MERE SKOV I VEJLE KOMMUNE

MERE SKOV I VEJLE KOMMUNE 

Forslag til 

tillæg til kommuneplanen for 

Vejle Kommune 

inklusive eksisterende kommuneplaner 

for de tidligere 

Give, Egtved, Jelling og Børkop Kommuner 

April 2008

2 

Indhold 

Forord ................................................................................................................................................................................... 3 

Oversigtskort ........................................................................................................................................................................ 4 

Mål og retningslinjer (uddrag af nugældende Landsplandirektiv for Vejle Amt) ....................................................................... 5 

Sammenfatning af kommuneplantillægget ............................................................................................................................ 7 

Miljøvurdering ....................................................................................................................................................................... 9 

Gode råd fra Vejle Kommune til kommende skovrejsere ........................................................................................................ 14 

Bilag: 

Vurdering af de indkomne ønsker ......................................................................................................................................... 21 

MERE SKOV I VEJLE KOMMUNE 

– forslag til kommuneplantillæg til kommuneplanerne for de tidligere kommuner: 

– Vejle Kommune, Tillæg 49 

– Jelling Kommune, Tillæg 7 

– Give Kommune, Tillæg 7 

– Egtved Kommune, Tillæg 9 

– Børkop Kommune, Tillæg 6 

– Tørring Uldum Kommune, Tillæg 25 

inklusive de eksisterende kommuneplaner for Give, Egtved, Jelling og Børkop Kommuner 

Februar 2008 

j.nr. 01.00.00-P15-36-07 

Planansvarlig: Vejle Kommunes Natur & Miljøforvaltning ved arkitekt Jess Ingo Jensen 

Jess Ingo Jensen kan kontaktes på telefon 76812403 eller på mail jeije@vejle.dk 

Layout: Kirsten Ottesen 

Fotos: Bert Wiklund/bwfoto.dk 

Kortmaterialet er fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen 

Vejle Kommune 

Skolegade 1 

7100 Vejle 

www.vejle.dk

Vejle Kommune har hermed fornøjelsen at offentliggøre forslag til tillæg om privat skovrejsning til Vejle 

Kommunes kommuneplan. 

Tillægget, som indeholder 39 nye udlæg af mindre skovrejsningsområder i tilknytning til private ejendomme 

i det åbne land på baggrund af henvendelser til Kommunen fra ejerne, er et resultat af en væsentlig 

fornyelse af skovrejsningsplanlægningen, som benævnes den fl eksible skovrejsningsplan. 

Interessen for den ny og mere fl eksible måde at arbejde med skovrejsningen, som Vejle Kommune som 

landets første kommune hermed præsenterer for offentligheden, er meget stor. 

Med tillægget optages 39 nye skovrejsningsområder i kommuneplanen i tillæg til de allerede eksisterende 

skovrejsningsområder. 

På baggrund af henvendelserne kan det konkluderes, at Vejle Kommune inden for de næste par år vil 

blive beriget med mellem 5 og 600 ha ny skov. 

I de beskrevne projekter er der primært tale om at rejse nye løvskove med et godt og varieret træartsvalg 

afstemt efter jordbund, vækstforhold, hensigter med skoven m.m. Disse nye løvskove vil blive meget 

væsentlige biotoper for vilde dyr, fugle og insekter, men naturligvis også til glæde for ejerne såvel som 

offentligheden i øvrigt. 

Samtidig kan det konstateres, at mange af de nye skovrejsningsprojekter ledsages af ideer om genskabelse 

af naturarealer, vådområder, skovenge, søer og nye vandløb. Det betyder, at vi får meget varierede 

naturskove, hvor skovbeplantning veksler med lysåbne naturarealer, med meget store randzoner og 

dermed mange forskellige muligheder for dyr og planter. 

I det forløbne år er klimadiskussionen blevet et emne, der optager mange. I den sammenhæng er det 

værd at understrege, at etableringen af mere end 500 ha. ny skov på sigt vil resultere i en binding af 

mellem 400.000-500.000 tons CO2. 

For Vejle Kommune er det også vigtigt her i 2008 med dette skovrejsningstillæg at give landets øvrige 

kommuner indsigt i arbejdet med den ny, fl eksible skovrejsningsplan. Fra en del henvendelser fra andre 

kommuner er vi klar over, at der er stor interesse for den fl eksible skovrejsningsplanlægning. 

Forslaget er nu offentliggjort frem til den 16. juni 2008, hvorefter Byrådet vil tage endelig stilling til forslaget. 

Vejle, april 2008 

Med venlig hilsen 

Leif Skov Niels Aagesen 

Borgmester Kommunaldirektør 

Forord 

3

4 

Oversigtskort 

Kortet viser eksisterende og nye skovrejsningsområder i Vejle Kommune 

Nye skovrejsningsområder 

Eksisterende skove 

Eksisterende skovrejsningsområder 

Skovtilplantning uønsket

Den fl eksible skovrejsningsplanlægning, som Vejle Kommune 

anvender i dette tillæg, sker inden for rammerne af det plangrundlag, 

som rummes i det eksisterende Landsplandirektiv for 

Vejle Amt. I det følgende bringes derfor uddrag af Landsplandirektivets 

tekst om skovrejsning. 

Mål 

Skovrejsningen skal intensiveres gennem en fl eksibel udpegning 

af skovrejsningsområderne. 

Den private skovrejsning skal understøttes, hvor der er 

konkret interesse for skovrejsning. 

Den offentlige skovrejsning skal understøtte beskyttelsen af 

strategisk vigtige, sårbare grundvandsressourcer, de bynære 

rekreative muligheder og strategisk vigtige økologiske 

korridorer. 

Mere skov i Vejle Kommune 

Redegørelse for målet 

Regionplanen skal efter planloven udpege områder for skovrejsning 

og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, og optage 

retningslinjer herfor. 

Sådanne områder har været udpeget siden 1989. 

Planarbejdet blev udløst af en beslutning i Folketinget i 1988 om 

aktivt at støtte etableringen af ny skov på landbrugsarealer. 

Det nationale mål er, at skovarealet skal forøges til det dobbelte 

i løbet af de næste ca. 80 år, så det samlede skovareal i landet 

udgør mellem 20 og 25%. 

Det må konstateres, at der i de forløbne år langt fra er etableret 

tilstrækkelig ny skov i regionen, hvis målet om en fordobling af 

skovarealet skal nås. 

At tempoet ikke har været højt nok skyldes ikke blot den hidtidige 

skovrejsningsplan, selv om der er opmærksomhed på, at 

der er forhold ved den hidtidige skovrejsningsplan, 

der har virket hæmmende for skovrejsningen. 

Dels har de eksisterende skovrejsningsområder nu været udpeget 

på de samme steder så længe, at de med et passende udtryk 

kan karakteriseres som „senile“. Ønsker om skovrejsning er 

Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk 

MÅL OG RETNINGSLINJER 

5

6 

realiseret og det er ikke umiddelbart indtrykket, at der vil blive 

rejst mere skov i de eksisterende områder. 

Dernæst har meget store dele af de områder, der kunne have 

private lodsejeres opmærksomhed for skovrejsning, hidtil været 

udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Også 

dette har hæmmet skovrejsningen. 

Endelig har de afsatte beløb til ordningen reelt betydet, at ønsker 

om skovrejsning uden for skovrejsningsområderne ikke har 

modtaget støtte. Også dette har utvivlsomt hæmmet skovrejsningen 

i et vist omfang. 

Undersøgelser har vist, at størsteparten af den private skovrejsning 

er sket uden for de udlagte områder, hvorfor de ikke har 

modtaget offentlig støtte. 

Ovenstående forhold indebærer, at skovrejsningsplanen til denne 

regionplanrevision har undergået væsentlige forandringer i henseende 

til udpegning af såvel skovrejsningsområder som områder, 

hvor skovtilplantning er uønsket. 

Målet med disse forandringer er overordnet at fremme skovrejsningen 

mest muligt og i videst muligt omfang udlægge skovrejsningsområder, 

hvor der er en konkret interesse i at rejse ny 

skov. 

Retningslinje - skovrejsning 

Skovrejsningsområder skal beskyttes mod arealanvendelser 

og anlæg, der kan virke hindrende for skovtilplantning. 

Der er på kort „Skovrejsning“ * udpeget skovrejsningsområder 

og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. 

* Jævnfør kortet på side 4 

Redegørelse til retningslinje 

Skovrejsningsområder 

Områder for skovrejsning er i denne plan for det første udpeget, 

hvor der hidtil har fundet en væsentlig offentlig skovrejsning 

sted, og hvor der stadig er interesse for at fortsætte skovrejsningen. 

Der er endvidere udpeget nye skovrejsningsområder, primært 

for offentlig skovrejsning, hvor offentlige myndigheder (statsskovvæsenet, 

kommuner m. fl .) har udtrykt behov og ønsker for 

skovrejsning, nær ved større byer, i sårbare drikkevandsområder 

samt til understøtning af vigtige natur- og landskabsinteresser. 

Endelig er der udpeget skovrejsningsområder, hvor der på nuværende 

tidspunkt er indgået ønske herom fra private for at realisere 

et ønske om skovrejsning. 

Omfanget af den nuværende udpegning er væsentlig mindre end 

i den eksisterende Regionplan 2001 – 13. Dette for at muliggøre 

en mere smidig fortløbende udpegning af nye skovrejsningsområder, 

når og hvor der opstår konkrete ønsker herom. 

Konkret fremsatte ønsker om udpegning af nye skovrejsningsområder 

vil fortløbende blive behandlet og eventuelt ved årlige 

tillæg optaget i skovrejsningsplanen. 

Skov-uønsket-områder 

Områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er tilsvarende i forhold 

til den gældende regionplan væsentligt formindsket. 

Dette dels ud fra den betragtning, at stillingtagen til spørgsmålet 

om skovrejsning eller ej snarere skal fi nde sted i forbindelse 

med den løbende revision af skovrejsningsområder, som følger 

af ovenstående, dels at den hidtidige udpegning var mere omfattende 

end hensigtsmæssig. 

Mange værdifulde landskaber kan godt rumme nye skove, uden 

at de væsentlige landskabsinteresser tilsidesættes. En afbalanceret 

skovrejsning kan tværtimod understøtte og forbedre det 

ønskede landskabsbillede. 

Områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er udpeget, hvor 

skovtilplantning vil være åbenlyst uforeneligt med bevarelsen af 

specifi kke landskabstræk, for eksempel større landskabsfredninger, 

lavbundsarealer i forbindelse med de store dalsystemer, 

Ved ådalen er det ikke tjenligt for oplevelsen af landskabet, hvis skoven 

breder sig ned i selve ådalens bund. Men skov på skrænter og ådalssider kan 

være med til at accentuere landskabsformen. 

og værdifulde udsigtslandskaber ved kyster og ådale, bevarelsen 

af en række specifi kke beskyttede naturtyper (heder og overdrev, 

moser, enge, strandenge m.m.) samt bevarelsen af særlige kulturhistoriske 

enheder som kirkeomgivelser, de nationale kulturarvsarealer 

m.m. 

Opmærksomheden henledes endvidere på, at hensynet til de 

højdebegrænsende indfl yvningsplaner omkring de offentlige 

fl yvepladser Billund Lufthavn og Kolding/Vamdrup Flyveplads 

skal respekteres. 

(uddrag fra landsplandirektiv slut) 

Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk

Sammenfatning af kommuneplantillægget 

Den lille skovbæks miljø og dyreliv beskyttes af de omgivende træer 

Vejle Kommune indledte arbejdet med nærværende kommuneplantillæg 

ved i perioden 1. juni til 31. juli 2007 at invitere primært 

private lodsejere til at fremsende eventuelle ønsker til udpegning 

af skovrejsningsområder med udgangspunkt i deres egne ejendomme. 

I løbet af debatfasen fremkom ikke mindre end 41 forslag til nye 

private skove. 

De mange henvendelser har resulteret i et samlet nyudlæg af 

nye skovrejsningsområder på i alt 1.530 ha, af hvilke der skønnes 

at være aktuelle skovrejsningsønsker på hen ved 550 ha, 

som rejses i år eller næste år. 

Individuelle vurderinger 

Efter modtagelsen af ønskerne har Vejle Kommune vurderet hver 

eneste henvendelse konkret og holdt ønsket op mod de interesser 

i det åbne land, som kunne være til hinder for en realisering 

af ønsket. 

Karakteren af ønskerne 

Ser man på ejendommenes størrelse er der for det meste tale 

om mindre landbrugsejendomme. 

Af samme grund er der også i helt overvejende grad tale om 

etablering af mindre skove. Mange af de aktuelle skovplaner 

omfatter kun 10-20 ha. Hvis man betragter planerne med traditionelle 

produktionsbriller, er det klart, at de nye skove kun vil 

have begrænset produktionsmæssig værdi. 

Det er også ganske åbenbart helt andre motiver, der ligger bag 

så godt som alle ønskerne. 

Typisk anføres det, at man ønsker at anlægge skoven ud fra 

oplevelsesmæssige motiver, landskabsæstetiske motiver eller 

ud fra en naturforbedrende tankegang, evt. suppleret af jagtlige 

motiver. 

Der er med andre ord i helt overvejende grad tale om etablering 

af lystskove, hvilket var venteligt. 


SAMMENFATNING AF KOMMUNEPLANTILLÆGGET 

7

8 

Høj kvalitet og mange naturforbedringer 

Af de mange indsendte ønsker, som er suppleret af en mere eller 

mindre udførlig plan for tilplantningen af ejendommen, er der 

rigtig gode forhold, der springer i øjnene. 

For det første er der så godt som udelukkende tale om etablering 

af løvskove, og som regel med et sammensat træartsvalg tilpasset 

formål, jordbund og øvrige vækstvilkår. 

For det andet etableres de nye skove med stor respekt for særlige 

landskabelige og naturgivne forhold. For eksempel etableres 

i mange projekter lysåbne skovenge, egentlige naturarealer lades 

urørte, og potentielle våde landskaber respekteres. 

For det tredje indeholder næsten alle gennemarbejdede skovplaner 

mange naturforbedrende tiltag, som nye søer, retablering af 

åbne vandløb, hvor de i dag er rørlagte, græsningsarealer m.m. 

Sammenfattende kan det konstateres, at Vejle Kommune i de 

kommende år ikke blot beriges med en lang række nye, mindre 

skove, der i sig selv repræsenterer meget værdifulde skovbioto- 

Genskabelse af tidligere vandløb og åbne arealer i den ny skov åbner for helt nye oplevelser –for mennesker som for dyr 

per i det åbne land, men samtidig får en række meget sammensatte 

og varierede naturbiotoper, der vil være særdeles 

værdifulde for den vilde fl ora og fauna, og som i øvrigt vil give 

såvel ejere som øvrige brugere af skovene meget værdifulde 

rekreative oplevelser. 

Vejle Kommune vurderer, at det er af afgørende betydning i 

denne sammenhæng, at ejendommene udpeges som skovrejsningsområder 

og hermed prioriteres højt i skovrejsningsordningens 

støttetildeling, idet alle erfaringer hidtil ellers peger på, at 

nye, private skove rejst uden for de eksisterende, udpegede 

skovrejsningsområder har klart ringere naturindhold og i øvrigt i 

vid udstrækning alene består af nåletræer. 

Det er naturligvis Vejle Kommunes håb, at de positive erfaringer 

med den fl eksible områdeudpegning giver anledning til mange, 

nye skove, og at landets øvrige kommuner vil arbejde ud fra de 

positive erfaringer, Vejle Kommune her har fået. 


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg 

Vejle Kommune har i medfør af Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om 

miljøvurdering af planer og programmer foretaget en vurdering 

af kommuneplantillæggets betydning for miljøet („det brede 

miljøbegreb“). 

Det er Kommunens vurdering, at planforslagets mulige betydning 

for miljøet indebærer, at der skal foretages en miljøvurdering af 

planforslaget. 

Det er Kommunens vurdering, at det er relevant at behandle 

planforslagets betydning for 

- miljøet, 

- naturen, 

- landskabet, 

- kulturmiljøet, 

- befolkningens velfærd 

- produktion og økonomi 

Vores energiforbrug påvirker atmosfæren. Skovrejsning binder CO2 og er 

således et vigtigt redskab i kampen for at hindre temperaturstigning på jorden. 

Skovrejsning og miljøet 

Skovrejsningens effekter på miljøet (luft, vand og jord) er helt 

entydigt positive. Skoven binder og omdanner kuldioxid, en 

problematisk drivhusgas, og producerer ilt. 

I det aktuelle tillæg, som kan resultere i ca. 550 ha ny skov i løbet 

af de nærmeste år, kan det bregnes, at CO2-bindingen vil være i 

størrelsesordenen 3 til 500.000 tons permanent bundet CO2 i de 

nye skove. Størrelsen af tallet er afhængigt af en række faktorer, 

som kan variere fra skov til skov. Men at skovrejsningen hermed 

bidrager meget positivt til Vejle Kommunes indsats for at reducere 

emissionen af drivhusgasser er ubetvivleligt. 

Skoven har en vinddæmpende effekt, som dels kan dæmpe 

svingninger i lokalklimaet, dels kan betyde mindskelse af forbrug 

af energi til opvarmning i forbindelse med bebyggelse og byer. 

Skoven stabiliserer således klimaet, bremser jordfygning og 

uheldig udtørring af jord. 


Det er påvist, at der i de første år efter skovrejsning på tidligere 

landbrugsjord kan være en betydelig udvaskning af kvæstofforbindelser 

til grundvandet, men denne udvaskning stabiliseres 

efter få år og reduceres herefter over årene til et minimum, 

hvorfor skovrejsning er en velegnet arealanvendelse i forbindelse 

med særlige bestræbelser for beskyttelse af grundvand mod 

udvaskning af nitrat og pesticider. 

Kommunen anbefaler i øvrigt, at etableringen af ny skov sker 

uden anvendelse af pesticider, netop af bekymring for grundvandet 

under skoven. 

Sammenfattende er det vurderingen, at tillægget medvirker til at 

forbedre miljøet i fl ere henseender. 

Skovrejsning og naturen 

Hvor skovrejsning fi nder sted på tidligere dyrket landbrugsjord 

kan skoven siges at have en entydig positiv effekt på naturen. 

Skoven skaber et stabilt, modent økosystem, hvor en meget stor 

artsrigdom efterhånden kan udvikle sig. Skovens miljøstabiliserende 

effekt indvirker positivt på sårbare arters overlevelsesmuligheder. 

Når skovrejsningen, som den fi nder sted i næsten alle de tilfælde, 

der behandles i dette kommuneplantillæg, kombineres med 

etablering af nye søer, vandløb, vådområder, skovenge og 

mange meter bryn, har skovrejsningen en overordentlig positiv 

indfl ydelse på naturens plante- og dyreliv. 

På mange af de vurderede ejendomme forefi ndes der værdifulde 

naturarealer (enge, moser, søer, hede m.m.). Sådanne arealer 

må ikke indgå i tilplantningen og i alle tilfælde har Kommunen 

opfordret ejerne til at holde en passende afstand til naturområdet. 

Vejle Kommune har i forbindelse med den konkrete vurdering af 

hvert ønske specifi kt vurderet, om der forekommer arter omfattet 

af Habitatdirektivets bilag IV inden for de nyudlagte skovrejsningsområder. 

På baggrund af de eksisterende data for disse 

arter er det kommunens vurdering, at der ikke med dette tillæg 

rejses skov, der kan udløse forringede levevilkår for disse arter. 

Hvor sådanne arter forekommer i tilknytning til de nye skovrejsningsområder 

er der taget specifi kke hensyn til arternes levevilkår. 

Kommunen har tilsvarende vurderet, at der ikke med de nye 

skovrejsningsområder forekommer situationer, hvor skovrejsningen 

får negative konsekvenser for arter, der indgår i grundlaget 

for udpegningen af Natura 2000 områder. 

Sammenfattende er det vurderingen, at skovrejsningen producerer 

et bedre, mangfoldigere og mere stabilt naturindhold i det 

åbne land. 

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG 

9

10 

De nye skove giver os alle nye oplevelser i naturen 

Skovrejsning og landskabet 

Skovrejsning har i forhold til de landskabelige værdier såvel positive 

som negative effekter. 

Hvor nye skove rejser sig i ellers skovfattige områder kan de ny 

skove være med til at berige landskabsoplevelsen. 

Nye positive effekter af skovrejsningen begrænser sig ikke alene 

til de åbne, monotone landskaber. Også i kuperede landskaber 

og i tilknytning til ådals- og fjordlandskaber, som Vejle Kommune 

besidder særdeles værdifulde eksempler på, kan skove placeret 

med omtanke på dal- og fjordsidens skrænter være med til at 

forstærke oplevelsen af dal og fjord. Det kan eksemplifi ceres 

med oplevelsen af Vejle ådal, hvor skove på siderne veksler med 

overdrev, eller ved Vejle Fjord, hvor skove som Munkebjergskoven, 

Staksrode Skov netop forøger skønheden ved fjordlandskabet. 

Omvendt kan skove placeret uden omtanke for landskab og udsigt 

også betyde ødelæggelse af bestemte værdier ved landskabsoplevelsen. 

Skove i ådalenes bund, eller totalt tætsluttende 

skove på ådalenes sider kan lukke landskabet inde og hæmme 

oplevelsen af ådalen. 

Det er forhold, der er stor opmærksomhed på i forbindelse med 

bedømmelse af de konkrete skovrejsningsønsker. 

Udpegningen af landskaber med stor klassisk æstetisk værdi, i 

regionplanen kaldet „særligt værdifulde landskaber“, medfører 

ikke længere i sig selv, at skovrejsning i sådanne områder vurderes 

som uønsket. Skovrejsning i sådanne områder kan i mindre 

omfang være uden væsentlig indfl ydelse på oplevelsen af landskabet, 

og kan i nogle tilfælde være direkte befordrende for oplevelsen 

af landskabet. 

Tilsvarende er der også i fl ere tilfælde i det foreliggende materiale 

anbefalet en skovrejsning inden for for eksempel sø- og 

åbeskyttelseslinjen, idet der i hvert enkelt tilfælde ligger en nøje 

vurdering bag anbefalingen. Der er i alle sådanne tilfælde gjort 

opmærksom på, at tilplantning først kan fi nde sted efter dispensation 

fra bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven. 


Det er sammenfattende vurderingen, at de nye skove, som bliver 

resultatet af dette kommuneplantillæg, er til gavn for landskabsværdierne. 

Skovrejsning og kulturmiljøet 

Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i Vejle Kommune hviler på 

en nyligt gennemført vurdering. 

I nogle tilfælde kan kulturværdierne være sårbare over for skovrejsning. 

Det kan være i sådanne tilfælde, hvor det drejer sig om 

at beskytte en given synlig kultursammenhæng. I de fl este tilfælde 

er det vurderet, at de aktuelle planer for skovrejsning er så 

begrænsede, at der ikke ses at være en konfl ikt. 

I nogle tilfælde drejer det sig om sårbarhed af arkæologisk karakter, 

hvor beskyttelseshensynet enten drejer sig om at bevare 

synet af gravhøje eller andre fortidsminder i det åbne land, eller 

hensynet retter sig mod en eventuel ødelæggelse af arkæologiske 

værdier i forbindelse med selve tilplantningen (dyb jordbehandling 

ved grubning, reolpløjning eller lignende). I de fl este 

tilfælde er ønsker, der strider mod disse hensyn, ikke imødekommet. 

I et enkelt tilfælde har dette hensyn resulteret i en afvisning 

af et ønske om skovrejsning med henvisning til at få de 

arkæologiske værdier vurderet nærmere. 

Kontrasten mellem skovens lukkede rum og det åbne landskab er en del af 

den typiske landskabsoplevelse i Danmark 


Var solvognen blevet udsat for dybdegrubning er det mere end tvivlsomt om 

en rekonstruktion havde været mulig. 

Helt generelt anbefaler Kommunen, at der af hensyn til beskyttelsen 

af arkæologiske værdier i jorden ikke benyttes jordbearbejdning, 

som kan ødelægge disse værdier. 

I visse situationer kan skovrejsning også betragtes positivt i forhold 

til kulturværdierne i det åbne land, idet skovrejsning kan 

være med til atter at etablere et tidligere kulturbillede, („rydningslandskabet“ 

eller „tilgroningslandskabet“, „urskovslandskabet“). 

Sammenfattende er det vurderingen, at der i kommuneplantillægget 

er tillagt de kulturhistoriske værdier en stor vægt i afvejningen. 

Kommuneplantillægget vurderes derfor ikke at være i 

konfl ikt med kulturmiljøinteresserne. 

Skovrejsning og velfærd 

Et væsentligt element i befolkningens velfærd er muligheden for 

at kunne få adgang til oplevelser i det åbne land (kulturhistorie, 

landskab, natur, rekreation). Sammen med strandene er skovene 

de mest besøgte landskabs- og naturelementer, vi har i Danmark. 

Af samme grund er der med bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven 

givet offentligheden en relativt vidtgående ret til adgang og ophold 

i landets skove, også de privatejede. 

Skovrejsning i det åbne land vil udbygge de muligheder for adgang 

og ophold, som befolkningens velfærd kan nyde godt af. 

Det er klart, at mange af de skove, der er vist interesse for at 

rejse i sammenhæng med dette kommuneplantillæg, primært er 

en fordel for de pågældende lodsejere. Men dels er der indtil 

fl ere eksempler på, at også private skovejere giver andre skovgæster 

adgang til deres skov ud over, hvad Naturbeskyttelsesloven 

åbner mulighed for, dels er der en klar forventning om, at skovrejsning 

på én ejendom ofte vil give anledning til skovrejsning på 

nabo- eller nærtliggende ejendomme. Efterhånden vil der derfor 

Foto: John Lee, Nationalmuseet 

mange steder opstå større skove, hvortil der er givet offentligheden 

adgang. Mange af de ny skove opføres endelig i fysisk tilknytning 

til eksisterende skove, hvorfor de ny skove automatisk 

også vil blive omfattet af bestemmelserne om offentlighedens 

adgang til skovene. 

Også oplevelsen af skovene og de sammensatte landskaber, 

hvor skov og mark veksler, og af de dyr og fugle, der er knyttet 

til skovene, er naturligvis til glæde og gavn for befolkningen. 

Som vi har været inde på under afsnittet „Skovrejsning og landskab“ 

skal man også være opmærksom på, om skovrejsning et 

sted med markante, offentligt tilgængelige udsigtslandskaber 

kan forringe oplevelsen af landskabet. I sådanne tilfælde kan det 

være nødvendigt at afvise et ønske om skovrejsning. 

På tur i den blot 7 år gamle skov. Der går ikke mange år efter plantning og 

god pasning før træerne har nået en højde, der giver en fornemmelse af 

”skovtur”. 


11

12 

Landskabsværdierne har været vurderet konkret i hvert eneste 

af de fremsendte ønsker, og det er sammenfattende vurderingen, 

at kommuneplantillægget i høj grad bidrager positivt til landskabsværdierne 

i Vejle Kommune, til gavn for hele befolkningen. 

Skovrejsning og produktion og økonomi 

Skovrejsning kan stort set kun fi nde sted på eksisterende landbrugsjord, 

hvorfor skovrejsningen principielt er med til at øge 

konkurrencen om jordressourcen. Det kan forringe landbrugets 

udviklingsmuligheder og være medvirkende årsag til, at prisen 

på landbrugsjord øges. 

Landbruget har derfor heller ikke nogen udpræget positiv holdning 

til ideen om mere omfattende skovrejsning. 

Landbruget i Vejle Kommune har dog udtrykt stor sympati for 

den fl eksible skovrejsningsplan, Vejle Kommune nu har iværksat, 

fordi den bygger på frivillighedsprincippet for så vidt angår den 

private skovrejsning. 

Staten har imidlertid af en lang række årsager, som ikke skal 

gentages her, opsat det nationale mål at fordoble skovarealet i 

Danmark i løbet af en „skovgeneration“ (80 – 100 år), hvilket vil 

sige, at ca. 22-24% af Danmark i år 2070 skal have karakter af 

skov. Dette mål er i øjeblikket langt fra nået, idet skovrejsningstempoet 

hidtil har været markant lavere end nødvendigt. 

Iværksættelsen af den ny, fl eksible skovrejsningsudpegning, 

som Vejle Kommune nu har iværksat, er netop begrundet dels 

med at søge tempoet øget, dels med at gøre det til en mere benyttet 

frivillig ordning. 

I de seneste år har træhuset vundet frem overalt. Det kan være med til at 

fremme interessen for skovbrug og forbedre skovens økonomi. 

Foto: Vejle Kommune 

Som situationen for dansk skovbrug er i dag, er det begrænset, 

hvor god en økonomi der er i produktion af træ. 

På det seneste er der tegn på, at denne situation bedrer sig i de 

kommende år, men måske kan iværksættelsen af kampagner for 

ændrede valg af materialer i forskellige situationer (husbyggeri, 

møbelindustri m.m.) yderligere påvirke efterspørgselen efter 

danskproduceret træ. Interessen for træhuse er vokset betydeligt 

i de senere år og Vejle Kommune satser på at spille en markant 

rolle for efterspørgselen efter træhuse. 

Imidlertid er der også andre måder at betragte økonomien i 

danske skove på. Der er andre indtægter forbundet med skovene 

end blot skovning af træ. Indtjening ved for eksempel jagtudlejning 

er åbenlys. 

Et felt, der så vidt vides ikke er undersøgt, er besparelser i opvarmningsudgifter, 

og her tænkes ikke blot på produktion af 

træfl is og brændsel. Det forekommer utvivlsomt, at større skove 

i vest-nordvestlige placeringer i forhold til byer vil kunne have en 

mærkbar effekt på omkostningerne på opvarmning af huse og 

øvrige bygninger. 

Nye energiformer som biobrændsler kan også i vid udstrækning 

inden længe tænkes at påvirke prisen på produkter fra skovene i 

gunstig retning. 

Det forekommer nærliggende, at der er behov for udredningsarbejde 

vedrørende nye indtægtsgivende produkter fra skovene. 

I de senere år er der i forbindelse med en række offentlige skovrejsningsprojekter 

gennemført undersøgelser, der godtgør, at 

priserne på private ejendomme i vid udstrækning påvirkes af 

deres afstand til skove. Disse undersøgelser har vist så markante 

prispåvirkninger (op til 25%), at kommunernes efterspørgsel 

efter jord til boligudstykninger op til skove i de senere år er 

steget markant, og at mere visionære kommuner i vid udstrækning 

er begyndt at vise stor interesse for at gennemføre kommunale 

skovrejsningsprojekter i samarbejde med staten. 

Skovenes økonomi og samfundsøkonomiske effekter beror derfor 

ikke blot på en klassisk betragtning af prisen på skovens direkte 

produkter. Der er tale om komplicerede mekanismer, som 

der er behov for at undersøge nøjere i de kommende år. Givet 

synes det dog at være, at skovrejsningen i Danmark ud over en 

række „blødere værdier“ faktisk også er „sund økonomi“. 

Sammenfattende er det vurderingen, at de nye skove, der realiseres 

med dette kommuneplantillæg, vil have positive effekter 

på samfundsøkonomien (højere priser på ejendomme, øgede 

jagt indtægter, mindre forurening m.m.). 

Konklusion 

At gennemføre en miljøvurdering om skovrejsning har den positive 

effekt, at der gennemføres en uddybende diskussion af 

plusser og minusser i relation til en lang række forhold, miljø, 

natur, landskab, velfærd m.v.

Herved bliver det muligt at uddrage en vurdering af den samlede 

samfundsmæssige effekt af at gennemføre den skovrejsning, 

der vil blive resultatet af nærværende tillæg til kommuneplanen. 

På baggrund af de forhold, der er diskuteret i ovenstående tematiske 

afsnit, kan det konkluderes, at de samlede samfundsmæssige 

effekter af skovrejsningen er helt overvejende positive. Det 

gælder i forhold til miljø, natur, landskab og velfærd og dermed i 

forhold til en lang række af de mål, som kommuneplanen for 

Vejle Kommune har opstillet. 

Samtidig er vi med miljøvurderingen opmærksomme på de mulige 

negative effekter af skovrejsningen. Disse vurderinger har 

som omtalt ligget til grund i de konkrete afvejninger af hvert 

eneste ønske. 

Overvejelser om det såkaldte 0-alternativ (det vil sige at undlade 

at gennemføre tillægget) kan i overensstemmelse med ovenstående 

kun føre til den vurdering, at undladelse af at gennemføre 

tillægget ikke blot vil indebære færre skove, ringere miljø, mindre 

natur og færre landskabsoplevelser, men også fl ere skove rejst 

uden forudgående offentlig vurdering, skove i højere grad baseret 

på nåletræ og uden de mange positive naturforbedrende tiltag, 

som er resultatet af den nuværende proces. 

Mere interessant er naturligvis diskussionen om fortsat offentlig 

styring af placeringen af de private skove ved forudgående 

planlagte udlæg af skovrejsningsområder i forhold til den mere 

fl eksible placering, som er resultatet af Vejle Kommunes koncept 

for privat skovrejsning. 

De sidste 15 års skovrejsning, som er resultatet af førnævnte 

styrede udpegning leverer i overvældende grad argumenter til 

fordel for Vejle Kommunes nye praksis. Kun de færreste lodsejere 

på landet har været tilfredse med den styrede placering af 

skovrejsningsområderne. 

De fl este skovrejsningsinteresserede lodsejere var ikke så heldige 

at komme til at ligge inden for de udpegede skovrejsningsområder. 

Landbruget markerede i store dele af landet utilfredshed 

med de tidligere udpegninger til trods for, at de fundamentalt 

blot gav berørte lodsejere et alternativ mere til dyrkning af jorden 

og en økonomisk støtte hertil. Mange af de udlagte områder er 

aldrig blevet genstand for skovrejsning, og de ønsker til skovrejsning, 

der har knyttet sig til de eksisterende skovrejsningsområder, 

er i dag forlængst realiserede. 

Endelig gav den tidligere skovrejsningsplanlægning i lige så høj 

grad anledning til at udpege omfattende områder, hvor skovrejsning 

var uønsket, hvorfor meget store områder, der potentielt 

godt kunne egne sig for en styret skovrejsning og hvor mange 

lodsejere kunne have en interesse for det, blev udelukket fra at 

anvende ordningen. Det samlede resultat af de første 15 års 

skovrejsning har været et meget lavt tempo i skovrejsningen og 

en del nye skove uden for skovrejsningsområderne, hvis kvalitet 

i mange tilfælde er tvivlsom. 

Såvel ud fra et snævert som et meget bredt miljømæssigt standpunkt 

er konklusionen på nærværende miljøvurdering derfor, at 

tillægget bidrager positivt til landets miljø og derfor kan anbefales. 

Overvågning af planen 

Der iværksættes ikke nogen specifi k overvågning af planens 

kumulative miljøeffekter, men en overvågning af realiseringen af 

de mange skovrejsningsønsker vil dels følge af behandlingen af 

de konkrete ansøgninger om offentlig støtte til skovrejsningsprojekterne, 

dels ske løbende i forbindelse med kommunernes 

miljø- og naturovervågning. 


Træerne er plantet og nu skal de 

passes godt de næste 3-4 år, så 

har du snart din egen skov at 

være i. 

13

GODE RÅD FRA VEJLE KOMMUNE TIL KOMMENDE SKOVREJSERE 

14 

Gode råd til de kommende skovrejsere 

Vejle Kommune ser gerne, at resultatet af skovrejsningen på de 

forskellige ejendomme ikke blot bliver nye skove, men også at 

etableringen af de nye skove ikke medfører utilsigtede forringelser/ødelæggelser 

og at der opnås så mange sidegevinster i forbindelse 

med skovrejsningen som muligt. 

Skovrejsningen i Vejle Kommune skal være et bidrag til større 

bæredygtighed. 

I det følgende giver kommunen derfor nogle råd til de kommende 

skovrejsere. 

Det skal understreges, at der i det følgende er tale om råd og 

ikke nærmere lovhjemlede krav. De krav, der er udtrykkelige i 

forhold til given lovgivning, for eksempel naturbeskyttelsesloven, 

skal naturligvis i hvert enkelt tilfælde følges. 

1. Beskyt vores kulturarv 

- undgå dyb jordbearbejdning 

Overalt i Danmarks jord ligger der spor efter vores historie. I 

nogle tilfælde er vi på forhånd klar over, at jorden er rig på 

skjulte fortidsminder, og så kan området være udpeget som 

kulturmiljøområde i landsplandirektivet. I andre tilfælde ved vi 

det ikke. Med andre ord: det, at et område ikke er udpeget som 

kulturmiljøområde, kan ikke tages som udtryk for, at jorden ikke 

gemmer på kulturværdier. 

Skjulte fortidsminder kan være alt fra hele landsbyer, overpløjede 

gravhøje og gravpladser til mere enkeltstående fund af værdifulde 

offergaver og skjulte skatte. Vejle Kommunes opfordring 

om at undlade at benytte dyb jordbearbejdning for ud for plantning 

af skov gælder derfor alle steder. 

Ved dyb jordbearbejdning menes for eksempel grubning, reolpløjning 

eller andre jordbearbejdninger, hvorved man kommer 

længere ned end hidtidig pløjning. 

Undlader du at anvende disse kulturødelæggende metoder, får 

du ekstra støtte til plantningen, 3.000 kr. pr. hektar, jævnfør 

vejledningen. 

Såfremt dyb jordbearbejdning må anses for nødvendig, for eksempel 

for at bryde et konstateret lag af al, så anbefaler kommunen, 

at arealet inden undersøges grundigt for skjulte forhistoriske 

levn. Det gøres ved at rette henvendelse til Vejle 

kulturhistoriske museum. 

2. Beskyt vores grundvand 

- undgå brug af pesticider i anlæg og drift 

Vi skal have opmærksomhed på vores grundvand og derfor skal 

vi undlade at gøre brug af pesticider (sprøjtemidler) i størst muligt 

omfang. Ved anlæg af nye skove er brug af pesticider ikke nødvendig. 

De nye planter kan renholdes for ukrudt ved mekanisk 

rensning i stedet. Vejle Kommune opfordrer derfor til, at pesticiderne 

undgås ved anlæg af nye skove. 

Særligt vigtigt er det naturligvis, hvis arealet ligger inden for 

område med særlige drikkevandsinteresser eller område med 

drikkevandsinteresser, for i disse områder kan forurening risikere 

at ramme en hel bys befolkning. 

Men også uden for disse områder ligger der jo beboelser med 

egen vandindvinding fra brønd eller boring, måske endda din 

egen. 

Når du undlader at anvende pesticider, får du ekstra støtte til 

plantningen, 3.000 kr. pr. hektar, jævnfør vejledningen. 

Undlader du at anvende såvel dyb jordbearbejdning som pesticider 

bliver tilskuddet forhøjet til 9.000 kr. pr. hektar. 

3. Beskyt vores natur 

- undgå egnsfremmede træarter 

Vores natur forandrer sig altid, og mange dyr og fugle og planter 

forsvinder fra landet og andre og nye arter indvandrer og det er 

en del af naturens måde at opføre sig på. 

Men vi mennesker skal passe på med at gribe ind i denne naturlige 

ind- og udvandring. Derfor skal vi ikke i de nye skove plante 

træer og buske, der ikke hører hjemme i den danske natur. Dels 

ser det måske lige lovlig kunstigt ud, dels kan vi ofte ikke over- 

Så fi n og intakt kan fortidsminderne faktisk sidde i jorden, lige under pløjelaget. 

Men hvis der grubbes eller reolpløjes lige inden skovplantning, kan det 

hurtigt ødelægge alle kultursporene. 

Foto: Vejle Museum

skue langtidseffekterne af, hvad vi gør. Nogle træer og planter 

breder sig ukontrollabelt og begrænser naturligt hjemmehørende 

arters udbredelse. Også som ammetræer bør du anvende hjemmehørende 

arter, for det er jo ikke givet, at du får fjernet ammetræerne. 

Ved at plante de hjemmehørende træer gavner vi samtidigt de 

mange arter af insekter, planter, dyr og fugle, som har tilpasset 

sig netop disse arter og træer. 

Gyvel er et godt eksempel på en fremmed plante, der stortrives i Danmark. 

Den breder sig hurtigt på alle jorder, der blotlægges. 

Vi anbefaler endvidere, at du er opmærksom på ikke at anvende 

rodskydende træarter, når du planter tæt på vigtige lysåbne 

arealer som overdrev, hede. Undlad sådanne steder at anvende 

træer som pil, birk, ahorn, asp. 

Planter du tæt på lavtliggende, fugtige arealer anbefaler vi brugen 

af træer, der naturligt foretrækker sådanne steder, som rødel 

og ask. 

Rådfør dig med folk inden for skovbranchen, der kan rådgive dig 

med hensyn til rette træ på rette sted. 


4. Gør din natur bedre 

- arbejd med vandets kredsløb 

Mange af de forslag, der er indsendt til Kommunen, indeholder 

ud over det at plante ny skov også forslag til at bevare og forbedre 

den eksisterende natur, f. eks. ved at udvide engarealer 

eller grave nye søer. Det er rigtig gode og fornuftige ideer og 

planer. Mange af forslagene kan imidlertid ved små justeringer 

gøres endnu bedre, så projekterne samtidig bidrager til et bedre 

Fjern drænrørene og lad vandet samle sig. Lidt efter lidt danner der sig våde 

pletter og til sidst indvandrer de karakteristiske moseplanter. En fi n variation 

i den nye skov 

vandmiljø. Det gælder f. eks. bedre livsvilkår for fi sk og smådyr i 

vandløbene ved at forbedre vandløbenes fysiske tilstand, og 

udvaskning af okker til vandløbene og næringsstoffer (nitrat og 

fosfor) til søer og til havet ved at nedlægge afvandingen af lave 

arealer og hæve grundvandsstanden. 

De mest oplagte virkemidler er 

Rørlagte vandløb åbnes, så de får et frit, åbent løb. 

Udlæg gydegrus og store sten i vandløbene. Så bliver der 

gydepladser for fi sk og varierede strømforhold. Hvis vandløbet 

er bredt, kan vandløbet indsnævres ved at udlægge sten og 

kraftig grus. Så bliver strømforholdene, og vandløbets selvrensende 

effekt større. 

Fjern dræn på lave arealer, så grundvandsstanden hæves. 

Foto: Biopix, N. Sloth 

15

16 

Så opstår der mange gange små lavvandede søer, der er gode 

for frøer og tudser. Samtidig opnås en denitrifi kation af kvælstof 

i en naturlig proces, og de søer og havområder vandet 

løber til belastes med færre næringsstoffer. Hvis der skal 

graves nye søer, bliver omkostningerne til at grave mindre, 

idet der ikke skal graves så store mængder, og samtidig bliver 

ændringen af landskabet ikke så voldsom. 

Stop afvandingen af moser, så vandstanden i moserne hæves, 

og de naturlige dannelsesprocesser i mosen går i gang 

igen. Tilgroningen i mosen vil ændre sig, og i nogle af de mest 

våde områder vil trævæksten gå ud, og der vil opstå lysåbne 

moseområder. 

Hæv vandløbsbunden, hvor vandløbet løber gennem enge. 

Det kan gøres ved – i intervaller - at udlægge grus i bunden af 

vandløbet. Så vil engene blive oversvømmet i vinterhalvåret 

og ved kraftig nedbør. 

I nogle tilfælde vil det være muligt, at fi nansiere tiltagene gennem 

Fødevareministeriets tilskudsordning efter Vandmiljøplan 

III. Se mere herom på www.dffe.dk. Det er et krav, at området er 

udpeget som potentielt vådområde i kommuneplanen. 

Vejle Kommune opfordrer nye skovejere og deres konsulenter til 

at inddrage disse muligheder ved planlægningen af de nye skove. 

Nyttige links 

Skov- og Naturstyrelsen: www.skovognatur.dk 

Her fi nder du alt om skovrejsningsordningen, vejledning om 

støtte og mange gode fakta om skovrejsningen i Danmark 

Direktoratet for Fødevareerhverv: www.dffe.dk 

Her fi nder du blandt andet omtale af forskellige tilskudsordninger 

efter Vandmiljøplan III. 

Dansk Skovforening: www.skovforeningen.dk 

Skovdyrkerforeningen i Danmark: 

www.skovdyrkerforeningen.dk 

Skovdyrkerforeningen tilbyder rådgivning og planlægning af 

skov rejsning og informationsture til nye skove 

Hededanmark (tidligere Hedeselskabet): 

www.hededanmark.dk 

Hededanmark tilbyder rådgivning og planlægning af skovrejsning 

PrimeNature: www.primenature.com 

Lokalt rådgivningsfi rma, der tilbyder at lave skov- og naturplaner 

for private kunder 

Naturplant: www.naturplant.dk 

Lokalt rådgivningsfi rma, der tilbyder at lave skov- og naturplaner 

for private kunder

Private, som ønsker at plante skov på landbrugsjord, kan få tilskud 

fra staten. Tilskuddene er gradueret efter, hvordan skoven 

etableres og i hvilket område, den ligger. 

Tilskud til skovrejsning 

Der gives tilskud til etablering og pleje, udarbejdelse af skovkort 

og lokalitetskortlægning, samt til opsætning af hegn. Se nærmere 

herom i skemaet. 

Skovrejsningsområde Neutralområde 

(kr./ha) (kr./ha) 

1. rate 2. rate I alt 1. rate 2. rate I alt 

A. Anlæg og pleje 

løvskov/skovbryn: 16.000 9.000 25.000 13.000 7.000 20.000 

Plantning af nåleskov: 

Ekstensiv plantning 

10.000 6.000 16.000 8.000 5.000 13.000 

hjemmehørende arter) 10.000 6.000 16.000 8.000 5.000 13.000 

Såning 10.000 6.000 16.000 8.000 5.000 13.000 

B. Pesticidfri anlæg 3.000 kr./ha (udbetales i to lige store rater) 

og pleje 

C. Skånsom 3.000 kr./ha (udbetales sammen med 1. rate) 

jordbearbejdning 

B./C. Pesticidfri anlæg 

og pleje og skånsom 9.000 kr./ha (udbetales i to lige store rater) 

Jordbearbejdning 

D. Hegn 15 kr./m (udbetales sammen med 1. rate) 

E. Forberedende 

undersøgelser 

Lokalitetskortlægning 1.000 kr. +200 kr./ha 

Kort/arealfastsættelse 500 kr. + 50 kr./ha 

17

18 

Gratis DVD om skovrejsning 

I DVD’en, ’Skovrejsning - et sympatisk alternativ’ følger vi to 

nybagte skovejere, som med forskellige indgange har rejst skov 

på deres ejendom inden for de seneste år. 

Jens Erik Lange i Vester Nebel ved Kolding, og Chr. Rauff i 

Ejstrupholm er blandt de landmænd, som har fået tilskud til 

skovrejsning. De har fået ca. 60.000 kroner pr. ha., hvilket 

betyder, at de ikke behøver at sælge deres jord fra – eller leje 

den ud til en nabolandmand med ondt i harmoniseringskravene. 

Skovrider Jesper Just Nielsen, Skovdyrkerforeningen, har 

rådgivet dem. Han fortæller i fi lmen om sine råd til lodsejerne 

om valg af træer, opbygningen af skoven, lysninger og 

skovveje. 

Arkitekt Jess Ingo Jensen, Vejle Kommune, fortæller i fi lmen 

om de nye fl eksible muligheder for privat skovrejsning og om 

de mange positive reaktioner fra alle sider. 

DVD’en fås gratis ved henvendelse til 

Jess Ingo Jensen 

NVC Vejle 

Vejle Kommunes Netværks- og videnscenter 

for natur, miljø og bæredygtig udvikling 

Vedelsgade 6 

7100 Vejle 

Tlf: 76812403 

eller på mail: jeije@vejle.dk 

det meget lettere 

ingsområder 

e. 

kan få op til 

er mindst 

realistisk 

ål. 

at 

SKOVREJSNING Et sympatisk alternati 

eres 

Jens Erik Lange ville have en skov, der kunne passe sig selv og 

egetræer skulle være fremherskende. Skoven skulle kunne 

bruges til jagt, og det er den indrettet efter. 

Chr. Rauffs bedstefar og far etablerede slægtsgården, Storgård, 

i deres ansigts sved. De brød heden og måtte udnytte hver en 

tomme jord for at skaffe brød på bordet. 

I dag er der jord nok i Danmark til at brødføde os, og Rauff 

mener, at det er på tide at give noget af jorden tilbage til 

naturen i form af en ny skov. Han har i øvrigt åbnet sin skov for 

publikum. 

Filmen, der varer 11 minutter, oplyser om de gode muligheder 

for skovrejsningsstøtte og giver forhåbentlig med sine indtryk 

og dejlige billeder en masse lodsejere på landet lyst til at gå i 

gang med at rejse deres egen skov. 

SKOVREJSNING 

Et sympatisk alternativ 

skovrejsning dvdomslag.indd 1 01-09-06 01-09-06 

12:56:21

BILAG 

19

Vurdering af hvert enkelt skovrejsningsønske 

Vurderingsskema for hvert skovrejsningsønske 

Ark 1 Ejer: Thomas Undrup 

Ark 2 Ejer: Axel og Heino Grosen 

Ark 3 Ejer: Peter Christiansen 

Ark 4 Ejer: Jørgen Jensen 

Ark 5 Ejer: Frede Rosenbæk 

Ark 6 Ejer: Peter Bjerremand 

Ark 7 Ejer: Knud Faurby Andersen 

Ark 8 Ejer: Harry Jensen 

Ark 9 Ejer: Flemming Christensen 

Ark 10 Ejer: Søren Holden 

Ark 11 Ejer: Jens V. Haagerup 

Ark 12 Ejer: Svend Møller 

Ark 13 Ejer: Bjarne R. Jørgensen 

Ark 14 Ejer: Bent Villy Eriksen 

Ark 15 Ejer: Hans Ole Poulsen 

Ark 16 Ejer: Lars Levorsen 

Ark 17 Ejer: Claus Clemmensen 

Ark 18 Ejer: Per Clausen 

Ark 19 Ejer: Carsten Jakobsen 

Ark 20 Ejer: Esben Timmermann-Hansen 

Ark 21 Ejer: Erik Egsgård 

Ark 22 Ejer: Jørgen B. Madsen 

Ark 23 Ejer: Flemming Korshøj 

Ark 24 Ejer: Ole Thorkildsen 

Ark 25 Ejer: Kalle Nielsen 

Ark 26 Ejer: Else Valentin Thomsen 

Ark 27 Ejer: Anne og Kristian Valentin Olsen 

Ark 28 Ejer: Lone og Knud Hyldahl 

Ark 29 Ejer: Jens Christian Nielsen 

Ark 30 Ejer: Søren Enggård 

Ark 31 Ejer: I/S Kjelkær v. Lene Ulbæk 

Ark 32 Ejer: Henrik Bruhn 

Ark 33 Ejer: Claus Lomholt Jensen 

Ark 34 Ejer: Bo Hasselstrøm 

Ark 35 Ejer: Jesper Riddersholm 

Ark 36 Ejer: Regnar Laursen 

Ark 37 Ejer: Eigil Jørgensen Aalbæk 

Ark 38 Ejer: Erling Skovsgaard 

Ark 39 Ejer: Kjeld Danielsen 

Ark 40 Ejer: Morten Bonde 

Ark 41 Ejer: Ebbe Nygaard 

BILAG 

21

Den fleksible Skovrejsning 

J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 1 

Ejendommens matr. nr. e: 1 ø, Engelsholm Hovedgaard, Nørup By 

Ejer: Marianne og Thomas Unnerup 

Adresse: Søbakken 12, 7182 Bredsten 

Anmelder: HedeDanmark 

Ejendommens samlede størrelse: 6,865 ha 

Aktuel skovrejsning udgør heraf: 5,5 ha 

Kort og luftfoto over ejendommen: 

Vejle Kommunes 

Natur & Miljøforvaltning 

Forvaltningens vurdering: 

Ejendommen kan udpeges til skovrejsningsområde. 

Ejendommen ligger i område med særligt værdifuldt landskab, grundet nærheden til Engelsholm 

Sø. Ejendommen udgør en del af et særligt kulturmiljø, en udstykning af mindre ejendomme med 

historisk tilknytning til Engelsholm Hovedgaard. 

De stedlige forhold er vurderet således, at udpegningerne ikke ses at tale imod en skovplantning 

på ejendommen. 

En stor del af ejendommen er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser, del af 

indvindingsopland til Nørup Vandværk og som nitratfølsomt indvindingsområde. Skovrejsning på 

ejendommen er en værdifuld arealanvendelse for beskyttelse af områdets grundvandsressource. 

Midt på ejendommen befinder sig en mindre sø, som er beskyttet i medfør af NBL. Søen må under 

ingen omstændigheder berøres af skovrejsningen og der anbefales en planteafstand på minimum 

20 m omkring søen. 

Grundet ejendommens status som nitratfølsomt indvindingsområde og nærheden til Engelsholm Sø 

anbefales, at skovrejsningen gennemføres uden anvendelse af pesticider og uden brug af dyb 

jordbearbejdning.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 2 

Ejendommens matr. nr. e: 17 c m. fl. og 17 b m. fl., Bølling By, Egtved (2 ejd.e) 

Ejer: Axel, Bettina og Heino Grosen 

Adresse: Henholdsvis Brudesøvej 20 og Egtvedvej 41, 6040 Egtved 

Anmelder: Skovfoged Jens German 

Ejendommens samlede størrelse: ca. 13,7 ha 






Ejendommene kan udpeges til skovrejsningsområde. 

Det fremgår af ansøgningen, at der er tale om et fælles skovrejsningsprojekt for de to ejendomme. 

Den sydligste del af matr. nr. 15 p er lavbundsområde under tilgroning (beskyttet eng). Dette areal 

skal friholdes for tilplantning, hvilket tilsendte kortmateriale viser, at ejerne også påtænker. Der bør 

holdes en planteafstand på minimum 20 m til området. 

På matrikel 15s er der i den sydlige del en beskyttet sø/mose. Også til denne bør der holdes en 

planteafstand på minimum 20 m. 

Skovrejsning på de to ejendomme vil være et værdifuldt supplement til områdets naturmæssige 

sammenhæng. 

Umiddelbart nord for ejendommen løber et værdifuldt varieret naturbånd i nordvest-sydøstlig 

retning og det er intentionen med udpegning af ny natur i området at skabe en bedre 

natursammenhæng i området. Skovrejsning på de to ejendomme er et værdifuldt supplement til 

disse intentioner.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 3 

Ejendommens matr. nr. e: 4d, 4n, 4r, 4s, 6l, 6p, 8b og 22c, Harre Sø, Givskud 

Ejer: Peter Christiansen 

Adresse: Gl. Tingvej 32, 7323 Give 

Anmelder: HedeDanmark 


Aktuel skovrejsning udgør heraf: ca. 10 ha 






Ejendommen er i sin helhed udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser, og den 

nordvestligste 1/3’del er vurderet som nitratfølsomt indvindingsområde. Ejendommen er i sin helhed 

opdyrket og skovrejsning i dette i øvrigt skovfattige område vil af såvel landskabelige, 

naturmæssige og miljømæssige årsager derfor være meget væsentlig. 

Som det fremgår af kortet til venstre er en mindre del af ejendommens sydøstlige dele udpeget 

som kulturmiljøområde (rød skravering). Udpegningen skyldes, at området rummer en del 

overpløjede gravhøje, som er følsomme over for dyb jordbearbejdning og slørende beplantning. 

Skovrejsning på denne del af ejendommen må ikke finde sted, før der foreligger en vurdering og 

udtalelse om de arkæologiske værdier på stedet fra Vejle Museum. 

En mindre del af ejendommen er udpeget som lavbundsområde (Stakkelsmosen) (grøn farve). Her 

bør muligheden for en gendannelse af vådbund/mose overvejes. 

Tre steder på ejendommen forefindes mindre søer, som under ingen omstændigheder må berøres 

af skovrejsningen. Der skal holdes en planteafstand af minimum 20 m til søerne.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 4 

Ejendommens matr. nr. e: 10 a, Kokborg By, Thyregod 

Ejer: Jørgen Harrild Jensen 

Adresse: Kokborgvej 2, Thyregod, 7323 Give 

Anmelder: Jesper Hartkopf 







Ejendommen kan udpeges til skovrejsningsområde, med undtagelse af en engparcel i 

ejendommens sydvestligste del. Engparcellen strækker sig ind i lavbundsområde, Galtkær, som ikke 

må udsættes for tilplantning (grøn farve på kortet til venstre). 

Skovrejsning i dette relativt skovfattige område vil være af væsentlig betydning for såvel landskab, 

natur og miljø. 

På ejendommen ligger en mindre sø, som ikke må berøres af tilplantningen. Der skal holdes en 

planteafstand af minimum 20 m til søen.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 5 

Ejendommens matr. nr. e: 1a m. fl. Bæksgård, Give 

Ejer: Frede Boesenbæk 

Adresse: Bæksgårdvej 30, 7323 Give 

Anmelder: Jesper Hartkopf 







Ejendommens matr. nr. 1a og 1p kan udpeges til skovrejsningsområde. Den til ejendommen 

hørende matrikel 6b, som udgøres af beskyttet hedenatur, udpeges ikke til skovrejsning. 

En mindre del af 1p er beskyttet hede. Denne del må ikke tilplantes og der skal holdes en afstand 

af minimum 20 m. til hedearealet. 

Ejendommen ligger i et område, der i forvejen i stor udstrækning er skovbevokset (Give Plantage). 

Da der er tale om en omfattende skovbevoksning i området, skal det anbefales, at skovrejsningen 

på ejendommen gives et temmelig ekstensivt præg med flere lysninger og åbne arealer i skoven. 

Gennem hele ejendommen løber fra vest til øst et stort lavbundsområde (grøn farve), som skal 

friholdes for tilplantning. Den østligste del af området er udpeget som beskyttet mose og denne del 

må under ingen omstændigheder berøres af beplantningen og der skal holdes en planteafstand 

på minimum 20 m til mosen. I lavbundsområdet løber Bæksgaard Bæk, som er et beskyttet 

vandløb. Alle steder skal der holdes en afstand på minimum 20 m til bækken. 

Såfremt skovrejsningen gennemføres som beskrevet, kan den tilføre området en værdifuld 

sammenhæng med områdets øvrige skove.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 6 

Ejendommens matr. nr. e: 22c, Øster Starup, Øster Starup og 1b, Mejsling By, Jerlev 

Ejer: Peter Bjerremand 

Adresse: Egelandvej 65, 6040 Egtved 

Anmelder: Ejer 






Ejendommen ligger tæt på Ammitsbøl Skov og en 

skovrejsning på ejendommen vil give en værdifuld 

skovbiotop, der kan virke som forbindelsesled fra 

den større skov til landbrugsområderne øst for 

skoven. 



Ejendommen berøres af skovbyggelinje (matr. nr. 1 b, Mejsling By, i sin helhed), hvilket ikke er 

relevant i forhold til det ansøgte. 

Matr. nr. 22c afgrænses på dele af vestskellet og hele nordskellet af beskyttede sten- og jorddiger. 

Disse må ikke berøres af tilplantningen og det anbefales at holde en planteafstand af minimum 7 

meter til digerne.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 7 

Ejendommens matr. nr. e: 3a, Hedeby By, Ringive 

Ejer: Knud Faurby Andersen 

Adresse: Ringivevej 93A, 7323 Give 

Anmelder: Jens Bo I/S 







Ejendommen kan udpeges til skovrejsningsområde, med undtagelse af de sydligste dele, se 

ovenstående kort, af hvilke det fremgår, at ejendommens sydligste dele, som grænser til Omme å, 

er omfattet af udpegninger som beskyttet natur, lavbundsjorder, potentielle vådområder og 

åbeskyttelseslinje. En skovrejsning på ejendommen må under ingen omstændigheder berøre disse 

arealer. 

Skovrejsning på ejendommen vil skabe en særdeles væsentlig skovbiotop i det ellers overvejende 

agrare landskab. Flere mindre skove i området vil blive tæt forbundet ved hjælp af skovrejsningen.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 8 

Ejendommens matr. nr. e: 9 cv og 9p Vorslunde, Give 

Ejer: Harry Jensen 

Adresse: Vorslundevej 62, 7323 Give 

Anmelder: HedeDanmark A/S 


Aktuel skovrejsning udgør heraf: ca. 10,0 


9p, Vorslunde, Give 

9cv, Vorslunde, Give 




Ejendommen består af flere adskilte matrikler, af hvilke matr. nre. 9 cv og 9p kan udpeges til 

skovrejsningsområde. Nordligste del af 9p er beskyttet mose, og må ikke berøres af tilplantning. 

De øvrige dele af ejendommen er enten overvejende udpeget som beskyttet natur (hede og 

mose), under tilgroning eller tilplantet. Mindre dele af dem er stadig under omdrift, men kan med 

fordel konverteres til åbne naturtyper som hede og hedemose. 

Hele ejendommen ligger inden for udpeget kulturmiljøområde, som har baggrund i den 

omfattende tørvegravning, der har fundet sted i området, som tidligere bestod af vidtstrakte 

tørvemoser (Rævling Mose). Områdets kulturværdier er sårbare over for ændringer i arkitektur og 

bebyggelsesstruktur, veje, grøfter, kanaler, hegn og omgivelser. Skovrejsning på de to matrikler er 

ikke i strid med udpegningen.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 9 

Ejendommens matr. nr. e: 1ac og 10c, Brandbjerg Hovedgaard, Kollerup 

Ejer: Flemming Christensen 

Adresse: Brandbjergvej 16, 7300 Jelling 


Ejendommens samlede størrelse: 11,6 ha (1ac: 7,2 ha, 10c: 4,4 ha) 



1ac, Brandbjerg Hvdg. 10c, Brandbjerg Hvdg. 




Ejendommen kan i sin helhed udpeges til skovrejsningsområde. 

Ejendommen består af to adskilte matrikler, 1ac og 10c, begge i øjeblikket jorder i omdrift. 

Matrikel 1ac, som ejeren aktuelt ønsker at rejse skov på, er udpeget som økologisk forbindelseslinje. 

Ved at rejse skov på matriklen forbindes to vigtige skovområder, Sønderskov syd for ejendommen 

og Nørreskov nord for ejendommen. 

Ejendommens hovedmatrikel udgør i sin helhed en del af et udpeget kulturmiljøområde. Det er 

udpeget med baggrund i en husmandsudstykning vest og øst for Brandbjerg Højskole, som ligger 

umiddelbart vest for ejendommen. Området er sårbart over for ændringer i bebyggelsesstruktur og 

arkitektur, veje, diger og hegn. Skovrejsning på ejendommen ses ikke at være i konflikt med 

udpegningen. 

Midt på matrikel 1ac ligger en lille sø, som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Søen må ikke 

påvirkes af skovrejsningen og der skal derfor holdes en afstand af minimum 20 meter til søen. 

I tilfælde af skovrejsning på matrikel 10c skal opmærksomheden tilsvarende henvises til en mindre 

sø beliggende på ejendommen 9b umiddelbart vest for 10c’s vestlige skel. Også her skal holdes en 

mindsteafstand på 20 meter til søen. 

I øst- og sydskellet til matrikel 10c er udpeget beskyttede jord- og stendiger. I tilfælde af plantning 

må disse diger ikke berøres og det anbefales at holde en afstand af minimum 7 meter til digerne.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 10 

Ejendommens matr. nr. e: 2a, 2g og 2h samt 4f og 5k, Ullerup By, Give 

Ejer: Søren Holden 

Adresse: Ullerupvej 10, 7323 Give 

Anmelder: Prime Nature 




4f og 5k, Ullerup By, Give og 2a, 2g og 2h, Ullerup By, Give 




Begge ejendomme kan i deres helhed udpeges til skovrejsningsområde. 

Store dele af ejendommene er omfattet af udpegning som kulturmiljøområde under henvisning til 

de i området forekommende synlige som overpløjede gravhøje. 

Ejer har derfor, for at muliggøre udpegning til skovrejsningsområde, ladet ejendommene besigtige 

af repræsentanter for Vejle Museum, som har vurderet, at skovrejsningen ikke er i konflikt med 

områdets kulturværdier. Det anbefales dog, at der undlades dybere jordbearbejdning i forbindelse 

med tilplantningen og at en nærmere undersøgelse af ejendommens jorder eventuelt 

gennemføres inden tilplantningen. 

Et beskyttet sten- og jorddige i det vestlige skel af matrikel 2a må ikke berøres af tilplantningen og 

en afstand på minimum 7 meter anbefales. 

Dele af 4f og 5k omfattes af et lavbundsområde (grøn signatur), hvoraf en del er beskyttet mose. 

Det anbefales, at det samlede projekt på ejendommen, som også omfatter et større naturgenopretningsprojekt, 

tilpasses udpegningen, så størstedelen af lavbundsområdet retableres som vådt 

naturareal. Såfremt projektet berører den beskyttede mose, skal sagen inden forelægges Vejle 

Kommune til vurdering. 

Der er tale om et stort og meget værdifuldt projekt, der vil resultere i såvel en ny vigtig skovbiotop 

som nye naturområder i området.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 11 

Ejendommens matr. nr. : 2k, 2p og 20a, Nørre Kollemorten, Ø. Nykirke 

Ejer: Jens V. Haagerup 

Adresse: Springbankevej 14, Kollemorten, 7323 Give 








Ejendommen kan ikke på det foreliggende grundlag udpeges til skovrejsningsområde. 

Ejendommen er i sin helhed udpeget som kulturmiljøområde med henvisning til en række såvel 

synlige som overpløjede gravhøje i området. Det vurderes, at området er sårbart over for 

terrænændringer, maskinel skovdrift og slørende beplantning. 

Såfremt Vejle Kommune skal ændre sin vurdering heraf, skal der på ejers foranledning finde en 

nærmere vurdering af ejendommen sted udført af Vejle Museum med specielt sigte på en 

vurdering af kulturværdiernes sårbarhed over for tilplantning. 

Det kan ikke udelukkes, at en sådan vurdering vil resultere i en hel eller delvis frigivelse af 

ejendommen til skovrejsning.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 12 

Ejendommens matr. nr. : 1b, 1e, 2e, 2h og 2i, Østerhoved, Givskud 

Ejer: Svend Møller 

Adresse: Østerhovedvej 37, 7323 Give 









Den østligste halvdel af ejendommen er omfattet af skovbyggelinje. Det ses ikke at være til hinder 

for skovrejsning på ejendommen. 

Skovrejsning vil skabe en værdifuld skovbiotop i området.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 13 

Ejendommens matr. nr. : 30 Holtum By, Grejs 

Ejer: Bjarne R. Jørgensen 

Adresse: Holtumvej 65, 7100 Vejle 








Ejendommen kan i sin helhed udpeges til skovrejsningsområde. 

Aktuelt er det imidlertid kun ønsket at plante ca. 2,5 ha i ejendommens syd-østligste hjørne til. 

Arealet er vist med orange skravering på luftfoto til højre herover. 

På ejendommen ligger enkelte beskyttede biotoper, overdrev, søer m.m. Ved eventuel tilplantning 

må disse naturområder ikke berøres og en planteafstand på minimum 20 meter skal respekteres. 

Mindre dele af ejendommen er udpeget som lavbundsjorder. Disse skal endvidere respekteres i 

forbindelse med en eventuel tilplantning af nærliggende arealer. 

Skovrejsning på dele af ejendommen vil skabe meget værdifulde nye skove og naturarealer i et 

område, der ellers er meget skovfattigt og uden sammenhæng imellem naturarealerne. 

Skovrejsning på arealer vest og nord for Holtum landsby vil i miljømæssig og rekreativ henseende 

være meget værdifulde, blandt andet til beskyttelse af indvindingsoplandet til det fælles 

vandværk.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 14 

Ejendommens matr. nr. : 1c, Nørskov By, Lindeballe 

Ejer: Bent Villy Eriksen 

Adresse: Flodagervej 3, 7323 Give 



Aktuel skovrejsning udgør heraf: ca. 8,0 ha 






I ejendommens sydvestlige skel løber et vandløb og mindre dele af arealerne ved vandløbet er 

karakteriseret som lavbundsjorder og mose. Disse arealer må ikke berøres af tilplantning og en 

afstand på minimum 20 m til vandløbet og mosen skal overholdes.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 15 

Ejendommens matr. nr. : 2a og 2i m. fl. Hornstrup By, Hornstrup 

Ejer: Hans Ole Poulsen 

Adresse: Keglekærvej 11, Hornstrup, 7100 Vejle 





Matrikel 2a 



Matrikel 2i 


Ejendommens to største matrikler, 2a og 2i, kan udpeges til skovrejsningsområde. Ejendommens 

øvrige parceller er alle i dag skovbevoksede. 

Aktuelt er det alene på 2i, der ønskes rejst skov. En mindre del er i dag skovbevokset. Skovrejsning 

på 2i vil supplere de eksisterende skove. Hele matriklen er omfattet af skovbyggelinje. Det giver ikke 

anledning til problemer i forhold til det ønskede. 

Matrikel 2a vil endvidere være særdeles velegnet til skovrejsning. Matriklen ligger i et åbent, 

overvejende agrart område mellem Grejs By og Hornstrup landsby. En mindre del af 2a’s 

nordøstligste hjørne er beskyttet natur (overdrev, mose og søer) og disse naturarealer må under 

ingen omstændigheder påvirkes af yderligere tilplantning. Der skal i givet fald holdes en afstand af 

ca. 20 meter til naturarealerne. I 2a’s sydlige skel ligger et beskyttet jord- og stendige, som heller 

ikke må berøres af tilplantningen. Der skal holdes en afstand af minimum 7 meter til jord- og 

stendiget. 

Store dele af 2a er udpeget dels til økologisk forbindelseslinje, dels til ny natur, hvorfor skovrejsning 

på denne matrikel vil være særdeles værdifuldt. Det vil understøtte sammenhængen mellem flere 

væsentlige naturarealer, Tagkær, Keglekær og Ballehus.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 16 

Ejendommens matr. nr. : 2r, Randbøl By, Randbøl 

Ejer: Lars Levorsen 

Adresse: Hærvejen 61, 7183 Randbøl 


Ejendommens samlede størrelse: 10,8 ha. 

Aktuel skovrejsning udgør heraf: ca. 5,0 ha. 






Betydelige dele af ejendommen, ca. halvdelen, er i dag tilplantet. Det må anbefales, at der ikke 

foretages en massiv tilplantning af det resterende, men efterlades åbne, uopdyrkede strøg som 

skovenge og –lysninger. 

Ejendommen er i sin helhed udpeget som kulturmiljøområde. Baggrunden herfor er, at der i 

området ligger et betydeligt antal markante gravhøje. Der er i området desuden påpeget flere 

overpløjede høje. Blandt andet ligger lige syd for ejendommen egnens berømte, fredede 

gravhøjsgruppe, Firhøje. Kulturmiljøområdet er sårbart over for terrænændringer og slørende 

beplantning. 

Udpegningen til skovrejsningsområde hviler på den kendsgerning, at betydelige dele af 

ejendommen i dag er skovbevokset, hvorfor en yderligere tilplantning ikke ændrer på de 

nuværende landskabs- og udsigtsforhold. 

Det anbefales, at Vejle Museum kontaktes forud for yderligere tilplantning med henblik på en 

undersøgelse af mulige arkæologiske spor på ejendommen.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 17 

Ejendommens matr. nr. : 12a og 12c, Ødsted By, Ødsted 

Ejer: Claus Clemmensen 

Adresse: Smalle Jerlevvej 14, 7100 Vejle 









Som det fremgår af kortet herover ligger ejendommen i et skovløst, agrart område og skovrejsning 

på ejendommen kan blive en særdeles værdifuld biotop, som ydermere forbedrer den økologiske 

forbindelse mellem de eksisterende halvnaturarealer ved Mejsling og Ødsted. En stor del af 

ejendommen er udpeget til ny natur og skovrejsning harmonerer med denne udpegning. 

På ejendommen ligger en mindre sø og der er et naturligt vådt område (beskyttet mose), hvilket 

fremgår tydeligt af luftfoto til højre. 

Søen må ikke berøres af skovtilplantning og det anbefales, at der skabes et lysåbent areal omkring 

søen. De våde områder på ejendommen må ligeledes ikke tilplantes. 

Der er beskyttet jord- eller stendige omkring ejendommen. Dette må ikke berøres af tilplantningen 

og der bør holdes en afstand af minimum 7 m til diget.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 18 

Ejendommens matr. nr. : 10e m. fl., Højen By, Højen 

Ejer: Per Clausen 

Adresse: Koldingvej 369, 7100 Vejle 








Ejendommen kan udpeges til skovrejsningsområde. Aktuelt er det alene ejendommens nordligste 3. 

del, der ønskes tilplantet. 

Ejendommen er i sin helhed omfattet af udpegning som kulturmiljøområde med baggrund i 

ejerlauget for Gl. Højen. Skovbevoksning på ejendommen er ikke i konflikt med de 

bevaringshensyn, der skal varetages i området. 

Ejendommens nordligste halvdel er omfattet af skovbyggelinje. Skovtilplantning er ikke i konflikt 

med skovbyggelinjen. 

Ejendommen ligger i sin helhed inden for særligt værdifuldt landskabsområde. 

Landskabsværdierne i området knytter sig til ådalen omkring Højen Bæk og de naturprægede 

skræntarealer, der veksler mellem skovbevoksninger og overdrev. En skovtilplantning på 

ejendommen harmonerer fint med de landskabelige værdier i området. 

Ejendommen grænser mod øst til den værdifulde Højen Bæk. Af hensyn til bækken skal de 

vandløbsnære arealer (minimum 10 meter fra vandløbet) friholdes for tilplantning. 

I ejendommens sydøstlige del er beskyttede naturtyper, enge nær bækken og overdrev på 

skrænterne. Disse naturarealer må under ingen omstændigheder berøres af tilplantning og en 

afstand af minimum 20 meter til arealerne skal overholdes. 

Umiddelbart nordøst for ejendommen er arealerne omkring Højen Bæk udpeget som 

habitatområde. En del af udpegningsgrundlaget er værdifulde bøgeskovsbevoksninger på 

muldbund. Skovbevoksning på ejendommen harmonerer godt med udpegningen af 

habitatområdet. Det anbefales, at beplantningsplanen tilpasses til de skovtyper, der er på stedet.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 19 

Ejendommens matr. nr. : 6a, Ammitsbøl By, Ødsted 

Ejer: Carsten Jakobsen 

Adresse: Tranekærvej 6, Ammitsbøl, 7100 Vejle 









I første fase ønsker ejer primært at tilplante arealer nord og vest for bygningslodden. 

Ejendommen har en naturstrategisk vigtig beliggenhed, idet den med en skovbevoksning og 

genskabte naturområder vil skabe en god økologisk forbindelse mellem flere naturarealer sydøst for 

Ødsted By og natur og skov sydøst for ejendommen mod Mejsling Skov. Området er i dag temmelig 

skovfattigt. Skovrejsning vil derfor være særdeles værdifuldt på dette sted. 

Ejendommen er i sin helhed udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Skovrejsning 

og naturgenopretning på ejendommen vil harmonere meget fint med denne udpegning. 

I ejendommens vestlige skel ligger et lavbundsområde, som bør friholdes for tilplantning. Et par 

mindre søer på ejendommen skal ligeledes lades uberørt af tilplantning og en afstand på minimum 

20 meter til søerne bør opretholdes. 

I ejendommens nordskel ligger et mindre vandløb. Tilplantningen bør holde en afstand af minimum 

10 m til vandløbet. 

I ejendommens sydskel ligger et beskyttet jord- og stendige. Diget skal respekteres og en eventuel 

tilplantning bør ikke ske tættere end 7 meter til diget.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 20 

Ejendommens matr. nr. : 1f, Oustrup By, Egtved 

Ejer: Esben Timmermann-Hansen 

Adresse: Fælleden 3, 7190 Billund 










harmonerer godt med denne udpegning. Ejendommen ligger i et relativt skovfattigt, agrart 

område, hvorfor skovrejsning her vil danne en meget værdifuld skovbiotop. 

I ejendommens øst og sydskel ligger et beskyttet jord- og stendige, som skal respekteres. Tilplantning 

bør ikke ske nærmere end 7 meter fra diget. 

På ejendommen ligger en mindre sø, som er beskyttet. Søen må ikke påvirkes af tilplantningen og 

det anbefales derfor, at tilplantning holder en afstand af minimum 20 meter fra søen.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 21 

Ejendommens matr. nr. : 1p, Riis By, Givskud 

Ejer: Erik Egsgård 

Adresse: Vejlevej 171, 7323 Give 









Ejendommen er i sin helhed udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser og i sin 

helhed som økologisk forbindelseslinje. Begge udpegninger harmonerer godt med skovrejsning. 

En del af ejendommen er imidlertid også udpeget som kulturmiljøområde, jævnfør rød skravering 

på kortet herover. Udpegningen har baggrund i, at området rummer to synlige gravhøje 

(beliggende nord og syd for ejendommen) samt en del registrerede overpløjede gravhøje. Inden 

tilplantning igangsættes skal Vejle Museum derfor kontaktes med henblik på en vurdering af 

eventuelle arkæologiske værdier i det område, der ønskes tilplantet. Dyb jordbearbejdning forud 

for tilplantningen frarådes derfor i særlig grad her, da de eventuelle skjulte arkæologiske værdier vil 

blive ødelagt helt herved. 

I ejendommens sydøstlige del hæver terrænet sig markant og en del af området er udpeget som 

beskyttet overdrevsareal (gul signatur på kortet). Overdrevet må under ingen omstændigheder 

berøres af tilplantning og en planteafstand på minimum 20 meter til overdrevet skal opretholdes. 

Det anbefales endvidere at søge et større areal på højdedraget fastholdt som lysåben natur. 

Overdrevsarealet ses på luftfoto at være under kraftig tilgroning, hvilket er stærkt uheldigt. Det 

anbefales derfor at fjerne en del af bevoksningen med henblik på at sikre arealets 

overdrevskarakter. 

Da området omkring ejendommen i forvejen er skovdomineret anbefales det, at en del af 

ejendommens arealer efterlades som lysåbne naturarealer


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 22 

Ejendommens matr. nr. : 2o m. fl., Sdr. Langelund, Ringive 

Ejer: Jørgen B. Madsen 

Adresse: Sdr. Egsgårdsvej 6, 7323 Give 








Ejendommen, med undtagelse af matrikel 2s, kan udpeges til skovrejsningsområde. 

Ejendommen er i sin helhed udpeget som kulturmiljøområde (rød signatur på kortet). Baggrunden 

herfor er den karakteristiske udstykning i området (Egsgaard-udstykningen). Området er sårbart 

over for ændringer i arkitektur, bebyggelsesstruktur, veje, læhegn og omgivelser. Skovrejsning på 

ejendommen ses ikke at være i strid med de bevaringshensyn, der skal varetages i området. 

Matrikel 2s, som også hører til ejendommen, ligger i et lavbundsområde, der er udpeget som 

potentielt vådområde. Matriklen grænser op til Simmelmose. Området må ikke tilplantes. 

En isoleret del af ejendommen, matrikel 2br, 1,5 ha., som fremgår af kortet herover og som er under 

delvis tilgroning/tilplantning, udpeges også til skovrejsningsområde, idet den ses i sammenhæng 

med 2o. Tilplantning her kan give en værdifuld skovbiotop i området.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 23 

Ejendommens matr. nr. : 15c m. fl. Velling By, Smidstrup 

Ejer: Flemming Korshøj 

Adresse: Klattrupvej 109, Bygholm Gård, 7000 Fredericia 

Anmelder: PrimeNature 







Ejendommen kan med undtagelse af matrikel 44b, udpeges til skovrejsningsområde. 

Ejendommen er i sin helhed udpeget som del af et økologisk forbindelsesområde og skovrejsning 

på ejendommen harmonerer godt med udpegningen. 

Skovrejsning på ejendommen vil skabe en værdifuld skovbiotop og skabe en god sammenhæng 

mellem flere af områdets mindre skove og bevoksninger (Starkær, Velling Torn og Storskov) 

Matrikel 44 b er i sin helhed naturområde med eng, søer, overdrev og skovbevoksning (lilla signatur 

på kortet herover), og den må derfor ikke udsættes for tilplantning. 

Dele af matrikel 15c og 44e, som udgør ejendommens sydøstlige hjørne, er som det ses af kortet 

herover udpeget som lavbundsjord og skovrejsning er her uønsket. Området skal bevares som 

ubevokset, lysåbent vådbundsområde. 

I ejendommens nordligste del ligger et mindre vådbundsområde, formentlig tidligere sø, som 

ligeledes bør søges bevaret, evt. som retableret sø.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 24 

Ejendommens matr. nr. : 3d m. fl., Bæksgård, Give og 1c m. fl., Højgård, Give 

Ejer: Ole Thorkildsen 

Adresse: Bæksgårdvej 32, Bæksgård, 7323 Give 








Størstedelen af ejendommen kan udpeges til skovrejsningsområde. 

Der hviler en række udpegninger på ejendommen, som begrænser skovrejsningens omfang. Som 

det fremgår af kortet herover er de sydligste dele af ejendommen udpeget som lavbundsjord (grøn 

signatur) og potentielt vådområde. Disse dele af ejendommen skal derfor overvejende søges 

retableret til lysåben, våd natur. 

På matriklerne 3l, 3s og 3y er beskyttet hedenatur og disse arealer må under ingen 

omstændigheder berøres af tilplantning. 

På matrikel 1s er beskyttet eng og endelig er der, som det fremgår af luftfoto, beskyttede søer på 

matriklerne 1g og 1s, og disse arealer må tilsvarende ikke berøres af skovrejsning. 

Det fremgår af luftfoto, at hedearealerne er truet af begyndende tilgroning. Det anbefales, at 

trævæksten på disse arealer reduceres. 

Det anbefales ved alle naturarealer at respektere en planteafstand på minimum 20 meter til 

naturarealerne. 

Det fremgår af ansøgningen, at projektet tager højde for de eksisterende naturområder. 

Skovrejsning på ejendommens nordlige dele vil skabe vigtige skovbiotoper, der giver en bedre 

økologisk sammenhæng i området


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 25 

Ejendommens matr. nr. : 52a m. fl., Højen By, Højen 

Ejer: Kalle Henrik Nielsen 

Adresse: Højen Skovvej 68 








Størstedelen af ejendommen (matriklerne 20c og 52a)kan udpeges til skovrejsningsområde. 

Ejendommen omfatter i alt 5 matrikler, af hvilke de tre i dag er skovbevoksede. Reelt er der således 

alene tale om skovrejsning på matriklerne 20c og 52a. En del af disse er i dag udlagt til 

juletræsproduktion, men det er projektets mål at opgive denne produktion og omlægge til 

skovbevoksning med hjemmehørende skovtyper. 

Med skovrejsning på ejendommen forstærkes natursammenhængen i Højen-plateauet og 

beskyttelsen af den vigtige Højen Bæk forbedres. 

Området er i sin helhed udpeget som kulturmiljøområde på grund af Gl. Højen landsby og 

udstykningsstrukturerne. Skovrejsning på ejendommen er ikke i konflikt med de beskyttelseshensyn, 

der skal varetages i området. 

En mindre del er udpeget som værdifuldt landskab. Skovrejsningen er ikke i konflikt hermed.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 26 

Ejendommens matr. nr. : 11a m. fl., Thyregodlund, Thyregod 

Ejer: Else Valentin Thomsen 

Adresse: Egeskovvej 6, Egeskov, 7323 Give 









Skovrejsning på ejendommen vil skabe en vigtig skovbiotop, som vil forbedre den økologiske 

sammenhæng i området mellem Egeskov vest for ejendommen og mindre skove og naturområder 

øst for ejendommen. 

Ejendommen er i sin helhed omfattet af udpegning til område med særlige drikkevandsinteresser. 

Skovrejsning harmonerer godt med denne udpegning. 

Som det fremgår af kortet herover er en mindre del af ejendommen udpeget som 

lavbundsjord/potentielt vådområde (grøn signatur). En del af dette område rummer i dag to 

mindre, beskyttede søer. Søerne må ikke berøres af tilplantningen og der skal holdes en 

planteafstand på minimum 20 meter til søerne. Desuden bør projektet indrettes, så det potentielle 

vådområde bevares som lysåben skoveng. 

I ejendommens sydskel ligger et beskyttet jord- og stendige. Diget må ikke berøres af tilplantningen 

og der bør holdes en afstand af minimum 7 meter til diget.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 27 

Ejendommens matr. nr. : 23a, Lihme By, Nørup 

Ejer: Anne og Kristian Valentin Olsen 

Adresse: Tørskindvej 54, 7183 Randbøl 









Efter det oplyste ønskes ejendommen jorder i omdrift anvendt til skovrejsning. Mod vest grænser 

ejendommen til Vejle ådal og her forekommer dels eksisterende skov og dels beskyttede enge og 

overdrev. Disse naturtyper må ikke berøres af skovrejsningen og en afstand af minimum 20 meter til 

de beskyttede overdrevsarealer skal overholdes. 

Skovrejsning på denne ejendom vil skabe en vigtig ny skovbiotop, som forbedrer sammenhængen 

mellem ådalens skovbevoksning og det øst herfor liggende agrare område. 

Ejendommen er i sin helhed omfattet af skovbyggelinje. Skovrejsning er ikke i konflikt med denne 

udpegning. 

En del af ejendommen er udpeget som værdifuldt landskab (del af Vejle ådal-komplekset). 

Skovrejsningen er ikke i strid hermed. 

I ejendommens nordskel ligger et beskyttet jord- og stendige, som ikke må berøres af tilplantningen. 

En afstand på minimum 7 meter til diget bør opretholdes.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 28 

Ejendommens matr. nr. : 5b, Thyregod By, Thyregod 

Ejer: Lone og Knud Hyldahl 

Adresse: Thyregodvej 11, Thyregod Mark, 7323 Give 









Ejendommens sydligste del er udpeget som lavbundsområde og en del af det er beskyttet eng, 

som det fremgår af kort og luftfoto herover. Denne del af ejendommen må ikke berøres af 

tilplantning, hvilket ifølge det oplyste heller ikke bliver tilfældet. Ejerne ønsker her at skabe mere, 

våd natur. 

I ejendommens nordligste del ligger to beskyttede gravhøje (måske en tredje imellem disse) og der 

er desuden rejst en mindre vindmølle på ejendommen. Gravhøjene er beskyttet af en 

fortidsmindebeskyttelse, der omfatter alle arealer tættere end 150 meter fra gravhøjenes fod. I 

følge det oplyste ønsker ejerne ikke at rejse skov inden for dette område. En eventuel tilplantning 

inden for en mindre del af beskyttelsesområdet forudsætter tilladelse fra Vejle Kommune. 

Reelt er det således ejendommens midterste del, ca 6-7 ha., der ønskes rejst skov på. 

Skovrejsning i kombination med naturindsatser vil være meget værdifuldt i dette overvejende 

agrare område.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 29 

Ejendommens matr. nr. : 3c, Sødover By, Nørup 

Ejer: Jens Christian Nielsen 

Adresse: Molsgårdvej 10, 7182 Bredsten 










på ejendommen harmonerer godt med denne udpegning. 

Dele af ejendommen er desuden udpeget til økologisk forbindelse og ny natur, og også disse 

udpegninger matcher skovrejsningen godt. 

I ejendommens sydvestlige del og i dens nordøstlige del ligger beskyttede enge og en mindre sø 

(lilla signatur på ovenstående kort). Disse arealer må ikke berøres af skovrejsningen. Arealerne er 

dog i dag i vid udstrækning tilgroede/tilplantede. 

Det oplyses, at projektet i vid udstrækning vil være en kombination af skovrejsning og 

naturgenopretning, hvilket bekræfter, at såvel skovrejsning som naturgenopretning på 

ejendommen vil blive af stor værdi for området. Området rummer i dag en del isolerede 

naturområder og mindre skove, som vil blive bedre sammenhængende, når projektet er 

gennemført. Umiddelbart nord for ejendommen er en anden større ejendom udlagt til skovrejsning 

og der vil derfor opstå en god økologisk sammenhæng i området.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 30 

Ejendommens matr. nr. : 3a m. fl., Ødsted By, Ødsted 

Ejer: Søren Enggård 

Adresse: Ødsted Skovvej 5, Ødsted, 7100 Vejle 




Kort over ejendommen: 

Luftfoto over ejendommen, se næste side 




Væsentlige dele af ejendommen kan udpeges til skovrejsningsområde. 

Det drejer sig om matriklerne: 1f, 1h, 3a, 3ab og 14c. 

Men også på disse matrikler er der områder, der ikke må udnyttes til skovrejsning, grundet 

forskellige begrænsende udpegninger og tilstande. 

Som det fremgår af kortet herover er der tale om en stor ejendom med mange spredtliggende 

parceller, af hvilke en del allerede er skovbevoksede. Andre er enten registreret, beskyttet natur 

(gælder for eksempel hele matrikel 24), eller de ligger inden for kirkebeskyttelsesområde ved 

Ødsted Kirke (se lilla afgrænsning på kortet herover). 

Om de parceller/matrikler, der kan udpeges til skovrejsning, er der følgende bemærkninger:

Matrikel 1f, areal: 8,89 ha: en del af parcellen gennemskæres af beskyttet vandløb og omkring 

vandløbet ligger skov og eng, jævnfør luftfoto herunder. Disse arealer må ikke berøres af 

tilplantning, men arealerne uden for den beskyttede naturudpegning kan tilplantes. Der skal dog 

opretholdes en planteafstand på minimum 20 meter til engen på parcellen. Tilsvarende skal der 

holdes en planteafstand af minimum 20 meter til det på naboejendommen beskyttede overdrev. 

Der kan tilplantes godt 4 ha. 

Matrikel 1h, areal: 18,94 ha: størstedelen af matrikel 1h er jord i omdrift. En del er bebygget og den 

sydligste del ligger i kirkeomgivelseszone og en del er beskyttet eng og må derfor ikke tilplantes. 

Størstedelen af 1h optages som skovrejsningsområde og kan tilplantes. Der kan tilplantes ca. 10 ha. 

Matrikel 14c, areal: 1,59 ha: hele matriklen er jord i omdrift. Der hviler ingen begrænsende 

udpegninger på denne matrikel, hvorfor den i sin helhed kan udpeges til skovrejsning. Der kan 

tilplantes knap 1,6 ha. 

Matrikel 3a, areal: 33,88 ha: størstedelen af matrikel 3a er jord i omdrift. Hele den sydlige del er 

omfattet af kirkeomgivelseszone og må derfor ikke tilplantes. Størstedelen af arealet nord for denne 

zone kan tilplantes. I den nordligste del ligger en delvis skovbevokset regnvandskløft, som ikke må 

berøres af yderligere tilplantning. Der kan tilplantes knap 20 ha. 

Matrikel 3ab, areal: 5,65 ha: hele matriklen er jord i omdrift. Der hviler ingen begrænsende 

udpegninger på denne matrikel, hvorfor den i sin helhed kan udpeges til skovrejsning. Der kan 

tilplantes knap 5,6 ha. 

Ejer har i sin ansøgning givet udtryk for ønske om at tilplante dele af matriklerne 1f, 3a og 24. Med 

den foretagne udpegning kan skovrejsning gennemføres på de ønskede dele af 1f og 3a, mens 

ønsket om tilplantning på matrikel 24 ikke kan imødekommes, da hele matriklen er omfattet af 

udpegning som beskyttet natur (eng og overdrev). Med den foretagne udpegning kan ansøger 

endvidere vælge at lade yderligere dele af ejendommen tilplante. 

Sammenfattende kan siges, at skovrejsning på dette sted, i tilknytning til eksisterende skove omkring 

Vejle ådal er særdeles værdifuldt, idet de nye skove skaber bedre økologiske forbindelser mellem 

ådalen og det oven for liggende agrare land. Skovrejsningen bør af hensyn til det særdeles 

værdifulde landskab, der her er tale om, planlægges og tilrettelægges nøje. Der er store såvel 

naturlige som landskabelige og kulturhistoriske værdier at varetage i tilknytning til skovrejsningen. 

Luftfoto af de matrikler, der kan udpeges til skovtilplantning. Med rød streg er tilnærmelsesvis 

angivet de felter, der kan gøres til genstand for skovrejsning. 

3ab 

1f 

14c 

1h 

3a


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 31 

Ejendommens matr. nr. : 1a m. fl. Kjelkær Hovedgaard 

Ejer: I/S Kjelkær v. Lene Ulbæk 

Adresse: Kjelkærvej 3, 7182 Bredsten 




Kort over ejendommen: 

Luftfoto over skovrejsningsområder på efterfølgende side 




Væsentlige dele af ejendommen kan udpeges til skovrejsningsområde. 

Det drejer sig om matriklerne: 1a, 1ad, 1af, 22, 13fg, 13b og 25b. Men også på disse matrikler er der 

områder, der ikke må udnyttes til skovrejsning, grundet forskellige begrænsende udpegninger og 

tilstande. 

Som det fremgår af kortet herover er der tale om en stor ejendom med flere matrikler, af hvilke flere 

allerede er delvis skovbevoksede. Andre er som det fremgår af kortet herover registreret, beskyttet 

natur. 

Om de matrikler, der kan udpeges til skovrejsning, er der følgende bemærkninger: 

Matrikel 1a, areal: 78,1 ha: denne matrikel udgør hovedparten af ejendommens jorder vest for 

Vingstedvej. En del af matriklen er skovbevokset, Øgård Skov, beliggende syd for ejendommens 

bygninger. Tilgrænsende Øgård Skovs vestside er et potentielt vådområde, som skal friholdes for 

tilplantning. Tilsvarende gælder for de beskyttede engarealer, der ligger oven for bygningslodden.

Den østligste del af 1a berøres i den sydligste del af åbeskyttelseslinje. En eventuel tilplantning inden 

for åbeskyttelseslinjen forudsætter tilladelse fra Vejle Kommune. 

En deklarationsfredning til sikring af den eksisterende allé-beplantning skal respekteres. 

Matrikel 1ad, areal: 85,15 ha: Denne matrikel udgør hovedparten af ejendommens jorder øst for 

Vingstedvej. Dele af matriklen er allerede skovbevokset. De sydligste dele af 1ad er omfattet af 

åbeskyttelseslinje. En eventuel tilplantning inden for dette areal forudsætter tilladelse fra Vejle 

Kommune. På matriklen forekommer flere steder fugtige områder, herunder området omkring den 

såkaldte Blåkilde. Disse arealer må ikke berøres af tilplantning. 

Matrikel 1af, areal: 0,7 ha: Mindre matrikel, der grænser op til Vingstedvej. Der er ingen 

udpegninger på dette areal, der strider med skovrejsning. 

Matrikel 22, 13fg og 13b, areal: 11,7 ha: Matrikler med jorder i omdrift. Der er ingen udpegninger på 

dem, der er i strid med skovrejsning, hvorfor de kan udpeges til skovrejsningsområde. 

Matrikel 25b, areal: 6,07 ha: Denne matrikel er udpeget til ny natur. Skovrejsning vil harmonere godt 

med denne udpegning. Matriklen ligger umiddelbart nord for Bindeballestien. Syd for 

Bindeballestien, i retning mod Vejle å, må der ikke finde nogen form for tilplantning sted. Matriklen 

er endvidere, ligesom også 25a, udpeget som kulturmiljøområde med baggrund i matriklernes 

tilknytning til Randbøl landsbys ejerlav. Det er landsbyen og dens karakteristiske udskiftningsmønster, 

som den dag i dag er velbevaret, der påkalder sig særlig bevågenhed. Skovrejsning på 25b er dog 

ikke i strid med de kulturhistoriske hensyn. 

På ovenstående kort er med mørk grøn signatur angivet arealer, som er potentielle vådområder. 

Disse arealer må ikke omfattes af skovrejsning. Med lys okker er markeret områder for ny natur, 

hvilket i mange tilfælde kunne være skov, men også lysåbne naturarealer. 

Blå stregsignatur omkring Vejle å angiver omfanget af åbeskyttelseslinjen. Med sortbrun 

stregsignatur er angivet beskyttede jord- og stendiger, som ikke må berøres af tilplantningen. Der 

bør holdes en afstand af minimum 7 meter til digerne ved tilplantning. Ejendommen er i sin helhed 

omfattet af udpegning som særligt værdifuldt landskab. Skovrejsning ses generelt ikke at være i 

strid med denne udpegning. Enkelte steder, for eksempel ved Bindeballestien, skal muligheden for 

indsyn til åen dog vægtes meget højt. 

Ejer har i sin ansøgning givet udtryk for ønske om at tilplante dele af matriklerne 1a, 1ad, 1af samt 

25b. Med den foretagne udpegning kan skovrejsning gennemføres på de ønskede dele af 1a, 1af, 

25b og delvis på 1ad. Med den foreslåede udpegning gives der mulighed for yderligere 

skovrejsning - om ønsket - på et senere tidspunkt. 

Sammenfattende kan siges, at skovrejsning på dette sted, i tilknytning til eksisterende skove og 

naturarealer omkring Vejle ådal nord for Vingsted er særdeles værdifuldt, idet de nye skove skaber 

bedre økologiske forbindelser mellem ådalen og det oven for liggende agrare land. Skovrejsningen 

bør af hensyn til det særdeles værdifulde landskab, der her er tale om, planlægges og 

tilrettelægges nøje. Der er store såvel naturlige som landskabelige, rekreative og kulturhistoriske 

værdier at varetage i tilknytning til skovrejsningen. 

Luftfoto af ejendommen 

med angivelse af de 

matrikler/dele af matrikler, 

der kan udpeges som 

skovrejsningsområder. Med 

rød streg er tilnærmelsesvis 

angivet de felter, der kan 

gøres til genstand for 

skovrejsning. Der tages 

forbehold for forekommende 

mindre beskyttede 

naturarealer (sø, mose, eng, 

overdrev m.m.) inden for de 

angivne skovrejsningsområder. 

Sådanne arealer 

må ikke berøres af 

tilplantning, og der bør 

holdes en planteafstand på 

minimum 20 meter til 

sådanne arealer.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 32 

Ejendommens matr. nr. : 5a m. fl. Højen By, Højen 

Ejer: Henrik Bruhn 

Adresse: Oksviggårdvej 53, 7100 Vejle 

Anmelder: Skovdyrkerforeningen Vejle 








Som det imidlertid fremgår af kortet oven for er mindre dele af ejendommen omfattet af 

udpegninger som følge af naturtilstand, der udelukker skovrejsning. 

Naturarealer som eng og lavbundsjorder (henholdsvis lilla og grøn signatur på kortet herover) må 

under ingen omstændigheder berøres af skovrejsning. Det indebærer, at mindre dele af det 

område, som ejeren aktuelt ønsker at gennemføre skovrejsning på (de sydligste godt 18 ha.), ikke 

kan omfattes af skovrejsning. 

Dele af ejendommen er udpeget til ny natur, og disse arealer kan med fordel tilplantes. Dog 

anbefales det, af hensyn til vandløbet, Højen Bæk, som løber i ejendommens østligste del, at der 

holdes en planteafstand af minimum 20 meter på begge sider af vandløbet. 

Store dele af ejendommen, herunder størstedelen af det område, som aktuelt ønskes tilplantet er 

omfattet af udpegning som værdifuldt landskabsområde. Det anbefales derfor, såvel af 

landskabelige årsager som af hensyn til områdets naturværdier, at skovrejsningen gennemføres 

efter en nøje tilrettelagt helhedsplan, der tilgodeser såvel topografiske, landskabelige som 

naturinteresser. 

I ejendommens nordlige del er der registreret flere beskyttede moseområder, som ikke må berøres 

af tilplantning. Ejendommens nordligste del er desuden omfattet af kirkeomgivelsesbeskyttelsesområde 

(angivet med lilla afgrænsning på kortet). I det konkrete tilfælde ses der ikke at være en 

konflikt med hensyn til skovrejsning inden for kirkeomgivelsesområdet. 

I hele ejendommens vestlige skel ligger et beskyttet jord- og stendige, som ikke må berøres af 

tilplantning og en planteafstand på minimum 7 meter til diget anbefales. 

Skovrejsning på denne ejendom i et ellers meget skovfattigt, agrart område anbefales i øvrigt. 

Skovrejsning vil skabe såvel en værdifuld skovbiotop som en vigtig økologisk forbindelseslinje.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 33 

Ejendommens matr. nr. : 4o m. fl., Bindeballe By, Randbøl 

Ejer: Claus Lomholt Jensen 

Adresse: Potkærvej 6, 7183 Randbøl 



Aktuel skovrejsning udgør heraf: 15,0 ha. 





Størstedelen af ejendommen kan udpeges til skovrejsningsområde. Skovrejsningsområdet kommer 

til at omfatte matriklerne 4o og 4t. 

Matrikel 4t er i dag stort set skovbevokset. Et langstrakt åbent areal (herover vist med blågrøn 

signatur) er udpeget som potentielt vådområde og må følgelig ikke beplantes. Det ligger heller ikke 

i ejerens skovrejsningsønske. 

Matriklerne 7z, Bindeballe By, og matrikel 23a, Søgård, Nørup, er enten skovbevoksede eller 

omfatter beskyttet eng, hvorfor disse matrikler ikke indgår i udpegningen. 

Ønske om skovrejsning omfatter de ca. 15 ha ikke-skovbevokset areal af matrikel 4o. Der hviler 

ingen bindinger på disse arealer, der taler imod skovrejsning. En mindre sø sydvest for 

ejendommens bygninger er beskyttet og må ikke berøres af skovplantning. En planteafstand af 

minimum 20 meter til søen anbefales. 

Ejendommen udgør en mindre del af et meget stort område omkring Vejle ådal m.m., som er 

udpeget som værdifuldt landskab. Skovrejsningen er ikke i konflikt med udpegningen. 

Skovrejsningen på ejendommen vil danne en god økologisk forbindelse mellem Liegård Plantage 

vest for ejendommen og skovene øst for mod Vejle ådal. 

Det er generelt et område, der grundet den dårlige jord, er relativt rigt på skov, og der bør i 

fremtiden ikke ske væsentlig mere skovplantning i området af hensyn til at bevare den værdifulde 

mosaikkarakter af skov og åbne naturarealer. 

Hen ved halvdelen af skovrejsningsområdet (den vestlige del) ligger i område med særlige 

drikkevandsinteresser af stor sårbarhed, hvilket yderligere taler for skovrejsning på ejendommen.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 34 

Ejendommens matr. nr. : 4a m. fl., Lindeballe By, Lindeballe 

Ejer: Bo Hasselstrøm 

Adresse: Åstvej 24, 7321 Gadbjerg 









Det gælder for hovedmatriklen 4a, 4f, den sydligste del af 4z og 4h. 

4u samt den del af 4z, der ligger nord og vest for Åstvej, udpeges ikke. 4u er enten skovbevokset 

eller beskyttet eng, og den omtalte del af 4z er dels udpeget til kirkeomgivelsesbeskyttelsesområde, 

dels er en væsentlig del beskyttet sø og mose, ses tydeligst på luftfoto. 

Aktuelt ønsker ejer alene at gennemføre skovrejsning på den østligste del af 4a samt den del af 4z, 

som ligger syd for Åstvej. 

Matrikel 4h, som udgør en selvstændig markenhed på 5,5 ha., er udpeget dels som økologisk 

forbindelseslinje, dels som ny natur. Begge udpegninger harmonerer fint med en eventuel 

skovplantning. 

I 4a’s nordskel og dele af 4h’s sydskel løber beskyttede jord- og stendiger, som ikke må berøres af 

tilplantning. En planteafstand på minimum 7 meter til digerne skal opretholdes. 

Næsten hele ejendommen er udpeget til område med særlige drikkevandsinteresser, hvorfor en 

skovrejsning på ejendommen er værdifuld for grundvandsbeskyttelsen. 

Skovrejsning på 4a og 4h vil desuden være en værdifuld supplering af de syd for ejendommen 

beliggende skove.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 35 

Ejendommens matr. nr. : 9a m. fl. Nr. Vilstrup By, Skibet 

Ejer: Jesper Riddersholm 

Adresse: Skibetvej 21, 7100 Vejle 




Kort og luftfoto over ejendommen 




Størstedelen af ejendommen kan udpeges som skovrejsningsområde. Det drejer sig om matriklerne 

6a, 9a, 2c, 13n, 28a, 11i, 9æ, 9z, 10ab og 10ø. I alt 92,5 ha. 

Resten af ejendommen består af flere fritliggende matrikler, der overvejende er skovbevoksede og 

i nogen udstrækning rummer værdifulde, beskyttede naturtyper (eng, mose). Disse matrikler, af 

hvilke nogle ses i højre side af kortet ovenfor, indgår ikke i skovrejsningsområdet. 

Aktuelt ønsker ejeren at rejse skov på den nordligst beliggende langstrakte del af ejendommen, 

som ses oven for (med undtagelse af de tre nordligst beliggende parceller 9f, 9ø og 51a), og som 

består af matriklerne 9æ, 11i, 9z, 10ab og 10ø. I alt 33,4 ha. 

Den sydøstligste del af denne del af ejendommen er udpeget til ny natur, hvilket harmonerer godt 

med skovrejsningen. 

En mindre del af 9æ er udpeget som beskyttet mose og den må derfor ikke berøres af 

skovrejsningen. En planteafstand på minimum 20 meter til den beskyttede mose bør overholdes. 

Også arealerne på matrikel 6a, 9a m. fl. udpeges til skovrejsning. Der hviler ingen begrænsende 

udpegninger på disse matrikler. 

I de fleste af ejendommens skel ligger beskyttede jord- og stendiger, som ikke må berøres af 

tilplantning. En planteafstand på minimum 7 meter skal overholdes til digerne. 

En stor del af ejendommen grænser direkte op til Nr. Vilstrup By. Af hensyn til byen (skyggeeffekt) 

anbefales det, såfremt skovrejsning bliver aktuelt, at holde en vis afstand til byområdet, minimum 50 

meter. 

Skovrejsning på ejendommen vil være særdeles værdifuldt. Skoven vil skabe en vigtig økologisk 

forbindelse fra skovene ved Vejle ådal til det agrare bagland.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 36 

Ejendommens matr. nr. : 5c m. fl. Og 5d, Farre By, Give 

Ejer: Regnar Laursen 

Adresse: Loftlund Tværvej 3-5, 7323 Give 








Ejendommen kan udpeges til skovrejsning. 

Som det fremgår af kortet herover er der i ejendommens rand, såvel mod vest som mod øst 

lavtliggende jorder omkring vandløb, som er udpeget til potentielle vådområder (herover angivet 

med grøn signatur). Disse arealer må ikke berøres af tilplantning. 

Enkelte af ejendommens skel består af beskyttede jord- og stendiger, som ikke må berøres af 

tilplantningen. Der skal holdes en planteafstand af minimum 7 meter til digerne. 

Den østligste halvdel af matrikel 3ae er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser 

og som økologisk forbindelse. Skovrejsning harmonerer fint med denne udpegning, dog stadig 

under iagttagelse af ovennævnte indskrænkning.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 37 

Ejendommens matr. nr. : 2e m. fl., Kokborg By, 

Ejer: Eigil Jørgensen Aalbæk 

Adresse: Thyregodvej 53, 7323 Give 








Ejendommen kan med undtagelse af den nordligste del af matrikel 2e udpeges til 

skovrejsningsområde. 

Som det fremgår af kortet herover er den nordligste del af 2e beskyttet eng, grænsende til Hastrup 

Sø. Dette areal må ikke berøres af tilplantning. 

Grænsen for tilplantning kan naturligt fastsættes til sydgrænsen af det eksisterende plantebælte, 

der afgrænser ejendommen fra engen. 

Et beskyttet jord- eller stendige i ejendommens vestskel må ikke berøres af skovrejsningen og en 

afstand på minimum 7 meter til diget skal opretholdes. 

Skovrejsning på ejendommen vil skabe en vigtig skovbiotop, der skaber en økologisk forbindelse fra 

skovene omkring Hastrup Sø ind i det agrare landskab syd herfor.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 38 

Ejendommens matr. nr. : 27a m. fl. Egtved By, Egtved 

Ejer: Erling Skovsgaard 

Adresse: Egtvedvej 6, 6040 Egtved 








Ejendommen kan kun delvis udpeges til skovrejsningsområde. 

Hele matrikel 27c, som ligger øst for Egtvedvej, er udpeget til byudviklingsområde og kan derfor 

ikke gøres til genstand for skovrejsning. 

Matriklerne 8dn, 26c og 27a kan udpeges til skovrejsningsområde, men med væsentlige 

begrænsninger. 

8dn ligger nær ved Hejlskov Sø og en del af arealet er beskyttet eng og lavbundsområde (angivet 

med blågrøn farve på luftfoto herover) og i dette areal kan skovrejsning ikke komme på tale. Den 

resterende del er jord i omdrift og her kan skovrejsning finde sted på ca. 2,5 ha. Dog forudsætter 

tilplantning på hele arealet i omdrift dispensation fra Vejle Kommune fra søbeskyttelseslinjen på en 

del af arealet. For at skabe en fornuftig størrelse på skoven må en dispensation anbefales. 

Der skal holdes en planteafstand til den beskyttede eng på minimum 20 m. 

Skovrejsning på arealet tjener foruden biologiske formål to yderligere formål. Hele arealet er 

udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser på grund af Egtved Vandværks ny 

kildeplads i skoven. Desuden vil skovrejsning på dette sønære areal medvirke til en reduktion af 

belastningen af søen med næringsstoffer. Skovrejsningen kan siges at stride med de landskabelige 

hensyn på stedet (indsigt fra offentlig vej til søen), men hensynet til drikkevand og sømiljø vejer her 

tungere. En rekreativ planlægning med stiforbindelse omkring søen vil desuden rette op på tabet 

af søudsigt. 

Også på matrikel 27a er der udpeget lavbundsjorder, inden for hvilke skovrejsning ikke kan komme 

på tale. 

Der er beskyttede jord- og stendiger i nordskel på 8dn og i vestskellet på 27a. Disse diger skal 

respekteres og må ikke berøres af skovrejsningen. Der skal holdes en planteafstand på minimum 7 

m til digerne.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 39 

Ejendommens matr. nr. : 5c m. fl., Ullerup By, Give 

Ejer: Kjeld Danielsen 

Adresse: Ndr. Ullerupvej 1, Ullerup, 7323 Give 









I ejendommens østlige del er udpeget lavbundsjorder langs med et vandløb. I ejendommens 

sydøstlige hjørne ligger desuden en beskyttet mose. Disse arealer må ikke berøres af skovplantning. 

Det fremgår af det med ansøgningen fremsendte materiale, at denne udpegning respekteres i 

projektet. Der skal holdes en planteafstand af minimum 20 meter til mosen. 

Endvidere er et trekantet areal lige syd for ejendommens bygninger beskyttet naturområde (eng) 

og dette areal må tilsvarende ikke berøres af skovrejsning. Der skal holdes en planteafstand af 

minimum 20 m til engen. 

Skovrejsningen er en del af et større skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekt, som også 

omfatter den vest for ejendommen beliggende ejendom, matr. nr. 2a m. fl. Ullerup By, Give, 

jævnfør akt nr. 10. 

Projektet vil resultere i nye søer, enge og vådområder på begge ejendomme. 

Der er i alt 3,6 ha eksisterende skov på ejendommen og med de nye skovparter bliver det samlede 

skovareal på ejendommen i alt 6,6 ha. I sammenhæng med skovrejsningen på naboejendommen 

bliver der rejst ny skov på i alt 18,0 ha.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 40 

Ejendommens matr. nr. : 5m og 6k, Vandel By, Randbøl, samt 5p, Uhe By, Ringive 

Ejer: Morten Bonde 

Adresse: Grindstedvej 59, 7184 Vandel 


Ejendommenes samlede størrelse: 19,5 ha. 






Ejendommene 5m og 6k, begge Vandel By, Randbøl er i forvejen i deres helhed omfattet af 

eksisterende skovrejsningsområde (markeret med lilla på kortet herover). 

Den tredje ejendom, som ejer angiver, 5p, Uhe By, Ringive, er i sin helhed skovbevokset, hvorfor det 

ikke er relevant at behandle den som skovrejsningsområde. 

En del af 6 k er i dag skovbevokset, fremgår af luftfoto herover. Der kan plantes op til 1,4 ha. ny 

skov. 

5m er ubevokset, og der kan etableres op til 9,7 ha. ny skov. 

Opmærksomheden henledes på, at der på ejendommen 5m i nærheden af ejendommens 

bygninger ligger to fredede gravhøje. Gravhøjene er beskyttede og må ikke berøres af tilplantning. 

Der er desuden en fortidsmindebeskyttelseslinje ud til100 m fra gravhøjene, målt fra gravhøjenes 

fod. Der må ikke uden dispensation fra Vejle Kommune plantes inden for beskyttelsesområdet. Der 

er ikke i forbindelse med stillingtagen til skovrejsningen taget stilling til eventuel dispensation.


J. nr. 30.00.00-P17-01-07 Akt nr. 41 

Ejendommens matr. nr. : 2g m. fl., Kokborg By, Thyregod 

Ejer: Ebbe Nygaard 

Adresse: Thyregodvej 56, 7323 Give 








Størstedelen af ejendommen kan med en række begrænsninger udpeges til skovrejsningsområde. 

Ejendommen består af en række matrikler, der ikke medtages i udpegningen: 

2u, 0,2 ha., som ligger inden for åbeskyttelseslinjen til Skjern Å, udpeges ikke. 

20d, 20n og 20o, henholdsvis 0,4 ha., 0,2 ha. og 0,3 ha., som alle ligger i ådalen og udgøres af 

beskyttet eng, udpeges ikke. 

2p, 1,9 ha., som delvis er beskyttet eng og som i hovedparten er omfattet af åbeskyttelseslinje og 

udgør en naturlig del af ådalen, udpeges ikke. 

Tilbage er matriklerne 2g og 2t, henholdsvis 6,2 ha. og 5,3 ha., som kan udpeges i deres helhed til 

skovrejsningsområde. 

Nordligste del af 2g er omfattet af åbeskyttelseslinje. Tilplantning inden for dette areal forudsætter 

Vejle Kommunes dispensation fra åbeskyttelseslinjen, hvilket kan anbefales, grundet arealets 

placering i forhold til vejen. I 2g’s østligste del er et areal betegnet som eng. Dette areal må ikke 

berøres af tilplantning. En bevoksning danner en naturlig afgrænsning hertil. 

En mindre del af 2t er i dag skovbevokset. Størstedelen kan tilplantes. Et vådt område midt på 

marken anbefales holdt fri af tilplantning, så der med tiden kan danne sig en skoveng eller 

etableres skovsø på stedet. En planteafstand på 20 meter til vådområdet bør overholdes. 

Ejendommen grænser op til et andet skovrejsningsområde, se akt 37. Skovrejsning på de to 

ejendomme og med tilknytning til den syd for ejendommen etablerede skov vil skabe en meget 

vigtig skovbiotop, som også vil fungere som økologisk forbindelse ind i det agrare landskab syd for 

Hastrup Sø og Skjern Ådal. 

Det anbefales, at skovrejsningen sker med løvtræer, og at der arbejdes efter en fælles plan for de 

to ejendomme, der også inddrager hensynet til stedets store natur- og landskabsværdier. En 

kombineret skovrejsnings- og naturgenopretningsplan kan tilføre hele området meget stor værdi.

MERE SKOV I VEJLE KOMMUNE

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?