Lokalplan 138

0 500 meter 

Lokalplan 138 

Slutterupgård Golfbane

Det karakterfulde bølgede landskab på Slutterupgård en vintermorgen, 2008. 

Lokalplan 138 

Lokalplanen er udarbejdet af Hørsholm Kommune, Teknik og Miljø, 

i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard. 

Hørsholm Egns Museum har bistået med udarbejdelsen af redegørelsen. 

Lokalplanen er godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 20.12.2010 

Hørsholm Kommune, Center for Plan og Miljø 

Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm

Indhold 

Redegørelse 

Beliggenhed ..............................................................side 3 

Eksisterende forhold ..................................................side 3 

Områdets historie ......................................................side 6 

Lokalplanens formål ...................................................side 9 

Lokalplanens indhold ..................................................side 10 

Forhold til anden planlægning og lovgivning ..................side 21 

Miljøvurdering 

Sammenfattende redegørelse ......................................side 29 

Bestemmelser 

Bilag 

§ 1 Formål ................................................................side 35 

§ 2 Afgrænsning ........................................................side 35 

§ 3 Anvendelse ..........................................................side 35 

§ 4 Udstykning ..........................................................side 35 

§ 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold ................................side 36 

§ 6 Bebyggelsens omfang og placering ........................side 37 

§ 7 Bebyggelsens ydre fremtræden ..............................side 38 

§ 8 Ubebyggede arealer ..............................................side 38 

§ 9 Beplantning .........................................................side 39 

§ 10 Baneudstyr og sponsorskilte ................................side 42 

§ 11 Tekniske anlæg ..................................................side 42 

§ 12 Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse ........side 43 

§ 13 Bonusvirkning ....................................................side 43 

§ 14 Lokalplanens retsvirkninger .................................side 44 

Vedtagelsespåtegning .................................................side 44 

Kortbilag 1: Matrikelkort 

Kortbilag 2: Eksisterende forhold 

Kortbilag 3: Arealanvendelsesplan 

Kortbilag 4: Vejledende baneplan 

Kortbilag 5: Terrænplan 

Kortbilag 6: Udsnitsplan 

Kortbilag 7: Retningsgivende facader 

Kortbilag 8: Beplantningsplan 

............................................................................... 

1

0 500 meter 

Luftfoto af områdets eksisterende forhold - 2007 

2

Hørsholm Kommune Lokalplan 138 

Redegørelse 

Beliggenhed 

Lokalplanområdet ligger nord for Sjælsø i den sydvestlige del af kommunen. 

Mod nord afgrænses området af Stumpedyssevej og mod syd 

af Sjælsmarkvej. Området grænser mod øst og vest op til skov og 

åbne marker. Vest for områdets sydlige del ligger Sjælsmark Kaserne. 

Øst for området ligger en planteskole. Lokalplanområdet ligger i landzone. 

Syd for området ligger Sjælsmark Landsby, der i Helhedsplanen er 

udpeget som bevaringsværdig. 

Eksisterende forhold 

Lokalplanområdet omfatter ejendommen Slutterupgård og udgør 

ca. 58 ha. Slutterupgård har i dag en samlet bebyggelse på 1.686 

m² bestående af 3 boliger samt driftsbygninger. Ejendommens nuværende 

bygninger er genopført i 1972 efter en brand. 

Lokalplanområdet er en del af overdrevs- og sølandskabet omkring 

Sjælsø. Området er et såkaldt dødislandskab med et meget kuperet 

terræn med mange afl øbsfri småsøer og lavninger. 

Nord for Sjælsø, særligt på Sjælsmark Kasernes øvelsesterræn, er 

landskabet præget af udstrakte udyrkede overdrev. En naturtype der 

kun er bevaret få steder i Nordsjælland. 

Slutterupgård henligger som agerland opdelt af mindre skovpartier 

samt levende hegn. I områdets nordlige halvdel ligger der en større 

sø omkranset af skovbevoksning, der grænser op til naboskoven 

Stumpedysse Hegn. Her ligger en jagthytte med udsigt over søen. 

Størsteparten af områdets skovpartier består af nåletræer som er 

omkring 10 til 20 år gamle. De steder, hvor der har været for fugtigt 

til nåletræer, vokser birk, rødel samt pil. 

En del af ejendommens beplantning består af store ege og bøgetræer, 

der har fået lov til at udvikle sig til fl otte solitære træer. Disse træer 

3

Lokalplan 138 Hørsholm Kommune 

Stumpedyssevej 

Sjælsmarkvej 

0 500 1000 meter 

Oversigtsplan 1:15.000 

Slutterupgård 

Sjælsmark Kaserne 

er i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse blevet registreret som 

bevaringsværdige og må ikke fældes men skal genplantes, hvis de 

går ud. 

Udsyn og kig varierer en del. I bakkedale er udsynet kort, mens 

udsynet er meget langt på højdepunkterne. 

De afgrænsede beplantningsgrupper og læhegn fungerer som rumdannende 

elementer i landskabet og er generelt placeret, så de 

tillader lange kig i udvalgte retninger. 

Fra et højdepunkt i den sydlige del af området er der udsigt ud over 

Sjælsø mod syd. Trods den nære beliggenhed til Sjælsø ses søen kun 

fra et meget afgrænset område på Slutterupgård, da den nærliggende 

planteskoles træer afskærer en del af udsynet. 

4 

Stumpedysse Hegn 

Sjælsø


Området set fra syd, 2002 

Områdets afgrænsning mod øst og vest er præget af mere eller mindre 

tætte levende hegn, hvis man ser bort fra Sjælsmark kasserne, 

hvor bygningerne grænser direkte op til områdets sydvestlige arealer. 

Der er gode beplantningsfrie indblik til området fra landevejene, 

henholdsvis nord og syd for området. Fra nord er kigget kort, det 

bremses af en høj bakke, fra sydøst er kigget langt, og fra sydvest 

bremses kigget af en høj vold. 

I det sydøstlige hjørne ligger en planteskole som på grund af sin 

produktion danner et anderledes landskabsbillede. Planteskolens beplantning, 

ordnet i smalle retlinede plantebånd, er et markant træk i 

landskabet. 

Vest for området ligger Sjælsmark Kaserne. Kasernens bygninger ligger 

højt hævet i terrænet og ejendommen fremstår meget dominerende 

i landskabet og er synlige fra store dele af lokalplanområdet. 

Nordvest for området ligger statsskoven Stumpedysse Hegn, en lille 

højskov med bøg og eg smukt afgrænset med stendiger. 

5


Et af områdets 

beskyttede stendiger 

Områdets historie 

Hørsholm Egnsmuseum har beskrevet lokalplanområdets historie. 

“Navnet Slutterup støder vi først på i de såkaldte lensregnskaber fra 

1582-83. I slutningen af 1600-tallet har gården et landbrugsareal, 

der vurderes til lidt over 4 tønder hartkorn, hvad der svarer meget 

godt til de almindelige gårde i det gamle Hørsholm Amt. 

Mange steder i Danmark især i den østlige del lod de landskabsmæssige 

ressourcer sig bedst udnytte ved anlæg af landsbyer med fl ere 

gårde; men andre steder lod ressourcerne sig ikke udnytte gennem 

landsbyer med fl ere gårde. I stedet anlagdes gårde helt alene – uden 

for landsbyen med gårdens jord omkring bygningerne. Det var de 

såkaldte enestegårde, som Slutterupgård er et eksempel på. 

6 

Et af områdets 

beskyttede vandhuller 

Området er et meget kuperet landbrugslandskab, foto 2007.


Områdets bevaringsværdige 

træer 

På Øerne udgjorde sådanne gårde under 5 % af samtlige gårde i slutningen 

af 1600-tallet; men i den vestlige del af Hørsholm Kommune 

udgjorde de over halvdelen af gårdene. Her kan nævnes: Langelte, 

Agilte, Breelte, Stumpedysse, Slutterup, Stimestrup, Svenstrup, 

Hvedehave, Tokkekøb, Nebbegård, og Mortenstrupgård. De blev i sin 

tid anlagt i eller tæt på Isterød Storskov. De var karakteriserede ved, 

at deres marker ikke lå fl ettet sammen med andres marker. Deres 

marker lå, sammen med selve gården for sig selv uden for landsbyen. 

Disse gamle bedrifter har udvist en særlig robusthed over for udviklingen, 

selvom deres bygninger er af nyere dato. Ikke alene ligger 

de der i dag; men 4 af dem (Mortenstrupgård, Langeltegård, Slutterup 

og Stumpedyssegård) tilhører den lille eksklusive gruppe af 

Udsigt til Sjælsø fra højdepunkt i lokalplanområdet 

Jagthytte i den nordøstlige del af 

Slutterupgård 

7


Planteskolen 

Slutterupgård ligger 

gemt i et stærkt bølgende 

landskab 

Sjælsmarksvej 


Sjælsmarks Kaserne 

markante bygninger i land- 

8 

Overdrevslandskabet ved Sjælsmark 

Kaserne 

landbrugsejendomme i Hørsholm, der har over 30 hektar jord. 

Det historisk interessante ved Slutterupgård – og de øvrige 

enestegårde – er derfor, at man her kan se, hvordan det landbrugsmæssigt 

udnyttede kulturlandskab har hængt sammen med 

landbrugsbygningerne langt tilbage i tiden.” Gårdens bygninger nedbrændte 

i 1968 og ny gård blev bygget i 1969-72. 

LANDSKABSANALYSE 

sø 

Slutterupgård Golf 

åben løvskov 

udsigt til Sjælsø 

voldvirkning mod vejen 

fl ot langt kig over bløde bakker 

Planteskole 

langt kig fra vejen 

grøft mod vejen 

SIGNATUR 

Højdepunkt 

Lavning 

Åben skov 

Bygninger 

Område- 

Bakke/dal


Landsbyen Hestestutteri nordøst for 

området 

Lokalplanens formål 

Lokalplanen har til formål at sikre, at området kan anvendes til golfbane 

med tilhørende faciliteter. Lokalplanen skal herudover sikre gode 

adgangs- og parkeringsforhold til anlæggets besøgende. 

For at sikre de mest optimale forhold for golfbanen, skal lokalplanen 

åbne mulighed for, at ejendommens eksisterende bygninger kan 

nedrives og erstattes af nye bygninger nord for Sjælsmark Kaserne. 

Herudover skal lokalplanen sikre mulighed for, at der kan etableres en 

bolig i tilknytning til golfbanen. 

Lokalplanen skal sikre, at golfbanen og de tilhørende bygninger anlægges, 

så de fremhæver landskabets værdier. 

Lokalplanen skal bidrage til, at områdets natur forbedres, og herigennem 

sikre optimale levevilkår for områdets planter og dyr. 

Herudover skal lokalplanen sikre offentlig adgang til området via en 

cykel- og gangsti igennem området fra Sjælsmarkvej til Stumpedyssevej 

og Stumpedysse Hegn. 

9


Lokalplanens indhold 

Lokalplanen åbner mulighed for, at lokalplanområdet udlægges til en 

18-hullers golfbane med tilhørende øvefaciliteter og bygninger. 

Banen anlægges med klubfaciliteter, driftsbygning, driving range og 

bolig. Lokalplanen består af tre områder. Område A, B og C. 

I område A kan der opføres bolig og bygninger til golfklubben samt 

anlægges parkering, have, terrasser svømmebassin og tennisbane. 

Område B udlægges til golfbane og område C udlægges til skov. 

Banen 

Lokalplanområdet er en del af et særligt værdifuldt landskab nord for 

Sjælsø. Landskabet fremstår som bakket overdrevs- og sølandskab. 

Særligt karakteristisk er Sjælsmark Kasernes øvelsesterræn, hvor 

landskabet karakteriseres af udstrakte udyrkede overdrev. 

Overdrevet er en naturtype, der kun er bevaret få steder i Nordsjælland. 

Derfor anlægges banen med en rough, hvor græsset får lov til 

at vokse til fuld højde. Banens beplantning skal med tiden opnå en 

stor diversitet af plantearter, der er naturligt hjemmehørende i et 

overdrevslandskab. Græsset skal derfor holdes tyndt, så andre sorter 

af græs og urter kan indvandre. 

Herudover udlægges arealer som eng, hvor jorden udpines, så der 

opnås en stor artsdiversitet, der med tiden kan indvandre til roughen. 

De 11 engområder vil fungere som spredningskorridorer og fourageringsarealer 

for områdets dyr. Tre af engarealerne ligger i forlængelse 

af lavvandede eller temporære vandhuller. Dette tilgodeser bl.a. 

padder, der forventes at yngle i vandhullerne og fouragere på det 

tilstødende engareal. Det samlede areal til rough og eng udgør ca. 23 

ha ud af ejendommens 58 ha. 

I forbindelse med de 18 teesteder må der opsættes informationstavler, 

bænke, boldvaskere og affaldsbeholdere. Dette kræver dog Kommunalbestyrelsens 

forudgående godkendelse. 

10


Teesteder 

Rough 

Spillelinje 

Bunker 

Fairway 

Green 

Hul 

Eng 

Sø 

Bevaringsværdigt træ 

Fremtidig beplantning 

0 500 meter 

Illustration af golfbanens udformning 

Terrænreguleringer 

I forbindelse med anlægget af golfbanen skal der udføres mindre 

terrænreguleringer for at etablere parkeringspladser, bygningsanlæg 

og reservoirer. Samtidig er det nødvendigt at regulere terrænet, 

så greenen opnår den ønskede hældning. Lokalplanen fastsætter de 

terrænreguleringer, der må udføres i forbindelse med lokalplanens 

realisering. Herudover må der kun foretages terrænreguleringer på 

maksimalt +/- 0,5. 

11


Et af de beskyttede vandhuller på Slutterupgård, 2007. 

Vandreservoirer 

Der anlægges 10 nye vandreservoirer i lokalplanområdet. Reservoirerne 

skal anvendes til vand til banevanding. Reservoirerne skal 

tilgodese padder og insekter og anlægges med fl ade brinker, så de 

passer naturligt ind i landskabet og der kan ske naturlige oversvømmelser 

af arealet omkring vandspejlet. 

På reservoirerne omkring klubhuset erstattes brinkerne delvist af 

stensætninger. 

Principsnit for udformning af nye vandreservoirer. Brinker udformes med et 

fald på maksimalt 1:4. Princippet forventes også brugt ved genopretning af 

områdets eksisterende vandhuller 

Principsnit for udformning af nye vandreservoirer med stensætning 

12


Sjælsmark Kaserne ses bag 

landsbyen 

Fjernvirkning fra Ravnsnæs 

Set fra Sjælsø vil golfbanen ligge 

skjult bag højdedragene 

Planteskolen og beplantningen syd for området ved 

søens bred er synlig fra Ravnsnæs. Beplantningen 

hindrer indblik til højdedraget, som ligger bagved. 

Beplantning 

Der fastsættes i lokalplanen bestemmelse om den fremtidige beplantning 

på golfbanen. Nyplantning, genplantning og tilsåning tillades 

kun med hjemmehørende arter. Lokalplanen foreskriver, hvilke 

navngivne arter, der kan tillades eller skal udplantes inden for bestemte 

områder. Arterne forventes efterfølgende at spredes i lokalplan 

området, hvor de trives. 

De arealer, der anlægges som green, teesteder, fairway og 

semirough, må tilsås med de almindelige hjemmehørende græsser 

Rødsvingel, Almindelig Hvene og Eng-rapgræs. 

For at opnå den ønskede karakter af overdrevslandskab på golfbanen, 

skal de arealer, der anlægges som rough og eng tilsås med et udvalg 

af plantearter, der karakteriserer et overdrevslandskab. Der tages 

udgangspunkt i arter, der er registreret på de nærliggende fredede 

overdrev ved Sjælsmark Kaserne. 

Områdets eksisterende hegn skal fortættes. Herudover skal der 

etableres et nyt hegn med en bredde på 5 meter i vestskellet langs 

golfbanens bebyggelse. Det nye hegn skal sikre, at bygningerne 

og parkeringspladsen fremstår mindre markante i landskabet. 

Udplantning af nye træer i hegnene skal ske med de arter, der vokser 

på stedet i dag. 

Området fremstår med mange bevaringsværdige fritstående egeog 

bøgetræer. For at bevare områdets særlige karakter fastsættes 

bestemmelse om, at de bevaringsværdige træer ikke må fældes, 

13


Slutterupgård nedrives 

og landskabet udjævnes 

Landskab 

udjævnes 

Placering af nyt klubhus 

mm. 

Sjælsmark Kaserne 

Sjælsmarkvej 

Ny beplantning mod 


Etablering af vej understrejer 

afgrænsning 

mod kasernen 

volden gennemskæres 

af stikvej 

samt at udgåede træer skal erstattes af nye af samme art. Det er 

hensigten, at udplantningen af erstatningstræer skal ske løbende, så 

næste generation af træer kan nå at vokse til. 

Flagermus formodes at leve og jage i området. Af hensyn til 

fl agermus bør fældning af områdets store træer samt udgåede træer 

begrænses og kun ske, hvor der er nødvendigt af hensyn til anlæg 

af bygninger, vej og bane, eller hvor det er nødvendigt af hensyn til 

sikkerheden på banen. Bliver det nødvendigt at fælde store træer 

i lokalplanområdet, må det kun ske i perioder, hvor det vil være til 

mindst gene for fl agermusene. Træer med hulheder og sprækker skal 

så vidt muligt bevares, og ved eventuel styning af træer skal der 

samtidig skæres hulheder i træerne. 

Der fi ndes ud over de eksisterende hegn og bevaringsværdige træer 

en række tætte granbeplantninger, der skæmmer oplevelsen af 

områdets landskabstræk med mange vandhuller og bakker samt 

det store bakkedrag ned mod Sjælsø. Granbeplantningerne fjernes i 

forbindelse med anlægget af banen. 

14 

KONSEKVENSANALYSE 

udsigt til Sjælsø 

åben løvtræsskov 

Slutterupgård Golf 

kig til nyt klubhus 

Beplantning reduceres og mindre søer etableres 

Planteskole 

volden forlænges langs 

vejen i en højde der 

sikrer indblik 

SIGNATUR 

Nyt vandhul 

Rydes 

Højdepunkt 

Lavning 

Nyplantning 

Bygning 

Område afgr. 

Skrænt


Skovområdet, der ligger op til Stumpedysse hegn, skal bevares som 

lysåben højskov. Skoven skal fremstå med en overvægt af eg og bøg, 

men der tillades også udplantning af andre hjemmehørende arter. 

For at sikre optimale betingelser for planteog dyreliv fastsættes 

en bræmme på minimum 3 meter omkring alle vandhuller, der skal 

fremstå som uplejet natur. Det betyder i praksis, at der ikke må 

foretages pleje, så som høslet og beskæring i sommerhalvåret. 

For de vandhuller, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, må 

der ikke foretages ændringer i vandhullernes naturlige tilstand uden, 

at der i hvert enkelt tilfælde er givet tilladelse fra Hørsholm Kommune 

efter Naturbeskyttelsesloven. 

Der er forud for lokalplanen udarbejdet en plejeplan for golfbanen, 

som er godkendt af Hørsholm Kommune og tinglyst på ejendommen. 

Hensigten med plejeplanen er at forbedre områdets naturværdier, og 

sikre, at yngle- og rasteområder for arter omfattet af EU’s habitatdirektiv 

ikke ødelægges eller forstyrres. Plejeplanen fastsætter bestemmelser 

om en beplantning af området, der har karakter af overdrevslandskab 

og opstiller retningslinjer områdets pleje, der skal sikre et 

mindst mulig gene for områdets dyreliv og sikre at minimalt forbrug 

af pesticider, gødning og vand. 

Plejeplanens principper for beplantning er indarbejdet i lokalplanen. 

Planloven muliggør derimod ikke, at bestemmelser for landskabspleje 

indarbejdes i lokalplanen. 

Sikkerhed på banen 

Banen anlægges, så det er sikkert at færdes på og omkring banen. 

Banens design følger Dansk Golf Unions sikkerhedsanbefalinger 

tilpasset områdets terræn og beliggenhed. Hvor banen ligger ud til 

offentlig vej, er der særlig opmærksomhed på de forbipasserendes 

sikkerhed. 

Ud til Stumpedyssevej ligger hullerne 15, 16 og 17. Ved hul 15 spilles 

mod vejen, men da der holdes en afstand på mere end 85 meter fra 

centerlinien til skel, vurderes hullet ikke at udgøre en risiko. 

Ved hul 16 slås væk fra vejen i en vinkel på ca. 20 grader og centrum 

på greenen ligger mere end 70 meter fra skel. Ved hul 17 slås væk 

fra vejen. Disse huller udgør dermed ikke et sikkerhedsproblem. 

15


Ud til Sjælsmarkvej ligger hullerne 2, 3, 6 og 7. Ved hullerne 3 og 7 

slås væk fra vejen og der er dermed ingen sikkerhedsrisiko. Ved hullerne 

2 og 6 slås op mod vejen. Der holdes mere end 30 meter til skel 

bag greenen og samtidig slås op ad bakke. Hullerne vurderes derfor 

ikke at udgøre et sikkerhedsproblem. 

De to steder på banen, hvor stien krydser slagretningen sker det så 

tæt på udslaget som muligt, således at både spillerne og de forbipasserende 

sikres et godt overblik. Hermed sikres det, at der ikke 

spilles, mens der er folk på stien indenfor slagretningen. Denne løsning 

er afprøvet på eksempelvis Rungsted Golfbane og fungerer uden 

problemer. 


0 500 meter 

Sjælsma S rkvej 

Illustration af golfbanen med en udslagsvinkel på 30 grader fra teestederne. 

Ifølge ”Sikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner” lander 92% af alle 

bolde inden for denne zone 

16


Skitse af klubhuset på golfbanen set fra syd 

Bebyggelse 

Lokalplanen giver mulighed for opførelse af et klubhus, en bolig, en 

udslagsbygning til golfbanens driving range og en bygning til greenkeeperfaciliteter. 

Herudover kan der opføres en mindre servicebygning 

samt mindre tekniske anlæg. 

Boligen og klubhuset opføres i forlængelse af hinanden som afgrænsning 

af golfanlægget mod vest. Bygningerne placeres, så de formidler 

et terrænspring, der medfører, at klubhuset er en etage mod vest og 

to etager mod øst. Bygningerne fremstår med markante stengavle 

og asymmetriske saddeltage og opføres med facader af træ, teglsten, 

natursten og zinkbeklædt tag. 

Klubhuset får et samlet etageareal på 1.500 m². Boligen får et samlet 

areal på 250 m² 

Udslagsbygningen og bygningen til greenkeeperfaciliteter anlægges, 

så de fremstår som et samlet bygningsanlæg. Begge bygninger opføres 

med træbeklædte facader og tage dækket af tagpap. 

Skitse af klubhuset set fra syd 

17


Have 

Bolig 

Klubhus 

Vej 

Sti 

Sø 

Sø 

Udslagsbygning 

Bygning til Green Keeper 

0 100 meter 

Lokalplanens afgrænsning 

Udslagsbygning opføres i 1 etage med en samlet størrelse på 450 m². 

Bygningen opføres med ensidig taghældning og er åben til den ene 

side. 

Bygningen til greenkeeperfaciliteter opføres i 1 etage med asymmetrisk 

saddeltag og får en størrelse på 850 m². 

Der opføres et mindre pumpehus på 20 m² i tilknytning til en af områdets 

nyanlagte vandreservoirer. Herudover opføres en mindre toiletbygning 

på 15 m² på banen til servicering af golfbanens brugere. 

De to små bygninger opføres med træbeklædte facader og tagfl ader 

dækket af tagpap. 

Herudover bevares den eksisterende jagthytte nord for søen ved 

Stumpedysse Hegn. 

18 

Driving Range 

Illustration, der viser placeringen af den fremtidige bebyggelse 

Eng 

Sø


Skiltning og reklamering 

Lokalplanens bestemmelser for skiltning og reklamering følger 

Bekendtgørelse om opsætning af mindre oplysningsskilte, skilte i erhvervsområder 

og reklamer på idrætsanlæg m.v. i det åbne land af 

11. december 2006 

Ifølge bekendtgørelsen må der opsættes beskedne sponsorreklamer 

på golfbanen, hvis de opsættes som en sammenhængende del af 

teestedets informationstavler, og reklameskiltet ikke overstiger 900 

cm2 . Reklameskilt og teestedets informationstavle skal have samme 

bundfarve. Bundfarven skal holdes i en af farverne: 

Græsgrøn Caput Mortem 6030-Y90R, Mørk grå 7000-N, Rød Okker 

4550-Y90R, Lys umbra 4005-G80Y, Mørk Okker 2040-Y20R, Kromoxidgrøn 

6020-G10Y, Mørk Pariserblå 8010 R90B, Grøn jord 7010-G30Y 

Blågrå 5020-R90B, Vogngrøn 8010-G10Y, Lys blågrå 4010-R90B, Mellemgrå 

4005-R80B, 

eller så tæt herpå, som det er teknisk muligt at fremstille under hensyn 

til det valgte materiale. 

Logo på skiltene kan holdes i de af virksomheden normalt benyttede 

farver. Et logo må højst udgøre 10 % af reklameskiltets areal. 

Der må opsættes højst 2 reklamer pr. hul men kun 1 reklame pr. 

teestedsinformationstavle. 

Flag, der markerer huller, må påføres sponsorlogo, når fl aget er udført 

af blødt stof og ikke overstiger 2.100 cm2 . 

Der må opsættes mindre sponsorreklameskilte på bænke. Reklamebærende 

bænke skal være af træ og/eller sten, være umalede eller 

holdt i grønne eller brune nuancer. 

Der må opsættes mindre vejvisningsskilte på banen. 

19


Veje og stier 

Der etableres en ny vejadgang til området fra Sjælsmarkvej. Vejen 

anlægges som privat fællesvej i asfalt i en bredde af 5 meter langs 

skellet til Sjælmark Kaserne. 

Der anlægges en privat fællessti med tinglyst offentlig adgang fra 

Sjælsmarkvej i syd til Stumpedyssevej i nord. Fællesstien anlægges 

som en cykel- og gangsti i 2 meters bredde i eget tracé for at sikre de 

bløde trafi kanter. Mellem Sjælsmarkvej og klubhuset anlægges stien 

i asfalt langs vejadgangen til området. Stien deles herefter således, 

at gangstien forbindes til stierne i Stumpedysse Hegn og cykelstien til 

Stumpedyssevej. 

Illustration af adgangsvej, parkering, cykel/ og gangsti 

20


Forhold til anden planlægning 

og lovgivning 

Habitatsdirektivet 

Der er fundet æg fra spidssnudet frø i lokalplanområdet. Spidssnudet 

frø er omfattet af EU’s habitatsdirektiv, bilag IV. Habitatsdirektivet 

fastsætter, at arter, der er omfattet af bilag IV, ikke må fanges, 

dræbes, forstyrres eller få ødelagt deres levesteder. 

Lokalplanens bestemmelser er udformet, så det sikres, at de tilladte 

anvendelser og anlæg ikke ødelægger eller forstyrrer yngle- og 

rasteområder for arter, der er omfattet af EU’s habitatdirektiv. 

Museumsloven 

Der er ikke registreret fortidsminder indenfor lokalplanens område. 

Men da der kendes fl ere væsentlige fortidsminder i områdets nærhed 

har Hørsholm Egnsmuseum foretaget en vurdering af lokalplanområdet 

og fi nder det sandsynligt, at der fi ndes fortidsminder indenfor 

området. Det vil derfor blive foretaget yderligere undersøgelser af 

lokalplanområdet, inden golfbanen anlægges. 

Såfremt der under bygge- og anlægsarbejdet fi ndes fortidsminder, 

vil de være omfattet af lov nr. 473 af 7. juni 2001 (museumsloven) 

kapitel 8, § 27. 

Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud 

om midlertidig standsning af arbejdet i henhold til lov om museer 

m.v., § 26 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). 

Beskyttede sten- og 

jorddiger 

Beskyttede naturtyper: 

vandhuller og vandløb 

21


Der fi ndes fl ere beskyttede jord og stendiger, der er omfattet af 

Museumsloven § 29a. Der må ifølge loven ikke foretages ændring i 

tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. 

Lokalplanen muliggør en gangsti mellem Stumpedysse Hegn og 

Sjælsmarkvej. Stien krydser et beskyttet dige. Denne overgang 

kræver tilladelse efter Museumsloven og skal udformes, så diget ikke 

ændres. Golfbanen påvirker ikke områdets stendiger. 

Naturbeskyttelsesloven 

I lokalplanområdet fi ndes et vandløb og 8 vandhuller, der er omfattet 

af naturbeskyttelseslovens § 3. Der må ifølge loven ikke foretages 

ændringer af vandløbets og vandhullernes tilstand. Dette gælder dog 

ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. 

Landbrugsloven 

Lokalplanområdet er omfattet af landbrugspligt. En golfbane på ejendommen 

forudsætter ikke, at landbrugspligten ophæves. Det skyldes, 

at ejendommen fortsat har en bolig. Hvis boligen nedlægges, skal 

landbrugspligten ophæves. 

Fingerplan 2007 

Lokalplanområdet ligger umiddelbart nord for arealer, der i følge Fingerplan 

07 indgår i en af hovedstadsområdets grønne kiler. Dette har 

ingen konsekvenser for lokalplanens realisering. 

Skovbyggelinie 

22 

Beskyttet naturtype: 

overdrev


Regionplan 2005 

Regionplanens bestemmelser om vandmiljøet afl øses af statslige 

vandplaner, der skal danne baggrund kommunale handlingsplaner. 

Indtil de statslige vandplaner træder i kraft, er regionplanens bestemmelser 

gældende. 

Lokalplanområdet er i følge Regionplan 2005 placeret indenfor et 

område med særlige drikkevandsinteresser. For områder med særlige 

drikkevandsinteresser gælder (Regionplan 2005, 5.1.16 - 5.1.17), 

at ved placering af aktiviteter eller anlæg skal det sikres, at der ikke 

sker forurening af grundvandet. Der må ikke etableres særligt grundvandstruende 

aktiviteter og anlæg, med mindre særlige lokaliseringsmæssige 

hensyn nødvendiggør placeringen. 

Golfbaner anses ikke for en grundvandstruende aktivitet. Som eksempel 

på grundvandstruende aktiviteter nævner Regionplan 2005 

bl.a. benzinstationer, garverier og metalindustri. 

Helhedsplan 2009-2020 (Kommuneplan) 

Lokalplanområdet er beliggende i Helhedsplanens område 3.R3, Slutterupgård 

Golf, der fastsætter områdets anvendelse til rekreative 

formål og Golfbane. 

Helhedsplan 2009-2020 for Hørsholm Kommune fastsætter følgende 

retningslinjer for det åbne land: 

1 

2 

1 

Zoner for placering af friluftsanlæg Område med landskabelig værdi 

23


Friluftsanlæg 

Ifølge helhedsplanens retningslinjer ligger lokalplanens delområder A 

og B i zone 2 for placering af friluftsanlæg. I zone 2 kan der etableres 

golfbaner. Delområde C ligger i zone 1, hvor der ikke må etableres 

golfbane. Område C udlægges til skov. 

Område med landskabelig værdi 

Lokalplanområdet er i følge Helhedsplanens retningslinjer en del af 

et område med særlig landskabelig værdi og dermed omfattet af en 

generel beskyttelseszone for landskabs-, kultur- og naturværdier. Der 

fastsættes følgende retningslinjer for beskyttelsesområderne: 

4.1.1 Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden 

eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende 

helheder eller enkeltelementer ikke ændres. Ændringer kan dog ske 

som led i forbedring af områdernes landskabs-, natur- og kulturværdier 

eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning 

eller lokalplan. 

4.1.2 Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne 

må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige 

hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering 

kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende 

helheder eller enkelte elementer. 

4.1.3 Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke 

planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der 

er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug og skovbrug, 

eller inddrages arealer til byudvikling, råstofi ndvinding og placering 

af ren jord. Nødvendige bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder 

skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring 

og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og 

kulturværdierne. 

4.1.5 Inden for beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes 

størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabs-, 

natur- og kulturværdierne. Den almene adgang kan dog 

begrænses inden for områder, der er særligt sårbare. Inden for beskyttelsesområderne 

skal der i forbindelse med etablering af intensivt 

husdyrhold, der kræver vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), 

24


foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for landskabs-, 

natur- og kulturværdierne. Det skal ved den konkrete afgørelse om 

tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at 

virksomheden eller anlægget ikke er til gene for oplevelsen af områdernes 

særlige værdier. 

4.1.9 I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne 

skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske 

helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt 

være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. 

Visse naturtyper skal beskyttes i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Sten- og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse 

med Museumsloven. 

Golfbanen anlægges og drives af hensyn til områdets værdifulde 

landskabelige kvaliteter som et overdrevslandskab. Hermed 

fastholdes og udvikles den landskabstype, der er karakteristisk for 

området. Golfbanen vurderes ikke at påvirke områdets særlige landskabelige 

sammenhænge og kvaliteter. 

Golfbanens bygninger opføres som et samlet bygningsanlæg umiddelbart 

nord for Sjælsmark Kaserne. I landskabet vil bebyggelsen 

fremstå som en del af kasernens bebyggelse og dermed ikke som nyt 

selvstændigt bygningsanlæg i det åbne land. 

Der tillades ikke kunstig belysning på baneanlægget udover den 

nødvendige belysning af adgangsvej og parkeringsanlæg samt udeopholdsarealer 

omkring bygningerne. 

Der etableres en ny stiforbindelse igennem lokalplanområdet fra 

Sjælsmarkvej til Stumpedyssevej. Stiforbindelsen vil sikre offentlig 

adgang til området og forbinde Sjælsø, øvelsesterrænet ved Sjælsmark 

og Stumpedysse Hegn. 

25


Særlig værdifuldt landbrugsområde 

Den sydlige del af lokalplanområdet er sammen med arealerne på 

Sjælsmark Kaserne udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde. 

De særligt værdifulde landbrugsområder udpeges på baggrund af 

jordens bonitet - jordens dyrkningsværdi. Der fastsættes i Helhedsplanen 

følgende retningslinjer for arealerne: 

4.4.1 De særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt 

til landbrugsformål. 

4.4.2 Når landbrugsarealer inddrages til byformål, tekniske og rekreative 

anlæg mv. skal der i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige 

forhold, såsom de berørte ejendommes arrondering, 

investeringsniveau og størrelse samt mulighederne for jordfordeling. 

4.4.3 Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem eksisterende 

landbrug og ny miljøfølsom anvendelse som fx boliger og 

rekreative anlæg, så miljøkonfl ikter undgås både af hensyn til de nye 

boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår. 

Lokalplanområdet ligger i landzone og er omfattet af landbrugspligt. 

Landbrugspligten opretholdes, hvilket betyder at området skal anvendes 

til landbrug, hvis golfbanen ikke realiseres eller på et senere 

tidspunkt nedlægges. 

En golfbane karakteriseres ikke som særlig miljøfølsom anvendelse 

og forventes dermed ikke at medføre miljøkonfl ikter i forhold til de 

omkringliggende landbrugsarealer. 

Særligt følsomme 

landbrugsområder 

26 

Særlig værdigfuldt 

landbrugsomåde


Særlig følsomt landbrugsområde 

Hele lokalplanområdet er udpeget som særlig følsomt landbrugsområde. 

Der fastsættes i Helhedsplanen følgende retningslinjer SFLområder: 

4.4.4 Inden for Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) 

søges landbrugsdriften ekstensiveret via frivillige aftaler og dertil 

hørende tilskudsordning til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. 

Ved sammenligning af golfbaner og konventionelt landbrug fremgår 

det, at en golfbane har et væsentligt mindre forbrug af pesticider og 

gødning end landbrug. Områdets anvendelse til golfbane er dermed i 

overensstemmelse med ønske om en ekstensivering af landbrugsdriften 

af hensyn grundvand, vandmiljø og naturinteresser. 

Støj 

Golfbanens parkeringsplads placeres nordvest for golfbanens klubhus 

tæt på skel til naboejendommen. For at minimere eventuelle støjgener 

fra parkeringspladsen, giver lokalplanen mulighed for, at den planlagte 

parkeringsplads kan sænkes i forhold til terræn, så der dannes 

en naturlig støjafskærmning ind mod nabobebyggelsen. 

Vandindvinding 

Golfbanen skal vandes med vand fra egen brøndboring. Der skal 

derfor, inden banen kan tages i brug, være opnået tilladelse til vandindvinding. 

Trafi kplanlægning 

Lokalplanområdet planlægges trafi kbetjent via en ny vej langs 

kasernens østskel med udkørsel til Sjælsmarkvej umiddelbart øst for 

Kasernen. Der er derfor i forbindelse med lokalplanlægningen foretaget 

en vurdering af projektets trafi kale konsekvenser. 

Trafi kvurderingen konkludere, at en adgangsvejen og en ny overkørsel 

til Sjælsmarkvej kan etableres uden negative konsekvenser for 

trafi ksikkerheden. Trafi kvurderingen påpeger dog, at oversigtsforholdene 

ved overkørslen er begrænsede i østlig retning, da lokalplanområdet 

afsluttes af en skrænt mod syd. Der skal derfor i forbindelse 

med etablering af en overkørsel graves af skrænten for at sikre optimale 

oversigtsforhold. 

27


Overkørslen skal etableres som et ureguleret vigepligts T-kryds med 

kanalisering for bilister. Det er nødvendigt at sikre cyklisternes vilkår 

omkring krydset. 

Der skal i forbindelse med anlægget af overkørslen tages højde for en 

eventuel fremtidig dobbeltrettet cykelsti langs Sjælsmarkvej. 

Jordforurening 

Der er efter Hørsholm Kommunes oplysninger, hverken konstateret 

jordforurening på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2 indenfor området. 

Det betyder dog ikke, at der ikke fi ndes jordforurening i området, 

men at en eventuel forurening ikke er registreret af myndighederne. 

Konstateres jordforurening i forbindelse med nedrivning eller jordarbejde 

på ejendommen, skal kommunens Miljø- og forsyningsafdeling 

kontaktes. 

Spildevandsplanlægning 

Området er ikke kloakeret. I forbindelse med lokalplanens realisering 

skal området tilsluttes kloak. 

Varmeplanlægning 

Området er omfattet af Hørsholm Kommunes Varmeplan. Der er 

ifølge varmeplanen ikke tilslutningspligt for ny bebyggelse. 

Zonestatus 

Lokalplanområdet er beliggende i landzone, og området forbliver i 

landzone. 

28


Miljøvurdering 

Sammenfattende redegørelse 

Miljøscreening 

Der er i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer 

(Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) foretaget en 

vurdering (screening) af, om planforslaget forudsætter udarbejdelse 

af en miljøvurdering. Konklusionen på den gennemførte miljøscreening 

blev, at der udarbejdes en miljøvurdering af forslaget, som omfatter 

eventuelle væsentlige indvirkninger på miljøet inden for følgende 

emner: 

Beskyttede, sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, 

planter eller naturtyper, 

Områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 

Miljøscreeningen af lokalplanen har været sendt i høring hos Miljøcenter 

Roskilde, Region Hovedstaden, Fredensborg Kommune og 

Fredningsnævnet for Nordsjælland. Der er ved denne høring ikke indkommet 

forslag om yderligere emner. 

Miljørapporten er udarbejdet af Amphi Consult og vedlagt lokalplanen 

som et selvstændigt dokument. 

I nedenstående afsnit er miljørapportens ikke tekniske resumé gengivet. 

Miljørapport - ikke teknisk resumé 

Miljørapporten belyser de punkter som er fastlagt i scopingen samt 

overfl adevand, herunder påvirkning af vådområder og vandløb. 

Der kan konkluderes følgende i forhold til miljøvurdering af lokalplanforslaget 

og 0-alternativet: 

0-alternativet sikrer ikke naturen på lang sigt, da levevilkårene for 

spidssnudet frø og stor vandsalamander stadig forringes. 0-alternativet 

omfatter ikke plejeindgreb i de eksisterende søer. Det vil medføre 

at lokaliteternes funktion som ynglested for de beskyttede arter 

fortsat forringes. Vandkvaliteten vil være påvirket af drænvand fra de 

dyrkede arealer og der vil fortsat ske en eutrofi ering af søerne. 

Lokalplanforslaget vil sammen med de beskrevne foranstaltninger og 

ændringer som fremgår af miljørapporten, bidrage til at sikre om- 

29


rådets økologiske funktion for bilag IV arterne spidssnudet frø, stor 

vandsalamander og fl ere fl agermus. Vandkvaliteten i de eksisterende 

§ 3 søer forventes at blive forbedret, mens de nye vandreservoirs 

ikke kan forventes at få en vandkvalitet, der tilgodeser de beskyttede 

arter. 

Høring 

Miljøvurderingen har været offentligt fremlagt i perioden den 4.juni 

2010 til den 27. august 2010. Samtidig er miljøvurderingen sendt i 

høring i perioden 15. juni 2010 til 27. august 2010 hos By- og Landskabsstyrelsen, 

Miljøcenter Roskilde, Region Hovedstaden, Fredensborg 

Kommune, Allerød Kommune og Rudersdal Kommune 

Bemærkninger til miljørapporten 

Der er indkommet 3 høringssvar der bl.a. omhandler Miljørapporten. 

Grønt Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Beboergruppen 

Stumpedyssevej v. Peter Ahrendorf og Per Siesby 

Det anføres, at miljøvurderingen er ikke tilstrækkelig grundig, de 

botaniske og ornitologiske forhold er ikke undersøgt. Der er ikke 

redegjort for påvirkninger i anlægsfasen, vurderingen er baseret på 

kun 2 besøg. Det er en fejl, at der ikke er undersøgt for markfi rben, 

salamander æg og larver og andre bilag IV arter. Det anføres, at 

det vil være i strid med habitatdirektivet, at tillade anlægsarbejder i 

perioden marts-oktober, fl ytningen af jord i anlægsfasen burde have 

været et tema for miljøvurderingen. Miljøvurderingens anbefalinger 

kan kun i et vist omfang indgå i lokalplanen. 

Behandling af høringssvar 

De botaniske forhold er nærmere undersøgt i forbindelse med at der 

er søgt om tilladelse til at forbedre de beskyttede vandhuller inden for 

lokalplanområdet. Jordfl ytning udgør ikke et selvstændigt miljøvurderingstema, 

men indgår i miljøvurderingen i det omfang jordfl ytning 

har relevans for bilag IV-arterne. Miljørapportens indhold er fastlagt i 

scopingen. Miljørapporten er efterfølgende udarbejdet af Amphi Consult, 

som har forbeholdt sig ret til at beskrive andre forhold hvis det 

vurderes at have relevans for de beskyttede områder og arter. Amphi 

Consult har vurderet, at det var relevant at vurdere overfl adevand. 

I Miljørapporten er der redegjort for, at de omfattende anlægsarbejder 

- jordfl ytning - vil betyde markante forstyrrelse af levevilkårene 

30


for både spidssnudet frø og stor vandsalamander. Det anbefales, at 

de vigtigste levesteder på land og vand afgrænses og friholdes for 

indgreb i anlægsfasen, at der opsættes midlertidige paddehegn de 

vigtigste steder, for at forhindre padderne i at vandre ind i områder 

hvor der foregår jordarbejde og der opsættes siltfences mellem 

naturområder og anlægsområder med jordkørsel for, at for hindre 

tilførsel af materiale ved overfl adafstrømning indtil græsset er groet 

til. Der laves sluser i siltfences så padder kan passere hegnet relevante 

steder. Under anlægsfasen kan der komme påvirkning af fl agermus 

hvor eksisterende skjulesteder kan forsvinde hvis der renoveres 

gamle bygninger eller fældes gamle træer. Det anbefales at gamle 

træer som kan være yngle- og rasteområde for fl agermus markeres i 

felten inden anlægsarbejder påbegyndes, dette bør indskrives i plejeplanen. 

Bevaringsværdige træer fremgår af lokalplanens § 9.6 og 9.7 

og plejeplan. 

For at imødekomme og sikre implementering af miljørapportens anbefalinger, 

er der forud for lokalplanens vedtagelse givet dispensation 

i forhold til Naturbeskyttelseslovens § 3 til naturforbedring af vandhuller 

indenfor lokalplanens område. Denne § 3 tilladelse fastsætter 

en række vilkår, der skal sikre yngle- og leve-vilkår for områdets 

Bilag IV-arter. 

Beskyttede arter 

Spidssnudet frø og stor vandsalamander forekommer indenfor området, 

men vandhullernes aktuelle værdi som ynglesteder for de to 

arter er ringe. Alle søer kan forbedres som ynglesteder. Følgende 

elementer bør sikres for at forbedre vilkårene og begrænse effekten 

af projektet på beskyttede padder: 

De vigtigste levesteder for padderne i vand og på land bør defi neres 

på forhånd, og indgreb i disse områder reguleres. Det er sket via 

miljørapporten og § 3 tilladelsen der udlægger beskyttelsesbræmmer 

på hhv. 3 og 10 m om de beskyttede vandhuller. 

Der defi neres en særlig beskyttelseszone på minimum 10 m fra 

højeste vandstand omkring de vandhuller, hvor der yngler bilag IV 

padder. Det er sikret via Miljørapporten og § 3 tilladelsen der udlægger 

beskyttelsesbræmmer på hhv. 3 og 10 m. 

Der gennemføres et naturplejeprojekt som omfatter alle de eksisterende 

søer. Dette er sket via § 3 tilladelsen. 

31


Der etableres mindst 2 nye temporære søer til beskyttede padder, 

som ikke står i forbindelse med golfens dræn- og vandingssystem. 

Omkring de nye temporære søer defi neres en særlig beskyttelseszone 

på minimum 10 m fra højeste vandstand. Det er sket via § 3 

tilladelsen, der udlægger beskyttelsesbræmmer omkring vandhullerne 

10 og 13. 

Der opsættes midlertidige paddehegn de vigtigste steder for at 

forhindre padder i at vandre ind i områder, hvor der foregår jordarbejde. 

Anlægsfase 1 af golfbanen er naturgenopretning af beskyttede 

vandhuller inklusive bræmmer. Dette skal ske i overensstemmelse 

med vilkår for § 3 tilladelsen. Forinden anlægsfase 2, hvor golfbanen 

etableres, skal Hørsholm Kommune godkende en anlægsplan, som 

sikrer bilag IV arterne under anlæg. 

Der opsættes midlertidige siltfences mellem naturområder og anlægsområder 

med jordkørsel for at forhindre tilførsel af materialer 

ved overfl adeafstrømning, indtil græsset er groet til. Anlægsfase 1 

af golfbanen er naturgenopretning af beskyttede vandhuller inklusive 

bræmmer. Dette skal ske i overensstemmelse med vilkår for § 

3 tilladelsen. Forinden anlægsfase 2 hvor golfbanen etableres, skal 

Hørsholm Kommune godkende en anlægsplan, som sikrer bilag IV 

arterne under anlæg. 

Veje og stier anlægges uden niveauspring i form af kantsten og 

lignende, så de ikke fungerer som barrierer. Det fremgår af lokalplanens 

§ 5.9. 

Drænbrønde med riste på fairway’en kan fungere som fælder for padderne. 

Dette bør undgås. Det fremgår af lokalplanens § 11.6. 

Kælderskakter, lyskasser og lign. ved bygninger udformes så de ikke 

kan fungere som fælder for padder. Det fremgår af lokalplanens § 

7.3. 

Gamle træer som kan være yngle- og rasteområder for fl agermus 

bevares. Forekomst af sådanne træer bør kortlægges. Bevaringsværdige 

træer fremgår af § 3 tilladelsen, lokalplanens § 9.6 og 9.7 og 

plejeplanen. 

32


Naturbeskyttede arealer 

Vandkvaliteten i de eksisterende søer forventes at blive forbedret. Det 

kan ikke forventes, at de etablerede vandreservoirs vil få en kvalitet, 

der tilgodeser padder. Det anbefales, at myndighederne sikrer følgende 

forhold for at begrænse effekten af projektet på de eksisterende 

§ 3 områder: 

Dræningen af golfbanen, omkring bygningerne og mellem nye vandreservoirs 

skal etableres, så de hydrologiske forhold i eksisterende og 

nye vandhuller ikke påvirkes. Det fremgår af lokalplanens § 8.7. 

Fodring af ænder i alle søer skal ophøre. Dette er sikret via § 3 

tilladelsen. 

Der gennemføres et naturplejeprojekt som omfatter alle de eksisterende 

søer med det hovedformål, at forbedre ynglevilkårene for de 

beskyttede paddearter. Det er sket via § 3 tilladelsen. 

Alle former for tilførsel af dræn til eksisterende søer stoppes. Det er 

sikret via § 3 tilladelsen. 

Baneregler skal sikre, at en golfbold, der lander i beskyttede søer, 

skal betragtes som tabt og ikke må opsamles. Det skal på Hørsholm 

Kommunes foranledning indskrives i banereglement. 

For at begrænse forbruget af grundvand til vanding af golfbanen 

etableres 11 nye vandreservoirs. Disse må ikke tømmes i perioden 

1. marts til 1. august. Hørsholm Kommune indskriver bestemmelsen 

som vandløbsmyndighed i nyt regulativ for vandreservoirs til 

banevanding. 

Overfl adevand 

Udover de i plejeplanen nævnte tiltag, er der fl ere muligheder for 

at begrænse påvirkningen af overfl adevandet. Det anbefales, at 

myndighederne sikrer følgende forhold for at begrænse effekten af 

projektet bl.a. på de eksisterende § 3 områder: 

Der anvendes vækstmedie som indeholder 2 % organisk materiale, 

der fastholder næringsstoffer og reducerer udvaskning af pesticider. 

Forinden anlægsfase 2 hvor golfbanen etableres, skal Hørsholm Kommune 

godkende en anlægsplan, som sikrer bilag IV arterne under 

33


anlæg. Forslaget vil blive indarbejdet i godkendelsen. 

Jordbundsanalyser bør danne grundlag for gødskning af fairway, semirough 

og rough ved etableringen af disse, så overgødskning undgås. 

Det vil blive taget op til overvejelse i forbindelse med 3 års overvågning 

og reduktionsmål jf. plejeplanen. 

Etablering af en minimum 10 meter sprøjtefri randzone (-målt fra 

højeste vandstand-) langs de søer, hvor der lever bilag IV arter, samt 

omkring nye temporære søer der anlægges til bilag IV arter. Det er 

sket via Miljørapporten og § 3 tilladelsen, der udlægger beskyttelsesbræmmer. 

Udledning af drænvand udføres, så der ikke eroderes eller afl ejres 

materiale i vandløb og vandkvaliteten ikke påvirkes negativt. Forinden 

anlægsfase 2 hvor golfbanen etableres, skal Hørsholm Kommune 

godkende en anlægsplan som sikrer en god økologisk tilstand undre 

anlægsfasen. Forslaget vil blive indarbejdet i godkendelsen. 

Drænsystemet må ikke utilsigtet påvirke de eksisterende § 3 områder. 

Det er sikret via § 3 tilladelsen. 

Overfl adedræning gennem riste skal undgås. Dette sikres af lokal- 

planens § 11.6 

Drænvand fra både greens og teesteder ledes til de nye vandreservoirs, 

og genanvendes herfra til vanding. Det fremgår af lokalplanen 

§ 8.7. 

Overvågning 

Overvågning af planens miljøeffekt bør som minimum omfatte gennemgang 

af områdets vandhuller, for at klarlægge udbredelsen af 

spidssnudet frø og stor vandsalamander. Målet er at antallet af lokaliteter 

med disse to arter er stabilt eller stigende. 

Frekvens og indhold af overvågningen fastlægges af kommunen. 

Tilsvarende fastlægger kommunen en eventuel indsats, hvis overvågningen 

viser at bestandsudviklingen for bilag IV arterne ikke er 

gunstig. Overvågning vil foregå i overensstemmelse med plejeplan 

tinglyst 19. august 2010. 

34


Bestemmelser 

Lokalplan 138 Slutterupgård Golfbane. 

I henhold til lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 

2009) fastsættes herved følgende bestemmelser for det område, der er 

beskrevet i § 2. 

§ 1 Formål 

Lokalplanens formål er: 

- at åbne mulighed for anlæg af en 18 hullers golfbane med tilhørende 

øvefaciliteter og bygninger til klubfaciliteter og drift. 

- at åbne mulighed for en bolig i tilknytning til golfbanen 

- at sikre offentlig adgang til lokalplanområdet 

- at sikre områdets landskabelige værdier 

- at sikre områdets bevaringsværdige beplantning 

- at sikre gode levevilkår for områdets planter og dyr 

§ 2 Afgrænsning 

2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter 

matrikel numrene 1a, 1b, 1d, 5b, 7c, Slutterup, Blovstrød samt 4l, 

Sjælsmark By, Blovstrød. 

2.2 Lokalplanområdet er beliggende i landzone. 

§ 3 Anvendelse 

3.1 Delområde A og B må anvendes til rekreative formål, golfbane 

samt tilhørende bygninger til træning og drift samt klubfaciliteter, 

restaurant og butik. 

Delområde C må anvendes til rekreative formål, skov. 

3.2 Der kan etableres 1 bolig i tilknytning til golfbanen. 

§ 4 Udstykning 

4.1 Yderligere udstykning inden for lokalplanområdet må ikke fi nde sted. 

35


§ 5 Vej, sti og parkeringsforhold 

5.1 Vejadgang til området skal ske fra Sjælsmarkvej, som vist på 

kortbilag 3. 

5.2 Vejadgang via Sjælsmarkvej skal etableres som et ureguleret 

vigepligts T-kryds med kanalisering for bilister. Udformning af 

overkørsel skal godkendes af Hørsholm Kommune. 

5.3 Adgangsvejen skal anlægges som privat fællesvej i asfalt i en bredde 

af min. 5 meter. Adgangsvejen skal anlægges med en linjeføring, som 

vist på kortbilag 3. 

5.4 Der skal anlægges minimum 125 parkeringspladser, som vist 

principielt på kortbilag 4. Herudover skal der udlægges yderligere 25 

parkeringspladser. 

Parkering skal anlægges i asfalt eller lignende. 

5.5 Der skal etableres en offentlig fodgænger- og cykelsti i eget tracé, 

der forbinder Sjælsmarkvej, Stumpedyssevej og Stumpedysse Hegn, 

som vist på kortbilag 3. 

5.6 Fodgænger- og cykelstien skal mellem Sjælsmarkvej og klubhuset 

anlægges i grus eller asfalt. Fra klubhuset til Stumpedyssevej og 

Stumpedysse Hegn skal stierne anlægges i grus. Den delte cykel- og 

gangsti skal udlægges i en bredde af 3 meter og anlægges med en 

bredde på min. 2 meter. Cykelstien med udkørsel til Stumepedyssevej 

skal anlægges med en bredde på min. 2 meter og gangstien til 

Stumpedysse Hegn skal udlægges i en bredde på 2 meter og 

anlægges med en bredde på min. 1,5 meter. 

5.7 Hørsholm Kommune opsætter skilte i forbindelse med privat fællesvej 

og privat fællessti, som angiver offentlig adgang. 

5.8 Veje, stier og øvrige fællesområder skal i videst muligt omfang 

udføres under hensyn til handicappedes færden jævnfør DS Håndbog 

105 ” Udearealer for alle - anvisning for planlægning og indretning 

med henblik på handicappedes færden” samt DS 3028 ”Tilgængelighed 

for alle”. 

36


§ 5.9 Vej, sti og parkeringsarealer skal anlægges uden niveauspring i 

forhold til de omkringliggende arealer, så det hermed sikre at 

anlæggene ikke fungere som barrierer for udbredelsen af de Bilag IVarter, 

der er registeret inden for området. 

§ 6 Bebyggelsens omfang og placering 

6.1 Ny bebyggelse skal opføres inden for byggefelterne, der er vist på 

kortbilag 3. 

6.2 Inden for byggefelt 1 må der opføres en bolig i princippet som vist på 

kortbilag 7. Bygningen må opføres i 1 etage med udnyttet tagetage. 

Bygningens samlede højde må være 8,5 meter over eksisterende 

terræn. Bebyggelsen må, hvor terræn tillader det, anlægges med 

kælder, der er delvis fri af terræn. Boligens samlede etageareal må 

maksimalt være 250 m². 

6.3 Inden for byggefelt 2 må der opføres klubhus i princippet som vist på 

kortbilag 7. Bebyggelsen må opføres i 1 etage mod vest og 2 etager 

mod øst. Klubhusets samlede etageareal må maksimalt være 1.500m² 

6.4 Inden for byggefelt 3 må der opføres en udslagsbygning til driving 

rangen. Bygningen må opføres i en etage og må maksimalt være 450 m². 


terræn 

6.5 Inden for byggefelt 4 må der opføres en lade til greenkeeperfaciliteter. 

Bygningen må være i 1 etage med udnyttet tagetage. 


terræn, målt ud fra terrænets højeste punkt inden for byggefeltet. 

Bygningens samlede etageareal må maksimalt være 850m². 

6.6 Inden for byggefelt 5 må der opføres en toiletbygning på 15 m² med 

en maksimal højde på 3 meter. 

6.7 Inden for byggefelt 6 må der opføres et pumpehus med en maksimal 

højde på 3 meter. 

37


§ 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 

7.1 Bygninger inden for byggefelt 1 og 2, som vist på kortbilag 7, må 

opføres med facader i materialer som natursten, teglsten, træ og 

glas. Mindre facadepartier må udføres i andre materialer. Tagene på 

bebyggelsen kan beklædes med naturskifer, zink og tagpap. 

Materialerne må ikke være blanke eller refl ekterende. 

7.2 Bygninger inden for byggefelt 3-7, som vist på kortbilag 7, må 

opføres med facader af træ. 

Tagene på bebyggelsen kan beklædes naturskifer, zink, tagpap samt 

græs, stenurt eller lignende. Materialerne må ikke være 

refl ekterende. 

§ 7.3 I forbindelse med etablering af kælderskakte, lyskasser og lignende, 

skal det sikres, at de udformes, således at de ikke vil fungere som 

fælder for de Bilag IV-arter, der er registreret inden for 

lokalplanområdet. 

§ 8 Ubebyggede arealer 

8.1 Delområde A kan anvendes til parkering, terrasser, haver, 

svømmebassin, tennisbaner og lignende anlæg i tilknytning til 

golfklub og bolig. Belysning af bygninger, terrasser og øvrige 

udearealer i tilknytning til bygninger skal ske med afskærmede 

armaturer. Herunder lamper placeret på bygningsanlæg, parklamper, 

pullerter eller planforsænkede uplights. 

Svømmebassin og tennisbaner til brug for golfklubben må kun 

anlægges med Kommunalbestyrelsens tilladelse. 

Delområde A skal anlægges efter en samlet landskabsplan for 

skiltning, belægning og hegning, som skal godkendes af 

Kommunalbestyrelsen. 

§ 8.2 Delområde B udlægges til Golfbane, som vist på Kortbilag 3. 

Lokalplanens kortbilag 4 er retningsgivende for golfanlæggets 

indretning. Heraf fremgår den principielle placering af huller, fairways 

og greens, afstande til skel, beplantninger og udformning af 

reservoirer. 

Anlæg af golfbanen skal ske med hensyn til de Bilag IV-arter der er 

registreret i området. 

38


8.3 Delområde C udlægges til skov 

8.4 Der må efter Kommunalbestyrelsens godkendelse opsættes 2 

fl agstænger ved hovedbygningen. Flagstængerne må maksimalt have 

en højde på 12 meter. 

8.5 Mobilmaster må ikke opsættes inden for lokalplanens område. 

8.6 Oplag skal hegnes med hæk eller hegn med beplantning. 

8.7 Der kan anlægges 10 nye vandreservoirer med en placering og 

udstrækning som vist principielt på kortbilag 4. Reservoirerne kan 

anvendes til vand til banevanding og må forbindes internt. 

Vandreservoirernes brinker skal etableres med fl adt skrånende 

fl ader, i forholdet 1:4 eller fl adere, således at de passer naturligt ind 

i landskabet. På reservoirerne omkring klubhuset må brinkerne 

delvist erstattes af stensætninger, som vist på kortbilag 6. 

8.8 Lokalplanens kortbilag 5 fastsætter de terrænreguleringer, der 

må udføres i forbindelse med lokalplanens realisering. Der må, 

udover de på kortbilag 5 fastsatte terrænreguleringer, foretages 

mindre lokale terrænreguleringer i forbindelse med opførelse af 

områdets bygninger. Herudover må terrænreguleringer over +/- 0,5 

meter må ikke fi nde sted. 

8.9 Lokalplanområdets jord- og stendiger må ikke fjernes eller ændres 

uden Kommunalbestyrelsens tilladelse. 

8.10 Skiltning må kun fi nde sted med Kommunalbestyrelsens tilladelse og 

under hensyntagen til naturbeskyttelseslovens bestemmelser for det 

åbne land. Belysning af banen må ikke fi nde sted 

8.11 Der skal etableres et levende hegn i vestskellet med en bredde på 5 

meter, som vist på Kortbilag 3. 

§ 9 Beplantning 

9.1 Nyplantning og genplantning skal ske med hjemmehørende arter. En 

principiel plan for områdets beplantning fremgår af Kortbilag 8. 

Kommunalbestyrelsen kan tillade andre arter end de tilladte, hvis det 

er nødvendigt af hensyn til banens drift eller den generelle naturtilstand 

på banen. 

39


9.2 Tilsåning af arealerne , der er vist som (1) og (2) green, teesteder, 

fairway og semirough på Kortbilag 8, skal ske med Rødsvingel 

(Festuca rubra) alene eller sammen med Almindelig Hvene (Agrostis 

capillaris) og Eng-rapgræs (Poa pratensis). Herudover tillades de 

arter, der karakteriserer et overdrevslandskab jf. §§ 9.3 og 9.4. 

9.3 De arealer, der er vist som (3) rough på Kortbilag 8, skal fremstå som 

overdrevslandskab og tilsås med et udvalg af arter, der 

karakteriserer et overdrevslandskab. Det sker med udgangspunkt i de 

arter, der er registreret på overdrevene ved Sjælsmark Kaserne. 

Tilsåning af arealerne skal ske med: 

Almindelig Hvene (Agrostis capillaris), Almindelig Røllike (Achillea 

millefolium), Lancet-vejbred (Plantago lanceolata), Vellugtende 

Gulaks (Anthoxanthum odoratum), Blåklokke (Campanula 

rotundifolia), Almindelig Syre (Rumex acetosa), Rødknæ (Rumex 

acetosella), Markbynke (Artemisia campestris), Rød svingel (Festuca 

rubra ssp litoralis), Fåre Svingel(Festuca ovina), Alm. Kamgræs 

(Cynosurus cristatus) og Eng-rapgræs (Poa pratensis). 

9.4 Tilsåning af de arealer, der er vist som (4) eng på Kortbilag 8, skal 

ske med samme arter som rough. Herudover skal tilsåning af 

arealerne, i det omfang det er muligt, ske med: 

Smalbladet Timian (Thymus serpyllum), Fløjlsgræs (Holcus lanatus), 

Blåhat (Knautia arvensis), Mark-rødtop (Odontites verna), Blåklokke 

(Campanula rotundifolia), Eng-rottehale (Phleum pratense), Blød 

Hejre (Bromus hordeaceus), Prikbladet Perikon (Hypericum perforatum), 

Alm. knopurt (Centaurea jacea), Stor Knopurt (Centaurea 

scabiosa), Eng-brandbæger (Senecio jacobaea), Hvid Okseøje 

(Leucanthemum vulgare), Læge-oksetunge (Anchusa offi cinalis), 

Eng-gedeskæg (Tragopogon pratensis), Almindelig Cikorie 

(Cichorium intybus), Almindelig Brunelle (Prunella vulgaris), 

Aftenpragtstjerne (Silene alba), Dagpragtstjerne (Silene dioica), 

Almindelig Torskemund (Linaria vulgaris), Håret Høgeurt (Pilosella 

offi cinarum), Vår-star (Carex caryophyllea), Bidende Stenurt (Sedum 

acre ), Eng-havre (Helictotrichon pratense), SandStar (Carex 

arenaria), Humle-sneglebælg (Medicago lupulina), Almindelig 

Hjertegræs (Briza media) , Knold-ranunkel (Ranunculus bulbosus), 

Bølget Bunke (Deschampsia fl exuosa), Rørgræs(Phalaris arundinacea) 

40


9.5 Områdets eksisterende hegn (5), der fremgår af Kortbilag 8 skal 

fortættes. Udplantning af nye træer i eksisterende hegn og nye hegn 

jf. § 8.11 skal ske med arterne Hvidtjørn (Crateagus monogyna, 

Crateagus incana), Almindelig Røn (Sorbus aucuparia), Slåen (Prunus 

spinosa), Hassel (Corylus avellana), Rød Kornel (Cornus Sanguinea) 

(østskel), Hunderose (Rosa rubiginosa), Fuglekirsebær (Prunus 

avium). Hæg, (Prunus padus) 

9.6 Områdets bevaringsværdige egeog bøgetræer (6), der fremgår af 

Kortbilag 8, må ikke fældes. Udgåede træer skal erstattes af et træ af 

samme art. For at bevare områdets karakter med store fritstående 

træer, tillades en løbende udplantning af erstatningstræer, så de kan 

nå at vokse til. 

9.7 Fældning af områdets store træer samt udgåede træer skal 

begrænses og må kun ske, hvor der er nødvendigt af hensyn til 

bygnings-, vej- og baneanlæg samt af hensyn til sikkerheden på 

banen. Bliver det nødvendigt at fælde store træer i lokalplanområdet, 

må det kun ske i perioder, hvor det er mindst til gene for fl agermusenes 

levevilkår. Træer med hulheder og sprækker skal så 

vidt muligt bevares. Bestemmelsen gælder ikke lokalplanområdets 

granbeplantninger. 

9.8 Der kan på banen plantes grupper og enkeltstående træer, i 

princippet som vist på Kortbilag 8. Udplantningen kan ske med 

Hvidtjørn (Crateagus monogyna, Crateagus incana). 

9.9 Skoven (7), der fremgår af Kortbilag 8, skal bevares som 

lysåben højskov. Der skal ved udplantning af træer sikres en 

overvægt af Stilkeg (Quercus Robur), Bøg (Carpinus betulus, Fagus 

sylvatica) i skoven. Herudover tillades udplantning af arterne, Birk 

(Betula pendula, Betulapubescens), Almindelig Røn (Sorbus 

aucuparia), Hyld (Sambucus nigra), Brombær(Rubes frugticosus), 

Vildroser bl.a. (Rosa rubiginosa), Seljepil, (Salix caprea) Hvidtjørn 

(Crateagus monogyna, Crateagus incana), Rødel (Alnus glutinosa). 

§ 9.10 Der fastsættes en bræmme omkring alle vandhuller og reservoirer. 

Bræmmerne fremgår af Kortbilag 8. Arealerne inden for der udpegede 

bræmmer må ikke anvendes til golfbane og skal fremstå som uplejet 

natur. 

41


9.11 Der må for de af områdets vandhuller, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 

§ 3, må der ikke foretages ændringer i søernes 

naturlige tilstand uden, at der i hvert enkelt tilfælde er givet tilladelse 

fra Hørsholm Kommune efter Naturbeskyttelsesloven. 

§ 10 Baneudstyr og sponsorskilte 

10.1 Der må ved de 18 teesteder, driving range og putting range opsættes 

teestedsskilte, informationstavler, bænke, boldvasker og affaldsbeholdere. 

Placering og udformning skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. 

Der må opsættes mindre vejvisningsskilte på banen. Skiltene må 

have en maksimal højde på 0,5 meter. 

10.2 Opsætning sponsorreklamer på golfbanen må kun ske i henhold til 

bestemmelser i Bekendtgørelse om opsætning af mindre 

oplysningsskilte, skilte i erhvervsområder og reklamer på 

idrætsanlæg m.v. i det åbne land af 11. december 2006. 

§ 11 Tekniske anlæg 

11.1 Der skal etableres belysning af adgangsvej og parkeringsarealer. 

Belysningen må kun udføres med afskærmede pullertarmaturer med 

en maksimal lyspunktshøjde på 1 meter. 

11.2 Antenner, paraboler og lignende kan med Kommunalbestyrelsens 

tilladelse placeres på bygninger. 

11.3 Transformerstationer, pumpestationer og lignende skal placeres inden 

for byggefelterne, der er vist på kortbilag 3. 

11.4 Bygninger indenfor byggefelt 1-4, som vist på Kortbilag 3, skal 

tilsluttes kloak. 

§ 11.5 Der tillades etableret et sprinkleranlæg til kunstvanding. Anlægget 

skal udformes, så spinkling kan foregå individuelt fra hver sprinkler. 

Kunstvanding skal ske med vand fra reservoir jf. § 8.7 egen 

brøndboring. 

§ 11.6 Der kan etableres dræning af golfbanen. Al dræning fra banen skal 

ske til vandreservoir til brug for banevanding jf.§ 8.7 og det skal 

42


sikres, at normalvandstanden i områdets vandhuller ikke påvirkes af 

dræningen. 

Dræn skal udføres, så de ikke fungerer som fælder for padder og 

områdets øvrige dyreliv. 

§12 Forudsætning for ibrugtagning 

12.1 Inden golfanlægget kan tages i brug skal der være etableret og 

tilvejebragt de i § 5.1, 5.2, 5.4, 5.5, 8.11, 11.4 nævnte 

planer og anlæg. 

12.3 Inden golfanlægget kan tages i brug skal der være opnået tilladelse 

til vandindvinding. 

12.4 Inden golfanlægget kan tages i brug, skal eksisterende bygninger 

undtaget jagthytten nedrives. 

§ 13 Bonusvirkning 

13.1 Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser , som efter planlovens 

§ 35 ellers ville være nødvendige, for at gennemføre de med 

lokalplanen muliggjorte anlægs- og byggearbejder. 

§ 14 Lokalplanens retsvirkninger 

14.1 Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse 

af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, 

ifølge § 18 i lov om planlægning, kun udstykkes, bebygges 

og i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens 

bestemmelser. 

Den nuværende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte 

som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav 

om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i lokalplanen. 

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser 

under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige 

karakter af det område, der søges skabt og fastholdt i lokalplanen. 

Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres 

ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 

43


Vedtagelsespåtegning 

Forslaget er vedtaget af Hørsholm Kommunalbestyrelse den 20. december 

2010. 

Morten Slotved 

Borgmester / Jesper Daugaard 

Direktør 

Teknik, Kultur og Arbejdsmarked 

44

NORD 

2g 2h 

5g 

0 

13b 

5b 

17c 

13h 

2c 

10b 

10c 



3c 

17a 

3l 

5c 

5a 

5b 

3i 

1d 

1b 

500 

meter 

3a 

1a 

1c 

17d 

12 

4l 

KORTBILAG 1 

Matrikel kort 

Sjælsmarkvej 

4a 

7c 

20 

Hørsholm Kommune, lokalplan 138 

4b 

4a 

3o 

5m 

7p 

5i 

mål 1:4.000 

Dato 05.04.2010

NORD 

0 


Beskyttede jord- og stendiger 

Vejbyggelinje 

Skovbyggelinje 

Beskyttet vandløb 

Bræmmer omkring §3-områder 

§ 3 beskyttet vandhul, mose 

§ 3 beskyttet engbræmme, overdrev 

Skov 

Bevaringsværdige træer 

Eksisterende bygninger 


500 

meter 

Sjælsmarkvej 

KORTBILAG 2 



mål 1:4.000 

Dato 01.02.2011

NORD 

2g 2h 

5g 

0 

B 

13b 

5b 

Skov 

2c 

10b 

10c 



A 

3c 

Delområde/afgrænsning 

Vejadgang/vejlinje 

Byggefelt 

Gang- cykelsti 

Plantebælte på min. 5 meter 

Vandreservoir med bræmme 

Beskyttelsesbræmme 

med uplejet natur og § 3-områder 

1 Bolig 

2 Klubhus 

3 Udslagsbygning 

4 Greenkeeperfaciliteter 

5 Servicebygning 

6 Pumpehus 

7 Jagthytte 

17c 


1 

2 

3 

6 

4 

Cykelsti 

3l 

5c 

5a 

17a 

5b 

Gangsti 

3i 

C 

1b 

1d 

1d 

5 0 0 m e t e r 

3a 

87 

1a 

5 

B 

1c 

17d 

122 

4l 

Sjælsmarkvej 

Sjælsmarkvej 

KORTBILAG 3 

4a 

7c 

20 

4b 

4a 

3o 

5m 

7p 

Arealanvendelse Dato 20 .01.2011 


5i 

mål 1:4.000

NORD 


Teesteder 

Rough 

Spillelinje 

Bunker 

Fairway 

Green 

Hul 

Eng 

Beskyttelsesbræmme med 

uplejet natur og § 3-områder 

Vandhul 

Bevaringsværdigt træ 

Fremtidig beplantning 



Stumpedysse Hegn 

Sjælsmarkvej 

KORTBILAG 4 

Vejledende baneplan 


mål 1:4.000 

Dato 31.01.2011

NORD 

34 

39 


42 

38 

44 

37 

43 

41 

36 

0 500 meter 

40 

Terrænets højde 

Eksisterende højdekurver 

Ændring i terræn 


43 

41 

34 

49 

38 

42 

41 

37 

32 

40 

42 

43 

KORTBILAG 5 

Terrænplan 

39 

43 

41 

Sjælsmarkvej 

46 


43 

43 

mål 1:4.000 

Dato 31.01.2011

NORD 

0 

Have 

Parkering 

Bolig 

Klubhus 

Vej 

Sti 

Fremtidige højdekurver 


Sø 

Sø 


Bygning til Green Keeper 


Beskyttelsesbræmme med 

uplejet natur og § 3-områder 

125m 

eter 

Driving Range 


Stensætning af sø 

Byggefelt 

Eng 

KORTBILAG 6 

Kortudsnit 

Sø 


mål 1:1.000 

Dato 31.01.2011

Bolig 

Østfacade 

Klubhus 

Østfacade 


Østfacade 

Klubhus 

Vestfacade 

0 

Klubhus 

Sydfacade 


Sydfacade 

Greenkeeperfaciliteter 

Vestfacade 

KORTBILAG 7 

Bolig 

Østfacade 


Østfacade 

Greenkeeperfaciliteter 

Sydfacade 

Retningsgivende facader 

Bolig 

Sydfacade 


50 

m eter 

mål 1:400 

Dato 05.04.2010

NORD 

0 

Beplantning 

1 Green / Teesteder 

2 Fairway / Semirough 

3 Rough 

4 Eng 

5 Hegn 

6 Bevaringsværdige træer 

7 Skov 

8 Nyplantning 

9 Beskyttelsesbræmme med uplejet natur 

og § 3-områder 

10 Vandreservoir med bræmme 


500 

meter 

KORTBILAG 8 

Beplantningsplan 


mål 1:4.000 

Dato 31.01.2011

Hvad er en lokalplan 

En lokalplan er en plan for et mindre 

område inden for kommunen. 

Lokalplaner må ikke stride imod 

kommuneplanen (Helhedsplanen). 

Lokalplaner skal fremlægges i offentlig 

høring i otte uger. 

Lokalplanen er den mest detaljerede 

plantype. Lokalplaner er tinglyst på 

de ejendomme, de omfatter. 

Ådalsparkvej 2 · 2970 Hørsholm 

Tlf. 48490000 

www.horsholm.dk

Miljøvurdering af lokalplanforslag 138 

Hørsholm Kommune 

Slutterupgård Golfbane 

Rekvirent: Hørsholm kommune 

Dato: 2. udgave 21. April 2010 

Feltarbejde: John Frisenvænge 

Tekst: Bente Mortensen, John Frisenvænge og Martin Hesselsøe

Indhold: 

1. INDLEDNING............................................................................................................3 

1.1 Baggrund for miljøvurdering ................................................................................................. 3 

1.2 Bidragsydere til miljøvurderingen ........................................................................................ 3 

2. KONKLUSION FOR SCOPING ................................................................................4 

3. MILJØRAPPORT......................................................................................................5 

3.1 Området og projektets karakter ............................................................................................ 5 

Projektområdets placering ........................................................................................................ 5 

Områdets nuværende karakter................................................................................................. 5 

Projektets formål og indhold ..................................................................................................... 5 

3.2 Lokalplanforslag og 0-alternativ ........................................................................................... 5 

Lokalplanforslag........................................................................................................................ 5 

0-alternativet ............................................................................................................................. 5 

3.3 Status for beskyttede arter arter i området.......................................................................... 7 

Metoder..................................................................................................................................... 7 

Resultater.................................................................................................................................. 7 

Lokaliteter ................................................................................................................................. 8 

Vurdering af forekomster af spidssnudet frø og stor vandsalamander..................................... 8 

Potentiale for forbedring ........................................................................................................... 9 

Andre bilag IV arter................................................................................................................... 9 

3.4 Påvirkning af beskyttede arter (bilag IV arter) ..................................................................... 9 

Spidssnudet frø....................................................................................................................... 10 

Stor vandsalamander.............................................................................................................. 12 

Flagermus ............................................................................................................................... 13 

3.5 Påvirkning af § 3 områder.................................................................................................... 14 

Generelt .................................................................................................................................. 14 

Eksisterende forhold ............................................................................................................... 14 

Påvirkning fra golfanlæg ......................................................................................................... 14 

0-alternativet ........................................................................................................................... 15 

Vurdering og forslag til afbødende tiltag................................................................................. 15 

3.6 Påvirkning af overfladevand................................................................................................ 17 

Næringsstoffer ........................................................................................................................ 17 

Pesticider ................................................................................................................................ 18 

Drænforhold ............................................................................................................................ 20 

3.7 Vurdering af alternativer ...................................................................................................... 22 

3.8 Konklusion og overvågning ................................................................................................ 24 

Beskyttede arter...................................................................................................................... 24 

Naturbeskyttede arealer .........................................................................................................25 

Overfladevand......................................................................................................................... 25 

Overvågning............................................................................................................................ 26 

4. REFERENCER .......................................................................................................27 

BILAG 1. EKSISTERENDE VANDHULLER OG BILAG IV ARTER.............................28

1. Indledning 

1.1 Baggrund for miljøvurdering 

Hørsholm Kommune har udarbejdet et lokalplanforslag for arealet for Slutterupgaard 

Golfbane (forslag nr. 138). Forslaget er screenet i henhold til lov om miljøvurdering. Ved 

screeningen har kommunen konkluderet, at planen for Slutterupgård Golf kan få væsentlig 

indvirkning på miljøet, og planen er derfor omfattet af miljøvurderingslovens §3 stk. 1 nr 3 

(LBK 936 af 24/9-2009). Dermed skal der gennemføres en miljøvurdering. Miljøvurderingen 

består af tre trin: 

1. Scoping. 

2. Miljørapport. 

3. Sammenfattende redegørelse ved planens endelige vedtagelse. 

Amphi Consult har assisteret kommunen i forbindelse med pkt 2. udarbejdelse af Miljørapport. 

Det er ikke en del af arbejdet med miljørapporten, at fastlægge hvilke juridiske virkemidler 

som skal anvendes, for at sikre implementering af de særlige natur- og miljøhensyn 

(”afbødende foranstaltninger”) som fremgår af miljørapporten. 

1.2 Bidragsydere til miljøvurderingen 

Screening, scoping og sammenfattende redegørelse er udarbejdet af Hørsholm Kommune. 

Miljørapporten er udarbejdet for Hørsholm Kommune af Amphi Consult i samarbejde 

med hortonom Bente Mortensen (GreenProject). 

Miljørapporten er baseret delvist på en feltgennemgang af arealet, som er gennemført i 

april 2010. Feltgennemgangen er rettet mod at indsamle oplysninger om de §3 beskyttede 

arealer, herunder specielt oplysninger om forekomst af dyrearter omfattet af Habitatdirektivets 

artsbeskyttelse (de såkaldte bilag IV arter). 

I miljørapporten er også anvendt oplysninger fra følgende miljøfaglige rapporter: Paddebesigtigelse 

på Slutterupgård /1/, Ansøgning om §3 dispensation /2/ og Plejeplan for 

Slutterupgård Golfbane /3/. Alle relevante forhold som fremgår af plejeplanen vil ikke blive 

gentaget i miljørapporten. Plejeplanen anses som dokumentation for projektets indhold og 

omfang. I nogle tilfælde kan miljørapporten forudsætte justeringer af plejeplanen eller 

andre forhold i plangrundlaget, af hensyn til miljøvurderingens resultat. Hvis disse ændringer 

i planerne kan implementeres, så bør de fremgå af den sammenfattede redegørelse 

ved planens vedtagelse. 

Miljørapportens indhold er fastlagt af den scoping, som kommunen har gennemført. Amphi 

Consult har forbeholdt sig ret til at beskrive andre forhold end dem som er nævnt i scopingen, 

hvis det vurderes at de kan have afgørende betydning for §3 områder eller de 

beskyttede dyrearter på arealet. 

På grund af projektets tidsplan er kun inddraget de supplerende undersøgelser, som var 

mulige at gennemføre i april 2010. Det kan ikke på forhånd vurderes om dette er 

tilstrækkeligt i forhold til en komplet belysning af alle relevante forhold. 

www.amphi-consult.dk 3

2. Konklusion for scoping 

Scopingen fastlægger hvilke forhold som skal belyses nærmere i miljørapporten. 

Hørsholm Kommune har gennemført scopingen. Scopingen har været i høring hos berørte 

myndigheder. Scopingen konkluderer at følgende forhold skal vurderes nærmere i 

miljørapporten: 

1. Beskyttede arter. 

2. §3 beskyttede naturområder. 

3. Overfladevand, herunder påvirkning af vådområder og vandløb. 

Disse forhold vil blive analyseret i miljørapporten. 


3. Miljørapport 

3.1 Området og projektets karakter 

Projektområdets placering 

Lokalplanforslag nr. 138 i Hørsholm kommune omfatter ejendommen Slutterupgård på 

Slutterupvej 2, 2970 Hørsholm og udgør i alt 58 ha. 

Områdets nuværende karakter 

Slutterupgård henligger som agerland opdelt af mindre skovpartier og levende hegn. 

Størsteparten af områdets skovpartier består af nåletræer, pil, rødel og birk. En del af 

beplantningen består af store ege og bøgetræer, som er registreret og vurderet som 

bevaringsværdige jf. Plejeplanen /3/. 

Området er meget kuperet med en stor sø i områdets nordlige del og yderlige 7 søer i 

området. Hele området er drænet til søerne. 

Nord for området er landskabet præget af udyrkede overdrev (Sjælsø Kaserne). I områdets 

nordlige halvdel grænser skovbevoksningen langs søen op til naboskoven Stumpedysse 

Hegn. Området afgrænses mod øst og vest af levende hegn undtagen, hvor bygningerne 

fra Sjælsø kasserne grænser op mod arealet. Øst for området ligger en planteskole. 

Projektets formål og indhold 

Slutterupgård ønskes omdannet til golfklub med en 18-hullers golfbane. Kommunen 

ønsker samtidig, at der skabes offentlig adgang til området, at det karakteristiske landskab 

bevares og at levesteder for planter og dyreliv forbedres. 

3.2 Lokalplanforslag og 0-alternativ 

Der er fremlagt lokalplanforslag for golfbaneanlægget samt gennemført en screening og 

en scoping af lokalplanforslaget. Ud fra scopingen er fastlagt et antal emner, som er belyst 

i denne miljørapport henholdsvis miljøpåvirkning af beskyttede arter, §3 områder og 

overfladevand. 

Lokalplanforslag 

Lokalplanen har til formål at sikre, at området kan anvendes til golfbane med tilhørende 

faciliteter. Lokalplanen skal herudover sikre gode adgangs- og parkeringsforhold til anlægets 

besøgende. 

Lokalplanen skal bidrage til at områdets natur forbedres, og herigennem sikre optimale 

vilkår for områdets planter og dyr. Samtidig med lokalplanens vedtagelse vil der blive 

tinglyst en plejeplan for ejendommen. Det forventes i lokalplanen at mindst 23 ha af 

ejendommens samlede areal på 58 ha vil blive naturarealer i form af rough og eng. 

0-alternativet 

0- alternativet er en fortsættelse af den nuværende anvendelse til konventionel landbrugsdrift. 

Der dyrkes primært enårige afgrøder og derudover mindre arealer med vedvarende 

græs og natur, se Tabel 1. Indenfor rammerne af 0-alternativet vil der ikke ske 

forbedringer eller pleje af de eksisterende naturområder. 


Tabel 1. Nuværende arealanvendelse. 0-alternativet svarer til den nuværende anvendelse. 

Areal (ha) 

Korn 41,4 

Vedvarende græs 2,4 

Vedv, græs- lavt udbytte 1,4 

Naturlignende arealer 0,8 

Landbrugsarealer i alt 46 ha 

Andre arealer (bebyggelse, skov, søer mm) 12 ha 

Arealer i alt 58 ha 


3.3 Status for beskyttede arter arter i området 

I området findes dyrearter som er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelses (såkaldte 

bilag IV arter). Disse arter omtales som beskyttede arter eller bilag IV arter. 

Forekomsten af beskyttede arter er dels undersøgt af COWI i maj 2006 /1/ og dels ved 

supplerende undersøgelser i 2010. Undersøgelserne i 2010 resumeres i det følgende, da 

disse ikke tidligere er afrapporteret. 

Metoder 

Området er besøgt om dagen 11/4-2010 og om natten 14/4-2010. Ved besøgene blev 

frøæg eftersøgt langs søbredderne, og der blev lyttet efter kvækkende frøer. Salamandre 

blev dels eftersøgt ved at ketsje efter voksne dyr om dagen og dels ved at lyse ned i 

vandet med en kraftig lygte om natten. Eftersøgning af salamandre foregik kun i vandhuller 

med et vist potentiale for forekomst, mens dybe fiskerige søer og stærkt tilgroede søer 

ikke blev undersøgt for salamanderforekomst. Eftersom undersøgelsen skulle afsluttes 

medio april, kunne der ikke eftersøges salamanderæg eller -larver. 

Resultater 

Lokalitetsnummereringen er forskellig i den indledende undersøgelse fra 2006 /1/ og i 

plejeplanen /3/. Lokaliteter nummereres i miljørappoten efter kortet i plejeplanen. 

Resultaterne er yderligere præsenteret på kort i Bilag 1. 

Tabel 2. Registreringer af padder. X fund i 2010, (x) yderligere fund omtalt i rapport fra 2006. * Intet nummer 

hos COWI. ** frøæg sp. fundet af COWI i 2006. Spidssnudet frø og stor vandsalamander er omfattet af 

Habitatdirektivets artsbeskyttelse. 

Lok. COWI 

Spidssnudet 

frø 

Butsnudet 

frø 

Skrubtudse Stor 

vandsala- 

Lille 

vandsala- 

Fisk 

nr 2006 

mander 

mander 

2 * 

3 1 X X 

4 2 X 

6 8 X (x) 

7 7 X (x) (x) 

9 3 X X 

10 4 ** ** X X 

12 5 

13 6 

21 9 X 


Lokaliteter 

I Tabel 2 anføres stikordsvis bemærkninger om lokaliteternes tilstand i 2009. For en 

nærmere beskrivelse af lokaliteterne henvises til COWIs rapport /1/ og plejeplanen /3/. 

Ifølge gamle drænkort drænes fiskesøen lok. 4 via rør med 35 cm diameter til lok. 7 og lok. 

6, hvorfor forekomst af fisk i alle disse søer er sandsynlig. Forekomst af fisk er ugunstig for 

de beskyttede paddearter. 

Spidssnudet frø yngler i lok. 7, hvor der findes en lavvandet bredzone, hvor de større fisk 

ikke kommer ind. Flere af de andre vandhuller er koblet på samme drænsystem men med 

mindre drænrør. 

Tabel 3. Bemærkninger til lokaliteters tilstand. 

Lok. COWI Bemærkning 

nr 2006 

2 * Fugtig lavning. For lille og lavvandet til ynglende padder. Der er et større vandhul tæt 

på (på nabomatrikelen). 

3 1 Tilgroet langs størsteparten af bredderne. Andefodring. Potentiale som ynglested for 

padder kan forbedres ved vandhulsrestaurering. 

4 2 Dyb fiskesø, næppe af værdi for frøer. Oversvømmet græs langs bredderne eftersøgt 

for frøæg. 

6 8 Tilgroet mod øst, lavvandet med frit vand mod vest. 

7 7 Stor sø med dybt, åbent vand mod nord. Tilgroning langs bredderne og ude i vandet i 

den østlige del. Sumpet område mod syd. Andefodring. 

9 3 Tilgroet langs bredder. Andefodring. Vestenden med åben bred. Potentiale som 

ynglested for padder kan forbedres ved vandhulsrestaurering. Potentialet for padder 

forøges af at vandhullet sandsynligvis er fiskefrit. 

10 4 Markoversvømmelse. Forsøges opdyrket men kan nok fungere som ynglested i 

nedbørrige år. 

12 5 Meget tilgroet og overskygget. P.t. ringe værdi for padder men potentiale som 

ynglested ved vandhulsrestaurering. 

13 6 Pilekrat og døde grene overalt i vandet. P.t. uden værdi for padder men potentiale som 

ynglested ved vandhulsrestaurering. 

21 9 Stejle sider. Frøæg eftersøgt i 1-2 m bred zone med dunhammer langs bredden. 

0 * Vandhul i den nordlige del af granplantning. Helt tilgroet og skygget af grantræer. P.t 

uden værdi for padder men potentiale som ynglested ved vandhulsrestaurering. 

Lokaliteten synes at være overset ved tidligere undersøgelser. 

Vurdering af forekomster af spidssnudet frø og stor vandsalamander 

Der kunne ikke ved besøgene i 2010 findes frøæg, men ved det andet besøg blev 

kvækning af spidssnudet frø hørt to steder. Det anses som sandsynligt, at frøernes 

æglægning ikke var afsluttet på tidspunktet for det andet besøg. Det kan ikke udelukkes, 

at 1-2 af de øvrige vandhuller kan være ynglesteder for spidssnudet frø. Det skal dog 

bemærkes, at COWI i 2006 kun fandt frøæg i lok. 7 og lok. 10. På grund af vandhullernes 

tilgroningsgrad og forekomster af fisk er vandhullerne aktuel af ret ringe værdi som 

ynglesteder for spidssnudet frø. Derfor vurderes det, at den aktuelle undersøgelse i rimelig 

grad viser spidssnudet frøs yngleudbredelse. 


Kortlægningen af stor vandsalamander omfatter pga. tidsrammen for undersøgelsen alene 

voksne dyr. Tilmed kunne vandhuller kun undersøges langs en lille del af bredden pga, 

tilgroning. Det kan derfor ikke udelukkes, at en senere eftersøgning af yngel havde påvist 

flere ynglesteder. På den anden side er de fleste vandhuller pga. tilgroning og/eller forekomst 

af fisk uegnede som ynglested for arten. Vandhul 9 er nok det bedst egnede ynglested 

for stor vandsalamander i området, selv om størsteparten af bredden er tilgroet. Det 

vurderes derfor, at den aktuelle undersøgelse i rimelig grad viser stor vandsalamanders 

yngleudbredelse. 

Sammenfattende konkluderes, at spidssnudet frø og stor vandsalamander forekommer 

indenfor området, men at vandhullernes værdi som ynglesteder for de to arter er ringe 

især på grund af tilgroning men også på grund af forekomst af fisk i mange af 

vandhullerne. 

Potentiale for forbedring 

Alle vandhuller kan forbedres som ynglesteder for padder ved kratrydning og oprensning. 

Pga. forekomst af fisk kan nygravning af vandhuller i visse tilfælde være mere hensigtsmæssigt 

end oprensning af de eksisterende. Etablering og forbedring af temporære søer 

ved vandhul 12 og 13 som ikke tilføres drænvand, vil således være en klar forbedring af 

forholdene. Det er afgørende for spidssnudet frø og især for stor vandsalamander, er at 

spredningsmulighederne for fisk via overløb og drænforbindelser sløjfes i forbindelse med 

indgreb i de eksisterende søer. Eksisterende dræn bør føres uden om de eksisterende 

søer. 

Det bør sikres at personer med erfaring med bilag IV arterne rådgiver i forbindelse med 

udførelse af det praktiske arbejde med oprensning og rydning. Erfaringerne viser at dette 

har meget stor betydning for naturplejens succes. 

I plejeplanen foreslås et par steder udplantning af Krebseklo i søerne for at ”forbedre 

vandkvaliteten”. Dette må kraftigt frarådes, da Krebseklo breder sig eksplosivt i lavvandede 

områder og skygger disse til skade for paddernes ynglemuligheder. 

Andre bilag IV arter 

Denne undersøgelse omfatter alene forekomst af padder. Af andre bilag IV arter er 

forekomst af flagermus dokumenteret tidligere /1/. 

Flagermusene er ikke nærmere undersøgt eller artsbestemt. Der er ved besigtigelsen i 

2010 bemærket større træer med potentiale som yngle/rastesteder for flagermus langs 

skovbrynet til Stumpedysse Hegn, langs kanten af beplantningen vest for vandhul 4 

(område A i plejeplanen) og i hegnet ved vandhul 12+13 (område F i plejeplanen). Det er 

væsentligt at bevare gamle træer, som kan være yngle- og rasteområder for flagermus. 

Der er også mulighed for forekomst af markfirben, som ikke er undersøgt. 

3.4 Påvirkning af beskyttede arter (bilag IV arter) 

I de følgende vurderes projektets betydning for arter omfattet af Habitatdirektivets 

artsbeskyttelse (bilag IV arter). 

Miljøministeriets bekendtgørelse 408 af 1/5-2007 fastsætter bindende forskrifter for myndighederne 

om planlægning og administration, der skal sikre Habitatdirektivets forbud mod 

at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for arter opført på direktivets bilag IV. 


Disse bestemmelser er gældende både udenfor og indenfor de særligt udpegede Habitatområder. 

Ud fra det aktuelle kendskab til området forventes forekomst af følgende bilag IV arter: 

Spidssnudet frø, stor vandsalamander og flere arter af flagermus. Vurderingerne i det 

følgende er begrænset til disse arter og artsgrupper. Det kan ikke på det aktuelle grundlag 

afvises, om andre bilag IV arter findes i området. 

Spidssnudet frø 

Levevis 

Spidssnudet frø er normalt aktiv fra begyndelsen af marts til slutningen af oktober. Denne 

periode kan forlænges eller forkortes lidt, afhængigt af temperaturerne i februar-marts og 

oktober-november. Ungerne er mest aktive i perioden fra maj til august, hvorefter aktiviteten 

aftager i september-oktober. De mest intensive vandringer foregår primo marts – 

medio maj, medio juni - medio juli og primo september - ultimo oktober. 

Spidssnudet frø kan yngle i vidt forskellige vådområder fra små solbeskinnede og lavvandede 

vandhuller, langs bredden af søer til overskyggede ellesumpe. Spidssnudet frø 

kan yngle i vandhuller med fisk, hvis der er en tæt vegetation. Ynglesucces er dog bedst, 

når der ikke er fisk i vandhullet. Æglægningen er overstået i løbet af april, hvorefter de nyforvandlede 

frøer går på land omkring midsommer. Dette afhænger dog af vejret. 

Uden for yngletiden opholder spidssnudet frø sig typisk i moser og enge, men den kan 

findes i mange forskellige naturtyper som græsningsfolde, fugtige lysninger i skove, klitter, 

heder og haver. Oftest findes spidssnudet frø på fugtige steder få hundrede meter fra 

yngleområdet. Specielt nyforvandlede frøer opholder sig længe meget tæt ved det 

vandhul, som de stammer fra. Derfor trives arten bedst, hvor der er udstrakte enge og 

moser omkring ynglevandhullerne. I sumpede områder og i bredzonen af søer overlapper 

levestederne i og uden for ynglesæsonen. 

Selv om frøerne er mest aktive om natten, ses de også ofte i dagtimerne og de tidlige 

aftentimer. Især de nyforvandlede frøer er dagaktive og derfor relativt sårbare overfor aktiviteter 

i deres levesteder, f.eks. pleje af græsarealer. Når spidssnudet frø ikke er aktiv, 

raster den skjult under vegetation, under sten eller nedgravet i jorden. Den overvintrer almindeligvis 

nedgravet på land, men den kan også overvintre på bunden af vandhuller og 

vandløb. 

Påvirkning fra golfanlægget 

I anlægsfasen vil det meget omfattende anlægsarbejde medføre markante forstyrrelser af 

levevilkårene for spidssnudet frø i projektområdet. Der vil være en risiko for en øget 

dødelighed, forstyrrelse af vandring til og fra vandhuller og forringelse af forholdene i 

ynglevandhuller. 

I driftsfasen forventes forbedringerne i levevilkårene at have en positiv effekt på bestanden 

af spidssnudet frø. De eksisterende vandhuller kan forbedres, så der kommer en 

væsentlig forbedring af ynglemulighederne i området. Beskyttelsen af uforstyrrede 

bræmmer omkring eksisterende vandhuller vil få speciel stor betydning for spidssnudet frø. 


Da spidssnudet frø er forholdsvis aktiv i dagtimerne er der en risiko for øget dødelighed i 

forbindelse med selve driften af golfbanen. Unge padder, som fouragerer på fairway’en, 

risikerer at blive dræbt under græsklipningen. 

Ved 0-alternativet vil levevilkårene for spidssnudet frø ikke blive forbedret. Områdets 

betydning for bestanden forringes også gennem den langsomme tilgroning af eksisterende 

vandhuller 

Vurdering af golfanlægget og afbødende tiltag 

Det anbefales at myndighederne sikrer følgende forhold for at begrænse effekten af 

projektet på beskyttede padder. 

I anlægsfasen vil der være meget store fysiske påvirkninger og forstyrrelser af levevilkårene 

for spidssnudet frø og andre padder i området. For at reducere de negative 

effekter i anlægsfasen overfor padderne bør der foranstaltes en række afbødende tiltag: 

• 

• 

• 

De vigtigste levesteder for padderne i vand og på land bør defineres på forhånd. 

Disse områder bør friholdes helt for indgreb i anlægsfasen (-bortset fra naturpleje-) 

og friholdes for tekniske anlæg. 

Der defineres en særlig beskyttelseszone på minimum 10 m fra højeste vandstand 

omkring de vandhuller hvor der yngler bilag IV padder (vandhul 3, 7 og 9, se Bilag 

1). I denne zone må der ikke anlægges eller plejes golfarealer. Vegetationen i 

denne zone må klippes en gang om året, for at undgå opvækst af skyggende 

vedplanter. 

Der gennemføres et naturplejeprojekt som omfatter alle de eksisterende søer med 

med det hovedformål at forbedre ynglevilkårene for de beskyttede paddearter. 

Naturplejen gennemføres under tilsyn af personer med kendskab til de beskyttede 

arters behov og preferencer. 

• Der etableres mindst 2 nye temporære søer som ikke står i forbindelse med golfens 

dræn og vandingssystem. Etablering af disse gennemføres under tilsyn af personer 

med kendskab til de beskyttede arters behov og preferencer. Omkring de nye 

temporære søer defineres en særlig beskyttelseszone på minimum 10 m fra højeste 

vandstand hvor der ikke anlægges eller plejes golfarealer. 

• Der opsættes midlertidige paddehegn de vigtigste steder for at forhindre padderne i 

at vandre ind i områder, hvor der foregår jordarbejde. 

• Der opsættes midlertidige siltfences mellem naturområpder og anlægsområder med 

jordkørsel for at forhindre tilførsel af materialer ved overfladeafstrømning, indtil 

græsset er groet til. Der laves sluser i siltfences så padderne kan passere hegnet 

relevante steder. 

I driftsfasen vurderes golfanlægget med de beskrevne tiltag til forbedring af levevilkårene 

for spidssnudet frø ikke at få en negativ effekt på bevaringsstatus på bestanden i området, 

og den fortsatte naturpleje vil medvirke til at sikre bestanden bedre muligheder fremover i 

forhold til 0 alternativet. 


Ud over de specifikke tiltag til beskyttelse af padder indarbejdes en række generelle afbødende 

foranstaltninger overfor padderne ved konstruktionen af bygninger, infrastrukturer 

og golfbanen: 

• Veje og stier anlægges uden niveauspring i form af kantsten og lignende, så de ikke 

fungerer som barrierer. Kritiske steder, hvor vejene passere tættest forbi ynglevandhuller 

og krydser vigtige spredningsveje for padderne, hæves vejene eventuet 

op på lave broer. 

• Drænbrønde med riste på fairway’en kan fungere som fælder for padderne. Der 

anvendes derfor ikke drænbrønde med riste, men istedet nedgravede markdræn. 

• Kælderskakter, lyskasser og lign. ved bygninger udformes så de ikke kan fungere 

som fælder for padder. 

Med de beskrevne foranstaltninger til forbedring af levevilkårene vurderes golfanlægget 

ikke at påvirke bevaringsstatus for bestanden af spidssnudet frø i området negativt. 

Stor vandsalamander 

Levevis 

Stor vandsalamander yngler bedst i rene, ikke-eutrofierede, solbeskinnede vandhuller 

uden fisk. Arten kan findes ynglende i vandhuller under tilgroning, men vil forsvinde efterhånden 

som solindstrålingen forsvinder helt. Dybe, kolde vandhuller kan være sommerlevested 

for de voksne dyr, selv om de ikke er egnede som ynglested. Stor vandsalamander 

er ofte meget stedfast i forhold til ynglestedet. 

Stor vandsalamander vandrer til vandhullerne i marts-april. De voksne dyr lever i vandhullet 

i flere måneder. Æggene lægges i april til ind i juli. Hovedparten af de voksne dyr går 

på land i august, og de nyforvandlede salamandre går på land i september. 

Størstedelen af bestanden bliver indenfor få hundrede meter fra ynglestederne, men 

enkelte individer kan spredes op til 1000 m. På land findes stor vandsalamander i skov, krat 

og nær menneskeboliger. Den er mest aktiv om natten og undertiden i regnvejr i dagtimerne. 

Ellers gemmer den sig i huller i jorden, under grene, sten, og lignende. Stor 

vandsalamander overvintrer på land skjult i frostfrie steder af samme slags, som den anvender 

som rastesteder om sommeren. 


Der henvises til beskrivelsen for spidssnudet frø. 

Vurdering af golfanlægget og afbødende tiltag 

Der henvises til beskrivelsen for spidssnudet frø, da de beskrevne tiltag vil gavne begge 

arter. 

Med de beskrevne foranstaltninger til forbedring af levevilkårene vurderes golfanlægget 

ikke at påvirke bevaringsstatus for bestanden af stor vandsalamander i området negativt 

og den fortsatte naturpleje vil medvirke til at sikre bestanden bedre muligheder fremover i 

forhold til 0-alternativet. 


Flagermus 

Alle de europæiske flagermusarter er listet på Habitatdirektivets bilag IV. Endvidere fastlægger 

artsfredningsbekendtgørelsen (BEK 901 af 11/7-2007) at man ikke må fælde træer 

hule træer i i perioden 1. november til 31. august, da flagermus kan bruge dem som yngle- 

og rastesteder. 

Forekomst af flagermus i lokalplanområdet 

Der er flere enkeltstående bøg og eg, som i plejeplanen er afmærket som bevaringsværdige. 

Herudover findes flere større træer fx vest for sø nr. 4, som vurderes at kunne 

huse yngle- eller rastesteder for flagermus. 

Kendskabet til de præcise forekomster af flagermus, må anses som begrænset. I det 

omfang projektet undlader at beskadige gamle og hule træer, er et nærmere kendskab til 

flagermus ikke relevant for at vurdere det aktuelle projekt. 

Levevis 

Flagermusene er aktive fra tidligt forår til langt ind i efteråret. Vinteren igennem er de i 

dvale. Arterne har forskellige levevis og krav til levesteder. Tilgængeligheden af føde og 

egnede steder til ynglekolonier om sommeren og overvintringssteder er typisk begrænsende 

faktorer for udbredelsen af flagermus i landskabet. Generelt er ekstensivt udnyttede, 

varierede mosaiklandskaber gode levesteder for flagermus 


Den væsentligste påvirkning af flagermus vil ske i anlægsfasen hvor eksisterende 

skulesteder for dyrene kan forsvinde, hvis der fældes gamle træer, eller renoveres ældre 

bygninger. 

I driftsfasen vurderes det at golfprojektet ikke vil forringe områdets værdi i forhold til 0alternativet. 

Vurdering og forslag til afbødende tiltag 

Af plejeplanen (side 41) bør det fremgå, at opholdssteder for flagermus, skal tilgodeses. 

Store gamle træer med potentiel forekomst af hulheder hvor flagermus kan skjule sig skal 

bevares. Der er ved besigtigelsen i 2010 bemærket større træer med potentiale som 

yngle/rastesteder for flagermus langs skovbrynet til Stumpedysse Hegn, langs kanten af 

beplantningen vest for vandhul 4 (område A i plejeplanen) og i hegnet ved vandhul 12+13 

(område F i plejeplanen). 

Det anbefales at myndighederne sikrer følgende forhold for at begrænse effekten af 

projektet på beskyttede flagermus: 

• Det er væsentligt at bevare gamle træer, som kan være yngle- og rasteområder for 

flagermus. Forekomst af sådanne træer bør kortlægges, og markeres i felten eller 

på kort inden anlægsarbejdet begynder. Dette bør indskrives i plejeplanen. 


3.5 Påvirkning af § 3 områder 

Generelt 

Naturbeskyttelseslovens §3 yder en generel beskyttelse af alle søer, vandløb, moser, 

enge, heder og overdrev. Beskyttelsen skal sikre forskellige naturområder i landskabet og 

sikre værdifulde levesteder for vilde planter og dyr. Tilstanden af §3-beskyttede områder 

må ikke ændres uden dispensation for bestemmelserne i §3. 

Nummerering af søerne fremgår af Bilag 1. 


I projektområdet ligger 8 søer som er omfattet af den vejledende §3 registrering. Derudover 

findes 2-3 søer og lavninger som ikke er omfattet af den vejledende registrering. 

Hovedparten af søerne er under tilgroning og vegetationen er domineret af rødel, birk og 

pil. Tilladelse til oprensning af søerne forudsætter kommunens dispensation til naturpleje 

af §3-områder. 

Ifølge gamle drænkort fra 1943 og oplysninger fra ejer Torben O. Nielsen er flere af 

søerne indbyrdes forbundne. Således løber vand fra sø nr. 4 ud i sø nr. 7, der løber videre 

til sø nr. 6. Vand fra sø nr. 9, 12 og 13 afdrænes til sø nr. 6. I sø nr. 6 er der et overløb og 

drænvand herfra ledes til grøft/vandløb uden for ejendommens mod vest. 

Sø nr. 3 og vandløbet (angivet som ”M” i plejeplanen) har ingen umiddelbar forbindelse til 

ovenstående drænsystem. Ved besigtigelse i april 2010 blev der observeret et par cm 

vand i vandløbet på en strækning af 10 -15 meter. Vandløbet har på et tidspunkt været 

rørlagt og rørene ligger flere steder ved siden af vandløbet, der er ved at gro helt til. 

Der er observeret fisk i sø nr. 4. Der tilføres vand fra skoven (Stumpedysse Hegn) til sø nr. 

4. Ved besigtigelsen i april 2010 var vandstanden høj og flere områder var oversvømmede. 

Flere af søerne er eutrofierede og der pågår fodring af ænder. 

Påvirkning fra golfanlæg 

Der er udarbejdet en plejeplan for naturområderne på golfanlægget /3/. Planen skal bl.a. 

sikre, at yngle- og rastesteder for frøer ikke ødelægges eller forstyrres og områdets eksisterende 

vandhuller skal renoveres og vedligeholdes med henblik på at sikre optimale 

betingelser for planteog dyreliv. 

Ifølge lokalplanen placeres golfanlægget, så alle §3-områder bevares og deres udformning 

bibeholdes. Områdets mange vandhuller skal bevares og suppleres med yderligere 

vandreservoirs og to nye temporære søer. De temporære søer udformes så de kan 

fungere som yngle- og levested for ejendommens padder. 

Golfbanens elementer (greens, teesteder og fairways) ligger flere steder tæt på de 

beskyttede naturområder. 

Der foregår spil over flere af de beskyttede søer og nye vandreservoirs. 

Der vil ske oprensning af søerne og fodring af ænder ophører ved etablering af golfbanen. 

Drænvand fra greens, teesteder og fairway vil afdræne til 11 nyetablerede vandreservoirs. 


De 11 vandreservoirs planlægges anlagt med en hældning på 1:4 for at tilgodese planteog 

dyreliv i søerne. 

Der etableres en boring, der kan supplere behovet for vand, hvis der i tørre perioder ikke 

er vand nok i de nye vandreservoirs. 

I lokalplanen er fastsat bestemmelser om sprøjtefri randzoner på minimum 3 meter om 

beskyttede vandhulller og vandløb. 


0-alternativet omfatter ingen plejeindgreb i de eksisterende søer. Dette vil medføre at 

lokaliteternes funktion som ynglested for de beskyttede arter fortsat forringes. 


Vandkvaliteten i de eksisterende søer forventes at blive forbedret. Det kan ikke forventes 

at de etablerede vandreservoirs vil få en kvalitet, der tilgodeser padder. Dette skyldes at 

der må forventes en lav vandkvalitet på grund af drænvandet fra golfarealerne. Det 

anbefales at myndighederne sikrer følgende forhold for at begrænse effekten af projektet 

på de eksisterende §3 områder: 

• Dræningen af golfbanen, omkring bygningerne og mellem nye vandresservoirs skal 

etableres, så de hydrologiske forhold i eksisterende og nye vandhuller ikke påvirkes. 

• Fodring af ænder i alle søer skal ophøre. 

• Der gennemføres et naturplejeprojekt som omfatter alle de eksisterende søer med 

med det hovedformål at forbedre ynglevilkårene for de beskyttede paddearter. 

Naturplejen gennemføres under tilsyn af personer med kendskab til de beskyttede 

arters behov og preferencer. 

• Der etableres mindst 2 nye temporære søer, som ikke står i forbindelse med 

drænsystemet. Anlæg af disse gennemføres under tilsyn af personer med 

kendskab til de beskyttede arters behov og preferencer. 

• Alle former for tilførsel af dræn til eksisterende søer stoppes. Tilstanden i de 

eksisterende søer forventes at blive forbedret, da de belastes mindre med 

næringsstoffer efter golfbanens etablering. 

• Baneregler skal sikre, at en golfbold, der lander i beskyttede søer, skal betragtes 

som tabt og ikke må opsamles. Golfbolde indsamles under naturpleje af områderne 

maksimalt en gang om året. Dette skal forhindre daglig oprodning af vandet i §3 

søerne, hvis spillerne vil lede efter tabte boldte. 

• For at begrænse forbruget af grundvand til vanding af golfbanen etableres 11 nye 

vandreservoirs og 2 temporære vandhuller på i alt 1,6 ha. De fleste af de nye 

vandreservoirs og vandhuller vil hurtigt falde ind under Naturbeskyttelseslovens §3. 

Vandhuller til vanding bør betragtes som tekniske anlæg og skal have et regulativ 

med angivelse af rammerne for sænkning og hævning af vandspejlet i forbindelse 

med vanding, således at der ikke vil være tale om ”en ændring af tilstanden”, som 

vil kræve dispensation, når hullerne med tiden falder ind under NBL § 3 

beskyttelsen. Det skal fremgå af dette regulativ, at vandresservois ikke må tømmes 


i perioden 1. marts til 1. august, da dette kan skade yngel af beskyttede padder som 

eventuelt måtte findes i vandet. 

• Lokalplanen definerer en generel zone på 3 meter omkring eksisterende vandhuller 

som friholdes for drift. 

• En generel zone på 3 meter som friholdes for golfdrift må anses som utilstrækkelig i 

de vandhuller som er levesteder for de beskyttede bilag IV arter. Omkring 

vandhuller med bilag IV arter skal udlægges en bræmme på minimum 10 meter. I 

denne bræmme må der ikke udsås kulturgræsser, sprøjtes med pesticider eller 

gødes. Vegetationen i bræmmerne omkring yngelsteder for bilag IV arter kan 

afhøstes en gang om året fx i sensommerperioden, for at undgå tilgroning. 

Bræmmerne må ikke anses som et spilbart golfareal, men der kan skydes over 

bræmmerne. På baggrund af de eksisterende oplysninger om forekomst af 

beskyttede arter, så skal der udlægges minimum 10 m bræmmer omkring 

vandhullerne 3, 7 og 9. 


3.6 Påvirkning af overfladevand 

Næringsstoffer 

Golfanlæggets miljøpåvirkning af overfladevand kan ske ved afstrømning af næringsstoffer 

og pesticider anvendt på golfarealerne. Overfladevand som kan påvirkes er fx de §3 

beskyttede søer indenfor og udenfor området. 

Ved vurdering af miljøpåvirkningen med næringsstoffer fra golfanlægget er det vigtigste at 

fokusere på forbruget af kvælstof og fosfor, da det primært er disse to næringsstoffer som 

kan give problemer ved udledning til det omgivende miljø. Derudover fokuseres på 

anvendelsen af pesticider 


Der anvendes i gennemsnit 153 kg kvælstof (N)/ha og 17 kg fosfor (P)/ha på de dyrkede 

arealer /3/. 

Næringsstofforbrug på golfbanen 

Etablering af fairway, semirough og rough sker på den eksisterende landbrugsjord. Greens 

og teesteder opbygges af et sandbaseret vækstmedie. Der er i plejeplanen fastsat, hvor 

meget der må gødes på de enkelte af golfbanens arealer i driftsfasen, se Tabel 4. 

Tabel 4: Forbruget af næringsstoffer på golfbanens arealer. 

Forbrug af næringsstoffer 

på golfbanen 

Areal 

Kvælstof Fosfor 

(ha) (kg N/ha/år) (kg N/år) (kg P/ha/år) (kg P/år) 

Green 1,1 126 138,6 21 23,1 

Tee-steder 0,9 114 102,6 15 13,5 

Fairway 10,2 53 540,6 8 81,6 

Semi-rough 5,6 53 280,9 8 44,8 

Bunkers 0,3 0 0 0 0 

Rough 22,0 0 0 0 0 

Øvrige golfarealer* 11,4 0 0 0 0 

Golfarealer 46,5 ha - 1062,7 - 163,0 

Søer, skov mm 12 ha 0 0 0 0 

Arealer i alt Ca 58 ha 

*Øvrige golfarealer inkluderer alle andre arealer såsom driving range, vandreservoir, eng, hegn, Parealer,vej 

og sti, have- og serviceareal (1,4+1,6+2,6+2,3+1,5+1,7+0,2 = 11,4 ha) 


Der vil anvendes gødningsniveauer på ca.150 kg N/ha og 17 kg P/ha alt efter afgrøde ved 

fortsat anvendelse af arealet til alm. landbrugsproduktion. Det svarer til et samlet forbrug 

af kvælstof på ca 7 tons N og ca 0,8 tons P pr.år på landbrugsarealerne. 


Vurdering af næringsstofbelastningen fra golfanlægget 

I etableringsfasen er stor risiko for udvaskning det første år indtil græsset har etableret sig, 

især på greens og tee-steder, hvor der anvendes sandbaserede vækstmedier. Ved anlæggelsen 

tilføres typisk ca. 150 - 175 kg N/ha med et 30 cm tykt vækstmedie eller i alt 300 – 

350 kg N, hvilket er med til at sikre en optimal og hurtig etablering af græsset. Der vil i 

etableringsfasen være en mindre risiko for udvaskning af næringsstoffer fra fairway og 

semirough, som etableres på den eksisterende lerjord. 

I driftsfasen vil der løbende blive tilført gødning til greens og teesteder og kun i tilfælde 

med fx særlig store nedbørsmængder, vil der være risiko for udvaskning af næringsstoffer 

fra greens og teesteder. 

Tilførsel af næringsstoffer til arealet er lavere sammenlignet med tilførslen ved drift af 

landbrug. Ved drift af landbrug anvendes i alt 7.030 kg N pr. år (gns.153 kg N/ha x 45,95 

ha) og 781 kg P pr. år på arealet. Til sammenligning anvendes årligt 1.063 kg N og 163 kg 

P ved drift af en golfbane på arealet. 

Golfbaneanlægget vil til forskel for størsteparten af landbrugsjorden, være helt dækket af 

græs året rundt og græssets rødder vil være med til at reducere udvaskning fra arealerne 

Tilførslen af næringsstoffer vil blive reduceret til 15% af det nuværende kvælstofforbrug og 

20% af fosforbruget pr. år. Påvirkning af næringsstoffer fra greens, teesteder og fairway vil 

være meget begrænset i driftsfasen sammenlignet med 0-alternativet. 


Udover de i plejeplanen nævnte tiltag er der flere muligheder for at begrænse 

miljøpåvirkning fra brug af næringsstoffer på golfanlægget. Det anbefales at 

myndighederne sikrer følgende forhold for at begrænse effekten af projektet bl.a. på de 

eksisterende §3 områder: 

• Anvendelse af vækstmedie indeholdende organisk materiale fx kompost, der 

fastholder næringsstofferne og reducerer vandforbruget i anlægsfasen. 

• Jordbundsanalyser danner grundlag for gødskning af fairway, semirough og rough 

ved etableringen af disse, så overgødskning undgås. 

Pesticider 

Ved drift af golfbaner anvendes et begrænset antal pesticider mod ukrudt, svampeog 

skadedyrsangreb. Den mest intensive benyttelse af pesticider på golfbaner finder sted på 

greens og tees. Til gengæld udgør tee-steder og greens kun en lille del af golfbanens 

samlede areal. 

Pesticidforbruget på danske golfbaner opgøres årligt i Golfens Grønne Regnskab 

(DGU)/5/. Det forventes at et lovforslag som fremlægges i 2010 vil sætte rammer for den 

fremtidige anvendelse af pesticider på golfbaner. I den følgende analyse antages det, at 

den kommende lov vil fastlægge rammer, som svarer til den pesticidaftale som frivilligt 

blev indgået i 2005 mellem Danmarks Golf Union, Kommunernes Landsforening og 

Miljøministeriet /6/. Aftalens formål var at begrænse risikoen for forurening af grund- og 

overfladevand ved at afvikle brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler på golfbaner. Det 

var et delmål i pesticidaftalen at reducere forbruget af pesticider med 75% senest med 

udgangen af i 2008. I 1998 og 2002 blev der i gennemsnit anvendt 0,39 kg aktivt stof pr. 


ha på de danske golfbaner /8//9/, beregnet på baggrund af alle arealer som golfklubberne 

ejer. Dette tal er brugt som reference ved de opstillede reduktionsmål i pesticidaftalen /5/. 

75% reduktion svarer derfor til 0,1 kg aktivt stof/ha pr år for klubbernes totalareal inkl. 

rough, søer bebyggelse, skov mm. 

Retningslinjerne i pesticidaftalen fra 2005 betød desuden, at der ikke må anvendes herbicider 

på tee-steder og greens, men kun fungicider og insekticider ved konkrete svampeog 

insektangreb. Der må dog fortsat anvendes herbicider til pletvis behandling af fairway. 

Pesticiderne må kun anvendes under forudsætning af, at forbruget begrænses mest muligt 

i henhold til vejledning fra DGU og at forbruget indberettes til DGU hvert år i et grønt 

regnskab. 


Der anvendes pesticider til bekæmpelse af henholdsvis ukrudt, skadedyr og sygdomme 

ved den nuværende arealanvendelse. Ejendommens forventede behandlingsindex er på 

2,3 og der forventes at blive anvendt ca. 100 kg pesticider (handelsvare) i 2010 ved den 

nuværende driftsform (mængden af aktivt stof er ikke opgjort) /4/. 

Pesticidforbrug på golfbanen 

I anlægsfasen vil der blive anvendt større mængder pesticider i forbindelse med etablering 

af græs på de eksisterende landbrugsarealer for at undgå ukrudt. 

Ved drift af golfbaner anvendes et begrænset antal pesticider mod ukrudt, svampeog 

skadedyrsangreb. Størsteparten af pesticiderne anvendes til bekæmpelse af ukrudt på 

fairways, som etableres på den eksisterende landbrugsjord. Den mest intensive benyttelse 

af pesticider på golfbaner finder sted på greens og tees, som opbygges af et sandbaseret 

vækstmedie. Greens og teesteder udgør kun en lille del af golfbanens samlede areal (2 

ha). 

Pesticidaftalen /6/ har som mål, at reducere pesticidforbruget til 0,1 kg aktivt stof pr. ha pr. 

år, hvilket svarer til 5,8 kg aktivt stof på golfbanens arealer pr. år (arealer fremgår af Tabel 

4). Det må understreges at miljørvurderingen af det fremtidige pesticidforbrug er udarbejdet 

uden kendskab til indholdet af det kommende lovindgreb vedrørende regulering af 

golfbanernes pesticidforbrug. Vurderingen af det fremtidige forbrug er alene baseret på 

målsætningerne i pesticidaftalen fra 2005 /6/. Dette svarer til plejeplanens forudsætninger. 


Det årlige pesticidforbrug vil afhænge af hvilke afgrøder, der dyrkes på arealet. For nogle 

afgrøder (fx raps og majs) er behovet meget lavt og for andre fx roer er det meget højt. 

Almindelige kornafgrøder som fx vinterkorn ligger midt imellem med et forbrug på 1,3 kg 

aktivt stof pr. ha eller hvad der svarer til ca. 58,8 kg på arealet pr. år. 

Vurdering af pesticidforbruget på golfanlægget 

I anlægsfasen vil der være risiko for udvaskning af pesticider fra greens og teesteder, da 

de er opbygget af sandbaserede vækstmedier indtil der er opbygget et fornuftigt græsdække 

og rodvolumen. Selvom greens og teesteder kun udgør en lille del af golfbanens 

samlede areal, kan der ske punktvis udvaskning. Undersøgelser har vist, at dette kan 

undgås ved at iblande vækstmediet ca 2% (vægtprocent) organisk materiale /7/. 

Der kan også ske udvaskning af pesticder fra de arealer, som etableres på landbrugsjord i 

det første år indtil der er et fuldt etableret græsdække af jorden. 


I driftsfasen vil tilførslen af pesticider blive reduceret til ca. 10% af det nuværende pesticidforbrug. 

Påvirkning af pesticider fra greens, teesteder og fairways vil være begrænset 

betydeligt sammenlignet med 0-alternativet. 

Der vil være risiko for udvaskning af pesticider fra greens og teesteder i forbindelse med 

større nedbørsmængder. 

Der vil være stor risiko for udvaskning af pesticider fra fairways, hvis der anvendes 

overfladeafdræning af området. 


Udover de i plejeplanen nævnte tiltag er der flere muligheder for ar begrænse 

miljøpåvirkningen ved brug af pesticider på golfanlægget. Det anbefales at myndighederne 

sikrer følgende forhold for at begrænse effekten bl.a. på de eksisterende §3 områder: 

• Vækstmedie til tees og greens bør indeholde organisk materiale fx kompost på 

minimum 2% (vægt). Dette minimerer udvaskning af pesticider til drænvandet. 

• Markdræn bør anvendes til afdræning af fairways fremfor overfladedræn dækket 

med riste. 

• Sprøjtefri randzoner på 3 meter i forbindelse med både eksisterende søer og nye 

vandreservoirs. 

• Etablering af en minimum 10 meter sprøjtefri randzone (-målt fra højeste 

vandstand-) langs de søer, hvor der er fundet bilag IV arter. 

Drænforhold 


Flere af søerne er indbyrdes forbundne. Ifølge gamle drænkort og oplysninger fra ejer 

Torben O. Nilesen ledes overskudsvand fra sø nr. 4 ud i sø nr. 7 og 6. Vand fra sø nr. 9, 

12 og 13 afdrænes til sø nr. 6. I sø nr. 6 er der et overløb og drænvand herfra ledes til et 

vandløb uden for ejendommen mod vest. 

Dræning af golfbanen 

Det planlægges ifølge golfbanearkitekt Kasper Grauballe fra Hawtree at alt drænvand fra 

greens, teesteder og fairways skal udledes til de nyetablerede vandreservoirs. 

Vandingsbehovet søges primært dækket med vand fra de 11 nye vandreservoirs på i alt 

1,6 ha, som vil blive etableret på arealet. I disse søer opsamles drænvand fra greens, teesteder 

og fairways, hvorefter det recirkuleres og genbruges som vandingsvand. Vandet i 

de nye vandresservoirs er sammenhængende og kan reguleres indbyrdes. I perioder med 

overskud af vand vil dette blive udledt til det eksisterende markdræn i ejendommens 

nordvestlige hjørne. 

Der etableres en boring, der kan supplere behovet for vand, hvis der i tørre perioder ikke 

er vand nok i de nye vandreservoirs. 

Der vil ikke ske afdræning fra golfbanens arealer til de eksisterende §3 søer på området. 

Der er i golfprojektet lagt op til enten at anvende en kombination af markdræn og riste til 

overfladedræn af fairways på grund af de meget kuperede terrænforhold eller udelukkende 

at anvende markdræn på fairways. 



Ved 0-alternativet vil afdræning af området ikke blive ændret og næringsrigt drænvand vil 

fortsat blive ledt ud i flere af søerne. 


Udover de i plejeplanen nævnte tiltag er der flere muligheder for at begrænse miljøpåvirkningen 

i forbindelse ved dræning. Det anbefales at myndighederne sikrer følgende 

forhold for at begrænse effekten af projektet bl.a. på de eksisterende §3 områder: 

• Udledning af drænvand udføres, så der udvaskes eller aflejres materiale i vandløb 

og så vandkvaliteten i vandløb ikke påvirkes negativt. 

• Drænsystemet må ikke utilsigtet påvirke de eksisterende §3 områder. 

• Overfladedræning gennem riste skal undgås. Ved markdræn har næringsstofferne 

mulighed for at passere rodzonen og blive optaget af planterødder inden det når 

frem til drænet. Der er større risiko for udvaskning af pesticider og næringsstoffer 

ved overfladedræning af fairway via riste sammenlignet med markdræn. Vand fra 

overfladedræn skal sandsynligvis betragtes som spildevand og udledning af 

overskydende vand vil muligvis kræve en udledningstilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. 

• Drænvand fra både greens og teesteder ledes til de nye vandreservoir. 

Vandkvaliteten i de nye vandreservoirs vil blive belastet med næringsstoffer fra 

afdræning af de spillede arealer og kan ikke forventes at opnå en høj vandkvalitet, 

der tilgodeser padder og andre beskyttede arter. 

• Der vil blive ledt mindre vand og næringsstoffer til de nuværende §3 søer. 

Næringsbelastningen reduceres og vandkvaliteten forventes derfor at stige i disse 

søer. Dette forudsætter, at vandet bliver afdrænet via markdræn på fairway, og 

uden tilledning til de eksisterende søer. 


3.7 Vurdering af alternativer 

I de følgende vurderes lokalplanforslaget og 0-alternativet. Vurderingen gennemføres kun i 

forhold til de parametre som indgår i miljørapporten. 

Vurderingen af alternativerne forholder sig ikke til økonomiske faktorer, eller andet som 

kan have betydning for den politiske beslutningsproces. Vurderingen gives i Tabel 5 og 

Tabel 6. Parametrene som er analyseret i miljørapporten er påvirkningen af natur (beskyttede 

arter og §3 områder) og vand (overfladevand). 

De punkter som er fremhævet er alle yderligere beskevet i Miljørapporten i de afsnit som 

vedrører ”afbødende tiltag”. 

Tabel 5. 0-alternativet vurderes på baggrund af konsekvenser og øvrige kommentarer. 

ALTER 

NATIV 

0-alternativ 

PARA- 

METER 

Natur 

(Arter og områder) 

Vand 

(Overfladevand) 

KONSEKVENS KOMMENTARER VURDERING 

Det forventes at områdets 

funktion som levested for 

beskyttede arter opretholdes 

uændret, med en 

gradvis forringelse, hvis 

den nuværende arealanvendelse 

fortsætter. 

Der vil ikke ske forbedringer 

af vandkvaliteten i 

de eksisterende søer og 

vandløb. 

De eksisterende ynglesteder 

for beskyttede arter 

fortsætter med at fungere, 

men funktionen forventes 

reduceret efterhånden 

på grund af fortsat 

tilgroning 

Søer og vandløb vil 

fortsat påvirkes med 

næringsrigt drænvand 

samt belastning fra 

ænder og andefodring. 

De biologiske forhold er 

ikke sikret i 0-alternativet, 

på grund naturområdernes 

nuværende ringe 

tilstand, samt påvirkningen 

fra den eksisterende 

landbrugsdrift. 

Ved udledning af næringsrigt 

drænvand vil 

kvaliteten af søerne 

gradvist forringes. 

Uden pleje er der risiko 

for, at søerne gror helt til. 


Tabel 6: Lokalplanforslag vurderes på baggrund af konsekvenser og øvrige kommentarer. 

ALTER 

NATIV 

Lokalplanforslaget 

PARA- 

METER 

Natur 

(Arter og områder) 

Vand 

(Overfladevand) 

KONSEKVENS KOMMENTARER VURDERING 

Der er mulighed for 22 ha 

nye ekstensive græsareler 

på området i form 

af rough og eng. 

Derudover anlægges nye 

søer og eksisterende 

søer plejes. 

I anlægsfasen vil anlægsarbejdet 

medføre markante 

forstyrrelser af 

levevilkårne for spidssnudet 

frø og stor vandsalamander. 

I driftsfasen forventes forbedringerne 

af levevilkårene 

for de beskyttede 

arter at have positiv effekt. 

Vandkvaliteten forventes 

at blive forbedret i de 

eksisterende §3 søer 

efter anlæggelse af golfbanen. 

Det kan ikke forventes, at 

vandkvaliteten i de nye 

vandreservoirs vil få en 

kvalitet, der tilgodeser 

padder 

For at sikre, at bilag IV 

arterne beskyttes og 

deres levevilkår tilgodeses 

under etablering og 

drift af golfbanen, er der 

fremlagt en række afbødende 

og forbedrende 

tiltag som bør gennemføres. 

Næringsbelastningen begrænses 

i de nuværende 

søer. 

De nye vandservoirs opsamler 

og recirkulerer 

drænvand fra greens, 

teesteder og fairways. 

Alle former for dræn til de 

nuværende søer stoppes. 

Hvis de anførte foranstaltninger 

gennemføres, 

vurderes det at områdets 

økologiske funktion for 

spidssnudet frø og stor 

vandsalamander ikke 

påvirkes negativt. 

Det vurderes at omfanget 

og kvalitet af naturbestyttede 

arealer vil 

være stigende. 

Lokalplanforslaget vurderes 

generelt at være en 

forbedring for vandkvaliteten 

i de eksisterende 

§3 søer og vandløb. 


3.8 Konklusion og overvågning 

Der er gennemført en miljøvurdering af lokalplanforslag 138 fra Hørsholm Kommune. 

Miljørapporten belyser de punkter som er fastlagt i scopingen. Der kan konkluderes 

følgende i forhold til miljøvurdering af lokalplanforslaget og 0-alternativet: 

• 0-alternativet sikrer ikke naturen på lang sigt, da levevilkårene for spidssnudet 

frø og stor vandsalamander stadig forringes. 0-alternativet omfatter ikke 

plejeindgreb i de eksisterende søer. Det vil medføre at lokaliteternes funktion 

som ynglested for de beskyttede arter fortsat forringes. Vandkvaliteten vil 

være påvirket af drænvand fra de dyrkede arealer og der vil fortsat ske en 

eutrofiering af søerne. 

• Lokalplanforslaget vil sammen med de beskrevne foranstaltninger og 

ændringer som fremgår af miljørapporten, bidrage til at sikre områdets 

økologiske funktion for bilag IV arterne spidssnudet frø, stor vandsalamander 

og flere flagermus. Vandkvaliteten i de eksisterende §3 søer forventes at 

blive forbedret, mens de nye vandreservoirs ikke kan forventes at få en 

vandkvalitet, der tilgodeser de beskyttede arter. 

I det følgende resumeres de hensyn og afbødende tiltag, som er en forudsætning for 

miljøvurderingen. Myndigheden bør overveje hvilke juridiske virkemidler som bør 

anvendes, for at sikre implementering af de hensyn som fremgår af miljørapporten, fx gennem 

tilretninger af den endelige plan, tilføjelser til plejeplanen eller andre virkemidler. For 

uddybende forklaringer af de enkelte punkter henvises til miljørapportens tekst. 

Beskyttede arter 

Spidssnudet frø og stor vandsalamander forekommer indenfor området, men vandhullernes 

aktuelle værdi som ynglesteder for de to arter er ringe. Alle søer kan forbedres som 

ynglesteder. Følgende elementer bør sikres for at forbedre vilkårene og begrænse 

effekten af projektet på beskyttede padder: 

• De vigtigste levesteder for padderne i vand og på land bør defineres på forhånd, og 

indgreb i disse områder reguleres. 

• Der defineres en særlig beskyttelseszone på minimum 10 m fra højeste vandstand 

omkring de vandhuller hvor der yngler bilag IV padder. 

• Der gennemføres et naturplejeprojekt som omfatter alle de eksisterende søer. 

• Der etableres mindst 2 nye temporære søer til beskyttede padder, som ikke står i 

forbindelse med golfens dræn- og vandingssystem. Omkring de nye temporære 

søer defineres en særlig beskyttelseszone på minimum 10 m fra højeste vandstand. 

• Der opsættes midlertidige paddehegn de vigtigste steder for at forhindre padder i at 

vandre ind i områder, hvor der foregår jordarbejde. 

• Der opsættes midlertidige siltfences mellem naturområder og anlægsområder med 

jordkørsel for at forhindre tilførsel af materialer ved overfladeafstrømning, indtil 

græsset er groet til. 


• 

• 

• 

Veje og stier anlægges uden niveauspring i form af kantsten og lignende, så de ikke 

fungerer som barrierer. 

Drænbrønde med riste på fairway’en kan fungere som fælder for padderne. Dette 

undgås. 

Kælderskakter, lyskasser og lign. ved bygninger udformes så de ikke kan fungere 

som fælder for padder. 

• Gamle træer som kan være yngle- og rasteområder for flagermus bevares. 

Forekomst af sådanne træer bør kortlægges. 

Naturbeskyttede arealer 

Vandkvaliteten i de eksisterende søer forventes at blive forbedret. Det kan ikke forventes 

at de etablerede vandreservoirs vil få en kvalitet, der tilgodeser padder. Det anbefales at 

myndighederne sikrer følgende forhold for at begrænse effekten af projektet på de eksisterende 

§3 områder: 

• Dræningen af golfbanen, omkring bygningerne og mellem nye vandresservoirs skal 

etableres, så de hydrologiske forhold i eksisterende og nye vandhuller ikke påvirkes. 

• Fodring af ænder i alle søer skal ophøre. 

• Der gennemføres et naturplejeprojekt som omfatter alle de eksisterende søer med 

med det hovedformål, at forbedre ynglevilkårene for de beskyttede paddearter. 

• Alle former for tilførsel af dræn til eksisterende søer stoppes. 

• Baneregler skal sikre, at en golfbold, der lander i beskyttede søer, skal betragtes 

som tabt og ikke må opsamles. 

• For at begrænse forbruget af grundvand til vanding af golfbanen etableres 11 nye 

vandreservoirs . Disse må ikke tømmes i perioden 1. marts til 1. august. 

Overfladevand 

Udover de i plejeplanen nævnte tiltag, er der flere muligheder for at begrænse 

påvirkningen af overfladevandet. Det anbefales at myndighederne sikrer følgende forhold 

for at begrænse effekten af projektet bl.a. på de eksisterende §3 områder: 

• Der anvendes vækstmedie som indeholder 2% organisk materiale, der fastholder 

næringsstoffer og reducerer udvaskning af pesticider. 

• Jordbundsanalyser bør danne grundlag for gødskning af fairway, semirough og 

rough ved etableringen af disse, så overgødskning undgås. 

• Etablering af en minimum 10 meter sprøjtefri randzone (-målt fra højeste 

vandstand-) langs de søer, hvor der lever bilag IV arter, samt omkring nye 

temporære søer der anlægges til bilag IV arter. 

• Udledning af drænvand udføres, så der ikke erroderes eller aflejres materiale i 

vandløb og vandkvaliteten ikke påvirkes negativt. 


• Drænsystemet må ikke utilsigtet påvirke de eksisterende §3 områder. 

• Overfladedræning gennem riste skal undgås. 

• Drænvand fra både greens og teesteder ledes til de nye vandreservoirs, og 

genanvendes herfra til vanding. 

Overvågning 

Overvågning af planens miljøeffekt bør som minimum omfatte gennemgang af områdets 

vandhuller, for at klarlægge udbredelsen af spidssnudet frø og stor vandsalamander. Målet 

er at antallet af lokaliteter med disse to arter er stabilt eller stigende. 

Frekvens og indhold af overvågningen fastlægges af kommunen. Tilsvarende fastlægger 

kommunen en eventuel indsats, hvis overvågningen viser at bestandsudviklingen for bilag 

IV arterne ikke er gunstig. 


4. Referencer 

1/ COWI, 2006: Paddebesigtigelse på Slutterupgård, Hørsholm. Maj 2006. 

2/ COWI, 2009: Ansøgning om dispensation i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 

angående oprensning af alle (8 stk.) § 3-registrede vandhuller samt et § 3- registreret 

vandløb indenfor rammeområde 3.R3, Slutterupgård Golf i forbindelse med etableringen af 

golfbanen. Januar 2009. 

3/ Haslev & Kjærsgaard, 2009: Plejeplan for Slutterupgård Golfbane. (kort s. 10) 

4/ Markplan 2010, Henrik Fredsgaard Larsen, Agrovi – Videncenter for landbrug og 

erhverv, 2009. 

5/ Golfens Grønne Regnskaber, DGU: 

http://www.turfgrass.dk/Publikationer/Groenne_regnskaber.aspx. 

6/ Aftale mellem Dansk Golf Union (DGU), miljøministeren og Kommunernes 

Landsforening om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber, 2006. 

7/ ORGANIGREEN Effects of organic amendments and surfactants on hydrophobicity and 

fungicide leaching from aging golf greens, 2007, Trygve S. Aamlid, Bioforsk Øst – Landvik. 

8/ ”Pesticidforbrug på de danske golfbaner”, Dansk Golf Union, 1998 

9/ ”Undersøgelse af danske golfklubbers pesticidforbrug”, Dansk Golf Union, 2002. 


Bilag 1. Eksisterende vandhuller og bilag IV arter 

Bilag 1: Eksisterende vandhuller og bilag IV arter

Lokalplan 138

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?