for naturprojekt i ALLING ÅDAL
for naturprojekt i ALLING ÅDAL
for naturprojekt i ALLING ÅDAL
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
VVM-redegørelse <strong>for</strong> vådområdeprojekt i Alling Ådal<br />
De første afvandinger kan erkendes<br />
på kort fra 1876 til 1878, hvor de<br />
våde enge blev afvandet ved hjælp af<br />
gravede grøfter.<br />
Åen er i flere omgange siden hen<br />
blevet rettet ud og uddybet, og der<br />
er <strong>for</strong>etaget en yderligere dræning og<br />
afvanding af de omkringliggende<br />
arealer. Anvendelse af arealer gik<br />
således fra at være ekstensivt udnyttet<br />
med afgræsning og høslæt til en<br />
mere intensiv opdyrkning med bl.a.<br />
kornafgrøder.<br />
Til langt op i 1900-tallet blev arealerne<br />
ved Clausholm afvandet bl.a.<br />
ved etablering af et pumpelaug ved<br />
Årslevholm og Tustrup i 1960’erne,<br />
samt ved Kæreng og Madeeng så<br />
sent som i 1980’erne. For en del af<br />
de afvandede arealers vedkommende<br />
er driften i dag igen blevet mere<br />
ekstensiv, og dette betyder, at en del<br />
af arealerne igen har udviklet sig til<br />
eng- og moseområder.<br />
Ved sammenligning af historiske<br />
kort og nutidige kort fremgår det,<br />
hvilke strækninger af åen, der er<br />
reguleret (sammenlign figur 3.1 og<br />
3.2).<br />
3.11.1 Fortidsminder<br />
I det Kulturhistoriske Centralregister<br />
oplyses der en række allerede<br />
registrerede <strong>for</strong>tidsminder fra stenalderen,<br />
jernalderen, oldtiden, bronzealderen,<br />
vikingetiden og middelalderen.<br />
Blandt disse registrerede <strong>for</strong>tidsminder<br />
beskrives i det følgende<br />
afsnit Clausholm Slot og Sjellebrostenen.<br />
Som et led i planlægningen af naturgenopretningen<br />
af Alling Ådal<br />
har Randers kulturhistoriske museum<br />
i <strong>for</strong>bindelse med udarbejdelsen<br />
af <strong>for</strong>undersøgelsen redegjort <strong>for</strong>, at<br />
de ikke har haft ressourcer til at<br />
undersøge projektlokaliteten <strong>for</strong><br />
skjulte <strong>for</strong>tidsminder. De påpeger<br />
dog, at der områdets topografi taget<br />
i betragtning er en stor sandsynlighed<br />
<strong>for</strong>, at der har været stor aktivitet<br />
i områdets <strong>for</strong>historie.<br />
Ved jordarbejde i området skal<br />
eventuelle fund meddeles til Randers<br />
kulturhistoriske museum.<br />
Clausholm Slot<br />
Clausholm Slot er beliggende på<br />
grænsen af projekområdet, mellem<br />
landsbyen Årslev og Mygind Skov<br />
(Figur 3.17). Historien på stedet,<br />
hvor Clausholm ligger den dag i<br />
dag, går tilbage til 1060, hvor stedet<br />
havde karakter af et voldsted. På<br />
voldstedet ligger i dag den bygningsfredede<br />
hovedbygning, Clausholm<br />
slot.<br />
Clausholm Slot og Park fremstår i<br />
dag som et af de ældste og mest<br />
karakteristiske og helstøbte barokanlæg<br />
i Danmark. Slottet blev opført i<br />
1690'erne af storkansler Conrad<br />
Reventlow, og fra 1718-1730 var<br />
stedet ejet af Kong Frederik IV, der<br />
satte sit præg på bygninger og park.<br />
Figur 3.17. Clausholm Slot.<br />
Kongen <strong>for</strong>elskede sig i storkanslerens<br />
datter Anna Sophie, og bortførte<br />
hende og giftede sig med hende,<br />
selvom han allerede var gift. Senere<br />
gjorde han hende til dronning. Da<br />
kongen døde, blev Anna Sophie<br />
<strong>for</strong>vist til Clausholm slot, hvor hun<br />
tilbragte sin enketid sammen med<br />
sit hof.<br />
Gennem de sidste 40 år har slottet<br />
gennemgået en omfattende restaurering<br />
og fremstår som et fint eksempel<br />
på arkitektur, indretning og stil<br />
fra barokkens storhedstid. Slottet og<br />
dets interiør står den dag i dag næsten<br />
som oprindeligt opført med<br />
bl.a. originale stuklofter, paneler og<br />
dekorationer.<br />
Sjellebrostenen<br />
Ved Sjellebro, nord <strong>for</strong> åen og vest<br />
<strong>for</strong> landvejen står en oprejst sten (se<br />
Figur 3.4). Denne sten er en såkaldt<br />
Maskesten med et troldelignede<br />
maskebillede på stenens nordside, og<br />
den stammer fra vikingetiden omkring<br />
år 1.000. Stenen har markeret<br />
overgangen over Alling Å, og har<br />
haft det <strong>for</strong>mål at beskytte de vejfartende<br />
imod onde kræfter. Ved Sjel-<br />
31