MERE SKOV I VEJLE KOMMUNE

More documents

Recommendations

Info

12 Landskabsværdierne har været vurderet konkret i hvert eneste af de fremsendte ønsker, og det er sammenfattende vurderingen, at kommuneplantillægget i høj grad bidrager positivt til landskabsværdierne i Vejle Kommune, til gavn for hele befolkningen. Skovrejsning og produktion og økonomi Skovrejsning kan stort set kun fi nde sted på eksisterende landbrugsjord, hvorfor skovrejsningen principielt er med til at øge konkurrencen om jordressourcen. Det kan forringe landbrugets udviklingsmuligheder og være medvirkende årsag til, at prisen på landbrugsjord øges. Landbruget har derfor heller ikke nogen udpræget positiv holdning til ideen om mere omfattende skovrejsning. Landbruget i Vejle Kommune har dog udtrykt stor sympati for den fl eksible skovrejsningsplan, Vejle Kommune nu har iværksat, fordi den bygger på frivillighedsprincippet for så vidt angår den private skovrejsning. Staten har imidlertid af en lang række årsager, som ikke skal gentages her, opsat det nationale mål at fordoble skovarealet i Danmark i løbet af en „skovgeneration“ (80 – 100 år), hvilket vil sige, at ca. 22-24% af Danmark i år 2070 skal have karakter af skov. Dette mål er i øjeblikket langt fra nået, idet skovrejsningstempoet hidtil har været markant lavere end nødvendigt. Iværksættelsen af den ny, fl eksible skovrejsningsudpegning, som Vejle Kommune nu har iværksat, er netop begrundet dels med at søge tempoet øget, dels med at gøre det til en mere benyttet frivillig ordning. I de seneste år har træhuset vundet frem overalt. Det kan være med til at fremme interessen for skovbrug og forbedre skovens økonomi. Foto: Vejle Kommune Som situationen for dansk skovbrug er i dag, er det begrænset, hvor god en økonomi der er i produktion af træ. På det seneste er der tegn på, at denne situation bedrer sig i de kommende år, men måske kan iværksættelsen af kampagner for ændrede valg af materialer i forskellige situationer (husbyggeri, møbelindustri m.m.) yderligere påvirke efterspørgselen efter danskproduceret træ. Interessen for træhuse er vokset betydeligt i de senere år og Vejle Kommune satser på at spille en markant rolle for efterspørgselen efter træhuse. Imidlertid er der også andre måder at betragte økonomien i danske skove på. Der er andre indtægter forbundet med skovene end blot skovning af træ. Indtjening ved for eksempel jagtudlejning er åbenlys. Et felt, der så vidt vides ikke er undersøgt, er besparelser i opvarmningsudgifter, og her tænkes ikke blot på produktion af træfl is og brændsel. Det forekommer utvivlsomt, at større skove i vest-nordvestlige placeringer i forhold til byer vil kunne have en mærkbar effekt på omkostningerne på opvarmning af huse og øvrige bygninger. Nye energiformer som biobrændsler kan også i vid udstrækning inden længe tænkes at påvirke prisen på produkter fra skovene i gunstig retning. Det forekommer nærliggende, at der er behov for udredningsarbejde vedrørende nye indtægtsgivende produkter fra skovene. I de senere år er der i forbindelse med en række offentlige skovrejsningsprojekter gennemført undersøgelser, der godtgør, at priserne på private ejendomme i vid udstrækning påvirkes af deres afstand til skove. Disse undersøgelser har vist så markante prispåvirkninger (op til 25%), at kommunernes efterspørgsel efter jord til boligudstykninger op til skove i de senere år er steget markant, og at mere visionære kommuner i vid udstrækning er begyndt at vise stor interesse for at gennemføre kommunale skovrejsningsprojekter i samarbejde med staten. Skovenes økonomi og samfundsøkonomiske effekter beror derfor ikke blot på en klassisk betragtning af prisen på skovens direkte produkter. Der er tale om komplicerede mekanismer, som der er behov for at undersøge nøjere i de kommende år. Givet synes det dog at være, at skovrejsningen i Danmark ud over en række „blødere værdier“ faktisk også er „sund økonomi“. Sammenfattende er det vurderingen, at de nye skove, der realiseres med dette kommuneplantillæg, vil have positive effekter på samfundsøkonomien (højere priser på ejendomme, øgede jagt indtægter, mindre forurening m.m.). Konklusion At gennemføre en miljøvurdering om skovrejsning har den positive effekt, at der gennemføres en uddybende diskussion af plusser og minusser i relation til en lang række forhold, miljø, natur, landskab, velfærd m.v.
Herved bliver det muligt at uddrage en vurdering af den samlede samfundsmæssige effekt af at gennemføre den skovrejsning, der vil blive resultatet af nærværende tillæg til kommuneplanen. På baggrund af de forhold, der er diskuteret i ovenstående tematiske afsnit, kan det konkluderes, at de samlede samfundsmæssige effekter af skovrejsningen er helt overvejende positive. Det gælder i forhold til miljø, natur, landskab og velfærd og dermed i forhold til en lang række af de mål, som kommuneplanen for Vejle Kommune har opstillet. Samtidig er vi med miljøvurderingen opmærksomme på de mulige negative effekter af skovrejsningen. Disse vurderinger har som omtalt ligget til grund i de konkrete afvejninger af hvert eneste ønske. Overvejelser om det såkaldte 0-alternativ (det vil sige at undlade at gennemføre tillægget) kan i overensstemmelse med ovenstående kun føre til den vurdering, at undladelse af at gennemføre tillægget ikke blot vil indebære færre skove, ringere miljø, mindre natur og færre landskabsoplevelser, men også fl ere skove rejst uden forudgående offentlig vurdering, skove i højere grad baseret på nåletræ og uden de mange positive naturforbedrende tiltag, som er resultatet af den nuværende proces. Mere interessant er naturligvis diskussionen om fortsat offentlig styring af placeringen af de private skove ved forudgående planlagte udlæg af skovrejsningsområder i forhold til den mere fl eksible placering, som er resultatet af Vejle Kommunes koncept for privat skovrejsning. De sidste 15 års skovrejsning, som er resultatet af førnævnte styrede udpegning leverer i overvældende grad argumenter til fordel for Vejle Kommunes nye praksis. Kun de færreste lodsejere på landet har været tilfredse med den styrede placering af skovrejsningsområderne. De fl este skovrejsningsinteresserede lodsejere var ikke så heldige at komme til at ligge inden for de udpegede skovrejsningsområder. Landbruget markerede i store dele af landet utilfredshed med de tidligere udpegninger til trods for, at de fundamentalt blot gav berørte lodsejere et alternativ mere til dyrkning af jorden og en økonomisk støtte hertil. Mange af de udlagte områder er aldrig blevet genstand for skovrejsning, og de ønsker til skovrejsning, der har knyttet sig til de eksisterende skovrejsningsområder, er i dag forlængst realiserede. Endelig gav den tidligere skovrejsningsplanlægning i lige så høj grad anledning til at udpege omfattende områder, hvor skovrejsning var uønsket, hvorfor meget store områder, der potentielt godt kunne egne sig for en styret skovrejsning og hvor mange lodsejere kunne have en interesse for det, blev udelukket fra at anvende ordningen. Det samlede resultat af de første 15 års skovrejsning har været et meget lavt tempo i skovrejsningen og en del nye skove uden for skovrejsningsområderne, hvis kvalitet i mange tilfælde er tvivlsom. Såvel ud fra et snævert som et meget bredt miljømæssigt standpunkt er konklusionen på nærværende miljøvurdering derfor, at tillægget bidrager positivt til landets miljø og derfor kan anbefales. Overvågning af planen Der iværksættes ikke nogen specifi k overvågning af planens kumulative miljøeffekter, men en overvågning af realiseringen af de mange skovrejsningsønsker vil dels følge af behandlingen af de konkrete ansøgninger om offentlig støtte til skovrejsningsprojekterne, dels ske løbende i forbindelse med kommunernes miljø- og naturovervågning. Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk Træerne er plantet og nu skal de passes godt de næste 3-4 år, så har du snart din egen skov at være i. 13
Page 1 and 2: MERE SKOV I VEJLE KOMMUNE Forslag t
Page 3 and 4: Vejle Kommune har hermed fornøjels
Page 5 and 6: Den fl eksible skovrejsningsplanlæ
Page 7 and 8: Sammenfatning af kommuneplantillæg
Page 9 and 10: Miljøvurdering af forslag til komm
Page 11: Var solvognen blevet udsat for dybd
Page 15 and 16: skue langtidseffekterne af, hvad vi
Page 17 and 18: Private, som ønsker at plante skov
Page 19: BILAG 19
Page 23 and 24: Den fleksible Skovrejsning J. nr. 3
Page 53 and 54: Matrikel 1f, areal: 8,89 ha: en del
Page 55 and 56: Den østligste del af 1a berøres i
Page 63 and 64:
Den fleksible Skovrejsning J. nr. 3
Page 65:
Den fleksible Skovrejsning J. nr. 3
show all

MERE SKOV I VEJLE KOMMUNE

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?