11_1027946_APPROVED_1171968787750.pdf

Kommuneplan 2001 Århus Kommune
Hovedstruktur
– visioner, mål og strategier
Forfatter og udgiver
Århus Kommune
februar 2002
Grafisk tilrettelæggelse: Jens Drivsholm
Tryk: Jydsk Centraltrykkeri a/s
Papir: Profistar150 og 300
Oplag: 1.500

INDHOLD
Indledning 5
Vision og hovedmål for Århus Kommune 8
Lokalsamfund og byområder 12
Byudvikling og byvækst – hovedprincipper 16
Tværgående temaer 47
Erhverv 48
Boliger 52
Detailhandel 61
Natur, rekreation og beskyttelse af landskabet 72
Kultur og fritid 79
Trafik 83
Tekniske anlæg 94
Appendiks 98

4 KOMMUNEPLAN 2001

Indledning
Planlægning, samspil og aktører
Kommuneplanen indgår i et plansystem med forskellige niveauer.
Nationalt udstikkes der retningslinier for amternes og
kommunernes planlægning. Det sker i form af lovgivning, redegørelser
til Folketinget og landsplandirektiver med nærmere
retningslinier.
Regionplanen fastlægger de overordnede retningslinier for
udviklingen i amtet og udgør rammerne og råderummet for
den kommunale planlægning.
Kommuneplanen indeholder nogle mere detaljerede retningslinier
for udviklingen af den enkelte kommune.
I kommuneplanen fastlægges for hele kommunen en hovedstruktur,
der angiver de overordnede mål for udvikling og
arealanvendelse i kommunen, herunder udbygning med boliger
og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative
områder. For de enkelte dele af kommunen fastlægges
herudover rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn
til anvendelse, bebyggelsesforhold mv.
Tidligere beslutninger
Århus Byråd vedtog i juni 1997 kommuneplanen Århus Kommune
i det 21. århundrede. Planen, der indeholder en vision
og nogle målsætninger for Kommunens langsigtede udvikling,
blev fulgt op af en handlingsplan med forskellige konkrete initiativer.
Heriblandt var en beslutning om at tage den samlede
kommuneplan op til revision, hovedstruktur såvel som rammer
for de enkelte byområder.
Hovedstrukturen er ikke i sammenhæng blevet revideret
siden 1988. Efter dette tidspunkt er der sket en delvis fornyelse
af kommuneplanen via temaplanerne: Erhvervsarealer,
Trafik og Miljø, Midtbyen, Landsbyerne og Vindmøller.
Med en hovedstruktur er det meningen at skabe overblik
og sammenhæng i byudviklingen. Endvidere giver den mulighed
for at afveje de forskellige interesser over for hinanden. I
forbindelse med revisionen af hovedstrukturen har opgaven
været konkret at fastlægge, hvor og hvordan de næste 25 års
byudvikling til erhverv, boliger, institutioner og rekreative formål
mv. kan foregå.
Af målsætningen i handlingsplanen fremgår det, at der
med revisionen af hovedstrukturen skal fastlægges en robust
bystruktur, der er baseret på principper om bæredygtighed og
helhedsorientering. Samtidig skal der foretages en nyvurdering
af grænsedragningen mellem by og land, hvor vitale naturmæssige
og grundvandsmæssige interesser tilgodeses og
afvejes over for hensynet til en fortsat byudvikling, der giver
mulighed for såvel vækst som fornyelse.
5 KOMMUNEPLAN 2001

Byen rummer mange elementer, der alle
skal videreudvikles: grønne områder,
boligområder, erhvervsområder mv.
Handlingsplanens initiativer i forbindelse med hovedstrukturen
omfatter:
en revision af kommuneplanens hovedstruktur og arealudlæg
med henblik på udlæg af nye byvækstarealer og kortlægning
af grænser for byens arealmæssige vækst, herunder
også
kortlægning af den totale rummelighed i Midtbyen og specielt
undersøgelser af potentielle vækstmuligheder på
Godsbanearealet, samt udpegning af potentielle omdannelsesområder
i den øvrige del af Kommunen med angivelse
af vækstmulighed
fastlæggelse af strategier for den fremtidige byfornyelsesindsats
Udfordringer og faktorer af betydning for et valg
Der er en lang række forhold, der skal tages stilling til, når
der skal planlægges for den kommende byudvikling. Dels er
det spørgsmålet om, hvordan der bedst kan sikres en fornyelse
af den eksisterende by med respekt af de offentlige og
private værdier, der fortsat bør værnes om. Dels er der de nye
byområders tilpasning til den eksisterende by i forhold til infrastruktur
med kloaker, varmeledninger, veje samt skoler, institutioner,
service, arkitektur osv, og på tilsvarende vis de private
investeringer i infrastruktur og anlæg. Det er faciliteter,
der repræsenterer så store investeringer, at de skal udnyttes
optimalt. Dels er der hensynet til grundvandet, landskabet og
den trafikale tilgængelighed. Endelig er det spørgsmålet om,
hvordan planlægningen kan medvirke til at skabe gode fysiske
rammer med udfoldelsesmuligheder og liv samt en sund
og vedkommende by at opholde sig i.
En kommuneplan er ikke i sig selv garant for, at en ønsket
udvikling rent faktisk finder sted. Kommuneplanen kan derimod
give nogle fysiske muligheder, bestemme udviklingsretning,
eller begrænse en udvikling ved ikke eller kun i begrænset
omfang at åbne op for ny byudvikling. Via planen kan behovet
for service påvirkes. Eksempelvis kan et stort udlæg til
boliger medføre behov for udvidelse af skolekapaciteten, hvis
man vel at mærke realiserer mulighederne inden for en kortere
årrække.
6 KOMMUNEPLAN 2001

Når et valg skal træffes, må der også tages bestik af den
forventede befolkningsmæssige udvikling i et 20-25 årigt
tidsperspektiv. I Århus Kommune kan der i perioden frem til
2020 og måske endda længere forventes et stigende udgiftspres.
Det hænger sammen med, at antallet af skolebørn stiger
med 5% frem til 2008 (i forhold til niveauet i 2001), og at
antallet af ældre over 65 år om nogle år begynder at stige relativt
hurtigt, sådan at de ældre i 2020 vil være forøget med
ca. 40% (i forhold til niveauet i 2001). Det skal sammenholdes
med det forhold, at der fra 2006 kan forventes et lille
fald i arbejdsstyrken og dermed i indtægtsgrundlaget.
Vigtige hovedhensyn
Århusområdet skal også fremover kunne klare sig godt i konkurrencen
med andre byområder på et fortsat sundt økonomisk
grundlag, der giver rum for at varetage sociale hensyn
og hensyn til miljøet.
I det lys er det af afgørende betydning, at der gives attraktive
muligheder for en fortsat gunstig erhvervsudvikling, der
især er egnet til at tiltrække arbejdskraft på et højt og kvalificeret
niveau. Endvidere lægges der vægt på en erhvervsudvikling,
der i princippet sikrer beskæftigelse til alle.
Det er et væsentligt konkurrenceparameter, at Århus Kommune
kan tilbyde såvel de mere oplevelsesprægede byområder
som de mere stille byområder, der opfattes som attraktive
at leve og opholde sig i. Samtidig er det en nødvendighed, at
der forefindes et bredt udbud af attraktive boområder og forskellige
boligtyper, ligesom tilstedeværelsen af et rigt og varieret
kulturliv er af stor betydning. Men byen er ikke kun for
de velfungerende og veltilpassede. Århus Kommunes image
som et socialt ansvarligt samfund betyder, at der skal være
plads til alle. Der skal således løbende blandt andet sættes
fokus på behovet for at styrke integrationsindsatsen i overensstemmelse
med Århus Kommunes Flygtninge- og Indvandrerpolitik.
Den trafikale tilgængelighed spiller en dominerende rolle.
Spørgsmålet om tilgængelighed i al almindelighed er helt
central for borgernes brug af byen i al dens mangfoldighed.
En yderligere afgørende faktor for Århusområdets tiltrækningskraft
er miljøet i bred forstand. Det handler både om
det, man kan se, høre og lugte, og det man ikke umiddelbart
får øje på, men som alligevel er af væsentlig betydning for at
sikre gode levevilkår.
Byområdernes udseende og arkitektoniske fremtræden
samt de rekreative værdier kan betegnes som de miljøfaktorer,
der er vanskelige at måle. Medens behovet for at spare
på arealressourcerne (især af hensyn til de kommende generationer)
og behovet for f.eks. at sikre rent drikkevand, minimere
skadevirkningerne fra trafikken osv. i et økologisk perspektiv
kan karakteriseres som de miljøfaktorer, der kan registreres
og måles.
Alt i alt bygger kommuneplanen grundlæggende på idéen om
at:
muliggøre en gunstig erhvervsudvikling
tilstræbe den gode by med plads til alle
sikre den trafikale tilgængelighed og tilgængeligheden til
faciliteter
værne om det visuelle miljø, landskabet og grundvandet
udnytte de eksisterende ressourcer optimalt
I det følgende er der gjort rede for Byrådets målsætninger for
den fremtidige byudvikling i Århus Kommune og for de strategier,
der skal medvirke til at understøtte målene.
7 KOMMUNEPLAN 2001

Vision og hovedmål for Århus Ko
Århus Kommune i det 21. århundrede udgør
platformen for Kommuneplan 2001. På den
baggrund er det valgt at videreføre visionen blot
med den tilføjelse, at det fælles sociale ansvar
er blevet tydeliggjort, og at infrastrukturen nu er
blevet integreret i visionen.
Vision
8 KOMMUNEPLAN 2001
Århus vil i dialog og samspil med borgere
og virksomheder og forskningsog
uddannelsesinstitutioner videreudvikle
sin identitet, sine styrkeområder
og position som et dynamisk vækstcenter
og som Vestdanmarks hovedcenter
under hensyn til velfærd og
uden at komme i konflikt med Århus
Kommunes princip om en bæredygtig
udvikling.
Udviklingen skal baseres på:
De smukke omgivelser
Det overskuelige samfund
Social sikkerhed og forebyggelse
med mennesket i centrum
Den kulturelle mangfoldighed
Det levende uddannelsesmiljø
Det aktive og engagerede
erhvervsliv
Det fælles sociale ansvar for plads
til alle mennesker
Viljen og evnen til at gå foran med
miljørigtige løsninger
En velfungerende, moderne og
miljørigtig infrastruktur
Den enkeltes personlige ansvar

mmune
Udgangspunktet for visionen er vigtigheden af at bevare og
positivt bruge det århusianske særpræg til at løse de udfordringer
og opgaver, Århus står over for. Samtidig er vigtigheden
af at sikre bæredygtighed i helt bred forstand i et
sammenhængende socialt og kulturelt, økonomisk og fysisk
perspektiv betonet. I Århus Kommune i det 21. århundrede
er nødvendigheden af at sikre en fortsat aktivitetsudvidelse
i form af flere arbejdspladser, øget indtjening og
mere og bedre uddannelse betonet – samtidig med at
hensynet til den fysiske bæredygtighed og den sociale og
kulturelle bæredygtighed varetages.
En sådan videreudvikling vil kræve, at der fysisk sikres
plads til en fortsat udbygning af arbejdspladser, uddannelser,
boliger, infrastruktur samt offentlig og privat service.
Den fysiske bæredygtighed handler blandt andet om at
mindske forbruget af ressourcer, herunder arealressourcerne
til byformål. Men den fysiske bæredygtighed handler
også om at bygge de rigtige steder.
Med Århus Kommune i det 21. århundrede blev det
fastlagt, at behovet for byvækst skal tilgodeses på to måder;
dels ved byomdannelse, dels ved udlæg af nye områder,
hvor byen kan vokse i udstrækning. Det er endvidere
bestemt, at størstedelen af byvæksten skal placeres de
steder, hvor der er god trafikal tilgængelighed, og hvor
hensynet til grundvandsressourcerne og landskabelige
værdier tilgodeses.
9 KOMMUNEPLAN 2001

Hovedmål
Med udgangspunkt i visionen er der formuleret hovedformål
for den fremtidige udvikling med hovedvægten på den fysiske
udvikling. Byrådet vil med hovedstrukturplanen tydeligt signalere,
i hvilken retning byen bør forny og udvikle sig i et 20-25
årigt tidsperspektiv.
De gengivne målsætninger er en blanding
af nye målsætninger og fortsat aktuelle og
relevante målsætninger fra Århus Kommune
i det 21. århundrede og temaplanerne.
En vedholdende og langsigtet politik er kort beskrevet i følgende
hovedmål:
Århus – Et dynamisk vækstcenter
Århus Kommunes position som Landsdelscenter og Vestdanmarks
Hovedcenter skal styrkes såvel regionalt som på
landsplan.
City, Havnen, uddannelses- og forskningsinstitutionerne og
det brede kulturudbud skal sammen med såvel de videntunge
som de mere traditionelle erhverv spille en stor rolle
i denne udvikling og dermed tiltrække arbejdspladser til
Århus Kommune som helhed.
Århus skal fremstå som et markant vækstcenter, nationalt
og internationalt, med et stærkt og konkurrencedygtigt erhvervsliv
samtidig med, at der opnås bedre vilkår for byens
borgere og virksomheder socialt, kulturelt og miljømæssigt.
Det betyder, at der skal være et alsidigt udbud af
arbejdspladser inden for alle erhverv og brancher.
Forskellige slags byområder
Århus Kommune skal bestå af mangeartede byområder,
som hver har deres funktion, kvalitet og særpræg.
Bevaring, fornyelse og udvidelse af byen
Byen skal bevares og fornyes sådan, at de byarkitektoniske
kvaliteter, der giver byen identitet, fastholdes og øges.
For byområderne som helhed drejer det sig om at understrege
de landskabelige og kulturelt betingede store træk,
som kan være med til både at adskille og samle de forskellige
byområder.
Behovet for byudvikling og byvækst tilgodeses gennem
omdannelse af den eksisterende by og ved at bygge ny
by.
Når der bygges ny by, skal hensynet til sikring af vitale
grundvandsressourcer og værdifulde landskabstræk altid
vurderes og afvejes i forhold til andre væsentlige prioriteringer,
såsom hensynet til institutionsforhold eller en samfundsmæssig
interesse i at lokalisere bestemte funktioner
et givet sted.
Når byområder omdannes eller der bygges ny by, skal der
arbejdes for en blanding af funktioner med henblik på at
skabe mere levende byområder. Total integration af funktioner
kommer som udgangspunkt kun på tale i de centrale
byområder.
Århus som erhvervsby
Århusområdet skal kunne tilbyde velfungerende, konkurrencedygtige
erhvervsmiljøer, såvel inden for de mere traditionelle
erhverv, herunder transporterhvervene og de miljøcertificerede
erhverv i al almindelighed som inden for de
mere videntunge erhverv, der rekrutterer arbejdskraften fra
de højere uddannelsessteder.
Af hensyn til en fortsat gunstig erhvervsudvikling skal den
overordnede infrastruktur – med hurtige og gode forbindelser
til og fra Århusområdet på vej, bane og søværts og
med interne forbindelser, der gør det let at bevæge sig inden
for Kommunen – løbende moderniseres og udbygges.
10 KOMMUNEPLAN 2001

Boliger – Byen for alle
Århus Kommune lægger vægt på, at befolkningstilvæksten
sker i et moderat tempo.
Århus skal være en god by at bo i, og der skal være plads
til alle, også dem man ikke ønsker som nabo.
Utidssvarende boliger skal renoveres, og der skal etableres
nye tidssvarende boligområder i omdannelsesområder.
På attraktive steder i tilknytning til den eksisterende by og
i tilknytning til landskabet skal der etableres nye tidssvarende
boligområder.
Byen ved landskabet, åen og bugten
Samspillet mellem by og landskab (skovene, ådalene og
bugten) skal forstærkes gennem en visuel forbindelse og
ved fysisk adgang.
Byen skal fremtræde som grøn by med gode og mangeartede
rekreative muligheder – i mindre målestok i tilknytning
til lokalområderne og i større målestok i form af større
sammenhængende grønne områder.
Tilgængelighed står højt på dagsordenen
Byen og byens faciliteter skal være tilgængelig for alle,
uanset handicap, alder eller livsvilkår.
En tættere by, men ikke højere
I de centrale byområder, og især i City, skal der kunne
bygges tættere på en måde, der afspejler det høje aktivitetsniveau.
I lokalområdernes bymidter og samlingssteder
må der bygges mere koncentreret end i yderområderne.
Som udgangspunkt må der kun bygges højt, hvis det
funktionelt og visuelt kan styrke byområdet.
Trafikken – En nødvendig forudsætning
Århusområdet skal fortsat have et velfungerende og alsidigt
trafiksystem, der matcher erhvervslivets og borgernes
behov. Der skal fastlægges planer for, hvordan CO2 og
partikelforurening for trafikken i Århus Kommune kan nedbringes.
Det er derfor nødvendigt at styrke den kollektive
trafiks konkurrenceevne, ligesom der løbende skal ske en
forbedring af cyklisternes og fodgængernes vilkår.
Levevilkår, livsstil og sundhed
Der skal lægges vægt på en bæredygtig udvikling, der tilgodeser
hensynet til miljøet, og som forstærker interessen
for gennemførelse af byøkologiske initiativer.
I forbindelse med den efterfølgende detailplanlægning skal
der tænkes i fysiske rammer, der er egnet til at fremme
sundheden og give udfoldelsesmuligheder.
Investeringer må ikke gå til spilde
Byudviklingen skal altid tilrettelægges med en høj grad af
hensyntagen til allerede foretagne investeringer – sådan
at de eksisterende faciliteter som veje, skoler mv. udnyttes
optimalt.
Målene er præciseret i de efterfølgende afsnit.
11 KOMMUNEPLAN 2001

Lokalsamfund og byområder
Baggrund og forudsætninger
Lokalsamfundenes rolle
Århus Kommune er inddelt i 24 lokalsamfund, se kortet Hovedstruktur
til højre. I mange af lokalsamfundene er der etableret
fællesråd, der tager sig af de lokale problemstillinger,
og som fungerer som områdets talerør.
Den bærende idé i mange års kommuneplanlægning har
været, at Århus Kommune skal bestå af selvbærende lokalsamfund.
Det hidtidige ønskemål var, at hvert lokalsamfund skal have
et alsidigt udbud af boliger, arbejdspladser og servicefunktioner.
Århus City, som er en del af lokalsamfundet Midtbyen,
har en ganske særlig status, idet det er Kommunens eneste
overordnede center.
Med ‘selvbærende’ var det intentionen at signalere, at de
enkelte lokalsamfund skulle hvile i sig selv med balance mellem
boliger og arbejdspladser. Denne intention har imidlertid
vist sig vanskelig at realisere. I sig selv er de enkelte lokalsamfund
meget forskellige. I det ene yderpunkt står Midtbyen,
der rummer ca. en tredjedel af Kommunens arbejdspladser
og ca. en femtedel af samtlige boliger. I det andet yderpunkt
lokalsamfund, som f.eks. Solbjerg og Harlev, der overvejende
fungerer som bosætningsområder.
Endvidere er erhvervsudviklingen generelt foregået på en
anden måde end forudsat. I stedet for den ønskede spredning
i lokalsamfundene – især i de fritliggende byområder – har
erhvervsudviklingen fundet sted ud fra helt andre principper.
Tilgængelighed og synlighed har været væsentlige kriterier for
valg af lokalisering. Derfor er erhvervsudviklingen i Kommunen
primært sket på tværs af lokalsamfundsgrænser i forbindelse
med de store indfaldsveje og motorvejssystemet.
I enkelte lokalsamfund kan der ganske vist påvises en formel
balance mellem boliger og arbejdspladser. Men der
pendles alligevel i stort omfang, idet bosætningsmønstret ofte
er bestemt af andre faktorer end nærhed til arbejdspladsen.
Hertil kommer, at en familie ikke uden videre flytter, når der
skiftes arbejdsplads.
Princippet om, at hvert lokalsamfund skal have et alsidigt
udbud af boligtyper, er det i nogen grad lykkedes at realisere.
Det samme er ikke tilfældet med servicefunktioner i form af
butikker, hvor det stort set har vist sig umuligt at opretholde
en forsyning med udvalgsvarebutikker i de fritliggende lokalsamfund.
Ovennævnte udvikling skal dog så vidt muligt imødegås
ved, at der fortsat arbejdes aktivt for inden for de enkelte byområder
at få skabt en flerhed af funktioner, efterhånden som
mulighederne opstår. Det bør eksempelvis nøje overvejes i
forbindelse med omdannelse af større erhvervsområder til
andre formål.
Klar funktionsdeling mellem byområderne
Århus Kommune består af områder, som hver har deres funktion
og karakter. Den centrale del af Århus Midtby, City, fungerer
som hovedcenter, og som naboer hertil ligger Havnen,
karrékvarterernes store boligområder samt områder med uddannelses-
og forskningsinstitutioner. Uden for Ringgaden ligger
de gamle forstæder og de nye forstæder, som er opstået
omkring de tidligere landsbyer. En del forstæder er vokset
sammen med den øvrige by. Andre ligger frit, ligesom de 71
små landsbyer i det åbne land – der servicemæssigt hører
sammen med de nærliggende centre.
Variationen af byområder betyder, at der er mange muligheder,
når man skal vælge, hvor man vil bo, eller hvor man vil
nedsætte sig som erhvervsdrivende.
Den funktionsdeling, der har fundet sted, er blevet understøttet
i nyere temarevisioner af kommuneplanen. I kommuneplanen
for erhvervsarealerne (1993) er virksomhedernes
behov for lokalisering med bekvem tilgængelighed til det
overordnede vejnet givet høj prioritet. I Midtbyplanen (1994)
er det opstillet som hovedmål, at der skal være en klar arbejdsdeling
mellem byområderne.
Med kommuneplanen Århus Kommune i det 21. århundrede
(1997) blev det vedtaget, at princippet om selvbærende
lokalsamfund erstattes af et princip om arbejdsdeling og
forskellighed. Dette er sket ud fra et ønske om kvalitativt at
forstærke og tydeliggøre de forskellige byområders primære
funktion.
Nærværende kommuneplan er fortsat baseret på grundtanken
om kvaliteten i forskellighed, idet det samlet vurderes
at give de bedste muligheder for en gunstig udvikling, og gør
det muligt at adskille det samlede Århusområde fra andre byområder.
12 KOMMUNEPLAN 2001

13 KOMMUNEPLAN 2001
Hovedstruktur
Lokalsamfundsgrænse
Erhvervsområde
Boligområde
Blandet område
Centerområde
Offentligt område
Afgrænset landzonelandsby
Rekreativt område
Sommerhusområde
Naturområde
Forbindelsesområde
Jordbrugsområde
Sø
Vandløb
Overordnet trafikvej
Overordnet trafikvej
Stor trafikvej
Trafikvej
Planlagt overordnet trafikvej
Planlagt overordnet trafikvej
Planlagt stor trafikvej
Planlagt trafikvej
Jernbane

Målsætninger
Århus Kommune skal bestå af velafgrænsede lokalsamfund,
der hver for sig har en rolle at udfylde.
De centrale dele af Århus Midtby (City) skal fortsat være
Kommunens, landsdelens – og i visse henseender – Vestdanmarks
handels-, servicemæssige og kulturelle hovedcenter.
I City skal der også være plads til boliger, således at der
kan opretholdes et levende og trygt miljø døgnet rundt.
Om nødvendigt kan der skabes plads til flere boliger, primært
for unge og ældre, ved at funktioner, som ikke er afhængige
af at ligge i City, flyttes til andre områder.
I karrékvartererne uden for City, på Trøjborg og Frederiksbjerg
og i Øgaderne, lægges hovedvægten på funktionen
som boområde.
Grundlaget for en moderne, effektiv og langtidssikret erhvervshavn
tilgodeses gennem havneudvidelsen (effektuering
af Masterplanen, der rækker ca. 25 år frem).
Større erhvervsområder og erhvervsvirksomheder placeres
primært der, hvor den trafikale tilgængelighed er størst.
I forstæderne, i den sammenhængende by, skal der både
være boliger og arbejdspladser.
I de fritliggende bysamfund lægges hovedvægten på boligfunktionen
og tilhørende servicefunktioner, som også betjener
omliggende små landsbyer.
I disse bysamfund skal byen bevares som et selvstændigt
byområde klart adskilt fra andre byområder af natur- eller
landområder.
14 KOMMUNEPLAN 2001

Strategier
City
De arealmæssige dispositioner og prioriteringer skal understøtte
Citys funktion som hovedcenter.
I hovedcentret skal bygninger og ledige arealer først og
fremmest bruges til følgende funktioner:
– Berettiget udvidelse af eksisterende centervirksomhed.
– Kulturfaciliteter, som henvender sig til et større opland
end Kommunen (f.eks. musikhus, kunstmuseum og
teater).
– Forlystelser (f.eks. restaurationer, caféer og biografer).
– Specialbutikker med et stort eller raffineret varesortiment.
– Anden handelsvirksomhed, som henvender sig til et
bredt publikum (f.eks. rejsebureauer).
– Servicevirksomheder, som henvender sig til udenbys
gæster (f.eks. hoteller og kongrescenter).
– Virksomheders hovedsæder, som har brug for at placere
sig centralt.
– Offentlig service, som dækker hele Kommunen eller
Amtet, og som har behov for en central placering
(f.eks. domhus, politigård og rådhus).
Alle andre funktioner må kun etablere sig, hvis det kan
ske uden at komme i konflikt med hovedcentrets interesser.
Traditionelle kontorvirksomheder og lignende henvises
fortrinsvis til etagerne over stueetagen.
Der kan etableres nye boliger i City for dem, der efterspørger
og er indstillet på et højt aktivitetsniveau.
Karrékvartererne i Midtbyen
Karrékvarterernes attraktion som boområde skal fastholdes
og udvikles, blandt andet gennem byfornyelse. Anvendelsen
fastlægges derfor primært til boligformål.
Forstæderne og byerne i det åbne land
Der skal sikres varierede byområder. Der lægges vægt på,
at de forskellige byområder i forstæderne udvikler sig som
‘levende’ områder med en hensigtsmæssig blanding af erhvervs-,
bolig- og rekreative funktioner, der sikrer, at områderne
ikke ‘dør ud’ på bestemte tider af døgnet.
Som princip skal det tilstræbes, at kvartererne i de forskellige
forstæder får en overskuelig størrelse, der muliggør en
lokal identitet for det enkelte område. Herved vil områdebevidstheden
for de mennesker, der bor i eller bruger
kvartererne, kunne styrkes.
Centralt i området i de udlagte centerområder lokaliseres
butikker samt private og offentlige servicefunktioner.
Mængden af nybyggeri i forstædernes forskellige byområder
afvejes i forhold til størrelsen af det bestående byområde.
Udbygningen skal således respektere det værende
miljø og imødegå, at der tilføres for meget byggeri over en
kortere periode.
Landsbyer
Alsidigheden i de enkelte landsbyer skal fremmes. For at
sikre landsbyernes overlevelse er det muligt at etablere
boliger og erhvervs- og servicevirksomheder side om side,
og muligt at anvende tiloversblevne landbrugsbygninger til
andre formål. Samtidig søges trafikmiljøet langs landsbyernes
vejnet forbedret.
Landsbyerne må gerne vokse, men kun i et fornuftigt tempo.
Ved en udbygning skal der tages hensyn til landsbymiljøet,
herunder de bebyggelsesmæssige og beplantningsmæssige
kvaliteter.
Et tværgående hensyn
Erhvervslokalisering, herunder placering af uddannelsesinstitutioner,
sker ud fra et princip om opnåelse af synergieffekt
til det omkringliggende miljø og/eller god adgang til
det overordnede vejnet.
15 KOMMUNEPLAN 2001

Byudvikling og byvækst – hoved
Baggrund og forudsætninger
Århus bys placering ud mod bugten er et meget markant
træk, der er med til at give byen en særlig karakter. Placeringen
er af stor betydning for byens udvikling, såvel bolig- og
erhvervsmæssigt som kulturelt og rekreativt.
Kommunens bystruktur kan beskrives som en fingerby,
kombineret med fritliggende bysamfund. Byen har herved fået
en meget lang grænse mod det åbne land, hvilket betyder, at
der overalt er forholdsvis kort afstand til grønne områder.
En væsentlig forudsætning for fingerbystrukturen er vejnettet.
Med vejenes historiske placering som radialer, der
‘stråler’ ud fra byens naturlige centrum, udgør de grundlaget
for fingrene i strukturen. Siden hen er det overordnede vejnet
blevet udvidet med Den jyske Motorvej vest om byen, de
nordlige og sydlige havneforbindelser samt Ringvejen.
Mellem ‘fingrene’ findes landbrugsarealer og grønne områder
samt naturområder, skove, vådområder og søer. Ud over
den rekreative betydning medvirker disse områder til en
strukturering af bybilledet.
Ådalen omkring Brabrand Sø er det mest markante sø- og
vådområde i Århus – et område der har stor rekreativ betydning.
Inden for Midtbyen er det blandt andet Universitetsparken,
Botanisk Have og Rådhusparken, der udgør nogle af de
betydelige grønne områder.
Fastholdelse af den nuværende bystruktur
I kommuneplanen er værdien af at fastholde og styrke den
nuværende bystruktur i Århus Kommune tillagt stor vægt. For
den fremtidige byvækst betyder det blandt andet:
at den tætte bebyggelsesstruktur i Midtbyen, herunder
Havnen, og i områder, der grænser op til Ringgaden, fastholdes
og udvikles
at bystrukturen i de gamle og nye forstæder, der veksler
mellem byområder langs hovedfærdselsårerne og adskillende
grønne kiler, skal fastholdes som princip
at strukturen med selvstændige og fritliggende byområder,
der er adskilt fra hinanden ved dyrkningsarealer og naturområder,
opretholdes (ingen båndbystruktur)
at de fritliggende landsbyer i det åbne land fastholdes som
landsbyer
Se kortet Bystruktur til højre.
Byudvikling og byvækst – to hovedstrategier
I Århus Kommune i det 21. århundrede er der lagt to hovedstrategier
fast for at få dækket det fremtidige behov for byvækst
– dels gennem omdannelse og fortætning, dels ved at
inddrage jomfruelig jord.
For at spare på arealressourcerne, men også for at genbruge
den by, der allerede er der, skal der løbende ske en
fornyelse af eksisterende byområder, som tiden er løbet fra.
Ofte vil der være tale om at konvertere en mere ekstensiv udnyttelse,
som f.eks. industri og lager, til en mere intensiv udnyttelse,
som boliger, kontorer og butikker og dermed få en
bedre udnyttelse af areal og bygninger.
Det fremtidige behov for byvækstareal kan imidlertid ikke
så nær dækkes udelukkende gennem omdannelse og fortætning,
alene af den grund, at det vil være i modstrid med princippet
om mangfoldighed og nødvendigheden af en vis indbygget
fleksibilitet – der kan tilgodese de forskellige og over
tid skiftende behov for lokalisering af boliger og erhvervsvirksomheder.
Blandt andet vil der være en betydelig usikkerhed
knyttet til det erhvervsmæssige behov for nye arealer. Dels er
det vanskeligt at give et skøn over det præcise arealforbrug;
dels vil behovet selvsagt være afhængig af den kommende
udvikling af Århusområdet som dynamisk vækstcenter, herunder
hvilke erhvervstyper, der vil komme til at udgøre vækstpotentialet.
På den baggrund er Århus Kommune i det 21. århundrede
tillige baseret på en forudsætning om at reservere potentielt
interessante arealer til ny byvækst.
16 KOMMUNEPLAN 2001

principper
Harlev
Framlev
Sabro
Årslev
Kolt
Brabrand
Tilst
Stavtrup
Hasselager
Solbjerg
Spørring
Ølsted
Tranbjerg
Trige
Lisbjerg
Åby
Viby
Holme
Skejby
Hasle Christiansbjerg
Mårslet
Elev
Højbjerg
Skåde
Malling
Mejlby
Vejlby
Hårup
Risskov
Beder
17 KOMMUNEPLAN 2001
Elsted
Lystrup
Midtbyen
Hjortshøj
Egå
De gamle forstæder
Løgten
Skødstrup
Skæring
Bystruktur
Studstrup
De nye forstæder
Byerne i det åbne land
Lokalsamfundsgrænse
By - eksisterende og fremtidig
Principiel opdeling af kommunen
Grøn hovedstruktur
Skov - eksisterende og fremtidig
Sø
Vandløb
Overordnet trafikvej
Overordnet trafikvej
Stor trafikvej
Trafikvej
Jernbane

Omdannelse og fortætning
Baggrund og forudsætninger
Byomdannelse
Som nævnt er en af målsætningerne i Århus Kommune i det
21. århundrede, at de eksisterende byområder omdannes,
udbygges og moderniseres i takt med, at nye behov opstår.
Der lægges endvidere vægt på, at mulighederne i byområderne
udnyttes positivt i overensstemmelse med tankegangen
om mest mulig genbrug og arealbegrænsning.
Omdannelse modvirker blandt andet, at byen forslummer,
og skal derfor ses som et led i den almindelige vedligeholdelse
og fornyelse af byen.
Byomdannelse er vigtig, men bidrager kun lidt
til den samlede byvækst
Omdannelse af et område kan kun blive en realitet, hvis noget
flytter væk og giver plads for noget nyt. I mange tilfælde
forudsætter det, at der først skal findes en anden placering til
de funktioner, der flytter ud. Da den overvejende del af de
mulige byomdannelsesområder er i privat eje, har Kommunen
18 KOMMUNEPLAN 2001
Centralværkstedsarealet er et af de store
omdannelsesområder i Århus Midtby
kun begrænset indflydelse på, hvornår omdannelsen vil blive
en realitet. Erfaringerne fra omdannelsesprojekter viser, at det
ofte er en lang og kompliceret proces, før man når derhen, at
et byggeri kan gå i gang. Det gælder selv i de situationer,
hvor samtlige involverede parter fra starten af har støttet op
omkring projektet.
Det er derfor vanskeligt at sætte et realistisk tal på byomdannelsespotentialet.
Et groft bud indikerer, at de store omdannelsesområder
(inklusive en byomdannelse på havnearealerne)
sammenlagt rummer en teoretisk byggemulighed på
omkring 1.500.000 etagemeter, svarende til ca. 5 års forbrug
til nyt byggeri. Heraf skønnes efter en optimistisk vurdering
kun ca. 25% at kunne tages i brug inden for de nærmeste 4
år. Den samlede opgørelse er baseret på en gennemgang og
vurdering af 31 potentielle omdannelsesområder. Sat i perspektiv
til kommuneplanens formelle gyldighedsperiode på 12
år siger det sig selv, at rummeligheden ikke slår til.

Eksempler på gennemførte
omdannelser, omdannelser i gang og
nye fremtidige muligheder for byggeri
For Centralværkstedsarealet er der lavet
en helhedsplan. Hensigten er at skabe en
ny bydel, der kan indgå som en integreret
del af City og således medvirke til at styrke
Citys position som hovedcenter. Administrationsbygningen
til Kommunens Familie-
og Beskæftigelsesafdeling blev opført
i løbet af 2000 og taget i brug omkring
årsskiftet 2000/2001, og i 2001 påbegyndtes
et nyt kontorhus til Arbejdsformidlingen.
Desuden er det planlagt, at
ombygge en af de fredede bygninger, som
ligger ud til Jægergårdsgade til en midtbyhal,
der skal anvendes til mere brede
idræts- og fritidsaktiviteter. I 2001 påbegyndtes
endvidere opførelse af et center
(Bruuns Galleri) med nye butikker, biografer,
kontorer og boliger m.v. på i alt ca.
50.000 m2, som forventes færdigt i 2003.
Med udflytningen af en kommunal oplagsplads
i Cereskilen blev der frigjort et
stort areal, som sammen med de øvrige
ubebyggede arealer kan bruges til nye
formål, først og fremmest boliger og udvidelse
af eksisterende virksomheder. Flere
projekter er gennemført: ældrecenter og
plejeboliger, udbygning af Teknisk Skole
og udvidelse af Ceres-virksomheden.
Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen
af Masterplanen for udvidelse af
Århus Havn, at der skulle gennemføres en
offentlig byplan-idékonkurrence som led i
den opfølgende planlægning for De Bynære
Havnearealer – med det primære formål
at skabe et bedre samspil mellem by,
havn og bugt i en respekt for de fortsatte
havneaktiviteter.
19 KOMMUNEPLAN 2001
Idékonkurrencen kom til at omfatte hele
kyststrækningen fra Den Permanente til
Tangkrogen. Dommerkomitéen valgte i februar
2000 5 forslag til præmiering og 5
til indkøb. De 10 konkurrenceforslags idéer
blev fremstillet og kommenteret i en
debatavis. I forbindelse med den offentlige
debat om konkurrencens resultat indkom
synspunkter og forslag, der altovervejende
gav tilslutning og opbakning til
gennemførelse af idéerne i vinderforslaget.
Som et bidrag til debatten fremkom
der et forslag fra en række erhvervsorganisationer
om at frigøre Nordhavnen til
byformål, ligeledes i god overensstemmelse
med vinderforslaget.
Under indtrykket af såvel konkurrencen
som den efterfølgende debat indeholder
nærværende kommuneplan nogle intentioner
og strategier for den fremtidige anvendelse
af De Bynære Havnearealer, herunder
i hvilken rækkefølge det kan ske,
jvf. senere på side 22. Samtidig med vedtagelse
af Kommuneplan 2001 har Byrådet
vedtaget en særskilt handlingsplan for
omdannelsen og udviklingen af De Bynære
Havnearealer.
For Godsbanearealet, afgrænset af Carl
Blochs Gade, Skovgårdsgade, Sonnesgade
og Søren Frichs Vej’s forlængelse til
Sonnesgade, vil der i de kommende år
blive arbejdet for en omdannelse til bymæssige
formål.
Uden for ringgaderne er Barnowgrunden,
Finlandsgadekvarteret, Frichsparken og
FDB’s arealer i Viby eksempler på erhvervsområder,
der på forskellig vis har
ændret eller er ved at ændre karakter.

I de gamle forstæder findes der eksempler
på en række ældre industriområder,
hvor omdannelsen – helt på privat initiativ
– så småt er gået i gang. Nogle af de oprindelige
produktionsvirksomheder er flyttet,
og de tiloversblevne bygninger anvendes
i dag til lettere erhverv, institutioner
eller lignende.
I foråret 2001 blev der afholdt en idékonkurrence
om forstadsproblematikken.
Konkurrencen havde som emne to forskellige
forstadstyper, Høje-Tåstrup i Hovedstadsområdet
og Tilst i Århus. Den var
udskrevet af Forskningsprojekt Forstad og
Arkitektskolen i Aarhus i samarbejde med
By- og Boligministeriet, Høje-Tåstrup
Kommune og Århus Kommune. Resultatet
af konkurrencen kan fungere som idéer til
en fremtidig byudvikling.
Kommunal støtte til en byomdannelse
og -fornyelse
En række større offentlige anlægsinitiativer
har medvirket til en fornyelse af Midtbyen
med hovedvægten lagt på Cityområdet.
Endvidere har Kommunen igennem
snart mange år lagt en betydelig byfornyelsesindsats
i Midtbyen, Se mere herom i
afsnittet Byfornyelse og boligforbedring.
Uden for Ringgaderne er der i de seneste
10 år sket væsentlige fornyelser i form af
renoveringer og ombygninger af de almene
boligbebyggelser fra 1960’erne og
1970’erne, f.eks. i Holmstrup og Toveshøj.
Omdannelsesområder
Udpegede omdannelsesområder
Omdannelsesmuligheder
på kortere og længere sigt
I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen er der,
som nævnt foran, foretaget en gennemgang og vurdering af
31 potentielle omdannelsesområder, herunder en vurdering af
de fremtidige byggemuligheder i disse områder.
Den geografiske placering af de potentielle omdannelsesområder
fremgår af kortet nedenfor og den skematiske oversigt
til højre.
20 KOMMUNEPLAN 2001

Restrummeligheder i omdannelsesområderne i juni 2000 – Samlet oversigt m2
Lokalitet Restrummelighed Forventet ibrugtaget inden 4 år
Centralværkstederne 164.500 80.000
Sonnesgade 13.500 8.500
Latinergården 3.000 500
Bynære Havnearealer afventer særskilt debat
Brammersgade Oliemøllen 5.800 5.800
Cereskilen 78.300 45.000
Herningvej/Prismet 2.300 2.300
Studestalden 1.900 1.900
Midtkraftarealerne afventer særskilt debat
FDB/Sønderhøj 24.100 24.100
Finlandsgade 93.000 40.000
Godsbanearealerne 191.000 1.500
Slagtehusgrunden 33.500 0
Århus Ridehal 8.000 8.000
Engtoften 10.800 0
Haslegårdsvej 800 800
Viborgvej/Campen 3.600 0
Arresøvej 106.400 5.000
Mosevej 74.500 0
Thorsvej 3.500 0
Øster Kringelvej 10.600 1.000
Tretommervej 5.800 0
H.C. Tvenges Vej 26.200 2.000
Åby/S. Frichs Vej 22.500 2.000
Viby Gasværk 4.000 0
Åby Vest 29.900 2.000
Åby Vest Tomsagervej 13.300 2.000
Malling/Dancake 5.200 5.200
Langeliniegrunden 15.800 15.800
Åby Øst Trindsøvej 31.800 25.000
Cereskilen ved S. Frichs Vej 25.400 0
I alt 1.009.000 278.400
Restrummeligheden er fratrukket igangværende byggerier.
Restrummeligheden der forventes ibrugtaget inden for 4 år skal tages med forbehold.
21 KOMMUNEPLAN 2001

De Bynære Havnearealer
– et særskilt planlægningstema
Under indtrykket af såvel den offentlige byplanidékonkurrence
i 1999 som den efterfølgende offentlige debat om resultatet
af konkurrencen i foråret 2000 og de videre overvejelser i
forlængelse heraf er i det følgende angivet visioner og intentioner
samt fastlagt strategier for den fremtidige omdannelse
og anvendelse af De Bynære Havnearealer. Det præciseres ligeledes,
hvilke områder der har status som fremtidige byomdannelsesområder,
og om det er muligheder på kortere eller
længere sigt.
Visionerne og strategierne afspejler en overordnet vurdering
af konkurrenceresultaterne mv, sammenholdt med de
økonomiske muligheder bredt taget. Disse forventes løbende
at blive udmøntet og realiseret via initiativer i særskilte handlingsplaner
for udviklingen af De Bynære Havnearealer. Den
første handlingsplan er vedtaget af Byrådet samtidig med
Kommuneplan 2001.
De Bynære Havnearealer omfatter strækningen mellem
Tangkrogen og Risskov, inklusive Nordhavnen, som vist på
kortet Omdannelse af de bynære havnearealer, side 25.
Planlægning og omdannelse af De Bynære Havnearealer
forudsætter, at der inden realisering er gennemført detaljerede
undersøgelser af de erhvervsmæssige, økonomiske, byplanmæssige,
arkitektoniske og trafikale aspekter set i en
sammenfattende helhed. Herunder skal der indgå vurderinger
af havnens udviklingsmuligheder, kapacitetsbehov og hensynet
til havnens økonomi.
Principielle hensyn i forbindelse med byomdannelsen
Omdannelsen skal tage udgangspunkt i:
At skabe en bedre sammenhæng mellem byen og havnen/bugten
og mellem de rekreative områder mod nord
og syd.
At respektere de nuværende erhverv på havnen samt at
tage hensyn til deres udviklingsmuligheder, idet havnen
fortsat skal have mulighed for at blive drevet som en aktiv,
udviklingsorienteret og konkurrencedygtig erhvervshavn.
22 KOMMUNEPLAN 2001

At operere med realistiske etaper, der på en gang forener
hensyn til den overordnede økonomi, byen, erhvervene på
havnen og infrastrukturen. Etaperne skal tilrettelægges, så
der opnås størst mulig fleksibilitet og mulighed for løbende
justeringer.
At tage hensyn til udviklingen af en robust infrastruktur.
At respektere og tage hensyn til miljøet og funktionerne
omkring den gamle Fiskeri-, Lystbåde- og Træskibshavn.
En fremtidig omdannelse af Nordhavnen til byformål aktualiserer
behovet for ibrugtagning af nye arealer i Østhavnen. Det
kan således fremskynde den udvikling, der er skitseret i Regionplantillæggets
retningslinier for De Bynære Havnearealer,
det såkaldte byhavnsalternativ.
Nogle væsentlige forudsætninger
Allerede i Midtbyplanen fra 1994 blev det slået fast, at der
skal skabes en bedre sammenhæng mellem byen og havnen/bugten.
Det skal ske på en måde, der harmonerer og er
forenelig med en fortsat erhvervsaktivitet på de tilgrænsende
havnearealer. Dengang blev området mellem Toldkammerbygningen
og Nørreport udpeget til Cityformål, således at omdannelsen
kunne påbegyndes, når den sidste bygning er fjernet
i 2006.
I forbindelse med godkendelse af Masterplanen omkring
årsskiftet 1997/98 besluttede Byrådet, at “der senest samtidig
med den fuldstændige flytning af containerterminalen fra
Pier 4 til Østhavnen (formentlig omkring år 2012), er en færdigudbygget,
lukket tunnel under Marselis Boulevard på
strækningen fra havnen til vest for Skanderborgvej. Anbefalingen
skal ses i lyset af, at der i tilknytning til etape 2, sker en
markant ændring i trafikmønstret” og “at projekteringen af
tunnelanlægget påbegyndes senest, når der skønnes at være
4 år tilbage til flytningen af containeromsætningen fra Pier 4
til den nye containerterminal. (Det vil sige, at projekteringen
forventes at blive påbegyndt omkring år 2008)”.
Visionen for De Bynære Havnearealer er blandt andet,
at de skal bliver en funktionel, smuk og attraktiv bydel
23 KOMMUNEPLAN 2001

Der vil være tale om et betragteligt beløb til trafikale investeringer,
som ikke aktuelt er til rådighed inden for de nærmeste
år. Alene af den grund anses det for urealistisk at operere
med en fuldstændig udflytning af havneaktiviteter og efterfølgende
omdannelse af hele Nordhavnen til byformål på
det korte sigt. Endvidere vurderes det for fornuftigt i en periode
at koncentrere indsatsen om at gennemføre en omdannelse
af de centrale dele af De Bynære Havnearealer frem for at
sprede indsatsen flere steder.
Den trafikale infrastruktur
Af hensyn til afvikling af tung trafik til Nordhavnen bygger forudsætningen
vedrørende vejadgang til havnen på, at den interne
havneforbindelse (Nordhavnsgade) opretholdes, indtil
der er sket en fuldstændig udflytning af den eksisterende
containerterminal. Når Nordhavnen overgår til byformål forudsættes,
at den samlede nord-sydgående trafik langs havnefronten
kan afvikles på et vejanlæg i terræn med 2 spor i hver
retning i det eksisterende tracé (Kystvejen/Skolebakken).
Formålet med denne vejforbindelse er at betjene lokal trafik
og trafik til og fra City. Bortset fra busser og nødvendige
vareleverancer skal vejforbindelsen ikke bære væsentlig tung
trafik. Vejens fysiske udformning skal dels sikre, at den ikke
er attraktiv for gennemkørende trafik, dels reducere barrierevirkningen
for fodgængere mellem by og havn. Gennemkørende
trafik mellem nord og syd forudsættes flyttet til ringgade/ringvejssystemerne.
Hverken trafikale, tekniske eller økonomiske hensyn taler
for en tunnellægning af en sådan vejforbindelse på strækningen
mellem Nørreport og Europaplads.
Barrierevirkninger mellem eksisterende og nye byområder
forudsættes primært minimeret gennem reguleringer af trafikken
og niveaufri krydsninger for den lette trafik.
Grenåbanen i dens nuværende form (linieføring, tungt materiel)
vil formentlig blive opretholdt i en længere årrække. Dette
skal ikke mindst ses i lyset af den fortsatte godstransport til
Århus Havn og Djursland. I samme retning trækker den statslige
aftale af 30. marts 2001 om udmøntning af den statslige
pulje til nærbaner ved Århus og Aalborg, hvoraf det fremgår,
at Grenåbanen – nærbanebetjening mellem Århus og Hornslet
– skal forbedres/opprioriteres.
Det vil ske i form af hastighedsopgraderinger på strækningerne
Europaplads-Østbanetorvet og Østbanetorvet-Hornslet-
Ryomgård, etablering af foranstaltninger med henblik på
samdrift mellem Odderbanen og Grenåbanen samt indsætning
af nye nærbanetog på hele strækningen Århus-Grenå.
Udmøntning af nærbanepuljen vurderes at forbedre den
kollektive trafik på strækningen Århus-Hornslet. En opprioritering
af nærbanen kan imidlertid indebære, at Grenåbanens
barriereeffekt mellem havn og by forøges. Barriereeffekten
har betydning for kvaliteten og dermed værdien af omdannelsesområderne.
Der er således tale om et reelt dilemma mellem
hensynet til den kollektive trafik (togene) og ønsket om
mindst mulig barriereeffekt.
På længere sigt – når godstogene til Nordhavnen er fjernet
– øges muligheden for en eventuel omdannelse af Grenåbanen,
f.eks. i form af at den på strækningen fra ‘Den Permanente’
til Europaplads/Spanien drives som letbane (uden
bomme og afspærringer).
Parkeringskapaciteten. På De Bynære Havnearealer skal der i
den videre planlægning tages højde for parkeringskapaciteten
i form af 1-2 enkeltstående og let tilgængelige P-anlæg. Placeringen
skal være central i forhold til City, idet de nye anlæg
på sigt skal kunne erstatte den nuværende parkering på Bispetorv
og på Skolebakken, i alt omkring 400 pladser.
Færgetrafik. Ombygning af Pier 3’s sydlige arealer til færgeterminal
i 2001 indebærer, at Mols-Liniens kombifærger forlader
Færgepieren og Pier 1 i april 2002. Umiddelbart herefter
kan dette område principielt anvendes til byformål. Indtil
der er truffet beslutning herom, forudsættes området anvendt
til havnerelaterede formål.
Byplanidékonkurrencen som inspirationsgrundlag
Byplanidékonkurrencens resultater indgår som inspirationsgrundlag
for den videre udvikling således:
Nordhavnen inddrages til byformål.
Der etableres en rekreativ/’blød’ forbindelseslinie fra nord
til syd.
Der etableres et havnebyrum med en havneplads ved
Toldboden, eventuelt flankeret af 2 markante byggerier/bastioner.
24 KOMMUNEPLAN 2001

Visioner
Med udgangspunkt i blandt andet de nævnte forudsætninger
er opstillet visioner (pejlemærker for de næste 20-30 års udvikling)
for omdannelsen af De Bynære Havnearealer. Det anbefales:
At De Bynære Havnearealer bliver en funktionel, smuk og
attraktiv bydel, som byens borgere og brugere kan være
stolte af, og som danner ramme om et fremtidigt byliv, der
markerer Århus nationalt og internationalt.
At hele Nordhavnen omdannes til byformål. Området anvendes
primært til boliger, men med mulighed for indplacering
af udvalgte erhverv.
At det rekreative, bebyggelsesmæssige og funktionelle
samspil mellem by og havn sikres, herunder at udvalgte
havnefunktioner indgår som en integreret del af de funktioner,
der i øvrigt placeres på De Bynære Havnearealer.
At omdannelsen af De Bynære Havnearealer sker ud fra
en helhedsvurdering, hvor der fortløbende tages de nødvendige
hensyn til mennesker, natur, arkitektur, infrastruktur,
erhverv og økonomi.
At trafikale løsninger for både bane- og vejtrafikken sikrer,
at den fysiske barriere mellem by og havn reduceres/minimeres.
At havnen som virksomhed respekteres som nabo til De
Bynære Havnearealer og omvendt.
At De Bynære Havnearealer udvikles efter interessante/avancerede
– eventuelt eksperimentelle – bybygningsprincipper
med det sigte at få udviklet en arkitektonisk ny og
spændende bydel.
Byomdannelse i flere etaper
For den kommende byomdannelse er der taget afsæt i en
‘grov’ etapedeling, der kun signalerer, hvad der kan tænkes
at blive omdannet på kortere henholdsvis længere sigt med
udgangspunkt i de foran anførte forudsætninger.
1. etape er de områder, der er udlagt til byformål eller foreslås
overført til byformål på det kortere og mellemlange sigt.
1. etape omfatter:
Omdannelse af De Bynære Havnearealer
Etapedeling – Områdeplan
Slagtehusområdet
Århus
Domkirke
5
“Tangkrogen”
Told-
Boden
1
Midtkraft
Marselisborg
Renseanlæg
Østbanegården
3
Færgepier
Central
Soya
Århus
Oliefabrik
25 KOMMUNEPLAN 2001
Pier 1
Marselisborg
Lystbådehavn
Kornpier
2
Pier 2
Træskibshavn
FISKERI- OG
LYSTBÅDEHAVN
Pier 3
Aarhus
Flydedok
RISSKOV
CONTAINERTERMINAL
4
OLIEHAVN
MULTITERMINAL
Fremtidig udvidelse
af lystbådehavn
Pier 4
“Den Permanente”
FREMTIDIG
CONTAINER-
TERMINAL

Område 1 – Midtkraftarealerne
Området skal først og fremmest fungere som en zone mellem
erhvervene på Østhavnen og city- og boligområderne mod
vest.
Den igangværende planlægning for området fortsættes
med henblik på realisering af planerne om Filmby Århus.
Område 2 – Området bag Østbanetorvet og naboarealerne
til Fiskeri-, Lystbåde- og Træskibshavnen
Den eksisterende småbebyggelse forudsættes fastholdt samtidig
med, at der åbnes mulighed for integration af ny bebyggelse.
Det skal i den sammenhæng vurderes, om der kan/bør
etableres et bassin bag ved Østbanetorvet. Syd for Langelinieprojektet
kan der eventuelt blive tale om supplerende bebyggelse
på byarealerne, der kan medvirke til en aktivering af
småskibshavnens sammenhæng med byen.
Området er udlagt til samme formål som hidtil – erhvervsformål,
fiskerihavn og til rekreative formål såsom lystbådehavn,
roklub og dykkerklub mv. Generelt gælder, at en omdannelse
skal respektere miljøet og funktionerne omkring den
gamle Fiskeri-, Lystbåde- og Træskibshavnen.
Område 3 – Området fra Nørreport til Europaplads,
inklusive Pier 1
Der sigtes mod en omdannelse til et nyt havnebyrum og en
ny havneplads, der via Skolegyde funktionelt hænger sammen
med Bispetorv og Store Torv mv. I den efterfølgende detaljerede
planlægning foretages en vurdering af fordele og ulemper
ved hel eller delvis fjernelse af Pier 1 og Færgepieren.
En omdannelse af hele område 3 forudsætter, at havnevejen
ikke længere er nødvendig. På det korte sigt vil der dog
kunne ske en udvikling på dele af området, f. eks. området
omkring Honnørkajen. Det samlede område er givet status
som Cityformål.
De angivne omdannelsesmuligheder for områderne 1-3 forudsætter,
at der udarbejdes såvel kommuneplantillæg som lokalplaner,
før udnyttelse af byggemuligheder mv. kan finde
sted.
2. etape er de områder, der på længere sigt forventes at kunne
indgå som fremtidige omdannelsesområder. 2. etape omfatter:
Område 4 – Nordhavnen og Pier 2
Der sigtes mod, at Nordhavnen og Pier 2 omdannes til nye
bydele med en blanding af erhverv, boliger og andre citynære
formål.
Det vil nærmere blive undersøgt, hvordan der kan igangsættes
en etapevis omdannelse, herunder eventuelt om der
kan ske en udbygning på det kortere sigt på dele af arealerne.
Område 5 – Fra Slagtehusarealerne til Tangkrogen
Området skal først og fremmest fungere som en zone mellem
erhvervene på Østhavnen og boligområderne mod vest. På
sigt kan der blive tale om at disponere dele af arealerne til et
grønt strøg med spredt bebyggelse til erhvervsformål. Herudover
forudsættes de væsentlige eksisterende bebyggelsesstrukturer
bevaret.
Områderne 1-5 er vist på kortet Omdannelse af De Bynære
Havnearealer, side 25.
Den videre strategi for de konkrete omdannelser
– en handlingsplan
Den konkrete videreudvikling af byomdannelsen på De Bynære
Havnearealer og de processer, der skal iværksættes vil ske
inden for rammer, som fremgår af Handlingsplan 2001.
Et hovedinitiativ i handlingsplanen er udarbejdelse af en
helhedsplan, som skitsemæssigt angiver de overordnede udviklingstræk
og grundidéer til en omdannelse.
Borgerne vil i videst muligt omfang blive inddraget i det
fortsatte planlægningsarbejde.
26 KOMMUNEPLAN 2001

Fortætning og byggemuligheder
Forskellige løsninger kan anvises for at ‘fortætte’ byen og
herved skabe flere byggemuligheder inden for de eksisterende
byområder.
Fortætning i forbindelse med omdannelse
af byområder og kvarterer
Omdannelse af eksisterende byområder og kvarterer – overvejende
erhvervsområder – vil ofte resultere i en fortætning,
idet der sker en ændring fra en ekstensiv til en mere intensiv
anvendelse – konkret f.eks. fra lager og produktion til serviceorienterede
erhverv eller boliger. I nogle områder kan man
yderligere bruge omdannelsen som løftestang for at få etableret
en mere bymæssig bebyggelse, der i højere grad matcher
naboområderne. Samtidig kan en større bebyggelsesgrad
udgøre det økonomiske incitament til at skabe interesse
for en byomdannelse. Imidlertid bør en omdannelse kun finde
sted på baggrund af en nøjere planlægning, da der er en
række hensyn, som skal varetages – f.eks. hensynet til den
omkringliggende bebyggelse (bygningsmæssigt og trafikalt).
En mere intensiv udnyttelse vil alt andet lige indebære mere
trafik, som dog i nogen grad opvejes af, at der sker et skift
fra tung til lettere trafik. Som eksempler på sådanne omdannelsesområder
kan nævnes flere af de arealer, der ligger på
vestsiden af Ringgaden – f.eks. Finlandsgadekvarteret og den
nuværende Nobelpark.
Ud over de egentlige omdannelsesområder er det i forbindelse
med udarbejdelse af kommuneplanen vurderet, hvor
der fornuftigt kan lægges mere volumen ind af hensyn til de
eksisterende erhvervsvirksomheders ekspansionsbehov.
Udnyttelige tagetager
En del ældre etageboliger indeholder en uudnyttet mulighed
for fortætning øverst oppe. Her vil det ofte være muligt at indrette
attraktive boliger. Gennem de senere år er der i tiltagende
grad foretaget en inddragelse af loftrummene til boliger.
Der er på denne måde kommet nye boliger til både i Midtbyen
og i forstæderne.
Fortætning i Midtbyens karrékvarterer
En anden, omend mere begrænset, mulighed er at foretage
udfyldninger i Midtbyens husrækker ved at opføre bebyggelse
de steder, hvor der er huller f.eks. mellem to etageejendomme
i samme karré. Udfyldningen skal dog som hovedregel
ske ved en bebyggelse, der er tilpasset den omkringliggende
bebyggelse.
27 KOMMUNEPLAN 2001
Konkurrence om boliger på byens tag
Århus Kommune afholdt i foråret 2000 en
konkurrence om boliger på byens tag.
Formålet var at skabe inspiration for bygherrer,
rådgivere og andre, der ser muligheder
for at tilføje attraktive boliger samt
at bidrage til en fornyelse af debatten om
byernes fortætning.
Resultatet af konkurrencen viser, hvor
spændende, funktionelle og attraktive boliger,
det er muligt at tilvejebringe ‘øverst
oppe’ i netop de centrale byområder –
hvor efterspørgslen efter boliger stadig
stiger.
Huludfyldning
Da der gennem mange år er blevet udfoldet
bestræbelser på at fuldende Midtbyens
karrébebyggelser ved at lukke huller i
gadelinien samtidig med, at der er blevet
skabt lys og luft i gårdrummene som et
led i gårdforbedringsprojekter, er reserven
efterhånden beskeden. På årsbasis er den
samlede etagetilvækst under 5.000 m2.

Fortætning i City
Med enkelte justeringer fastholdes de hidtil gældende bebyggelsesprocenter
for karréerne i City, idet der generelt blev taget
højde for fortætningsmuligheder i forbindelse med vedtagelsen
af Midtbyplanen i 1994. Restrummeligheden er således
kun forøget med ca. 11.000 m2, hvorefter den samlede
rummelighed er på ca. 100.000 m2. Der kan ikke aktuelt anvises
yderligere byggemuligheder, uden at der via konkrete
projektovervejelser dokumenteres en forbedring af bymiljøet
ud fra en helhedsbetragtning. I så fald vil en forøgelse af
rummeligheden blive vurderet positivt.
Fortætning i forstæderne
I de eksisterende villaområder og områder, der er bebygget
med tæt-lav boligbebyggelse, ses der ikke at være realistiske
muligheder for en mærkbar forøgelse af boligantallet gennem
fortætning. En eventuel tilvækst vil overvejende alene bevirke
en forøgelse af boligarealet i form af tilbygninger til eksisterende
boliger.
Uden for Midtbyen er 153 delområder udlagt til etageboliger
i kommuneplanen. I en lang række af områderne kunne
der i følge den tidligere kommuneplans bestemmelser ikke
opføres ny bebyggelse, undtagen til offentlige formål såsom
børneinstitutioner og enkelte mindre fællesanlæg til områdets
beboere.
I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende kommuneplan
er det vurderet, at der i nogle etageboligområder bør
gives plads for forsøg til at afprøve muligheden for kvalitativt
at forbedre området ved tilførsel af nyt byggeri, der samtidig
kan give en mere varieret beboersammensætning. Der kan
både være tale om enkelte nye blokke, nye tagetager eller en
helt anden bebyggelsesform end den nuværende. En fortætning
skal som udgangspunkt ske på baggrund af en samlet
planlægning for området.
I Gellerup-Hasle-Herredsvang, der er udpeget som det
danske byområde til EU’s URBAN-program, er der yderligere
åbnet op for at afprøve muligheden for i højere grad at integrere
erhverv med boliger. Dette forsøg er først og fremmest
foreslået for at understøtte programmets målsætninger om en
øget beskæftigelsesgrad i byområdet, herunder gennem forskellige
iværksætterprojekter. Hvis forsøget falder positivt ud,
vil der senere være grundlag for at liberalisere bestemmelserne
i andre tilsvarende byområder.
I kommuneplanen er der endvidere skabt mulighed for at
bygge tættere i de forskellige centerområder, som det f.eks.
er sket langs Brabrand Hovedgade. Det forudsættes dog, at
de nye byggemuligheder i centrene i første række udnyttes til
f.eks. ældreboliger og ungdomsboliger. Herved er det muligt
at dække et lokalt behov for andre boligtyper end familieboliger
og samtidig tilføre bycentrene nye aktiviteter og mere liv
uden for forretningernes åbningstid.
Endelig er der i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen
foretaget en samlet registrering og vurdering af ledige
byggegrunde og grønne arealer, egnet til bebyggelse i og
i nærheden af parcelhusområder eller tæt-lave boligbebyggelser.
Også ad denne vej er det hensigten at skabe mulighed
for over tid at etablere et mere varieret bomiljø ved at bygge
noget andet end det, der ligger der i forvejen.
Generelt og som hovedregel lægges der imidlertid ikke op
til en fortætning, der grundlæggende bryder med de eksisterende
byområders karaktertræk og byprofil.
28 KOMMUNEPLAN 2001

Målsætninger
De eksisterende byområder omdannes, udbygges og moderniseres
i takt med, at nye behov opstår.
Ved omdannelse af større områder skal muligheden for en
bred vifte af byfunktioner til de forskellige behov overvejes
med henblik på at skabe levende byområder og dermed
højne kvaliteten.
Fortætning tilvejebringes overvejende i forbindelse med et
anvendelsesskift, ved huludfyldninger, ved at inddrage
uudnyttede arealer og ved at tilføre yderligere byggemuligheder
– hvor det kan give en kvalitetsforbedring i forhold
til det pågældende byområde.
Strategier
De højest prioriterede omdannelsesområder i de centrale bydele
er ud over Centralværkstederne, der er under omdannelse,
De Bynære Havnearealer, Godsbanearealet og arealerne
på nordsiden af Søren Frichs Vej mellem Carl Blochs Gade og
Ringgaden.
De Bynære Havnearealer
Byen og havnen skal knyttes sammen på en fremsynet, visionær
og realistisk måde, med respekt for havnefunktionerne.
En omdannelse skal med udgangspunkt i resultatet
af byplanidékonkurrencen (1999) medvirke til dels en generel
styrkelse af samspillet mellem by og havn, dels en
lokal miljømæssig forbedring. Der skal således etableres
en tættere visuel forbindelse mellem by, havn og bugt.
Konkret betyder det blandt andet, at placering og udformning
af nyt byggeri afvejes i forhold til udsigten over havn
og bugt fra den eksisterende by.
Helhedsplanen (der foreligger medio 2003) skal i mange
år frem kunne fungere som et planberedskab, der kan
realiseres etapevist, når udviklingen muliggør det.
De højest prioriterede områder af De Bynære Havnearealer
er i første fase området fra Nørreport til og med Europaplads,
området mellem Kystvejen og Fiskeri-, Lystbåde- og
Træskibshavnen samt Midtkraftarealerne.
Omdannelsesområder
Prioriterede omdannelsesområder
Helt eller delvis gennemførte
omdannelser af erhvervsområder
29 KOMMUNEPLAN 2001

Nordhavnen som helhed, inklusive Pier 2, og Slagtehusområdet
udgør på sigt potentielle byomdannelsesområder.
Omdannelsesplanerne skal basere sig på en robust infrastruktur.
Bevaringsværdige kvaliteter af byarkitektonisk, historisk og
anden art, herunder de bygningsmæssige kvaliteter omkring
Toldboden og Pakhus 13 underbygges og bevares.
Miljøet og funktionerne omkring den gamle Fiskeri-, Lystbåde-
og Træskibshavn skal opretholdes. Etablering af byrum
og opførelse af nyt byggeri forudsættes at ske under
iagttagelse af høje kvalitetskrav og på en sådan måde, at
omgivelser og bebyggelse udgør en helhed.
Der etableres en rekreativ/’blød’ forbindelseslinie fra nord
til syd. Forbindelseslinien har forskellige udtryksformer på
de enkelte delområder således, at den på bedst mulig måde
(arkitektonisk, funktionelt mv.) passer ind i det øvrige
by- og havnemiljø. Som hovedprincip indeholder forbindelseslinien
et stiforløb for de bløde trafikanter.
Godsbanearealet
For Godsbanearealet etableres en arbejdsgruppe med repræsentanter
fra Trafikministeriet, DSB, Banestyrelsen, Århus
Havn og Århus Kommune som har til opgave at afdække,
hvilke ‘tekniske’ muligheder der er for en udflytning
af specielt Godsbanegårdens stykgodsdel samt at afklare
den fremtidige anvendelse af arealet. Efterfølgende
skal der tages stilling til, om der er grundlag for at etablere
et egentligt udviklingsselskab for en omdannelse.
Uden for Midtbyen er de højest prioriterede omdannelsesområder
erhvervsområdet ved Finlandsgade og ved Engtoften
i Viby.
For de potentielle omdannelsesområder tager Århus Kommune
initiativ til at indhente viden om omdannelsesønsker,
mulige anvendelser og eventuelle barriérer til brug for at
kunne fastlægges en konkret strategi for en realisering. Viden
kan for de fleste områders vedkommende fremskaffes
f.eks. via interviewrunder, rundbordssamtaler og lignende
med ejere, potentielt interesserede bygherrer og byggebranchens
rådgivere. Resultatet følges op af en kommunal
planlægning, der fastlægger vilkårene for omdannelsen.
Videnindsamling foretages først for de højest prioriterede
områder.
Generelt kan der ske fortætning ved inddragelse af udnyttelige
tagetager og for Midtbyens vedkommende fortætning
i form af huludfyldning.
En række af forstædernes bydelscentre søges kvalitativt
styrket ved at give mulighed for tilføjelse af ny bebyggelse.
Forsøgsmæssigt åbnes der op for tilføjelse af yderligere
bebyggelse i forbindelse med nogle etageboligområder i
forstadsområder.
Uudnyttede muligheder for fortætning i forstædernes boligog
erhvervsområder kortlægges og dokumenteres i løbet
af de første 4 år af planperioden.
Generelt skal byomdannelse og fortætning ske på et helhedsorienteret
grundlag, der tager hånd om en række forhold
som bygnings- og boligforhold, sociale forhold, erhvervsforhold,
trafik, miljø, energiforsyning og kultur.
De højest prioriterede omdannelsesområder er vist på kortet
Omdannelsesområder, side 29.
Godsbanearealet
30 KOMMUNEPLAN 2001
2001 blev der indledt forhandlinger på
embedsmandsplan mellem Århus Kommune
og DSB vedrørende Århus Kommunes
evt. overtagelse af Godsbanearealet,
som er afgrænset af Skovgårdsgade, Sonnesgade,
Søren Frichs Vejs forlængelse til
Sonnesgade og Carl Blochs Gade. Det er
aftalt, at DSB skal undersøge mulighederne
for at rømme arealet samt undersøge
erstatningsmulighederne for de rømmede
aktiviteter.

Byfornyelse og boligforbedring
Baggrund og forudsætninger
Byfornyelse – en del af en samlet bypolitik
Byfornyelsen har siden 30’erne været igennem forskellige faser.
Først var bekæmpelse af usunde boliger på dagsordenen.
Siden blev det en indsats for bedre friarealer og for tidssvarende
boliger – dvs. boliger med eget toilet og bad.
Byfornyelsesloven, der trådte i kraft den 1. januar 1998,
giver nu også mulighed for en helhedsorienteret indsats, som
retter sig mod at forbedre de generelle levevilkår og byens
kvaliteter, hvad enten det drejer sig om boligen, friarealer, byens
rum eller en bred socialt orienteret indsats.
Med den nye lov har Kommunen fået mulighed for at anvende
byfornyelsen som et fremtidigt redskab til planlægning
og gennemførelse af en bred helhedsorienteret bypolitik –
dog fortsat med stor vægt på det bygnings- og boligmæssige.
En bypolitik, hvor levevilkårsmæssige, sociale, kulturelle, økologiske
og bygningsmæssige/arkitektoniske aspekter alle indgår
som væsentlige elementer. Byfornyelsen kan således nu
udvides fra de traditionelle utidssvarende byområder og beboelsesejendomme
til samlede bypolitiske løsninger i f.eks.
særligt belastede blandede bolig- og erhvervsområder, herunder
omdannelsesområder.
Kommunen har herved fået mulighed for at anvende en
række byfornyelsesinstrumenter, der spænder fra tilskud til
bolig- og gårdforbedringer, til bevaring af fredede og bevaringsværdige
beboelsesbygninger og til kvarterforbedringer.
Byfornyelse efter de gældende planer
og strategier
I kommuneplanen Midtbyen (1993-2005) har Byrådet som
målsætning, at “byfornyelsesindsatsen år for år skal øges”.
Strategien er at byforny de ældre boligområder i Midtbyen,
hvorfor det er her, Kommunen hidtil har lagt den største offentlige
indsats. Frederiksbjerg Vest var det første byfornyelsesområde,
som nu er afsluttet. Her blev alle ejendomme, boliger
og gårdrum forbedret. Det næste store byfornyelsesområde,
der blev taget fat på, er Ole Rømers Gade-kvarteret. Her
satses der i højere grad på kvarterfornyelse, hvor også gader
og torve indgår. I 32 af Midtbyens 220 karréer er der gennemført
forbedring af friarealerne.
Byfornyelsen i 90’erne blev lagt an på frivillighed, hvor
ejere og lejere selv har taget initiativet. Dette princip betyder,
at hovedparten af byfornyelsesmidlerne målrettes til de utidssvarende
boliger. Det vil tage lang tid, inden alle de utidssvarende
boliger er blevet moderniseret. Over 6.700 boliger er
endnu utidssvarende, idet 3.700 mangler eget toilet og bad,
mens yderligere 3.000 mangler eget bad. Den overvejende
del af disse boliger ligger i Midtbyen. For at fremme byfornyelsen
har Byrådet vedtaget en hensigtserklæring om, at alle
boliger i Midtbyen inden år 2010 skal have eget toilet og bad
i boligen. Det er dog nok tvivlsomt, om målet nås.
Derudover må det nok forventes, over tid, at en række af
etageboligerne fra 1940'erne og 1950'erne i stigende grad
vil blive betragtet som utidssvarende.
Ifølge handlingsplanen (1998) som opfølgning på Århus
Kommune i det 21. århundrede skal der i forbindelse med revisionen
af den samlede kommuneplan fastlægges strategier
for den fremtidige byfornyelsesindsats.
31 KOMMUNEPLAN 2001

Indretning af byens gader, torve og pladser
indgår i byfornyelsen
Den fremtidige prioritering af indsatsen
Den statslige aktivitetsramme til byfornyelse forventes at stabilisere
sig på det nuværende niveau i de kommende år.
Målsætningen om, at “byfornyelsen år for år skal øges”,
har vist sig vanskelig at realisere. Det skyldes blandt andet, at
den offentlige byfornyelsesaktivitet styres af de statslige bevillinger,
der varierer stærkt fra år til år.
Det anses, alt andet lige, for vigtigt, at de årligt tildelte aktivitetsrammer
anvendes fuldt ud i overensstemmelse mellem
på den ene side de lokale ønsker og på den anden side det
mest påtrængende behov for at renovere utidssvarende boliger.
Bolig- og bygningsniveau
De traditionelle byfornyelsesproblemer i form af installationsmangler,
forældede boliger og gårdforbedringer vurderes stadig
at være et af de væsentligste indsatsområder, og som
dermed skal have høj prioritet. Da behovet for en forbedring
af utidssvarende boliger, bygninger og friarealer i al væsentlighed
knytter sig til Midtbyens boligområder, peger et behovskriterium
entydigt på også i de kommende år at koncentrere
indsatsen til den ældre boligmasse i Midtbyen.
Alternativt kunne Byrådet have valgt at kanalisere en del
af de offentlige byfornyelsesmidler til de etageboligbebyggel-
ser fra 1940’erne og 50’erne, der typisk ligger lige uden for
Midtbyen. Totalt set kunne det give flere renoverede boliger
pr. år, fordi byfornyelsen i disse bebyggelser ikke vil være så
omkostningstung. Behovet er imidlertid ikke nær så stort som
i den ældre boligmasse i Midtbyen. I stedet vil det være en
nærliggende opgave at kortlægge disse områder med henblik
på at indkredse problemer og udviklingsmuligheder, f.eks.
gennem forskellige udviklingsprojekter. Hertil kommer, at det
vurderes at være oplagte områder for en byfornyelse på privat
initiativ. En modernisering af denne boligmasse kan medvirke
til at tilvejebringe et mere varieret udbud af lejligheder og beboelsesejendomme,
der er egnet til forskellige aldersklasser
– kort sagt et mere fleksibelt boligudbud gennem bygningsog
boligforbedringer. Ofte vil sammenlægning af små lejligheder
til større lejligheder, etablering af elevatorer og lignende
moderniseringer være et velegnet middel til at fastholde hidtidige
beboere, der ellers ville flytte.
Kvarterniveau
Kvarterfornyelser kan gennemføres uafhængigt af boligforbedringer.
Men for at tilgodese princippet om helhedsorienterede
løsninger bør kvarterfornyelse så vidt muligt kombineres
med boligforbedringer og vice versa. I konsekvens af, at boligforbedringer
i Midtbyen søges prioriteret højest, bør indsatsen
omkring kvarterforbedringer via byfornyelsesloven så vidt
muligt lægges i samme geografiske område. Kriterierne, herunder
de geografiske kriterier, for at opnå tilskud fra de statslige
puljer kan imidlertid variere fra år til år. I det lys kan det
blive nødvendigt at lade Midtbyen vige for andre områder, idet
det anses for væsentligt at kunne gøre brug af de forskellige
puljeordninger og forsøg (navnlig i statslig regi) – med en
deraf følgende bredere byfornyelsesindsats.
Kvarterforbedringer skal styrke boligområdernes identitet
og karakter og retter sig mod indretning af byens rum, gader,
torve og pladser, grønne tiltag, sociale og kulturelle aktiviteter.
I takt med at de store omdannelsesområder (som f.eks.
Godsbanearealet) inddrages til nye byformål, skal de tilgrænsende
områder vurderes med hensyn til behovet for et kvarterløft
gennem en helhedsorienteret indsats.
Borgerne er en vigtig ressource i indsatsen for at øge kvaliteten
i et kvarter eller byområde. Aktive og motiverede borgere
er en forudsætning for, at offentlige og private investeringer
i et byområde får en varig effekt.
32 KOMMUNEPLAN 2001

Byfornyelse og forsøg
Karakteristisk for byfornyelsen er tillige, at der løbende gennemføres
forsøg for at få en større viden om, i hvilken retning
den fremtidige indsats med fordel kan gå. Aktuelt er det tanken
at iværksætte et forsøg, der skal efterprøve, om der kan
laves billigere boliger i forbindelse med en byfornyelse. Mange
uddannelsessøgende efterspørger en billig, centralt beliggende
bolig i den ældre boligmasse. Konkret vil Kommunen
gennem et byfornyelsesforsøg nærmere få belyst muligheden
for at lave ‘minimalboliger’ sammenholdt med normal standard.
Målet er at renovere visse boliger til et niveau, så de
fortsat er prisbillige for unge samtidig med, at de er gjort
tidssvarende.
Bygningsforbedringsudvalg
Århus Byråd besluttede i september 2000
at etablere et Bygningsforbedringsudvalg
med en samlet årlig aktivitetsramme på 2
mio. kr.
Udvalget kan yde tilskud til alle fredede
og bevaringsværdige beboelsesbygninger
i hele Kommunen, tillige også til
forsamlingshuse i landsbyer og landdistrikter.
Der kan ydes støtte til alle udvendige
arbejder efter en nærmere vurdering
af hver enkelt projekt. Udvalget kan maksimalt
give to tredjedele af den samlede
udgift i tilskud via rente- og afdragsfrie
lån. Ejeren skal selv finansiere resten.
Målsætninger
Byfornyelsen skal sikre, at kvaliteten i eksisterende boliger,
bygninger, kvarterer og byområder hæves – blandt andet
for at imødegå sociale problemer og fysisk nedslidning af
boligområder.
Ved omdannelse af større områder skal tilgrænsende boligområder
inddrages på et helhedsorienteret grundlag.
Den væsentligste offentligt støttede byfornyelsesindsats
skal målrettes en forbedring af de utidssvarende boliger.
Midtbyen har højeste prioritet.
33 KOMMUNEPLAN 2001
Boligforbedring og gårdforbedring, som her
i Helgenæsgade, er en væsentlig del af den
offentligt støttede byfornyelsesindsats

Strategier
De ældre etageboligbebyggelser forventes
at få en nutidig standard
En hurtigere byfornyelsestakt forventes gennemført ved en
fælles offentlig og privat indsats.
Der skal løbende arbejdes for at få skærpet interessen for
privat byfornyelse, gennem information og initiativer i samarbejde
med lokale interessenter. Kommunen har her rollen
som formidler og eventuelt som katalysator for processen.
Der skal så vidt muligt gennemføres helhedsorienterede
løsninger, der retter sig mod at forbedre de generelle levevilkår
og kvaliteter i de forskellige kvarterer. Som udgangspunkt
skal kvarterfornyelse kombineres med bolig- og
gårdforbedringer. Det forhindrer dog ikke, at byfornyelsen
kan tilrettelægges således, at en række enkeltindsatser i
boligen, ejendommen, friarealer og kvarteret kan iværksættes
uafhængigt af hinanden i et fleksibelt helhedsorienteret
rammekoncept.
Byfornyelsen i Midtbyens karrékvarterer skal i princippet
være boligorienteret. Butikker, ikke genegivende småerhverv
og lignende søges opretholdt – medens de miljøforringende
erhverv tilstræbes fjernet.
Etagebebyggelserne fra 1940’erne og 1950’erne forventes
overvejende via privat initiativ givet nutidig standard,
således at det er muligt at blive boende i kvarteret, uanset
alder eller evt. handicap.
Boligforbedringer må ikke i væsentligt omfang medvirke til
en reduktion af antallet af lejligheder. Nye boliger kan
komme til ved indretning af boliger i eksisterende tagetager,
i tidligere erhvervslejemål og ved nybyggeri i randbebyggelsen.
De økologiske erfaringer skal i stigende omfang anvendes
i forbindelse med gennemførelse af byfornyelses- og forbedringsprojekter.
Oplysningsarbejdet og samarbejdet med beboere, ejere og
organisationer om tilskudsmuligheder, privat byfornyelse
og byøkologi fortsætter og videreudvikles.
34 KOMMUNEPLAN 2001

Ny byvækst
Baggrund og forudsætninger
Århus Kommune lægger vægt på at kunne tilbyde et varieret
udbud af forskellige bomuligheder og velbeliggende erhvervsgrunde
til den fortsatte og fremtidige erhvervsudvikling. Endvidere
tillægges det stor betydning, at flest mulig har adgang
til grønne områder. Alt i alt udløser det behov for at inddrage
nye arealer til byudviklingsformål.
Hvis væksten i Århus frem til 2025 skal kunne tilgodese
de skiftende behov og være robust med rigelige og alsidige
arealtyper, anslås det, at udlægget ikke må komme meget
under 2.500 ha nye byvækstarealer (hvis der alene bygges
parcelhuse, svarer det til 25.000 nye parcelhuse).
Muligheden for at bygge væsentlig tættere på eksisterende
og nye byarealer er generelt valgt fra som en fremkommelig
løsning – idet Århus Kommune lægger vægt på, at den fremtidige
udbygning sker i harmoni med den eksisterende byprofil
samt i overensstemmelse med byens grundliggende karak-
Arealforbrug
35 KOMMUNEPLAN 2001
De hidtidige opgørelser viser, at der over
en 10-års periode i Århus Kommune i
gennemsnit opføres byggeri, der svarer til
et forbrug af areal på 100-150 ha om
året.
tertræk og bymønster. Med ‘væsentlig tættere’ menes i denne
sammenhæng f.eks. tildeling af byggemuligheder på den enkelte
grund, der ligger på det dobbelte af, hvad der hidtil har
været tradition for i Århus Kommune.
Hensyn til grundvand
og andre samfundsmæssige hensyn
Som udgangspunkt skal der ske en koordinering og afvejning
af byvæksten i forhold til beliggenheden af de sårbare drikkevandsområder,
der ikke er naturligt beskyttet af et tykt lerlag
– således at hensynet til fremtidige drikkevandsressourcer
kan tilgodeses ved udlæg af nye byarealer. Imidlertid kan der
være en række andre væsentlige forhold, som kan tale for, at
der prioriteres på en anden måde.
Som eksempler på en vægtning af andre vigtige hensyn
end grundvandet kan blandt andet nævnes den samfundsmæssige
udnyttelse af større investeringer i allerede etablerede
vejanlæg og institutioner samt behovet for at tilgodese vigtige
lokaliseringer af nye aktiviteter ud fra en samlet samfundsmæssig
afvejning. Sårbare drikkevandsområder kan således
blive inddraget som byvækstarealer. I sådanne tilfælde
må man varetage hensynet til drikkevandet ved at stille øgede
krav til den fremtidige anvendelse af arealet gennem præcise
vilkår i den nærmere planlægning for arealets udnyttelse,
herunder hvordan friarealerne skal behandles, så grundvandet
sikres forsvarligt.
Kommuneplan 2001 har helt overvejende taget afsæt i
ønsket om at kunne friholde de særligt sårbare eller vigtige
drikkevandsområder for ny byvækst.

36 KOMMUNEPLAN 2001
Ny byvækst
Erhvervsområde
Boligområde
Blandet område
Offentligt område
Grøn hovedstruktur
Perspektivareal
Eksisterende byområde

Nye byvækstmuligheder generelt
I Århus Kommune i det 21. århundrede har Byrådet – ud fra
betragtninger om bæredygtighed og specielt den trafikale bæredygtighed
– udtrykt et generelt ønske om at samle en stor
del af den kommende byvækst inden for nogle få arealer.
Samtidig er det dog påpeget, at en samling af al byvækst i
nogle få områder ikke vil kunne opfylde alle behov. Derfor
skal der også i den øvrige del af Kommunen kunne ske en vis
byvækst, således at mangfoldigheden af bomuligheder og
muligheder for placering af erhvervsvirksomheder fastholdes,
selvom det ikke er en trafikalt optimal løsning.
Som helhed er ‘den fremtidige by’ med de nye byvækstområder
ikke meget forskellig fra den eksisterende by. Byvækstmulighederne
knytter sig hovedsageligt og af gode
grunde til den eksisterende infrastruktur mv. Selvom Kommunens
samlede bystruktur således ikke påvirkes nævneværdigt
ved tilvæksten af nye byområder, er der i nogle lokale områder
udlagt så store byvækstmuligheder, at det kan medføre
mærkbare ændringer i disse områders bystruktur. Det er derfor
på ingen måde ligegyldigt, hvad de nye områder bruges
til, hvordan de indrettes, og hvordan det kommende byggeri
udformes.
I kommuneplanen er der udpeget ca. 2.100 ha til nye byvækstarealer,
inklusive arealer til rekreative formål. Heraf er
ca. 800 ha udlagt som rammebelagte arealer til byudvikling
inden for den nærmeste planperiode på 12 år. De således
højest prioriterede områder ligger helt overvejende tæt på eksisterende
bebyggelse og forsyningsnet, skoler, kollektiv trafik
mv. De resterende arealer (ca. 1.300 ha) er udlagt som perspektivarealer
til byvækst på lidt længere sigt. Byvækstarealerne
er vist på kortet Ny byvækst, side 36.
De primære områder for ny byvækst
Ved udarbejdelse af kommuneplanen er der i særlig grad lagt
vægt på, at lokaliseringen af de fremtidige byvækstområder
tilgodeser en nærhed til den kollektive trafik og/eller den
overordnede infrastruktur (bane og veje), jvf. afsnittet Trafik,
side 83, samt at områderne ligger attraktivt og flot i landskabet.
De største og primære områder for byvækst er placeret:
Nord for Århus langs Grenåbanen, Randersvej og den
fremtidige Djursland-motorvej (fra Lisbjerg til Løgten/Skødstrup).
Vest for Århus langs Silkeborgvej og den midtjyske motorvej
(fra Årslev til Harlev/Framlev).
Syd for Århus langs Odderbanen (fra Tranbjerg til Malling)
– dog i mindre omfang end i de nordlige og vestlige byvækstområder.
Som baggrund for udpegningen af disse primære områder til
byvækst er der gennemført en dispositionsplanlægning med
en vurdering af anvendelsesmuligheder, bebyggelsesformer,
afgrænsning og muligheder for vejbetjening.
Ved behandlingen af de enkelte byvækstarealer er der
blandt andet taget udgangspunkt i at fastlægge en afgrænsning,
der ikke blot tager hensyn til omgivelserne, men som
tillige styrker byens grænse mod omgivelserne og, hvor det er
muligt, fremhæver landskabet. Mulighederne for vejbetjening
af de enkelte arealer er vurderet i forhold til tilgængeligheden
samt i forhold til trafikbelastningen i nærliggende byområder.
Bebyggelsesformer forudsættes tilpasset de eksisterende byområder
og de tilstødende landskaber.
Det største potentiale ligger i Lisbjerg-Ølsted-Trigeområdet
med nye byvækstarealer på ca. 550 ha. Her bliver der tale
om at bygge egentlig ny by.
Med de tre ældre bysamfund som kernepunkter udgør
områderne en stor samlet arealreserve, beliggende i et attraktivt
landskab i direkte forbindelse med såvel den grønne
hovedstruktur som den overordnede trafikstruktur. Arealerne
vil ved etapevis inddragelse i kommuneplanen i henhold til en
rammebetonet dispositions- og strukturplan, der bliver bragt
til veje gennem en offentlig byplanidékonkurrence, kunne udgøre
et gunstigt grundlag for virkeliggørelse af de hensigtserklæringer
om fremtidige by- og bosætningskvaliteter, der er
nedfældet i Århus Kommune i det 21. århundrede og i Den
37 KOMMUNEPLAN 2001

Boligpolitiske Handlingsplan 1999-2002.
En samlet planlagt byvækst fra Århus i nordlig retning
langs Randersvej og med fokus på den attraktive sydvendte
skråning af Lisbjerg bakke, vil kunne tilbyde en række betydningsfulde
alternative valgmuligheder med hensyn til erhvervslokalisering
og bymæssig bosætning, der vanskeligt
lader sig realisere i de øvrige mere spredte byvækstområder.
Bebyggelsesformer og tætheder
Hovedparten af de nye byvækstområder ligger i direkte tilknytning
til de nyere forstæder, hvor de dominerende bebyggelsesformer
er parcelhuse og tæt-lave boligbebyggelser
samt traditionel erhvervsbyggeri. I vurderingen af, hvilke bebyggelsesformer,
der bør tillades opført på de nye arealer, er
der lagt vægt på, at bebyggelsesformen matcher de omkringliggende
byområder samtidig med, at der er søgt tilgodeset
opnåelse af en variation inden for de enkelte bysamfund.
Konklusionen er for hovedparten af områderne, at der ikke
ændres radikalt på de gængse bebyggelsesformer, men nok
at der gives plads for mere eksperimenterende byggeri, navnlig
for boligbebyggelsens vedkommende.
Undtaget fra dette generelle udgangspunkt er det nye byområde
ved Lisbjerg. I dette område lægges der på dele af
byvækstarealerne op til en mere koncentreret og højere bebyggelse,
blandt andet fordi der her er tale om store sammenhængende
arealer, som ligger frit i det åbne land uden
bindinger i forhold til eksisterende bebyggelsesstrukturer. Det
giver mulighed for at planlægge en helt ny byenhed, hvor også
byfunktioner som skole, institutioner, boliger, butikker og
erhverv er integreret.
Arealerne på Lisbjergs syd- og østvendte bakkeskråning
indeholder desuden – i kraft af deres landskabs- og udsigtskvaliteter
– muligheder for at realisere nye attraktive by- og
boligformer som alternativer til Midtbyens etageboliger og de
nyere forstæders åbne og tæt-lave bebyggelser. Derfor kan
der på dele af arealet planlægges med tættere og højere bebyggelsesformer
end de traditionelt anvendte.
Som nævnt foran bliver det første skridt at udskrive en offentlig
byplanidékonkurrence.
Særligt om boliger og nye bebyggelsesformer
Generelt findes det, som omtalt foran, ikke hensigtsmæssigt
at operere med tættere bebyggelsesformer, der markant adskiller
sig fra det eksisterende byggeri. Nyudvikling af boligbyggeriet
bør imidlertid løbende være i fokus. Især er der med
baggrund i ønsket om at sikre et varieret udbud og ønsket
om kvalitativt at udvikle boligbyggeriet i bred forstand behov
for at udvikle nye og anderledes bebyggelsesformer. Derfor
giver kommuneplanen mulighed for at afprøve forskellige former
for eksperimenterende byggeri.
38 KOMMUNEPLAN 2001
Aktuelle initiativer – 2 konkurrencer
Som opfølgning på Den Boligpolitiske
Handlingsplan vil der blive gennemført 2
arkitektkonkurrencer:
Fremtidens parcelhuskvarter
Konkurrencen skal bidrage til udvikling
af nye bæredygtige byggetekniker og
metoder til reduktion af energiforbrug.
Desuden indgår nye bebyggelsesplantyper,
byggemodningsprojekter, præmisser
for grundsalg mv.
Fremtidens tæt-lav
ejerboligbebyggelse
Konkurrencen sigter på en realisering
af en tæt-lav ejerboligbebyggelse, opført
efter en samlet plan i attraktive
omgivelser og med spændende arkitektur
og god kvalitet – som en udfordring
til det traditionelle parcelhusbyggeri.
Konkurrencen blev udskrevet i december
2001. Der er udpeget et areal til
realisering af bebyggelsen ved Holme
Parkvej i Holme.

Parcelhuse
Trods de relativt begrænsede grundstørrelser
og den i de senere år fremherskende
tendens til at bygge større huse er det
sjældent, at den sædvanlige bebyggelsesprocent
på 25 udnyttes fuldt ud. At nogle
parcelhusområder alligevel fremstår kompakte
kan blandt andet skyldes de valgte
hustyper samt det forhold, at hovedparten
af parcelhusene i dag opføres i ét plan. En
fortætning af nye parcelhusområder kan
primært foregå ved en forøgelse af boligantallet
gennem udstykning i mindre
grundstørrelser – sekundært ved en forøgelse
af bebyggelsesprocenten, da dette
kun muliggør større huse. Der skønnes
dog ikke at kunne opnås væsentlige arealmæssige
besparelser ved at mindske
grundstørrelserne for traditionelle parcelhusområder.
Den hidtil sædvanligt benyttede bebyggelsesprocent på 25 for
fritliggende enbolighuse fastholdes som udgangspunkt i kommuneplanen.
Med hensyn til etageantal er det fremover som
hovedregel fastlagt til op til 2 etager.
Med henblik på at kunne opfylde de forskelligartede fremtidige
boligbehov er der endvidere åbnet op for, at der gives
plads til forskellige eksperimenterende bebyggelser og bebyggelsesplantyper
– f.eks. med varierede grund- og boligstørrelser,
varierede muligheder for sammenbygning, mulighed
for flere etager end to og en højere bebyggelsesprocent
end 25 samt en blanding af ejer- og lejerboliger.
Tæt-lav boligbebyggelse
39 KOMMUNEPLAN 2001
Begrebet tæt-lav boligbebyggelse defineredes
oprindeligt som samlet opførte rækkehuse,
gårdhuse eller lignende med individuelle
haver – altså boliger ved jorden
– med en bebyggelsesprocent på 35 og
maksimalt 2 etager. Med det stigende behov
for små boliger, blandt andet i form af
ungdoms- og æl-dreboliger er det blevet
almindelig praksis i Århus Kommune, at
en del af disse bebyggelser opføres med
vandrette lejlighedsskel – altså formelt
som etageboliger. Hermed er der sket en
udvikling af begrebet tæt-lav til en blanding
mellem tæt-lav bebyggelse og etagebyggeri.
De ‘rene’ tæt-lave boligområder
er de fleste steder udnyttet til det
yderste. Erfaringen viser, at det er vanskeligt
at få bebyggelsesprocenten over
35, når der i en 2 etages bebyggelse skal
være plads til vej- og stiarealer, fælles friarealer
og private havearealer mm.
Den hidtil anvendte bebyggelsesprocent på 35 fastholdes
som hovedregel i kommuneplanen for områder, der detailplanlægges
til ‘ren’ tæt-lav boligbebyggelse. Med henblik på
at skabe en større variation af boligtyperne i tæt-lave boligområder
vil der også være mulighed for, at der via en nærmere
planlægning kan etableres en blandingsform, som består
af tæt-lav boligbebyggelse blandet med etageboliger. I sådanne
tilfælde kan der, afhængig af det konkrete koncept, eventuelt
bestemmes en højere bebyggelsesprocent.

Ved Lisbjerg er der udlagt det største samlede
nye byvækstområde i kommunen
Flere etageboliger
Hovedparten af de nye byvækstområder ligger, som omtalt, i
tilknytning til nyere forstæder, hvor de dominerende bebyggelsesformer
er parcelhuse og tæt-lave boligbebyggelser. Med
sigte på at supplere udbuddet af boligtyper samt at fremme
en mere alsidig beboersammensætning er det enkelte steder
givet mulighed for at opføre mindre enklaver af etageboliger.
Områdekategorier
Da udviklingen formentlig går i retning af blandede bebyggelsesformer
i de enkelte boligområder, sammenholdt med behovet
for at kunne gennemføre forskellige former for eksperimenterende
byggeri, er det i kommuneplanen fundet fornuftigt
at ændre på den tidligere kommuneplans områdekategorier
til boliger – således at der i de nye byvækstområder kun
er fastlagt 2 områdekategorier for boligbebyggelse: lav boligbebyggelse
og høj boligbebyggelse. Inden for disse områder
er der herefter mulighed for at blande boligtyperne – fritliggende
énbolighuse, tæt-lav boligbebyggelse og etageboliger.
Den nærmere fordeling fastlægges i den efterfølgende lokalplanlægning.
Dialog med lokalområdet
Som et led i det løbende samarbejde mellem Århus Kommune
og fællesrådene vil Århus Kommune, inden planlægningen
for de enkelte arealer sættes i gang – i en dialog med det respektive
fællesråd – afdække behovene i lokalområdet.
40 KOMMUNEPLAN 2001

Målsætninger
Større nye byområder skal som udgangspunkt placeres
med hensyntagen til de naturmæssige interesser og
grundvandsressourcer og hensynet til at sikre en god trafikal
tilgængelighed, som ikke alene er baseret på privat bilisme.
Ved byudvikling af nye store områder og bydele skal muligheden
for en bred vifte af byfunktioner og boligtyper til
de forskellige behov overvejes med henblik på at skabe
levende byområder og dermed højne kvaliteten.
Via planlægningen skal det sikres, at der tages hensyn til
udnyttelse af den eksisterende kapacitet (vejnettet, institutioner,
skoler mv.)
Strategier
Inddragelse af det åbne land til byformål skal ske på en
måde, der efterlader funktionelle og bæredygtige landskaber.
Som udgangspunkt må der ikke ske udlæg af nye byvækstområder
i kildepladszoner, i områder med sårbare
særlige drikkevandsinteresser eller i lokale sårbare vigtige
områder med drikkevandsinteresser.
Såfremt andre samfundsmæssige hensyn taler for en anden
prioritering, skal der i forbindelse med lokalplanlægningen
(eller evt. via en VVM-undersøgelse) fastlægges
præcise retningslinier og vilkår for arealets disponering og
udnyttelse, således at der tages de nødvendige hensyn til
grundvandet.
Tilsvarende krav til lokalplanlægningen mv. gælder for de
allerede rammebelagte og ubebyggede arealer, der ikke er
omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.
Bebyggelsesformen må ikke adskille sig væsentligt i højde
og tæthed fra de eksisterende byområder. Dog kan der
visse steder opereres med mere koncentrerede bebyggelsesformer
med baggrund i en sammenhængende helhedsplanlægning.
Der planlægges ud fra en helhedstankegang – lige fra et
byøkologisk valg af byggematerialer og driftsprocesser til
håndtering af sociale og kulturelle problemstillinger.
Lisbjergområdet er det højest prioriterede udviklingsområde.
Anvendelsen og bebyggelsesstrukturen fastlægges på
baggrund af en offentlig byplanidékonkurrence.
Med henblik på relativt hurtigt at få gang i byudviklingen
med tilhørende servicefaciliteter og institutionsdækning
søges over de næste 8-10 år ca. 100 boliger om året kanaliseret
til området.
I forbindelse med planlægning af de enkelte arealer afdækkes
behov for blandt andet boligtyper i lokalområdet i
en dialog med fællesråd.
41 KOMMUNEPLAN 2001

Tilgængelighed for alle
Baggrund og forudsætninger
Spørgsmålet om tilgængelighed i al almindelighed er helt
central for borgernes brug af byen i al dens mangfoldighed.
Det handler blandt andet om nærheden til de daglige aktiviteter
for alle. Betydningen af fysisk nærhed, bekvemme adgangsforhold
og muligheden for at færdes uden problemer er
størst for de mindst mobile. Disse hensyn skal indgå både i
den kommunale planlægning og i udformningen af de konkrete
projekter.
Byen skal kunne bruges af alle. Borgere med midlertidige
eller varige funktionsnedsættelser bør have reel bevægelsesfrihed.
I særlig grad skal der tages hensyn hertil ved nyindretning
af byen, blandt andet gennem valg af belægningstype og
forløb med færrest mulige niveauspring. Den kvalitative udfordring
bliver således at skabe en smuk by for alle, der er let at
færdes i. Kommunen kan og bør tage højde herfor i forbindelse
med udarbejdelse af anlægsprojekter. I forhold til de private
har Kommunen en vigtig rådgivningsrolle.
Kommunen skal ligeledes sikre, at nye boligbebyggelser
og ombygning af eksisterende boligbebyggelser, herunder ik-
Tilgængeligheden til bygninger, gader og pladser
samt grønne områder skal prioriteres højt
ke mindst offentligt støttede ombygninger, lever op til kravene
om adgang for bevægelseshæmmede. Det betyder, at de gældende
regler på området fortsat skal administreres restriktivt.
Projekt ‘Tilgængelighed for alle i Århus Kommune’
I et samarbejde med Handicaprådet og Center for Tilgængelighed
og med støtte fra By- og Boligministeriet blev der i
1999 iværksat projektet Tilgængelighed for alle i Århus Kommune.
Med projektet er gennemført en systematisk kortlægning
af tilgængeligheden inden for forskellige hovedområder –
f.eks. de offentlige bygninger, den kollektive trafik, brugen af
torve, pladser og gadestrøg, administration af byggelovgivningen,
informationsteknologien og muligheden for at benytte sig
af kultur- og servicetilbud.
Kortlægningen er fulgt op af en særskilt handlingsplan
2001-2004. Planen fastlægger målsætninger og en række
konkrete initiativer.
Målsætninger
Reel bevægelsesfrihed og tilgængelighed sikres, så borgere
med begrænset bevægelsesfrihed kan gøre brug af
byen og dens mange tilbud.
Det betyder blandt andet, at bevægelseshæmmede uden
besvær skal kunne bruge boliger og boligområder, offentlige
bygninger, kulturinstitutioner, butikker mm.
Strategier
Ved udbygning og omdannelse af den eksisterende by
samt ved byvækst skal der anvendes løsninger, der sikrer
tilgængelighed for alle i Århus Kommune, som f.eks. handicappede,
børn, unge og ældre.
42 KOMMUNEPLAN 2001

Det visuelle miljø – byarkitektur
Baggrund og forudsætninger
Arkitekturen i hele sin skala – fra de overordnede by- og bebyggelsesmæssige
greb til den specifikke kvalitet og detaljen
i udformningen og valget af materialer – spiller en vigtig rolle
for kvaliteten af de fysiske omgivelser. Kvaliteten af omgivelserne
har ikke kun betydning for vores oplevelse af omgivelserne,
men nok så meget for kommende generationer og deres
oplevelse af kulturarven. Arkitektur og kvalitet er derfor
væsentlige elementer ved udformningen af vore bygninger og
byer.
I Århus Kommune i det 21. århundrede blev det fastlagt,
at æstetik fremover skal tildeles større opmærksomhed. En
fortsat øget indsats på dette område er derfor givet stor bevågenhed.
Der er på mange måder tale om en fælles indsats, hvor
kommunale og private initiativer med fordel kan supplere hinanden.
Eksempelvis kan en kommunal indsats i form af torveomlægning
følges op af private aktiviteter og initiativer,
f.eks. ved facaderenoveringer, forskønnelse af forarealer og
renholdelse.
I den byarkitektoniske skala handler det især om at forholde
sig til og arbejde kvalitativt med:
De overordnede principper for byarkitekturen,
der f.eks. omfatter byens skyline, bymiljøer
og bebyggelsesmæssige karakter
Helt overvejende har der ikke været tradition for at bygge højt
i Århus. Kun enkelte markante bygningsværker er gået i højden
– fra den historiske tid kirkerne og fra nyere tid f.eks.
Rådhustårnet, Europahuset og siloerne på Havnen. Den dominerende
bebyggelse i byen er mellem fire-seks etager.
Som udgangspunkt bør denne byprofil fastholdes. Bybilledet
kan enkelte steder styrkes ved at åbne op for en punktvis
højere bebyggelse. Det er afgørende, at der i sådanne tilfælde
tages vidtgående arkitektoniske hensyn.
Den æstetiske fremtræden af
byens overordnede indfaldsveje
Her består indsatsen i at forbedre vejenes æstetiske fremtræden,
således at de hver for sig kan fremstå som en helhed.
Det drejer sig f.eks. om at skabe helhed i facadevirkningen af
nye bebyggelser, undgå dominerende skiltning, oplag og hegning
samt sikre et grønt parkpræg ved valg af gennemgående
beplantningsprincipper langs vejene.
43 KOMMUNEPLAN 2001
Bygningernes arkitektur er en vigtig del
af byens miljø
Formålet er, at vejene i fremtiden skal kunne opleves med
en større harmonisk helhed og med højere kvalitet ved den
arkitektoniske og landskabelige udformning.

Eksempler på
kommunale indsatsområder
Torveomlægninger og Å-frilægning
Realiseringen af trafikplanen for Århus
City åbnede muligheden for, at Århus Å
kunne genåbnes og Åboulevarden omdannes
til et nyt tværgående forretningsstrøg.
I samme forbindelse gennemførtes
omlægninger af blandt andet Store Torv,
Lille Torv og Immervad. Frilægningen af
åen er indtil videre gennemført fra Immervad
til Mindebrogade. Næste etape bliver
strækningen fra Immervad til Christiansbro
sammen med en ombygning og renovering
af de tilstødende gadearealer, herunder
en forlægning af Busgaden mod
vest gennem bebyggelsen på hjørnet af
Frederiksgade.
Frilægningen har haft stor betydning
for byen og har tilført bylivet nye dimensioner,
som tiltrækker såvel Kommunens
egne borgere som besøgende.
Eksempler på kontante initiativer
Konkret har interessen for det visuelle
miljø udmøntet sig i en række forskellige
initiativer. Her kan nævnes vejledningen
om skilte og facader, præmiering af bygninger
og facader og på det seneste Byrådets
beslutning om at opstille nyt byinventar
i stor skala, som aktuelt er under
gennemførelse.
Indfaldsvejene
44 KOMMUNEPLAN 2001
I et samarbejde med de tilgrænsende erhvervsdrivende
og involverede fællesråd
er der – foreløbig for Viborgvej – igangsat
et forsøgsprojekt Smukke veje, der skal
anvise metoder til, hvordan man ved en
fælles indsats kan skabe en indbydende
ankomst til Århus. Det er tanken, at erfaringerne
fra arbejdet med denne strækning
med tiden skal overføres til andre af
byens betydende indfaldsveje.
Kommuneatlas
Som et led i bevaringsindsatsen udgav
Århus Kommune i 1997 et Kommuneatlas,
der omfatter en sammenfattende kvalitetsvurdering
af både bymiljøer og enkelte
bygninger. Atlasset omfatter bl.a. en
vurdering af alle bygninger, der er opført
før 1940. Kommuneatlasset bruges i første
række som et redskab for lokalplanlægningen
og den konkrete sagsbehandling.
De bygninger, der er registreret med
bevaringsværdi på 1-4, er i kommuneplanen
(rammedelen) udpeget som bevaringsværdige
med de retsvirkninger, der
følger heraf. Dels betyder det, at sådanne
bygninger ikke må nedrives, før der er taget
positiv stilling hertil, dels betyder det,
at der er mulighed for at opnå økonomisk
tilskud til forbedringer (inden for den ramme,
der administreres af bygningsforbedringsudvalget
for Århus Kommune).

De historisk og arkitektonisk værdifulde kvarterer
og bygninger
Århus og især Midtbyen rummer mange historisk og arkitektonisk
værdifulde gadestrøg og bygningsmiljøer, som gør byen
til noget særligt.
Det er derfor vigtigt at værne om særpræget ved at fastholde
bevaringsværdige bymiljøer og bygningsværker samt at
forbedre de områder, som er skæmmet af forandringer, der
ikke har respekteret de kulturhistoriske værdier.
Forstæderne, med deres forskellige områder
og særlige karaktertræk
Udviklingen i forstæderne er sket over en relativ kort årrække.
Tilvæksten er dels sket ved en udbygning af den sammenhængende
by, dels ved nyt byggeri i de fritliggende byområder.
Mange af de nye bolig- og erhvervsområder imødekommer
krav om plads, lys og luft samt nærhed til naturområder.
Men visse steder har den hurtige og ensartede udvikling
medført mangel på særegne karaktertræk og miljømæssige
kvaliteter, specielt i forstædernes ‘bymidter’ og centrale områder.
Flere forstæder trænger således til et kvalitativt løft. De
kommende års indsats forudsættes at skulle ske gennem koordinerede
offentlige og private initiativer.
Grænsen mellem by og land, herunder
principper for udformning af overgangszoner
Overgangszonen mellem by og land skal underkastes en særlig
planlægning. Hvor der er tale om en permanent bygrænse
– eksempelvis byområder, der støder op til den grønne hovedstruktur
– skal tilgængeligheden mellem by og land gøres
optimal.
Endvidere skal der foretages en visuel vurdering af byens
placering i landskabet. Det kan medføre, at der dels stilles
særlige arkitektoniske krav til randzonebebyggelsen, dels stilles
krav om supplerende beplantninger – levende hegn, skovplantning
mv. Hvis der inddrages dele af et større byvækstområde
til ny byområde, bør det ligeledes vurderes, hvorledes
det pågældende byområde kan indgå i en etapevis byafgrænsning
i forhold til det samlede byvækstområde.
Målsætninger
Århus Kommune skal kendetegnes ved god arkitektur og
visuelle kvaliteter.
Byens profil (skyline) og dimensioner skal respekteres og
som udgangspunkt fastholdes.
Der skal værnes om de historiske og arkitektoniske værdifulde
kvarterer og bygninger.
De forskellige byområders positive særpræg og karaktertræk
skal opretholdes, og kvalitativt styrkes.
Indfaldsvejene skal fremtræde som en harmonisk helhed
og med en høj kvalitet ved den arkitektoniske og landskabelige
udformning.
Grænsen mellem byen og det åbne land skal være klar.
45 KOMMUNEPLAN 2001

Strategier
De overordnede principper for byarkitekturen, der f.eks.
omfatter byens skyline, bymiljøer og bebyggelsens karakter,
bør udvikles og fastlægges for byen som helhed.
Hensigten er, at principperne blandt andet kan indgå som
et grundlag for byarkitektoniske vurderinger ved projekter,
der afviger fra den århusianske by- og bebyggelsestradition.
Høje huse over 6 etager vil kun undtagelsesvis blive tilladt,
og kun hvis de kvalitativt understøtter byens profil. Det
skal altid ske på baggrund af en konkret visuel vurdering
– det høje hus sammenholdt med de bymiljømæssige
hensyn.
Der skal i fortsættelse af den tidligere udførte rapportering
Høje Huse i Århus, Magistratens 2. Afdeling, november
1991, iværksættes en analyse af muligheden for at placere
høje huse, herunder de høje huses effekt som positive
elementer i landskabet og som mulige, principielle støttepunkter
for byens profil. Analysen skal herefter indgå som
en del af grundlaget for sagsbehandlingen af højhusprojekter,
herunder bedømmelsen af, hvorvidt de kan tillades
realiseret.
Kulturhistoriske og arkitektonisk værdifulde kvarterer og
bevaringsværdige bygningsværker skal nøje vurderes,
inden der sker omdannelse eller nedrivning.
Kommuneatlasset indgår som en del af vurderingsgrundlaget.
Bygningsændringer skal bidrage til forbedring og genopretning
af bymiljøet i både helhed og detalje.
Helhedskarakteren skal understreges i gader og på torve
og pladser ved et bevidst valg af materialer, belægning,
møblering, beplantning, skiltning og belysning.
Ved planlægning af nye byvækst- og omdannelsesområder
bør det overvejes at udskrive idé- eller projektkonkurrencer.
Konkurrenceformen medvirker generelt til at sikre en
høj byarkitektonisk kvalitet.
En visuel forbedring af indfaldsvejene sikres løbende i
lokalplanlægningen, via vejledende retningslinier og via
den konkrete dialog og samarbejde med de tilstødende
grundejere.
Planlægningen og behandlingen af overgangszonen
mellem byområdet og det åbne land (byens kant) skal,
hvor der er tale om en permanent grænse, opprioriteres
både visuelt og funktionelt.
Ved permanente bygrænser skal tilgængeligheden mellem
by og land gøres optimal, f.eks. ved sammenbinding af
bystier med stier/biveje i det åbne land.
For at øge den visuelle kvalitet af grænserne kan det f.eks.
overvejes at stille særlige arkitektoniske krav til randzonebebyggelsen
samt krav om supplerende beplantninger –
levende hegn, skovplantning mv.
Inddrages dele af et større byvækstområde til ny byområde,
skal det vurderes, hvorledes det pågældende
byområde kan indgå i en etapevis byafgrænsning i forhold
til det samlede byvækstområde. I denne vurdering indgår
tilgængelighed, landskabelig indpasning og landskabets
funktionalitet på lignende måde som ved den permanente
byafgrænsning.
46 KOMMUNEPLAN 2001

Tværgående temaer
De foregående afsnit har beskæftiget sig
med en række overordnede emner om
Århus Kommunes opdeling i lokalsamfund
og forskellige typer af byområder samt
nogle hovedprincipper for byudvikling og
byvækst.
I de efterfølgende afsnit er der af betydning
for byudvikling og byvækst taget
nogle tværgående temaer op til en mere
detaljeret og tilbundsgående behandling.
Det handler om:
Erhverv
Boliger
Detailhandel
Natur, rekreation og
beskyttelse af landskabet
Kultur og fritid
Trafik
Tekniske anlæg
47 KOMMUNEPLAN 2001

Erhverv
Baggrund og forudsætninger
Erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus III har som målsætning
en stærk erhvervsudvikling i Århus. Målet er at fastholde
og udbygge et dynamisk erhvervsliv med et bredt udbud af
arbejdspladser.
Erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus III omfatter 10 erhvervspolitiske
strategier og 25 erhvervspolitiske initiativer.
Der er strategier for følgende indsatsområder: Innovation,
markedsadgang, start af nye virksomheder, områdets erhvervsmæssige
styrkepositioner, risikovillig kapital, talent- og
kompetencudvikling, kultur og idræt, turisme, markedsføring
og byudvikling.
Under hver strategi er der formuleret 1-4 konkrete erhvervspolitiske
initiativer.
Et meget centralt initiativ er etablering af IT-vækstcenter
Katrinebjerg.
Et andet centralt initiativ er en samlet strategi for uddannelsessektoren
i Århus med det formål yderligere at styrke og
udbygge Århus som uddannelseby – idet uddannelsesinstitutionerne
udfylder en meget vigtig rolle for erhvervsudviklingen
i Århus Kommune.
Erhvervshandlingsplanens mål om vækst skal realiseres
med optimal hensyntagen til byens attraktive beliggenhed.
Århus skal således være byen, hvor økonomisk vækst og
miljøhensyn gensidigt styrker hinanden, ligesom Århus skal
være byen, hvor vækst planlægges under hensyntagen til byens
attraktive beliggenhed.
Erhvervshandlingsplanens målsætninger er således en del
af grundlaget for kommuneplanlægningen.
Det erhvervsmæssige grundlag
Århusområdet har i dag en særlig markant position med hensyn
til fødevarer og procesudstyr til fødevareindustrien, IT,
elektronik og telekommunikation, transport samt forretningsservice.
Et velfungerende transportsystem er en del af det
fundament, som den erhvervsmæssige udvikling kan bygge
på.
Århus har med sine ca. 20.000 arbejdspladser inden for
transporterhvervet mulighederne for at fastslå en position
som et centralt trafikalt center. Der skal arbejdes for at udvikle
et koncept, der tager vidtgående hensyn til en effektivisering
af transporter – af miljømæssige grunde og for at reducere
transportomkostningerne og transporttiderne. Havnen
har fastslået sin position som et betydende søværts transport-
center. Men der mangler et landtransportcenter, hvor der kan
ske omladning og udveksling af gods på bane og landevej.
I september 1999 besluttede Århus Amtsråd, at der kan
gennemføres en VVM-undersøgelse for et eventuelt landtransportcenter
på 2 lokaliteter, henholdsvis ved Årslev og ved
Hasselager syd for hovedbanen. VVM-undersøgelsen blev afsluttet
februar 2001. Undersøgelsen og den efterfølgende offentlighedsfase
om regionplan- og kommuneplantillæg i eftersommeren
2001 bliver en væsentlig del af grundlaget for den
politiske stillingtagen i såvel Amtsråd som Byråd til, hvordan
der kan arbejdes videre med en realisering af et landtransportcenter.
(Århus Amt har den 4. december 2001 valgt lokaliseringen
ved Årslev).
Havnen kan fungere som døråbner for nye markeder i hele
Østersøregionen. Grundlaget for en moderne, effektiv og
langtidssikret erhvervshavn er sikret gennem den igangværende
havneudvidelse (Masterplanen), der skal dække behovet
de næste 25 år. Århus Havns udvidelse er optaget på EUkommissionens
liste over transportkorridorer af europæisk
betydning.
Overordnet skal der vedligeholdes et erhvervsklima, der
giver de etablerede virksomheder gode muligheder for at vokse
sig større og animere til at etablere nye virksomheder.
For Århus Kommunes vedkommende kan det konstateres,
at den største vækst i erhvervsudviklingen i de senere år er
foregået inden for erhverv som IT, transport, sundhed, uddannelse
og turisme (serviceindustri). En udvikling som selvsagt
vil have betydning for den måde, byen fremtræder på, og på
virksomhedernes fremtidige lokaliseringsvalg.
Der er 4 forhold, der har særlig betydning for erhvervsudviklingen.
Det drejer sig om:
Hastighed – hvor der lægges vægt på centrale virksomhedsplaceringer
i en veludviklet infrastruktur, der muliggør
en stadig hurtigere udveksling af produkter, mennesker og
informationer.
Miljø – hvor produkterne i stigende omfang kan fremstilles
uden omkostninger for det omgivende miljø og derfor kan
integreres med andre funktioner.
Viden og kompetence – hvor der lægges vægt på, at der
er et stort og veludviklet forskermiljø, IT-miljø mv. i området,
som blandt andet kan fastholde den veluddannede arbejdskraft.
Endvidere at der findes et udviklet samarbejde
mellem private og offentlige instanser.
48 KOMMUNEPLAN 2001

49 KOMMUNEPLAN 2001
Erhverv
Erhvervsområde

Globalisering – hvor virksomheder i stigende grad handler
globalt. Lokaliseringsbeslutninger træffes på baggrund af
f.eks. infrastruktur, adgang til viden og netværk samt mulighed
for at tiltrække nøglemedarbejdere. Globaliseringen
betyder desuden, at virksomheder og arbejdskraft er mobil.
Selvom serviceerhvervene og videnstunge virksomheder, ikke
mindst inden for IT-branchen, i stigende omfang forventes at
blive dominerende erhverv i universitetsbyen Århus, skal der
også skabes gode muligheder for industrien og de andre mere
traditionelle erhverv – idet det er nødvendigt med en vis
bredde i jobudbuddet, hvis arbejdsstyrken skal udnyttes optimalt.
Arealbehov
I kommuneplanen er der taget højde for, at planen skal indeholde
et vist arealberedskab – sådan at planen er robust over
for pludselige skift i behovet for erhvervsarealer. Desuden er
der udpeget større sammenhængende arealer, der efterhånden
kan tages ind i kommuneplanen. Udpegningen af erhversarealer
er vist på kortet Erhverv, side 49.
Lokaliseringskriterier
Der lægges vægt på, at virksomhederne lokaliseres mest optimalt,
samt at sikre, at virksomheder, der er placeret hensigtsmæssigt,
kan udvide uden at skulle flytte til en ny lokalitet.
De større erhvervsvirksomheder med behov for synlighed
placeres som udgangspunkt langs indfaldsvejene med respekt
for, at disse veje fungerer som indgangsporte til Århus.
Målsætninger
Det er hovedmålet at sikre, at der kan tilbydes erhvervsarealer
i Århus Kommune i overensstemmelse med erhvervslivets
behov for arealer med den rigtige placering
med respekt for det overordnede hensyn til en hensigtsmæssig
og bæredygtig udvikling af byen.
Havnens status som en effektiv og konkurrencedygtig
De arealer, der er beliggende med bekvem adgang til motorvejssystemet,
skal forbeholdes de virksomheder, der af trafikale
grunde har behov for god tilgængelighed til motorvejsnettet.
På tilsvarende vis gælder, at de mest transporttunge virksomheder
henvises til områder, der er besporet eller kan bespores.
Visse videntunge virksomheder, f.eks. virksomheder inden
for IT-branchen, kan styrkes ved en placering tæt på eller i tilknytning
til uddannelsesinstitutioner. F.eks. bør Åbogade-kvarteret
først og fremmest reserveres til sådanne formål.
De arbejdsintensive virksomheder, som visse kontor- og
servicevirksomheder, bør som udgangspunkt placeres i de
kollektive trafikknudepunkter for ad den vej at sikre, at flere
finder det attraktivt at benytte den kollektive trafik.
For nogle arealer med beliggenhed ud mod det overordnede
vejnet eller beliggende landskabeligt smukt er der i kommuneplanen
fastsat krav om facadevirkning. Kravet, som
kommer til udtryk i forskellige arealanvendelser, tilgodeser
især domicilvirksomheders ønsker om facadeorientering.
Samtidig kan en sådan strategi medvirke til at styrke det visuelle
indtryk af byen. I de fritliggende byområder, der overvejende
fungerer som boområder, skal der skaffes plads til
virksomheder af mere lokal tilsnit.
Erhvervskategoriernes fordeling
Anvendelsen af de enkelte erhvervsområder er fastlagt i forhold
til miljøhensyn til omgivelserne ud fra en klassificering af
de enkelte virksomhedstyper. Disse miljøhensyn har, sammen
med tilgængeligheden til arealerne og behovet for særligt attraktive
arealer for bestemte virksomhedstyper, været grundlag
for fastlæggelse af rammer for udbygning af Kommunens
erhvervsarealer.
havn, der tilgodeser den moderne søtransports behov fuldt
ud, skal fastholdes og udbygges.
Undervisnings- og forskningsinstitutionerne skal fastholdes
og udbygges med den nuværende placering, ligesom nye
uddannelsesinstitutioner skal placeres, så der opstår en
synergieffekt.
50 KOMMUNEPLAN 2001

Strategier
Generelt
Der skal i princippet være arealer til rådighed for alle virksomhedstyper
– dog med særlig fokus på udviklingsmuligheder
for de videntunge virksomheder.
Hovedparten af de større erhvervsvirksomheder skal placeres
langs indfaldsvejene (i analoge erhvervsmiljøer), hvor
den trafikale tilgængelighed er størst, og hvor der er stor
synlighed.
De personaletunge virksomheder skal så vidt muligt placeres
i de kollektive trafikknudepunkter.
Der skal altid sikres en afklaring af miljøhensyn ved planlægningen
af erhvervsarealer – såvel af hensyn til virksomhedernes
investeringssikkerhed som af hensyn til brugen
af de arealer, der grænser op til erhvervsarealerne.
I lokalplanlægningen skal der arbejdes med planlægningsprincipper,
der muliggør, at de miljøneutrale virksomheder
kan blive naboer til miljøfølsomme anvendelser.
For arealerne langs de overordnede veje – Ringgade- og
Ringvejsnettet, Grenåvej, Randersvej, Viborgvej, Silkeborgvej,
Skanderborgvej, Oddervej, Chr. X’s Vej og Søren Frichs
Vej – er det hensigten:
– at styrke det visuelle indtryk af byen ved at orientere
bebyggelsen, så der opstår facadevirkning,
– at forbeholde anvendelsen af mere attraktive arealer til
virksomheder, som har et særligt behov for facadeorientering.
De erhvervsarealer, hvorfra der er bekvem adgang til motorvej,
skal forbeholdes virksomheder, som har behov for
god tilgængelighed til motorvejsnettet.
For de ældre produktionserhvervsområder, som omdannes
til andre formål, tilstræbes de mest trafiktunge funktioner
lokaliseret langs de overordnede veje, mens servicevirksomheder
og andre mere følsomme funktioner placeres
mere centralt i områderne.
Perspektivarealerne skal efter behov kunne inddrages i
kommuneplanens rammer.
Århus Havn og landtransportcenter
Århus Havn skal fortsat sikres mulighed for at udvide som
aktiv erhvervshavn i overensstemmelse med principperne i
Masterplanen, godkendt ved årsskiftet 1997/98.
Der skal være arealer til virksomheder
med særlige krav til facaden
– Planlægning og udnyttelse af naboarealerne til Havnen
skal ske på en sådan måde, at der ikke skabes ringere
vilkår for havnefunktionerne.
– Fra havneområdet kan der kun frigives arealer til andre
formål, hvis de ikke længere kan udnyttes til relevante
havneformål.
– Der skal fortsat reserveres plads til én eller flere færgeforbindelser
mellem Århus og Sjælland til såvel godssom
persontransport.
Det søges nærmere undersøgt, hvorvidt det miljømæssigt
er muligt at placere et landtransportcenter i Århus Kommune.
I denne undersøgelse indgår en lokalisering ved
Årslev og en lokalisering syd for hovedbanen i Hasselager.
Undervisnings- og forskningsinstitutioner
Hensynet til at tilgodese et vækstbehov for disse funktioner
prioriteres højere end hensynet til at placere andre
funktioner i og i nærheden af disse institutioner.
De etablerede funktioner gives mulighed for ekspansion
gennem til- og ombygning og ved at inddrage nærliggende
arealer og bygninger til formålet.
51 KOMMUNEPLAN 2001

Boliger
Baggrund og forudsætninger
Boligbehov og boligtyper
Det lader sig næppe gøre at fastlægge det fremtidige boligbehov
ud fra befolkningsprognoser, ventelister mv. Set over en
årrække har det faktiske (private) boligbyggeri og prisudviklingen
for ejerboliger tæt sammenhæng med konjunkturerne,
skattereglerne mv. Hertil kommer, at befolkningsudviklingen
ikke lader sig styre af boligudbygningen alene, men også vil
være bestemt af andre faktorer, f.eks. af erhvervsudviklingen.
Århus Kommune kan gennem kommuneplanlægningen
skabe rammer for det antal boliger og de boligtyper, det skal
være muligt at opføre i Kommunen. Vurderingen af det samlede
fremtidige boligbyggeri i Kommunen tjener derfor først
og fremmest til at sikre det nødvendige arealberedskab for
den forventede og ønskede udvikling.
I kommuneplanen er det lagt til grund, at Århus Kommune
fortsat ønsker en moderat befolkningstilvækst, samt at der
skal forefindes det antal boliger og de boligtyper, der i rimelig
grad tilgodeser de forskellige befolkningsgruppers ønsker til
en bolig og beliggenhed, herunder ønsker om at flytte til en
ny bolig. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at
når der tales om boliger til alle behov, menes der også boliger
til de ‘skæve eksistenser’ – de udstødte og hjemløse.
Kommuneplanen er generelt udtryk for, at der skal reserveres
‘rigelige’ arealer, blandt andet for at kunne leve op til
Århus's status som uddannelsesby og muligheden for at imødekomme
de ældres ønsker om at finde sig en passende ny
bolig. I de kommende år vil antallet af raske ældre være stigende.
Der er endvidere taget udgangspunkt i Byrådets politik
om kun helt undtagelsesvist at tillade nedlæggelse af lejligheder,
herunder at byfornyelsen normalt ikke medfører en reduktion
i antallet af boliger. Målsætningerne og strategierne
er endvidere udtryk for, at Århus Kommune som hidtil vælger
at satse på mangfoldigheden af boligområder. Udbuddet skal
være bredt favnende – fra lejligheder i den centrale by, til
etageboliger, tæt-lav bebyggelse og parcelhuse i forstæderne
i traditionel form. Men der skal også gives plads for udvikling
af nye boligtyper.
Ønsket om at spare på arealressourcerne og behovet for
at udvikle nye boligtyper trækker i samme retning. Muligheden
for en tættere og mere varieret bebyggelse i de fremtidige
nye boligområder kan give den funktionalitet, kvalitet, attraktion
og nærhed, som i dag i nogen grad savnes i de mere
traditionelle parcelhuskvarterer. ‘Fortætning’ skal gennemføres
med omtanke, idet det fortsat skal kunne lade sig gøre at
efterkomme beboernes naturlige ønske om luft, lys og åbenhed
mod det omgivende landskab og et ønske om hus og have.
Den tætte sammenhæng mellem by og land er vigtig at
fastholde, når nye byområder skal udvikles. Byvækst og grøn
struktur bør derfor tænkes som en helhed. Nye byområder
kan placeres tæt på attraktive landskaber og natur, men ikke i
dem. Mange nye undersøgelser peger på, at nærhed til natur
er vigtig, når folk i dag skal vælge ny bolig.
I forbindelse med byomdannelse og fornyelse af eksisterende
byområder skal der reserveres mulighed for en fremtidig
anvendelse til boligformål. Der vil overvejende være tale
om forholdsvis centralt beliggende områder. Byomdannelsesområderne
udgør en værdifuld reserve for de borgere, der
lægger vægt på det ‘historiske’ miljø og nærhed til bykernen.
I kommuneplanen lægges der vægt på principper, der kan
understøtte muligheden for at skabe levende og velfungerende
byområder. Det betyder blandt andet, at der skal arbejdes
for en bred vifte af boligtyper i de enkelte bydele og lokalområder,
også for at undgå en for ensidig beboersammensætning.
Større homogene boligbebyggelser er således ikke i tråd
med denne intention.
For de konkrete arealer skal rammerne gøres så tilpas robuste
og fleksible, så de fungerer som muligheder og ikke
som barrierer for nye og skiftende boligformer. F.eks. kan der
nu i forskelligt omfang etableres etageboliger i en række af
de områder, der ellers efter hidtidig praksis er blevet defineret
som tæt-lave boligområder.
Der henvises i øvrigt til afsnittet Særligt om boliger og nye
bebyggelsesformer, side 38. Den samlede udpegning af arealer
til boligformål er vist på kortet Boliger, side 53.
52 KOMMUNEPLAN 2001

53 KOMMUNEPLAN 2001
Boliger
Boligområde

Pladsgaranti for de yngste
Hvert år foretager Kommunen en opgørelse
af pladsbehovet som grundlag for de
kommende års indsats på daginstitutionsområdet
og pasningsområdet. Udgangspunktet
er Byrådets vedtagelse om pladsgaranti,
som omfatter alle børn på 6 måneder
og derover til udgangen af 3. klasse.
Skolerne i planhierarkiet
Et hovedhensyn, der har været styrende
for udarbejdelse af kommuneplanen, er, at
det er forudsat nødvendigt, at der i Århus
Kommune forefindes et bredt udbud af attraktive
boområder og forskellige boligtyper
– dels af hensyn til århusianernes behov,
dels af hensyn til en fortsat gunstig
erhvervsudvikling (som forudsætter, at det
er muligt at tiltrække arbejdskraft til kommunen).
Kommuneplanen skal således som udgangspunkt
sikre, at der planlægningsmæssigt
rådes over et varieret udbud af
arealer, som kan imødekomme efterspørgslen
efter attraktive byggemuligheder
mange steder i Århus Kommune. Dette
er eksplicit formuleret som et mål i
budgettet for 2001-2004.
Der er samtidig en tæt sammenkobling
mellem boligplanlægning og udnyttelsen
af kommunens investeringer. Den bedste
udnyttelse af kommunens investeringer
opnås, hvis etableringen af nye boliger
fremmes i områder, hvor der er ledig kapacitet
i den kommunale service og der
ikke etableres nye boliger i områder med
fuld udnyttelse af kapaciteten i den kommunale
service. Såfremt der alligevel ud
fra andre hensyn ønskes etablering af nye
54 KOMMUNEPLAN 2001
boliger i områder med fuld udnyttelse af
den kommunale kapacitet, må dette ske i
en planlagt sammenhæng med udbygning
af serviceudbuddet.
Det er især væsentligt at se planlægningen
af familieboliger i sammenhæng
med planlægningen af kapaciteten på
børnepasningsområdet og på skoleområdet.
Opgaven med at sammenkoble serviceplanlægning
og boligplanlægning er
størst på skoleområdet. Det skyldes
blandt andet, at tilpasningen af skolekapaciteten
i et område – for eksempel ved
at bygge en ny skole – tager længere tid
og kræver større investeringer end etableringen
af børnepasningstilbud.
Kommunens planlægning på skoleområdet
foregår således i et samspil med
boligplanlægningen, der igen hænger
sammen med den samlede kommuneplanlægning.
Kommuneplanen afstikker med rammearealerne,
hvor der kan bygges nye
boliger i de kommende 12 år. Boligudbygningsplanen,
der gælder for 8 år ad gangen
og revideres hvert andet år, er en plan
og et styringsredskab, der skal beskrive
og påvirke, i hvilke områder i kommunen,
der bygges boliger. Endelig er Skoleprognosen
en forudsigelse af, hvordan elevtallet
vil udvikle sig i hele kommunen og i de
enkelte skoledistrikter i fremtiden. Skoleprognosen
udarbejdes hvert år og rækker
10 år frem i tiden.
Disse tre planer/prognoser udarbejdes
og tilpasses løbende i en gensidig vekselvirkning.
I processen sker der løbende en
afvejning af hensynet til skolekapaciteten
og andre hensyn – herunder især hensynet
til et varieret udbud af attraktivt beliggende
byggemuligheder.

I arbejdet med kommuneplanen tages
der hensyn til, om der er eller på sigt bliver
ledig skolekapacitet i et lokalområde,
når det skal afgøres, hvor store arealer,
der skal udlægges til boliger i området.
Når der arbejdes med boligudbygningsplanen,
beskrives forventningerne til byggeriet
på de arealer, der i kommuneplanen
er udlagt til boliger, samtidig med at
placeringen af nyt boligbyggeri sker under
hensyntagen til, om den kommunale service
i området kan følge med behovet.
Endelig er skoleprognosen en beskrivelse
af kommuneplanens og boligudbygningsplanens
konsekvenser for skolerne.
På den måde kan skoleprognosen både
give et fingerpeg om, hvilke tilpasninger
af skolernes kapacitet, der er behov for i
takt med boligudbygningen, og hvor der
er behov for at holde igen med byggeriet
af familieboliger, og hvor yderligere byggeri
af familieboliger er ønskværdigt.
Hvordan tages der hensyn til skolekapaciteten,
når man planlægger?
Der er i dag 51 skoler i Århus Kommune.
Elevtallet i de kommunale skoler vil ifølge
elevprognosen totalt set være stigende
frem til 2007, hvorefter elevtallet igen vil
falde, således at der omkring 2022 vil
være tale om samme niveau som i dag.
Ifølge skoleprognosen 2001 er der 27
skoler, der i hele perioden frem til og med
2011 vil have et højere elevtal end de har
i skoleåret 2001-2002. De øvrige 24 skoler
vil i den samme periode have et uændret
eller lavere elevtal.
Som helhed er skolernes lokalekapacitet
i dag udnyttet, og den tilgang af elever
i de kommende år, som elevprognosen totalt
forudsiger, vil skulle imødegås ved
55 KOMMUNEPLAN 2001
udvidelser af eksisterende skoler eller ved
nybyggeri af skoler.
Når der i kommuneplanlægningen og
planlægningen af boligudbygning skal tages
hensyn til skolekapaciteten, sker det
ud fra to principper.
For det første har Byrådet den 3. maj
1995 besluttet et såkaldt hjemklasseprincip.
I overensstemmelse med byrådsbeslutningen
tilstræbes det, at der på alle
skoler er mindst det samme antal klasselokaler
som antallet af klasser fratrukket
et lokale pr. spor. For eksempel må der på
en 3-sporet skole med 32 klasser være
mindst 29 klasselokaler, for at lokalekapaciteten
kan regnes for tilstrækkelig.
For det andet har Byrådet i forbindelse
med vedtagelsen af budgettet for 1999
vedtaget følgende hensigtserklæring for
skolernes størrelse: Det er fortsat målsætningen,
at skolerne størrelsesmæssigt
skal begrænses til tre spor. Det stigende
elevtal kan imidlertid medføre, at det i
nogle få år på nogle årgange må accepteres,
at der bliver mere end tre spor. Af
den senest forelagte skoleprognose fremgår
det, at det stigende elevtal medfører,
at en række skoler bliver større end tre
spor. Det er en del af hensigtserklæringen
fra budgettet for 1999, at det som følge af
udviklingen i nogle få år på nogle få årgange
må accepteres, at der bliver mere
end tre spor.
På denne baggrund tilstræbes det i
kommuneplan og boligudbygningsplan at
fremme byggeriet af familieboliger i de
områder i kommunen, hvor det kan lade
sig gøre, uden at udbygningen kolliderer
med disse to principper. Der skelnes mellem
fire tilfælde.
For det første er der tilfælde, hvor områdets
skole har mindre end 3 spor, men

hvor skolen har den nødvendige lokalekapacitet
til 3 spor. Her kan der uden videre
ske udbygning med familieboliger.
For det andet er der skoler, hvor der er
mindre end 3 spor, men hvor der er for få
lokaler, til at skolen kan rumme 3 spor.
Her vil man kunne udvide skolen med nye
lokaler, så der er plads nok til tre klasser
pr. klassetrin.
I en tredje type af skoledistrikter, hvor
skolen dels allerede er 3-sporet, dels har
udnyttet lokalekapaciteten fuldt ud, og
hvor en stigning i elevtallet ville gøre det
nødvendigt både at bygge nye klasselokaler
og at have mere end tre klasser på
hvert klassetrin, tilstræbes det i kommuneplan
og boligudbygningsplan efter en
konkret afvejning af det samlede behov
for arealer til boligbyggeri, at der holdes
igen med byggeriet af familieboliger.
Endelig – for det fjerde – er der nogle
skoler i kommunen, hvor lokalekapaciteten
er stor nok til mere end 3 spor, og
hvor lokalekapaciteten ikke er fuldt udnyttet.
I områderne omkring disse skoler
kan der skabes mulighed for nyt familieboligbyggeri
og dermed flere elever på
skolerne. Selv om der derved kan være
skoler, som får flere end tre klasser pr.
klassetrin, er det vigtigt at kunne udnytte
de investeringer i skolebygninger, som
kommunen tidligere har foretaget.
For de to sidstnævnte tilfælde gælder
det, at en udnyttelse eller udbygning af
lokalekapaciteten til mere end tre spor af
hensyn til stigende elevtilgang er i overensstemmelse
med hensigtserklæringen
fra budgetforliget for 1999, der er citeret
ovenfor.
Nybyggeri af skoler kan komme på tale,
hvor der bliver en kraftig boligudbygning
i afstand fra eksisterende skoler. In-
56 KOMMUNEPLAN 2001
den for planperioden forventes det dog
kun at blive tilfældet i Lisbjerg. Kommuneplanen
udlægger et større område til
byformål, herunder til boligbyggeri i Lisbjerg-Ølsted
området. Under forudsætning
af, at der bliver bygget et større antal boliger,
vil det være nødvendigt at etablere
en ny skole. Hertil kommer, at den kommende
motorvejsforbindelse mellem Søften
og Skødstrup vil komme til at ligge
tæt på den eksisterende skole i Lisbjerg
med deraf følgende gener.
Samtidig må boligudbygningen planlægges
således, at denne understøtter
elevtilgangen til eksisterende skoler, hvor
der som følge af udviklingen i elevtallet
opstår ledig kapacitet.
Kommunale eller private arealer
De arealer, der i kommuneplanen bliver
udlagt til boligbyggeri, har forskellig betydning
for planlægningen på skoleområdet,
alt efter om arealerne er privat eller
kommunalt ejet. På rammearealer til boligbyggeri,
som kommunen ejer, kan udnyttelsen
af arealerne til byggeri uden videre
styres og afpasses efter kapaciteten
på f.eks. skoleområdet. På tilsvarende privatejede
rammearealer er der imidlertid
ikke lige så direkte styringsmuligheder
for, hvor hurtigt og i hvilket omfang, arealerne
udnyttes til bebyggelse.
I områder med kommunalt ejede arealer
til boligformål, der endnu ikke er udnyttet,
kan der ske en tilpasning af udnyttelsen
i planperioden. Hvis skolekapaciteten
indenfor et attraktivt område sættes
under pres, fordi der bliver bygget familieboliger
på privatejede arealer, kan udnyttelsen
af de kommunalt ejede arealer
bremses tilsvarende, så det bliver muligt

at opretholde samspillet mellem bolig- og
skoleplanlægning. I den forbindelse forudsættes
det, at det private udbud betyder
fuld udnyttelse af skolekapaciteten på
den pågældende skole samtidig med, at
der kan udbydes attraktive kommunale
arealer i andre skoledistrikter.
Skoler og boliger – en afvejning
Samtidig med, at kommunens investeringer
skal udnyttes bedst muligt, skal udbudet
af boliger så vidt muligt tilpasses efterspørgselen.
Kommuneplanen skal sikre,
at der er et varieret udbud af arealer,
som kan imødekomme efterspørgselen
efter attraktive byggemuligheder mange
steder i kommunen. Dette mål er også
fastlagt i budgettet for 2001-2004.
Ud fra dette overordnede hensyn er
der tilstræbt et nyudlæg af arealer til boligbyggeri
i de fleste lokalsamfund. Derfor
kan der i enkelte områder på det korte
sigt opstå problemer med skolekapaciteten.
Konkret drejer det sig om Højvangsskolen
i Stavtrup, Malling Skole, Sabro-
Korsvejskolen og Skødstrup Skole.
I disse lokalsamfund vil der blive udfoldet
bestræbelser på at sikre, at der ikke
sker en for hurtig udbygning med familieboliger.
Der vil i disse områder i de nærmeste
år kun blive tilladt et begrænset
antal familieboliger pr. år. Det vil sige
maks. 35-40 familieboliger pr. år. Samtidig
kan det blive nødvendigt at foretage
udvidelser af lokalekapaciteten og at tillade
midlertidige udvidelser til mere end 3
spor på disse skoler, sådan som det er
angivet i hensigtserklæringen fra budgettet
for 1999.
57 KOMMUNEPLAN 2001
Boligmiljøer har mange ansigter
Afvejningen af hensyn til skolekapacitet
og hensyn til efterspørgselen efter arealer
til boligbyggeri skal ske i et langsigtet
perspektiv. Det er ikke hensigtsmæssigt
at basere kommunens fremtidige skolestruktur
på behovet for skolekapacitet på
et tidspunkt, hvor elevtallet forventes at
toppe. Derfor skal principperne om 3-sporede
skoler og hjemklasseprincippet ses
som målsætninger over tid, hvor der er
muligheder for afvigelser på kort sigt i
takt med udsving i elevtallet i kommunen
som helhed og i de enkelte skoledistrikter.

Lokalsamfundet Tilst-Brabrand Nord
indeholder et bredt udbud af boligtyper,
servicetilbud og rekreative områder
Tilgængelighed, serviceudbud og fleksibilitet
I relation til boligsektoren er det centralt, at der ved boligplanlægningen
tages højde for, at den offentlige service, der allerede
forefindes, udnyttes optimalt. Det gælder f.eks. kapaciteten
på skole- og daginstitutionsområdet, men også på byggemodningsområdet,
hvor der er tale om store investeringer.
Det er endvidere væsentligt, at der tages højde for tilgængeligheden
til såvel den enkelte bolig som til områdets faciliteter.
På boligområdet må der således af hensyn til udnyttelse af
de kommunale investeringer og af hensyn til tilgængelighed
være tilpas nærhed til serviceydelser – skoler, busbetjening,
institutioner, butikker mv. Dette indebærer, at der bør være en
tæt sammenkobling mellem boligplanlægning og serviceudbuddet.
Dette gælder såvel i relation til den eksisterende service
og udnyttelsen af denne som i relation til den service,
som en boligudbygning nødvendiggør.
Netop for at sikre en optimal udnyttelse af kommunale investeringer
bør der være sket en vis boligudbygning, førend
der sker en tilpasning af serviceniveauet. Herudover vil der løbende
være et behov for at foretage justeringer i forhold til
den kommunale service – f.eks. ændringer af skoledistrikter
som et led i en hensigtsmæssig udnyttelse af skolernes lokalekapacitet.
Endelig er det vigtigt, at byen opleves som en god by at
bo i for alle. Set ud fra en børne- og børnefamiliesynsvinkel
er den ideelle situation, at man ikke alene skal bo godt og i
attraktive bomiljøer, men også at der skal være gode daginstitutions-
og skoletilbud samt gode fritidstilbud efter skoletid
med trafiksikre vej- og stiforbindelser og et tilpas udbud af
kollektiv trafik.
I nærværende kommuneplan er lagt til grund, at etableringen
af og antallet af daginstitutioner i et område har sammenhæng
med antallet af børn i området. Der er således ideelt
lagt vægt på at etablere institutioner i boområdet som en
integreret del af det pågældende lokalsamfund.
Pladsgarantien forudsættes dog opfyldt inden for de 8 garantidistrikter.
For de ældre medborgere, der har brug for omsorg
og pleje og ikke er så mobile, kan det handle dels om at kunne
blive boende i det lokale område, dels om et udbud af ældreboliger
i nærheden af lokalcentret.
58 KOMMUNEPLAN 2001

Udbygning med ældreboliger
Det forventes i Århus Kommune, at antallet
af ældre (aldersgruppen over 67 år) med en
stigning på kun 2% fra 2001 vil være næsten
uændret frem til 2005. Herefter vil der
ske en kraftig stigning frem til 2020 inden
for aldersgruppen 67-79 år, som vil stige
med godt 50% i forhold til 2001, mens der
inden for aldersgruppen over 80 år (som typisk
er mest plejekrævende) vil være en
stigning fra 2001-2007 på 5%. Aldersgruppen
over 80 år vil frem til 2015 falde til
samme niveau som i dag. For hele ældregruppen
over 67 år under ét vil der være
tale om en stigning på ca. 37% i perioden
frem til 2020. Udviklingen stiller krav til indsatsen
på ældreområdet.
Århus Kommune råder aktuelt over ca.
1.900 plejeboliger og ca. 1.900 ældreboliger.
Byrådet har i 1999 vedtaget en revideret
moderniserings- og udbygningsplan for
ældreområdet. I følge planen skal 504 plejeboliger
uden eget bad og toilet bygges om
Kommunens flygtninge- og indvandrerpolitik indebærer, at
der bør tilstræbes en gruppevis spredt bosætning af flygtninge
og indvandrere for at skabe bedre forudsætninger for integration
i det århusianske samfund.
På tilsvarende vis er det væsentligt at skabe mulighed for
og i lokalsamfundet at opnå accept af, at de udstødte, hjemløse
og sindslidende også skal have plads i lokalsamfundet.
59 KOMMUNEPLAN 2001
og fornys inden 2004. I samme tidsrum
skal der tilvejebringes 384 nye plejeboliger,
således at det samlede antal pleje- og ældreboliger
udgør ca. 4.200 i 2004.
Den forventede stigning i ældrebefolkningen
på 25% fra 2010 frem til 2020 vil –
under forudsætning af uændret dækningsgrad
– medføre behov for ca. 1.000 nye
pleje- og ældreboliger. Det er Magistratens
3. Afdelings ansvar at stille de nødvendige
plejeboliger til rådighed, som primært vil blive
opført i tilknytning til lokalcentrene.
Herudover må det forventes, at dele af
det fremtidige ældreboligbehov vil kunne
dækkes i boligforeningsregi og ved opførelse
af andelsboliger (‘olle koller’ og lignende).
Det skal endvidere fremhæves, at byggelovgivningen
som udgangspunkt stiller
krav om, at bygninger skal være tilgængelige
og anvendelige for alle. Der findes i alt
38 lokalcentre i tilknytning til Kommunens
ældreområde. Det er ikke forventningen, at
der skal etableres flere lokalcentre.

Målsætninger
Mulighed for et reelt boligvalg
Århus Kommune skal være en god by at bo i for alle.
Der skal til stadighed udvikles forskellige byområder og
boligkvarterer, som alle aldersgrupper kan trives i, således
at muligheden for reelle valg kan tilgodeses.
Der skal så vidt muligt være boliger af alle typer i alle lokalsamfund,
og der skal være boligtilbud til alle mennesker,
også til de ‘udstødte’ grupper.
Strategier
Det tilstræbes, at der er byggemuligheder til boligformål i
alle lokalsamfund, blandt andet for på sigt at sikre udnyttelse
af skolernes lokalekapacitet.
Det tilstræbes, at der i alle lokalsamfund findes et nuanceret
udbud af boligtyper, herunder såvel ejer- som lejeboliger.
Specielt skal alle lokalsamfund også rumme ungdomsboliger,
boliger til bevægelseshæmmede samt tidssvarende
og fremtidssikre boligtilbud til ældre borgere
med særlige behov, der muliggør, at man kan blive boende
i ens eget lokalområde.
Ældreboliger skal som udgangspunkt placeres centralt i
lokalsamfundet/lokalområdet i nærheden af eksisterende
lokalcentre og i tilknytning til andre service- og indkøbsfaciliteter.
Boligområder udlægges, så de kan betjenes af den kollektive
trafik, og så vidt muligt med god adgang til områdets
servicefaciliteter, herunder muligheden for at gøre brug af
de rekreative faciliteter. Specielt boliger til bevægelseshæmmede
skal placeres centralt i byområdet.
Det bør undgås, at et lokalsamfund tilføres for meget boligbyggeri
over en kortere tidsperiode. Det bør tilstræbes,
at der bevares ledige arealer i alle lokalsamfund.
Der bør i almindelighed ikke gennemføres byggeprojekter
med et større antal ensartede boliger.
Der skal sikres fleksible og gode fysiske rammer for varierede
bo- og livsformer i de enkelte bydele og kvarterer.
Ved planlægning af nye boområder skal der i forbindelse
med fastsættelse af udbygningstakten indgå overvejelser
om sociale, fysiske og økonomiske problemstillinger.
Det tilstræbes, at alle lokalsamfund skal rumme mindst én
skole, og at nybyggeri etableres fysisk og tidsmæssigt, således
at den eksisterende skolekapacitet udnyttes optimalt.
Ved planlægning af nye byområder og i den fortsatte byudvikling
bør der være mulighed for at udvikle anderledes
boliger til de grupper i samfundet, der enten ikke vil eller
kan bo i de boliger, som flertallet synes er attraktive. Endvidere
bør der skabes mulighed for pladser eller ‘opholdssteder’,
der imødekommer de behov, som de svage grupper
har.
I den konkrete planlægning af byområder skal der tages
højde for, at der kan etableres institutioner og bofællesskaber
til f.eks. handicappede og sindslidende, så disse
kan indgå i og være en naturlig del af lokalområdet.
Daginstitutioner skal med trafiksikre forbindelser placeres
hensigtsmæssigt i forhold til boligbebyggelsen samt i forhold
til samarbejdende institutioner og til grønne områder
eller med god adgang til disse.
En ny skole i Lisbjerg skal placeres centralt i lokalområdet
og i tilknytning til andre servicefunktioner. Ved placeringen
skal der endvidere tages hensyn til muligheden for at etablere
trafiksikre forbindelser for de bløde trafikanter og
god tilgængelighed til den kollektive trafik.
Som grundlag for det løbende sektorplanarbejde og Kommunens
budgettering fastlægges der byggeprogrammer i
form af boligudbygningsplaner, pladsbehovsanalyser og
udbygningsplaner for ældre- og plejeboliger.
I lokalområderne Skødstrup, Sabro, Malling og Stavtrup
må det årlige byggeri med familieboliger i de nærmeste år
som udgangspunkt ikke overstige 35-40.
60 KOMMUNEPLAN 2001

Detailhandel
Baggrund og forudsætninger
Folketinget vedtog i 1997 en ændring af planloven i forhold til
detailhandelen. Hensigten med de nye bestemmelser er at
fremme et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore
byers centrale bydele samt i de enkelte bydele i de større byer.
Endvidere skal det sikres, at arealer til butiksformål udlægges,
hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder
især den gående, cyklende og kollektive trafik. Endelig
skal planlægningen fremme en samfundsmæssigt bæredygtig
detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse
med indkøb er begrænsede.
Loven pålagde kommunerne at udarbejde nye og mere
præcise retningslinier for detailhandelens omfang og placering
samt at sikre en god tilgængelighed for alle trafikarter til
butiksområderne.
I kommuneplanens hovedstruktur er der lagt vægt på at
fastholde og videreudvikle City som landsdelscenter og Vestdanmarks
hovedcenter. Endvidere er det hensigten at sikre en
decentral butiksforsyning med udvalgsvarer ved at understøtte
de eksisterende velfungerende butikscentre i den øvrige
sammenhængende by samt at muliggøre en lokal butiksforsyning
med dagligvarer såvel i de sammenhængende som i de
fritliggende byområder. Der lægges derimod ikke op til nye
centerdannelser uden for Cityområdet.
Det samlede butiksareal i Århus Kommune udgjorde i
1999 ca. 550.000 m2 bruttoetageareal. Hertil kommer ca.
120.000 m2 til pladskrævende varegrupper, som bådforretninger,
tømmerhandler og lignende.
I forhold til antallet af butiksenheder er der sket en halvering
af enhederne inden for dagligvarerne fra 1969 til 1998,
mens antallet af udvalgsvareforretninger er vokset med ca.
35% i samme periode. Udviklingen vidner om en kraftig
strukturrationalisering inden for detailhandelsbranchen, hvilket
har fået betydning for serviceniveauet i flere af de små
byer, hvor f.eks. købmanden er lukket.
Det er denne udvikling initiativerne omkring detailhandelen
forsøger at imødegå.
Et tillæg til kommuneplanen om detailhandel blev vedtaget
af Byrådet den 9. august 2000. Tillægget er i sin helhed indarbejdet
i nærværende kommuneplan.
Indholdet i tillægget er baseret på Århus Amts forudgående
vedtagelse af revideret regionplantillæg efter ophævelse af
Miljø- og Energiministeriets veto. I tilknytning til den endelige
godkendelse tilkendegav Amtet blandt andet følgende over for
Ministeriet:
“at Amtsrådet finder arealrammerne for nybyggeri og omdannelse
til butiksformål i bydelscentrene i Århus og Randers
for snævre og ufleksible,
at Amtsrådet forbeholder sig at revidere detailhandelsbestemmelserne
i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan
2001, hvis der i de forskellige egne af landet gives
detailhandelen væsentligt forskellige udviklingsmuligheder.”
Århus Kommune vil løbende gøre status over udviklingen på
detailhandelsområdet med henblik på behovet for en revision
af detailhandelsbestemmelserne.
61 KOMMUNEPLAN 2001

62 KOMMUNEPLAN 2001
Hovedcentre, bydelscentre
og lokale butikscentre
City
Stort bydelscenter
Bydelscenter
Lokalt butikscenter

City
Målsætninger
Århus City skal udvikles og styrkes som et overordnet center
og vedblive at fungere som det naturlige og specialiserede
center, der afspejler en landsdelsfunktion og positionen
som Vestdanmarks hovedcenter.
Strategier
For at sikre Århus City som regionens hovedcenter åbnes
der inden for City med tilgrænsende butiksgader mulighed
for en samlet tilvækst i butiksareal på 65.000 m2.
Bygningsmæssig omdannelse til etablering af butikker skal
have høj prioritet.
For at fastholde og styrke City som det eneste overordnede
center vil der ikke blive givet tilladelse til nye store centerdannelser
– med et indhold af mange specialbutikker –
uden for Ringgaden.
Det fremtidige butiksareal i Midtbyen
Der er mulighed for en forøgelse af det samlede butiksareal
inden for hele Midtbyen på i alt 66.000 m2.
På Trøjborg, der betragtes som et selvstændigt bydelscenter i
Midtbyen, er der en tilvækstmulighed på 1.000 m2, mens der
for resten af Midtbyens butiksområder er en samlet tilvækstmulighed
på 65.000 m2.
I Midtbyen kan der indrettes dagligvare- og udvalgsvarebutikker
med butiksarealer på op til henholdsvis 3.000 m2 og
1.000 m2. I City kan der dog muliggøres op til 15 udvalgsvarebutikker
med et butiksareal mellem 1.000 m2 og 2.000 m2.
Ud over disse maksimale grænser for butiksstørrelser vil
der kunne planlægges for en udvidelse af de to eksisterende
stormagasiner til et maksimalt bruttoetageareal for hvert stormagasin
på 20.000 m2. Udvidelsen vil i så fald skulle foregå
inden for den samlede ramme på 65.000 m2 for nybyggeri
og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål.
Den nuværende trafikale tilgængelighed til Midtbyen skal
opretholdes og forbedres. Fremkommeligheden for den kollektive
trafik skal forbedres, og parkeringskapaciteten i City
skal øges i takt med butiksudbygningen.
63 KOMMUNEPLAN 2001

Bydelscentrene
i de sammenhængende byområder
Inden for det sammenhængende byområde kendetegnes de
større bydelscentre (som f.eks. Viby) ved at have et stort udbud
af både dagligvarer og udvalgsvarer, mens de øvrige bydelscentre
(som f.eks. Holme) primært forhandler dagligvarer
og kun i mindre grad udvalgsvarer.
Der vil ikke blive givet tilladelse til nye større bydelscentre
og butikscentre uden for Ringgaden. Derimod åbnes der op
for en udvidelse og modernisering inden for de eksisterende
centre for at sikre en hensigtsmæssig spredning af serviceforsyningen.
De større bydelscentre omfatter de grupper af
centerområder, der blandt andet indeholder butikscentrene
Storcenter Nord, City Vest, Viby Centret og VERI-centret, se
skemaet til nedenfor. I de øvrige centre, der omfatter bydelscentrene
med mindre butikscentre og butikker, sikres der generelt
mindre udvidelsesmuligheder.
Med hensyn til placering af bydelscentre og rummeligheden
henvises til kortet Bydelscentre og rummelighed til butiksudbygning
i bydelscentre i den sammenhængende by.
Udbygningsmuligheder for detailhandel i centerområderne i det sammenhængende byområde m2
Lokalsamfund & bydel Lokalitet Ramme for udbygning
1 City City 61.000
1 Frederiksbjerg M.P. Bruuns Gade – Jægergårdsgade – Frederiks Allé 2.000
1 Vesterbro Nørre Allé – Vesterbro Torv 2.000
1 Trøjborg Trøjborgcentret – Tordenskjoldsgade 1.000
11 Holme Holme Byvej med Føtex – Rundhøjcentret 2.000
11 Højbjerg – Skåde Kridthøj – Højbjerg Torv – Skådecentret 2.000
12 Viby Langenæs 1.000
12 Viby Viby Torv – Grøfthøjcentret 5.000
12 Rosenhøj OBS! – Rosenhøjcentret 3.000
13 Hasle Hasle Torv – Bispehaven – Kappelvænget – Frydenlund 3.000
14 Christiansbjerg Storcenter Nord – Stjernepladsen – Reginehøj 5.000
14 Århus Nord Skejbycentret 1.000
15 Vejlby VERI-Centret – Nordlandsvej – Stenagervej 3.000
16 Åbyhøj Åbyhøj Torv – Arkaden ved Ringgaden 2.000
24 Brabrand CityVest – Brabrand Hovedgade 3.000
25 Tilst Bilka – Anelystparken – Anelystvej 3.000
25 Tilst Langkærcentret 1.000
28 Egå Center Øst – Brobjergcentret 2.000
28 Skæring Føtex i Skæring – Stavneagervej 2.000
64 KOMMUNEPLAN 2001

1.000
Langkær Center
3.000
Bilka
Anelystparken
3.000
City Vest
Brabrand
Hovedgade
2.000
Åbyhøj
Arkaden
5.000
Viby Center
Grøfthøj
3.000
OBS!
Rosenhøj
3.000
Hasle
2.000
Holme
Rundhøj
1.000
Skejby
Center
5.000
Christiansbjerg
Storcenter Nord
65.000
City, Vesterbro
1.000 Frederiksbjerg
Langenæs
2.000
Kridthøj
Højbjerg
Skåde
1.000
Trøjborg
3.000
Vejlby
Veri Center
65 KOMMUNEPLAN 2001
3.000
Center Øst
Brobjerg Center
1.000
Føtex Skæring
Stavneagervej
Bydelscentre og rummelighed til
butiksudbygning i bydelscentre
i den sammenhængende by
Midtbyen
Sammenhængende by
Fritliggende byområder
Center
Overordnet afgrænsning

De større bydelscentre, som her i Viby
kendetegnes ved at have et stort udbud
af både dagligvarer og udvalgsvarer
Målsætninger
Inden for det sammenhængende byområde skal de eksisterende
og afgrænsede større bydelscentre medvirke til
at opretholde en god serviceforsyning samt et alsidigt butiksudbud
i første række til betjening af de nærliggende
bydele. De øvrige bydelscentre skal primært forsyne de
nærliggende bydele med dagligvarer.
Strategier
For at sikre en hensigtsmæssig geografisk spredning af
butiksforsyningen i Århus Kommune skal der sikres mulighed
for, at de eksisterende butikscentre i et vist omfang
kan udvide det nuværende butiksareal.
Udvidelsesmulighederne fastlægges i form af kvoter for de
forskellige centerområder inden for den sammenhængende
bystruktur. Den sammenhængende bystruktur i Århus
Kommune defineres som byområderne inden for lokalsamfundene:
01 Trøjborg i Midtbyen
11 Holme-Højbjerg-Skåde
12 Viby
13 Hasle
14 Christiansbjerg
15 Vejlby-Risskov
16 Åby
24 Brabrand-Gellerup
25 Tilst-Brabrand Nord
28 Skæring-Egå
I enkelte af de større bydelscentre inden for den sammenhængende
bystruktur er der mulighed for en samlet udbygning/omdannelse
på 5.000 m2 butiksareal, mens der i
flere af de øvrige bydelscentre er mulighed for en samlet
udbygning/omdannelse på 3.000 m2 butiksareal. Nogle
bydelscentre inden for den sammenhængende by har fået
mulighed for en samlet udbygning/omdannelse på henholdsvis
2.000 m2 og 1.000 m2 butiksareal. Udbygningsmuligheden
kan fordeles på et til flere centre i den enkelte
bydel. Se skemaet Udbygningsmuligheder for detailhandel
i centerområder i det sammenhængende byområde, side
64.
I bydelscentrene inden for det sammenhængende byområde
kan der opføres eller indrettes et butiksareal for dagligvarebutikker
på op til 3.000 m2 og for udvalgsvarebutikker
på op til 1.000 m2.
Butiksarealet i de eksisterende lavprisvarehuse Bilka og
OBS! kan ikke øges.
66 KOMMUNEPLAN 2001

Lokale butikscentre
i de fritliggende byområder
Butikker til lokal forsyning med dagligvarer
og udvalgsvarer kan etableres i
de fritliggende byområder
De lokale butikscentre er primært rettet mod forsyning af lokalområdet.
Der er overvejende tale om forsyning med dagligvarer,
mens forsyningen med udvalgsvarer hovedsagelig
dækkes af City og de større bydelscentre. Se kortet Hovedcentre,
Bydelscentre og Lokale butikscentre, side 62.
Målsætninger
I de fritliggende byområder skal der så vidt muligt ved en
central placering i området sikres mulighed for nære, daglige
indkøbsmuligheder.
Strategier
I hvert lokalsamfund skal der være mulighed for at etablere
en dagligvareforsyning, der svarer til lokalsamfundets
behov.
For at sikre de daglige indkøbsmuligheder skal der i hvert
af Kommunens lokalsamfund udpeges og afgrænses
mindst ét område til butiksformål, der fra en central beliggenhed
kan forsyne en eller flere bydele.
I butikscentre i de fritliggende byområder kan der til den
lokale forsyning, afhængig af bydelens størrelse, opføres
eller indrettes dagligvare- og udvalgsvarebutikker med et
butiksareal på op til 2.000 m2 henholdsvis 500 m2.
Samlet kan der inden for disse butikscentre opføres op til
3.000 m2. Dog må der ikke opføres eller indrettes butikker
eller butikscentre, der sigter mod et større opland end den
enkelte bydel og det lokalsamfund, de betjener.
For at sikre en god tilgængelighed bør større offentlige institutioner,
som f.eks. kommunale områdekontorer, undervisningsinstitutioner,
biblioteker mv, så vidt muligt placeres
i nærheden af de afgrænsede butiksområder.
Hvor der endnu ikke er udpeget bydelscentre, vil dette ske
efter en nærmere strukturplanlægning af bydelenes ubebyggede
arealer. Nye bydelscentre vil kunne udlægges, efterhånden
som der opstår behov herfor.
67 KOMMUNEPLAN 2001

Uden for centrene
I centerområderne skal de større butikker placeres. Uden for
centrene er der imidlertid mulighed for at placere mindre butikker
i boligområder, erhvervsområder og blandede områder
samt i landsbyer. Sådanne butikker skal betjene nærområdet
– de nærliggende boliger eller arbejdspladser.
Butikker til lokal forsyning – dvs. butikker, der alene skal
betjene en begrænset del af en by eller bydel, en landsby eller
lignende – skal således placeres som en del af eller i
umiddelbar tilknytning til det område, butikkerne skal betjene.
Endvidere er det en forudsætning, at der ikke samlet etableres
så mange mindre butikker, at områdets butikker tilsammen
kommer til at betjene et større område end det nærområde,
de er en del af.
Målsætninger
Uden for centerområder skal der sikres mulighed for at
etablere mindre butikker i nærheden af boliger og arbejdspladser
med sigte på at tilgodese en bekvem adgang til de
daglige indkøb.
Strategier
Butikker til nærområdets forsyning kan placeres i f.eks.
boligområder, erhvervsområder, blandede bolig- og erhvervsområder
samt i landsbyområder.
I områder med et væsentligt indhold af boliger kan kun
etableres butikker, hvor de kan virke uden gener for de
omkringliggende boliger.
Maksimale butiksstørrelser uden for centrene fastlægges
efter en konkret vurdering, men ikke med et større bruttoetageareal
end 400 m2 for dagligvarebutikker og 100 m2
for udvalgsvarebutikker. I visse særlige tilfælde kan der tillades
dagligvarebutikker på op til 1.000 m2 og udvalgsvarebutikker
på op til 200 m2. Der kan dog ikke muliggøres
enkeltbutikker eller grupper af butikker af en størrelsesorden,
der rækker ud over forsyning af nærområdet. I erhvervsområder
kan der kun etableres dagligvare-butikker
på op til 100 m2.
68 KOMMUNEPLAN 2001

Butikker med pladskrævende varegrupper
I byområder i tilknytning til det overordnede vejnet kan der i
en række erhvervsområder udlægges arealer til særligt pladskrævende
butikker. Det er butikker, der forhandler meget store
varer, og som kun vanskeligt eller slet ikke kan indpasses i
City eller i de afgrænsede bydelscentre.
Butikker, der i overvejende grad forhandler særligt pladskrævende
varegrupper, omfatter forhandlere af biler, campingvogne,
lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandler samt
byggemarkeder, der opføres i tilknytning til en tømmerhandel
og udgør en integreret del af tømmerhandelen.
For en række af de butikstyper, som indrettes efter et udstillingskoncept
– f.eks. forhandlere af møbler, hårde hvidevarer
og køkken- og badeværelseselementer – vil det være muligt
at placere butikkens udstillingslokaler i de centrale byområder
og levere eller udlevere varerne fra lagre i erhvervsområder.
Sådanne butikker efter dette koncept skal placeres i de
centrale byområder eller bydelscentre, hvor de kan understøtte
det øvrige bymiljø.
Målsætninger
Butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper, skal
placeres i byområder, hvor der er god tilgængelighed for
alle trafikarter, herunder specielt god kollektiv trafikbetjening
og god vejadgang.
Strategier
Udvalgsvarebutikker med et særligt pladskrævende varesortiment
kan placeres uden for Midtbyen og uden for bydelscentrene
i særligt udpegede erhvervsområder med en
god tilgængelighed langs det overordnede vejnet. De særligt
pladskrævende varegrupper omfatter biler, campingvogne,
lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandler samt
byggemarkeder, der opføres i tilknytning til en tømmerhandel
og udgør en integreret del af tømmerhandelen.
I forbindelse med lokalplanlægning skal der redegøres for,
hvilke varegrupper, der kan indpasses i erhvervsområdet,
og hvor store butiksarealer, det er muligt at indrette.
I lokalplaner, der muliggør butikker til særligt pladskrævende
varegrupper, skal der redegøres for, hvorfor de pågældende
butikstyper ikke kan placeres i City eller bydelscentrene.
Der kan ikke etableres butikker til pladskrævende varegrupper
med et bruttoetageareal på over 5.000 m2.
69 KOMMUNEPLAN 2001

Salg af egne produkter
Der kan etableres butikker til salg af egne produkter i tilknytning
til en virksomheds produktionslokaler. Herved gives der
mulighed for fabrikssalg og lignende.
I erhvervsområder kan der endvidere etableres butikker,
der har varer bundet til dyrkningsarealer, f.eks. på friland eller
i drivhuse, og som derfor er afhængige af en placering i tilknytning
til produktionsstedet.
Størrelsen på butiksarealet på sådanne butikker vil variere
fra virksomhed til virksomhed. Ved planlægning for sådanne
butikker skal det sikres, at der ikke gives mulighed for større
butikker end, hvad der er rimeligt i forhold til de produkter,
den enkelte virksomhed producerer.
Målsætninger
Der skal i erhvervsområder være mulighed for salg af egne
produkter i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler.
Strategier
I lokalplaner for erhvervsområder med produktionsvirksomheder
skal der generelt indføjes bestemmelser, der
muliggør salg af egne produkter.
70 KOMMUNEPLAN 2001

Trafikal tilgængelighed
En væsentlig forudsætning for en velfungerende detailhandel
er god trafikal tilgængelighed. Der skal sikres nem adgang til
alle center- og butikstyper. Dog har de forskellige centertyper
forskellige primære funktioner og henvender sig dermed til
forskellige trafikantgrupper.
Større butikscentre, som CityVest og Storcenter Nord, udbyder
specielle udvalgsvarer og betjener et større område
end det nære lokale område. Sådanne centre henvender sig
til fortrinsvis til kunder, der benytter egen bil eller kollektiv trafik.
Derimod vil de øvrige centre i bydelen, lokale butikscentre
og butikker uden for centerområderne, som først og fremmest
betjener lokalområdet med dagligvarer, fortrinsvis henvende
sig til de lokale beboere, som ofte gør de daglige indkøb
til fods eller på cykel.
Derfor er der behov for at differentiere den trafikale betjening
i forhold til de forskellige kundegrupper.
Målsætninger
Der skal være god trafikal tilgængelighed til ethvert butiksområde.
Dette indebærer:
at City skal sikres god trafikal tilgængelighed for alle trafikformer,
inklusive cyklende og gående
at større bydelscentre især skal sikres god biltilgængelighed
og betjening med kollektiv trafik, men også sikres god
tilgængelighed for cyklende og gående
at mindre bydelscentre og butikker uden for centerområderne
især skal sikres god trafikal tilgængelighed for cyklister
og gående, men også sikres god tilgængelighed for
biler og kollektiv trafik
Strategier
Fremkommeligheden for den kollektive trafik skal forbedres
via en forbedring af den centrale busakse gennem City
samt ved busprioritering i særlige gader. Samtidig skal terminal-
og stoppestedsforhold i området omkring Hovedbanegården
og Rutebilstationen forbedres.
Cykelrutenet i og omkring City skal fortsat udvides og gøres
mere fintmasket. Samtidig tilstræbes en løbende udvidelse
af faciliteter til cykelparkering i City.
Biltilgængeligheden til City skal opretholdes og forbedres
ved, at parkeringskapaciten i City øges i takt med udbygningen
af City. Dette bør fortrinsvis ske i P-huse og P-kældre,
så en fredeliggørelse af de centrale områder i City
fortsat er mulig.
I takt med at omdannelsesområderne i den syd- og vestlige
del af City bliver udbygget (De Bynære Havnearealer,
Centralværkstedsarealerne, Godsbanearealerne, Cereskilen),
kan en udbygning af vejinfrastrukturen og den kollektive
trafik i området blive nødvendig for at opretholde
en tilfredsstillende trafikal tilgængelighed til City.
Muligheden for at etablere nye store aflastningscentre
med store oplande og et deraf følgende stort transportbehov
udelukkes.
For at forbedre tilgængeligheden for de bløde trafikanter til
mindre bydelscentre, lokale butikscentre samt butikker
udenfor centerområderne, søges de lokale stiforbindelser
løbende udbygget.
Hvis der planlægges etablering af butikker med et butiksareal
på over 1.000 m2, skal den trafikale tilgængelighed
og belastning vurderes med henblik på at sikre, at en tilfredsstillende
trafikbetjening kan opnås, uden at naboområderne
påføres miljømæssige og trafikale gener.
71 KOMMUNEPLAN 2001

Natur, rekreation og beskyttelse
Baggrund og forudsætninger
Den Grønne Hovedstruktur
Ifølge Århus Kommune i det 21. århundrede skal Århus Kommune
være præget af store og tilgængelige naturværdier. Derfor
skal større byvækst placeres med hensyntagen til de naturmæssige
værdier.
Selv om Århus er en stor by, er det kendetegnende, at byens
borgere generelt har nem og hurtig adgang til det åbne
land. Århus har mange grønne kiler – Århus Ådal, Marselisborgskovene,
Egådalen m.fl. – som strækker sig langt ind
mod bymidten. Den situation har været fastholdt gennem
mange års byudvikling. Instrumentet har været kommuneplanens
grønne hovedstruktur, som effektivt har sikret, at disse
områder ikke blev bebygget. Med Kommuneplan 2001 er der
netto sket en yderligere udvidelse af den grønne hovedstruktur
fra at dække knap 29% til at dække 33% af Kommunens
samlede areal. Se kortet Grøn hovedstruktur.
Den tætte sammenhæng med by og land er vigtig at fastholde,
når nye byområder skal placeres. Byvækst og grøn
struktur bør derfor tænkes som en helhed. Nye byområder
kan placeres tæt på attraktive landskaber og natur, men ikke i
dem.
Sikring af drikkevandsressourcerne
Sikring af rent drikkevand på kort og langt sigt er en vigtig
opgave. Drikkevand hentes udelukkende fra grundvand i Århus
Kommune. Drikkevandskvaliteten er derfor afhængig af
kvaliteten af det nedsivende overfladevand. Normalt renses
vandet på vej ned gennem jordlagene, men i områder, hvor
undergrunden hovedsagelig består af sand, renses vandet
meget dårligt. Det er derfor vigtigt, at man i disse områder er
særlig påpasselig med ikke at forurene overfladevandet, inden
det siver ned. Skov, natur og rekreative områder, hvor der
eksempelvis ikke anvendes pesticider, bidrager effektivt til at
minimere faren for forurening af grundvand. Udpegning af
nye områder til natur, skov og rekreative områder kan derfor
aktivt bidrage til grundvandsbeskyttelsen især i områder, der
er særlig sårbare for grundvandsforurening.
Nye rekreative muligheder
Gode muligheder for friluftsliv har betydning for livskvalitet og
velfærd. En stor del af friluftslivet er uorganiseret. Især parker,
skove og strande besøges flittigt. Det er væsentligt at give
befolkningen mulighed for at bruge de grønne områder i
hverdagen. Muligheder for naturoplevelser, fred og ro er de
vigtigste motiver til at besøge de grønne områder, viser mange
undersøgelser.
Størstedelen af de rekreative aktiviteter er ikke umiddelbart
belastende for naturen. Men i en storby som Århus kan
det ikke undgås, at de store antal besøg i de grønne områder
mange steder øver et voldsomt pres på naturen. Det kan i
uheldigste fald føre til nedslidning af naturen. Problemet kan
løses, dels ved at lægge restriktioner på den rekreative brug
af de mest belastede naturområder, dels ved at øge mængden
af rekreative områder, hvorved sliddet fordeles på et større
areal.
Grønne korridorer
Let adgang – helst inden for gangafstand – fra boligen til
grønne områder er en kvalitet, mange mennesker betragter
som en selvfølgelighed. Århus er begunstiget af, at mange
boliger opfylder dette krav. Men for en del boliger – især i
Midtbyen – kan kravet ikke opfyldes. Med den øgede biltrafik
og bestræbelserne på at skabe fortætning af byområder forringes
mulighederne endog, hvis der ikke gøres noget. Mulighederne
for at udbygge med nye parker i byen er som helhed
yderst begrænsede.
72 KOMMUNEPLAN 2001

af landskabet
Lillering
Skov
Tåstrup
Sø
Lyngbygård Å
Tingvad Kær
Århus Å
Jeksendalen
Solbjerg Sø
Åstrup
Mose
Geding-Kasted
Mose
Brabrand
Sø
Lisbjerg
Skov
Holme Bjerge
Marselisborg
Skov
Giber Å
Pannerup Mose
Egådalen
Moesgård
Skov
Risskov
73 KOMMUNEPLAN 2001
Fløjstrup
Skov
Nordminde
Fjord
Grøn hovedstruktur
Vosnæsgård Skov
Naturområde
Forbindelsesområde
Skov
Planlagt skov
Sø
Vandløb

Arealerne vest for Brabrand Sø er under
omdannelse til et stort vådområde
Grønne hovedkorridorer
De bynære landskaber, der indgår i den grønne hovedstruktur,
er de seneste år blevet udbygget med nye rekreative områder.
Det gælder i første række nye skovområder. Samtidig ligger
de fleste nye skove i såkaldt grønne kiler, der skyder sig
ind i byen. Her kan nævnes Mollerupskoven, Brendstrupskoven
og Tranbjerg Skov. Skabes en god tilgængelighed fra byen
til de nye skove, kan de bidrage til at øge de rekreative
muligheder for byens borgere. Tilgængeligheden skal forbedres
for den lette trafik, det vil sige gående og cyklende.
I periferien af City ligger i en ring grønne områder og parker.
Det gælder Rådhusparken, Musikhusparken, Botanisk Have,
Universitetsparken og Nordre Kirkegård. Disse parker kan
bindes sammen ved hjælp af grønne korridorer, men selvsagt
ud fra nogle bymæssige principper. Århusbugten er i rekreativ
henseende et stort aktiv for byen. Dette bør udbygges ved at
sikre adgang for let trafik langs kysten og havnen.
Samlet betyder det, at der kan skabes en overordnet
struktur af grønne korridorer, som vist på kortet Grønne korridorer.
Grønne korridorer er opbygget på samme måde som vejsystemet
– med radialforbindelser og ringforbindelser. De
grønne korridorer er blot forrykket i forhold til vejsystemet, så
de skaber de mest direkte forbindelser til de grønne kiler.
Hovedkorridorernes opgave er at forbinde Midtbyen med
de bynære landskaber med trafiksikre ruter for cyklende og
gående.
De grønne korridorer skal så vidt muligt gives et grønt udseende,
så de i sig selv bliver en del af den rekreative oplevelse.
Lokale grønne korridorer
Lokalt i hvert byområde suppleres med lokale grønne korridorer,
som skaber forbindelse til enten de grønne hovedkorridorer
eller til de tilstødende bynære landskaber.
Grønne korridorer – hvad enten det er hovedkorridorer eller
lokale korridorer – knyttes på stisystemer eller ruter i det
åbne land. I offentligt tilgængelige rekreative områder – skove
og lignende kan det uden videre ske ved at knytte de grønne
korridorer på skovstier og naturstier. I det åbne land i øvrigt
analyseres bestående adgangsmuligheder – biveje, markveje,
‘spor i landskabet’ mm. – og de grønne korridorer forbindes
74 KOMMUNEPLAN 2001

hertil, så cyklende og gående får mulighed for at færdes trafiksikkert
i de bynære landskaber.
Grønne korridorer anlægges/udpeges i princippet som
ubrudte, trafiksikre forbindelser i eget trace. Det kan dog ikke
undgås, at de grønne korridorer på delstrækninger vil være
sammenfaldende med bestående gader eller veje.
Århus rummer i dag en lang række stistrækninger – dels
hovedstier anlagt med et trafiksikkerhedsmæssigt sigte, dels
rekreative stier, park- eller skovstier, som i vidt omfang vil
være udgangspunkt for udpegning af grønne korridorer.
I tæt bebyggede etagehusområder kan fjernelse eller nedprioritering
af biltrafik i en gade være en mulighed. En anden
mulighed kunne være at lade den grønne korridor krydse private
fællesarealer. Udpegning af grønne korridorer skal ske i
et snævert samarbejde med borgerne i de berørte områder.
Bevarelse af natur og miljø i det åbne land
Intensivering og specialisering af arealanvendelsen fra såvel
byens som jordbrugserhvervenes side har gennem mange år
sat naturen under pres. Konkurrencen om jorden vil også de
kommende år lægge pres på naturområderne. Mennesker vil
til stadighed påvirke landskabet. Men i det omfang, man kan
give naturen mere plads, øges naturkvaliteten.
Opmærksomheden om natur og miljø i det åbne land og
nødvendigheden af at gøre en aktiv indsats er øget de senere
år. På landsplan er det senest kommet til udtryk i Vandmiljøplan
II, hvorefter der de kommende 4 år skal udlægges i alt
16.000 ha nye vådområder. I Århus Kommune arbejdes der
konkret med at omdanne arealerne vest for Brabrand Sø til et
naturligt vådområde, som kan bidrage væsentligt til at øge
naturindholdet i landskabet. Andre metoder til at øge naturindholdet
i landskabet kan være plantning af levende hegn og
ny- eller genetablering af småbiotoper i det åbne land.
Grønne korridorer
Grøn korridor
Grøn hovedstruktur
75 KOMMUNEPLAN 2001

Skovrejsning
Århus Kommunes nuværende skovplan Århus omkranset af
skov revideres med nærværende kommuneplan, se kortet
Grøn hovedstruktur, side 73. Dette sker med henblik på at
kunne tilbyde yderligere rekreative muligheder ved at placere
nye skove tæt på de bynære områder samtidig med, at disse
nye skovarealer så vidt muligt skal medvirke til at beskytte
sårbare grundvandsressourcer. Der er lagt særlig vægt på at
udpege nye skove tæt på byområder, som ikke i forvejen har
let adgang til skove. Hvert af de udpegede skovområder vil
efterfølgende blive detailplanlagt, og i denne planlægning
fastlægges områder, som skal beplantes, og områder som
skal friholdes for beplantning.
Arealanvendelsen i det åbne land vil som helhed ændre
sig mange steder i de kommende år. Nogle landbrugsarealer
vil blive pålagt dyrkningsrestriktioner, andre arealer vil blive
taget ud af landbrugsdrift og overgå til andre anvendelser –
skov, natur og lignende.
Mange af disse områder kan med fordel benyttes af byens
borgere til rekreative formål. En udvidelse af adgangen for
byens borgere til det åbne land vil derfor få stigende betydning
i de kommende år.
Nye skove placeres tæt på boligområder og hvor de kan
indgå i beskyttelsen af sårbare grundvandsressourcer
Landskab og kultur
Landskabet, som det fremtræder i dag, er hovedsagelig resultat,
dels af den geologiske tilblivelse, dels menneskers foretagsomhed.
Istiden har formet mange karakteristiske landskaber i det
østjyske område. Det gælder især dalstrøgene Århus Ådal og
Egådalen, de kuperede områder og kystlandskabet. Desuden
rummer landskabet mange kulturspor. Fra forhistorisk tid vidner
mange gravhøje og stendysser om menneskelig aktivitet.
Landskaber, hvor der et fint samspil mellem landskabsdannelsen
og kulturhistoriske spor, sikres som en del af den
grønne hovedstruktur. Her kan nævnes Århus Ådal, Lyngbygårds
Ådal, det kuperede område ved Borum Eshøj, Egådalen,
de kuperede områder ved Lisbjerg Skov, Skårupgård
Skov, det store gravhøjsområde sydvest for Ormslev og det
kuperede kystområde langs sydkysten.
76 KOMMUNEPLAN 2001

Målsætninger
Byens grønne områder
Det grønne skal være en integreret del af bysamfundet.
Det tilstræbes, at alle borgere sikres nem og ligelig adgang
til natur og rekreative områder. Det grønne skal være
en æstetisk og rekreativ ramme om bylivet.
I byen skal der etableres trafiksikre forbindelser for lette
trafikanter fra boligområder til de grønne områder og bynære
landskaber via et sammenhængende net af grønne
korridorer.
Byens parker og grønne områder skal bevares som rekreative
områder og skal sammen med de grønne korridorer
udgøre et grønt netværk i byen.
Forbindelsen mellem byen og det åbne land
Der skal skabes god tilgængelighed for lette trafikanter
mellem by og land.
De grønne kiler skal bevares som rekreative områder i direkte
tilknytning til byen. Tilgængeligheden til kilerne fra
byens boligområder skal være god.
De bynære fritidslandskaber
De bynære landskaber skal gøres mere tilgængelige for
rekreativ udnyttelse.
Skovarealet skal udvides. Nye skove placeres dels tæt på
boligområder, som ikke i forvejen har skove i nærheden,
så de tjener rekreative funktioner, dels skal skovene beskytte
sårbare grundvandsmagasiner.
Natur- og landskabsværdier samt kulturspor
De naturmæssige værdier og den biologiske mangfoldighed
skal værnes og styrkes. En mosaik af store og små
naturområder skal beskyttes. Endvidere skal spredningsvejene
for vilde planter og dyr sikres og udbygges.
Der skal værnes om landskabelige værdier og kulturhistoriske
spor.
Værdifulde naturområder og landskaber skal sikres og
danne kerneområder for et sammenhængende net af naturområder.
Det åbne land
Det åbne land opretholdes primært til jordbrugsformål,
men med øget pleje af naturmæssige og rekreative muligheder.
Der skal gøres en særlig indsats for at sikre et velfungerende
vandmiljø. Det gælder såvel grundvand som overfladevand.
Der skal skabes bedre rekreative færdselsmuligheder i det
åbne land.
77 KOMMUNEPLAN 2001
Mindeparken er et af de gode
rekreative områder i byen

Strategier
Ved planlægning og anlæg af sti- og ruteforløb for lette
trafikanter søges Århus Kommunes ruteforløb koblet sammen
med de amtslige og de tilstødende kommunale ruteforløb.
De grønne korridorer realiseres gradvist, og efterhånden
som mulighederne opstår. Det kan f.eks. være i forbindelse
med omdannelse af byområder, ved helhedsorienteret
byfornyelse, kvarterløft og lignende.
Gennem brochurer, pjecer og Århus Kommunes hjemmeside
mm. gøres der opmærksom på det samlede net af
grønne korridorer.
De vigtigste naturområder, landskaber og kulturhistoriske
områder friholdes for byudvikling ved at være inddraget i
kommuneplanens grønne hovedstruktur.
I forbindelse med de rekreative hovedruter etableres støttepunkter
for friluftslivet, såsom primitive overnatningspladser,
grill/bålpladser, naturformidling, P-pladser osv.
Særligt værdifulde naturområder skal sikres gennem
blandt andet naturpleje og/eller naturgenopretning.
Der skal laves en plan for udbygning af offentlige rekreative
områder i de bynære fritidslandskaber.
Kendskabet til naturindholdet i Århus Kommune skal øges
gennem systematiske undersøgelser og kortlægninger. Naturovervågningen
er et nødvendigt grundlag for at kunne
varetage naturhensyn i relation til byudvikling, vejplanlægning
mv.
Der skal udarbejdes en handlingsplan for, hvordan der faktisk
kan ske udvidelse af det kommunale skovareal på en
måde, der tilgodeser hensynet både til rekreation, natur og
drikkevandsbeskyttelse.
Der udarbejdes retningslinier for benyttelsen af naturområder,
således at for stærk nedslidning af naturen imødegås.
I spredningskorridorer skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge
bevares og om muligt forbedres.
Hvor anlæg af nye veje og jernbaner skærer spredningskorridorerne,
skal anlæggene indrettes med faunapassager,
så dyrelivets spredningsmuligheder opretholdes. Ved
væsentlige eksisterende spærringer i spredningskorridorerne
bør passage søges sikret, normalt gennem anlæg af
faunapassage eller lignende.
Ud over de kortlagte spærringer bør der generelt i det åbne
land arbejdes på at opretholde og forbedre spredningsmulighederne
for dyr og planter.
78 KOMMUNEPLAN 2001
Den 30 km lange kyststrækning er
et af kommunens store aktiver

Kultur og fritid
Baggrund og forudsætninger
Byrådet har vedtaget en målsætning om, at Århus Kommune
med sine aktiviteter vil fremme uddannelse, oplysning, kunst
og kulturelle aktiviteter – herunder idrætsaktiviteter – for alle
dele af befolkningen samt stimulere til aktiv deltagelse heri.
Derfor vil Kommunen:
tilrettelægge sine skole- og kulturtilbud, så de fremmer
aktiv deltagelse i samfundslivet og det demokratiske samfund
sikre udviklingen af den enkeltes kundskaber og færdigheder,
som kan understøtte de faglige, kulturelle, sociale og
personlige kompetencer
sikre kvalitative fritidstilbud for børn og unge
fremme kulturel fornyelse og støtte bevarelse af kulturarven
og den kulturelle tradition
støtte kulturelle aktiviteter i deres mangeartede og ligeværdige
udtryksformer
Med henblik på at udvikle nye aktivitetsformer samt for at
styrke lokalsamfundene tilstræbes et nærmere samspil mellem
skoler, biblioteker, lokale fritids- og kulturaktiviteter samt
kommunal service i øvrigt. Dette skal blandt andet ske gennem
en optimering af lokaleudnyttelsen, og ved at det i planlægningsfasen
søges at inddrage alle interesser.
Helt overvejende er det de fritidsmæssige aktiviteter, der
stiller krav til den fysiske planlægning.
Biblioteksbetjening
Magistratens 4. Afdeling arbejder med etablering af såkaldte
kombi-biblioteker i et samarbejde mellem Skolevæsenet og
Biblioteksvæsenet. Et kombi-bibliotek er en fusion af skolebibliotek
og folkebibliotek, der gennem fysisk, organisatorisk
og økonomisk sammenlægning gør det muligt at udnytte en
synergieffekt fra begge biblioteker til glæde for brugerne.
Konkret er der etableret et kombi-bibliotek på Kolt Skole og 3
under projektering i henholdsvis Trige (på Bakkegårdsskolen),
i Hjortshøj (på Virupskolen) og i Egå (på Sølystskolen).
Aktuelt er det ikke afklaret, hvorvidt Hovedbiblioteket skal
flytte til en anden placering eller udvide på den nuværende
lokalitet i Mølleparken. Dog fremgår det af budgettet for
2002, at det er et særligt indsatsområde, at “der arbejdes for,
at Hovedbiblioteket får tidssvarende bygningsmæssige rammer”,
hvor der arbejdes videre med en løsning hvor hovedbiblioteket
indgår i et Multimediehus.
Fritidsaktiviteter
De fritids- og idrætsmæssige aktiviteter foregår sædvanligvis i
nær tilknytning til eksisterende fysiske rammer – f.eks. skoler.
Der er således et udbygget samarbejde og lokalefællesskab
mellem fritids- og idrætslivet og skoleforvaltningen og skolerne,
og traditionelt foregår en meget stor del af fritids- og
idrætsaktiviteterne derfor på og ved skolerne. Generelt viser
udviklingen på fritids- og idrætsområdet, at der bliver et stadigt
større samarbejde og lokalefællesskab mellem idrætsforeninger
og andre former for fritidsaktiviteter. Det gælder også
samarbejdet mellem idrætsforeninger og fritidsklubber.
Selvom målsætningen er, at idrætsaktiviteter skal foregå
som et integreret hele i det enkelte lokalområde, er det i
praksis ikke altid muligt at anvise hensigtsmæssige placeringer
til boldbaner. Derfor kan det på længere sigt komme på
tale at udpege placeringer til større samlede idrætsanlæg i
den nordlige, vestlige og sydlige del af Århus Kommune.
79 KOMMUNEPLAN 2001

80 KOMMUNEPLAN 2001
Støjende fritidsanlæg
Skydebane
Motorsportsanlæg
Svæveflyvebane

En del organiserede fritids- og idrætsaktiviteter, f.eks. orienteringsløb,
foregår og hører naturligt hjemme i naturområder,
f.eks. skove, ligesom flere og flere i fremtiden vil benytte
naturen til idræts- og fritidsformål – såvel organiseret som
uorganiseret.
Blandt andet i det lys er det nødvendigt at udarbejde retningslinier
for benyttelsen af disse naturområder, således at
for stærk nedslidning af naturen imødegås, som omtalt i afsnittet
Natur, rekreation og beskyttelse af landskabet.
I de grønne kiler og forbindelsesområder bør de mere uorganiserede
former for motion og idræt indpasses.
I større rekreative områder kan der indplaceres fodboldbaner,
der kan benyttes til såvel organiseret som uorganiseret
boldspil. For at sikre en fortsat rekreativ brug må boldbanearealerne
ikke hegnes ind.
Erfaringsmæssigt har det vist sig vanskeligt at placere faciliteter
til de mere støjende aktiviteter som motor- og skydesporten.
I kommuneplanen er der peget på reservationer til i
alt 10 udendørs skydebaneanlæg, 4 motorsportsanlæg og et
svæveflyveanlæg. Der er tale om eksisterende anlæg eller
planlagte anlæg på vej. Se kortet Støjende fritidsanlæg.
Aktuelt skal der findes en ny placering for motocrossbanen
på Vestereng, da aktiviteten er baseret på årlige tilladelser.
I den forbindelse vil det blive undersøgt, om der samtidig
kan sikres mulighed for etablering af en gocart-/crosscartbane
mv.
Herudover vil en yderligere udpegning af arealer til støjende
aktiviteter forudsætte en tilbundsgående analyse af behov
og de fysiske muligheder for at tilgodese det opgjorte behov.
På det seneste er der opstået nye og arealkrævende
idrætsgrene (mountainbikes, cykelcross o.lign.). Der skal således
også løbende sikres arealer til disse aktiviteter.
Med Århus’ placering ved vandet skal hensynet til de
vandrelaterede aktiviteter tilgodeses. Der er dog ikke planer
om at muliggøre faciliteter for støjende vandsport (f.eks.
vandscootere) i Århus Kommune.
Målsætninger
Fritids- og kulturfaciliteter med tilknytning til et eller flere
lokalsamfund prioriteres som hovedregel højere end faciliteter
for hele Kommunen.
Etablering af nye fritids- og kulturfaciliteter skal primært
ske på baggrund af lokalt initiativ, og der lægges vægt på
samarbejde med alle brugerne.
Faciliteterne skal i vid udstrækning tage udgangspunkt i
fælles, fleksible, fysiske rammer. Genbrug af bygninger
har, hvor dette er muligt, høj prioritet.
I nærmiljøet skal der gives plads til idrætsfaciliteter, som
også tilgodeser behovet for spontan idræt og leg.
Frilufts- og idrætsaktiviteter skal indpasses som et naturligt
element langs kyststrækningen.
Større fritidsanlæg, herunder anlæg til særligt støjende aktiviteter,
placeres så vidt muligt spredt i Kommunen.
Anlæggene placeres, hvor eventuelle miljømæssige gener
kan begrænses mest muligt.
Hvert lokalsamfund skal selvstændigt biblioteksbetjenes.
Betjeningen kan ske ved et bibliotek eller en bogbus.
81 KOMMUNEPLAN 2001

Strategier
Ved den kommende byudvikling og lokalplanlægning reserveres
der i nødvendigt omfang arealer til fritids- og
idrætsformål, herunder arealer til boldbaner.
Arealer omkring skoler og institutioner indrettes med det
formål at tilbyde børnene et alsidigt aktivitetsudbud.
Indplacering af mindre idrætsfaciliteter kan ske i de lukkede
gårdrum og på småpladser i boligområder.
Der skal arbejdes for at få etableret et større antal primitive
lejrpladser langs vandre- og cykelstier.
Generelt er kano- og kajaksejlads tilladt, medmindre særlige
forhold taler herimod.
Inden 2005 vil det blive nærmere undersøgt, hvor der
eventuelt kan udpeges placeringer til større samlede
idrætsanlæg i den nordlige, vestlige og sydlige del af Århus
Kommune.
På grundlag af en analyse af behov for yderligere anlæg til
motor- og skydesport og de fysiske muligheder for en lokalisering
tager Århus Byråd senest inden udgangen af
2002 stilling til eventuelle yderligere reservationer i kommuneplanen
via udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen.
Der udformes nærmere retningslinier for, hvilke ruter og
områder, der må anvendes til kørsel med mountainbike,
cykelcross og lignende.
I et samarbejde med det muslimske trossamfund m.fl. undersøger
Århus Kommune lokaliseringsmuligheder for en
moské i Århus.
82 KOMMUNEPLAN 2001

Trafik
Baggrund og forudsætninger
Trafikken i Århus Kommune er steget støt i de senere år og
stiger fortsat, både med hensyn til person- og godstransport.
Dette skyldes primært to faktorer, dels den generelle vækst i
Århus Kommune, dels den øgede velstand i samfundet.
Århusområdet har i 10 års-perioden 1989-1999 haft en
vækst over landsgennemsnittet i indbyggertal og i antal arbejdspladser.
En fortsat vækst forventes i de kommende år
med behov for såvel flere boliger som udvidelser og nyetableringer
af virksomheder.
Byvæksten til såvel nye boliger som arbejdspladser betyder,
at byområdet og dermed afstandene bliver større – som
igen medfører mere transport – mellem boliger, arbejdspladser
og institutioner/service.
Samtidig sker der en byomdannelse og fornyelse, særligt i
de centrale bydele som for eksempel på DSB’s Centralværksted.
Sådanne centralt lokaliserede arealer er blevet særdeles
attraktive til andre og nye byformål med en mere intensiv udnyttelse,
der i sagens natur lægger et øget trafikalt pres på
de centrale bydele.
Den generelle velstandsstigning i samfundet har medført
en ændring i livsstil og vaner, der medfører en øget biltrafik.
For det første er bilejerskabet stigende. For det andet er der
en tendens til, at flere og flere vælger en arbejdsplads relativt
langt fra hjemmet. Tilsyneladende betyder den ‘rigtige’ arbejdsplads
mere end nærheden mellem bopæl og arbejdsplads.
Endelig benyttes bilen mere og mere i forbindelse med
ærinder og fritid. Børn bliver kørt i skole/institution, og bilen
bliver i højere grad brugt til indkøb og ikke mindst i forbindelse
med fritidsaktiviteter. Det er i ærinde- og fritidstrafikken, at
langt den overvejende trafikstigning finder sted.
Alt dette har betydet og betyder behov for en stadig bedre
og udbygget infrastruktur, såfremt fremkommeligheden og
mobiliteten skal opretholdes. Navnlig i de senere år er der
sket en markant udbygning af vejnettet til betjening af såvel
godstrafikken som den individuelle og kollektive persontrafik
(dog i mindre omfang for så vidt angår banenettet). Det overordnede
vejnet med indfaldsvejene og ringvejene er blevet
suppleret med et nyt motorvejsnet, som har til opgave at lede
den gennemkørende trafik og en del af oplandstrafikken uden
om byområdet. Busnettet er gjort mere finmasket, og der er
taget forskellige skridt til at øge bussernes fremkommelighed.
På trods af denne indsats er der i myldretiden køproblemer,
specielt på de store indfaldsveje til Århus. Problemerne er
dog begrænset til et tidsrum af ca. en halv times varighed om
83 KOMMUNEPLAN 2001

morgenen og spredt over et længere tidsrum om eftermiddagen,
hvor køerne til gengæld er kortere.
Den planlagte udbygning er endnu ikke færdig. Der mangler
fortsat noget, før der er etableret et sammenhængende
højklasset vejnet uden om byen, ligesom det kollektive net
yderligere kan forbedres og udbygges.
Udviklingen med en kontinuerlig udbygning af infrastrukturen
har dog en indbygget grænse, idet der ikke er ubegrænsede
arealer til fortsatte vejudvidelser. Eksempelvis er der i
det sammenhængende byområde stort set ikke areal til yderligere
udvidelser af de store indfaldsveje. Dermed er der også
en grænse for den kapacitet, der kan skabes på vejnettet.
Vejudvidelser betyder også øget trafik, idet alle erfaringer viser,
at udvidelser af de overordnede veje typisk medfører trafikspring,
dvs. at trafikken på de udvidede veje stiger markant
på meget kort tid, således at den ekstra kapacitet hurtigt vil
være udnyttet, og der igen vil opstå køer. Endvidere vil det
være økonomisk urealistisk at udbygge det eksisterende vejnet
efter spidsbelastningerne, sådan at kapaciteten reelt kun
udnyttes fuldt to timer om dagen.
Samtidig har trafikken nogle negative konsekvenser i form
af uheld, miljøbelastning og barriéreeffekt, som skal begrænses
i videst muligt omfang.
For at imødekomme kravet om mobilitet og fremkommelighed,
samtidig med at behovet for fortsat udbygning af det
overordnede vejnet begrænses, og de negative konsekvenser
ved biltrafikken minimeres, vil Århus Kommune overordnet arbejde
med tre strategier på trafikområdet: begrænsning af
biltrafikken, omlægning af biltrafikken og etablering af afværgeforanstaltninger
mod forurening og uheld.
Infrastrukturudvalget – Handlingsplan
I 1998 blev det besluttet at nedsætte et Infrastrukturudvalg,
sammensat af repræsentanter fra Trafikministeriet, DSB, Banestyrelsen,
Århus Amt og Århus Kommune. Udvalgets opgave
var at foretage en samlet, helhedsorienteret og langsigtet
vurdering af, hvilke muligheder og begrænsninger, der er i
forhold til kommende beslutninger på infrastrukturområdet i
Århus.
Infrastrukturudvalget afsluttede i januar 2000 sit arbejde
med aflevering af forslag til handlingsplan. Udvalgets anbefalinger
blev tiltrådt af Byrådet den 12. april 2000.
I det følgende gøres der rede for nogle af de overvejelser
og anbefalinger, der følger af Infrastrukturudvalgets Handlingsplan
fra januar 2000, og som er relevante i forhold til
kommuneplanlægningen – såvel tilvalg som fravalg af løsninger.
Hovedbanen
Etablering af en jernbanetunnel under Århus vil medføre store
indgreb i den eksisterende bebyggelse, vejanlæg, rekreative
arealer mv. Hertil kommer, at der i en anlægsperiode på 7-8
år må påregnes store vanskeligheder med trafikafvikling på
veje og baner i Midtbyen og på Havnen. Samtidig vil det koste
i størrelsesordenen 4-9 mia. kr. at anlægge en tunnel, alt efter
valg af løsning, og der peges på, at sådanne anlægsmidler
kan anvendes til andre højt prioriterede formål i området.
Infrastrukturudvalget anbefalede derfor:
at en jernbanetunnel under Århus ikke nyder fremme
at de statslige ressourcer prioriteres med henblik på at få
gennemført det allerede planlagte projekt om opgradering
og elektrificering af den Østjyske længdebane fra Fredericia
til Frederikshavn – i første omgang fra Fredericia til Århus
at det snarest muligt vurderes, hvorvidt, og i givet fald
hvorledes, der skal ske en udretning af banen mellem Århus
og Randers
Placering af Århus Hovedbanegård
Flere alternative placeringer af Århus H er blevet vurderet.
En placering af Århus H på den nuværende godsbanegård
vil ligge mindre centralt end Hovedbanegården i forhold til
84 KOMMUNEPLAN 2001

usbetjening og de centrale butiksstrøg, inklusive det nye
center på Centralværkstedsområdet.
Hvis Hovedbanegården tænkes udflyttet til det vestlige Århus,
vil togene mod Randers-Aalborg kunne spare vendetid
på Århus H. Til gengæld vil en udflyttet Hovedbanegård
(mindst 4-5 km fra tyngdepunktet for befolkning, erhverv og
kollektiv trafik i Århus) give ringere betjening for de fleste rejsende
til og fra Århus, som udgør hovedparten af de rejsende
i de gennemgående tog.
En placering ved en eventuel ‘shunt’ parallelt med Den
Jyske Motorvej, ca. 10 km fra Århus, vil give en endnu ringere
betjening for de fleste rejsende.
Infrastrukturudvalget anbefalede derfor:
at Århus H fortsat bliver på sin nuværende lokalitet
Havnespor
Det eksisterende godsspor til betjening af Århus Havn er allerede
i dag utidssvarende, og med udbygning af havnen og en
forventning om stigning i godsomsætningen, er der behov for
et nyt havnespor. Konkret anbefales en linieføring via Århus
H-Midtkraft-Sydhavnsgade i terræn.
Infrastrukturudvalget anbefalede derfor:
at den allerede nedsatte arbejdsgruppe vedrørende godsspor
til Århus Havn med repræsentanter fra Århus Kommune,
Banestyrelsen, DSB og Århus Havn anmodes om at
fortsætte sit arbejde med henblik på udarbejdelse af et
egentligt udbudsmateriale for første del af havnesporet
(detailprojektering) og med henblik på at foretage en skitseprojektering
af sidste del af havnesporet
at Århus Amt snarest muligt afgør, om der skal gennemføres
en VVM-undersøgelse
at Århus Kommune snarest muligt igangsætter den nødvendige
lokalplanlægning med henblik på at sikre de nødvendige
arealreservationer til et nyt godsspor
at Banestyrelsen tager initiativ til at få afklaret det videre
forløb, herunder afklaring af bygherreforhold og finansiering.
(Der arbejdes på en afklaring af plan- og miljøforhold, arealbehov
samt finansiering. Banestyrelsen har anmodet Århus
Amt om at iværksætte en VVM-screening. En arbejdsgruppe
er nedsat med det formål at få konkretiseret projektet.
Århus Hovedbanegård ligger centralt i byen
Finansieringen af projekteringsarbejdet er på plads i en fordeling
mellem EU, Trafikministeriet og Århus Havn.
Århus Havn har tilkendegivet, at de som udgangspunkt er
indstillet på at finansiere halvdelen af anlægsudgiften til
godssporet. Nu afventes, at der findes en afklaring på den
statslige del af finansieringen).
Nærbaner
Det kan konstateres, at der er en række etapeudbygningsmuligheder
på den eksisterende jernbane, som er umiddelbart
gennemførlige.
På den eksisterende bane, Århus-Skanderborg-Silkeborg,
er der mulighed for at etablere halvtimesdrift samt at åbne to
nye stationer blandt mulighederne, Viby, Hasselager, Hørning
og Stilling. Dette kræver dog, at banen, Skanderborg-Silkeborg,
opgraderes, hvilket kan ske som et led i Banestyrelsens
almindelige renoveringsprogram. I kombination hermed vil nyt
hurtigt regionaltogsmateriel kunne reducere rejsetiden Silkeborg-Århus
med op til 15%.
På Grenåbanen vil 1-2 nye krydsningsstationer og nyt hurtigt
materiel skabe grundlag for 15 minutters drift på den inderste
del af banen fra Århus H til Skødstrup og fortsat halvtimesdrift
til Hornslet.
En tredje deletape er banen mod Hadsten, hvor der er mulighed
for at åbne op til 4 stationer (Åby, Brabrand, Mundelstrup
og Søften). Også her kan genåbning af stationer kobles
sammen med investeringer i nyt materiel for at opnå en yderligere
forbedring.
85 KOMMUNEPLAN 2001

På Odderbanen vil 2 nye krydsningsstationer give mulighed
for indførelse af 15 minutters drift. Investering i nyt materiel
kan give yderligere forbedringer.
Både etapen med Grenåbanen og etapen mod Hadsten
skal ses i sammenhæng med en eventuel beslutning om
etablering af et egentligt sporvognsnet i Århus. Afhængigt af
tidsperspektivet kan det på kort og mellemlangt sigt være
samfundsmæssigt rentabelt at foretage investeringer i Grenåbanen
inklusive niveaufri skæring med Grenåvej samt nærbanen
mod Hadsten.
Der arbejdes for at udbygge
nærbanenettet omkring Århus
Infrastrukturudvalget anbefalede, at Trafikministeriet i samarbejde
med DSB og Banestyrelsen hurtigst muligt fremkommer
med et forhandlingsforslag til konkret udmøntning af de
statslige puljer med udgangspunkt i følgende principper:
Nærbaneudbygningen gennemføres i etaper, hvor der investeres
koordineret i rullende materiel, infrastruktur og
eventuelt nye stationer på en given strækning, så der opnås
en umiddelbar og synlig effekt for den kollektive trafik.
Muligheder for nærbanernes integration i et eventuelt
kommende sporvognsnet indgår i den igangværende sporvognsundersøgelse,
idet det forudsættes, at Banestyrelsen
og DSB bidrager til dette. (Dette er sket og afrapporteret i
rapporten Sporvogne i Århus ?, fra juni 2000. Se afsnittet
Sporvognsundersøgelsen, side 91).
(Den statslige pulje til etablering af nærbaner ved Århus og
Ålborg i perioden 2000-2004 er, efter godkendelse af Folketingets
Finansudvalg den 10. oktober 2001, udmøntet i følgende
tiltag:
På strækningen Århus-Skanderborg-Silkeborg etableres
mellem Århus og Skanderborg to nye standsningssteder i
Viby og Hørning. De nye stationer betjenes hver halve time.
Mellem Skanderborg og Silkeborg opgraderes hastigheden
fra 100km/t til 120 km/t.
På strækningen Århus-Hornslet-Grenå indsættes nye,
komfortable og miljøvenlige tog. Den maksimale hastighed
øges mellem Århus og Ryomgaard, og sporene på Århus
H tilpasses, så det bliver muligt at etablere samdrift mellem
Grenåbanen og Odderbanen.
Trafikministeriet foretager i samarbejde med Banestyrelsen
en nærmere undersøgelse af forskellige muligheder for at
udvide nærbaneinitiativerne i en eventuel fase 2 efter
2004. En eventuel fase to forventes at omfatte øget frekvens
på Grenåbanen og niveaufri skæring mellem Grenåbanen
og Grenåvej. Desuden indgår muligheden for nyt
materiel til Skanderborg-Silkeborg og etablering af en ny
station mellem Skanderborg og Århus. Endelig inddrages
muligheden for en nærbanelignende betjening af banen
Hinnerup-Hadsten, herunder etablering af nye stationer).
86 KOMMUNEPLAN 2001

Den Jyske Motorvej
Skanderborgmotorvejen
Den Jyske Motorvej
SkanderborgSkanderborgmotorvejenmotorvejen
Eksisterende vejnet Eksisterende vejnet Sammenhængende Sammenhængende
højklasset vejnet højklasset vejnet
uden om Århus uden om Århus
Trafik Trafik 2020 Trafik 2020 Trafik 2020
Trafik på
den Jyske Motorvej ved
skæring med Århus Å
100% 160% 207% 245%
Trafik på
indfaldsveje og ringveje
100% 126% 119% 98%
Vejnettet
I Århusområdet er der i de senere år, som omtalt ovenfor,
sket en udbygning af vejnettet til betjening af såvel godstrafikken
som den individuelle trafik. Den planlagte udbygning er
imidlertid ikke færdig, idet der fortsat mangler noget, før der
er etableret et sammenhængende højklasset vejnet uden om
byen.
Nogle af de planlagte projekter er finansielt afklaret. Det gælder
for:
Herningmotorvejen fra Låsby til Den Jyske Motorvej. Anlægsarbejdet
er igangsat og forventes færdigt i år 2003.
Ydre Ring mellem Den Jyske Motorvej og Skanderborgvej.
Projekteringen af strækningen er igangsat, og anlægget
forventes gennemført med ibrugtagning i år 2004.
Højklasset vej mellem Søften og Skødstrup. Århus Amt
færdiganlægger vejforbindelsen fra Djursland til Den Jyske
Motorvej med forventet ibrugtagning i år 2005.
Den Jyske Motorvej
Højklasset vej
Søften-Skødstrup
Skanderborgmotorvejen
Vej til
Havnen
Den Jyske Motorvej
De helt eller delvist uafklarede projekter er:
87 KOMMUNEPLAN 2001
Højklasset vej
Søften-Skødstrup
Det
lokale
vejnet
Skanderborgmotorvejen
Vej til
Havnen
Rute 26 mod Hanstholm
(Mundelstrup-Svenstrup/Hammel)
VVM-undersøgelsen på strækningen mellem Tilst og Svenstrup
igangsættes i 2000/2001. Men det er ikke fastlagt,
hvornår de egentlige anlægsarbejder påbegyndes.
Udbygning af Viborgvej
(fra Tilst til Ringvejen i Århus)
Det forventes, at Århus Amt vil afsætte midler til i perioden
2006-2008 at påbegynde et udbygningsprojekt af den ca. 5
km lange strækning med færdiggørelse ca. 2010.
Ny tilslutning ved Ravnsbjergvej mv.
Ydre Rings og Ravnsbjergvejs tilslutning til Skanderborgmotorvejen.
Inden evt. beslutning tages, skal der foretages en nærmere
vurdering af trafikberegningerne og de anlægstekniske forhold.

Trafikmodeller
Fremskrives Århusområdets trafikvækst i
5-årsperioden 1994-1999 Århusområdet,
vil antallet af bilture være steget med
32% i år 2020. I samme periode forventes
det, at Århus Havns udvidelse i Østhavnen
er færdig, og at der vil være sket
en udbygning af en række større byudviklingsområder.
Denne vækst forventes at
medføre, at den samlede biltrafik i Århusområdet
fra 1999 og frem til 2020 vil stige
med ca. 40%.
Tabellen side 87 viser en række trafikmodelberegninger,
udarbejdet i forbindelse
med Infrastrukturudvalgets arbejde. Tabellen
viser, hvordan trafikudviklingen forventes
at fordele sig i forskellige udbygningsscenarier
for det overordnede vejnet.
Grundlæggende for modellen er også,at
der ikke kan finde nævneværdig udbygning
sted på indfaldsveje og ringveje.
De første to figurer viser henholdsvis
basis i 1999 samt en fremskrivning af
trafikken til 2020, hvis det eksisterende
vejnet bibeholdes. Det kan ses, at den
kraftigste stigning i trafikken vil finde sted
på motorvejsnettet, mens trafikken i byområdet
dog vil stige med ca. 26%. Det
betyder, at de nuværende kødannelser i
myldretiderne, specielt på indfaldsveje og
ringveje, vil blive mere udtalte end i dag
med større forsinkelser til følge.
Figur tre viser trafikkens fordeling i
2020, hvis der som planlagt etableres et
sammenhængende højklasset vejnet rundt
om Århus. Som det ses, vil selv en ret
omfattende udbygning kun medføre en
begrænset kapacitetsforbedring på indfaldsveje
og ringveje i forhold til udgangssituationen,
idet trafikken kun forventes at
falde fra 126% til 119%.
88 KOMMUNEPLAN 2001
Fremkommeligheden på indfaldsveje og
ringveje vil altså fortsat være ringere end i
1999. Dette siger noget om, hvor svært
det er at flytte bilister fra de nuværende
indfaldsveje og ringveje ud på den højklassede
ringforbindelse, selvom mange
bilister vil kunne opnå rejsetidsbesparelser
ved at køre udenom byområdet. Til
gengæld illustrerer figuren også, at store
nye trafikanlæg i sig selv medfører trafikstigninger,
idet trafikken på det højklassede
vejnet forventes at stige fra 160% til
207%.
Den sidste figur viser fordelingen i en
situation, hvor udgangspunktet er, at trafikken
på indfaldsveje og ringveje ikke må
stige over niveauet for 1999. Modellen viser,
at det er nødvendigt at reducere kapaciteten
for personbiler med 50% på
vejnettet inden for den højklassede ringforbindelse
for at bibeholde et niveau svarende
til 1999. En sådan reduktion af kapaciteten
for personbiler vil naturligvis
medføre væsentligt længere køer og deraf
forøget rejsetid på specielt indfaldsveje og
ringveje, og dette vil presse trafikken ud
på den højklassede ringforbindelse, hvor
trafikken vil stige med 145%. Den kapacitet,
der i byområdet fjernes fra personbilerne,
vil kunne udnyttes til en opprioritering
af den kollektive trafik og de bløde
trafikanter, ligesom det vil være til gavn
for miljøet langs vejene.

89 KOMMUNEPLAN 2001
Trafikstruktur
Overordnet trafikvej
Overordnet trafikvej
Stor trafikvej
Trafikvej
Planlagt overordnet trafikvej
Planlagt overordnet trafikvej
Planlagt stor trafikvej
Planlagt trafikvej
Jernbane

Vej- og jernbanetrafik skal samordnes
Havneforbindelse via Marselis Boulevard
I forbindelse med vedtagelse af planen for havneudbygningen
har Byrådet besluttet, at der senest samtidig med den fuldstændige
udflytning af Containerterminalen fra Pier 4 til Østhavnen
(formentlig omkring år 2012) er en færdigbygget lukket
tunnel under Marselis Boulevard på strækningen fra havnen
til vest for Skanderborgvej. Projekteringen forventes påbegyndt
i år 2008. Byrådet har endvidere besluttet, at finansieringen
af tunnelanlægget må bygge på, at EU, Staten, Århus
Amt, Århus Havn og Århus Kommune alle bidrager.
Krydsning mellem Grenåvej og Grenåbanen
En udbygning af nærbanedriften gør det endnu mere nødvendigt
at etablere en niveaufri krydsning mellem banen og den
stærkt trafikerede Grenåvej.
På lidt længere sigt – afhængig af de politiske beslutninger
omkring resultatet af sporvognsundersøgelsen – kan man
forestille sig, at Grenåbanen fra Lystrup drejes mod vest til
Lisbjerg/Skejby for der at blive koblet på et evt. nyt sporvognssystem
via Randersvej. Det medfører, at Grenåbanen
ikke længere skal krydse Grenåvej.
Infrastrukturudvalget anbefalede på den baggrund:
at den planlagte udbygning af det overordnede vejnet gennemføres
snarest muligt
at Ydre Ring udføres på hele den planlagte strækning Åby-
Lemming-Hasselager
at udbygningen af rute 26 mod Hanstholm (Mundelstrup-
Svenstrup/Hammel) nyder fremme
at udbygningen af Viborgvej (fra Tilst til Ringvejen i Århus)
nyder fremme
at Århus Amt snarest tager initiativ til, at et tilslutningsanlæg
til Skanderborgmotorvejen ved Ravnsbjergvej, inklusive
de afledte projekter, vurderes yderligere
at der snarest muligt etableres en niveaufri skæring mellem
Grenåvej og Grenåbanen, og at Århus Amt optager
forhandlinger med Trafikministeriet/Banestyrelsen med
henblik på at få fastlagt finansieringen (fordelingen)
En havneforbindelse gennem banegraven har været foreslået.
Arealbehovet til en sådan forbindelse vil imidlertid forhindre
en fremtidig udvidelse af perronkapaciteten, forårsaget f.eks.
af en udvidelse af nærbanedriften. Endvidere vil etableringen
af en sådan havneforbindelse medføre omkostninger i størrelsesordenen
685-835 mio. kr, eller ca. det samme som en
tunnel under Marselis Boulevard. En havneforbindelse i banegraven
vil betyde omvejskørsel for havnetrafikken, og en ringere
udnyttelse må derfor forudses.
Analyserne peger derimod på, at der kan etableres en bygade
i banegraven, blandt andet til betjening af byggerierne
på Centralværkstedsarealet.
Infrastrukturudvalget anbefalede på den baggrund:
at der etableres (evt. i etaper) en bygade fra Spanien til
Frederiks Bro (med mulighed for forlængelse til Søren
Frichs Vej)
at der ikke etableres en havnevej i Banegraven
(I forbindelse med Byrådets vedtagelse af lokalplan 620 for
Bruuns Galleri mv. (21. marts 2001), blev der vedtaget en
handlingsplan for trafikale initiativer knyttet hertil. Af handlingsplanen
fremgår det, at “Byvejen i sin fulde strækning fra
Spanien via Frederiks Bro til Søren Frichs Vej skal stå færdig i
2006. Det forudsætter naturligvis, at der er etableret et plangrundlag
for Godsbanearealerne. (...) Strækningen fra Spanien
til Frederiks Bro skal være etableret senest samtidig med
ibrugtagningen af Bruuns Galleri (forventet ultimo 2003.
Red.)”).
Den overordnede trafikstruktur fremgår af kortet Trafikstruktur,
side 89.
90 KOMMUNEPLAN 2001

Sporvognsundersøgelsen
Århus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i
juni 1999 en undersøgelse af etableringen af et konkret beslutningsgrundlag
for eventuel indførelse af sporvognsdrift i
Århus. Senere har Banestyrelsen endvidere deltaget i arbejdet.
Baggrund, formål og forudsætninger
I mange år har trafikbilledet i Århus (som omtalt foran) været
det samme som i andre større byer. Trafikmængden er vokset
år efter år, medens den kollektive trafik har haft mere end
svært ved blot at fastholde sine passagertal. Konsekvensen
er, at den kollektive trafiks markedsandel har været konstant
faldende. Et væsentligt formål med indførelse af sporvogne er
derfor at vende billedet, så den kollektive trafik igen kan øge
sin markedsandel.
I undersøgelsesarbejdet er der især lagt vægt på at skabe
et trafiksystem med korte rejsetider, høj komfort samt en betydelig
grad af pålidelighed og præcision. Det forudsætter gode
vilkår i trafikafviklingen, og derfor er det undersøgte sporvognssystem
baseret på kørsel i egne tracéer. Ved valg af
løsninger er der yderligere lagt vægt på, at man så vidt muligt
ikke i væsentlig grad forringer vilkårene for den øvrige trafik.
Der er også lagt vægt på at skabe sammenhæng mellem
sporvognssystemet og en forventet forsat byudvikling i Århusområdet.
Derfor er der både beskrevet et grundnet og et udbygget
sporvognsnet, og der er forslag til, hvordan sporvogne
og nærbaner kan bindes sammen.
I projektet er der med hensyn til trafikprognoser regnet
med, at det højklassede trafiksystem påbegynder fuld drift i
2009.
I juni 2000 blev undersøgelsen afrapporteret med Hovedrapport
Sporvogne i Århus?
Rapportens konklusioner
Hovedrapporten indeholder følgende konklusions-afsnit:
“Indførelsen af sporvogne i Århusområdet vil kvalitetsmæssigt
give et bedre kollektivt trafiksystem:
Sporvognene kører på egen tracé og kan derfor give passagererne
en hurtigere transport og ikke mindst en betjening
med høj regularitet, også i myldretiderne. Selv om
den individuelle trafik fremover øges på vejnettet med
større køer til følge, vil sporvognene kunne køre uhindret,
med prioritet i alle kryds.
Sporvognene giver passagererne en komfortabel transport
med rolig og jævn kørsel.
Sporvogne har høj kapacitet. Hver enhed kan transportere
210-230 passagerer, hvoraf 70-75 siddende.
Disse fordele vil også på sigt kunne tiltrække bilister, især
med forventede stigende fremkommelighedsproblemer på
vejnettet i årene fremover.
Undersøgelsen har vurderet indpasningen af sporvognsnettet
under forudsætning af uændret kapacitet for biltrafikken.
Det har også kunnet ladet sig gøre på indfaldsvejene
uden for Ringgaden gennem ekspropriation af ‘forhaver’ og
enkelte nedrivninger af ejendomme samt lokale ændringer i
til- og frakørslen på ‘sporvognsgaderne’. Inden for Ringgaden
vil der dog ske en større trafikomlægning, især fra Vester Allé
og Nørre Allé-Nørregade til en ny ‘Allégadering’, bestående
mod syd af en ny vejforbindelse i Banegraven mellem Spanien
og Søren Frichs Vej og mod nord ad Vennelyst Boulevard-
Kaserneboulevarden-Langelandsgade. Det vil betyde omvejskørsel
for bilisterne til og fra centrum.”
Af de vurderede sporvognsløsninger giver løsning 12A –
det udvidede grundnet med betjening af nærbanerne med
dual-sporvogne – en anlægsudgift på 3,2-3,7 mia. kr., mens
løsning 1. – grundnettet betjent med almindelige sporvogne –
giver en anlægsudgift på 2,4-2,8 mia. kr.
“Begge disse forslag øger det samlede tilskudsbehov til den
kollektive trafik i Århusområdet med 18 til 56 mio. kr. årligt,
når reinvesteringerne (men ikke forrentning) i sporvognsnettet
inkluderes. Dette driftsresultat kan forbedres ved at få flere
bilister til at bruge kollektiv trafik, forudsat et højklasset kollektivt
trafiksystem indføres. Med forudsætningen om uændret
kapacitet for biltrafikken viser undersøgelsen, at kun ca.
3.000 bilister/passagerer pr. dag overføres til den kollektive
trafik. Flere kan overføres, hvis der indføres visse restriktioner
til/fra Århus bymidte gennem afgifter, kapacitetsbegrænsning-
91 KOMMUNEPLAN 2001

er o.lign. Og det valgte serviceniveau på sporvognsnettet med
5 minutters drift har en ekstra kapacitet på 15-25% i myldretiderne
til flere passagerer uden yderligere udgifter til driften.
Grundnettet (løsning 1.) og det udvidede grundnet med
kørsel på nærbaner (løsning 12.) kan ses som en etapevis
udbygning, hvor nettet efter etablering og driftserfaringer med
løsning 1. kan udvides til betjening af nærbanerne med de
fremtidige dual-sporvogne”.
Sporvogne og busprioritering
I december 2000 tog Byrådet stilling til rapporten Sporvogne i
Århus? Her blev det besluttet at sporvogne indgår som en
langsigtet mulighed for den kollektive trafik. Endvidere blev
Magistratens 5. Afdeling bemyndiget til at etablere et samarbejde
med Århus Amt og Trafikministeriet om projektering af
tracéer, som kan benyttes af Amtets og Århus Sporvejes busser,
og som på et senere tidspunkt kan anvendes af sporvogne.
Endelig blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en beregning
af, hvad det vil koste at etablere én tracé og én sporvognslinie.
I løbet af første halvdel af 2001 er der blevet udarbejdet
rapporter på baggrund af ovenstående beslutninger. For
strækningen fra Gunnar Clausens Vej via Skanderborgvej og
centrum til Randersvej ved Nehrus Allé er der udarbejdet analyser,
der beskriver pris for anlæg og drift samt trafikale konsekvenser
for den øvrige trafik, ved prioritering af den kollektive
trafik. Der arbejdes med 3 forskellige ambitionsniveauer.
Den mest ambitiøse er indførelse af af sporvogne i egen tracé.
Den næste er busprioritering, hvor man lader busserne
køre i egen tracé på vejens midte. Endelig er der den traditionelle
busprioritering med busbaner i vejsiden kombineret med
fordele i de lysregulerede kryds. Den sidstnævnte løsningsmulighed
kan udbygges med højklassede busbaner, hvilket
indebærer, at man på lange, sammenhængende strækninger
laver separate vejbaner til busserne.
Sideløbende er der i 2000-2001, i et samarbejde mellem
Århus Amt og Århus Kommune, gennemført et forsøgsprojekt
om busprioritering på Grenåvej. Grenåvej er den indfaldsvej,
der har den største trafikbelastning. Et forsøg med busprioritering
her vil formentlig give det største potentiale for flytning
af passagerer fra bil til bus.
Efterfølgende er der er udarbejdet en rapport med løsningsforslag
til busprioritering på de øvrige indfaldsveje til År-
hus – Randersvej, Viborgvej, Silkeborgvej, Skanderborgvej og
Oddervej – efter samme model, som har været benyttet på
Grenåvej.
Byrådet fik i december 2001 forelagt rapporterne om
sporvogne og busprioritering til behandling. Det blev vedtaget,
at beslutningen om at indføre sporvogne fastholdes
samt, at der skal optages forhandlinger med Trafikministeren
om de finansielle vilkår. Endvidere, at der sammen med Århus
Amt tages initiativ til at etablere busprioritering på de nævnte
indfaldsveje i form af højklassede løsninger, hvor der etableres
separate busbaner på lange sammenhængende strækninger
Sammenhængen til kommunenplanen
De beskrevne løsninger forhindrer ikke, at der kan ske byudvikling,
som angivet i kommuneplanen, idet de angivne byudviklingsstrategier
er indgået som en forudsætning i sporvognsundersøgelsen.
Målsætninger
Det samlede biltransportarbejde skal begrænses, så energiforbruget
til transport kan nedbringes, og trafikkens miljøbelastning
reduceres i overensstemmelse med regeringens
transporthandlingsplan.
Der skal etableres en sammenhængende trafikal infrastruktur,
som sikrer god tilgængelighed for alle trafikarter
under hensyntagen til miljøet. For bilisternes vedkommende
må der dog accepteres en vis kødannelse i spidsbelastningsperioderne.
Den kollektive trafik skal opprioriteres og fungere som et
reelt alternativ til privatbilismen.
Forholdene for de bløde trafikanter skal forbedres. Kortere
bilture skal i højere grad erstattes af gang- og cykelture,
så biltransportarbejde, støj og luftforurening kan nedbringes
og sundheden i befolkningen forbedres.
Trafiksikkerheden skal forbedres, så antallet af dræbte og
tilskadekomne i trafikken nedbringes.
Godstransporten skal effektiviseres under hensyntagen til
miljøet, så specielt de centrale bydele aflastes for lastbiler.
92 KOMMUNEPLAN 2001

Strategier
Nedsat biltransportarbejde
Gennem en forbedret kollektiv trafik og forbedrede forhold
for bløde trafikanter skal flere bilture overføres til disse
transportformer.
Mulighederne for at øge andelen af kombinationsrejser (for
eksempel cykel/bus, cykel/tog) skal undersøges. Herunder
skal også muligheden for at etablere park-and-ride faciliteter
undersøges. Disse kunne være interessante i sammenhæng
med nærbanestationer i udkanten af byen og er
derfor knyttet til en eventuel udbygning af nærbanenettet.
Sammenhængende trafikal infrastruktur
Der skal opbygges et sammenhængende, højklasset vejnet,
der forbedrer de regionale forbindelser, leder uvedkommende
og gennemkørende trafik udenom byområdet
og samtidig skaber gode adgangsforhold for trafik med
ærinde i de centrale bydele.
I den forbindelse er følgende projekter igangsat eller under
udvikling:
Herningmotorvejen fra Låsby til Den Jyske Motorvej.
Rute 26 mod Hanstholm.
Ydre Ring – en forbindelse mellem Den Jyske Motorvej
og Skanderborgvej.
Højklasset vejforbindelse Søften-Skødstrup.
Havnetunnel under Marselis Boulevard.
Ny tilslutning til Skanderborgmotorvejen ved Ravnsbjergvej.
Niveaufri krydsning mellem Grenåvej og Grenåbanen.
Ny ringvej mellem Bering og Beder. For blandt andet at
give bedre forbindelse mellem Odder-området og Den
Jyske Motorvej planlægges en ny ringforbindelse fra
Den Jyske Motorvej til Beder.
Etableringen af en højklasset ringforbindelse omkring Århus
vil aflaste indfaldsvejene i varierende grad. Djurslandsforbindelsen
og Ydre Ring vil især aflaste Grenåvej og Viborgvej.
Samtidig planlægger Århus Amt kapacitetsfremmende foranstaltninger
på Viborgvej, i perioden 2006-08, på strækningen
Havkærvej-Åby Ringvej. Endvidere vil Herningmotorvejen med
en ekstra tilslutning til Edwin Rahrs Vej aflaste Silkeborgvej.
Som en konsekvens af Ydre Ring planlægger Århus Amt en
samtidig udvidelse af Skanderborgvej til 4 spor, på en stræk-
93 KOMMUNEPLAN 2001

ning mellem Ydre Ring og Viby. Ringforbindelsen Bering-Beder
vil i nogen grad aflaste Oddervej. Endelig vil etableringen
af en ny havneforbindelse via en tunnel under Marselis Boulevard
give mere kapacitet på Åhavevej/Marselis Boulevard.
Således vil der, inden for de nærmeste år, blive skabt ekstra
kapacitet på de hårdest belastede indfaldsveje til Århus, uden
at disse udvides i det sammenhængende byområde.
Udbygningen af det overordnede vejnet skal samtidig flytte
tung og gennemkørende trafik væk fra de fritliggende bysamfund
og landsbyerne, så bymiljøet forbedres i disse
samfund.
En ny trafikplan for Århus Midtby inden for Ringgaderne,
Marselis Boulevard og inklusive De Bynære Havnearealer
skal regulere trafikken, så visse dele fredeliggøres trafikalt,
og nærmiljøet forbedres. Trafikken skal overføres fra
miljøfølsomme områder til mere miljørobuste vejstrækninger.
Den kollektive trafik
Århus har i dag et velfungerende og omfattende kollektivt trafiknet,
men alligevel taber den kollektive trafik markedsandele
i forhold til privatbilismen. Derfor skal der arbejdes med at få
fordelene fra privatbilismen overført til den kollektive trafik,
hvilket primært vil sige større fleksibilitet og præcision, bedre
sammenhæng og øget hastighed og komfort.
Behovet for udvidelse af og omlægning af rutenettet vurderes
løbende med særlig vægt på de befolkningsmæssige
koncentrationer og pendlermønstret.
Den kollektive transports fremkommelighed skal forbedres,
så rejsetiden mindskes, og busfrekvensen øges. Der
skal løbende arbejdes med at vurdere mulighederne for
øget busprioritering og særlige busbaner og gennemgående
busser i myldretiden.
Terminalforholdene i Århus City skal forbedres og udbygges
(Århus H, Rutebilstationen, bybusser ved Park Allé og
Banegårdsplads), så der skabes bedre sammenhæng, og
omstigningsforholdene bliver mere komfortable.
Sporvogne indgår som en langsigtet mulighed i den fremtidige
kollektive trafik.
Der arbejdes for at udbygge nærbanenettet omkring Århus.
Bløde trafikanter
Den bløde trafiks andel af det samlede transportarbejde er
faldende, og derfor må forholdene for disse trafikantgrupper
forbedres.
Der skal ske en fortsat udbygning af de fodgængerprioriterede
områder i Århus City.
Der skal ske en fortsat udbygning af et mere fintmasket
cykelstinet såvel i byerne som i landområderne.
Forholdene i vejkryds skal forbedres for bløde trafikanter,
så sikkerhed og tryghed øges.
Der skal indføres en bycykelordning i Århus.
Muligheden for yderligere cykelparkering og -service i det
centrale Århus skal undersøges.
94 KOMMUNEPLAN 2001

Trafiksikkerhed
Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken
skal nedbringes gennem blandt andet kampagner, sortpletarbejde,
trafiksaneringer, differentierede hastighedsgrænser,
cykelrutenet og skolevejsforbedringer.
Godstransport
De centrale bydele skal aflastes for lastbiler. Derfor skal der
arbejdes mod:
En udbygning af Marselis Boulevard som adgang til den
nye havn.
En mere effektiv jernbaneadgang til den nye havn via henholdsvis
Midtkrafts areal og Århus H.
Etablering af et transportcenter, der kan samle landgods
og effektivisere omladning mellem forskellige transportformer.
Parkering
Med det formål at sikre en god udskiftning på parkeringspladserne
i City og dermed skabe mere kapacitet til gavn
for de besøgende, skal offentlige parkeringspladser – såvel
eksisterende som nye – være korttidsparkeringspladser.
Gadeparkeringen begrænses i forbindelse med omlægninger
af gade- og torvearealer til fordel for de øvrige funktioner
i gaden. Nye parkeringspladser i City søges placeret i
parkeringshuse. Specielt er der planer om at få placeret et
nyt parkeringshus i Latinerkvarteret, så serviceniveauet i
den nordlige del af City kan forbedres. En egnet placering
er endnu ikke fundet.
I City samt tilstødende kvarterer etableres ordninger med
beboerparkering. Et beboerparkeringskort giver inden for
definerede tidsrum ret til ubegrænset parkering på offentlige
betalingspladser og pladser med tidsbegrænsning.
95 KOMMUNEPLAN 2001

Tekniske
anlæg
96 KOMMUNEPLAN 2001
Tekniske anlæg
Vindmøller
Arealreservation til losseplads
400/150 kV højspænding
150 kV højspænding

Affaldsdeponeringsanlæg
Baggrund og forudsætninger
Efter Miljøbeskyttelsesloven § 45 har kommunalbestyrelsen
pligt til at anvise bortskaffelsesmuligheder for affald.
Århus Kommune har altså pligt til at sørge for, at Kommunen
disponerer over de nødvendige behandlingsfaciliteter til
de affaldskategorier og mængder, der produceres i Kommunen.
Der kan dog indgås aftaler med anlæg, der modtager affald
til genanvendelse, forbrænding eller bortskaffelse, som
forpligter anlæggene til at modtage det anviste affald.
Mulighederne for placering af en ny losseplads i Århus
Kommune har tidligere været undersøgt. En placering på Vejlby
Enge ved Lystrupvej blev af Århus Kommune, og senere af
Århus Amt, vurderet som den mest hensigtsmæssige. Men
Miljøankenævnet afgjorde i april 1996, at Århus Kommunes
forslag til en losseplads, placeret på Vejlby Enge ikke kunne
godkendes. Århus Kommune har således ikke siden 1993
haft egen losseplads ud over Edslev Losseplads, der fungerer
som nødlosseplads. I perioden fra 1996 til 1999 er der slutdeponeret
27.000 tons affald på Edslev Losseplads. Retableringen
til rekreativt område er nu igangsat.
Som konsekvens af Miljøankenævnets afgørelse finder Byrådet,
at plangrundlaget bør justeres, idet der i regionplanen
for Århus Amt fra 1997 er beskrevet fire lokaliteter, hvor der
kunne være mulighed for at placere en losseplads efter en
nærmere vurdering. Det drejer sig om lokaliteter i Starup ved
Malling, Vejlby Enge ved Lystrupvej, Mollerup ved Vejlby og
Åstrup ved Studstrup.
Byrådet har således den 11. maj 2000 vedtaget at søge
arealreservationerne i Vejlby Enge og ved Mollerup ophævet.
Reservationen er ophævet med vedtagelse af Regionplan
2001. De to øvrige arealreservationer er opretholdt, da en
fuldstændig aflysning af reservationerne ville stække Århus
Kommunes langsigtede muligheder med hensyn til affaldsplanlægning.
Begrundelsen for at søge reservationen i Vejlby Enge ophævet
var som nævnt Miljøankenævnets afslag på godkendelse.
Begrundelsen for at søge reservationen ved Mollerup ophævet
var, at det med den nuværende disponerering af arealet
med fredskov og golfbane forekommer urealistisk at placere
en kommende losseplads hér.
Da overvejelser om etablering af losseplads i Århus Kommune
indtil videre er indstillet, har Byrådet i maj 2000 endvidere
godkendt at videreføre den gældende bytteaftale med
Reno Djurs I/S (affald til deponering byttes med forbrændingsegnet
affald) med et opsigelsesvarsel på 10 år.
To arealreservationer
Åstrup ved Studstrup
Arealreservationen til etablering af losseplads ved Studstrup
afgrænses af Åstrup Strandvej/Kalø Lystbådehavn mod syd og
af Studstrupvej mod nord. Den vestlige afgrænsning er Studstrupværket,
og den østlige afgrænsning er Åstrup. Der er tale
om et fladt terræn, som anvendes til landbrugsformål. Der er
ikke vandindvindingsinteresser i området.
Der er i øvrigt i landsplandirektiv i 1987 udlagt tracé til
eventuel naturgasledning til Studstrupværket. Der er fastsat
en 200 m bred buffer om tracéet. Det er på nuværende tidspunkt
uafklaret, om reservationen til naturgasledning bliver
udnyttet.
Starup ved Malling
Arealreservationen til etablering af losseplads ved Malling er
placeret umiddelbart syd for Malling i nærheden af kommunegrænsen
til Odder Kommune. Arealet er placeret i et kuperet
terræn mellem Odderbanen/Malling Renseanlæg og Synnedrup.
Arealet anvendes til landbrugsformål. Der er ikke
grundvandsinteresser i området, men de nuværende vejforhold
i området er ikke hensigtsmæssige til transport af affald
på tunge køretøjer.
Målsætninger
Arealreservationer til eventuel etablering af losseplads ved
Studstrup og Malling opretholdes indtil videre.
97 KOMMUNEPLAN 2001

Vindmøller
Baggrund og forudsætninger
Kommuneplantillægget Vindmøller blev vedtaget af Byrådet i
1995. Tillæggets bestemmelser opretholdes i nærværende
kommuneplan.
Elproduktion ved hjælp af vindmøller er med hensyn til
luftforurening en af de mest miljøvenlige teknikker. Vindmøller
indgår i Kommunens strategi med henblik på at befordre en
bæredygtig udvikling. På den baggrund skal det være muligt
at bygge vindmøller i Århus Kommune. Samtidig er vindmølleplanlægningen
et led i bestræbelserne på at følge op på regeringens
energihandlingsplan.
Århus Amts mål for vindmølleudbygning er tæt på at være
nået. På den baggrund udlægger Regionplan 2001 ikke nye
vindmølleområder. Tillige er det bestemt, at tidligere udlagte
vindmølleområder, hvor der hverken er vedtaget lokalplaner
eller givet landzonetilladelser, udgår for at begrænse planens
rummelighed og påvirkningen af omgivelserne. Nye vindmøller,
herunder møller til erstatning for gamle, kan for fremtiden
kun opstilles i udlagte vindmølleområder. Amtsrådet er dog
indstillet på at udlægge nye områder til erstatningsmøller i tillæg
til regionplanen.
Byrådet har på sit møde den 18. april 2001 tilsluttet sig
princippet i Regionplan 2001. Kommuneplanen indeholder
således ikke nye vindmølleplaceringer ligesom to uudnyttede
områder (vindmølletillægget) i lokalsamfundet Solbjerg ikke er
medtaget i Kommuneplan 2001.
98 KOMMUNEPLAN 2001

Målsætninger
Større vindmøller opføres i mindre grupper med 3-5 vindmøller
i hver. Der udpeges et antal områder til byggeri af
større møller.
Udpegning af egnede områder og placering af enkelte
møller sker, så vindenergien udnyttes optimalt og med
størst mulig hensyntagen til det åbne land og de omkringboende.
Uden for de udlagte vindmølleområder må der kun opføres
husstandsmøller og evt. foretages udskiftning af eksisterende
møller.
Der skal være opført mindst 3 vindmøller i et vindmølleområde,
inden der opføres vindmøller i et nyt vindmølleområde
i lokalsamfundet.
De udvalgte vindmølleområder er som udgangspunkt fundet
egnet til vindmøller med en maksimal højde på ca. 65 m
(tårnhøjde på ca. 40 m), og det forudsættes, at vindmøllerne
ikke overstiger denne højde.
De udlagte vindmølleområder skal udnyttes optimalt. Det
vil sige, at der skal opstilles så effektive vindmøller som muligt
inden for de grænser, som hensynet til blandt andet det
åbne land og naboerne sætter.
Vindmøllerne skal placeres, så der opnås størst mulig ro i
landskabsbilledet.
Uden for de udlagte vindmølleområder kan der kun opføres
vindmøller, hvis:
det er foreneligt med det åbne lands interesser, og
det sker i forbindelse med udskiftning af en eksisterende
vindmølle med en bedre vindmølle på samme sted, eller
der er tale om en lille vindmølle (husstandsmølle), som ligger
i umiddelbar tilknytning til en fritliggende ejendoms
bygninger, og hvis højde ikke adskiller sig væsentligt fra
f.eks. trægrupper og siloer
Etablering af nye vindmøller og udskiftning af eksisterende
vindmøller uden for de udlagte vindmølleområder skal ske på
grundlag af regionplanens bestemmelser.
Placeringsfelter for vindmøller
I vindmølleområderne er der udlagt placeringsfelter, inden for
hvilke vindmøllerne skal stå. Placeringsfelternes afgrænsning
er især bestemt af støjmæssige, synsmæssige og sikkerhedsmæsssige
minimumsafstande til:
bymæssig bebyggelse 500 m
landsbyer 300 m
fritliggende boliger 200 m
højspændingsledning 100 m
naturgasledning 130 m
veje 150 m
større vandløb 150 m
skovbryn 1 km, dog for mindre skove 300 m
Vindmøllerne i en ny gruppe skal så vidt muligt være ens.
Hvor nye vindmøller skal opføres i forbindelse med ældre
vindmøller, skal de nye tilpasses de eksisterende vedrørende
placering, materialer, farve, navhøjde, tårnkonstruktion mv.
Som grundregel skal vindmøllerne opstilles på en lige linie og
med samme afstand, men skal i øvrigt tilpasses de lokale forhold.
Af hensyn til landbrugsdrift skal vindmøllerne så vidt
muligt placeres ved skel. Der henvises til kortet Tekniske anlæg.
99 KOMMUNEPLAN 2001

Appendiks
Andre gældende planer
En række planer og planforudsætninger har fortsat gyldighed:
Kommuneplanen Århus Kommune i det 21. århundrede,
vedtaget af Århus Byråd i juni 1997. Denne plan angiver
en overordnet vision og målsætninger for den langsigtede
og bæredygtige udvikling i Århus Kommune i et økonomisk,
socialt/kulturelt og fysisk/miljømæssigt perspektiv.
Nogle af målsætningerne – især de, der vedrører byudviklingen
– er konkretiseret i nærværende kommuneplan.
En række temaplaner, som Kommuneplan 2001 erstatter,
indeholder stof i form af redegørelser og overvejelser, der
kan være relevante i forbindelse med administrationen af
kommuneplanen. Det drejer sig om:
Erhvervsarealer
Kommuneplan 1992-2004
Midtbyen
Kommuneplan 1993-2005
Landsbyen
Kommuneplan 1994-2006
Vindmøller
Kommuneplantillæg, vedtaget i 1995
Den hidtidige hovedstruktur (1997) indeholder blandt andet
en sammenskrivning af temaplaner om Trafik og Miljø
(1993) og Midtbyen, herunder Trafikplanen for City (1994).
Kommuneplanens hovedstruktur har således hidtil indeholdt
målsætninger og indsatsområder for blandt andet en
begrænsning af trafikkens miljøbelastning i form af energiforbrug,
støj- og luftforurening, trafikuheld, barriéreeffekten
og trafikkens visuelle miljø, samt målsætninger og
planforslag for trafikreguleringerne i City.
Nærværende kommuneplans hovedstruktur indeholder
alene de overordnede målsætninger og strategier for
blandt andet trafikken i hele Århus Kommune. Det hidtidige
temaplanlægningsstof er således nu løsrevet fra Hovedstrukturen
og indgår derefter som planer for indsatsen
i vejsektoren.
Handlingsplanen for Trafik og Miljø er stadig gældende. En
del af den er allerede gennemført, og andre dele er erstattet
af ny planlægning i Vejsektoren. Det gælder trafiksikkerhed
i Handlingsplan for trafiksikkerhed, vedtaget af Byrådet
25. oktober 2000, samt støj- og luftforurening i
Handlingsplan for projekt udemiljø – støj- og luftforurening
fra vejtrafik, vedtaget af Byrådet 19. december 2001.
Trafikplanen for City er ligeledes fortsat gældende. En stor
del deraf er allerede gennemført, medens andre forhold er
under nyplanlægning, f.eks. området omkring åen i sammenhæng
med et planlagt busgadegennembrud på tværs
af Åboulevarden.
Den gennemførte temaplanlægning skal derfor fremover
opfattes som et supplement til Kommuneplanens Hovedstruktur.
Den omtalte temaplanlægning vil løbende blive videreudviklet
og nyplanlagt i vejsektoren.
Med hensyn til administrationen af kommuneplanens bestemmelser
om bevaringsværdige bygninger og bevaringsværdige
miljøer udgør Kommuneatlas Århus 1997 en støttefunktion.
100 KOMMUNEPLAN 2001

Lokalsamfundsgrænse
Midtbyen
Holme-Højbjerg-Skåde
Viby
Hasle
Christiansbjerg
Vejlby-Risskov
Åby
Tranbjerg
Hasselager-Kolt
Stavtrup-Ormslev
Brabrand-Gellerup
Tilst-Brabrand Nord
Skejby-Lisbjerg
Lystrup-Elsted
Skæring-Egå
Beder-Malling
Mårslet
Solbjerg
Harlev-Framlev
Sabro
Trige-Spørring
Hårup-Mejlby
Hjortshøj
Skødstrup-Løgten
Århus Kommune
1
11
12
13
14
15
16
21
22
23
24
25
26
27
28
31
32
33
34
34
36
37
38
39
37
36
38
39
27
26
25
13
14
1
12
11
21
32
31
33
22
23
16
35
34
24
15
28