for naturprojekt i ALLING ÅDAL

More documents

Recommendations

Info

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal De første afvandinger kan erkendes på kort fra 1876 til 1878, hvor de våde enge blev afvandet ved hjælp af gravede grøfter. Åen er i flere omgange siden hen blevet rettet ud og uddybet, og der er foretaget en yderligere dræning og afvanding af de omkringliggende arealer. Anvendelse af arealer gik således fra at være ekstensivt udnyttet med afgræsning og høslæt til en mere intensiv opdyrkning med bl.a. kornafgrøder. Til langt op i 1900-tallet blev arealerne ved Clausholm afvandet bl.a. ved etablering af et pumpelaug ved Årslevholm og Tustrup i 1960’erne, samt ved Kæreng og Madeeng så sent som i 1980’erne. For en del af de afvandede arealers vedkommende er driften i dag igen blevet mere ekstensiv, og dette betyder, at en del af arealerne igen har udviklet sig til eng- og moseområder. Ved sammenligning af historiske kort og nutidige kort fremgår det, hvilke strækninger af åen, der er reguleret (sammenlign figur 3.1 og 3.2). 3.11.1 Fortidsminder I det Kulturhistoriske Centralregister oplyses der en række allerede registrerede fortidsminder fra stenalderen, jernalderen, oldtiden, bronzealderen, vikingetiden og middelalderen. Blandt disse registrerede fortidsminder beskrives i det følgende afsnit Clausholm Slot og Sjellebrostenen. Som et led i planlægningen af naturgenopretningen af Alling Ådal har Randers kulturhistoriske museum i forbindelse med udarbejdelsen af forundersøgelsen redegjort for, at de ikke har haft ressourcer til at undersøge projektlokaliteten for skjulte fortidsminder. De påpeger dog, at der områdets topografi taget i betragtning er en stor sandsynlighed for, at der har været stor aktivitet i områdets forhistorie. Ved jordarbejde i området skal eventuelle fund meddeles til Randers kulturhistoriske museum. Clausholm Slot Clausholm Slot er beliggende på grænsen af projekområdet, mellem landsbyen Årslev og Mygind Skov (Figur 3.17). Historien på stedet, hvor Clausholm ligger den dag i dag, går tilbage til 1060, hvor stedet havde karakter af et voldsted. På voldstedet ligger i dag den bygningsfredede hovedbygning, Clausholm slot. Clausholm Slot og Park fremstår i dag som et af de ældste og mest karakteristiske og helstøbte barokanlæg i Danmark. Slottet blev opført i 1690'erne af storkansler Conrad Reventlow, og fra 1718-1730 var stedet ejet af Kong Frederik IV, der satte sit præg på bygninger og park. Figur 3.17. Clausholm Slot. Kongen forelskede sig i storkanslerens datter Anna Sophie, og bortførte hende og giftede sig med hende, selvom han allerede var gift. Senere gjorde han hende til dronning. Da kongen døde, blev Anna Sophie forvist til Clausholm slot, hvor hun tilbragte sin enketid sammen med sit hof. Gennem de sidste 40 år har slottet gennemgået en omfattende restaurering og fremstår som et fint eksempel på arkitektur, indretning og stil fra barokkens storhedstid. Slottet og dets interiør står den dag i dag næsten som oprindeligt opført med bl.a. originale stuklofter, paneler og dekorationer. Sjellebrostenen Ved Sjellebro, nord for åen og vest for landvejen står en oprejst sten (se Figur 3.4). Denne sten er en såkaldt Maskesten med et troldelignede maskebillede på stenens nordside, og den stammer fra vikingetiden omkring år 1.000. Stenen har markeret overgangen over Alling Å, og har haft det formål at beskytte de vejfartende imod onde kræfter. Ved Sjel- 31
VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal lebro har der igennem de sidste 2000 år været overgange ved Alling Å. Der gemmer sig 4 oldtidsveje under engen, og der kan yderligere erkendes senere anlagte veje på stedet. Disse ses i dag som græsklædte vejdæmninger mellem stenen og nutidens høje vejdæmninger. Arealet, hvorpå stenen står, plejes i dag ved afgræsning med kreaturer, hvilket medvirker til, at stenen fremstår tydeligt i landskabet. 3.11.2 Landskabelige forhold Alling Ådal kan i hele projektområdet karakteriseres som en fladbundet ådal, hvor dalbunden udgøres af intensivt dyrkede markarealer, kombineret med en blandet mosaik af mere ekstensivt anvendte arealer som brak, afgræssede enge, krat og sumpskove. I den vestlige del af området er ådalen mest markeret med stejle dalskråninger og en bred dalbund, hvor ådalen mod øst bliver smallere og med mere afrundede og bløde konturer. Mod vest bærer landskabet præg af herregårdmiljøet syd for åen omkring Clausholm med store og ubrudte markflader, samt ældre løvskove fx Mygind Skov samt ældre beplantninger ved selve hovedgården bl.a. allébeplantninger. Mod nordvest findes der strækninger, hvor intensivt dyrkede og meget store og ubrudte markarealer grænser direkte op til åen. I den østlige del af åens forløb bliver de tilstødende markparceller mindre, hvorfor landskabet synes mere fragmenteret. Alling Å er en forholdsvis smal å, der på visse strækninger er udrettet og ikke synes særlig markant i landskabet. I ådalen findes flere gamle tørvegrave, der ses i landskabet som åbne vandflader og rektangulære former. Det er få steder i ådalen, hvor man ellers kan se frit vandspejl. Figur 3.18. Udsigten over Alling Ådal fra Robdrupvej. Der findes flere udsigtspunkter fra dalranden, hvorfra man kan se ud over ådalen, bl.a. kan nævnes en række gode udsigter, der kan opleves i den vestlige del af projektområdet langs med Brusgårdsvej og Robdrupvej (Figur 3.18). Desuden findes et godt udsigtspunkt ved Rødebro umiddelbart nord for Clausholm, hvor man kan se ådalen mod både øst og mod vest. 3.12 Rekreative værdier Inden for projektområdet er stort set samtlige arealer private, men der forekommer alligevel visse rekreative muligheder. Gode adgangsforhold er en vigtig parameter for et områdes rekreative værdier. I Alling Å-dal er der flere forskellige muligheder for at etablere gode adgangsforhold til området, samt rundt i selve området. Randers Kommune har i lokalplanrammerne udlagt naturområder med stisystemer i Paderup Mose og langs med Brusgård Møllebæk frem til Kirkevad Bro mod øst og Brusgård mod syd. Denne stiforbindelse vil medvirke til at øge mulighederne for at kunne komme fra Randers By og ud i området omkring Alling Å. Der er flere mindre stisystemer på nuværende tidspunkt på dele af strækningen imellem Randers og Årslev, men der er ikke tale om et sammenhængende forløb på hele strækningen. I Favrskov Kommune er der på nuværende tidspunkt ingen stier eller planlagte stiforløb i den del af projektområdet, der er beliggende inden for kommunegrænserne. Syddjurs Kommune vil gerne øge publikums adgang til området omkring Sjellebrostenen med et stisystem, men der foreligger på nuværende tidspunkt ikke noget konkret forslag. Det er tilladt at sejle med ikkemotordrevne småfartøjer på Alling Å fra Nybro til Grund Fjord. Dette omfatter robåde, kajakker og kanoer. Der er eksempelvis gode muligheder for at isætte kanoer ved Sjellebro, og derfra kan man så sejle de 17 km nedstrøms til Allingåbro eller evt. videre helt ud i Grund Fjord. Det vurderes, at brugen af ikkemotordrevne småfartøjer i projektområdet er meget begrænset. 32
Page 1 and 2: Forslag til Kommuneplantillæg med
Page 3 and 4: DEL 1: Forslag til Kommuneplantill
Page 5 and 6: BAGGRUND OG FORMÅL Skov- og Naturs
Page 7 and 8: OFFENTLIG FREMLÆGGELSE Forslag til
Page 9 and 10: planer, der erstatter regionplanens
Page 11 and 12: for de berørte vandområder opfyld
Page 13 and 14: DEL 2: Miljøvurdering for naturpro
Page 15 and 16: Næringssstofbelastningen af Grund
Page 17 and 18: DEL 3: VVM-Redegørelse for naturpr
Page 19 and 20: VVM-redegørelse for vådområdepro
Page 47: VVM-redegørelse for vådområdepro
Page 75 and 76: DEL 4: Udkast til VVM-tilladelse fo
Page 77: del af området kan bevares. Ændri

for naturprojekt i ALLING ÅDAL

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?