susanne 

Kaas. 

Lederen havde den indstilling, at 

hun da ikke gjorde mere end så mange 

andre, og hun var meget i tvivl om 

sine egne kompetencer. Susanne Kaas 

hjalp med at forberede forhandlingen 

ved at bede hende pege på, hvilke pro- 


26 

jekter og resultater hun kunne stilles 

til ansvar for. Og det hjalp forhandlingen 

på vej. 

”Lederen sendte mig sin praleliste, 

som hun kaldte den, og der var meget, 

der pegede på, at hun var dygtig 

til sit job. Vi diskuterede et ambitiøst 

udspil til en lønstigning, og selve forhandlingen 

kørte hun selv med et rigtig 

godt resultat,” siger Susanne Kaas. 

Lønforhandling i sparetider 

Sygeplejersker er solidariske væsener, 

som er betænkelige ved at bede om 

mere i løn, mener Irene Hesselberg: 

”Vi sidder selv med budgetterne, 

og vi ved, hvor hårdt det er at få enderne 

til at mødes, siger mange. Men 

BRUG LEDERFORENINGEN 

På dsr.dk/lederforeningen finder 

du gode råd til din lønforhandling 

– du kan blandt andet oprette 

din egen elektroniske logbog. 

Kontakt en ledelseskonsulent 

inden din lønsamtale, eller inden 

du siger ja til et nyt job. De 

kan briefe dig om lønniveau og 

hjælpe med at planlægge din forhandling. 

se på bankdirektøren. Han skal nok få 

sin løn. Vi er som sygeplejersker også 

ansat i en butik, hvor vi gerne må stille 

krav. Ret ryggen, og stil krav til din 

løn, det er første skridt på vejen til en 

mere retfærdig lønpolitik.” 

I Lederforeningen oplever de også, 

at medlemmerne har svært ved at 

fremhæve deres eget værd: 

”Det er nedgangstider, og mange 

ledere bliver ved forhandlingsbordet 

mødt med argumentet om, at der ikke 

er penge til lønstigninger. Men det er 

også et argument, at en leder formår 

at have tilfredse medarbejdere og 

gode resultater i tider, der er præget 

af nedskæringer og usikkerhed. Man 

skal ikke give op, selvom man støder 

LEDERLØN I SUNDHEDSSEKTOREN 

Ledende sygeplejersker trin 08-10: 

Nettoløn: 33.437 Bruttoløn: 39.857 

Ledende sygeplejersker trin 12: 

Netto: 41.125 Brutto: 49.148 

Ledende sygeplejersker trin 14 

Netto: 45.182 Brutto: 54.038 

KILDE: DET FÆLLESKOMMUNALE LØNDATAKONTOR 

på modstand,” siger ledelseskonsulent 

Susanne Kaas. 

Og hvis der ikke er penge til løn, 

kan man forhandle om så meget 

andet. Måske er der mulighed for 

uddannelse, en ekstra pensionsindbetaling, 

en hjemmearbejdsdag eller 

aftaler om at gå efter et konkret resultat, 

der ved succes udløser en pose 

penge? 

Tallene er gennemsnitlige for hele landet. Der vil altså være væsentlige 

udsving i de forskellige områder og regioner. 

Ledende overlæger: 

Netto: 78.878 Brutto: 97.729 

Overenskomstansatte overlæger 

Netto: 62.922 Brutto: 83.518 

Cheflæger 

Netto: 88.393 Brutto: 107.439

KVINDE 

TAL SOM EN MAND 

Hvis der skal mere i lønningsposen, skal kvinder lære mændenes 

sprog og ritualer omkring forhandling at kende. Et nej er startskuddet 

på de egentlige drøftelser, og chefens problemer er ikke dit 

ansvar. Ved forhandlingsbordet taler man et maskulint sprog 

– også selvom chefen er en kvinde. 


Der findes chefer, der indleder en lønsamtale med at kigge på uret og 

ryste på hovedet. ”Dig nu … det havde jeg glemt. Nå, sæt dig ned, så 

tager vi lige den samtale i en fart.” 

Og nu skal du ikke lade dig kyse! Du har ret til en årlig lønsamtale, 

og chefens indledning er et forsøg på at sætte rammer om forhandlingen, 

der er til egen fordel. 

”Ritualerne omkring lønforhandling bygger på et maskulint sprog, og 

det skal kvinderne kunne navigere i for at få en ordentlig løn,” fortæller 

Solveig Schmidt, der er journalist og forfatter til bogen ”Lønforhandling 

for kvinder.” 

Hun har som journalisternes tillidsmand siddet med ved utallige lønforhandlinger 

og kender det maskuline sprog, der dominerer forhandlingerne 

på arbejdsmarkedet. Og det uanset om chefen er mand eller kvinde. 

Giv ikke op 

”Kvinder, der får nej til et lønkrav, går fra chefens bord og kommer ikke 

igen de næste par år. Mænd trækker på skuldrene og stikker hovedet ind 

til bossen igen med jævne mellemrum. Og det er altså svært at sige nej 

til en værdifuld medarbejder, der fremsætter sit krav for tredje gang,” forklarer 

Solveig Schmidt om én af de væsentligste årsager til, at mænd har 

større succes i lønforhandlinger end kvinder. 

Kvinder giver op for let. Et nej er ikke et nej, men derimod tegn på, at nu 

TEMA 

”Kvinder tager et afslag meget følelsesladet. 

Som om det er hele deres personlighed 

og værdi som menneske, der bliver afvist. 

Men det er jo bare et nej til en lønforhøjelse! 

Her skal kvinderne tage ved lære af mændene. 

De prøver bare igen og igen.” 

Men kommer du så langt som til forhandlingsbordet, 

er du alligevel godt på vej. 

Det er nemlig de færreste kvinder, der står 

ved deres ret og kræver en lønsamtale: 

”Det største problem er, at under en tredjedel 

af kvinderne benytter sig af muligheden 

for at forhandle løn. Jeg kan give mange 

gode råd til lønforhandlingen, men hvis 

kvinderne aldrig kommer til forhandlingsbordet, 

er det jo ligegyldigt,” siger Solveig 

Schmidt. 

går de rigtige forhandlinger i gang. Og hvor slemt er det egentlig at få et nej? 

Kvinder er dygtige forhandlere 

I privatlivet er det ikke noget problem; her er 

kvinder gode til at forhandle om alt lige fra 

farven på væggene i sommerhuset til teenagebørnenes 

hjemkomsttid. Og de kvalifi- 

 


kationer skal de tage med og bruge i lønsamtalen, mener 

Solveig Schmidt: 

”De skal tage det cool og have en mere teknisk tilgang 

til lønforhandlingen. Kvindelige ledere strukturerer, organiserer 

og forhandler dagligt både privat og på jobbet, og 

de kompetencer skal de bruge til at få en ordentlig løn.” 

Og selvfølgelig er lønnen vigtig. 

”Mange kvinder argumenterer med, at det vigtigste er, 

at de har et meningsfuldt job – underforstået at så behøver 

de ikke få så meget i løn. Men det er en solo-feminin holdning. 

Mænd ser ikke noget modsætningsforhold mellem 

at have et spændende, indholdsrigt job og få en god løn 

for det. Mænd taler glad og gerne om deres løn, og tager 

nogle raske små kampe for at forbedre den. Og det skal 

kvinderne også. De er halvdelen af arbejdsstyrken og underlagt 

de betingelser, der er på arbejdsmarkedet. Og her 

er løn altså en væsentlig faktor,” siger Solveig Schmidt, der 

28 

LØNFORHANDLING – TAG DEN! 

• Forbered dig grundigt 

Undersøg, hvad andre med dit ansvarsniveau og funktioner 

får i løn 

Find 2-3 gode argumenter for en lønstigning 

Øv dig i at sige noget uhæmmet pænt om dig selv 

• Sæt et mål for samtalen 

Hvad er det ideelle, det normale og smertegrænsen for 

lønresultatet? Sæt dig et mål i kroner og øre 

Beslut, hvad du vil gøre, hvis din smertegrænse ikke 

imødekommes 

Overvej, om der er andre muligheder end løn – pension, 

uddannelse eller fri telefon? 

• Stil dit krav tydeligt 

Meld klart ud og vær ambitiøs – og ti så stille! 

Et nej er ikke et afslag – det er startskuddet til forhandlingen 

Gentag dig selv – mange gange. Det understreger alvoren 

i dit krav 

har oplevet en voldsom modstand mod at tale om løn, når 

hun holder foredrag i forsamlinger af kvinder. 

Kvinder skal sætte ord på, hvad de selv er værd, og hvad 

de bør have i løn. For det giver faglig respekt at blive ordentligt 

belønnet. 

Ved forhandlingsbordet 

Når du sidder ved forhandlingsbordet, skal du være ordentligt 

forberedt. Vid, hvad du vil have, og meld det klart 

ud. Og hav så 2-3 gode argumenter for, at du er lønstigningen 

værd. 

”Kvinder har svært ved at sige noget uhæmmet pænt 

om sig selv. Men det skal man i en lønforhandlingssituation, 

så man skal øve sig. Sig noget pænt, og ti så stille! 

Ikke noget med at bløde udsagnet op ved at beskrive det, 

der ikke går så godt,” forklarer Solveig Schmidt. 

Når chefen sukker og vender øjne efter dit lønkrav, skal 

MASKULINT OG FEMININT SPROG 

Det er ikke altid det biologiske køn, der gør sig gældende. 

En kvinde kan godt være maskulin i sin optræden og sprog, 

og en mand kan være feminin. På arbejdspladsen og ved 

forhandlingsbordet er de typiske træk ved det feminine og 

maskuline sprog: 

• Optaget af omsorg for 

alle og at bevare den 

gode stemning 

• Indirekte tale 

• Lytter til modparten 

• Bliver let afbrudt, og 

afbryder sjældent 

• Taler ikke så meget 

• Afslører kortene for 

tidligt 

• Personlige udsagn og 

bløde, runde sætninger 

• Optaget af eget resultat 

og position 

• Direkte tale 

• Lægger vægt på egne 

udsagn 

• Afbryder ofte, men er selv 

svær at afbryde 

• Taler meget 

• Holder sine kort tæt til 

kroppen 

• Klar tale og upersonlige 

udsagn

du ikke slække på det. Gentag kravet, gerne mange gange, 

for mænd elsker gentagelser. Det understreger alvoren og 

giver ham tid til at overveje dit forslag igen. 

”Kvinder vil gøre meget for at bevare den gode stemning, 

men at chefen himler over høje lønkrav, er ikke et 

udtryk for, at han er sur. Han overvejer blot, hvordan han 

kan slippe billigere, så lad være med at glatte ud. Giv ham 

tid til at tænke.” 

TEMA 

Og så er der chefen, der tydeligt fortæller, at dit lønkrav 

giver ham store problemer: 

”De virkelig friske chefer tager en lommeregner frem 

og begynder at regne på det uoverskuelige krav, de lige har 

hørt. Og så brister et kvindehjerte, for tænk at give et andet 

menneske så mange problemer. Her slækker mange kvinder 

på deres krav. Men hold fast. Også det er en del af det 

maskuline spil,” forklarer Solveig Schmidt. 


30 

JEG HAR BEDT OM 

LØNFORHØJELSE 

MANGE GANGE 

endt lederuddannelse syntes 

jeg, det var rimeligt, jeg fik 

noget mere i lønningsposen, og 

”Efter 

det fortalte jeg oversygeplejersken 

på afdelingen. Hun var positivt 

indstillet, og jeg sendte en anmodning 

om et løntillæg. Jeg bad om 1500 

kr. ekstra om måneden og fik 1300, så 

jeg var godt tilfreds,” fortæller Henriette 

Åskar, der på det tidspunkt var 

teamleder på Rigshospitalet. 

Afdelingens fire teamledere havde 

personaleansvar som afdelingssygeplejersker, 

og udover lederuddannelsen 

kunne Henriette Åskar skrive nye jobfunktioner 

på sin ansøgning, som hun 

mente burde udløse en lønstigning: 

”Jeg var ansvarlig for at planlægge 

operationer – en funktion, der faktisk 

lå udover min stillingsbetegnelse – så 

jeg syntes, jeg gjorde et ekstra stykke 

I forbindelse med uddannelse, ekstra arbejdsfunktioner og 

jobskifte har Henriette Åskar forhandlet sig til mere i løn. 

Udgangspunktet er altid gode argumenter og en realistisk 

forventning til resultatet. 


arbejde, og det argument havde jeg 

selvfølgelig med på min anmodning,” 

forklarer hun. 

Realistiske forventninger 

Henriette Åskar har selv været med 

til at forhandle lønstigninger til sine 

medarbejdere, så hun ved godt, at 

pengeposen ikke bugner. Og tillægget 

på 1500 kr. om måneden, mente hun 

var et rimeligt krav. 

”Man skal have realistiske forventninger 

til en lønstigning, for i sygeplejen 

er der jo ikke voldsomt mange 

penge at forhandle om,” fortæller 

hun. 

Men man skal søge, når der er mulighed 

for det – og i øvrigt har gode 

argumenter for, at lønnen skal stige. 

”Pengene skal jo følge indsatsen. 

Det nytter ikke noget, man læner sig 

tilbage og mener, man skal have mere 

i løn for en uddannelse, hvis man ikke 

påtager sig nye arbejdsopgaver eller et 

større ansvar,” mener Henriette Åskar. 

Lønforhandling ved jobskifte 

Stillingen som teamleder på Rigshospitalet 

har Henriette Åskar for nylig 

skiftet ud med et job som udviklingssygeplejerske 

på Hvidovre Hospital. 

Et jobskifte, der gav hende mulighed 

for at bruge sine erfaringer fra tidligere 

forhandlinger og få en ordentlig 

løn på kontrakten. 

”Jeg forhandlede ikke løn ved selve 

ansættelsessamtalen, for det frarådede 

Lederforeningen i DSR. Lønnen 

talte vi først om, da de ringede fra 

Hvidovre Hospital og fortalte, at jeg 

havde fået stillingen,” fortæller Henriette 

Åskar.

Inden samtalen havde hun ringet 

til en konsulent i ledelsescenteret for 

at diskutere, hvad hun med rimelighed 

kunne forlange af løn i sit nye job. 

Stillingen var lønmæssigt at sammenligne 

med en assisterende afdelingssygeplejerskes, 

så selvom jobbeskrivelsen 

var spændende, lå lønnen 

som udgangspunkt et godt stykke under 

den løn, hun fik i sin stilling på 

Rigshospitalet. 

Indsats skal belønnes 

”Ledelseskonsulenten mente, at jeg 

ikke skulle gå ned i løn, så vi fandt 

sammen et udspil til forhandlingen, 

der lå et stykke over min nuværende 

indtægt. Det var mit udgangspunkt, 

da vi skulle tale aflønning.” 

Hvidovre Hospital ville gerne have 

Henriette, så de var villige til at strække 

sig noget. Hun fik sine kvalifikationstillæg 

med fra teamlederjobbet, og 

resten blev matchet af andre tillæg. 

”Vi blev enige om et kompromis, 

og jeg endte med at få en lille smule 

mere i løn i mit nye job og var godt 

tilfreds med forløbet.” 

De to lønforhandlinger er langtfra 

de eneste, Henriette Åskar har 

taget i sine 10 år som ledende sygeplejerske. 

TEMA 

”Hvis man vil noget i sygeplejen, 

forhandler man løn. Sådan tænker jeg 

i hvert fald. Desværre er det ikke noget, 

vi taler om. Det er ligesom ikke 

legitimt blandt sygeplejersker at snakke 

løn, og det er ærgerligt. Hvis man 

gør en ekstra indsats, er det klart, man 

skal belønnes for det,” mener Henriette 

Åskar. 

OK13 

Ca. 44.000 sygeplejersker i 

regioner, stat og kommuner skal 

have fornyet deres overenskomster 

i 2013. Overenskomsterne 

regulerer løn- og arbejdsvilkår for 

sygeplejerskerne, og den seneste 

toårige aftale blev underskrevet i 

2011. Forhandlingerne begynder 

den 6. december. Op til forhandlingerne 

har Dansk Sygeplejeråd 

udtaget krav på baggrund af 

medlemmernes input, og via den 

fælles forhandlingsorganisation, 

Sundhedskartellet, forhandler 

Grete Christensen som formand 

på vegne af ca. 100.000 sundhedsprofessionelle. 

Læs mere om OK13 på 

www.dsr.dk/ok13 

Læs også Irene Hesselbergs leder 

her i bladet om Lederforeningens 

holdning til OK13 


31

32 

AF CAMILLA VICTORIA MARCINKOWSKI, 

JOURNALIST OG MASTER I SUNDHEDSANTROPOLOGI 

ILLUSTRATION: MATHIAS NYGAARD JUSTESEN

Direktør og grundlægger af Nimbus Film, Birgitte Hald, 

måtte i 2008 opsige en tredjedel af medarbejderstaben for 

at redde filmselskabet fra økonomisk kollaps. Den barske 

oplevelse har ændret hendes måde at være leder på. 

”Nimbus Film havde ry for at være et sted, 

man kunne være hele livet, og hvor vi betragtede 

hinanden som en slags familie. 

Derfor kom det som et kæmpe 

chok, da vi i 2008 blev nødt til at 

fyre en tredjedel af medarbejderne,” 

siger Birgitte Hald, filmproducer, 

administrerende direktør og 

grundlægger af Nimbus Film. 

På trods af succeser som ”Festen” 

og ”Mifunes Sidste Sang” 

stod et af landets mest kendte 

og prisbelønnede filmselskaber i 

2008 i en akut likviditetskrise. En 

vækstplan faldt sammen med finanskrisen, 

og da tre film i træk dernæst skuffede 

indtægtsmæssigt, fik selskabet problemer 

med banken. Det var nødvendigt at 

skære ind til benet. 

”Som leder var jeg slet ikke forberedt på 

det, jeg måtte gøre. Jeg havde været uddannet 

filmproducer i 15 år og været leder 

lige så længe. Men ledelse, specielt af krisesituationer, 

er ikke noget, man lærer på 

en skole,” siger Birgitte Hald. 

Privatøkonomien var på spil 

Sammen med sin kompagnon, Bo Ehrhardt, 

var hun tvunget til at opsige otte 

dygtige medarbejdere, inklusive direktør 

Jørgen Ramskov, der blev direktør i tv-produktionsselskabet 

Nimbus+, som Nimbus 

solgte fra. Et helt arbejdsliv, foruden ejernes 

privatøkonomi, stod på spil. 

”Det er en dybt ubehagelig situation, 

uanset hvordan man som leder gennemfører 

den. I sidste ende handler det om, at 

”Jeg begik en helt klassisk ledelsesfejl ved at 

glemme at ofre tid på dem, der klarede sig godt 

og bare kørte derudad. Og det er både urimeligt 

og en dårlig strategi, hvis man vil holde på sine 

gode folk.” 

man gør noget meget slemt mod nogle 

mennesker. Heldigvis var det alle dygtige 

medarbejdere, som jeg var sikker på ville 

få job andre steder – og det fik de også 

ret hurtigt,” fortæller Birgitte Hald. 

Tiden efter krisen var den sværeste 

Det var dog ikke kun selve afskedigelsessituationen, 

men også månederne efter, 

der ifølge Birgitte Hald var tunge og svære 

for hende som leder – og for resten af 

Nimbus Film. Hun balancerede imellem 

ansvaret for at tage hånd om de afskedigede 

medarbejdere – og deres følelser – 

og skulle samtidig sørge for at motivere 

den størstedel af medarbejderne, der 

trods alt var tilbage. De var nøglen til filmselskabets 

fremtid. 

”Jeg var nødt til at tænke på dem, der 

skulle være med til at genopbygge virk- 

PORTRÆT 

somheden. De skulle også samles op. 

Selvfølgelig var mange lettede over, at 

det ikke var dem, der var blevet sagt op. 

Men det var svært for dem at gå 

rundt i et halvt år ved siden af 

de gode kolleger, der skulle væk. 

I det halve år var det en stor udfordring 

for mig som leder at 

kommunikere, at det går fremad, 

og at det nok skal gå. Men 

det følte jeg var nødvendigt for 

at komme videre efter krisen,” 

siger hun. 

Medmenneskelighed er vigtigt 

Birgitte Hald valgte at tackle den svære balance 

ved at bruge sin medmenneskelighed 

overfor dem, der skulle væk, og tænke ekstra 

meget over måden, hun agerede på som leder. 

”Det gør ikke noget, at folk kan se, at man 

heller ikke selv synes, det er sjovt – selvom 

det naturligvis går mest ud over den, der 

bliver sagt op,” siger hun. 

Derudover fik hun stor respekt for vigtigheden 

af at have fuldstændigt styr på 

de formelle ting i forhold til afskedigelser. 

Køreplanen og formalia var vigtige. 

”Man må simpelthen ikke klokke i sådan 

noget. Så bliver det helt ulideligt for alle 

parter,” mener Birgitte Hald. 

Formalia i kombination med medmenneskelighed 

er noget, hun i dag – flere år 

efter krisen – finder yderst vigtigt for hendes 

evne til at være en god leder. 

 


34 

BIRGITTE 

HALD 

FØDT 1964 

Grundlægger og medejer sammen med Bo Ehrhardt Nimbus Film: 1993- 

Uddannet fra Filmskolens producerlinje: 1989-1993 

Studier i Filmvidenskab på Københavns Universitet: 1985-88 

Producent på bl.a. ”Submarino” (2010), ”Flugten” (2009) og ”Sorte Kugler” (2009). 

Nimbus Film står bag prisvindende film som ”Festen” (1997-98), ”Mifunes 

Sidste Sang” (1998-99) og ”Kongekabale” (2004). 

Birgitte Hald er medlem af European Film Academy og British Film Academy. 

Hun bor med sin mand og 3 børn på Frederiksberg. 

”Krisen gjorde det klart for mig, at ledelse 

handler meget om udstråling. Om hvad 

jeg siger, og ikke mindst hvordan jeg siger 

det. F.eks. fandt jeg ud af, at mine medarbejdere 

ikke brød sig om, at jeg talte for 

meget om økonomi. Det havde jeg gjort i et 

forsøg på at kommunikere meget ærligt 

omkring, hvor Nimbus Film stod og var på 

vej hen. Men penge er jo først og fremmest 

min hovedpine, og mine medarbejdere 

var trætte af at høre om krisen. De 

ville helst bare have lov til at passe deres 

arbejde,” siger Birgitte Hald. 

Krisen tærede på arbejdsglæden 

Eftervirkningerne fra krisen fik i de følgende 

år en række af medarbejderne til at 

sige op hos Nimbus Film. Krisen tærede på 

arbejdsglæden, og en række meget loyale 

medarbejdere syntes, det blev for meget, 

og valgte at rejse. 

”Arbejdsglæden skal genoprettes – og 

det tager tid. Det handler både om medarbejdernes, 

men også om min egen arbejdsglæde. 

Men udskiftningen har bragt 

nye folk ind, som ikke har været en del af 

den hårde tid, og som derfor bringer en 

masse positiv energi ind i virksomheden,” 

siger hun. 

En anden vigtig ting, krisen ifølge Birgitte 

Hald har lært hende, er, hvor vigtigt det er, 

at hun som leder husker at påskønne sine 

medarbejderes arbejde – det gælder både 

de kreative filmfolk og administrativt personale. 

Påskønnelse viste sig at være en 

væsentlig nøgle for hende i forhold til at få 

filmselskabet videre efter den hårde omgang. 

”Jeg begik en helt klassisk ledelsesfejl 

ved at glemme at ofre tid på dem, der klarede 

sig godt og bare kørte derudad. Og det 

er både urimeligt og en dårlig strategi, hvis 

man vil holde på sine gode folk,” siger hun. 

Reagerer hurtigere i dag 

Også på det strategiske område har Birgitte 

Hald siden krisen ændret stil. Hun er 

blevet mere realistisk i forhold til de indtægter, 

hun forventer sig af kommende 

film. Filmbranchen er uforudsigelig og svær 

at håndtere som økonomisk ansvarlig. Så 

Birgitte Hald er meget opmærksom på at 

justere ind, hvis hun ser tegn på nedgang. 

”Vi har lært af krisen, at vi skal reagere 

hurtigt, så vi ikke igen kommer til at stå 

overfor en situation, hvor vi skal af med en 

arm. I dag finansierer vi vores film anderledes 

med lavere budgetter og flere støttekroner. 

Med en lidt større likviditetsstyring 

kunne vi måske have undgået det, vi oplevede 

i 2008,” siger Birgitte Hald. 

I dag tæller Nimbus Film 14 fastansatte, 

en række elever samt omkring 100 freelancere. 

Det svarer i alt til mellem 50 og 75 

fuldtidsansatte.

ARTIKLENS EGET ABSTRACT: 

”Abstract: 

In this paper it is argued that learning in 

practice is situated in processes of conflictual 

cooperation. The paper gives a 

short outline of human rationality as a 

matter of following plans and it is argued 

how this perspective is mirrored 

in some of the dominant conventional 

learning theories. Inspired by Lave and 

Wenger’s (1991) approach to situated 

learning the heterogeneous aspect of 

practice is highlighted and it is argued 

that we analytically need to distinguish 

between learning to master specific 

elements in various communities of 

practice and to orient oneself in a multiple-contextual 

practice. Finally, by 

using an example from our preliminary 

study of building a house it is argued 

that learning must be seeing a part of 

processes of conflict and cooperation.” 

Du kan læse den fulde artikel på 

www.dsr.dk/lederforeningen 

OM PROFESSOREN: 

Klaus Nielsen er lektor på Psykologisk 

Institut, Aarhus Universitet. 

Har især fokus på mesterlære, læring i 

social praksis og kvalitativ metode. 

LÆRING SOM EN AKTIV PROCES 


Forkant bringer fremover uddrag af forskningsbaserede 

artikler, abstracts eller 

forskningsprojekter, som enten handler 

om ledelse af sundhedsvæsnet eller emner, 

som relaterer sig til ledelsesfaget generelt. 

Formålet med serien er at opfordre 

ledende sygeplejersker til vidensdeling på 

et akademisk niveau. Sidder du som ledende 

sygeplejerske med et spændende 

projekt, enten på din afdeling, under din 

videreuddannelse eller i en helt tredje forbindelse, 

hører vi meget gerne om dette. 

Artiklerne eller forskningsprojekterne bliver 

bragt i forkortet form, men vil kunne 

findes i fuldt omfang på Lederforeningens 

hjemmeside. 

”Learning as an aspect of changing practice”, 

er en artikel skrevet af Klaus Nielsen, 

lektor i psykologi ved Aarhus Universitet. 

Den videnskabelige artikel handler om læring: 

Læringsprocesser er et vigtigt redskab 

for lederen, især når arbejdsmiljøet 

er under stigende pres på grund af kontinuerlige 

fusioner og sammenlægninger, 

når medarbejdere fyres, og når afdelinger 

sammenlægges, samtidig med at arbejdet 

skal effektiviseres og standardiseres. 

På baggrund af de nye strukturer opstår 

der anderledes tværfaglige samarbejdsrelationer, 

og flere forskellige fag skal udvikle 

organisationen. 

”Learning as an aspect of changing practice” 

handler om at bygge et hus. At bygge 

et hus betyder kontinuerlig forandring. Et 

ustabilt læringsmiljø, hvor mange forskellige 

fagligheder er involveret, bl.a. arkitekter, 

murere, tømrere og ingeniører. Der 

udarbejdes planer, som skal følges. Men 

mange gange opstår der diskussioner, 

som tager deres udgangspunkt i de forskellige 

fags viden, og ikke mindst erfaringspotentiale. 

Diskussionerne opstår 

også på baggrund af pludseligt opståede 

forhindringer, som skal løses her og nu. 

Artiklen følger en håndværker, som ikke 

helt kan følge de fastlagte planer. Han 

skaber sin egen løsningsmodel på baggrund 

af økonomisk opståede problematikker, 

samtidig med at han skal samarbejde 

relationelt med de øvrige håndværkere 

på byggepladsen. Konflikter og samarbejde 

på et ustabilt grundlag skaber dynamiske 

læringsprocesser. 

Artiklens konklusion er, at der findes mange 

måder at lære på. Set i det perspektiv er 

læring en aktiv proces, der er tæt forbundet 

med at udvikle nye strukturer. Det kan 

gøres ved at kombinere forskellige fagligheder, 

når der skal ske ændringer i organisationen. 

 


36 

RUNDT OM... 

ØSTERS 

De kommer flade fra Limfjorden eller i en dybere 

model fra de franske kyster. De tiltrækker, 

afskrækker og er omgærdet af masser af 

myter. Det handler om østers, og Forkant 

serverer dem på et fad fyldt med fakta. 

AF METTE REINHARDT JAKOBSEN, JOURNALIST 

Er du frisk? 

Ja, østers er levende, lige indtil du spiser dem. Og det skal de også være. 

Derfor kommer en sund østers fra en tætlukket skal. Den skal indeholde 

vand, dufte frisk af hav, og kødet skal være lyst gråligt. 

Hvis du skubber til kanten af kødet med spidsen af en kniv, skal dyret 

trække sig lidt sammen. Det samme skal gerne ske, hvis du drypper lidt 

citron på. 

Du kan også dufte til den. En dårlig østers lugter virkelig så dårligt, at du 

ikke vil være i tvivl. 

Hvornår østersdøden præcist indtræffer, er der i øvrigt uenighed om. 

Nogle mener, den dør, idet du skærer musklen fri fra skallen; andre, at 

den kan overleve i timevis i mavesækken. 

”R” som i ”sæson” 

Østers er allerbedst om vinteren. En tommelfingerregel 

er at spise dem i de måneder, der ender 

på ”R”: fra september til februar. Det skyldes først 

og fremmest, at de kære skaldyrs (de er i øvrigt 

tvekønnede) ynglesæson ligger i sommermånederne. 

I den periode bliver kødet mere mælket af 

udseende og er dermed knap så appetitligt. 

Østers er derfor også en af de helt store jule- og 

nytårsspiser i Frankrig. Men tag for julefredens 

skyld hellere familien med på råd, inden du erstatter 

risengrøden med en tallerken ”fines de claire”. 

Sikke en sideeffekt 

Østers skulle være et betydeligt afrodisiakum. Også selv om eksperterne langtfra er enige om, hvorvidt det reelt 

styrker lagenlysten at slubre de levende skaldyr i sig. 

Ernæringsekspert Christian Bitz har til tv2.dk fortalt, at: “… østers har et højt niveau af zink, som er nødvendigt for 

at producere sæd. Rå østers har et højt niveau af aspartic syre, som man i et forsøg med rotter har vist øger mængden 

af testosteron, hvilket i teorien kan øge den seksuelle lyst.” 

Ifølge legenden spiste Casanova dagligt 50 østers til morgenmad, og i det selvbiografiske værk ”Histoire de ma vie” 

giver han udførlige instrukser i, hvordan man bedst nyder dem. Helst i kvindeligt selskab.

Luk op for noget godt 

Rent ernæringsmæssigt er der mange gode grunde 

til at spise østers. De er først og fremmest kaloriefattige: 

Otte gennemsnitsøsters indeholder kun 

omkring 70 kcal. 

Derudover har de et virkelig højt indhold af jod (60 

μg/100g) og zink (84,4 mg/100g), plus de indeholder 

en lang række andre mineraler og aminosyrer. 

De har faktisk en så unik ernæringsmæssig sammensætning, 

at mennesket kan overleve uden at spise 

andet. Men det kræver til gengæld en menu på 500- 

600 østers om dagen. 

Det sure med det rå 

Østers kan gratineres, men den ægte østers-oplevelse er absolut rå og levende. 

Du spiser dyrene af skallen, med et godt brød smurt med saltet smør 

som tilbehør. Og så et glas kølig hvidvin, naturligvis. De virkelig fanatiske 

nyder smagen af hav og tang, som den er. De lidt mere forsigtige putter en 

skefuld rødvinseddike på, eventuelt iblandet lidt finthakket skalotteløg. Og 

endelig er det også lovligt at presse citronsaft ud over dine østers. 

En giftig bemærkning 

Alger i havet kan producere algegifte. Nogle af giftene 

kan hobe sig op i muslinger, østers og andre toskallede 

bløddyr og dermed føre til skaldyrsforgiftning. 

Forgiftningerne bliver overordnet delt op i tre typer: 

Diarréfremkaldende skaldyrsforgiftning, der varer godt 

tre dage, samt paralyserende skaldyrsforgiftning og hukommelsestabsfremkaldende 

skaldyrsforgiftning, der er 

mere alvorlige, og som i værste fald kan være dødelige. 

Inkubationstiden er fra få minutter op til 24 timer efter 

indtagelse. Der findes ingen medicinsk behandling for 

disse typer forgiftning. 

Historisk set … 

… er der blevet spist østers i Danmark rigtig 

længe. Der er fundet østers i danske køkkenmøddinger 

helt tilbage fra jægerstenalderen 

5.200-4.200 f.Kr. Ved Meilgård bopladsen 

på Djursland har man fundet næsten 2.000 

kubikmeter affald efter de fortidige beboere. 

Og temmelig meget af det, der er smidt på 

møddingen, har vist sig at være østersskaller. 

Det estimeres, at østers udgjorde op til 32 

pct. af føden på bopladsen i ældre stenalder. 

SE MERE PÅ: 

www.oysterweek.dk 

www.fiskehandlerne.dk 

www.fyens.dk 

www.foedevarestyrelsen.dk 

www.foodcomp.dk 


38 

FRANSKE SYGEPLEJERSKER 

SLÅS FOR ANERKENDELSE 

DE ARBEJDER I DET, DER ER BLEVET BETEGNET SOM VERDENS BEDSTE SUND- 

HEDSSYSTEM. MEN DE FRANSKE SYGEPLEJERSKER PÅ ALLE NIVEAUER MÅ 

SLÅS FOR AT SKABE RESPEKT OM DERES ARBEJDE. EN SPECIFIK MASTER I LE- 

DELSE OG EN MERE SAMLET ORGANISERING AF DERES INTERESSER GIVER NU 

HÅB FOR HELE PROFESSIONEN. 

AF METTE REINHARDT JAKOBSEN, JOURNALIST

Nok er nok. Det mener i hvert fald Denise 

Andrey, der står for den daglige drift af 

et plejehjem i den lille by Montmirail, lidt 

nordvest for Paris. Hun sendte derfor i 

oktober i år et åbent brev til både den 

franske præsident Francois Hollande og 

hans sundhedsminister Marisol Touriane, 

hvori hun gjorde opmærksom på de 

alarmerende forhold i det franske sundhedsvæsen. 

”Vi har masser af redskaber til at evaluere 

vores indsats. Men de afspejler ikke, 

hvad vores daglige arbejde går ud på. Derfor 

får vi ikke tilført de midler, vi har brug 

for,” fortæller hun i et interview med lokalavisen 

l’Ardennais: 

“Vi bliver udelukkende kontrolleret på 

det terapeutiske arbejde og på medicinsk 

pleje. Men når jeg kommer på arbejde 

om morgenen, har jeg et andet 

mål: At alle beboerne får en god dag. 

Men den slags passer ikke ind i evalueringsskemaerne,” 

siger plejehjemslederen, 

der stadig venter på en reaktion fra 

de høje myndigheder. 

NONNER OG SØDE PIGER 

At sygeplejeledere råber politikerne op, er 

noget nyt i Frankrig, trods det at landet 

tæller 515.000 sygeplejersker i alt. 

”Sundhedssystemet har altid haft en 

meget paternalistisk opfattelse af sygeplejen. 

Enten har det været godgørende 

nonner på private, katolske klinikker, eller 

også var det en beskæftigelse for borgerskabets 

døtre, mens de ventede på at blive 

gift. Og det smitter stadig af i dag – det 

er ikke en profession, man behøver kere 

sig særligt om eller tilføre særligt mange 

midler,” fortæller Thierry Amouroux, generalsekretær 

i SNPI, der er en af de i alt 

43 franske fagforeninger, sygeplejerskerne 

kan vælge imellem, alt efter arbejdstype, 

arbejdssted eller religiøs overbevisning. 

En opsplitning, der ikke styrker 

sygeplejerskernes selvopfattelse, eller 

for den sags skyld offentlighedens syn på 

professionen: 

”Vi opfattes nok som en gruppe mennesker, 

der er vant til at bøje hovedet og 

bare arbejde løs. Så ikke alle synes, vores 

problemer er til at få øje på,” siger Marilyne 

Pecnard. 

Hun er vicegeneralsekretær i interesseorganisationen 

L’Ordre National des Infirmiers, 

også kaldet ONI, der kun er fire år 

gammel. ONI er netop blevet oprettet for 

at skabe en fælles etisk platform for hele 

den franske sygepleje og dermed give professionen 

det stærke talerør, der hidtil har 

manglet. 

LEDERNE OGSÅ BEKYMREDE 

Og ONI gør en indsats for at få italesat de 

reelle forhold. For eksempel foretog de en 

rundspørge i foråret 2012 blandt 21.000 

sygeplejersker på alle niveauer: 

”Vi vidste jo godt, der var noget galt. 

Derfor timede vi undersøgelsen, så den 

kunne blive et indspark i præsidentvalgkampen,” 

forklarer Marilyne Pecnard om 

baggrunden for analysen. 

Af den fremgår det blandt andet, at hver 

anden franske sygeplejerske mener ikke 

længere at kunne garantere den bedst 

mulige pleje af patienterne på de franske 

hospitaler. Især medarbejderne på de offentlige 

hospitaler er bekymrede, og det 

gælder også de ledende sygeplejersker: 

Henholdsvis 43 pct. af de såkaldte Cadres 

de santé (afdelingssygeplejersker) og 40 

UDSYN 

pct. af de lidt højere placerede Directeurs 

de soins (chefsygeplejersker) tilslutter sig 

den skeptiske udmelding. Årsagerne til 

bekymringen er der enighed om på tværs 

af alle ansættelsestyper: For mange arbejdsopgaver, 

for meget stress og for dårligt 

udstyr på de offentlige hospitaler er på 

top 3 over besvarelserne. 

PERMANENT UNDERSKUD 

Der er stadig gode ting tilbage i det franske 

Sécurité Sociale: Ultrakorte ventelister, 

massive investeringer i ny teknologi 

og et system, der i princippet er tilgængeligt 

for alle uanset økonomisk situation. 

Men det lægger pres på arbejdsforholdene, 

at pengene er fosset ud af sundhedskasserne, 

siden WHO tildelte systemet en 

hædrende førsteplads på verdensplan for 

12 år siden. En stadigt aldrende befolkning, 

der koster på pleje- og pensionskontoen, 

samt en betydelig arbejdsløshed og 

dermed færre lønninger til at finansiere 

sygesikringen er to af hovedårsagerne. 

Værst så det ud efter 2010, hvor underskuddet 

for den samlede franske sygesikring 

lå på 23,9 milliarder euro, eller godt 

179 milliarder danske kroner. Underskuddet 

er siden reduceret let, og de foreløbige 

forudsigelser for 2012 taler om et minus 

på 13,1 milliarder euro. 

Selv om det dermed langsomt går den 

rigtige vej, er der langt til en løsning af de 

strukturelle problemer, der gør tilværelsen 

tung for de franske sygeplejersker. 

HVEM VIL VÆRE INFIRMIER? 

Manglen på franske sygeplejersker er eksempelvis 

en af de ting, ONI forsøger at 

sætte på dagsordenen. Der kommer i princippet 

nok nyuddannede igennem systemet 

til at fylde de ledige poster, men de 

forsvinder igen. Især i regionen omkring 

Paris er problemet reelt med op til 600 

ubesatte stillinger for tiden ifølge avisen 

La Croix. 

Fænomenet har flere forklaringer. Dels 

lønnen, der, trods justeringer, langtfra er 

attraktiv. Med en startløn på 1.484 euro, 

eller godt 11.000 kr., er det i princippet ikke 

realistisk for en sygeplejerske at bosætte 

 


40 

SYGEPLEJEN I FRANKRIG 

Der er godt 515.000 sygeplejersker i Frankrig. De arbejder for størstedelen i den offentlige 

sektor, men det, man kalder liberale sygeplejersker, der arbejder selvstændigt 

og især hjælper ældre, er i kraftig fremgang: De er omkring 80.000 i dag. 

Cirka 27.000 franske sygeplejersker i det offentlige bærer titlen Cadre de santé. Direkte 

oversat betyder det ”sundhedsfunktionær”, og ansvarsmæssigt svarer det nogenlunde 

til en dansk afdelingssygeplejerske. 

Et hierarkisk niveau over disse ligger Directeur de soins. For at opnå den stilling skal 

man have mindst fem års anciennitet, og man skal bestå en særlig offentlig teoriprøve. 

Man skelner stadig mellem de to køn i betegnelsen for sygeplejerske: Infirmier til 

mændene og Infirmière til kvinderne. Trods den massive dominans af kvinder i faget 

(87,4 pct. i 2010) er det den maskuline udgave af ordet, man bruger til at omtale professionen 

generelt. 

Kilde: www.ordre-infirmiers.com 

sig i Paris. For afdelingssygeplejerskerne 

ser det ikke bedre ud – de starter på 1.760 

euro, eller 13.200 kr. Hertil skal lægges de 

bristede illusioner i forbindelse med selve 

arbejdet. 

”20 pct. af de nyuddannede sygeplejersker 

forlader faget igen inden for de fem 

første arbejdsår,” fortæller Thierry Amouroux, 

generalsekretær i SNPI: 

”Det reelle arbejde handler om at udføre 

den og den tekniske opgave og om at løbe 

fra en patient til en anden. Det stemmer 

slet ikke overens med den faglighed og 

den menneskekontakt, mange drømte om. 

Så i stedet søger de mod lærerfaget eller 

bliver social- og sundhedshjælpere,” fortæller 

han om udvandringen, der også giver 

urolig nattesøvn til de ledende sygeplejersker: 

”Det er en meget vanskelig situation for 

afdelingssygeplejerskerne,” bekræfter 

Marilyne Pecnard fra ONI: 

”De skal håndtere en enorm turnover 

blandt medarbejderne i de forskellige af- 

delinger, og samtidig skal de fastholde den 

højest mulige kvalitet for sygeplejen. Alle 

gør virkelig, hvad de kan, men det er ikke 

nemt.” 

EN BEDRE UDDANNELSE 

De manglende muligheder for en tilfredsstillende, 

professionel udvikling kan være 

noget af det, der demotiverer mange unge 

fra overhovedet at søge ind i faget. Men på 

den kant er der håb forude. Alt tyder på, at 

der fra 2014 bliver oprettet en særlig, universitær 

mastergrad for de ledende sygeplejersker, 

der i dag skal fungere som afdelingsledere 

uden nødvendigvis en særlig 

uddannelse i bagagen. 

Og dermed er den generelle opgradering 

af faget langsomt på vej. Fra og med i 

år er den almene uddannelse til sygeplejerske 

blevet ophævet til bachelorniveau. 

”Det vil være meget glædeligt, hvis de 

ledende sygeplejersker fik den tilsvarende 

anerkendelse, der ligger i en mastergrad. 

Når man ser på det ansvar og de budget- 

ter, de påtager sig i dag sammenlignet 

med andre ledere, vil det kun være normalt 

med sådan en uddannelse. Hvis 

grunduddannelsen er på tre år, må lederuddannelsen 

nødvendigvis være længere. 

De skal jo både besidde almen managementviden, 

og så skal de kunne lære fra 

sig rent fagligt,” fortæller Thierry Amouroux 

fra SNPI. 

Hvad der også er glædeligt, er, at den 

nye uddannelse vil hæve det generelle 

niveau for sygepleje i Frankrig, mener Marilyne 

Pecnard fra ONI: 

“Vores ønske er, at rollen som sygeplejerske 

atter bliver attraktiv. De unge skal 

have en professionel fremtid, og adgangen 

til en universitetsuddannelse for de 

ledende sygeplejersker giver håb for hele 

professionen. Dels giver det bedre karrieremuligheder, 

dels vil det give mere sygeplejefaglig 

forskning, der vil komme hele 

sundhedsvæsnet til gode.”

LA SÉCURITÉ SOCIALE 

Det franske sundhedsvæsen, som de fleste blot kalder La Sécu, har fire ansvarsområder: 

Sygdom (lægebehandlinger, medicin, barsel …) arbejdsulykker, alderdom (ældrepleje 

og især pension) og familieforhold (tilskud til handicappede, boligsikring …) 

Det eksisterende system blev grundlagt i oktober 1945. Men selve princippet 

om en fælles og lige adgang til sygesikring går længere tilbage i den franske 

republiks historie. 

Systemet er finansieret af kombinerede indbetalinger fra både arbejdsgivere 

og lønmodtagere. De sidste får beløbet trukket direkte over lønnen hver måned, 

modsat den franske skat, der betales en gang årligt. 

Kilde: www.securite-sociale.fr 

RENGØRINGSDAMER VED OPERATIONSBORDET 

Den franske interesseorganisation Ordre des Infirmiers, ONI, har besluttet sig 

for en hård kurs i de tilfælde, hvor sygeplejerskernes faglighed ikke bliver respekteret. 

De har således i det seneste år politianmeldt fem forskellige franske 

hospitaler og klinikker, der alle har benyttet sig af teknisk personale, dvs. 

rengøringspersonale, som assistance i operationsrummet i stedet for specialuddannede 

operationssygeplejersker. 

ONI mener dermed, de ansvarlige kirurger og ikke mindst hospitalsdirektioner 

reelt har bragt patienternes liv i fare, hvilket kan give op til tre års fængsel i en 

retssag. I alt 14 personer er for tiden på anklagebænken i den sammenhæng. 

Kilde: www.lefigaro.fr 

Forskellen er... 

… at du kan bruge dine praktiske erfaringer til at lære ny teori 

Diplom i ledelse 2013 

Har du masser af uformelle ledelseskompetencer? Book et uforpligtende møde i uge 51 og hør om 

dine muligheder og hvilke kvalifikationer, der kræves for at starte på en diplomuddannelse i ledelse. 

Diplomuddannelsen i ledelse er en praksisnær, kompetencegivende videreuddannelse, der udvikler og målretter 

dine ledelsesevner til arbejdsmarkedets løbende udfordringer og forandringer. Nye hold starter i uge 3, 

se mere på www.phmetropol.dk/dil 

Tider kan bookes på telefon 7248 9477 

Kompetencegivende 

efter- og videreuddannelse 

33044_Diplom_i_Ledelse_annonce_175x69.indd 2 22/11/12 10.22 

UDSYN 


42 

NYT OM NAVNE 

Nyt om navne vil fremover være en fast rubrik, der bringer nyheder om ledende 

sygeplejerskers karriereskifte, fratrædelser, tiltrædelser, priser, nye projekter og 

meget andet. Send gerne materiale til info@forkant-redaktion.dk 

NYT JOB 

JONNA KJELDSEN 

er pr, 1/9 udnævnt som administrativ koordinator 

og stedfortræder på OK centret 

Egå 

LOTTE BECH MORITZ 

er pr. 1/9 udnævnt som afdelingsleder på 

OK centret Egå 

LILLIAN SKYTTE KJÆRHOLM 

er pr 1/9 udnævnt som afdelingsleder på 

OK centret Egå 

BIRGITTE SIMONSEN 

er pr. 1/7 udnævnt til centerleder for OK 

centret Egå 

ANNETTE KRØNER HANSEN 

er pr. 1/5 udnævnt til afdelingssygeplejerske 

for Ortopædkirurgisk 

sengeafsnit på 

Gentofte Hospital 

KARIN MARKER 

er pr. 1/4 udnævnt til ledende 

oversygeplejerske for akut 

modtagelsen på Gentofte Hospital 

MARIANNE THRANE LARSEN 

er pr. 1/10 udnævnt til afdelingssygeplejerske 

på medicinsk afdeling C , Gentofte 

Hospital 

LONE NØRGAARD 

tiltræder pr. 1/1 2013 stillingen 

som viceklinikchef for 

akutklinikken på Aalborg sygehus 

JØRN BOLS 


som viceklinikchef på akutklinikken 

for patientforløb på Aalborg 

sygehus 

HANNE HARTMANN 


som forløbsansvarlig klinikchef 

på medicinsk klinik, Aalborg sygehus 

JYTTE HEIDMANN 


som HR - ansvarlig klinikchef 

på klinik medicin , Aalborg 

sygehus 

SUSANNE BARREN 

er pr. 1/6 2012 tiltrådt som 

Ledende oversygeplejerske i 

Kirurgisk område på OUH og 

Svendborg Sygehus 

GRETE KIRKETERP 

er pr. 1/12 2012 tiltrådt som Sygeplejefaglig 

Direktør, Sygehus Sønderjylland 

ELLEN BOELT 

tiltræder pr. 1/1 2013 som klinikchef 

for klinik billeddiagnostik, 

Aalborg sygehus 

GRETE KIRK 

tiltræder pr. 1/1 2013 som klinikchef 

for sygehus Thy - Mors 

akutområde 

ANNE DORTHE BJERRUM 

tiltræder pr. 1/1 2013 som klinikchef for 

Børn-Gyn -Urologisk afdeling, Aalborg sygehus 

HELLE KLINK PEDERSEN 

er pr. 1/3 2012 tiltrådt som områdeleder 

for hjemmeplejen i Holbæk kommune

FRATRÆDELSER 

DITTE THINGGAARD, 

Sygehus Sønderjyllands sygeplejefaglig 

direktør har valgt at 

gå på pension ved udgangen af 

2012. 

Det er en nøje forberedt tilbagetrækning 

planlagt for år tilbage i lyset af at både 

hun og ægtefællen har haft arbejdsliv, 

der rakte langt ud over 37 ugentlige timer 

og at hun dertil har skullet lægge godt 

halvanden times daglig transporttid på 

motorvejen mellem Båring på Fyn og sygehusene 

i Sønderjylland. Derfor aftalte 

de, at de ville holde i ordentlig tid. 

”Jeg har oplevet nogle spændende år i Danmarks 

sygehusvæsen og jeg har været med 

til at præge udviklingen. Der er kommet mere 

fokus på patienten, end da man strammede 

økonomien i firserne, og fagprofessionelle 

svarede igen med at indføre ventelister,” 

siger Ditte Thinggaard og tilføjer: 

”Ventelister! Jeg er træt af, at det ikke er 

lykkedes at afskaffe dem totalt. Hvis jeg 

vil til frisøren, ringer jeg og får en tid om 

ikke lige den dag, jeg gerne vil så i hvert 

fald i den samme uge. Hvorfor skal det 

være anderledes på sygehuse. Der burde 

overhovedet ikke være ventelister. De koster 

forfærdelig mange ressourcer.” 

Ditte Thinggaard er uddannet sygeplejerske 

i Holstebro i 1979, anæstesisygeplejerske i 

Århus i 1988, cand.cur. fra Århus Universitet 

i 1996 og MPM fra Syddansk SDU i 2001. 

Hun var oversygeplejerske på Vejle Sygehus 

og siden chefsygeplejerske i Fredericia 

og Kolding, før hun kom til Sygehus 

Sønderjylland i 2006. 

Ditte Thinggaard er formand for Fødeplanudvalget, 

for Samordningsforum i Syd, i 

bestyrelsen for Welfare Tech og i bestyrelsen 

for G10 innovationscentret i Odense. 

ÅRETS LEDERPRIS, 

REGION HOVEDSTADEN 

KIM NORUP FREDERIKSEN, 

sygeplejerske og forstander 

på Jonstrupvang-bebyggelsen, 

har fået tildelt Region Hovedstadens 

lederpris 2012 på 

50.000 kr. 

BESTYRELSEN 

FOR LEDERFORENINGEN 

Irene Hesselberg, Formand 

Tlf. 4695 3901, Mobil: 2053 7690 

lfformand@dsr.dk 

KREDS HOVEDSTADEN 

Jens Glindvad, Bestyrelsesmedlem 

Tlf.: 3531 2805, Mobil: 2726 5094 

jg02@bbh.regionh.dk 

Carin Engel, Næstformand, 

Tlf.: 3977 3086/2440, Mobil: 5154 1372 

careng02@geh.regionh.dk 

KREDS NORDJYLLAND 

Lene Berg, Bestyrelsesmedlem 

Tlf.: 9932 2440, Mobil: 2635 0970 

lene.berg@rn.dk 

Astrid L. Jørgensen, Bestyrelsesmedlem 

Tlf.: 9932 2208, Mobil: 2070 8070 

aslj@rn.dk 

KREDS MIDTJYLLAND 

Helle H. Christensen, Bestyrelsesmedlem 

Tlf.: 8713 3000, Mobil: 2920 3676 

hhc@aarhus.dk 

Anni Hansen, Bestyrelsesmedlem 

Tlf.: 7629 4952, Mobil: 3020 2084 

ssaha@horsens.dk 

KREDS SYDDANMARK 

Hanne Friis Clausen, Bestyrelsesmedlem 

Tlf.: 7932 7970, Mobil: 2366 5027 

hafc@kolding.dk 

Tina Storm Larsen, Bestyrelsesmedlem 

Tlf.: 6541 2951, Mobil: 2979 6496 

tina.storm.larsen@ouh.regionsyddanmark.dk 

KREDS SJÆLLAND 

Britt Ekelund, Bestyrelsesmedlem 

Mobil: 2759 1193 

brito@holb.dk 

Gitte Noah Abraham, Bestyrelsesmedlem 

Mobil: 2292 6266 

gna@regionsjaelland.dk 

UDGIVER: DANSK SYGEPLEJERÅD 

Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K 

Telefon: 33151555. E-mail: info@forkant-redaktion.dk 

Web: www.dsr.dk/lederforeningen 

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd 

LEDERFORENINGEN I DANSK SYGEPLEJERÅD 

Formand: Irene Hesselberg. E-mail: lederforeningen@dsr.dk 

REDAKTION: Magasinchef: Lone Nørgaard Møller, Redaktør, Mette 

Reinhardt Jakobsen, Kreativ chef: Lars Koefoed 

LAYOUT: Mathias Nygaard Justesen & Sasja Christina Hermansen 

FORSIDEFOTO: Thomas Nellemann 

ANNONCESALG: Dansk Mediaforsyning, www.dmfnet.dk 

TRYK: Color Print (Svanemærket trykkeri nr. 541 520). Oplag 5.000 

ISSN 1902-8873 (online: ISSN 1902-8881) 

PRIS: Løssalg 75,00 kr. pr. nr., årsabn. 250,00 kr., for 4 numre 


UCC Videreuddannelsen, Borger og sundhed 

Inspiration til din praksis? 

Vi udbyder sundhedsfaglige diplommoduler der retter sig mod 

en bred vifte af opgaver i sundhedsvæsenet. 

Sundhedsfaglige diplommoduler i foråret 2013 

• Sundhedsfremme og forebyggelse i relation til diabetes 

og KOL 

• Teknologi i sundhedsvæsenet 

• Behandlersygepleje 

• Sammenhæng i akutte patientforløb - Triage 

• Formidlings- og undervisningspraksis 

• Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis 

• Kultur, sundhed og etnicitet 

• Publicering og analyse af videnskabelige tekster 

• Organisationsforståelse, innovation og sammenhængende 

forløb 

• Klinisk farmaci og farmakokinetik 

• Klinisk vejlederuddannelse (fuld tid) 

• Praksis – Videnskabsteori og metode 

• Afgangsprojekt 

Kontakt Borger og sundhed, UCC 

Susan Eirfeldt, se@ucc.dk, tlf.: 4189 7219 

www.ucc.dk/videreuddannelseogkonsulentydelser 

Videreuddannelsen 

www.ucc.dk 

Borger og sundhed: 

VIDEN TIL MERE 

BORGER OG SUNDHED

Download PDF - WebProof

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?