for naturprojekt i ALLING ÅDAL

Forslag til
Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse
for naturprojekt i
ALLING ÅDAL
Juli 2009

Dette materiale består af
Et udkast til kommuneplantillæg for naturprojekt ved Alling å for områder i
o Randers kommune: Sønderhald Kommuneplan 2004-16
o Norddjurs kommune: Sønderhald Kommuneplan 2004-16
o Syddjurs kommune: Rosenholm Kommuneplan 2001-12
o Favrskov kommune: Kommuneplan 2009 (forslag)
En miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer
En VVM redegørelse for de miljømæssige påvirkninger, inklusiv en
vurdering efter Natura2000 reglerne (Bekg om administration af
Internationale beskyttelsesområder)
Et udkast til VVM tilladelse
Udgivet juli 2009 af: Miljøcenter Århus
Lyseng Alle 1
8270 Højbjerg
Telefon 72 54 05 00
ISBN: 978-87-92227-05-8
Sideantal: 77
Oplag: Netudgave, udskrives efter behov
Kort: Grundmateriale: KMS Copyright
e-mail: post@aar.mim.dk
www.blst.dk

DEL 1: Forslag til Kommuneplantillæg
for naturprojekt i
ALLING ÅDAL
udarbejdet af Miljøcenter Århus
Juli 2009

Udkast 22. juni 2009
Vådområde Alling Ådal
Kommuneplantillæg
1

BAGGRUND OG
FORMÅL
Skov- og Naturstyrelsen
Kronjylland ønsker at
gennemføre et
naturgenopretningsprojekt på en
14,4 km lang strækning langs
Alling Å, som omfatter arealer i 4
kommuner. Projektområdet
udgør 765 hektar, og har som
hovedformål at mindske
udledningen af nitrat og øvrige
kvælstoffer i åen og videre ud i
Grund Fjord og Randers Fjord.
Endvidere har projektet som
formål at øge naturkvaliteten i
ådalen og forbedre de rekreative
muligheder.
Projektet er et vådområdeprojekt,
der bidrager til opfyldelse af de
opsatte mål i Vandmiljøplan II om
reduktion af kvælstofudledning til
de danske farvande. I 2002-03 er
der udarbejdet en teknisk og
biologisk forundersøgelse, hvori
der er skitseret en række
scenarier for konsekvenserne af
etableringen af et vådområde
mht. landbrugsdrift, naturtilstand
og kvælstoftilførsel. I samme
periode er der gennemført en
ejendomsmæssig
forundersøgelse, med det formål
at klarlægge de berørte
lodsejeres holdning og interesser
ifht. projektet. Undersøgelsen har
vist en positiv holdning fra
lodsejernes side til at gå videre
med projektet. Projektet kunne
dog ikke finansieres på
daværende tidspunkt og blev
derfor henlagt.
I forbindelse med
kommunalreformen er ansvaret
for projektet overgået fra Århus
Amt til Skov og Naturstyrelsen,
som har rejst midler til
realiseringen. Projektet
indebærer en genskabelse af
den naturlige hydrologi i området
gennem sløjfning af dræn og
grøfter langs åen og nedbringelse
af grødeskæring til et
absolut minimum. Disse ændringer
forventes at ville medføre en
vandstandsstigning, der kræver
ændringer af landbrugsdriften på
de omgivende arealer. Ændringerne
er af en sådan karakter, at
projektet vurderes at være omfattet
af planlovens regler om
VVM (Vurdering af Virkninger på
Miljøet) jvfr. VVMbekendtgørelsen.
Der har været gennemført en
idefase, hvor der er kommet
forslag til emner der burde
belyses og alternative forslag. På
baggrund af det materiale er der
udarbejdet en VVM-redegørelse,
hvor projektet er nærmere
beskrevet og vurderet.
På baggrund af VVMredegørelsen
er der foretaget en
del ændringer i forhold til det
anmeldte anlæg. Der er i
redegørelsen belyst flere
scenarier og efter en afvejning af
de miljømæssige konsekvenser
og de økonomiske muligheder,
har bygherren valgt at arbejde
2
videre med scenarie 3, hvor
Alling å vest for Clausholm
genslynges og der opretholdes
en mulighed for forsat at skære
grøde på den østlige del af Alling
å. Derved opnås både et mere
naturligt forløb af den vestlige del
og at de følsomme ekstremrig
kær i den centrale del af området
kan bevares. Ændringerne
betyder ikke en væsentlig
forringelse af reduktionen af
belastningen med
næringsstoffer.
Scenarie 3 er valgt, da det;
Afgrænsningen af det potentielle vådområde i Alling ådal.
1. Imødekommer ønsker fra
idefasen om forbedringer i
hovedvandløbet, Alling Å
2. Genskaber det oprindeligt
trace (= sogne- og
kommunegrænse) midt i
ådalen.
3. Mindsker påvirkningen af
nogle højtliggende
landbrugsarealer i den
nordvestlige del
4. Letter bekæmpelsen af
bestanden af signalkrebs på
den pågældende strækning.

Konklusionerne fra VVMredegørelsen
ligger til grund for
dette kommuneplantillæg, der
redegør for projektets forhold til
gældende planer og udsteder
retningslinjer, der muliggør
projektets tilvejebringelse.
Kommuneplantillægget og VVMredegørelsen
udarbejdes i de
fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen.
I nogle tilfælde
varetager miljøministeriets lokale
miljøcentre imidlertid opgaven.
Det gælder bl.a. for anlæg, hvor
staten er bygherre eller
godkendende myndighed efter
anden lovgivning eller ved
anlæg, som kræver planlægning
i mere end to kommuner. I dette
projekt er det således
Miljøcentret, der er VVMmyndighed
og udarbejder
kommuneplantillæg.
VVM
VVM står for Vurdering af
Virkninger på Miljøet. Formålet
med en VVM-redegørelse er at
give det bedst mulige grundlag
for både offentlig debat og for
den endelige beslutning om
projektets realisering. Miljøcenter
Århus har afgjort, at projektet er
omfattet af VVM-pligt efter
Bekendtgørelse 1335 af 6.
december 2006 med baggrund i
følgende forhold:
- Bilag 1, nr. 26:
naturgenopretningsprojekter, der
indebærer jordomlægning af mere
end 75 landbrugsejendomme,
hvor der sker en væsentlig
ændring af det fysiske miljø.
- Bilag 2, nr. 1a: projekter
vedrørende sammenlægninger
inden for landbrug, skovbrug og
akvakultur.
- Bilag 2, nr. 11f: anlæg af
vandveje og kanalbygning
udenfor søterritoriet samt
regulering af vandløb.
Projekter, der er VVM-pligtige,
kan ikke realiseres, før der er
udarbejdet retningslinjer for dem
i kommuneplanen.
Der har i perioden frem til den
19. december 2007 været
gennemført en offentlig idéfase,
hvor offentligheden har bidraget
med en række emner, der bør
undersøges inden projektet
realiseres.
På baggrund af Miljøcenterets
gennemgang af projektet,
kommentarer fra kommunerne
og kommentarerne fra idéfasen,
er Skov- og Naturstyrelsen blevet
anmodet om at redegøre for de
miljømæssige konsekvenser i
forbindelse med projektet.
Skov- og Naturstyrelsen har fået
konsulentfirmaet Alectia til at
udarbejde en redegørelse for de
samlede miljømæssige
konsekvenser. Redegørelsen
indeholder også vurderinger i
forhold til et nærliggende
Natura2000 område, og af
forholdet til særligt beskyttede
(bilag IV) arter.
På baggrund af VVMredegørelsen
er der foretaget en
del ændringer i forhold til det
anmeldte anlæg. Der er i
redegørelsen belyst flere
scenarier og efter en afvejning af
de miljømæssige konsekvenser
og de økonomiske muligheder,
har bygherren valgt at arbejde
videre med scenarie 3, hvor
Alling å vest for Clausholm
genslynges og der opretholdes
en mulighed for forsat at skære
grøde på den østlige del af Alling
å. Derved opnås både et mere
naturligt forløb af den vestlige del
og at de følsomme ekstremrig
kær i den centrale del af området
kan bevares. Ændringerne
betyder ikke en væsentlig
forringelse af reduktionen af
belastningen med
næringsstoffer.
3
Scenarie 3 er valgt, da det;
5. Imødekommer ønsker fra
idefasen om forbedringer i
hovedvandløbet, Alling Å
6. Genskaber det oprindeligt
trace (= sogne- og
kommunegrænse) midt i
ådalen.
7. Mindsker påvirkningen af
nogle højtliggende
landbrugsarealer i den
nordvestlige del
8. Letter bekæmpelsen af
bestanden af signalkrebs på
den pågældende strækning.
Miljøcenter Århus har gennemgået
redegørelsen og finder at den udgør
et kvalificeret grundlag for at kunne
vurdere, om naturprojektet påvirker
miljøet væsentligt.
Det er Miljøcenter Århus
vurdering, at der ikke er så
væsentlige miljømæssige
påvirkninger ved
naturprojektet, at det ikke bør
gennemføres.
Der er derfor udarbejdet et
udkast til VVM tilladelse (bilag X)
og til kommuneplantillæg. Den
offentlige debat og det offentlige
møde skal medvirke til at afklare,
om ovenstående er en korrekt
vurdering.
Kommuneplantillæg, udkast til
VVM tilladelse og VVM
redegørelsen kan ses hos
Miljøcenter Århus og på
http://www.blst.dk/annoncer
Materialet består af:
Et udkast til kommuneplantillæg
En miljøvurdering efter lov om
miljøvurdering af planer og
programmer
En VVM redegørelse der
belyser de miljømæssige
konsekvenser
Et udkast til VVM tilladelse

OFFENTLIG
FREMLÆGGELSE
Forslag til VVM redegørelse,
miljøvurderingen efter lov om
miljøvurdering af planer og
programmer samt
kommuneplantillægget er
offentligt fremlagt i 8 uger fra den
07.07.2009 til den 08.09.2009.
Materialet annonceres i
lokalaviserne i uge 28.
Der vil blive afholdt et
offentligt møde d. 12. august
kl. 19:00 i Voldum-hallens
multirum.
På mødet vil Skov- og
Naturstyrelsen Midtjylland vil
gennemgå projektet og
miljøvurderingen. Derefter vil
Miljøcenter Århus vil fortælle om
procedurerne omkring
godkendelse, og der vil blive
lejlighed til at stille spørgsmål og
komme med foreløbige
kommentarer.
Kommentarer, der skal indgå i
den videre planlægning, vil vi
gerne have skriftligt.
Hvis du mener at forslaget bør
ændres eller i øvrigt har
bemærkninger til forslaget, kan
disse sendes til Miljøcenter
Århus, Lyseng Allé 1, 8270
Højbjerg, med angivelse af
journalnummer AAR-409-00014
eller med e-mail til
post@aar.mim.dk.
Indsigelser og bemærkninger til
forslag til kommuneplantillæg og
VVM redegørelsen skal være
Miljøcenter Århus i hænde
senest den 08.09.2009 for at
indgå i den endelige vurdering af
om naturprojektet kan gennemføres
efter VVM reglerne.
Miljøcenter Århus vil på
baggrund af kommentarerne
udarbejde en sammenfatning og
et forslag til afgørelse. Dette
materiale sendes til høring i de
berørte kommuner, forud for
udstedelsen af et endeligt
kommuneplantillæg.
BESKRIVELSE AF
PROJEKTET
Projektet omfatter et 765 hektar
stort område langs Alling Å og
tilstødende vandløb på en
strækning fra Gl. Ølsvadbro nord
for Trustrup til Ny Rævebro ved
Vester Alling. Planområdet
udgøres i dag i overvejende grad
af dyrkede landbrugsarealer (509
ha) og naturområder (245 ha).
Området er meget varieret, der
er stor forskel på, hvor meget de
enkelte strækninger er reguleret
og plejet. Siden 1876 er der sket
dræning og afvanding af de våde
enge langs åen. Midt i 1950´erne
blev det første pumpelag anlagt,
og i dag findes der 3 private
pumpelag inden for området,
som opretholder et dyrket areal
på ca. 120 hektar.
Projektet indebærer følgende
ændringer inden for
planområdet:
- Afbrydelse af dræn og grøfter i
ådalen langs hele projektets
udstrækning.
- Nedlæggelse af de 3 pumpelag
inden for området.
- Ophør af grødeskæring på
strækningerne Ølsvadbro-
Nybro og Sjellebro-Ny
Rævebro. På strækningen
Nybro-Sjellebro foretages en
tillempet grødeskæring med
slåning af en varierende
strømrende.
- Omdriftsarealer der bliver våde
omlægges til permanent græs,
målet er at de skal afgræsses
af dyr fra de omgivende
bedrifter.
4
- Alle arealer indenfor
planområdets afgrænsning
omfattes af
vådområdedeklaration med
forbud mod gødskning og brug
af kemiske sprøjtemidler.
- Der etableres
afværgeforanstaltninger som
følge af forhøjet vandstand, der
skal sikre de omkringliggende
bebyggelser mod
oversvømmelse.
Afværgeforanstaltningerne vil
primært bestå af mindre dræn,
pumpebrønde og lignende.
- Omlægning af Alling å vest for
Clausholm, så det oprindelige
forløb midt i ådalen genskabes
FORSLAG TIL:
KOMMUNE-
PLANTILLÆG
til Randers: Sønderhald
Kommuneplan 2004-16
til Norddjurs: Sønderhald
Kommuneplan 2004-16
til Syddjurs: Rosenholm
Kommuneplan 2001-12
til Favrskov: Kommuneplan
2009 (forslag)
Retningslinjer
Med udstedelsen af
kommuneplantillæg tilføjes
følgende retningslinje til
kommuneplanerne for projektet
Vådområde Alling Å jvfr.
planlovens §11g:
A Afgrænsning af
planområdet
Der kan etableres
Vandmiljøplan II og III
vådområder ved Allling å inden
for det område, som fremgår af
kortbilaget.

Afgrænsningen af det potentielle
vådområde i Alling ådal.
B Naturprojekt Alling å
Der kan gennemføres et
naturprojekt på strækningen
langs Alling å inden for
rammerne af VVM
redegørelsens scenarie 3 og
vilkårene i VVM tilladelsen.
Inden udstedelsen af det
endelige kommuneplantillæg
ophæves Århus amt’s
regionplan 3.12 for
projektområdet, således at det
er muligt at udstede de
ændrede retningslinjer (ændret
afgrænsning af vådområdet).
FORHOLDET TIL
ANDEN
PLANLÆGNING
Natura 2000
Projekter på lave arealer kan
potentielt påvirke både
Natura2000 områder og særligt
beskyttede arter (bilag IV).
Planområdet er ikke omfattet af
Natura 2000 beskyttelse, men
Randers fjord, som er
vandløbenes slutrecipient er
udpeget som såvel
habitatområde som internationalt
fuglebeskyttelsesområde. Emnet
er derfor behandlet i VVMredegørelsen,
som konkluderer,
at projektet ikke vurderes at ville
forringe forholdene i Randers
Fjord, men derimod begrænse
udledningen af kvælstof. Da
Alling Å via Grund Fjord bidrager
med forholdsvis mere kvælstof
pr. liter vand (7,9mg) end de
øvrige tilløb til Randers Fjord,
vurderes gevinsten ved at
etablere et vådområde her at
være betydelig i forhold til
opfyldelse af målsætningerne for
fjorden.
VVM-redegørelsen indeholder
omhandleren dybtgående
analyse af områdets flora og
fauna, men det vurderes, at der i
området kan findes arter, som er
omfattet af EU's habitatsdirektivs
artikel 12, herunder Bilag IV
arter.
Disse arter har medlemslandene
en forpligtelse til at indføre en
streng beskyttelse af såvel
indenfor som udenfor de
udpegede habitatområder. Der er
observeret odder, flodkrebs og
flagermus inden for området
samt fuglearter, som er omfattet
af EU's fuglebeskyttelsesdirektiv.
Der er i projektet taget hensyn til
arterne og det vurderes at der
ikke vil ske en negativ
påvirkning.
Statslige vand- og naturplaner
Der gennemføres i øjeblikket en
omfattende planlægning i de
5
statslige miljøcentre, der tager
udgangspunkt i lov om miljømål.
Det drejer sig del om nye
vandplaner, der skal udgøre det
fremtidige grundlag for
samfundets forvaltning af alle
vandområder. Herudover drejer
det sig om nye naturplaner, der
skal udgøre grundlaget for
forvaltningen af Natura2000
områder og strengt beskyttede
dyre- og plantearter. Vand- og
Naturplanerne forventes klar
omkring årsskiftet 2009/10. Når
planerne foreligger skal
kommuneplaner og
kommuneplantillæg være i
overensstemmelse med disse.
De nye planer indeholder bl.a.
mål for vandkvaliteten og for
tilstanden i særligt beskyttede
naturområder.
Miljøcenter Århus har ved
udarbejdelsen af dette
kommuneplantillæg søgt at tage
højde for indholdet i de statslige
Vand- og Naturplaner. Det kan
dog ikke afvises, at der
efterfølgende kan vise sig at
være mindre
uoverensstemmelser mellem den
aktuelle VVM-redegørelse og de
planlægningsmål og
retningslinjer, som bliver
slutresultatet af den
igangværende planlægning. I det
omfang sådanne
uoverensstemmelser har mere
end formel karakter, må der
tages stilling til mulige justeringer
af de planlægningsmæssige
forhold omkring Alling Å.
Kystnærhedszonen
Området ligger uden for
planlovens kystnærhedszone på
3 km.
Regionplan 2005 for
Århus Amt
Regionplan 2005 har med
kommunalreformen fået
retsvirkning som landsplandirektiv
indtil kommunerne
har vedtaget nye kommune-

planer, der erstatter regionplanens
retningslinjer.
Planlægning efter planloven må
ikke være i modstrid med
landsplandirektiverne.
En del af retningslinjerne
ophæves i forbindelse med
regionernes råstofplaner, andre i
forbindelse med statens
vandplaner og resten kan
kommunerne søge ophævet i
forbindelse med at der laves ny
kommunal planlægning.
Miljøministeriet overtager i
forbindelse med VVM,
kommunalbestyrelsernes
kompetence og i det følgende
gennemgås en række
Regionplanretningslinjer, der
berører planen, og som enten
søges ophævet for at planlægningen
kan gennemføres,
eller som opretholdes.
Området er omfattet af
nedenstående
regionplanretningslinjer:
- 2.1 Jordbrug
- 2.4 Naturområder og mulige
naturområder
- 2.5 Naturkvalitet
- 2.6 Kvælstoffølsomme
naturområder
- 2.9 Særlige landskabelige
interesser
- 2.10 Geologiske interesser
- 2.13 Beskyttelse af
bevaringsværdige kulturmiljøer
- 3.8 Vandløb
- 3.12 Vandmiljøplan II og III
vådområder
Retningslinje 2.1 Jordbrug og
Retningslinje 2.4
Naturområder og mulige
naturområder
Naturområder og mulige
naturområder fremgår af
[Regionplanens] kortbilag 2.
I naturområderne og de mulige
naturområder skal levesteder for
vilde dyr og planter bevares og
om muligt forbedres, jf. retningslinje
2.5 Naturkvalitet.
Stk. 2. Dyrkede arealer udpeget
som mulige naturområder skal så
vidt muligt udgå af landbrugsmæssig
omdrift, f.eks. ved at
arealerne overgår til vedvarende
græs. Amtsrådets prioritering af
arealerne fremgår af kortbilag 7
og af naturkvalitetsplanen.
Amtsrådets indsats for at bevare
og øge naturindholdet gennem
ekstensivering af landbrugsdriften
vil i videst muligt omfang
blive kombineret med nationale
og internationale natur- og
miljøstøtteordninger.
Stk. 3. Inddragelse af arealer i
naturområderne og de mulige
naturområder til formål, der kan
forringe naturindholdet, skal så
vidt muligt undgås. Det samme
gælder formål, som kan
vanskeliggøre, at landbrugsjord
udpeget som muligt naturområde
på et senere tidspunkt udgår af
omdrift.
En del af området er udlagt som
naturområde og mulige
naturområder. Naturprojektet ved
Alling å bidrager til at opfylde
målene om mere natur samt
regionplanens retningslinjer for
ny natur. Hensynet til landbruget
imødekommes ved at prioritere
dannelse af nye naturområder
højest på de arealer, hvor
naturgevinsten bliver størst i
forhold til det produktionstab, der
er forbundet med opgivelsen af
sædvanlig landbrugsmæssig
drift. Her er der primært tale om
lave, fugtige ådale, engarealer
samt kunstigt inddæmmede
områder. Projektet vurderes
derfor at være i
overensstemmelse med
retningslinjen.
Århus amt har gennemført en
naturkvalitetsplanlægning og
lavet retningslinjer for administrationen.
Miljøcenter Århus vurderer at
projektet er i overensstemmelse
med Regionplanretningslinjerne.
6
Retningslinje 2.5 Naturkvalitet
Målsætninger for naturområder
fremgår af [Regionplanens]
kortbilag 7. Heder, overdrev,
enge, strandenge, moser og
vandhuller, der er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3, skal
bevares. Naturindholdet skal
øges gennem naturpleje og
naturgenopretning. Amtsrådets
kanalisering af relevante
støttemidler sker i
overensstemmelse med de
målsætninger, som de enkelte
arealer har. Tilstanden i
naturområder og vandhuller, der
er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3, må
ikke ændres. Amtsrådet vil dog i
særlige tilfælde efter en konkret
vurdering være indstillet på at
tillade ændring af et
naturområdes nuværende
tilstand.
A-målsætning:
Der vil normalt kun blive givet
tilladelse til indgreb, som
understøtter kvaliteten af den
naturtype, der findes på arealet.
Amtsrådet vil i nødvendigt
omfang medvirke til at sikre
naturtypen gennem
plejeforanstaltninger. Amtsrådet
vil søge at kanalisere stats- og
EU-midler til plejeforanstaltninger
til sikring af naturtypen.
B-målsætning:
Der vil kun i særlige tilfælde
kunne gives tilladelse til mindre
indgreb efter en konkret
vurdering af indgrebets
betydning for naturen. Amtsrådet
vil søge at kanalisere stats- og
EU-midler til plejeforanstaltninger
til sikring af naturtypen.
C-målsætning:
Der vil kun i særlige tilfælde
kunne gives tilladelse til indgreb
efter en konkret vurdering.
Amtsrådet vil kun i forbindelse
med samlede naturgenopretningsprojekter
kanalisere midler
til disse områder.

Der er flere a målsatte arealer
(rigkær) inden for projektområdet
og der er taget væsentlige
hensyn for at sikre dem. Det kan
ikke udelukkes, at der sker en
mindre ændring i retning af mere
våde arealer, men området er
også udlagt til vådområde.
Miljøcenter Århus vurderer at
projektet er i overensstemmelse
med Regionplanretningslinjen og
Århus amts praksis.
Retningslinje 2.6
Kvælstoffølsomme
naturområder
Kvælstoftilførslen til
kvælstoffølsomme naturområder,
som er A- eller B-målsatte
områder, eller som danner
udpegningsgrundlag for internationalenaturbeskyttelsesområder,
skal generelt søges
begrænset mest muligt. Områderne
fremgår af kortbilag 7.
Stk. 2. Kvælstoftilførslen fra
lokale kilder skal begrænses
mest muligt. Aktiviteter må som
udgangspunkt ikke medføre
forøget kvælstoftilførsel til kvælstoffølsomme
naturområder, som
er A- eller B-målsatte, eller som
danner udpegningsgrundlag for
internationale naturbeskyttelsesområder,
hvor tålegrænsen er
overskredet, som f. eks. Højmoser,
fattigkær, lobeliesøer,
heder, artsrige overdrev, artsrige
rigkær m.fl. For øvrige kvælstoffølsomme
områder (øvrige
overdrev, enge, moser, øvrige
rigkær m.m.) skal
kvælstoftilførslen søges
begrænset mest muligt.
Projektet har som hovedformål at
begrænse næringsstoftilførslen til
vandløbene i og omkring
området, og vurderes at
understøtte retningslinjen.
Retningslinje 3.8 Vandløb
Målsætningerne for de enkelte
vandløb fremgår af kortbilag 5.
Spildevandsudledning,
vandindvinding til andre formål
end drikkevandsforsyning,
vandløbsvedligeholdelse og
indgreb i vandløbets fysiske
forhold må kun ske på en måde,
som ikke hindrer opfyldelse af
målsætningen for det
pågældende vandløb:
A. Skærpet målsætning
Nye spildevandsudledninger
tillades normalt ikke.
Eksisterende udledninger skal
søges reduceret mest muligt og
må normalt ikke påvirke
vandkvaliteten. Rørlægning af
vandløbet tillades ikke.
Indvinding af vand direkte fra
7
vandløbet tillades ikke.
Vedligeholdelse skal begrænses
mest muligt.
B. Generel målsætning
Spildevandsudledninger må højst
medføre en svag påvirkning af
det naturlige plante- og dyreliv.
Rørlægning tillades kun i ganske
særlige tilfælde. Indvinding af
vand direkte fra vandløbet kan
normalt ikke tillades, ligesom
eksisterende tilladelser til
indvinding normalt ikke
forlænges. Dette gælder dog ikke
for Kolindsunds kanaler, Ryom Å
nedstrøms Ryom Bro,
Gudenåens hovedløb, Nørre Å
og Alling Å nedstrøms Fløjstrup
samt for pumpekanaler.
Nødvendig vedligeholdelse skal
foretages så miljøvenligt som
muligt.
C, D og F. Lempet målsætning
Vandløbet tillades påvirket af en
nærmere angiven aktivitet, men
må i øvrigt ikke fremstå med
uæstetiske forhold som følge af
spildevandsudledninger. Vedligeholdelse
kan foretages i det
omfang, der er behov, hård
vedligeholdelse kan iværksættes.
Stk. 2. Vandindvinding fra
vandløb til dambrugsdrift kan
tillades, bl.a. under særlig
hensyntagen til at målsætningen

for de berørte vandområder
opfyldes, herunder at vandløbet
sikres så stor vandmængde og
naturlig variation i vandføringen
som muligt. Der skal altid
opretholdes en vandføring på
mindst halvdelen af vandløbets
medianminimumsvandføring
uden om dambruget.
Planområdets
vandløbsstrækninger er primært
B-målsatte; dog er en del af
Skader Å og en del mindre
strækninger på tilløb til Alling Å
A-målsatte. Der er udarbejdet et
regulativ for Alling Å, hvor
hovedtrækkene er vist i tabellen.
Regulativet beskriver, hvorledes
vandløbet ser ud/skal se ud og
hvorledes det skal vedligeholdes.
De planlagte ændringer som
følge af naturprojektet vurderes
ikke at være i modstrid med
retningslinje 3.8 eller regulativet
for Alling Å.
Vådområde-afgrænsningen fra Regionplanen.
Retningslinje 3.12
Vandmiljøplan II og III
vådområder
Regionplanen udpeger i
forbindelse med retningslinje
3.12 en række potentielle
vådområder.
Udpegningen af lavbundsarealer,
hvor der kan etableres Vand
miljøplan II og III vådområder,
fremgår af kort 3.12.1 og
detailkortene.
Stk. 2. Inden for de udpegede
områder kan der gennemføres
projekter til genskabelse af de
naturgivne vandstands- og
strømningsforhold med henblik
på at fjerne kvælstof og fosfor fra
det vand, der løber gennem
området.
Området ved Alling å er omfattet
af Vandmiljøplan II.
8
Regionplanens afgrænsning er
imidlertid mindre end
planområdet. Der er derfor
behov for en justering af
afgrænsningen, hvilket er en
del af forslaget til nye
kommuneplanretningslinjer.
Projektet vurderes ikke at være
modstrid med retningslinje 2.1
om jordbrug. Da området er
udpeget til etablering af
vådområder, vurderes projektet
at understøtte retningslinje 2.7
om lavbundsarealer og
retningslinje 2.8 om
spredningskorridorer, da der
skabes mere natur og bedre
muligheder for spredning.
Naturprojektet vil understøtte de
landskabelige og de geologiske
interesser, jvf retningslinjerne 2.9
og 2.10, og vurderes ikke at
være i strid med de
beskyttelsesinteresser, som bl.a.
åbeskyttelseslinjen langs Alling Å
repræsenterer. Der forefindes

kulturarv inden for området i form
af den fredede Sjellebrosten lige
som der er et mindre, fredet
naturområde langs åen. Projektet
kan betyde, at arealerne omkring
de kulturhistoriske spor bliver
mere våde, men det vurderes
ikke at være i strid med
regionplanens retningslinje 2.13
om beskyttelse af
bevaringsværdige kulturmiljøer.
Inden udstedelsen af det endelige
kommuneplantillæg ophæves
retningslinje 3.12 for
projektområdet, således at det er
muligt at udstede de ændrede
retningslinjer der fremgår af forslaget
til kommuneplantillæg.
REGIONAL
UDVIKLINGSPLAN
Den regionale udviklingsplan
indeholder følgende ønsker til
regionens naturressourcer:
- Naturen udvikles til gavn for dyr
og planter.
- Naturen kan også fremover
anvendes som en ressource for
regionens borgere, turister og
erhverv.
Projektet vurderes ikke at være i
strid med den regional
udviklingsplan.
KOMMUNE-
PLANER
Randers og Norddjurs
kommuner (Kommuneplan for
Sønderhald 2004-16)
Naturgenopretningsprojektet
langs Alling Å nævnes som en
mulighed under afsnittet
"naturgenopretning" i hovedstrukturen,
men er ikke et
prioriteret projekt. Hovedparten
af strækningen langs åen er
udpeget til "skovrejsning
uønsket", og i hovedstrukturen
står: "Områder hvor der ikke må
plantes skov af hensyn til
kulturlandskabet, som f.eks.
enge, overdrev, herregårdsomgivelser
mv.. er stort set
sammenfaldende med naturområderne
langs Randers og
Grund fjorde, og langs Alling Å."
Flere områder langs åen er
omfattet af "særlige landskabelige
interesser". Ingen af de
foreslåede retningslinjer vurderes
at være i strid med eller til hinder
for naturprojektet ved Alling Å.
Syddjurs kommune
(Kommuneplan for Rosenholm
2001-12)
Da kommuneplanen har en vis
alder, er naturgenopretning kun
behandlet i forhold til reetablering
af råstofgrave, og Alling Å
projektet er ikke nævnt. Planen
indeholder ikke retningslinjer
eller visioner, der berører kommuneplantillæggets
område, og
planen indeholder således ikke
bestemmelser, retningslinjer eller
visioner, der er i strid med eller til
hinder for projektet.
Favrskov kommune (Forslag til
kommuneplan 2009 som
afløser kommuneplan for
Hadsten)
Det foreliggende forslag til
kommuneplan for Favrskov
Kommune indeholder forslag til
retningslinjer og behandler Alling
Å projektet i hovedstrukturen.
Det er et mål, at "påvirkningen
med næringsstoffer skal mindskes,
både for de naturtyper, der
sikres via husdyrloven, og for
øvrig kvælstoffølsom natur"
(hovedstruktur s. 102). Desuden
er det et mål, at "Lavbundsarealer
udvikler sig til værdifuld
natur, og natursammenhængene
styrkes. Der skal sikre et sammenhængende
net af økologiske
forbindelser" (hovedstruktur s.
102). På kort 14 Natur er Alling Å
vist som et område til "mulig
genopretning af vådområder",
"økologiske forbindelser" og
"potentielle naturområder incl.
Lavbundsarealer". Derudover
indeholder planen 5 retningslinjer
ifht. natur, som er overførsler og
bearbejdninger af de gældende
9
Regionplanretningslinjer, og som
i øvrigt henviser til de kommende
statslige vandplaner. Ingen af de
nævnte retningslinjer vurderes at
være i strid med eller til hinder
for naturprojektet ved Alling Å.
LOKALPLANER
Der er ingen gældende
lokalplaner inden for
planområdet.

DEL 2: Miljøvurdering
for naturprojekt i
ALLING ÅDAL
Juli 2009

MILJØVURDERING
Planlovens VVM-regler er affødt
af et EU direktiv fra 1985, der
drejer sig om mijøvurdering af
konkrete projekter, der kan
påvirke miljøet væsentligt. VVMreglerne
trådte i kraft efter en
ændring af planlovgivningen i
1989. Herudover findes der et
andet EU-direktiv om miljøvurdering
af planer og programmer
fra 2001, der trådte i kraft i
2004 ved vedtagelse af Lov om
miljøvurdering af planer og
programmer (miljøvurderingsloven).
I henhold til miljøvurderingsloven
kan der være tale om, at det
kommuneplantillæg, som
udarbejdes i forbindelse med en
VVM-sag, i sig selv som ”en
plan” skal underkastes en særlig
miljøvurdering, der følger lidt
andre procedureregler end VVMprocessen.
Jf. miljøvurderingslovens § 3, stk.
1 skal der udarbejdes en
miljøvurdering, for planer og
programmer der fastlægger
rammerne for fremtidige
anlægstilladelser til projekter
omfattet af lovens bilag 3 og 4.
Kommuneplantillæget for Vådområde
ved Alling Å er omfattet
af miljøvurderingslovens bilag 4
pkt. 1a Landbrug, skovbrug og
akvakultur - projekter vedrørende
sammenlægninger og pkt. 11f
Infrastrukturprojekter - anlæg af
vandveje, som ikke er omfattet af
bilag I, kanalbygning og regulering
af vandløb.
Kommuneplantillægget skal dermed
jf. miljøvurderingslovens § 3
miljøvurderes.
Miljøvurderingsloven vedrører
planer og programmer, hvorimod
VVM-processen vedrører konkrete
anlægsprojekter. I denne
sag er kommuneplantillægget
udarbejdet på grundlag af VVMredegørelsen
og kommuneplantillæggets
retningslinjer er
fastlagt med udgangspunkt i
VVM-redegørelsen.
Den vurdering af indvirkningen
på miljøet der fremgår af VVMredegørelsen
er dækkende for
de krav til miljørapport, der er
fastlagt i Miljøvurderingslovens
bilag 1.
Det følgende ikke-tekniske
resume omfatter de emner, en
miljørapport skal indeholde. I
resumeet henvises til de kapitler i
VVM-redegørelsen, hvor
emnerne er behandlet.
Ikke-teknisk
resume
Miljøvurderingen omfatter en
vurdering af kommuneplantillæg
der udsteder retningslinjer for
den fremtidige arealanvendelse
omkring Alling Å.
Forholdet til anden
planlægning
Forholdet til anden planlægning
er beskrevet i VVM-redegørelsens
afsnit 3.3 og kommuneplantillæggets
afsnit "forholdet til
anden planlægning".
Miljøstatus
Miljøstatus er beskrevet i VVMredegørelsens
afsnit 3.4 - 3.12.
Alling Ådal er en del af det østjyske
morænelandskab. Afvandingsforholdene
i ådalen er
præget af dræningskanaler og
pumpelaug, der dræner de vandlidende
landbrugsarealer, hvor
det ellers ville være svært at
opretholde en acceptabel landbrugsudnyttelse.
Arealerne i ådalen fremstår i dag
som en blandet mosaik af natur
10
og landbrugsarealer. Af projektområdets
765 ha udgøres ca.
510 ha af dyrket areal.
Inden for projektområdet findes
en lang række bække, som har
udløb til Alling Å, der er det
største vandløb i projektområdet.
Kvaliteten af vandløbene i projektområdet
varierer en del, hvor
nogle strækninger er udrettede
med begrænset variation mens
andre strækninger er præget af
mere naturlige forløb.
Foruden en spredt ørredbestand
findes der også helt i Alling Å,
som trækker op i Randers Fjord
samt nogle tilløb for at gyde. I
Alling Å findes flodkrebs, der er
internationalt beskyttet samt
signalkrebs, der er en invasiv art.
Projektområdet er med sin blandede
arealanvendelse og natur
hjemsted for en lang række forskellige
dyrearter.
Inden for de registrerede § 3
beskyttede arealer findes bl.a.
rigkær, der er en værdifuld og
forholdsvis sjælden naturtype i
Danmark.
Alling Å har sit udløb i Grund
Fjord, der hænger sammen med
Randers Fjord. Randes Fjord har
et stort opland og er blandt de
mest kvælstofbelastede fjorde i
Danmark.
0-alternativ
0- alternativet er beskrevet i
VVM-redegørelsens afsnit 4.3 og
5.10.6.
0-alternativet er det alternativ,
der forekommer, hvis projektet
ikke gennemføres, dvs. de
fremtidige forhold, hvis der ikke
ændres på afvandingstilstand,
arealanvendelse, grødeskæring
osv. De væsentligste konsekvenser
heraf er følgende:
Vandstanden forbliver uændret
og der vil fortsat være intensivt
landbrug på nogle arealer.

Næringssstofbelastningen af
Grund Fjord og Randers Fjord
forbliver uændret høj.
Der vil udover optrækkende
havørreder fortsat være en
begrænset bestand af
havørreder i Alling Å.
De værdifulde naturområder vil
fortsat eksistere.
Det oprindelige værdifulde
landskab i ådalen vil ikke blive
genskabt.
Relevante
miljøbeskyttelsesmål
Miljøbeskyttelsesmål er
beskrevet i VVM-redegørelsens
afsnit 3.3.1 og 3.3.4
International naturbeskyttelse:
o EU har en overordnet
målsætning om at stoppe
forringelser af biodiversiteten
senest i 2010.
Regionplan for Århus Amt 2005
o Arealerne er udpeget som
mulige naturområder og
spredningskorridor.
o Størstedelen af moser og
engarealerne er B-målsatte
naturområder. Der er desuden
registreret A-målsatte
naturområder indenfor
projektområdet.
o Vandløbsstrækninger er
primært B-målsatte.
o Omkring Clausholm og Mygind
Skov syd for Alling Å er der
udpeget særlige
bevaringsværdige kulturmiljøer.
o Der er udpeget to fredede
fortidsminder; Sjellebrostenen
og Clausholm, hvoraf
sidstnævnte ligger på grænsen
af området.
o Stort set hele projektområdet er
udpeget som område af særlig
landskabelig interesse og et
område, hvor skovtilplantning
er uønsket.
o Arealerne omkring Alling Å og
Skørring Å er omfattet af
åbeskyttelseslinjer og mindre
arealer er omfattet af
skovbyggelinje og kirkebyggelinje.
o Projektområdet er beliggende i
et område med almindelige
drikkevandsinteresser og
opland til fosforfølsomme
overfladevandsområder.
o Projektområdet er udpeget som
VMPII-område.
Kommuneplaner
o I kommuneplanen for Hadsten
Kommune er en del af
projektområdet udlagt til
rekreative formål.
o I kommuneplanen for Randers
Kommune er der ønske om at
udbygge det eksisterende
system af grønne stier.
Indvirkningen
Indvirkningen er beskrevet i
VVM-redegørelsens afsnit 5.
Der forventes en
vandspejlsstigning på ca. 40 cm
om sommeren, mens der ikke
forventes de store ændringer i
vandstanden om vinteren.
Projektet vil medføre en reduktion
af kvælstoftilførslen til Grund
Fjord på ca. 19 %, og dermed
også mindske belastning af
Natura 2000-området i Randers
Fjord. Fosforreduktionen som
følge af det projekterede vådområde
vurderes at være på ca.
14 %. Der kan dog gå nogle år,
før fosfortilbageholdelsen for
alvor er effektiv.
Projektet vil medføre store
ændringer i landbrugsdriften og
dermed arealanvendelsen i
projektområdet. Dette skyldes
den hævede vandstand, at der
ikke må gødskes eller anvendes
pesticider i den fremtidige drift,
samt at stort set alle tidligere
anvendte omdriftsarealer skal
udlægges til permanent græs.
Vandstanden i Alling Å vil stige
og samtidig vil der forekomme en
større grødevækst i åen. På sigt
forventes åen at blive ind-
11
snævret, og der vil komme en
bugtende strømrende omgivet af
en varieret vandløbsflora til fordel
for fisk og smådyr. Generelt
forventes projektet ikke at ændre
på artsdiversiteten i åens
fiskefauna.
Projektet forventes at få en
begrænset negativ effekt på de
værdifulde naturområder, der
ligger i området. Dette skyldes
en kombination af den øgede
vandstand og den øgede
næringstilførsel, der forekommer
på arealerne, når åen løber over
sine breder. Generelt forventes
projektet dog at medføre mere
natur i ådalen, da der opstår en
lang række potentielle
naturområder som følge af den
ekstensiverede drift. Hermed vil
projektet være et skridt i
retningen af den oprindelige
natur i området.
Den øgede naturværdi i området,
vil forøge områdets rekreative
potentiale set i forhold til den
nuværende landbrugsmæssige
anvendelse. Dog må det
forventes, at lystfiskeri området
bliver vanskeliggjort på de
strækninger, hvor
grødeskæringen ophører.
Afværgeforanstaltninger
Afværgeforanstaltninger er
beskrevet i VVM-redegørelsens
afsnit 5.5 og 6.2.
Der er beskrevet følgende mulige
afværgeforanstaltninger:
Risikoen for ændring af den
botaniske værdi i de værdifulde
rigkær kan delvist afværges
ved at sørge for ikke at afbryde
dræn i eller lige ovenfor
områderne eller ved at øge
brinkkoterne en smule på
udvalgte strækninger. Dette
kan dog have den negative
effekt, at vandet har sværere
ved at komme ud i åen.
I de potentielle naturområder i
ådalen, bør mulighederne for
afgræsning fremmes

For at sikre Clausholm med
omliggende voldgrave og park
skal drænforholdene bevares.
For at sikre afløb fra ejendomme
i området ved Vasen
skal der etableres dige og
pumpebrønd for spildevandsafledning.
Ved ejendommen Kallehave
skal der etableres dræn
omkring huset.
Valg af alternativer
Alternative scenarier er
beskrevet i VVM-redegørelsens
afsnit 4.
Alternativerne omfatter 4
scenarier:
Scenarie 0 svarende til 0alternativet
beskrevet ovenfor
Scenarie 1 der er oprindelige
projekt
Scenarie 2, der dækker over
samme elementer som det
planlagte projekt suppleret med
ophør af grødeskæring mellem
Nybro og Sjellebro.
Scenarie 3, der dækker over
samme elementer som det
planlagte projekt suppleret med
omlægning af hhv. den
nedstrøms del af Skader Å
samt en del af Alling Å. Det er
dette scenarie der arbejdes
videre med.
Det oprindelige projekt i VMP II
sammenhæng var scenarie 2 og
det var også det scenarie der var
basis for idefasen.
Efter idefasen valgte bygherre at
sats på scenarie 1, men gav
desuden plads til en vurdering af
bl.a. scenarie 3. Det viste sig at
være forbundet med en række
fordele og er derfor endt med at
blive det foretrukne.
Scenarie 3 er valgt, da det;
- Imødekommer ønsker fra
idefasen om forbedringer i
hovedvandløbet, Alling Å
- Genskaber det oprindeligt trace
(= sogne- og kommunegrænse)
midt i ådalen.
- Mindsker påvirkningen af nogle
højtliggende landbrugsarealer i
den nordvestlige del
- Letter bekæmpelsen af
bestanden af signalkrebs på
den pågældende strækning.
- Er mere sikkert i forhold til
bevaring af rigkærene (der
udover påvirkningen fra
vandløbet også er afhængig af
forsat afgræsning og af driften
på de nære arealer uden for
rigkærene)
Overvågning
Projektet er godt belyst og der er
taget initiativer til bekæmpelse af
signalkrebs, til sikring af fiskepassage
og til sikring af rigkærene.
Der er derfor ikke i VVM tilladelsen
stillet vilkår en detaljeret
monitering, men alene om at der
sommeren efter det afsluttende
anlægsarbejde gennemføres en
besigtigelse af projektområdet,
herunder rigkærene, i samarbejde
med bygherre, kommunerne
og Miljøcenter Århus.
På baggrund af besigtigelse vil
det blive vurderet om der er
behov for justeringer, herunder
om der er behov for justering af
pleje eller vandløbsved ligeholdelsen.
12

DEL 3: VVM-Redegørelse
for naturprojekt i
ALLING ÅDAL
Juli 2009

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Nærværende VVM-redegørelse er udarbejdet af firmaet ALECTIA for Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland.
ALECTIA har 745 medarbejdere fordelt over hele landet, med kontorer i Virum, Aarhus, Vejle, Odense, Aalborg og
Roskilde. ALECTIA løser konsulentopgaver inden for miljø, erhverv, farma, bryggeri, mejerier, bolig, sundhed, kultur
og undervisning. I forbindelse med udarbejdelsen af denne redegørelse er det primært medarbejdere fra forretningsområdet
ALECTIA AQUA, der har bidraget.
ALECTIA AQUA arbejder ud imod natur- og miljøforvaltninger samt offentlige og private forsyningsselskaber. Vores
primære kompetencer ligger indenfor følgende fagområder:
Naturbeskyttelse og restaurering
Vandressourcer, både overfladevand og grundvand
Arealanvendelsens påvirkning af vandressourcer
Vandforsyning og vandbehandling
Spildevand og afløbssystemer
Forurenet jord og grundvand
Industrimiljø
Landbrug – Tilsyn og miljøgodkendelser
GIS, databaser og IT-løsninger i relation til ovenstående fagområder
Redegørelsen er udarbejdet af: Mette Holm (landskabsforvalter), Oluf Jessen (civilingeniør), Rasmus Poulsen Bang
(biolog), Henning Hjuler (Cand. Scient., biokemi), Jens Christian Skov Jensen (agronom) og Kasper Rasmussen (biolog).
1

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Hvad er VVM?
Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets
bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov
om planlægning, bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må
antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse.
Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige
beslutning om projektets realisering.
Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan fx være ideer til
hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlige vægt og forslag om alternativer.
VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på
mennesker, fauna og flora
jordbund, vand, luft, klime og landskab
materielle goder og kulturarv, og
samspillet mellem disse faktorer
Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en
offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen
med et tillæg til kommuneplanen.
Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde
varetager miljøministeriets lokale miljøcenter imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre
eller godkendende myndighed efter anden lovgivning eller som kræver planlægning i mere end to kommuner.
2

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Indholdsfortegnelse
Hvad er VVM? ............................................................................................................................................................2
Indholdsfortegnelse......................................................................................................................................................3
1. Ikke-teknisk resumé .............................................................................................................................................7
2. Indledning ...........................................................................................................................................................8
2.1 Baggrund for VVM-pligt............................................................................................................................8
2.2 Baggrund for projektet ...............................................................................................................................8
2.2.1 Hvad er et vådområdeprojekt?................................................................................................................8
2.2.2 Formål med projektet.............................................................................................................................9
3. Områdebeskrivelse.............................................................................................................................................10
3.1 Alling Ådal ...............................................................................................................................................10
3.2 Projektområdet.........................................................................................................................................11
3.3 Plangrundlag og lovgivning ......................................................................................................................11
3.3.1 International naturbeskyttelse...............................................................................................................11
3.3.2 Habitatdirektivets artikel 12.................................................................................................................12
3.3.3 Rød- og gullistede arter ........................................................................................................................12
3.3.4 Regionplanlægning...............................................................................................................................12
3.4 Terrænforhold..........................................................................................................................................16
3.5 Geologiske forhold ...................................................................................................................................16
3.5.1 Jordbundsforhold.................................................................................................................................17
3.5.2 Grundvand ..........................................................................................................................................17
3.5.3 Afvandingsforhold................................................................................................................................17
3.6 Vandbalance.............................................................................................................................................17
3.6.1 Vandoplande........................................................................................................................................18
3.6.2 Grødevariation.....................................................................................................................................20
3.6.3 Klimaændringer ...................................................................................................................................20
3.7 Stofbalance...............................................................................................................................................20
3

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
3.7.1 Kvælstof ...............................................................................................................................................21
3.7.2 Fosfor...................................................................................................................................................22
3.8 Biologiske forhold ....................................................................................................................................23
3.8.1 Vandløbsbiologi ...................................................................................................................................23
3.8.2 Øvrig fauna..........................................................................................................................................25
3.8.3 Natura 2000 ........................................................................................................................................25
3.8.4 Terrestrisk flora....................................................................................................................................26
3.9 Tekniske anlæg.........................................................................................................................................27
3.9.1 Veje, broer, bygninger og ledninger......................................................................................................27
3.9.2 Dræn og pumpelaug.............................................................................................................................27
3.10 Landbrug og arealanvendelse ....................................................................................................................27
3.10.1 Arealanvendelse ...............................................................................................................................27
3.10.2 AIS ..................................................................................................................................................28
3.10.3 Bedriftstyper ....................................................................................................................................29
3.10.4 Husdyrgødning................................................................................................................................29
3.10.5 Handelsgødning ..............................................................................................................................30
3.10.6 Afgrødefordeling..............................................................................................................................30
3.11 Landskabelige og kulturhistoriske værdier.................................................................................................30
3.11.1 Fortidsminder..................................................................................................................................31
3.11.2 Landskabelige forhold......................................................................................................................32
3.12 Rekreative værdier ....................................................................................................................................32
4. Projektforslag og scenarier..................................................................................................................................34
4.1 Påvirkningsområdet..................................................................................................................................34
4.2 Beskrivelse af projektet (Scenario 1)..........................................................................................................34
4.3 Alternative scenarier .................................................................................................................................34
4.3.1 0-scenariet............................................................................................................................................34
4.3.2 Scenario 2 ............................................................................................................................................34
4

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
4.3.3 Scenario 3 ............................................................................................................................................35
5. Vurdering af virkninger på miljøet .....................................................................................................................36
5.1 Den nuværende tilstand i projektområdet.................................................................................................36
5.2 Hydrologiske konsekvenser.......................................................................................................................37
5.3 Påvirkning af vandkvalitet ........................................................................................................................38
5.3.1 Scenario 1 ............................................................................................................................................38
5.3.2 Alternative scenarier .............................................................................................................................40
5.4 Biologiske forhold ....................................................................................................................................40
5.4.1 Scenario 1 ............................................................................................................................................41
5.4.2 Alternative scenarier .............................................................................................................................45
5.5 Tekniske anlæg.........................................................................................................................................46
5.5.1 Veje og broer........................................................................................................................................46
5.5.2 Bygninger og ejendomme.....................................................................................................................47
5.5.3 Ledninger.............................................................................................................................................47
5.6 Landbrug og arealanvendelse ....................................................................................................................48
5.7 Kulturhistorie...........................................................................................................................................49
5.8 Landskabelige forhold...............................................................................................................................49
5.9 Rekreative muligheder ..............................................................................................................................50
5.9.1 Scenario 1 ............................................................................................................................................50
5.9.2 Alternative scenarier .............................................................................................................................51
5.10 Øvrige miljøforhold..................................................................................................................................51
5.10.1 Råstoffer og affald............................................................................................................................51
5.10.2 Forurening og gener.........................................................................................................................51
5.10.3 Klimatiske forhold ...........................................................................................................................52
5.10.4 Sammenfatning af miljøpåvirkninger ...............................................................................................52
5.10.5 Kumulative effekter .........................................................................................................................53
5.10.6 0-scenariet .......................................................................................................................................53
5

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
6. Forudsætninger og begræsninger for miljøvurderingerne ...................................................................................54
6.1 Anvendte metoder i forbindelse med miljøvurderingerne..........................................................................54
6.1.1 Grundlaget for den hydrologiske beskrivelse af scenarierne...................................................................54
6.1.2 Næringsstoffjernelse .............................................................................................................................54
6.1.3 Øvrige data ..........................................................................................................................................55
6.2 Afværgeforanstaltninger............................................................................................................................55
6.3 Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget ...............................................................................................55
6.3.1 Usikkerheder ved de hydrologiske konsekvensberegninger....................................................................55
6.3.2 Forslag til supplerende dataindsamling .................................................................................................56
6.3.3 Usikkerhed ved landbrugskortlægning og konsekvensvurdering............................................................56
7. Referencer..........................................................................................................................................................57
Bilag 1: Genberegning af hydrauliske konsekvenser for påvirkede arealer.
Bilag 2: Tekniske anlæg i projektområdet
6

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
1. Ikke-teknisk resumé
Projektområdet er beliggende langs
Alling Å på en strækning fra Gl.
Ølsvadbro nord for Trustrup til Ny
Rævebro ved Vester Alling. Området
er omkring 11 km langt, og
strækker sig over en 14,4 km lang
strækning af Alling Å. Området
omfatter 765 hektar.
Projektet har til formål at genskabe
den naturlige hydrologi i området
og derigennem mindske næringsstofbelastningen
i Grund Fjord og
Randers Fjord. Dette gøres ved at
sløjfe dræn og grøfter samt stort set
at ophøre med grødeskæring i Alling
Å inden for projektområdet. Herved
vil der forekomme en stigning i
vandstanden i området. På baggrund
af den opstillede hydrauliske
og hydrologiske model forventes en
vandspejlsstigning på ca. 40 cm om
sommeren, mens der ikke forventes
de store ændringer i vandstanden
om vinteren.
Projektet vil medføre en reduktion
af kvælstoftilførslen til Grund Fjord
på ca. 19 %, og dermed også mindske
belastning af Natura 2000området
i Randers Fjord. Fosforreduktionen
som følge af det
projekterede vådområde vurderes at
være på ca. 14 %. Der kan dog gå
nogle år, før fosfortilbageholdelsen
for alvor er effektiv.
Projektet vil medføre store ændringer
i landbrugsdriften og dermed
arealanvendelsen i projektområdet.
Dette skyldes den hævede vandstand,
at der ikke må gødskes eller
anvendes pesticider i den fremtidige
drift, samt at stort set alle tidligere
anvendte omdriftsarealer skal udlægges
til permanent græs. Husdyr-
tætheden i projektområdet er generelt
lav, og tætheden er endnu lavere
på de tilstødende arealer. Tætheden
i nærområdet forventes øget med
0,03 DE/ha eller 3 kg kvælstof pr.
ha. Projektet forventes på den baggrund
ikke at skabe store problemer
med jordfordelingen.
Vandstanden i Alling Å vil stige som
følge af projektet og samtidig vil der
forekomme en større grødevækst i
åen. På sigt forventes åen at blive
indsnævret, og der vil komme en
bugtende strømrende omgivet af en
varieret vandløbsflora til fordel for
fisk og smådyr. Generelt forventes
projektet ikke at ændre på artsdiversiteten
i åens fiskefaunaen. Da der
ikke indskydes permanente søer i
åens forløb, forventes kun en begrænset
forøgelse af geddebestanden
i området, og derfor kun en lille
stigning i ørreddødeligheden som
følge af prædation fra gedder.
Projektet forventes at få en begrænset
negativ effekt på de værdifulde
naturområder, der ligger i området.
Dette skyldes en kombination af
den øgede vandstand og den øgede
næringstilførsel, der forekommer på
arealerne, når åen løber over sine
breder. Generelt forventes projektet
dog at medføre mere natur i ådalen,
da der opstår en lang række potentielle
naturområder som følge af den
ekstensiverede drift. Hermed vil
projektet være et skridt i retningen
af den oprindelige natur i området.
Ekstensiveringen i kombination
med en generelt øget naturværdi i
området, vil skabe bedre rekreative
muligheder for besøgende. Særligt
hvis der etableres stisystemer, ud-
sigtspunkter samt informationstavler.
Dog må det forventes, at lystfiskerne
i området får sværere ved at
dyrke deres hobby på de strækninger,
hvor grødeskæringen ophører.
7

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
2. Indledning
Indeværende VVM-redegørelse
omfatter et naturgenopretningsprojekt
i Alling Ådal. Skov- og Naturstyrelsen
er bygherre og planlægger
på projektet.
2.1 Baggrund for VVMpligt
Projektet har et indhold og et omfang,
der betinger, at der gennemføres
en VVM-redegørelse, der efterfølgende
vil blive udmøntet i et
kommuneplantillæg.
Lovgrundlaget fremgår af VVMbekendtgørelse
(nr. 1335 af 6. dec.
2006). Det fremgår af bilag 1, nr.
26, at naturgenopretningsprojekter,
der indebærer jordomlægning af
mere end 75 landbrugsejendomme,
hvor der sker en væsentlig ændring
af det fysiske miljø, er omfattet af
obligatoriske VVM-pligt. Derudover
er projektet også VVM-pligtigt
begrundet i bilag 2 nr. 1a (sammenlægninger)
og bilag 2. nr. 11f (regulering
af vandløb).
2.2 Baggrund for projektet
Projektet er oprindeligt et vådområdeprojekt,
der bidrager til opfyldelse
af de opsatte mål i Vandmiljøplan II
omhandlende en reduktion i mængden
af kvælstof, der tilføres de indre
danske farvande. Aftalen om Vandmiljøplan
II blev indgået mellem et
flertal af Folketingets partier i februar
1998. Som led i aftalen vedtog
Folketinget med Lov nr. 478 af 1.
juli 1998 at ændre en række love for
at skabe grundlag for at gennemføre
planen. Heriblandt blev der foretaget
ændringer i planloven der sikrer,
at der udpeges lavbundsarealer, der
er potentielt egnede til at genoprette
som vådområder. Vådområdeprojektet
i Alling Ådal er beliggende
umiddelbart syd for Randers på
strækningen mellem Robdrup og
Vester Alling. Området blev i sin tid
udvalgt af Århus Amt, da det passede
på kriterierne i Vandmiljøplan II.
Projektet kunne dog ikke finansieres
på daværende tidspunkt og blev
derfor henlagt.
Ansvaret for projektet er siden hen
blev overtaget af Skov- og Naturstyrelsen,
Kronjylland i forbindelse
med kommunalreformens ikrafttræden.
Projektet henter foruden VMP
II-midlerne også en del af sin finansiering
under de generelle naturforvaltningsmidler
og har som følge
deraf også som målsætning at bidrage
til øgede rekreative muligheder i
ådalen, herunder forbedrede adgangsmuligheder
og formidling af
områdets særlige natur og kultur.
Der er i 2002/2003 udarbejdet en
teknisk og biologisk forundersøgelse,
hvori der også er skitseret en
række scenarier for etablering af et
vådområde i projektområdet. For
hvert scenario er der beregnet konsekvenser
for den landbrugsmæssige
udnyttelse af området og effekten på
naturen, lige som der er foretaget
beregninger af den forventede reduktion
i tilførslen af kvælstof fra
projektområdet til recipienten.
Der er i samme periode gennemført
en ejendomsmæssig forundersøgelse,
der har klarlagt hvilke interesser, de
berørte lodsejere har i forhold til
muligt projekt. Undersøgelsen har
afdækket en positiv holdning til at
gå videre med planlægning af projektet.
Det har således været forud-
sætningen for, at der er givet økonomisk
bevilling til at arbejde videre
med projektet.
Den teknisk-biologiske forundersøgelse
er i forbindelse med indeværende
VVM-redegørelse blevet suppleret
på flere punkter. Disse supplerende
resultater sikrer, at de scenarier
der præsenteres i VVMredegørelsen
bygger på et mere aktuelt
datagrundlag.
2.2.1 Hvad er et vådområdeprojekt?
Begrebet ”vådområdeprojekt” beskriver
projekter, hvor man hæver
vandstanden til sit naturlige niveau.
Denne ændring i områdets hydrologi
fremkommer ved at lukke for
dræn og grøfter eventuelt kombineret
med at nedlægge pumpelaug og
ændre på vandløbsvedligeholdelsen.
Resultatet bliver en natur, der i
kortere eller længere tid er fugtig,
våd eller står helt under vand. Vådområdeprojekter
er med andre ord
et skridt i retningen af en mere oprindelig
natur bestående af søer,
moser og våde enge. Hvor våd naturen
bliver, afhænger i høj grad af
hvor meget jorden har sat sig i perioden
efter dræningens start. Når
våde områder tørlægges fx via dræning,
vil jordoverfladen langsomt
synke til et lavere niveau. Dette
skyldes, at jorden formuldes, når
den eksponeres for luftens ilt.
Vådområderne har til formål at
reducere næringsstoftilførslen til
sårbare vandområder såsom fjorde
og havområder. I den forbindelse er
det særligt vigtigt at reducere kvælstoftilførslen.
Dette sker ved en
bakteriel respirationsproces kaldet
denitrifikation. Ved denne proces
8

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
omdannes nitrat til atmosfærisk
kvælstof, der efterfølgende forsvinder
op i luften og derfor ud af
vandmiljøet. I forbindelse med næringsstoffjernelsen
er det vigtigt, at
vådområderne permanent eller i
perioder gennemstrømmes af
grundvand eller overfladevand for at
opfylde kravet. Som resultat vil de
fleste projekter føre til dannelse af
våde enge, moser og søer med et
højt næringsniveau. Vådområdernes
”rensende” effekt er vigtig, da for
store mængder kvælstof i det marine
miljø medfører store algeopblomstringer
og i sidste ende iltsvind.
Vådområderne er med andre ord
med til at sikre et bedre miljø i fjordene
og havet.
2.2.2 Formål med projektet
Naturgenopretningsprojektet i Alling
Ådal har som hovedformål at
begrænse næringsstoftilførslen til det
marine miljø. Endvidere har projektet
som formål at øge naturkvaliteten
i ådalen samt at forbedre de
rekreative muligheder.
Figur 2.1. Luftfoto af Alling Ådal under en vinteroversvømmelse. Fotoet er
taget i østlig retning og i forgrunden ses Sjellebro.
(Kilde: Århus Miljøcenter)
9

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
3. Områdebeskrivelse
3.1 Alling Ådal
Alling Ådal er en del af det østjyske
morænelandskab, og dens udformning
er dermed primært et resultat
af ismassernes eroderende og aflejrende
hændelser. Alling Å udspringer
nord for Hadsten, hvorefter den
løber i en stor bue mod øst og nord
for slutteligt at munde ud i Grund
Fjord umiddelbart vest for Allingåbro.
Grund Fjord er en sidegren til
Randers Fjord.
Figur 3.1. Historiske kort fra sidste halvdel
af 1800-taller. Det øverste kort viser
den vestlige del af projektområdet, mens
det nederste viser den østlige.
Helt frem til 1800-tallet slyngede
Alling Å sig naturligt ned gennem
ådalens mosaik af våde enge og moser
(Figur 3.1). Som det er tilfældet
for langt de fleste danske ådale, blev
denne oprindelige natur siden hen
ændret drastisk af menneskenes
behov for at drive effektivt landbrug.
Vådområderne langs åen blev
drænet og afvandet, og vandløbet
blev delvist udrettet og uddybet.
Alt sammen så vandet hurtigere
kunne ledes hurtigere væk med det
resultat, at arealer blev mere anvendelige
til landbrugsdrift. Den intensive
afvanding medførte desværre, at
en lang række af de oprindelige
naturtyper og -arealer forsvandt fra
området, og med dem mange forskellige
plante- og dyrearter.
10

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
3.2 Projektområdet
Projektområdet er beliggende langs
Alling Å på en strækning fra Gl.
Ølsvadbro nord for Trustrup til Ny
Rævebro ved Vester Alling mod øst
(Figur 3.2). Alling Å løber på strækningen
i en østlig og nordøstlig
retning. Projektområdet er omkring
11 km langt, og strækker sig over en
14,4 km lang strækning af Alling Å.
Området omfatter 765 hektar. Projektområdet
er beliggende i fire
forskellige kommuner; Randers,
Favrskov, Syddjurs og Norddjurs.
Der findes en del vandløb indenfor
projektområdet. Fra vest drejer det
sig om Brusgård Møllebæk, Årslevholm
Bæk, Alling Bæk, Afløb fra
Hvalløs, Clausholm Bæk, Vandløb
fra Tustrup, Skader Å, Skørring Å,
Nybro Bæk, Limeafløbet og Syvveje
Bæk. Der findes en detaljeret beskrivelse
af disse vandløb i Afsnit
3.6.1.På den øvre, vestlige del af
strækningen er ådalen forholdsvis
bred, mens den indsnævres ned mod
Vester Alling. Det modsatte gør sig
gældende for Alling Å, der er smal
på den øvre del, mens den, i takt
med at den nærmer sig projektområdets
østlige grænse, bliver bredere
og bredere. Faldet varierer også en
del indenfor området. På den øvre
del ved Robdrup er faldet næsten 2
‰, mens der på de nederste godt 6
km kun er et fald på 0,2 ‰.
3.3 Plangrundlag og lovgivning
I dette afsnit gives en oversigt over
de planlægningsmæssige forhold
som har betydning for projektet,
eller som projektet vurderes at
komme til at omfatte.
Figur 3.2. Den røde linie markerer projektområdet, og den sorte kommunegrænserne.
3.3.1 International naturbeskyttelse
EU har en overordnet målsætning
om at stoppe forringelser af biodiversiteten
senest i 2010. Ét af de
vigtigste midler til at opfylde denne
målsætning er de såkaldte Natura
2000-direktiver. I Danmark er disse
direktiver implementeret ved bekendtgørelse
nr. 408 af 1. maj 2007.
Habitat- og Fuglebeskyttelses- og
Ramsarområderne under Natura
2000 danner tilsammen et økologisk
netværk af beskyttede naturområder
gennem hele EU. I Danmark kaldes
områderne også for internationale
naturbeskyttelsesområder.
11

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Selve projektområdet ligger ikke i et
Natura 2000-område. Dog er Alling
Å´s slutrecipient Randers Fjord
udpeget som Natura 2000-område,
habitatområde nr. 14 ”Ålborg Bugt,
Randers Fjord og Mariager Fjord”.
Randers Fjord er desuden udpeget
som internationalt fuglebeskyttelsesområde
nr. 15, ”Randers og Mariager
Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige
del”.
3.3.2 Habitatdirektivets artikel
12
Medlemslandene skal i henhold til
habitatdirektivets artikel 12 indføre
en streng beskyttelse af en række
dyre- og plantearter, uanset om de
forekommer inden for et af de udpegede
habitatområder eller udenfor.
Disse arter fremgår af direktivets
bilag IV, se /1/.
For dyrearterne forbydes:
Alle former for forsætlig indfangning
eller drab af enheder af
disse arter i naturen.
Forsætlig forstyrrelse af disse
arter, i særdeleshed i perioder
hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje,
overvintrer eller
vandrer.
Forsætlig ødelæggelse eller indsamling
af æg i naturen.
Beskadigelse eller ødelæggelse af
yngle- eller rasteområder.
Hertil kommer for disse dyrearter
forbud mod opbevaring,
transport eller salg af eller bytte
med og udbud til salg eller bytte
af enheder, der er indsamlet i naturen,
med undtagelse af dem
der lovligt er indsamlet inden direktivets
ikrafttræden (1994).
For plantearterne forbydes: forsætlig
plukning, indsamling, afskæring,
oprivning med rod eller
ødelæggelse af disse vildtvoksende
planter i naturen, opbevaring,
transport, salg af eller bytte med
og udbud til salg eller bytte af
enheder af disse arter, med undtagelse
af dem, der lovligt er indsamlet
inden direktivets iværksættelse
(1994).
3.3.3 Rød- og gullistede arter
En rødliste er en oversigt over danske
plante- og dyrearter, som er
forsvundet i nyere tid, i fare for at
forsvinde, eller sjældne. En gulliste
omfatter plante- og dyrearter i tilbagegang,
og arter som Danmark i
international sammenhæng har et
særligt ansvar for. Det er med andre
ord en fortegnelse over arter, som
gennem målrettet naturforvaltning
skal gives mulighed for at genetablere
eller konsolidere sig. Der skal
tages hensyn til arter igennem planlægning
og forvaltning, og de bør
overvåges og beskyttes, hvis det skal
forhindres, at de forsvinder, og hvis
arterne anses for at være forsvundet,
skal de eftersøges.
3.3.4 Regionplanlægning
I det følgende afsnit beskrives projektets
relationer til Regionplanen
for Århus Amt 2005. Regionplanen
er gældende indtil den afløses af nye
kommuneplaner samt vand- og
naturplaner. Fremover i nærværende
redegørelse, når der refereres til
”regionplanen”, vil det være denne
regionplan, der er tale om.
Natur
Arealer beliggende inden for projektområdet
er i henhold til regionplanen
udpeget som mulige naturområder.
Der er tale om mindre
dyrkningssikre jorder, der egner sig
til at tages ud af egentlig omdrift
med henblik på at øge naturindhold
og natursammenhænge i området. I
den østlige del af projektområder
har størstedelen af arealerne 1. prioritet
i forhold til at tage dem ud af
omdrift. Her vurderes det, at området
vil kunne opnå særlige naturmæssige
kvaliteter samt en væsentlig
funktion i ambitionen om at binde
naturområder sammen. I den vestlige
del af området er der tale om en
2. prioritet i forhold til at tage arealerne
ud af omdrift. Denne udpegning
er foretaget på den baggrund,
at arealerne kan medvirke til at skabe
nye naturområder samt udbygge
sammenhængen imellem eksisterende
naturområder.
I projektområdet er en del af arealerne
registreret og beskyttet efter
naturbeskyttelseslovens §3. Størstedelen
af disse §3-arealer er moser og
enge, samt søer. I henhold til Århus
Amts naturkvalitetsplan (2005) er
størstedelen af disse mose- og engarealer
B-målsatte, hvilket er karakteriseret
som naturområder, med
gode muligheder for at udvikle sig
til værdifulde og karakteristiske
naturtyper. Der er desuden registreret
A-målsatte naturområder inden
for projektområdet, hvor af det
største er et moseområde beliggende
langs Alling Å, umiddelbart øst fro
Nybro. A-målsatte naturområder er
karakteriseret som særligt typiske
naturlokaliteter med forekomster af
sjældne dyr og planter, og som følge
deraf tillades kun indgreb, der medvirker
til at sikre lokalitetens tilstand.
Inden for projektområdet er
alle større vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens
§3. Der vil
kræves dispensation fra naturbeskyttelseslovens
§3 ved omlægning af
åens forløb, eftersom der ændres i
vandløbets tilstand.
12

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Spredningskorridorer og spærringer
I regionplanen er projektområdet
udpeget som spredningskorridor for
vilde dyr, herunder særligt større
pattedyr som odder, grævling og
mårdyr. Desuden er der angivet
spærringer i korridoren, der er vurderet
alt efter deres negative effekt
på spredningsmuligheden. Sjellebro
og Rødebro er udpeget som spærringer
af henholdsvis 1. prioritet og
3. prioritet, hvilket betyder, at disse
broer har en henholdsvis høj og lav
negativ effekt.
Vandløbsmålsætninger
I henhold til regionplanen er vandløbstrækningerne
inden for projektområdet
primært B-målsatte dvs.
generel målsætning (Figur 3.3). Det
betyder ifølge regionplanen at spildevandsudledninger
højst må medføre
en svag påvirkning af det naturlige
plante- og dyreliv. Rørlægning
tillades kun i ganske særlige tilfælde.
Indvinding af vand direkte fra vandløbet
kan normalt ikke tillades,
ligesom eksisterende tilladelser til
indvinding normalt ikke forlænges.
Nødvendig vedligeholdelse skal
foretages så miljøvenligt som muligt.
På en del af Skader Å er vandløbet
A-målsat, hvilket refererer til at
denne strækning har en skærpet
målsætning, som i regionplanen
beskrives således: ”Nye spildevandsudledninger
tillades normalt ikke.
Eksisterende udledninger skal søges
reduceret mest muligt og må normalt
ikke påvirke vandkvaliteten.
Rørlægning af vandløbet tillades
ikke. Indvinding af vand direkte fra
vandløbet tillades ikke. Vedligeholdelse
skal begrænses mest muligt.”
Desuden findes der en del mindre
strækninger på tilløb til Alling Å,
hvor målsætningen er lempet. Dette
betyder i henhold til regionplanen,
at vandløbet tillades påvirket af en
nærmere angiven aktivitet, men der
Figur 3.3. Målsatte vandløb i projektområdet og deres respektive målsætninger.
må i øvrigt ikke fremstå uæstetiske
forhold som følge af spildevandsudledninger.
Vedligeholdelse kan foretages
i det omfang, der er behov for,
og hård vedligeholdelse kan iværksættes.
På nedenstående oversigt ses
målsætningerne for vandløbet udspecificeret
på alle strækninger af
åens forløb inden for projektområdet.
Alle vandløb i Danmark er omfattet
af vandløbsloven, både de naturlige,
kunstige og rørlagte. Formålet med
loven er at sikre vandløbets evne til
at aflede vand samt vandløbets miljøforhold.
Der er for Alling Å udarbejdet
et regulativ, hvor hovedtrækkene
i dette er vist skematisk på
Tabel 3.1. Et regulativ beskriver
hvorledes vandløbet ser/skal se ud,
og hvordan vandløbet skal vedligeholdes.
13

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Tabel 3.1. Tabellen viser målsætningerne i Alling Å, samt de krav de medfører.
Målsætning
Max. forureningsgrad
Fysisk
variation
Der vil kræves tilladelse efter vandløbsloven
ved alle de belyste scenarier
i dette projekt.
I forbindelse med indfrielse af de i
tabel 3.1 nævnte vandløbsmålsætninger,
er smådyrsfaunaen en vigtig
indikator. Der er knyttet bestemte
krav til smådyrsfaunaen ved de enkelte
målsætninger. Smådyrsfaunaen
bestemmes ud fra en metode kaldet
Dansk Vandløbsfaunaindeks
(DVFI). Metoden opdeler de enkelte
smådyrsarter og -grupper efter
deres krav til vandløbskvalitet. Metoden
resulterer i såkaldte faunaklasser,
der direkte kan relateres til
vandløbsmålsætningerne. Jo højere
faunaklasse jo bedre kvalitet.
Kultur
Omkring Clausholm og Mygind
Skov syd for Alling Å, er der i henhold
til Regionplan for Århus Amt
2005 udpeget særlige bevaringsværdige
kulturmiljøer. Clausholm er
udpeget på baggrund af dets herregårdsmiljø
og Mygind skov som
følge af områdets mange forhistoriske
træk og kulturhistoriske spor.
Der er ligeledes udpeget et bevaringsværdigt
kulturmiljø i området
Vandløbsvedligeholdelse
Direkte vandindvinding
mellem Alling Å og Oksenbæk ved
Fløjstrup. Dette kulturmiljø er udpeget
på baggrund af tidligere stenalderbopladser
bl.a. Dyrholm. Der
findes høje og grave i området.
I henhold til Regionplanen må der
normalt ikke etableres anlæg eller
bebyggelse, der forringer kultur-
miljøets tilstand eller oplevelsesværdi
inden for de områder, der er udpegede
som bevaringsværdige kulturmiljøer.
Byggeri og anlæg skal placeres
og udformes under hensyntagen
til de kulturhistoriske interesser. De
belyste scenarier er ikke i modstrid
med retningslinjerne i regionplanen.
Der er udpeget to fredede fortidsminder
inden for projektområdet,
der er beskyttet i henhold til Museumsloven
(§29). Ved Sjellebroen er
et karakteristisk beskyttet fortidsminde,
Sjellebrostenen (Figur 3.4)
og slottet Clausholm er ligeledes
udpeget som fortidsminde. Desuden
findes en række beskyttede diger
inden for projektområdet, der ligeledes
er beskyttet jf. Museumslovens
§29. Fælles for fredede fortidsminder
og beskyttede diger er, at der
Nye rørlægninger
Kræves dyrknings-frie
2m
bræmmer?
Kræves kreatur
frahegning?
A I-II Stor
Ingen/minimal
Tillades ikke Ja Ja
B0 II Middel Skånsom
Ikke tilladt
Ja Ja
B1 II Stor
Ingen/minimal
Tillades
Ja Ja
B2
B3
II
II-III
Middel
Lille
Skånsom
Afhænger af
dyrkningsinteresser
Kun særligt
udpegede
strækninger
normalt
ikke
Ja
Ja
Ja
Ja
C
D
F
II-III
III
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Kun langs naturlige
vandløb
Ja
Ja
Ja
ikke må foretages ændringer i deres
tilstande.
De fysiske omgivelser ved de beskrevne
fortidsminder og diger bliver
lidt mere våde, men det vurderes
ikke at påvirke fortidsmindernes
tilstand. De belyste scenarier vil
således ikke kræve dispensation.
Landskab
Stort set hele projektområdet er i
regionplanen udpeget som et område
af særlig landskabelig interesse. I
henhold til regionplanen gælder for
disse områder, at inddragelse af
arealer til formål, der kan skæmme
landskabet, så vidt muligt skal undgås.
Inden for områder af særlig
landskabelig interesse skal landskabshensyn
tillægges særlig stor
vægt. De belyste scenarier er ikke i
modstrid med retningslinjerne for
de landskabelige hensyn i regionplanen.
Tekniske anlæg
Der er ikke planlagt tekniske anlæg
inden for projektområdet eller
umiddelbar tilknytning til området.
14

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Figur 3.4. Sjellebrostenen.
Skovrejsning
I henhold til Regionplan for Århus
Amt 2005 er stort set hele projektområdet
udpeget som område, hvor
skovtilplantning er uønsket, og der
er ingen områder, hvor skovrejsning
er ønsket.
Beskyttelseslinjer
Arealerne omkring Alling Å samt
Skørring Å er i henhold til naturbeskyttelseslovens
§16 omfattet af
åbeskyttelseslinjer. Åbeskyttelseslinjen
har til formål at sikre åer som
værdifulde landskabselementer og
som levesteder og spredningskorridorer
for plante- og dyreliv. Der er
indenfor beskyttelseslinien tale om
et generelt forbud mod at placere
bebyggelse samt foretage terrænændringer.
En omlægning af åens forløb
vil muligvis kræve dispensation
jf. Naturbeskyttelseslovens §16.
Der er mindre arealer inden for
projektområdet, der er omfattet af
skovbyggelinjen i henhold til naturbeskyttelseslovens
§17. Der er inden
for disse områder et generelt forbud
mod at etablere bebyggelse.
Der er jf. Naturbeskyttelseslovens
§19 udpeget en kirkebyggelinje
omkring kirken i Vester Alling i den
østlige del af projektområder. Her er
forbud mod at opføre bebyggelse
over 8,5 meter, der virker skæmmende.
Desuden er i henhold til
naturbeskyttelseslovens §18 en beskyttelseszone
omkring fortidsmindet
Sjellebrostenen på 100 meter.
Inden for denne zone gælder det, at
der ikke må placeres hegn, bebygges,
placeres campingvogne eller lignede.
Denne bestemmelse har desuden til
hensigt at sikre de arkæologiske lag.
Areal af særlig geologisk interesse
Der findes i henhold til regionplanen
et mindre område af særlig
geologisk interesse ved Hvalløs lige
uden for projektområdet vest for
Clausholm. Det geologiske interesseområde
ved Hvalløs omfattede
tidligere et profil i en mergelgrav,
hvor grænsen mellem Danien og
Selandien var blottet. Mergelgraven
er nu tilkastet. Det vurderes ikke at
ansøgte projekt vil påvirke de geologiske
interesser i området.
Grundvand
Projektområdet er i henhold til
regionplanen for Århus Amt 2005
beliggende i et område med almindelige
drikkevandsinteresser, der er
ikke udpeget nitratfølsomme indvindingsområder
i umiddelbar nærhed
af projektområdet. Der er heller
ikke udarbejdet indsatsplaner for
området.
Fosfor og kvælstof
Områdets okkerindhold er klassificeret
i henholdsvis okkerklasse 4
(ingen risiko for okkerudledning) i
den vestlige del af projektområdet
og i den østlige del af området i
okkerklasse 1 (stor risiko for okkerudledning).
Desuden er projektområdet
i regionplanen udpeget som
opland til fosforfølsomme overfladevandsområder.
Ændring af afvan-
ding i okkerpotentielle områder kan
kræve tilladelse efter okkerloven.
Projektområdet er udpeget som
VMPII-område i regionplanen for
Århus Amt 2005.
Kommuneplaner
I kommuneplanen for Hadsten
Kommune (2003-2015) er et område
omkring Clausholm Slot, Mygind
Skov og langs et bælte mod
vest langs med Alling Å til syd for
Fløjstrup udlagt til rekreative formål.
De eksisterende markante landskabstræk
og bevoksninger, moser,
bække, vandhuller, vejtræer og levende
hegn skal søges bevaret, og
der må kun opføres bygninger eller
anlæg som er nødvendige for skovbrug.
Det forventes, at det ansøgte
projekt vil understøtte retningslinjerne
i denne udpegning som rekreativt
område.
I kommuneplanen for Randers
Kommune 2001-2013 er der ønske
om at udbygge det eksisterende
system af grønne stier fra boligområder
ud i naturområder.
Fredninger
Der findes et fredet areal ved Kravlebro
ved Skader Å, der grænser op
til projektområdet. Dette areal er
fredet med hensigten om at forhindre
etableringen af et ansøgt dambrug
på stedet. Fredningen er en
tilstandsfredning og der er forbud
mod bebyggelse, terrænændringer,
dambrug og lignende, samt mod alle
indgreb som kan ændre areal, form
eller tilstand af Skader Å.
Projektet vil ikke berøre Skader Å
ved Kravlebro, og derfor vurderes
det ikke, at der kræves dispensation
fra denne tilstandsfredning.
15

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Figur 3.5. Digital terrænmodel for området. Den grå streg viser projektområdet.
3.4 Terrænforhold
Terrænforholdene eller topografien i
området er bestemt ud fra en digital
terrænmodel med en opløsning på
1,6 x 1,6 meter. Den digitale terrænmodel
er benyttet ved opstillingen
af den numeriske model (benyttet
i de hydrologiske og hydrauliske
konsekvensberegninger) samt til
verifikation af brink- og bundkoter i
vandløb. Det skal her bemærkes, at
den digitale terrænmodel viser koten
på jordoverfladen, eller koten på det
frie vandspejl i de områder hvor der
er vand på terræn. I de områder
hvor der er søer eller et frit vandspejl,
vil den benyttede digitale terrænmodel
definere koten for vand-
Figur3.6. Jordtypefordelingen i området.
spejlet. Figur 3.5 viser den benyttede
digitale terrænmodel.
Terrænforholdene i området er præget
af den geologiske dannelse af
ådalen. Nede i ådalen varierer terrænforhold
fra kote ca. 3 i den østlige
del af området til kote ca. 11
meter i den helt østlige del. Terræn
på kanten af ådalen har en relativt
stor gradient, hvor toppen af ådalen
ligger i kote ca. 30 meter.
3.5 Geologiske forhold
Alling Ådal er en del af det østjyske
morænelandskab, og dens udformning
er dermed primært et resultat
af ismassernes eroderende og aflej-
rende hændelser.
Under den seneste istid (Weichsel)
fungerede Alling Ådal som tunneldal
for smeltevandet under isdækket.
Som tunneldal står Alling Ådal i
forbindelse med det øst-vestgående
dalstrøg, der gennemskærer Djursland
fra øst mod vest.
Projektområdet består primært af
ferskvandsaflejringer. Prekvartær
overfladen i området består primært
af Danienkalk. I den nærværende
opgave er fokus udelukkende på den
overfladenære geologi og den
strømning af vand, der påvirker
arealanvendelsen i området.
16

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
For en mere detaljeret beskrivelse af
den geologiske dannelse af området
henvises til den tekniske og biologiske
forundersøgelse.
3.5.1 Jordbundsforhold
Jordtypen i den øverste del af jordlagene
er afgørende for infiltrationen
af regnvand til grundvandet, og er
dermed en vigtig parameter ved
vurdering af strømninger af vand og
vandbalancen for området.
Jordtyperne, ferskvandsdannelser og
extramarginale aflejringer (aflejringer
fra smeltevand udenfor isen)
repræsenterer den dominerende
jordtype i området, se Figur 3.6 og
Tabel 3.2.
3.5.2 Grundvand
I forhold til projektets påvirkninger
på miljøet forventes det ikke, at de
dybere grundvandsmagasiner
(prekvartære aflejringer) påvirkes af
projektet. Hvis der i dele af ådalen
optræder områder, hvor der er en
god hydraulisk kontakt mellem de
overfladenære aflejringer og de
prekvartære aflejringer, kan der i
perioder forventes en større infiltration
til de prekvartære magasiner. I
forhold til den overordnede vandbalance
for området forventes disse
påvirkninger at være meget små.
Der er derfor i redegørelsen ikke
fokus på de dybere grundvandsmagasiner,
men primært på de overfladenære
ferskvandsaflejringer, dvs.
aflejringer over morænen.
Grundvandets strømning i de overfladenære
lag styres primært af den
hydrauliske gradient mellem vandløb
og grundvand, samt af terrænforhold
og jordtype. De eksisterende
drænforhold samt pumpelag har
også en stor påvirkning på de lokale
grundvandsforhold.
Tabel 3.2. Fordelingen af jordtyper.
Jordart Jordtype Projektområde [ha]
Smeltevandssand DS 45,9
Ferskvandsdannelser FS 493,6
Moræneler ML 6,9
Morænesand MS 0,2
Extramarginale aflejringer TS 221,5
Sum [ha] 768,1
3.5.3 Afvandingsforhold
Afvandingsforholdene i selve ådalen
er præget af dræningskanaler samt
tre eksisterende pumpelag. Alle
vandlidende landbrugsarealer i området
er typisk drænede, idet terræn
og jordartsforhold ellers vil gøre det
svært at opretholde en acceptabel
landbrugsudnyttelse af disse arealer.
Oplysninger om dræningsforholdene
i området er primært indhentet
fra den tidligere tekniske og biologiske
forundersøgelse.
Der eksisterer tre pumpelag i projektområdet,
i) pumpelaget ved
Årslevholm/Clausholm, ii) pumpelaget
ved Clausholm samt iii) pumpelaget
ved Tustrup Hovedgård.
Der er under projektet forsøgt, at
indhente supplerende oplysninger
fra de enkelte pumpelag mht.
mængden af vand der pumpes, og
koten, som opretholdes i pumpelaget.
Det er dog ikke lykkedes at
indhente yderligere oplysninger. I de
videre beregninger, er det derfor
antaget, at pumpelagene fungerer
ved at opretholde en afvanding, der
medfører, at der kan foretages landbrugsdrift
med gode afvandingsforhold
på arealerne indenfor pumpelagene.
3.6 Vandbalance
Vandbalancen for et område indeholder
en beskrivelse af vandtransporten
i de vigtigste hydrologiske
komponenter for en given periode.
Vandbalancen i projektområdet er i
høj grad styret af den overfladenære
strømning i grundvandet, nedbøren
samt udvekslingen mellem vandløb
og grundvand. Det forventes, at
udvekslingen af vand mellem de
overfladenære jordlag og de dybere
prekvartære magasiner i området er
meget lille.
Den overfladenære strømning i
grundvandet er styret af topografien
samt den hydrauliske gradient mellem
grundvandet og vandløbet. Det
betyder, at den dominerende grundvandsstrømning
er fra de højere
liggende områder mod vandløbet.
Der er ikke detaljeret viden om
tykkelsen på moræneaflejringerne,
men ud fra den tilgængelige information
vurderes det, at transporten
af vand gennem morænen til de
underliggende smeltevandsaflejringer
er lille. Det antages derfor, at
tabet af vand fra oplandet primært
sker gennem fordampning og udstrømning
fra oplandet via Alling Å.
En vigtig del af projektet er vurderingen
af påvirkningen ved sløjfning
af dræn og grøfter i projektområdet.
Dette kræver en god beskrivelse af
det nuværende system, hvor drænsystemer
og kanaler afvander de landbrugsudnyttede
arealer i projektområdet.
Ved sløjfning af dræn og kanaler
vil der ske en påvirkning af
grundvandsniveauet (højere grundvandsniveau),
og afvandingen vil ske
17

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
ved strømning gennem de overfladenære
jordlag til vandløbene. Det
højere grundvandsniveau vil ligeledes
medføre, at fordampningen i de
påvirkede arealer øges, idet mængden
af vand, der er tilgængelig for
fordampning, vil øges.
Der er ved konsekvensberegningerne
opstillet en integreret hydrologisk
model, som beskriver de styrende
processer i vandets kredsløb. Resultaterne
fra modelberegningerne
viser, at fordampningen udgør ca.
55 % af nedbøren, og er dermed
den komponent, som har den største
betydning for vandbalancen. Ved
gennemførelse af de planlagte tiltag i
området forventes det, at fordampningen
vil øges. Det resterende vand
transporteres ud af området gennem
Alling Å eller ved infiltration gennem
det underliggende morænelag.
I forhold til afstrømningen i vandløbene
vil dræntilstrømningen udgøre
ca. 75 % af den årlige tilstrømning
til vandløbene i projektområdet.
Figur 3.7. Stationering i Alling Å.
3.6.1 Vandoplande
Projektområdet er afgrænset til ådalen
og de arealer, der påvirkes af
tiltagene i projektet. Det betyder, at
der i projektområdet er en række
vandløb, der har tilløb til Alling Å.
Der foreligger ikke observationer
mht. afstrømningen fra disse tilløb.
Tabel 3.3 viser de større tilløb samt
størrelse for det tilhørende opland.De
enkelte vandløb er kort
beskrevet i de efterfølgende afsnit.
For yderligere information om
vandløbenes eksakte beliggenhed og
målsætninger se Figur 3.3.
Alling Å
Alling Å er det største vandløb i
projektområdet, og ca. 14,4 km af
vandløbet er indenfor området.
Alling Å løber ind i området ved Gl.
Østvadbro (station 0), og løber ud
ved station 14.422 (Vester Alling).
Vandløbet er opmålt i 1995 – 1997.
Stationeringen i Alling Å er vist på
Figur 3.7.
Vandløbets dimensioner varierer
meget ned gennem projektområdet,
hvilket også fremgår af den vejled-
Tabel 3.3. Tilløb til Alling Å samt
oplandsarealer.
Vandløb Opland [km2]
Brusgård Møllebæk 40.6
Skader Å 46.6
Skørring Å 79.7
Limeafløbet 4.5
Syvveje Bæk 8.0
ende strømrendebredde i regulativet
for Alling Å (Tabel 3.4).
Limeafløbet
Limeafløbet begynder som et offentligt
rørlagt vandløb i Lime, og udløber
i Alling Å ved station 9.590.
Den nederste del af vandløbet er
indenfor projektområdet, fra station
2.600 til 3.106, hvoraf de nederste
ca. 510 meter af vandløbet er åbent.
Der findes ikke opmålinger fra
vandløbet, og alle tværsnitsinformationer
er taget fra regulativet.
18

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Tabel 3.4. De regulativmæssige dimensioner i Alling Å indenfor
projektområdet.
Lokalitet
Brusgård Møllebæk
Brusgård Møllebæk har udløb i
Alling Å i station 1.239. Vandløbet
er medtaget fra Brusgårdvej ned til
Alling Å. Tværsnittene er bestemt
ud fra regulativ data, hvor bundkoten
er 8,962 meter (DVR90) ved
Brusgårdvej, og ved udløbet til Alling
Å ca. 7,062 meter (DVR90).
Bundbredden er på hele strækningen
sat til 1 meter.
Der har tidligere været en vandløbsstation
(21.58) placeret ved Brusgårdvej.
Den er dog nedlagt i dag.
Afstrømningen fra denne station
benyttes i videst muligt omfang til
beregningerne i nærværende redegørelse.
Skørring Å
Skørring Å er beliggende på sydsiden
af Alling Å, og har udløb ved
station 7.898. Der findes ikke opmålinger
fra vandløbet, og alle tvær
snitsinformationer er taget fra regulativet
(fra 1999).
Længde
(m)
Strømrende-
bredde (m)
Gl. Ølstvad Bro – Skel mellem 3a og 4d 2.352 0,5
Skel mellem 3a og 4d – Betonbro 1.444 1,5
Betonbro – Vandløb v. Årslevholm 738 2,0
Vandløb v. Årslevholm – Røde Bro 730 3,0
Røde Bro – Skader Å 1.899 3,0
Skader Å – Skørring Å 735 4,0
Skørring Å – Nybro 157 5,0
Nybro 420 5,0
Nedstrøms Nybro – Sjellebro 2.820 5,5
Sjellebro – Ræve Bro 3.896 4,5
Årslevholm Bæk
Årslevholm Bæk ligger ved Årslev,
og løber fra Clausholmvej til Alling
Å (station 4534). Der findes ikke
opmålinger fra vandløbet, og alle
tværsnitsinformationer er taget fra
regulativet.
Alling Bæk
Alling Bæk løber syd for Alling Å,
og hele forløbet er indenfor projektområdet.
Den opstrøms strækning
(450 meter) af vandløbet er privat,
mens den resterende strækning er
kommunevandløb.
Vandløbet har en længde på 2.383
meter. Der findes ikke opmålinger
fra vandløbet, og alle tværsnitsinformationer
er taget fra regulativet.
Forløbet af Alling Bæk bliver påvirket
i forbindelse med scenarium 3.
Skader Å
Skader Å løber til Alling Å ved station
7.163. Skader Å er i alt 5.715
meter langt, hvor det er den nedstrøms
strækning mellem station
4.265 og 5.715, der er beliggende
inden for projektområdet. Der findes
ikke opmålinger fra vandløbet,
og alle tværsnitsinformationer er
taget fra regulativet.
Forløbet af Skader Å bliver påvirket
af scenarium 3.
Syvveje Bæk
Syvveje Bæk er et mindre vandløb
der løber til Alling Å opstrøms Ny
Rævebro. Vandløbet har et opland
på ca. 8 km2. Der findes ikke opmålinger
fra vandløbet, og alle tværsnitsinformationer
er taget fra regulativet.
Afstrømningsforhold/afvandingsforhold
I projektområdet er der to stationer,
hvor afstrømningen registreres. Det
drejer sig om hhv. Alling Å (målestation
21.52) samt Brusgård Møllebæk
(målestation 21.58). De statistiske
værdier fra de to stationer er
vist i Tabel 3.5.
Tabel 3.5. Afstrømningen fra station 21.52 og 21.58. Alle værdier i l/s.
Station Median min. 5 års maks. 10 års maks.
21.52 570 9.390 10.400
21.58 52 2.590 4.120
19

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
I forbindelse med de hydrologiske
og hydrauliske konsekvensberegninger
er der opstillet en afstrømnings-
og nedbørsmodel, der beregner afstrømningen
fra de enkelte vandløbsstrækninger.
Afstrømningen fra
alle umålte vandløb er på denne
måde beregnet og efterfølgende
benyttet i de hydrologiske og hydrauliske
konsekvensberegninger.
Dette er beskrevet nærmere i (bilag
1).
3.6.2 Grødevariation
Grødevariationen i projektområdet
beskrives ud fra vandløbets ruhed
eller Manning-tal. I perioder med
stor grødevækst vil der være en relativt
stor modstand i vandløbet, og i
vinterperioden vil der omvendt være
en lavere modstand. Denne variation
over året kan beskrives ved variationen
i Manning-tallet. Det er valgt
at benytte den samme beskrivelse,
som blev benyttet i forundersøgelsen.
Figur 3.8 viser den variation i
Manning-tal, som blev benyttet i
forundersøgelsen. I denne opgave
benyttes den ”fremtidige årsvariation”
til strækninger med ophør af
grødeskæring, og den ”nuværende
årsvariation” benyttes til strækninger
med grødeskæring.
3.6.3 Klimaændringer
Klimaændringerne er ikke som sådan
medtaget i de hydrologiske og
hydrauliske konsekvensberegninger.
Ud fra de benyttede klimascenarier
vil de forventede ændringer i det
fremtidige klima dog have en påvirkning
på vand balancen i ådalen.
Der vil sandsynligvis forekomme
flere korte men kraftige nedbørshændelser,
som vil påvirke oversvømmelseshyppigheden
i de lavtliggende
områder. Det må forventes,
at hyppigheden af specielt de større
oversvømmelseshændelser vil stige.
Der forventes desuden længere tørkeperioder
om sommeren. Dette
vurderes at kunne påvirke fauna og
dyreliv i de våde naturområder, der
sandsynligvis vil udtørre i større
grad i sommerperioden. For vandbalancen
betyder det, at fordampningen
i sommerperioden kan forventes
at stige, og at grundvandsspejlet i
perioder vil ligge dybere, end det gør
under de nuværende klimatiske
forhold.
3.7 Stofbalance
Vandkvaliteten i fjorde og søer er i
høj grad bestemt af mængden af
næringsstoffer, som vandområderne
Figur 3.8. Manning-tal variation (figur er taget fra forundersøgelsen).
tilføres. Næringsstofferne tilføres
fjorde og søer fra vandløb og udvaskning
fra det nære opland. Ønskes
der en bedre vandkvalitet i
vandområderne, skal denne næringsstoftilførsel
reduceres. Vådområder
kan potentielt set tilbageholde og
omsætte store mængder af næringsstoffer.
Det gælder både de næringsstoffer,
der transporteres fra oplandet
til vådområdet, og de næringsstoffer,
der tilføres vådområdet fra
vandløbet via. oversvømmelseshændelser.
Vådområder spiller derfor en
vigtig rolle i forhold til at opnå og
bibeholde en god økologisk kvalitet
i de nedstrømliggende søer og fjorde.
Alling Å har sit udløb i Grund
Fjord, der hænger sammen med
Randers Fjord. Randers Fjord har et
stort opland i forhold til fjordens
størrelse og tilføres årligt mellem
4000-6000 ton kvælstof og 140-180
ton fosfor (tal fra 2002), hvilket
betyder, at Randers Fjord er blandt
de mest eutrofierede fjorde i Danmark,
specielt med hensyn til kvælstof.
Dette medfører, at der kun
indtræffer næringsstofbegrænsning
af primærproduktionen (algevæksten)
i korte perioder.
I dette afsnit beskrives stofbalancen i
Alling Ådal med fokus på næringsstofferne
kvælstof og fosfor og i et
senere afsnit beskrives, hvilken indflydelse
etablering af et vådområde i
Alling Ådal (scenario 1, 2 eller 3) vil
have på stofbalancen og næringsstoftransporten
til Grund Fjord. Næringsstoftransporten
hænger ofte
meget tæt sammen med vandføringen.
I figur 3.9 ses årsmiddelvandføringen
i Alling Å i perioden
1999-2007.
20

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
l/s
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
Vandføring 1999-2007
0
1990 1992 1994 1996 1998 2000
Årstal
2002 2004 2006 2008
3.7.1 Kvælstof
En vandmætning af de ånære arealer
giver gunstige betingelser for fjernelse
af kvælstof ved denitrifikation.
Denitrifikation er en mikrobiel
proces, der naturligt foregår i jorden
og resultatet er en omsætning af det
tilførte nitrat til luftformigt kvælstof.
Hvis betingelserne er rigtige,
kan denitrifikationen bidrage til en
betydelig fjernelse af det kvælstof,
der tilføres fra oplandet og fra oversvømmelseshændelser,
og derved
reducere næringsstofbelastningen af
slutrecipienten.
Alling Å bidrager med forholdsvis
mere kvælstof pr. liter vand, der
løber til Grund Fjord og videre til
Randers Fjord end de andre tilløb til
Randers Fjord. Derfor vil Alling
Ådal også være et oplagt sted til
etablering af et vådområde, hvis
man ønsker at opfylde målsætningerne
for fjordene.
Alling Å har i gennemsnit i perioden
1991-2007 en kvælstoftransport på
453 tons N pr. år til Grund Fjord. I
Figur 3.11 ses Kvælstoftransporten i
Alling Å i perioden 1991-2007. Den
gennemsnitlige kvælstofkoncentration
i Alling Å i denne periode har
Vandføring
Figur 3.9. Middelvandføringen i Alling Å ved station nr. 21.52.
været på 7,9 mg N/l. Måledata er fra
målestation nr. 21.52 i den nederste
del af projektområdet umiddelbart
opstrøms Ny Rævebro.
Den vandføringsvægtede kvælstofkoncentration
i tilførslen til hele
Randers Fjord har i perioden 1998-
2002 været på 3,78 mg N/l.
Kvælstoftransporten viser en klar
sammenhæng med vandføringen,
hvilket passer godt overens med, at
kvælstoftabet fra oplandet til åen er
afhængig af nedbøren (Figur 3.10).
Tons N/år
Kvælstoftransport
Et vådområde på de ånære arealer i
Alling Ådal vil tilføres kvælstof fra
oplandet og fra vandløbet ved oversvømmelseshændelser.
Kvælstoftabet fra oplandet til et
vådområde afhænger af nedsivningsområdets
størrelse, jordtype,
dræningsforhold og arealanvendelse.
På baggrund af flere års målinger er
der opstillet en model til beregning
af kvælstoftabet fra det laterale opland.
Den beskriver, det gennemsnitlige
årlige kvælstofstab pr. ha
nedsivningsområde som funktion af
vandbalancen for nedsivningsområdet,
andelen af sandjord og andel
dyrket areal. Det gennemsnitlige
årlige kvælstofstab pr. ha i Alling
Ådal beregnes til 29,9 kg N/ha/år.
Det laterale opland er 2430 ha, og
det giver et samlet kvælstoftab på
72,7 tons N/år fra det laterale opland
til projektområdet. I områder,
hvor alt vandet fra oplandet infiltreres,
vil fjernelsen af kvælstoffet ligge
på 75-95 %. Det vurderes, at alt det
nitratholdige drænvand infiltreres i
projektområdet og kvælstoffjernelsen
vil ligge på 90 % af kvælstoftabet.
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008
Årstal
Total N No2+No3
Figur 3.10. Kvælstoftransporten i Alling Å i perioden 1991-2007. Grafen viser
transporten af total N og No2+No3.
21

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Undersøgelser af oversvømmelseshændelser
i vådområder viser, at et
våd¬område, der tilføres nitratholdigt
åvand med over 5 mg N/l, kan
fjerne 1,5 kg N/ha/dag. Dermed
kan der forventes en kvælstoffjernelse
fra åvandet ved oversvømmelses¬hændelser
i Alling Ådal på 1,5
kg N/ha/dag. Mængden af kvælstof,
der kan fjernes ved oversvømmelser
afhænger af antallet af dage med
oversvømmelseshændelser og arealet,
der oversvømmes.
Ved at hæve vandstanden i Alling
Ådal vil et større areal påvirkes af
oversvømmelseshændelser og kvælstoffjernelsen
vil øges.
Ved gennemførelsen af nærværende
projekt skal alle arealer i projektområdet,
der i dag er i omdrift, udgå til
varig græs. Ved ekstensivering af
arealerne i projektområdet sker der
en reduceret udvaskning fra de arealer,
hvor driften ændres. Der er i
dag, ifølge markblokkort fra 2005,
384 ha dyrket areal i projektområdet.
Normalt regnes der med en
reduktion i udvaskningen af kvælstof
på 45-50 kg N pr ha landbrugsareal
i omdrift, der oversvømmes, og
10 kg N pr ha vedvarende græs, der
oversvømmes og 5 kg N/ha for naturområder.
3.7.2 Fosfor
De ånære arealer indenfor projektområdet
påvirker den samlede fosforfjernelse
på tre måder, nemlig ved
at tilbageholde den fosfor, der
transporteres fra oplandet, at tilbageholde
fosfor tilført fra vandløbet
ved oversvømmelser og at minimere
den interne frigivelse af fosfor bundet
i lavbundsjorden.
Den gennemsnitlige fosfortransport
(total-P) i perioden 1991-2007 er på
7,5 tons P/år (Figur 3.11). Ortho-P
(dvs. ikke organisk bundet fosfat)
udgør ca. 51% af den samlede fosfortransport.
Den partikulære andel
antages at udgøre de resterende 49
%.
Data fra målestation nr. 21.52 viser,
at den gennemsnitlige fosforkoncentration
i Alling Å i perioden 1991-
2007 har været på 0,13 mg P/l. Den
vandføringsvægtede fosforkoncentration
i tilførslen til hele Randers
Fjord har i perioden 1998-2002
været på 0,12 mg P/l. Fosforkoncentrationen
i Alling Å er lidt højere i
forhold til de andre tilløb til Randers
Fjord, og derfor er det oplagt at
forsøge at reducere fosfortransporten
til fjorden via tiltag i Alling Åsystemet.
Fosfortransporten i Alling Å dal
viser en klar sammenhæng med
vandføringen. Det passer godt
overens med at udvaskningen af
fosfor til åen er afhængig af nedbøren.
Fosfor fra vandløbet tilføres de ånære
arealer ved oversvømmelseshændelser
og her sker der en aflejring af
partikulært bundet fosfor. Idet en
Kg P/år
16000
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
Fosfortransport
stor andel af fosforen i Alling Å er
partikulært bundet (49 %), er der
potentiale for en stor fosfortilbageholdelse
ved aflejring i vådområder.
Erfaringer fra vådområdeprojekter
har vist, at etablering af vådområder
og ekstensivering af landbrugsarealer
i ådale effektivt kan bidrage til en
øget tilbageholdelse af især partikulært
bundet fosfor. Tilførslen af
fosfor til de ånære arealer i Alling
Ådal kan estimeres ved at beregne
den arealspecifikke fosfortransport.
Den arealspecifikke fosfortransport
beregnes med udgangspunkt i et
opland på 237,94 km 2 og er lig 0,32
kgP/ha/år i perioden 1991-2007.
Det laterale opland er på 2430 ha og
med en arealspecifik fosfortransport
på 0,32 kg P/ha/år kan fosforbelastningen
fra oplandet til projektarealet
(765 ha) estimeres til ca. 1 kg
P/ha/år.
Ved etableringen af vådområder i
ådale der tidligere har været ekstensivt
dyrket, er der en potentiel risiko
for en fosforfrigivelse fra landbrugsarealerne
til vandet. Dette skyldes,
0
1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008
Årstal
Fosfortransport Total-P Fosfortransport Ortho-P
Figur 3.11. Fosfortransporten i Alling Å i perioden 1991-2007, opdelt i total P og
ortho-P.
22

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
at der i den intensivt dyrkede jordbund
er ophobet en stor fosforpulje,
som det kan tage lang tid at udtømme.
Fosforen i jorden kan blive
mobiliseret og frigivet til vandet i
forbindelse med, at der opstår iltfri
forhold i jorden, når den oversvømmes.
Denne potentielle fosforfrigivelse
er svær at kvantificere, og
det kan i værste fald tage årtier at
udtømme fosforpuljen. På sigt vil
der dog ske en fosfortilbageholdelse
i vådområdet.
Jern og okker
Den røde okker, der forekommer i
visse åer og bække, stammer fra
stoffet pyrit i jordbunden. Pyrit er
en kemisk forbindelse af jern og
svovl, der under iltfrie forhold kan
ligge uforandret i jorden i tusinder
af år, som det fx kan være tilfældet i
en våd eng.
Dræning af lavbundsarealer betyder
en øget iltning af jorden. Kommer
der ilt til pyritten, kan jernet udvaskes
som opløst jern, hvilket er giftigt
og kan gøre skade på smådyr og
planter. Jernet holdes opløst så længe
vandet er surt.
Når vandet bliver neutralt, forbindes
opløst jern til ilt i vandet og udfældes
som den røde okker. Den røde
okker er ikke direkte giftig, men den
røde belægning kan gøre skade på
anden vis fx ved at lukke af for lyset
til planterne eller forhindre, at der
kommer ilt til ørredens æg.
Halvdelen af projektområdet ved
Alling Å (den østlige del) er udpeget
som okkerpotentiellet område med
stor risiko for okkerudledning. I den
vestlige del vurderes der ikke at være
risiko for okkerudledning.
3.8 Biologiske forhold
3.8.1 Vandløbsbiologi
Der forekommer flere vandløb indenfor
projektområdet, og kvaliteten
af disse varierer en del. Nogle
strækninger er dybtliggende og udrettede
med meget begrænset fysisk
variation og deraf følgelig en meget
ensformig fauna. Andre vandløbsstrækninger
er præget af mere naturlige
forløb med masser af variation i
form af sving og høller, samt en
varieret biologisk sammensætning.
På Figur 3.4 ses de vandløb, der
ligger indenfor projektområdet inkl.
deres respektive målsætninger ifølge
Århus Amts Regionplan 2005. Yderligere
forklaring af målsætningernes
betydning findes i Afsnit 3.3.4.
Alling Å
Alling Å er det dominerende vandløb
i projektområdet. Ifølge regionplanen
fra Århus Amt 2005 er Alling
Å målsat som gyde- og yngelopvækstområde
for laksefisk (B1) fra
Gl. Ølstedvadbro til Årslevholm, og
som laksefiskevand (B2) fra Årslevholm
til Vester Alling. Se Tabel 3.1
for yderligere information om regionplanens
målsætninger.
Den strækning af Alling Å, der ligger
indenfor projektområdet, er lidt
over 14 km lang. På den pågældende
strækning varierer vandløbets fald
og bredde meget (Tabel 3.5). På den
øvre del er der et pænt fald på åen,
og her er bredden forholdsvis lille.
Vandløbet er på denne del stærkt
udrettet og uddybet. På en strækning
ved Clausholm er åen inddiget.
Fra udløbet af Skader Å og ned
igennem resten af projektområdet
bliver Alling Å noget bredere og
faldet mindre. Her slynger åen sig
mere naturligt og ligger overfladenært.
Ved den seneste fiskeregistrering
blev ørredbestanden vurderet som
spredt, og der blev ikke registreret
nogle gydebanker/3/. Ved tidligere
undersøgelser har Alling Å på den
nedre del af projektområdet været
helt uden en ørredbestand. Begrundelsen
for den ringe eller manglende
ørredbestand har hovedsageligt været
de fysiske forhold. For at opretholde
en ørredbestand i åen foretages
der mundingsudsætning af ørreder
nedstrøms projektområdet/4/.
Derudover udsættes der yngel og 1
års ørreder på den øverste del af
Alling å. Ørredbestanden i Alling Å
Figur 3.12. Opstrøms tilløbet fra Skader Å og Skørring Å, er Alling Å forholdsvis
smal. Billedet her er fra Rødebro nord for Clausholm Slot.
23

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
udgøres delvist af såkaldte havørred.
Dvs. ørreder der har været på næringsvandring
i havet, og som vender
tilbage til det vandløb hvor de i
sin tid klækkede for selv at videreføre
slægten. Den øvrige del af bestanden
består af bækørreder. Dvs. ørreder
der lever hele deres liv i vandløbet.
Begge typer af ørred er meget
afhængige af rent vand og varierede
fysiske forhold i vandløbet. Bl.a. er
det vigtigt for gydesuccessen, at der
forekommer strækninger med grusbund
og god strøm, da det er på
sådanne lokaliteter, at ørrederne
gyder. I forbindelse med gydningen
er mange af tilløbene vigtige, da de
har et større fald end hovedløbet
samt lavt, strømrigt vand med grusbund.
Det er klart, at en forudsætning
for en høj gydesucces er, at der
er fri passage til gydepladserne. Dvs.
at der ikke er nogle spærringer fx i
form af opstemninger og rørføringer.
En anden vigtig forudsætning for en
sund ørredbestand er, at ungfiskene,
når de trækker mod havet, har fri
passage, samt at de ikke udsættes for
alt for mange fare fx via rovfisk og –
fugle. Det er ved flere undersøgelser
påvist at tilstedeværelsen af indskudte
søer i vandløbene medfører en
markant øget dødelighed hos ørred,
når ungfiskene migrerer nedstrøms
mod havet. På dette stadie kaldes
ørrederne for smolt. Denne forøgede
smolt-dødelighed er en kombination
af flere faktorer. For det første
er smoltene mere udsatte for prædation
fra rovfisk, særligt gedder, samt
fiskeædende fugle fx fiskehejre, skarv
og lappedykker /5/. Derudover vil
smoltene tage betydeligt længere tid
om at passere en sø end en vandløbsstrækning
på samme længde,
dvs. eksponeringen overfor det øgede
antal rovfisk og -fugle forlænges.
Foruden den spredte ørredbestand
findes der også helt i Alling Å. Ligesom
det er tilfældet med en del af
ørrederne, kommer heltene fra
Grund Fjord og Randers Fjord, og
de trækker op i Alling Å samt i nogle
af tilløbene for at gyde. Der foreligger
ingen nyere undersøgelser af
heltbestandens størrelse.
Ved elfiskeri foretaget i august 2007
af DMU, er der udover ørred og
helt også registreret aborre, skalle,
bæklampret og 3-pigget hundestejle.
Derudover må det også forventes, at
der findes gedde, ål, flodlampret og
brasen i åen. Bæk- og flodlampretten
er opført på EF Habitatdirektivets
bilag II, og er dermed arter, der
bør ydes særlig beskyttelse.
Bæklampretten er en ålelignende
fisk, der lever hele sit liv i vandløbet,
hvor den størstedelen af tiden er
nedgravet i sand- eller mudderbunden.
Den bliver 14-16 cm lang. I
modsætning til bæklampretten er
flodlampretten en anadrom fiskeart.
Dvs. den klækkes og gyder i ferskvand,
men tager på næringsvandring
i havet ligesom det kendes fx fra
laks. Her lever den som ådselsæder
eller ved at suge sig fast på andre
fisk. Flodlampretten bliver omtrent
dobbelt så lang som bæklampretten.
Registreringer af smådyrsfaunaen i
Alling Å ved Fløjstrup tyder på en
betydelig forbedring af vandkvaliteten.
Tilbage i foråret 1998 blev der
registreret en faunaklasse 3, hvilket
er langt fra målsætningen i regionplanen,
som er faunaklasse 5. Ved
prøvetagning i sommeren 2003 blev
faunaklassen vurderet til faunaklasse
6, og deraf en indfrielse af målsætningen
/7/. Den mest betydende
faktor i den forbindelse vurderes at
være en forbedret rensning af spildevandet
i det åbne land. Begrebet
”faunaklasse” er en parameter, der
udregnes fra en standardiseret prøvetagning
af smådyr i vandløbet, og
generelt i Danmark bruges som en
indikator for vandløbskvaliteten.
Faunaklasserne strækker sig fra 1 til
7, hvor 1 er ensidigt eller decideret
manglende dyreliv, og 7 er et meget
varieret dyreliv (se evt. side 14 for
yderligere info om faunaklasser).
I den del af Alling Å, der er omfattet
af projektområdet, foretages der
grødeskæring to gange årligt i en
strømrende på 0,5 – 5,5 meters
bredde alt efter lokaliteten. Dette
gøres for at forbedre vandløbets
afvandingsevne, men er på bekostning
af et varieret og naturligt vandløbsmiljø.
Det er primært enkelt
pindsvineknop, der dominerede
blandt vandløbsplanterne i Alling Å,
da denne plante er god til at leve
under de stressende forhold, som
grødeskæring medfører.
Øvrige vandløb
De øvrige vandløb indenfor projektområdet
er Brusgård Møllebæk,
Årslevholm Bæk, Alling Bæk, Afløb
fra Hvalløs, Clausholm Bæk, Vandløb
fra Tustrup, Skader Å, Skørring
Å, Nybro Bæk, Limeafløbet og Syvveje
Bæk (se Figur 3.4 for yderligere
information).
De største tilløb er Brusgård Møllebæk,
Skader Å og Skørring Å. Skader
Å er på nedre del kraftigt reguleret,
men længere opstrøms er der
god fysisk variation, og åen er et
meget vigtigt gydevandløb for ørrederne
i Alling Å-systemet. Skørring
Å er ligeledes et af systemets vigtige
gydevandløb for ørred men også for
helt.
De fleste af de mindre vandløb er
enten målsat som karpefiskevand
(B3) eller lempet målsat (C eller D).
24

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Flodkrebs og signalkrebs
Der findes en bestand af flodkrebs i
Alling Å. Flodkrebsen er langt større
end alle andre oprindelige krebsdyr i
de danske ferskvande. Flodkrebsen
er både nationalt (rød- og gulliste)
og internationalt beskyttet (natura
2000 m.m.).
I 2005 blev der konstateret forekomst
af signalkrebs i Alling Å.
Signalkrebs er en invasiv art, der
stammer fra det vestlige Nordamerika.
Den er bærer af en svampesygdom,
som den selv kan overleve,
men som den europæiske flodkrebs
dør af. I 1900-tallet medførte krebsepest,
at utallige bestande af flodkrebs
uddøde i Mellemeuropa og
Skandinavien.
På initiativ af Randers Kommune
har DTU Aqua udarbejdet et moniteringsprogram
for udbredelsen af
den invasive art signalkrebs i Alling
Å og tilstødende vandløb. Med finansiering
fra SNS, Randers, Favrskov
og Syddjurs kommuner er
moniteringen gennemført i efteråret
2008 under ledelse og afrapportering
af DTU Aqua. Rapporten forventes
færdiggjort i slutningen af
februar 2009. Den forventelige
konklusion og anbefaling er af Søren
Berg, DTU Aqua, oplyst således:
”Der er konstateret en udbredt forekomst
af Signalkrebs i Alling Å i en
strækning fra tilløbet af Brusbæk og
til Sjellebro med størst koncentration
omkring Rødebro (ved Clausholm).
Der er desuden betydelige
fund langt op i Skader Å (fra tilløb
af Halling Bæk) og ca. 2 km op i
Alling Bæk. Fund så langt op i begge
tilløb indikerer, at der har fundet
en udsætning af signalkrebs sted i
nær tilknytning til disse vandløb.
Signalkrebs kan være sunde smittebærere
af krebsepest, der er dødelig
for den hjemmehørende flodkrebs”.
I et udkast til rapporten fastslås det,
at der ikke er fundet krebsepest
blandt signalkrebsene i Alling Å.
3.8.2 Øvrig fauna
Projektområdet er med sin blandede
arealanvendelse og natur hjemsted
for en lang række forskellige dyrearter.
Fugle
Fuglelivet i projektområdet er ikke
officielt undersøgt i de seneste år, og
der foreligger derfor ingen deciderede
registreringer af områdets ornitologiske
værdi. Der må dog forventes
at være en varieret fuglefauna, hvilket
også bekræftes af Dansk Ornitologisk
Forening (DOFbasen). Der er
bl.a. observeret en lang række af
arterne på EF’s fuglebeskyttelsesdirektiv.
Eksempler herpå er isfugl,
rørhøg, fiskeørn, blå kærhøg, pibe-
og sangsvane samt engsnarre.
Padder og krybdyr
De mange småsøer og moser i ådalen
er egnede habitater for padder.
Der foreligger ingen officielle registreringer,
men det formodes, at der
findes skrubtudse, butsnudet frø,
spidssnudet frø samt stor vandsalamander
i området. De to sidstnævnte
er arter, der er omfattet af EF
Habitatdirektivets bilag IV. Stor
vandsalamander er foruden bilag IV
også omfattet af direktivets bilag II.
Af krybdyr er det forventeligt, at der
i projektområdet findes almindeligt
firben, snog, stålorm samt sandsynligvis
også hugorm.
Pattedyr
En række pattedyr findes i Alling
Ådal og derfor også potentielt indenfor
projektområdet. Det gælder
fx ræv, ilder, hare, rådyr, odder samt
flere arter af mus og flagermus. Sær-
ligt odder og visse arter af mus (mosegrise)
er tæt tilknyttet til vandløb.
Der findes 14 arter af flagermus på
Habitatdirketivets bilag IV. Det er
sandsynligt, at flere af disse arter
forekommer i projektområdet, men
præcis hvilke vides ikke. Eksempelvis
er det forventeligt, at vandflagermus,
langøret flagermus, brunflagermus
og sydflagermus fouragerer
i området.
Odderen findes langs Alling Å og er
opført på den danske rødliste samt
på habitatdirekivets bilag II og IV.
Der er med andre ord tale om en
sjælden og truet art, der af samme
grund er strengt beskyttet. Odderen
var tidligere vidt udbredt i Danmark,
men som følge af øget forurening,
samt ødelæggelse af dens naturlige
levesteder langs vandløbene,
er bestanden gået voldsomt tilbage
fra midten af sidste århundrede og
frem til 1980’erne. Her fik man
øjnene op for problematikken, og på
baggrund af en lang række forvaltningsmæssige
tiltag fik man vendt
udviklingen, og i dag findes odderen
i alle større jyske vandløbs-systemer,
og der har desuden været enkelte
observationer på Fyn.
3.8.3 Natura 2000
Store dele af Randers Fjord er udpeget
som Natura 2000-område. Natura
2000-direktivet er udstukket af
EU, og omfatter et økologisk netværk
af beskyttede naturområder
fordelt over hele EU. Natura 2000
områderne inddeles i hhv. habitat-,
ramsar og fuglebeskyttelsesområder.
Den vestlige del af Randers Fjord er
omfattet af alle tre typer beskyttelsesområde.
Udpegningsgrundlaget
for disse områder dækker over en
lang række naturtyper og dyrearter.
Et af de vigtigste punkter i beskyttelsen
er, at myndighederne i deres
25

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
administration ikke må gennemføre
planer, projekter eller lignende, der
kan skade de arter og naturtyper,
som områderne er udpeget for at
beskytte.
3.8.4 Terrestrisk flora
Der findes en lang række lokaliteter
indenfor projektområdet, som er
omfattet af naturbeskyttelseslovens
§3. Indenfor projektområdet er der,
foruden de §3-beskyttede søer og
vandløb, registreret naturtyperne
eng og mose. På Figur 3.13 ses de
§3-beskyttede arealer. De Amålsatte
områder i projektområdet
er udpeget med en rød prik. De
øvrige §3- arealer er B-målsatte.
Som det fremgår, er der tre adskilte
områder med A-målsat natur (Regionplan
2005, Århus Amt). Det
drejer sig om et engareal lige vest for
Clausholm, et mindre moseareal
nord for Clausholm samt et større
moseområde umiddelbart øst for
Nybro.
Indenfor de registrerede §3beskyttede
arealer er der flere rigkær.
Rigkær er artsrige plantesamfund
med en karakteristisk sammensætning
af lav flora, der er afhængig af
en form for pleje, således at sollyset
kan nå ned til bunden. Rigkær er en
værdifuld og forholdsvis sjælden
naturtype i Danmark. Rigkærene i
projektområdet ligger i to geografisk
adskilte områder.
Der ligger et rigkær ved Vasen dvs.
for foden af skrænterne på nordsiden
af ådalen umiddelbart nord for
Clausholm Slot. Der er tale om et
fugtigt område, der visse steder er så
vådt, at dyrene kun delvist kan afgræsse
det. På arealet er der bl.a.
registreret maj-gøgeurt, kødfarvet
gøgeurt, butblomstret siv, gifttyde,
vand-brandbæger, trindstænglet- og
nikkende star og vinget perikon.
De øvrige rigkær ligger samlet på et
større, fugtigt område umiddelbart
øst for Nybro (Figur 3.14). Der er
registreret fire forekomster af rigkær
i dette områder, hvoraf tre er såkaldte
ekstremrigkær. Rigkærene ligger
på begge sider af Alling Å i en mosaik
af blandet natur. De ligger dog
ikke helt ned til åen. Der ligger et
rigkær syd for åen og tre nord for,
og som det fremgår af Figur 3.14
omfattes fire forskellige §3-arealer.
Det drejer sig om en A-målsat eng
(l593-06-en) samt tre mosearealer
(l593-02-mo, l593-04-mo, l593-07mo).
Der er tale om et stort sammenhængende
område, hvilket yderligere
er med til at forøge områdets
værdi.
Der er i området registreret et stort
antal arter samt en høj diversitet af
de arter, der er karakteristiske for
rigkær fx butblomstret siv, vibefedt,
leverurt, engblomme, maj- og kødfarvet
gøgeurt. Engblomme og leverurt
er gullistede, mens de nævnte
orchidéarter er fredede.
I forundersøgelsen blev en lang række
af de arter, der tidligere er registreret
i området ikke genfundet.
Der er dog siden hen lavet flere
registreringer i området, og mange
af de sjældne arter findes fortsat, og
rigkærene har stadig en meget stor
naturværdi.
Figur 3.13. §3-beskyttede naturområder og vandløb indenfor projektområdet. A-målsatte naturområder er fremhævet med
røde punkter.
26

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Figur 3.14. Naturområderne øst for Nybro inkl. deres areal-id. Det grønne "R"
angiver de arealer, der indeholder rigkær.
Foruden de fire beskrevne rigkær
blev der ved forundersøgelsen til
denne VVM-redegørelsen konstateret
et eng-område (l584-07-en) med
høj bevaringsværdi umiddelbart
nord for Hvalløse. Her blev fundet
flere af de arter, der er karakteristiske
for rigkær.
3.9 Tekniske anlæg
3.9.1 Veje, broer, bygninger
og ledninger
Indenfor projektområdet er der flere
mindre veje der enten krydser området,
eller udgør grænsen for området
på kortere eller længere strækninger.
I Bilag 2 ligger en beskrivelse
af veje og broer i projektområdet.
De enkelte ejendommes beliggenhed
i projektområdet gennemgås i Bilag
2. For hver ejendom beskrives endvidere
dens omtrentlige kotemæssige
placering.
Der er indhentet ledningsoplysninger
hos relevante ledningsejere. Disse
oplysninger foreligger i Bilag 2.
3.9.2 Dræn og pumpelaug
Nær ejendommen Clausholm findes
3 private pumpelag, der tilsammen
udgør et areal på ca. 120 ha. Arealet
udgør en delmængde af området
Alling Å vest. De tre pumpelag er:
Årslevholm/Clausholm pumpelag
Pumpelaget er beliggende på
begge sider af Alling Å omkring
dennes st. 4.500 i et fladt terræn,
der hovedsageligt ligger mellem
kote 5,5 og kote 6,0 m DNN.
Clausholm Pumpelag
Pumpelaget er beliggende på Alling
Å’s sydside mellem Rødebro
og Skader Å’s udløb. Hovedparten
af området har terræn beliggende
mellem kote 4.5 og 5,0 m
DNN, mens mindre dele er beliggende
mellem kote 5,0 og kote
6,0 m DNN eller højere. I modsætning
til de øvrige 2 pumpelag
er der her etableret diger mod
Alling Å.
Pumpelag ved Tustrup Hovedgår
Dette pumpelag er beliggende på
nordsiden af Alling Å mellem st.
ca. 6.300 og st. ca. 7.000. Størstedelen
af terrænet ligger mellem
kote 4.5 og 5,0 m DNN.
3.10 Landbrug og arealanvendelse
3.10.1 Arealanvendelse
Nærværende afsnit beskriver arealanvendelsen
inden for projektområdet.
Der er anvendt to data kilder til
beskrivelsen af arealanvendelsen
henholdsvis AIS kortlægningen, der
dækker hele området og alle landskabselementer
og markblokkortet,
der angiver det mulige landbrugsareal.
AIS kortet vil angive arealomfanget
af en lang række forskellige
landskabselementer, hvorimod
markblokkortet vil angive omfanget
af landbrugsarealer inden for området.
Markblokkortet vil give svaret på
arealer inden for området der kan
dyrkes. Udvælgelseskriterierne for
AIS kortlægningen af dyrket område
er udvalgt på andet grundlag. I det
efterfølgende vil landbrugsarealet
betegnes som markblokarealet. AIS
kortet vil bidrage med informationer
om øvrige arealanvendelser.
Arealerne i ådalen fremstår i dag
som en blandet mosaik af natur- og
landbrugsarealer. I Tabel 3.7 ses en
opgørelse på baggrund af AIS data
over fordelingen af de forskellige
arealtyper indenfor projektområdet.
27

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
3.10.2 AIS
Areal Informations Systemet (AIS)
er et databasesystem med natur- og
miljødata, som kan stedfæstes geografisk.
Areal Informations Systemets
data er skabt i perioden 1996-
2000 som et samarbejdsprojekt
mellem Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU), Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse
(GEUS), Forskningscentret for Skov
& Landskab (FSL), Skov- og Naturstyrelsen
(SNS), Miljøstyrelsen
(MST), Energistyrelsen (ENS), Kort
& Matrikelstyrelsen (KMS), Landsplanafdelingen
(LPA), Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
amterne, Københavns Kommune
samt Farvandsvæsenet.
Som det ses i Tabel 3.6, er der ca.
509 ha, der kategoriseres som dyrkede
arealer jf. AIS kortlægningen.
Der er tilsvarende ca. 245 ha, der
udgøres af våd og tør natur, vandløb,
søer samt skove.
Tabel 3.6. De forskellige AIS arealtyper
indenfor projektområdet og deres
samlede areal i hektar.
Arealanvendelse i projektområdet
Antal ha
Dyrket areal 509,04
Våd natur (Mose og Eng) 217,79
Skov 17,57
Sø og vandløb 7,22
By/Industri 7,04
Vej/Transport 3,72
Tør natur (Hede og overdrev) 1,78
Uklassificeret 0,54
Rekreative arealer 0,27
I alt 764,98
Figur 3.15. Oversigtskortet viser projektområdet (blåt) og nærområdet (rødt).
Der er en forholdsvis lille andel, ca.
11 ha af projektområdets areal, der
anvendes til andet, fx veje og bebyggelse.
Arealerne er således primært
udlagt til henholdsvis dyrkning eller
til naturområder.
Projektområdet udgør 765 ha, hvor
af 629 ha påvirkes af projektet. Inden
for projektområdet er markblokarealet
670 ha. Markblokarealet
er defineret for arealer, hvor der er
mulighed for planteproduktion.
Inden for projektområdet ligger 123
markblokke, hvis samlede areal er
1.275 ha. Datamaterialet indeholder
kun informationer inden for en
markblok.
Markblokkortet
Markblokkortet er et digitalt markkort,
hvor flere marker er samlet til
en markblok med stabile grænser.
Kortet anvendes ved administrationen
af sager, der knytter sig til geografisk
stedfæstelse af dyrkningsarealer,
primært af EU's hektarstøtteordninger.
En markblok er en geografisk
sammenhængende enhed
bestående af marker med permanente
fysiske ydre grænse. De ydre geo-
grafiske grænser for en sådan ændres
primært i forbindelse med tilsvarende
fysiske og topografiske ændringer.
Markblokkortet udarbejdes af
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri. Det betyder, at markblokarealet
er defineret som arealer,
hvor der er mulighed for planteproduktion.
Datamaterialet indeholder
kun informationer inden for en
markblok. En markblok kan dyrkes
af adskillige landbrugere og indeholde
mange marker. I forbindelse
med konsekvensvurderingen, forventes
en potentiel påvirkning af
nærområdet defineret som 5 km
radius omkring projektområdet, se
Figur 3.15.
Omfordeling af husdyrgødning må
forventes at påvirke netop nærområdet.
Markblokarealet inden for
nærområdet er 17.738 ha, heraf er
525 ha omfattet af Naturbeskyttelseslovens
§3.
De §3-beskyttede naturarealer inden
for markblokkortet udgør 162 ha
(der er ikke medregnet §3beskyttede
søer og vandløb). Ifølge
28

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
lovgivningen må der ikke ændres i
arealernes tilstande. Det vil sige, at
der fx kun må tilføres gødning og
sprøjtes, hvis det har været praksis
hidtil. I praksis er det dog få arealer,
der er omfattet af §3, der tildeles
husdyrgødning. Derfor er der regnet
med en nul-tilførsel af husdyrgødning
til disse arealer i beregningerne.
Det betyder at §3-beskyttede naturarealer
inden for markblokkortet
ikke indgår i omdriftsarealet.
3.10.3 Bedriftstyper
Landbrugsarealerne inden for projektområdet
drives af seks forskellige
bedriftstyper. Tabel 3.7 viser bedriftstyperne
samt arealstørrelsen
indenfor projektområdet. Af tabellen
fremgår det, at svineavlsbedrifter
er dominerende indenfor projektområdet.
Økologiske arealer er opgjort
på tværs af alle brugstyper og
udgør 4 % af hele arealet. Figur
3.16 viser kvægbrugernes andel af
markblokkene inden for området.
Især den østlige del af området er
domineret af kvægbrugere. Det vil
være af stor betydning for arealernes
fremtidige pleje, at der er kvægbedrifter
i nærheden og dermed kvæg
til rådighed til at afgræsse arealerne.
Tabel 3.7. Bedriftstyper indenfor
projektområdet.
Bedriftstype Areal
(ha)
Procent
Svineavl 250 37
Andet 189 28
Planteavl 150 22
Kvægavl 78 12
Økologisk 26 4
Ukendt 3 0
3.10.4 Husdyrgødning
Koblingen mellem husdyrproduktion
og landbrugsarealer er et vigtigt
element i dansk landbrugsstruktur.
Derfor vil en reduktion af det totale
landbrugsareal i et område have
betydning for husdyrproduktionen.
Påvirkningen er beskeden i områder
med lav husdyrtæthed. I områder
med høj husdyrtæthed vil en reduktion
i landbrugsarealet derimod have
stor indflydelse på landbrugerne i
området. Landbrugerne er nødsaget
til at finde arealer til udspredning af
husdyrgødning, der er placeret længere
væk fra bedriften. Dette vil
medføre en øget miljøpåvirkning
enten ved transport af husdyrgødning
eller øget tilførsel af husdyrgødning
til de arealer, der i forvejen
Figur 3.16. Kvægbrugsandelen af markblokke inden for området.
benyttes som udspredningsareal.
Beregningen af husdyrtætheden
inden for det påvirkede område er
udført under forudsætning af, at der
ikke tilføres husdyrgødning til §3udpegede
områder.
Inden for det påvirkede område
tilføres 36.368 kg N i husdyrgødning,
hvilket svarer til 363,68 DE
(0,92 DE/ha). En dyreenhed er lig
100 kg kvælstof i husdyrgødning på
lager.
Omfordeling af husdyrgødning
Den mængde husdyrgødning, der
tildeles arealerne inden for projektområdet,
skal omfordeles. Omkostningerne
til transport af husdyrgødning
er forholdsvis høje, derfor vil
landbrugere, der er påvirket af projektet,
tilpasse produktionen på
bedriften, så de øgede omkostninger
til transport minimeres. Tilpasning
af bedriften kan være følgende:
Øge tilførslen af husdyrgødning
til de øvrige arealer bedriften råder
over.
29

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Ændre afgrøde sammensætningen
på bedriften for at opnå øget
kvælstof kvote.
Øge andelen af gylleaftaler i
nærområdet (under 5 km transport
afstand).
Øge andelen af gylleaftaler i
fjernområdet (over 5 km transport
afstand).
Øget tilførsel af husdyrgødning til
de arealer bedriften råder over, vil
kun være muligt på de bedrifter, der
har et større areal end husdyrholdet
gør krav på. Øget tildeling af husdyrgødning
vil øge risikoen for udvaskning
af kvælstof til vandmiljøet i
nærområdet. Landbrugerne har
mulighed for at ændre afgrødesammensætningen
på bedriften for at
opnå en øget kvælstofkvote. Under
forudsætning af, at afgrøde sammensætningen
er optimal i dag, vil en
ændret afgrøde sammensætning ikke
gavne miljøet. Resultatet kan være,
at afgrøder, der ikke har optimal
vækst, giver lavere udbytte og dermed
lavere næringsstofoptag. Mulighederne
for landmænd til at indgå
gylleaftaler i nærområdet vil være
ringere, jo højere husdyrtætheden er
i området. Bedrifterne vil formodentligt
forsøge at lave gylleaftaler
over store afstande, inden en reduktion
af dyreholdet bliver aktuel.
Husdyrtætheden inden for nærområdet
er 0,74 DE/ha, hvilket er lavere
end inden for projektområdet, og
er generelt lavt. Såfremt husdyrgødningen
fra projektområdet fordeles
inden for nærområdet, vil husdyrtætheden
i nærområdet stige til 0,77
DE/ha. Dvs. husdyrtætheden hæves
i nærområdet med 0,03 DE/ha eller
3 kg kvælstof pr. ha. Eftersom husdyrtætheden
inden for nærområdet
generelt er lav og at den mængde
husdyrgødning, der skal fraføres
projektområdet er beskeden, vurderes
denne omfordeling ikke at medføre
hverken miljømæssige eller
praktiske problemer.
3.10.5 Handelsgødning
Inden for det påvirkede område
tilføres i dag 25.610 kg kvælstof via
handelsgødning ifølge Gødningsregnskaber
fra Plantedirektoratet
(GR). Efter gennemførelsen af vådområdeprojektet
vil der ikke blive
tilført handelsgødning. Handelsgødningen
vil ikke blive omfordelt
på øvrige arealer pga. kvælstofkvoten.
3.10.6 Afgrødefordeling
Afgrødefordelingen i projektområdet
er vist i Tabel 3.8. Omdriftsarealet
inden for området er 507
ha(markblokareal minus §3 beskyttet
natur). Det skal bemærkes, at
den viste afgrødefordelingen repræsenterer
en periode, hvor der skulle
udtages omdriftsarealer til braklægning.
Braklægningsordningen er på
nuværende tidspunkt ophørt. Det
betyder, at der sandsynligvis er et
mindre areal med brak i dag. Der er
stadig mulighed for frivillig braklægning.
Projektområdet kan betegnes
som et marginaljordsområde,
hvorfor det stadig vil være økonomisk
fornuftigt at braklægge omdriftsarealer.
3.11 Landskabelige og
kulturhistoriske værdier
I dette afsnit redegøres for de kulturhistoriske
og landskabelige værdier,
der knytter sig til projektområdet.
Landskabet omkring Alling Å er
primært dannet/formet af erosioner
og aflejringer af ismasser fra Saale-
og Weischelistiden. Under den
sidstnævnte istid fungerede Alling
Ådal som en mindre tunneldal for
smeltevandet under isdækket og er
en del af det øst-vestgående dalstrøg,
der gennemskærer Djursland fra øst
mod vest. Alling Å har i årtusinder
slynget sig igennem dalen. På historiske
kort ses det, at så sent som i
1800 tallet havde åen stadig et naturligt
og slyngende forløb og var
omgivet af våde enge og moser. Om
vinteren formodes det, at mange af
arealerne nær åen var vanddækkede,
og at der har været perioder i løbet
af vintermånederne, hvor hele ådalen
var vanddækket. Åvandet har
ved oversvømmelserne tilført næring
til de påvirkede arealer, og denne
tilbagevendende proces har muliggjort
en vedholdende produktion på
arealerne.
Tabel 3.8. Afgrødefordeling i projektområdet
(2003-2004).
Afgrøde Arealklasse Areal
(ha)
Vinterhvede Omdrift 93
Varigtgræs Ekstensivt 90
Almindelig brak Omdrift 69
Vårbyg Omdrift 44
Græs/kløvergræs Omdrift 44
Vinterbyg Omdrift 43
Udyrket Ekstensivt 21
Raps Omdrift 19
Helsæd Omdrift 19
Tritical Omdrift 11
Majs Omdrift 10
Rug Omdrift 9
20 årig Brak Ekstensivt 9
Græsfrø Omdrift 9
Kartofler Omdrift 4
træer Ekstensivt 2
træer Ekstensivt 1
Havre Omdrift 3
Lucerne Omdrift 3
Korn Omdrift 3
Juletræer Omdrift 2
Læggekartofler Omdrift 1
Sum Omdrift 385
Sum Ekstensivt 122
30

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
De første afvandinger kan erkendes
på kort fra 1876 til 1878, hvor de
våde enge blev afvandet ved hjælp af
gravede grøfter.
Åen er i flere omgange siden hen
blevet rettet ud og uddybet, og der
er foretaget en yderligere dræning og
afvanding af de omkringliggende
arealer. Anvendelse af arealer gik
således fra at være ekstensivt udnyttet
med afgræsning og høslæt til en
mere intensiv opdyrkning med bl.a.
kornafgrøder.
Til langt op i 1900-tallet blev arealerne
ved Clausholm afvandet bl.a.
ved etablering af et pumpelaug ved
Årslevholm og Tustrup i 1960’erne,
samt ved Kæreng og Madeeng så
sent som i 1980’erne. For en del af
de afvandede arealers vedkommende
er driften i dag igen blevet mere
ekstensiv, og dette betyder, at en del
af arealerne igen har udviklet sig til
eng- og moseområder.
Ved sammenligning af historiske
kort og nutidige kort fremgår det,
hvilke strækninger af åen, der er
reguleret (sammenlign figur 3.1 og
3.2).
3.11.1 Fortidsminder
I det Kulturhistoriske Centralregister
oplyses der en række allerede
registrerede fortidsminder fra stenalderen,
jernalderen, oldtiden, bronzealderen,
vikingetiden og middelalderen.
Blandt disse registrerede fortidsminder
beskrives i det følgende
afsnit Clausholm Slot og Sjellebrostenen.
Som et led i planlægningen af naturgenopretningen
af Alling Ådal
har Randers kulturhistoriske museum
i forbindelse med udarbejdelsen
af forundersøgelsen redegjort for, at
de ikke har haft ressourcer til at
undersøge projektlokaliteten for
skjulte fortidsminder. De påpeger
dog, at der områdets topografi taget
i betragtning er en stor sandsynlighed
for, at der har været stor aktivitet
i områdets forhistorie.
Ved jordarbejde i området skal
eventuelle fund meddeles til Randers
kulturhistoriske museum.
Clausholm Slot
Clausholm Slot er beliggende på
grænsen af projekområdet, mellem
landsbyen Årslev og Mygind Skov
(Figur 3.17). Historien på stedet,
hvor Clausholm ligger den dag i
dag, går tilbage til 1060, hvor stedet
havde karakter af et voldsted. På
voldstedet ligger i dag den bygningsfredede
hovedbygning, Clausholm
slot.
Clausholm Slot og Park fremstår i
dag som et af de ældste og mest
karakteristiske og helstøbte barokanlæg
i Danmark. Slottet blev opført i
1690'erne af storkansler Conrad
Reventlow, og fra 1718-1730 var
stedet ejet af Kong Frederik IV, der
satte sit præg på bygninger og park.
Figur 3.17. Clausholm Slot.
Kongen forelskede sig i storkanslerens
datter Anna Sophie, og bortførte
hende og giftede sig med hende,
selvom han allerede var gift. Senere
gjorde han hende til dronning. Da
kongen døde, blev Anna Sophie
forvist til Clausholm slot, hvor hun
tilbragte sin enketid sammen med
sit hof.
Gennem de sidste 40 år har slottet
gennemgået en omfattende restaurering
og fremstår som et fint eksempel
på arkitektur, indretning og stil
fra barokkens storhedstid. Slottet og
dets interiør står den dag i dag næsten
som oprindeligt opført med
bl.a. originale stuklofter, paneler og
dekorationer.
Sjellebrostenen
Ved Sjellebro, nord for åen og vest
for landvejen står en oprejst sten (se
Figur 3.4). Denne sten er en såkaldt
Maskesten med et troldelignede
maskebillede på stenens nordside, og
den stammer fra vikingetiden omkring
år 1.000. Stenen har markeret
overgangen over Alling Å, og har
haft det formål at beskytte de vejfartende
imod onde kræfter. Ved Sjel-
31

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
lebro har der igennem de sidste
2000 år været overgange ved Alling
Å. Der gemmer sig 4 oldtidsveje
under engen, og der kan yderligere
erkendes senere anlagte veje på stedet.
Disse ses i dag som græsklædte
vejdæmninger mellem stenen og
nutidens høje vejdæmninger. Arealet,
hvorpå stenen står, plejes i dag
ved afgræsning med kreaturer, hvilket
medvirker til, at stenen fremstår
tydeligt i landskabet.
3.11.2 Landskabelige forhold
Alling Ådal kan i hele projektområdet
karakteriseres som en fladbundet
ådal, hvor dalbunden udgøres af
intensivt dyrkede markarealer, kombineret
med en blandet mosaik af
mere ekstensivt anvendte arealer
som brak, afgræssede enge, krat og
sumpskove. I den vestlige del af
området er ådalen mest markeret
med stejle dalskråninger og en bred
dalbund, hvor ådalen mod øst bliver
smallere og med mere afrundede og
bløde konturer. Mod vest bærer
landskabet præg af herregårdmiljøet
syd for åen omkring Clausholm
med store og ubrudte markflader,
samt ældre løvskove fx Mygind Skov
samt ældre beplantninger ved selve
hovedgården bl.a. allébeplantninger.
Mod nordvest findes der strækninger,
hvor intensivt dyrkede og meget
store og ubrudte markarealer grænser
direkte op til åen. I den østlige
del af åens forløb bliver de tilstødende
markparceller mindre, hvorfor
landskabet synes mere fragmenteret.
Alling Å er en forholdsvis smal å,
der på visse strækninger er udrettet
og ikke synes særlig markant i landskabet.
I ådalen findes flere gamle
tørvegrave, der ses i landskabet som
åbne vandflader og rektangulære
former. Det er få steder i ådalen,
hvor man ellers kan se frit vandspejl.
Figur 3.18. Udsigten over Alling Ådal fra Robdrupvej.
Der findes flere udsigtspunkter fra
dalranden, hvorfra man kan se ud
over ådalen, bl.a. kan nævnes en
række gode udsigter, der kan opleves
i den vestlige del af projektområdet
langs med Brusgårdsvej og Robdrupvej
(Figur 3.18). Desuden findes
et godt udsigtspunkt ved Rødebro
umiddelbart nord for Clausholm,
hvor man kan se ådalen mod
både øst og mod vest.
3.12 Rekreative værdier
Inden for projektområdet er stort set
samtlige arealer private, men der
forekommer alligevel visse rekreative
muligheder.
Gode adgangsforhold er en vigtig
parameter for et områdes rekreative
værdier. I Alling Å-dal er der flere
forskellige muligheder for at etablere
gode adgangsforhold til området,
samt rundt i selve området. Randers
Kommune har i lokalplanrammerne
udlagt naturområder med stisystemer
i Paderup Mose og langs med
Brusgård Møllebæk frem til Kirkevad
Bro mod øst og Brusgård mod
syd. Denne stiforbindelse vil medvirke
til at øge mulighederne for at
kunne komme fra Randers By og ud
i området omkring Alling Å. Der er
flere mindre stisystemer på nuværende
tidspunkt på dele af strækningen
imellem Randers og Årslev, men
der er ikke tale om et sammenhængende
forløb på hele strækningen.
I Favrskov Kommune er der på
nuværende tidspunkt ingen stier
eller planlagte stiforløb i den del af
projektområdet, der er beliggende
inden for kommunegrænserne.
Syddjurs Kommune vil gerne øge
publikums adgang til området omkring
Sjellebrostenen med et stisystem,
men der foreligger på nuværende
tidspunkt ikke noget konkret
forslag.
Det er tilladt at sejle med ikkemotordrevne
småfartøjer på Alling
Å fra Nybro til Grund Fjord. Dette
omfatter robåde, kajakker og kanoer.
Der er eksempelvis gode muligheder
for at isætte kanoer ved Sjellebro,
og derfra kan man så sejle de 17
km nedstrøms til Allingåbro eller
evt. videre helt ud i Grund Fjord.
Det vurderes, at brugen af ikkemotordrevne
småfartøjer i projektområdet
er meget begrænset.
32

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Alling Å har som beskrevet i Afsnit
3.8.1 en bestand af havørreder, der
trækker op i systemet for at gyde.
Der knytter sig en rekreativ interesse
til disse havørreder, da de udgør et
eftertragtet mål for lystfiskere (Figur
3.19). Det er lokale bredejere, der
administrerer fiskeretten i den øvre
del af projektområdet, mens Randers
Sportsfisker Klub har lejet fiskeretten
langs store dele af Alling Å
og Spørring Å i den nedre del af
området. Randers Sportsfiskerklub
har 254 medlemmer, og derudover
sælger de årligt 30-40 dagkort til
strækningen.
Der findes i dag en varieret fuglefauna
i projektområdet, og det antages,
at området jævnligt besøges af
fugleinteresserede. Der findes ingen
fugletårne i området.
Der knytter sig visse jagtinteresser til
området. Der er primært tale om
jagt på ænder, råvildt og fasaner.
Figur 3.19. Havørreder som denne er et eftertragtet bytte for
lystfiskerne langs Alling Å.
33

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
4. Projektforslag og scenarier
Med udgangspunkt i forundersøgelsen
er det tiltænkte projekt (scenario
1) defineret. Derudover forekommer
tre alternative scenarier, af hvilke
det ene omfatter den situation,
der opstår, såfremt der ikke gennemføres
nogle nye tiltag (0alternativet).
Yderligere information om de enkelte
scenarier, tiltag og konsekvenskort
findes i bilag 1.
4.1 Påvirkningsområdet
På baggrund af resultaterne fra de
beregnede scenarier, beskrevet i
afsnit 5 samt bilag 1, er der specificeret
et påvirkningsområde. Dette
område beskriver det areal, som
forventes påvirket ved de beskrevne
tiltag. Dette område beskriver ligeledes
det areal, hvor der vil ske afbrydelse
af dræn og grøfter samt
omlægning af omdriftsarealer. Figur
4.1 viser hhv. det benyttede projektområde
samt påvirkningsområdet.
4.2 Beskrivelse af projektet
(Scenario 1)
Det påtænkte naturgenopretningsprojekt
omfatter følgende elementer:
Afbrydelse af dræn og grøfter i
ådalen indenfor påvirkningsområdet.
Nedlæggelse af de nuværende 3
pumpelag.
Ophør af grødeskæring på
strækningen mellem Ølstvadbro
og Nybro samt strækningen Sjellebro
til Ny Rævebro i Vester Alling.
På strækningen mellem
Nybro og Sjellebro foretages en
tillempet grødeskæring med slåning
af en varierende strømrende.
Omdriftsarealer inden for påvirkningsområdet
omlægges til
permanent græs.
Alle projektarealer omfattes af
Figur 4.1. Projektområdet er vist med en grå linie, mens det påvirkede området er vist med grønt.
vådområdedeklaration indeholdende
forbud mod brug af
gødskning og kemiske sprøjtemidler.
4.3 Alternative scenarier
4.3.1 0-scenariet
0-scenariet er det alternativ, der
forekommer, såfremt der ikke gennemføres
noget projekt indenfor
projektområdet. Dvs. de fremtidige
forhold såfremt der ikke ændres på
afvandingstilstanden, arealanvendelsen,
grødeskæring, osv.
4.3.2 Scenario 2
Dette alternative scenario dækker
over samme elementer som beskrevet
i scenario 1. Disse suppleres med
et ophør af grødeskæring mellem
Nybro og Sjellebro. Dette medfører,
at al grødeskæring i projektområdet
ophører.
34

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
4.3.3 Scenario 3
Scenario 3 indeholder de samme
tiltag som i scenario 1. Disse suppleres
med omlægning af hhv. den
nedstrøms del af Skader Å samt en
del af Alling Å (Figur 4.2). De gule
linier viser omlægningen af hhv.
Alling Å og Skader Å, dvs. at der
langs disse strækninger skal udgraves
et nyt vandløbsforløb for hhv. Alling
Å og Skader Å. Den skitserede omlægning
af Alling å er i stor udstrækning
sammenfaldende med den
nuværende kommunegrænse mellem
Randers og Favrskov Kommune.
Figur 4.2. Kortet viser ændringerne i grundvandet mellem scenario 1 og scenario 3, samt de foreslåede ændringer i vandløbenes
forløb.
35

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
5. Vurdering af virkninger på miljøet
Nærværende kapitel beskæftiger sig
med konsekvenserne såfremt et af
ovenstående scenarier gennemføres.
Der tages udgangspunkt i det tiltænkte
projekt (scenario 1), men i
de tilfælde hvor scenario 2 og 3
medfører afvigelser fra scenario 1,
belyses disse.
Figur 5.2. Dybde til grundvandet
i den østlige del af
projektområdet (sommermiddel
for perioden 1995-
2000). Dybder >0,75 m
under terræn er angivet uden
farve.
5.1 Den nuværende tilstand
i projektområdet
Scenarium 0 er tilstanden i området,
såfremt der ikke gennemføres noget
vådområdeprojekt. Dette scenario
benyttes som udgangspunkt for
beregningen af ændringen i grundvandsniveau,
afstrømning og vandstand
i projektområdet.
Ændringerne i de enkelte scenarier
beregnes således som forskellen mellem
scenarium 0 og det pågældende
scenarium.
Figur 5.1 og Figur 5.2 viser dybden
til grundvandet for hhv. Alling vest
og Alling øst. Dybden til grundvandet
er beregnet som en sommermiddel
for perioden 1995 til 2001.
Figur 5.1. Dybde til grundvandet
i den vestlige del af
projektområdet (sommermiddel
for perioden 1995-
2000). Dybder >0,75 m
under terræn er angivet uden
farve.
36

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Tabel 5.1. Arealklassifikation for landbrugsarealer.
Type
Grundvandsforhold.
Sommer middelværdi for
afstanden mellem terræn
overflade og grundvand
Tør > 75 cm
Temporær
fugtig
Temporær
våd
Permanent
våd
Permanent
vanddækket
75 - 50 cm
50 -25 cm
0 - 25 cm
Vand i terræn eller derover
På baggrund af den beregnede dybde
til grundvandet, er der defineret
et arealklassifikationskort for de
enkelte scenarier. Arealerne er opgjort
for hhv. landbrugsarealer og
naturområder. I de efterfølgende
afsnit vil der blive refereret til Tabel
5.1 og Tabel 5.2 i forhold til beskrivelsen
af ændringen i de enkelte
scenarier.
Landbrug
Landbrugsarealer
almindelig dyrkning
Landbrugsarealer
der er temporært
fugtige
Græsningsarealer -
ikke i normal
omdrift
Græsningsarealer -
udnyttes i tørre år
Ingen landbrugsmæssig
benyttelse
Tabel 5.2. Arealklassifikation for naturområder.
Type
Grundvandsforhold.
Sommer middelværdi for
afstanden mellem terræn
overflade og grundvand
Ref.
[ha.]
Sce. 1
[ha.]
5.2 Hydrologiske konsekvenser
Sce. 2
[ha]
Scenarium 1 beskriver det planlagte
scenarium, hvor alle vandløb bevares
i den nuværende form. Tiltagene
inkluderer afbrydelse af dræn og
grøfter i hele projektområdet, samt
nedlæggelse af de nuværende 3
pumpelag. I vandløbene vil grødeskæringen
ophøre på strækningen
mellem Ølstedvadbro og Nybro,
samt mellem Sjellebro og Ny Rævebro
i Vester Alling.
Naturtype
Sce. 3
[ha.]
394 213 212 209
45 39 39 39
45 73 73 76
25 168 168 163
3 19 20 27
Ref.
[ha.]
Sce. 1
[ha.]
Sce. 2
[ha]
Tør > 75 cm Overdrev - Skov 52 36 34 36
Temporær
fugtig
Temporær våd
75 - 50 cm
50 -25 cm
Permanent
våd
Perm. vanddækket
Vand i terræn eller derover
Overdrev- eng -
Skov
Eng - Fugtig skovtype
Figur 5.3 og Figur 5.4 viser dybden
til grundvandet (sommermiddel).
Ved sammenligning med den nuværende
situation ses en markant påvirkning
af fugtighedsforholdene
(mod mere fugtige forhold) i store
dele af projektområdet. Påvirkningen
er dog generelt begrænset til de
områder, hvor det eksisterende
drænsystem sløjfes. Dette gælder fx
ikke rigkærene omkring Nybro.
Tabel 5.1 og Tabel 5.2 viser den
arealmæssige ændring for de enkelte
arealklassifikationer.
Sce. 3
[ha.]
51 32 31 34
69 83 85 81
0 - 25 cm Mose - Sumpskov 71 85 86 86
Sø - Rørskov -
Ellesump Sumpskov
13 20 20 20
37

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
De påvirkede områder ligger primært
syd for Allling Å på strækningen
indtil Nybro. På strækningen
mellem Nybro og Sjellebro kan der
observeres områder, der bliver mere
fugtige, på trods af den uændrede
vandløbsvedligeholdelse. På denne
strækning er det primært ændringen
i dræn og afvandingsforhold, der
medfører en påvirkning af fugtighedsforholdene.
Scenarium 1 inkluderer ophør med
grødeskæring på strækningen mel-
Figur 5.4. Dybde til grundvandet
i den østlige del af
projektområdet (sommermiddel
for perioden 1995-
2000). Dybder >0,75 m
under terræn er angivet uden
farve.
lem Ølstvadbro og Nybro, samt
mellem Sjellebro og Ny Rævebro i
Vester Alling. Ophør med grødeskæring
vil påvirke vandstanden i
vandløbene i sommerperioden, og
specielt i perioden, hvor der normalt
fjernes grøde. Beregningerne viser,
at vandstanden i sommerperioden
øges med ca. 40 cm, mens der er
uændrede tilstande i vinterperioden.
5.3 Påvirkning af vandkvalitet
I dette afsnit beskrives, hvilken betydning
etableringen af et vådområde
i Alling Ådal vil have på vandkvaliteten.
Afsnittet har særlig fokus på
kvælstof og fosfor, samt hvilken
virkning næringsstofreduktionen vil
få på det nedstrøms liggende marine
område.
5.3.1 Scenario 1
Kvælstofreduktion
Det samlede årlige kvælstoftab fra
oplandet til Alling Ådal er beregnet
Figur 5.3. Dybde til grundvandet
i den vestlige del af
projektområdet (sommermiddel
for perioden 1995-
2000). Dybder >0,75 m
under terræn er angivet uden
farve.
38

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
til 72,7 tons N/år.
Kvælstoffjernelsen fra området ved
gennemførelse af scenario 1 beregnes
til 65,5 tons N/år.
Undersøgelser har tidligere vist, at
omsætningen af kvælstof primært
sker på de arealer, der ligger under
100 m fra vandløbet. Arealer, der
ligger længere væk end 100 m, antages
ikke kontinuert at få tilført nyt
kvælstof fra vandløbet.
Vådområdets størrelse er i beregningerne
defineret som de permanent
våde arealer og de permanent vanddækkede
arealer. Vådområdet (inden
for 100 m fra vandløbet) har i
scenario 1 et areal på 107 ha. Antallet
af dage med oversvømmelser
estimeres på baggrund af klimatiske
data og afstrømningsmålinger til
150 dage om året (i alle scenarierne).
Dette stemmer overens med det
antal dage, der blev brugt i forundersøgelsen.
Med en kvælstoffjernelse på 1,5 kg
N/ha/dag beregnes kvælstoffjernelsen
ved oversvømmelseshændelser i
scenario 1 til 24,1 tons N/år.
Under scenario 1 udgår 360 ha
dyrket areal til varigt græs, 24 ha
dyrket areal oversvømmes og 9 ha
varigt græs oversvømmes. Kun en
lille del af de nuværende naturområder
oversvømmes. Der regnes med
en reduktion i kvælstofudvaskningen
på 35 kg N/ha på de arealer, der
overgår fra dyrket til varigt græs.
Den reducerede N udvaskning ved
ekstensivering af arealerne i projektområdet
beregnes derfor til 13,9
tons N/år (Tabel 5.3).
Den samlede årlige kvælstofreduktion
ved gennemførelse af scenario 1
fremgår af Tabel 5.4. Den arealspecifikke
kvælstofreduktion beregnes
ved at dividere med det påvirkede
areal. I tabellen fremgår også den
reelle reduktion af kvælstofbelastningen
i Grund Fjord i forhold til
den belastning, der er målt i stadion
21.52 i perioden 1991-2007.
Fosforreduktion
Det er svært at kvantificere tilbageholdelsen
af fosfor i vådområder,
men undersøgelser viser, at vådområder
og bræmmer langs vandløb
meget effektivt kan begrænse det
diffuse fosfortab fra landbrugsoplande.
En 100 m bræmme langs
vandløb kan tilbageholde op til 90
% af fosforen. Tilbageholdelsen er
størst for partikulært fosfor og mindre
eller evt. manglende for opløst
fosfor. Størrelsen af de arealer, der
oversvømmes samt varigheden, fosforkoncentrationen
og oplandet har
betydning for mængden af fosfor,
der tilbageholdes.
Undersøgelser i 4 danske vådområder
med periodevis oversvømmelser
viser en tilbageholdelses på 0,02 til
0,12 g P/m2/dag med lavest tilbage-
Samlet kvælstofreduktion
holdelse i sandede oplande.
Generelt kan periodevise oversvømmelseshændelser
og ekstensivering
af landbrugsdriften i ådale samlet
reducere fosfortransporten i
vandløb med 10-30 kg P pr. ha
oversvømmet område.
Som nævnt tidligere kan den potentielle
fosforfrigivelse fra de oversvømmede
landbrugsarealer i Allling
Ådal ikke kvantificeres, og fosforfrigivelsen
kan i værste fald tage årtier.
På sigt vil der dog ske en betydelig
tilbageholdelse i vådområdet. På
baggrund af resultaterne fra andre
vådområdeprojekter vurderes det, at
projektområdet i Alling Ådal ved
gennemførelse af scenario 1, kan
reducere fosfortransporten i Alling Å
med 10 kg P/ ha/år. Dette svarer til
ca. 1070 kg per år, eller en reduktion
på ca. 14 %. Dette er et forsigtigt
bud set i forhold til den generelle
betragtning om en fjernelse på 10-
30 kg P/ha/år/2/.
Tabel 5.3. Reduktionen i transporten af kvælstof i Alling Å til Grundfjord ved
etablering af et vådområde efter scenario 1, 2 og 3. Alle værdier er i tons N/år.
Fra oplandet
Fra oversvømmelseshændelser
Påvirket areal Den arealspecifikke
kvælstoffjernelse
Fra ændret areal
anvendelse
Scenario 1 65,5 24,1 13,9 103,4
Scenario 2 65,5 24,5 13,9 103,9
Scenario 3 65,5 27,9 14,0 107,3
Tabel 5.4. Den arealspecifikke kvælstoffjernelse (kg N/ha/år) i de påvirkede arealer
i projektområdet og reduktionen af kvælstof til Grund Fjord ved etablering af
et vådområde i forhold til den gennemsnitlige belastning i perioden 1991-2007.
Reduceret belastning
af Grund fjord
i procent
Scenario 1 103,4 519 199 19
Scenario 2 103,9 522 199 19
Scenario 3 107,3 526 204 20
I alt
39

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Jern og okker
En højere vandstand i projektområdet
vil betyde, at der ikke i samme
grad som tidligere vil ske en iltning
og udvaskning af jernforbindelser i
jorden. En vandstandshævning vil
dermed påvirke projektområdet
positivt, da risikoen for jernudvaskning
og okkerudfældning reduceres.
Det vil især have positiv betydning i
den vestlige del af projektområdet,
der er udpeget som et område med
stor risiko for okkerudledning.
pH
En vandstandshævning i projektområdet
forventes ikke at give betydningsfulde
udsving i pH, da arealerne
i projektområdet indeholder
kalk, der fungerer som buffer mod
pH-ændringer.
Ilt og temperatur
Ilt og temperatur har afgørende
betydning for fisk og smådyr i vandløbet.
Projektet kan medføre forhøjede
temperaturer i de vanddækkede
områder. Varmere vand vil medføre
et lavere iltindhold, da varmt vand
indeholder mindre opløst ilt. De
største oversvømmelser forventes
dog i de kolde måneder, og der forventes
derfor ikke en betydelig forhøjet
vandtemperatur i Aling Ådal.
Det forventes ikke, at etableringen
af vådområdet ellers vil have betydning
på iltforholdene i Alling Å. Der
vil i vådområdet være et iltforbrug
ved bl.a. nedbrydning af organisk
materiale samt planternes respiration
om natten, men omvendt vil der
også være en øget iltproduktion fra
planterne i dagstimerne. Desuden
vil planternes tilstedeværelse i vandløbet
skabe turbulens, og dermed en
bedre iltfordeling i hele vandsøjlen.
Konsekvenser for det marine
miljø
Som nævnt tidligere har kvælstoftilførsel
til marine områder en stor
betydning for den økologiske tilstand.
En stor tilførsel kan resultere i
problemer med iltsvind i de indre
farvande. Dele af Randers Fjord er
internationalt beskyttet og har en
skærpet målsætning i regionplanen,
hvorfor det er vigtigt at begrænse
kvælstoftilførslen hertil.
Af beregningerne oven for fremgår
det, at en vandstandshævning til det
naturlige niveau i Alling Ådal, som
beskrevet i scenario 1, medfører en
reduceret kvælstoftransport til
Grund Fjord på ca. 19 % (beregnet
ud fra stoftransporten ved station
21.52). Den reducerede tilførsel af
kvælstof vil forbedre vandkvalitet i
Grund Fjord. En effekt, der vil være
målbar kort tid efter etableringen af
vådområdet.
Alling Å har et relativt stort kvælstofbidrag
pr. liter vand til Randers
Fjord og etableringen af vådområdet
vil medvirke positivt til at opfylde
fremtidige målsætninger for Randers
Fjord.
Fosfortilførslen har ikke samme
betydning for udviklingen af den
økologiske tilstand i marine områder
som kvælstof, men den har stor
betydning for de ferske systemer.
En fosforreduktion på ca. 14 % i
Alling Å ved gennemførelse af scenario
1, vil især forbedre tilstanden i
de ferske områder nedstrøms. Derudover
vil fosfor-reduktionen bidrage
til opfyldelse af målsætningerne
for de marine områder.
Vådområdets positive effekt på fosfortransporten
i Alling Å vil først
kunne
observeres, når en evt. fosforfrigivelse
fra de oversvømmede arealer er
overstået. Dette kan i værste fald
tage årtier.
5.3.2 Alternative scenarier
Størrelsen af projektområdet er den
samme i alle scenarier og størrelsen
af de påvirkede arealer ved en vandstandshævning
varierer ikke meget
imellem de forskellige scenarier
(519-526 ha), og dermed bliver den
beregnede samlede reduktion af
kvælstof til Grund Fjord også meget
ens i scenarierne (se tabel 5.2.2).
Ved gennemførelse af scenario 2
opnås en kvælstofreduktion på 19
%, hvilket er det samme som i scenario
1, mens reduktionen ved scenario
3 bliver på 20 %. Den arealspecifikke
kvælstoffjernelse ligger på
ca. 200 kg N/ha/år i alle scenarierne
Fosfortilbageholdelsen i scenario 2
beregnes til ca. 1090 kg P/år, hvilket
er en reduktion på ca. 14 % svarende
til det der opnås i scenario 1.
Fosfortilbageholdelsen i scenario 3
beregnes til ca. 1240 kg P/år, hvilket
er en reduktion på ca. 17 %. Forskellen
mellem scenarierne skyldes,
at et større areal oversvømmes i
scenarier 3.
Da de næringsstofreduktioner der
kan opnås i de alternative scenarier
svarer meget til dem der opnås ved
gennemførelse af scenario 1 vil virkninger
på miljøet stort set være identiske.
5.4 Biologiske forhold
Når hydrologien i et område ændres,
vil det afspejles i naturtyperne,
og derigennem også påvirke faunaen
i området. Dette afsnit beskriver de
forventede biologiske ændringer i
40

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
vandløbene såvel som den terrestriske
natur indenfor projektområdet.
5.4.1 Scenario 1
Vandløbsbiologi
Etableringen af et vådområde i
vandløbssystemer påvirker uundgåeligt
vandløbets dyre- og planteliv.
Projektet medfører som bekendt en
højere vandstand i projektområdet,
fx forventes yderligere 16 hektar at
blive permanent vanddækket. Derudover
vil det delvise ophør med
grødeskæring ændre de fysiske vandløbsforhold
og dermed faunaens
levesteder.
Ændringer i et vandløbssystems
hydrologi og fysiske miljø, kan potentielt
medføre ændringer i fiskefaunaen.
Dette er særlig aktuelt på
strækninger, hvor der dannes større
områder med stillestående vand.
Projektet medfører dog ikke nogen
decideret sødannelse i åsystemet, og
derfor forventes der ikke at forekomme
betydelige ændringer i artsdiversiteten
blandt åens fisk. Det vil
med andre ord fortsat være de arter,
der blev beskrevet i Afsnit 3.8.1, der
vil være at finde i projektområdet.
Der kan dog godt forekomme en
begrænset forøgelse i de bestande,
man normalt finder i søer. Dette vil
især være gedder og karpefisk såsom
skalle og brasen. En forøgelse af
geddebestanden i området, vil få en
negativ effekt på å-systemets ørreder,
da gedderne både æder de små
ungfisk (smolt), når de trækker mod
havet, og større gedder kan også æde
de voksne ørreder, når de returnere
for at gyde. Derudover vil gedderne
også æde helt, når disse trækker op i
åen for at gyde.
I forbindelse med etableringen af
Vandmiljøplan II søer, er der flere
gange registreret meget høje smoltdødeligheder
som følge af prædation
hovedsageligt fra gedde men også fra
fiskeædende fugle/5/. Denne dødelighed
er registreret i tilfælde, hvor
der indskydes deciderede søer i
vandløbet. Søer har generelt en negativ
effekt på de migrerende ørreder.
Søer vil ofte have en stor bestand
af gedder, og samtidig giver
lavvandede søer rigtig gode jagtmuligheder
for fiskehejre, skarv m.m.
Derudover er der sjældent nogen
tydelig strømgradient ned igennem
en sø, hvilket medfører, at ørrederne
har svært ved at orientere sig og
finde udløbet. Dette medfører, at
deres opholdstid i søen er meget
længere, end det ville være tilfældet
på en vandløbsstrækning af samme
længde. Altså vil ørrederne blive
opholdt i et område med mange
fjender, hvilket forøger dødelighedsrisikoen
betydeligt. Dette er ikke
tilfældet i indeværende projekt, da
sødannelsen er meget begrænset.
Derudover vil der altid være en veldefineret
strømrende i selve åen,
som ørrederne kan navigere efter.
Derfor forventes ørredernes (og
heltenes) passagemuligheder i området
ikke at blive forringet i nævneværdig
grad. Der må dog forventes
en forøget prædationen på åens
laksefisk, som følge af bedre vilkår
for åens gedder. Præcis hvor stor en
betydning dette får for bl.a. ørredsmoltene
er svært at estimere.
Den øgede dødelighed vurderes dog
at være begrænset, og langt fra
sammenlignelig med de resultater,
der er registreret, når der indskydes
deciderede søer i vandløbene.
Et ophør med grødeskæring vil udover
en mindre vandstandsstigning
også medføre en ændring i det fysiske
miljø. Vandplanterne vil brede
sig, og langsomt vil kantplanterne
også brede sig ud i vandløbet. Herved
indsnævres strømrenden til den
dybde og bredde, hvor vandhastigheden
begrænser planternes videre
spredning. I takt med planternes
spredning, og ikke mindst i takt
med den glidende overgang fra hurtigtvoksende
planter til mere robuste
planter, vil der ske sedimentaflejringer
rundt om strømrenden. Herved
indsnævres vandløbet over tid til en
mere oprindelig form, og et langt
mere varieret fysisk miljø. Man taler
om, at vandløb er selvrestaurerende.
Planterne spiller med andre ord en
meget vigtig rolle i lysåbne vandløb,
hvor de forbedrer fødegrundlaget og
skaber gunstige levesteder for mikroorganismer,
smådyr og fisk. Det
er desværre begrænset, hvad der
foreligger af undersøgelser, der beskriver
effekten af ophør med grødeskæring
i forskellige vandløbstyper.
Dette på trods af, at det er et af de
virkemidler, der prioriteres højest i
forhold til at sikre en målopfyldelse i
forhold til vandrammedirektivets
krav om god økologisk tilstand i
vore vandløb. Det står dog klart, at
hårdhændet grødeskæring, hvor
man stort set fjerner alt plantevækst,
og herved skaber et meget ensformigt
vandløbsmiljø, har stor negativ
effekt for flora og fauna i vandløbet.
Eksempelvis påviser Danmarks Miljøundersøgelser,
at plantesamfundene
bliver mindre artsrige, smådyrsfaunaen
ændrer karakter og at ørredtætheden
falder i vandløb, hvor der
slås grøde jævnligt /6/. Dette ses
delvist i Alling Å i dag, hvor enkelt
pindsvineknop er meget dominerende,
da den er god til at tilpasse
sig de omskiftelige forhold, som
grødeskæring medfører. Den biologiske
effekt af nænsom grødeskæring
fx i en bugtende strømrende kontra
ophør med grødeskæring er dog
mere uklar.
41

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
I dag skæres grøden i Alling Å to
gange årligt i en 0,5 meter bred
strømrende øverst i projektområdet
og i en 4,5-5,5 meter bred strømrende
på den nedre del. Grøden skal
ifølge regulativet skæres så skånsomt
som muligt. Et ophør med denne
praksis vil givetvis medføre betydelige
ændringer i vandløbets fysiske
miljø. Der vil selvsagt forekomme
en større plantebiomasse særligt i
sensommer og efterår. Derudover vil
der ske et skifte i planternes artssammensætning
i retning af en mere
varieret og mere robust flora. Dette
vil medføre en indsnævring af
strømrenden og på sigt af selve
vandløbet. Da Alling Å på store
strækninger har et meget begrænset
fald, vil denne proces ikke være så
udtalt og spontan, som det er tilfældet
i vandløb med stort fald.
Det begrænsede fald på visse strækninger
gør også, at strømrenden
sandsynligvis ikke vil blive så veldefineret,
og man kan forestille sig, at
åen på visse strækninger bliver meget
planterig. Et ophør med grødeskæringen
må forventes at medføre
større artsdiversitet i smådyrsfaunaen.
Da flere undersøgelser har vist,
at grødeskæring mindsker ørredtæthederne,
er det også muligt, at
den meget begrænsede ørredbestand,
der i dag findes i projektområdet,
vil blive forbedret. Et ophør
med grødeskæring forventes ikke at
have nogen indflydelse på fiskenes
frie migration indenfor projektområdet.
Der forventes ikke nogle nævneværdige
påvirkninger af den biologiske
sammensætning i de øvrige vandløb
indenfor projektområdet.
De hydrologiske ændringer forventes
ikke at få nogen stor betydning
for vandkvaliteten i området, og
dermed vurderes det ikke som sandsynligt,
at dette vil påvirke plante-
og dyrelivet.
Terrestrisk flora
Som beskrevet i Afsnit 3.8.4 forekommer
der en lang række §3beskyttede
arealer, af hvilke langt de
fleste er B-målsatte i Århus Amts
regionplan, 2005. Der er dog også
nogle A-målsatte områder. heriblandt
to områder med rigkær, af
hvilke det store område ved Nybro
er mest værdifuldt.
Overordnet set vil naturen blive
mere fugtig i hele ådalen, og floraen
vil blive en smule mere domineret af
fugtigbundsplanter, end det er tilfældet
under de nuværende forhold.
Dette vil medføre, at nogle af de §3beskyttede
enge sandsynligvis med
tiden vil glide mere over imod §3beskyttede
moser. Derudover vil
nogle af de nuværende moser få
mere eller mindre permanent frit
vandspejl, og derfor få søkarakter
eller evt. blive til rørskov. Overordnet
vurderes den botaniske værdi i
området at stige som følge af en
ekstensivering af driften i ådalen.
Figur 5.5. Kortene viser hydrologien ved Nybro under de nuværende forhold (til venstre), og de forventede forhold hvis projektet
gennemføres (scenario 1). Kortene er udsnit af figur 5.1 (her findes også signaturforklaringer).
42

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Ådalen vil blive en mosaik af blandet
natur med moser, enge, småsøer,
rørskov og krat. På sigt vil mange af
arealerne gro ind i en §3-beskyttelse.
Den forventede forbedring af naturkvaliteten
er dog delvist afhængig af
en fornuftig plejeindsats fx via afgræsning.
Der er som nævnt i Afsnit 3.8.4
nogle meget værdifulde naturlokaliteter
i ådalen – nemlig rigkærene.
Særligt området øst for Nybro har
særlig høj værdi pga. områdets størrelse
kombineret med stor artsrigdom
af sjældne planter. I dag består
området primært af moser med
undtagelse af en enkelt A-målsat eng
(l593-06-en). Dele af tre mosearealer
(l593-02-mo, l593-04-mo, l593-
07-mo) samt den omtalte eng er
registreret som rigkær (Figur 3.15).
Figur 5.5 er et udsnit af Figur 5.1 og
fokuserer på området omkring Nybro.
Kortene beskriver hydrologien
under de nuværende forhold, samt
hvis scenario 1 gennemføres. Områ-
det er i dag fugtigt om sommeren,
og store dele af det har vand i eller
lige under terrænhøjde. Arealerne er
desuden stærkt vældpåvirket. Området
vil blive påvirket, da der bliver
mere fugtigt, hvis projektet gennemføres.
Som det fremgår, er de forventede
ændringer meget begrænsede.
Dette skyldes delvist, at der ar-
Figur 5.6. Leverurt er en typisk art i rigkær, og den findes således også på nogle
arealer i Alling Ådal (foto: Miljøcenter Århus).
Figur 5.7. Fotoet viser et af de værdifulde naturområder ved Nybro. I baggrunden
kan man skimte de kvæg, der sørger for, at arealerne plejes.
bejdes med 25 cm’s intervaller i
beregningerne. Derudover vil der
ikke blive fjernet dræn og grøfter i
området, hvilket også medfører
mindre ændringer i hydrologien,
end det er tilfældet på de fleste andre
ånære arealer indenfor projektområdet.
Desuden vil den fortsatte
grødeskæring på strækningen begrænse
omfanget af oversvømmelser
i området. Det bør bemærkes, at
figurerne viser sommermiddel dvs.
det tørreste tidspunkt på året. Det er
på denne årstid, at de største ændringer
i vand-spejlet forventes, ca.
40 cm. Samtidigt påpeges det, at
vandspejlstigninger på 40 cm ikke er
ensbetydende med 40 cm ringere
afvanding på rigkærslokaliteterne.
De hydrologiske ændringer vil afspejles
i den botaniske sammensætning
i området. Det er sandsynligt,
at de arter, der foretrækker vandmættet
jord, vil blive mere talrige på
bekostning af mindre vandtolerante
arter. En anden faktor man skal
have for øje, er en forøgelse af næringsstoftilførslen,
da åen oftere vil
løbe over sine breder. Dette kan
være problematisk, da rigkærene er
en næringsfattig naturtype, og det
derfor er en forudsætning for deres
43

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
fortsatte eksistens, at der ikke tilføres
betydeligt mere næring end det
er tilfældet i dag. Af samme grund
vil de dræn og grøfter, der ligger i og
ovenfor området ikke blive sløjfet,
og der kommer derved ikke et øget
næringsinput ad den vej. Samtidig
bemærkes det, at rigkærene alle
ligger et stykke væk fra åen, og derved
ikke påvirkes af mindre oversvømmelser.
Helt præcis hvordan projektet vil
påvirke de enkelte delområder indenfor
rigkærene, er de benyttede
beregninger ikke detaljeret nok til at
afgøre, da dette kræver et kendskab
til såvel hydrologien som næringsstofdynamikken
på et meget begrænset
geografisk område. Overordnet
set vurderes projektet dog
ikke som nogen trussel for, at dele af
området fortsat vil kunne eksistere
som rigkær, men samtidig er det
uundgåeligt, at rigkærenes udbredelse
og botaniske sammensætning vil
ændre sig. Af samme grund vurderes
det som sandsynligt, at projektet vil
få en lille negativ effekt på den botaniske
værdi i visse dele af de omtalte
rigkær.
I forbindelse med den fortsatte eksistens
af de værdifulde naturarealer,
er det vigtigt, at der fortsat prioriteres
afgræsning eller høslæt af arealerne.
De hydrologiske ændringer
vurderes ikke at umuliggøre afgræsning
i området, men der kan forekomme
mindre arealer som dyrene
helst undgår pga. vandstanden.
Udover området øst for Nybro findes
der også nogle værdifulde naturarealer
omkring Vasen på nordsiden
af Alling Å. Her er en lille A-målsat
mose og rigkær (l594-03-mo) lige
vest for Clausholmvej samt et stort
engareal (l594-02-en) øst for vejen,
der er B-målsat, men som ved sene-
ste registrering blev A-værdisat.
Disse arealer vil blive mere fugtige
som følge af projektet, og det er
derfor forventeligt, at engen får
mere mosekarakter, og floraen vil i
højere grad komme til at bestå af
sumpvegetation. Da arealerne ikke
ligger helt ned til åen, vurderes næringsstofbelastningen
i området ikke
at øges nævneværdigt. Det samme
gælder det A-målsatte engområde
(l584-07-en) vest for Clausholm,
der ligger omkring 600 meter fra
åen.
I forbindelse med den værdifulde
natur i ådale og de sjældne plantearter,
er det også vigtigt at have for
øje, at ekstensiveringen af driften på
ådalens arealer giver mulighed for, at
de sjældne planter vil sprede sig og
kolonisere nye arealer, såfremt de
rette jordbundsforhold forekommer.
Der er med andre ord visse arealer,
der mister lidt af deres naturværdi,
hvilket dog ikke er ensbetydende
med, at artsdiversiteten og den botaniske
værdi overordnet set vil falde
indenfor projektområdet.
Fugle
De hydrologiske ændringer i projektområdet
vurderes kun at få en
begrænset effekt på fuglefloraen.
Der vil sandsynligvis ske en lille
ændring i retning af arter, der foretrækker
mere våde forhold, men
ændringer i områdets vandstand er
trods alt forholdsvis begrænset. Det
er dog forventeligt, at en yderligere
ekstensivering af ådalen, vil have en
positiv effekt på artsdiversiteten.
Eksempelvis forventes det, at flere af
de sjældne arter i området vil blive
mere forekommende, det gælder fx
rørhøg, fiskeørn, blå kærhøg og
engsnarre. Diversiteten i fuglefaunaen
er delvist afhængig af en fornuftig
plejeplan for området, således at en
del af engene og delvist moserne
afgræsses eller plejes via høslæt. Eksempelvis
vil arter som vibe, dobbeltbekkasin
og den sjældne engsnarre
drage fordel heraf.
Overordnet set forventes projektet
at have en begrænset men positiv
effekt på fuglelivet i området.
Padder og krybdyr
Naturen i projektområdet bliver
som følge af projektet vådere, hvilket
vurderes at være en fordel for
padderne i området. Dette gælder
hermed også Bilag IV-arter såsom
spidssnudet frø og stor vandsalamander
– sidstnævnte er også en del
af habitatdirektivets bilag II.
Der forventes en meget begrænset
effekt på krybdyrfaunaen i området.
Den vådere natur kan være en fordel
for nogle arter såsom snog, mens
hugorm og firben muligvis påvirkes
negativt. Deres foretrukne habitater
omfatter dog ikke de overgangszoner,
som nærværende projekt vil
gøre mere våde. Firben og hugorm
lever primært på tørre og varme
arealer. Dvs. et stykke væk fra de
våde, ånære arealer.
Pattedyr
Den vådere natur og den mere ekstensive
arealanvendelse som projektet
indebærer, vurderes at have en
positiv effekt på odderen. Særligt
ekstensivering forventes at være en
fordel, da odderen er et meget sky
dyr.
Ellers forventes ikke den store effekt
på de øvrige pattedyrbestande i projektområdet.
I forbindelse med naturgenopretning
i området anbefales det, at man
fokuserer på at sikre god faunapassage
for pattedyrene. Dette gælder
særligt ved Sjellebro, hvor hovedvejen
krydser åen. Her er ingen od-
44

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
derpassage eller anden form for
faunapassage for de dyr der færdes
langs vandløbet. Dette resulterer
årligt i en del trafikdrab. Den samme
problematik forekommer ved
Clausholmvej. Denne spærring er
ikke prioriteret så højt i regionplanen,
hvilket sandsynligvis skyldes, at
der er langt mindre trafik, og at
vejen ikke er hævet så højt over åens
vandspejl.
Signalkrebs
Som beskrevet i Afsnit 3.8.2 er der
registreret en bestand af signalkrebs i
Alling Å, hvilket potentielt er en
trussel for den oprindelige bestand
af flodkrebs. Det planlagte vådområdeprojekt
vil efter gennemførelsen
muligvis give anledning til en forøgelse
af levesteder for krebs og vil
derigennem kunne give anledning
til opformering af bestanden i området.
En væsentlig del af nye vanddækkende
arealer, der er en følge af
projektet, vil dog være af så ringe
vanddybde, at de i almindelige vintre
vil bundfryse og dermed ikke
være egnet til overvintring for signalkrebs.
På baggrund af den registrerede
bestand i projektområdet planlægges
iværksat en afværgeforanstaltning,
hvor der på grundlag af DTU
Aqua’s anbefalinger for en målrettet
bekæmpelsesindsats sættes kraftigt
ind med en bekæmpelsesplan. Denne
igangsættes allerede fra 2009 med
sigte på en effektiv indsats i perioden
frem til projektets fysiske realisering
i 2. halvår af 2010 og 1. halvår
af 2011.
Natura 2000
Etablering af en vådere natur i ådalen
vil som bekendt forøge næringsstoftilbageholdelsen
og fjernelsen.
Herved vil belastningen med næringsstoffer
fra Alling Å til Grund
Fjord og Randers Fjord mindskes.
Der forventes ikke nogen klar målbar
effekt på biologien i Randers
Fjord som følge af indeværende
projekt. Nærmere detaljer omkring
den forventede næringsstoffjernelse
og tilførslen til det marine miljø
findes i Afsnit 5.3.
Som følge af de projekterede ændringer
i afvandingsforholdene, vil
der også forekomme en ændret okkerbelastning
i projektområdet.
Under selve etableringen af projektet,
kan der komme en meget kortvarig
øget okkerbelastning af vandløbet,
men på sigt vurderes projektet
at være en klar gevinst i forhold til
okkerbelastningen i området og
dermed også i forhold til Natura
2000 området.
5.4.2 Alternative scenarier
Hydrologiske konsekvenser
De hydrologiske og hydrauliske
konsekvenser ved implementeringen
af hhv. scenario 2 og scenario 3 er
beskrevet i detaljer i Bilag 1.
Beregningerne af konsekvenserne
ved scenario 2 viser, at den supplerende
grødeskæring mellem Nybro
og Sjellebro kun har en mindre
påvirkning på de omkringliggende
arealer. Der kan dog i sommerperioden
observeres en vandstandsstigning
på op til 20 cm i Alling Å.
Dette vil primært være i perioden
lige efter den normale grødeskæring,
hvor der med den nuværende situation
opleves et fald i vandstanden.
Scenario 3 indeholder de samme
tiltag som i scenario 1, dog suppleret
med en omlægning af hhv. den
nederste del af Skader Å samt dele af
Alling Å. Omlægningen af Skader Å
har konsekvenser for den strækning,
hvor vandløbet fjernes. Her vil der
opleves en øget fugtighed i de om-
kringliggende arealer. Påvirkningen
ved omlægningen af Skader Å er dog
relativt begrænset. Fordelen med
scenariet er, at vandløbet vil få et
mere naturligt forløb, og at der vil
skabes bedre forhold for både fauna
og dyrearter på den omlagte del af
vandløbet.
Omlægningen af Alling Å - i scenario
3 - medfører, at en del af Alling
Å skal tilproppes. Der er i scenariet
regnet på en situation hvor vandløbsstrækningen
afproppes mellem
de største drænudledninger. Dvs. at
arealerne nord for strækningen har
relativt uændrede afvandingsforhold.
Afvandingen vil dog ske til en
lukket del af Alling Å, hvorfra vandet
vil ledes ud på overfladen i de,
syd for strækningen, beliggende
arealer. Dette medvirker til at øge
fugtigheden i området, og desuden
kan området benyttes til at reducere
evt. nitrat fra landbrugsarealerne.
Beregningerne viser en vis drænende
effekt på de arealer, hvor vandløbet
forlænges igennem. Denne effekt
kan dog minimeres i det efterfølgende
detailprojekt ved at dimensionere
vandløbsudformningen således,
at der opnås den mindste påvirkning
på afvandingen af området.
I forbindelse med omlægningen og
de afvandingsmæssige ændringer i
scenario 3, kan der under etableringen
forekomme en øget okkerbelastning.
På sigt vil scenariet dog
have en positiv effekt for okkerbelastningen
i området.
Vandløbsbiologi
Scenario 2 vil overordnet set have
den samme effekt på de biologiske
forhold, som beskrevet i det anbefalede
projekt. Eneste umiddelbare
undtagelse bliver, at strækningen
mellem Nybro og Sjellebro vil få en
mere markant grødevækst, og der-
45

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
ved vil de problemstillinger, der blev
drøftet i Afsnit 5.4.1, vedrørende
effekt af et ophør med grødevækst,
også blive aktuelle på denne strækning.
Desuden vil de ånære arealer
blive lidt mere våde.
Scenario 3 vil på visse strækninger
have betydelige konsekvenser for
vandløbets fysiologi og biologi. Ved
en omlægning af Alling Å, vil der
fremkomme en langt mere naturligt
udseende åstrækning. Den strækning,
der er tale om, er i dag stærkt
reguleret og hårdt vedligeholdt. Det
er derfor forventeligt, at det fysiske
vandløbsmiljø vil blive langt bedre i
form af flere sving og høller. Dette i
kombination med et ophør med
grødeskæringen vil skabe betydeligt
bedre forhold for åens fauna, da der
vil fremkomme langt mere varierede
forhold. Det må fx forventes, at
forholdene vil blive bedre for åens
ørredbestand, der generelt har dårlige
betingelser under de nuværende
forhold. Da åen slynges meget mere,
end det er tilfældet i dag, vil strækningen
blive længere, hvilket vil
resultere i et mindre fald på strækningen,
og dermed en mindre
strømhastighed. Dette vil dog med
tiden modarbejdes af en naturlig
vandløbsindsnævring som følge af
plantevækst og sedimentation, således
at strømrenden bliver betydeligt
smallere end det unaturligt brede
profil, der er tilfældet i dag.
Scenario 3 indebærer også en omlægning
af Skader Å på det nederste
stræk. I dag er dette stræk meget
stærkt reguleret, og åen løber i bunden
af en dyb grøft, der er betydeligt
under terræn. Åen har med andre
ord karakter af en kanal og er meget
langt fra et naturligt forløb. Dette
vil ændre sig ved en gennemførelse
af scenario 3. Her vil det nuværende
forløb blive sløjfet, og i stedet vil der
blive etableret et cirka 600 meter
langt vandløbsstræk med sving, stryg
og høller. Dette vil have en positiv
effekt på åens ørredbestand, og Skader
Å kan hermed blive et endnu
bedre gyde- og opvækstvand for
laksefisk, end det allerede er i dag.
Smådyrsfaunaen må ligeledes forventes
at få bedre levevilkår som
følge af en omlægning af Skader Å
på den nederste del.
Terrestrisk flora
Scenario 2 vil medføre et vådere
ånært miljø mellem Nybro og Sjellebro
end beskrevet i scenario 1.
Dette skyldes ophøret med grødeskæring.
Herved vil de tidligere
omtalte rigkær blive lidt mere våde.
Som det fremgår af modelscenarierne,
er forskellen dog ikke ret stor,
men det er sandsynligt, at det vil
medføre ændringer i plantesammensætningen,
og dermed påvirke områdets
naturværdi i negativ retning.
Både pga. højere vandstand men
også som følge af det øgede næringsinput,
når åen løber over sine breder.
Det er heller ikke umuligt, at
den øgede vandstand vil besværliggøre
afgræsningen i området.
De øvrige ånære §3-arealer på
strækningen vil også blive mere
våde, og man kan forestille sig, at på
sigt vil nogle af §3-engene glide i
retning af §3-moser.
Scenario 3 forventes ikke at have
nogen yderligere negativ effekt på de
højt målsatte §3-arealer i projektområdet.
Omlægningen af Alling Å
vil dog påvirke nogle B-målsatte
enge sydvest for Clausholm, da åen
kommer til at løbe igennem disse.
Under anlægsfasen vil dette have en
negativ effekt på disse arealers naturværdi.
På sigt må disse arealer
forventes at blive fugtigere, og dermed
kan man forestille sig, at de
langsomt vil glide i retning af §3mose
frem for eng. Generelt vil de få
hektar §3-natur, der påvirkes, så
rigeligt blive kompenseret af de
mange nye arealer, der går fra landbrugsjord
til potentiel §3-natur.
Øvrig fauna
Scenario 2 forventes ikke at påvirke
ådalens fauna i et omfang, der afviger
fra scenario 1. Derimod må
scenario 3 på de berørte strækninger
forventes at skabe et mere attraktivt
vandløbsmiljø for fx odderen.
5.5 Tekniske anlæg
Dette afsnit beskriver projektets
potentielle virkninger på de tekniske
anlæg i og lige uden for projektområdet.
Afsnittet vil behandle konsekvenser
og afværgeforanstaltninger
samlet, og disse vurderes at være de
samme for scenarium 1 som for
scenarium 2 og 3. I scenarium 2
sker der en mindre påvirkning på
strækningen mellem Nybro og Sjellebro.
Beregningerne viser dog ingen
yderligere påvirkning på tekniske
anlæg. Scenarium 3 indeholder de
samme tiltag som i scenarium 1, dog
suppleret med en omlægning af dele
af Alling Å og Skader Å. Beregningerne
viser igen, at der ikke kan
observeres yderligere påvirkninger
på tekniske anlæg. På baggrund af
dette vurderes påvirkningerne på alle
tekniske anlæg i forhold til resultaterne
fra scenarium 1.
5.5.1 Veje og broer
Vejene i projektområdet ligger generelt
så højt, at der ikke forventes
nogle nævneværdige påvirkninger af
broerne, og derfor vurderes afværgetiltag
ikke at være nødvendige.
Clausholmvej krydser Alling Å ved
Rødebro. Vejen er på en mindre
strækning omkring Rødebro lavt
46

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
beliggende, uden at der dog er risiko
for oversvømmelse. Det vurderes, at
der ved maksimumafstrømninger er
risiko for, at en del af vejkassen vil
være under vandspejlet. Dette kan i
perioder medføre frostskader.
I forbindelse med detailprojektering
skal der derfor indhentes oplysninger
om vejens opbygning, og der
skal foretages detailnivellement af
vejen omkring Rødebro.
5.5.2 Bygninger og ejendomme
Clausholm
Ejendommen Clausholm med omliggende
voldgrave og park omfatter
en del lavtliggende terræn. For at
sikre den historiske bygning og dens
omgivelser, skal drænforholdene
bevares, hvilket der skal tages hensyn
til i detailprojekteringen.
Årslevholm/Clausholm Pumpelag
På grund af tæt skovvækst mangler
der oplysninger om terrænkoter i et
mindre område nordvest for Clausholm
nær Alling Bæk. Det anbefales,
at der i forbindelse med detailprojekteringen
nærmere afklares
behov for afværgeforanstaltninger. I
forundersøgelsen er der taget udgangspunkt
i, at afværgeforanstaltninger
ikke er nødvendige. Alle
scenarier vil medføre påvirkning af
mindre områder beliggende uden
for projektområdet. Påvirkningen vil
især berøre skovarealer (i den vestlige
del af området løvskov, og nåleskov
i den østlige del). Som det
fremgår af konsekvenskortene vil der
ikke være tale om oversvømmelser,
men projektet vil betyde, at dele af
skovområderne vil blive fugtigere
end i dag, og der på visse tidspunkter
vil forekomme vand i terrænhøjde.
På baggrund af højdekurver fra
Kort- og matrikelstyrelsens 4-cm
kort samt målebordsblade vurderes
det, at en mindre del af området
(hovedsageligt skov) påvirkes af
forhøjet grundvandsstand.
Konsekvensberegningerne viser, at
der sker en markant ændring i fugtighedsforholdene
ved lukning af
Clausholm pumpelag, og området
vil skifte til hovedsageligt våd eng.
Ejendomme i området ved Vasen
Der er i dag et spildevandsafløb fra
bebyggelsen Vasen (krydset
Clausholmvej og Tustrupvej), som
har afløb til Alling Å via en grøft.
Afløbsgrøften har bundkote i ca.
4,00 m, og terræn for bebyggelsen
ligger ca. mellem kote 5,5 og 10,0
m. Da vandspejlet under de eksisterende
forhold kan nå et niveau på
ca. 5,3 m, og formodentligt lidt
højere i fremtiden er det nødvendigt,
at vurdere afværgeforanstaltninger
for at sikre afløbet fra bebyggelsen.
Dette kan gøres ved at etablere et
dige på tværs af den lille slugt, som
går op mod bebyggelsen og dermed
også på tværs af grøften, som afleder
spildevandet. Bag diget ind mod
bebyggelsen etableres en ny pumpebrønd,
der tilsluttes spildevandsledningen
fra bebyggelsen. Pumpen
kan derefter pumpe spildevandet
samt drænvand fra det lille opland
til afløbsgrøften via en tæt ledning.
Etableringen af pumpebrønden
kombineres med etablering af dræn
på bagsiden af diget. Disse dræn
tilsluttes pumpebrønden, som derved
sikrer, at området bag digerne er
tørt, og at digerne dermed er stabile.
Ejendommen Kallehave
Ejendommen Kallehave på nordsiden
af Alling Å ca. 570 m nedstrøms
tilløbet af Brusgård Bæk er beliggende
med terræn omkring 11,50 -
12,25 m ved hovedbygningen. Da
hovedbygningen har kælder, er der
foretaget en vurdering af, hvorvidt
der er behov for eventuelle afværgeforanstaltninger
i forbindelse med
de enkelte scenarier. Ifølge oplysninger
fra ejendommens ejere har
huset kælder i næsten fuld højde (ca.
2,0 m). Endvidere er det oplyst, at
man om vinteren kan opleve vandstande
i Alling Å, der medfører, at
der samler sig vand på plænen nedenfor
huset - skønsmæssigt 60 - 80
cm under bund af kælder. Da vandspejlet
i vandløbet hæves med ca.
0,40 m ved Kallehave (i sommerperioden),
vil denne hævning medføre,
at grundvandsstanden vil ligge omkring
husets fundamentunderkant.
For at sikre, at grundvandsspejlet
ikke kommer over husets fundamentunderkant,
skal der anlægges et
dræn langs med husets fundamentunderkant
hele vejen rundt om
huset. Da dette dræn ikke kan få
naturligt afløb til omgivelserne, skal
der etableres en pumpebrønd, som
drænet får afløb til. Fra pumpebrønden
etableres der afløb til de
omgivende arealer.
5.5.3 Ledninger
Trige-Moeslund ledningen er en
150 KV luftledning, der er etableret
med stålmaster på betonfundamenter.
Der er fire mastefundamenter i
projektområdet, der af ledningsejeren
N benævnes M42, M43, M44
og M45. Den lavest placerede mast
er M43. Af høringssvaret fra N af
15/10 2007 fremgår, at ledningsejer
ønsker adgang til mastefundamentet
ved M43 sikret ved:
”at der fra nordsiden og vest for Alling
Å forbliver en helårsbæredygtig adgangsvej
over det fremtidige vandspejl,
i ca. 10 m bredde og med en radius
omkring M43 på ca. 10 m.”
47

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Allingåbro-Ølst er en 60 kV luftledning
på træmaster (H-master), der
udgør en sikkerheds forsyningslinie
ved udfald på 150 kV ledninger.
Luftledningen er løbende fornyet
med en forventet levetid på min. 20
år. Ud af den samlede strækning
mangler ELRO kun at forny 22
dobbeltmaster, hvoraf ingen er inden
for projektområdet. Af landskabelige
hensyn er det ønskeligt at
kabellægge luftledningerne i projektområdet.
POL-divisionen ejer en olieledning,
der krydser Alling Å øst for Randersvejen.
Der skal tages hensyn til
denne ledning i forbindelse med
detailprojekteringen.
Der er ikke offentlige spildevandsanlæg,
som forventes påvirket af en
forhøjet vandstand i projektområdet.
Der er to overløbsbygværker
ved tilløbene til projektområdet,
men beliggende uden for selve projektområdet.
Smedebakken 34 har et nedsivningsanlæg
beliggende i projektområdet.
Ejendommen vurderes dog
ikke at blive påvirket af projektet.
Derudover findes en række ejendomme
med private spildevandsanlæg
tæt på projektområdets afgrænsning,
som dog ikke vurderes at blive
påvirket af projektet.
I forbindelse med detailprojekteringen
skal der etableres afværgeforanstaltninger
i området ved Vasen.
Desuden skal afløbsforholdene ved
Årslev By kontrolleres i forbindelse
med detailplanlægningen.
5.6 Landbrug og arealanvendelse
Den fremtidige landbrugsdrift i
projektområdet vil ændres markant
som en konsekvens af dette projekt.
Dette skyldes den hævede vandstand,
at der ikke må gødskes eller
anvendes pesticider i den fremtidige
drift, samt at alle tidligere anvendte
omdriftsarealer skal udlægges med
permanent græs. Dette resulterer i
en ændret arealudnyttelse og et stort
fald i arealernes produktivitet og
dyrkningssikkerhed.
Den fremtidige anvendelse af arealerne
inden for projektet vil i fremtiden
være rettet mod ekstensive
produktionsmetoder, i form af afgræsning
og slæt. En sådan udnyttelse
af arealerne, hvor arealernes pleje
vægtes højere end produktivitet, vil
afgræsning og slæt være optimale for
arealernes fremadrettede drift. Der
vil være år, hvor der kan tages slæt
eller afgræsses i projektområdet,
ligesom der vil være år, hvor vejrforholdene
medfører, at arealerne ikke
kan høstes eller afgræsses. Bliver
afgræsningsarealerne for våde vil det
fx påvirke de afgræssende dyrs trivsel.
Den øgede fugtighed samt det at
græsset ikke må gødskes, medfører
en dårligere fodermæssig kvalitet.
Dyrere kan derudover få problemer
med deres klove ved at færdes på
arealer, der er meget våde. Det er
vigtigt at der overvejes valg af dyretype
samt græsningstryk ud fra arealets
fodermæssige værdi og jordens
vandindhold. Der må også overvejes
alternative driftsmetoder, såsom slæt
eller afpudsning, hvis det i enkelte år
ikke viser sig hensigtsmæssigt at
have afgræssende dyr på arealerne.
Indhegningerne til de afgræssende
dyr kan etableres på en måde, hvor
dyrene har adgang til såvel våde som
tørre arealer.
Vandspejlsændringens indflydelse på
landbrugsarealerne inden for pro-
Tabel 5.5. Markblokarealer der bliver oversvømmet ved sommer-middelstand jf.
de 3 scenarier samt referencetilstanden.
Afgrøde Arealklasse
Scenario
0 1 2 3
Varigtgræs Ekstensivt 1.75 6.17 6.38 7.71
Udyrket Ekstensivt 0.50 1.85 1.81 2.29
20 årig Brak (MVJ) Ekstensivt 0.00 0.57 0.56 0.97
Trær Ekstensivt 0.00 0.10 0.09 0.12
Trær Ekstensivt 0.07 0.20 0.20 0.25
Vinterhvede Omdrift 1.72 6.11 6.58 7.59
Almindelig brak Omdrift 0.72 6.07 5.95 7.54
Vårbyg Omdrift 0.52 2.60 2.73 3.23
Græs og kløvergræs Omdrift 1.04 3.45 3.38 4.28
Vinterbyg Omdrift 0.71 2.76 2.71 3.43
Raps Omdrift 0.09 0.25 0.25 0.31
Helsæd Omdrift 0.40 1.44 1.41 1.79
Tritical Omdrift 0.24 0.78 0.77 0.97
Majs Omdrift 0.05 0.14 0.13 0.17
Rug Omdrift 0.14 0.38 0.38 0.48
Havre Omdrift 0.02 0.05 0.05 0.07
Korn Omdrift 0.10 0.26 0.26 0.33
Samlet
Omdrift
Ekstensivt
6.42
1.65
23.97
9.22
24.60
9.04
30.08
11.44
I alt 8.08 33.19 33.64 41.52
48

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
jektområdet er vist i Tabel 5.5.
Husdyrtætheden inden for nærområdet
er 0,74 DE/ha, hvilket er lavere
end inden for projektområdet.
Begge af disse er dog generelt lave.
Såfremt husdyrgødningen fra projektområdet
fordeles inden for nærområdet
vil husdyrtætheden i nærområdet
stige til 0,77 DE/ha. Dvs.
husdyrtætheden hæves i nærområdet
med 0,03 DE/ha eller 3 kg kvælstof
pr. ha. Se Figur 3.16 for yderligere
info om nærområdet udbredelse.
Projektet forventes på den baggrund
ikke at skabe store problemer med
jordfordelingen.
5.7 Kulturhistorie
I alle belyste scenarier vurderes projektet
at have en generel positiv
effekt på de kulturhistoriske interesser
i området. Arealerne vil fremover
udnyttes mere ekstensivt, eftersom
alle arealer tages ud af omdrift.
Denne anvendelse vil være i fin tråd
med tidligere tiders udnyttelse af
området, fra før åen blev reguleret,
og de ånære arealer gennemgik en
kraftig afvanding. Det vurderes at,
det er af stor vigtighed, at der fortsat
sørges for, at arealerne plejes, således,
at engene i ådalen ikke udvikler
sig til udelukkende skov- og kratområder,
men at de bibeholder deres
lysåbne karakterer. De arealer, der
ikke er egnede til afgræsning og slæt,
kan dog med fordel udvikle sig til
små rør- eller sumpskove Denne
udvikling vil være i overensstemmelse
med tidligere tiders udnyttelse af
ådalen, hvor der ligeledes har været
arealer, der var for våde til at afgræsning
eller slæt og i stedet fandt
anvendelse til fx høst af rør.
På visse lokaliteter med særlige kulturhistoriske
interesser tilknyttede,
fx, ved Sjellebrostenen kan det vise
sig problematisk at bibeholde afgræsningen,
eftersom beregningerne
viser, at der bliver mere vådt på den
eng, hvor stenen står. Den helt præcise
påvirkning af Sjellebrostenen,
bør behandles i forbindelse med
detailprojekteringen.
Oversvømmelseshændelser må formodes
at forekomme hyppigere efter
projektets gennemførelse som følge
af den øgede vandmætning i jorden.
Dette kan blive problematisk for
områder ved fx Clausholm, der
oftere end før, vil være vanddækkede
periodevis. Dog vil der ved sommermiddelvandstand
ikke være vand
på nogle af de områder med særlige
kulturhistoriske interesser.
Som tidligere beskrevet findes der
flere fortidsminder og diger indenfor
området, hvis omgivelser bliver
mere fugtige. Dette er dog ikke i et
omfang, der vurderes at påvirke
deres tilstand, og de belyste scenarier
vil således ikke kræve dispensation.
Det vurderes ikke, at det vil være
nødvendigt at etablere afværgeforanstaltninger,
eftersom projektet ikke
vil få negative konsekvenser for de
kulturhistoriske værdier i området.
5.8 Landskabelige forhold
Naturgenopretning af Alling Ådal
vil ved alle de tre belyste scenarier
have en betydning for den landskabelige
værdi for ådalen. Alle tidligere
omdriftsarealer inden for projektområdet,
bliver i de belyste scenarier
udlagt med permanent græs. Disse
arealer vil fremover kunne kategoriseres
primært som enge og mosearealer
og må forventes at vokse sig ind
i en §3-beskyttet tilstand med tiden.
Denne udvikling betyder, at området
som helhed vil fremstå som et
mere sammenhængende naturområde,
og den overordnede landskabelige
karakter vil som følge heraf styrkes.
Som en følge af, at området
bliver mere vådt, vil der dannes flere
steder, hvor der er åbent vandspejl.
Dette vil medvirke til at give lidt
afveksling i området og gøre vandelementet
mere synligt, hvorved
ådalens karakter yderligere tydeliggøres.
Desuden vil de ændrede hydrologiske
forhold medvirke til en
Figur 5.8. Oversvømmelse i Alling Ådal. Til højre i billedet ses Clausholm Slot
(foto: Miljøcenter Århus).
49

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
vegetationsændring, hvor der på de
mere vandmættede jorder, vil være
opvækst af fx rørskov, pil m.fl. Vegetationen
afspejler således vandforholdet
i jorden, hvilket medfører en
visuel ændring i landskabet, således
at man med øjet kan fornemme
forskelle i jordens vandindhold.
At arealerne generelt bliver mere
våde kan vise sig at blive problematisk
for opretholdelsen af den ekstensive
drift på arealerne i form af
afgræsning og slæt. Ophører plejen
er der stor risiko for en tilgroning.
Dette vil have en negativ indflydelse
på landskabets karakter, da der som
udgangspunkt ønskes lysåbne naturtyper,
hvor ådalen og åen er synlige i
landskabet og ikke udviskes af en
tilgroning i krat og træer.
I det tredje scenario genslynges åen
på en ca. 2 km lang strækning syd
for Årslev. Ved at genslynge åen
med udgangspunkt i naturligt forekommende
slyngninger opnås et
meget mere varieret og naturligt
udseende forløb på strækningen,
hvilket vurderes at have en særdeles
positiv effekt på områdets landskabelige
kvaliteter. Ved ophør af grødeskæring
og dræn vil de regulerede
strækninger af åen, ligeledes finde at
naturligt og slyngende forløb med
tiden og opnå positive landskabelige
kvaliteter.
Det vurderes ikke, at det vil være
nødvendigt at etablere afværgeforanstaltninger,
eftersom projektet ikke
vil få negative konsekvenser for de
landskabelige værdier i området.
5.9 Rekreative muligheder
5.9.1 Scenario 1
De tidligere intensivt dyrkede områder
vil i de fremtidige scenarier
drives ekstensivt. Denne ekstensivering
af driften forventes at medføre
øgede naturkvaliteter samt en styrkelse
af de landskabelige og kulturhistoriske
værdier. Det formodes, at
publikums lyst til at færdes i området
vil stige som følge heraf, og at
områdets rekreative potentiale styrkes.
Den offentlige adgang til projektområdet
via stier og veje forventes
ikke at blive forringet af projektet.
Der kan dog være arealer, hvor det
kan være vanskeligt at færdes som
følge af de mere våde forhold. Generelt
set vurderes det, at adgangsforholdene
vil forbedres. Dette skyldes,
at alle tidligere omdriftsarealer udlægges
med permanent græs, der
drives ekstensivt med afgræsning
eller høslet. Det vurderes, at det vil
blive lettere at etablere stisystemer
og give publikum adgang til at færdes
på disse arealer.
Etablering af stisystemer kan betragtes
som en hensigtsmæssig måde at
lede publikum gennem Alling Ådal.
Stisystemet sammensættes således, at
man kommer forbi seværdigheder i
området som fx Sjellebrostenen og
Clausholm slot. Der kan opsættes
små tavler med information om de
lokaliteter, der passeres. Det kunne
fx være ved rigkæret, hvor folk informeres
om den sjældne naturtype.
Ved at lave stisystemer rundt i ådalen
forhindres publikums adgang
samtidigt til steder, hvor det er
mindre hensigtsmæssigt, at de færdes.
Det bemærkes, at størstedelen
af området er privatejet, og etablering
af stisystemer m.m. kræver
derfor accept fra de respektive lodsejere.
Brugen af ikke-motordrevne småfartøjer
fx kanoer vurderes kun at blive
påvirket i et begrænset omfang.
Mulighederne for isætning af fartøjer
forventes at være de samme som i
dag. Dog må ophøret med grødeskæring
fra Sjellebro til Ny Rævebro
forventes at gøre sejlads lidt mere
besværligt, da grøden sandsynligvis
vil stå højere. Dette vil også delvist
være tilfældet mellem Nybro og
Sjellebro, hvor grøden skæres mere
lempeligt, end det er tilfældet i dag.
Fiskemulighederne i Alling Å vil
blive påvirket på flere måder som
følge af projektet. Et ophør med
grødeskæringen på visse strækninger,
vil forøge planternes dækningsgrad
i vandløbet, hvilket på visse
tider af året vil gøre det sværere at
fiske i vandløbet, da der ganske
enkelt vil være mindre ”åbent” vand.
Denne problematik er selvsagt mest
aktuel i den nedre del af projektområdet,
hvor Randers Sportsfiskerklub
har lejet fiskeretten. På strækningen
fra Nybro til Sjellebro, vil der blive
slået en strømrende, hvilket vil gøre
ovenstående problematik mindre
udtalt. Generelt vil problemet for
lystfiskerne være størst sommer og
efterår, hvor der under de nuværende
forhold slås grøde to gange. Som
følge af projektet vil der blive mere
vådt i ådalen, og derfor vil færdslen
langs åen på visse tidspunkter blive
besværliggjort af vand.
Som beskrevet i Afsnit 5.4.1 vil
ådalen på nogle stræk få mere stillestående
vand, og på nogle tidspunkter
af året, vil større arealer have
decideret søkarakter. Dette forventes
dog ikke at medføre en betydelig
ændring i fiskefaunaen. Ørrederne,
som er det primære mål for lystfiskerne
i området, forventes at være
mindst lige så talrige som i dag.
Som tidligere beskrevet forventes en
større diversitet i fuglefaunaen som
følge af projektet. Der forventes bl.a.
50

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
flere engfugle og andefugle, og generelt
vil en ekstensivering af driften i
ådalen, give besøgende fuglekiggere
en større oplevelse. Denne oplevelse
kan yderligere forøges ved etableringen
af et eller flere fugletårne eller
skjul samt ved forbedrede adgangsforhold
i området.
Jagtmulighederne i området forventes
at blive forbedret. En ekstensivering
af driften på arealerne vil medføre
mere ro til vildtet. Samtidig vil
den vådere natur skabe forbedrede
forhold for andefugle. I den forbindelse
bør det påpeges, at vådområdedeklarationen
indebærer, at der
ikke må fodres for at tiltrække vand-
og andefugle.
5.9.2 Alternative scenarier
Et fuldstændigt ophør med grødeskæring,
som det er tilfældet i scenario
2, vil gøre sejlads mellem Nybro
og Sjellebro mere problematisk, om
end det ikke forventes at have en
stor betydning. For lystfiskerne i
områder vil et ophør med grødeskæringen
medføre, at der ikke vil være
så veldefineret en strømrende og
dermed vil lystfiskeriet blive besværliggjort.
Samtidig vil der blive mere
vådt på visse strækninger, og hermed
vil færdselsmulighederne langs åen
blive marginalt ringere, end det er
tilfældet i scenario 1.
Scenario 3 vil på de involverede
vandløbsstrækninger medføre en
bedre fysisk og dermed indirekte
også en bedre biologisk kvalitet. Det
rekreative fiskeri som udlejes via
Randers Sportsfisker Klub omfatter
ikke de pågældende strækninger af
Alling Å og Skader Å, og derfor vil
der ikke være nogen direkte effekt
på lystfiskermulighederne. Indirekte
er det dog muligt, at større bestande
af ørreder på disse stræk kan have en
positiv effekt på rekrutteringen af
fisk til de øvrige stræk i åen, og
dermed også til de områder, hvor
der fiskes.
5.10 Øvrige miljøforhold
5.10.1 Råstoffer og affald
Projektet er udformet således, at
langt hovedparten af anlægsarbejderne
vil omfatte jordarbejder (afskæring
af grøfter og nedbrydning
og udjævning af diger), der ikke vil
kræve tilførsel af jord udefra. Ressourceforbruget
ved projektgennemførelsen
vil være reduceret til forbrug
af brændstof under anlægsperioden
samt dræn og pumper ved de
foreslåede afværgeforanstaltninger.
Der vil i anlægsperioden blive forbrugt
fossile brændsler i forbindelse
med anvendelsen af entreprenørmaskiner.
Anlægsperioden er på 13
uger, hvilket overslagsmæssigt svarer
til et forbrug på ca. 1.500 l dieselolie.
Hertil kommer transport af
affald mv., således at det samlede
forbrug af diesel overordnet anslås
til 2.000 l.
Der vil være et vist materialeforbrug
i forbindelse med afværgeforanstaltningerne:
metal og plastrør til omfangsdræn
og pumpebrønde
evt. forbrug af stabilgrus til sikring
af adgangsvej til el-master
forbrug af fossile brændsler i
forbindelse med pumpedrift ved
afværgeforanstaltninger
Det samlede energiforbrug til pumpedrift
vil dog falde væsentligt, da
pumpelagene nedlægges. Herudover
vil der ikke blive tilført jord eller
sten til området bortset fra udlæg-
ning af gydegrus på udvalgte vandløbsstrækninger.
Anlægsarbejderne vil medføre en
begrænset mængde affald i form af
genanvendeligt bygningsaffald samt
pumper til skrot. Affaldsproduktionen
vurderes ikke at have væsentlige
miljøkonsekvenser. Affaldshåndteringen
vil i øvrigt ske i henhold de
kommunale regulativer for affaldsbortskaffelse.
5.10.2 Forurening og gener
Støjbelastning
Etablering af væsentligt større vandflader,
som det periodevis vil være
tilfældet ved gennemførelse af nærværende
projektforslag, kan medføre
en ændret støjbelastning af de nærliggende
boliger, idet vandflader
påvirker støjudbredelsen på en anden
måde end terræn, der ikke er
vanddækket.
Der findes ikke større støjkilder
indenfor projektområdet. Dog passerer
motorvej E45 få hundrede
meter vest for projektområdets opstrøms
afgrænsning. Da projektet
ikke vil medføre større områder med
frit vandspejl på de opstrøms ca. 5
km inden for projektområdet, vurderes
det, at projektgennemførelsen
ikke vil medføre ændrede støjforhold
i dette område.
Alle øvrige veje, der krydser projektområdet
er mindre kommune- eller
amtsveje med relativt begrænset
trafik, hvorfor det vurderes, at projektgennemførelsen
ikke vil medføre
ændrede støjforhold i området.
I anlægsfasen vil kørsel med entreprenørmaskiner
medføre en kortvarig
støjbelastning i området.
51

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
Luftbelastning
I anlægsfasen vil kørsel med entreprenørmaskiner
medføre udledning
af udstødningsgasser, der bl.a. indeholder
kulilte, kuldioxid og nitrøse
gasser. Omfanget vurderes at være så
begrænset, at det ikke har væsentlige
miljømæssige konsekvenser.
Udledning af drivhusgasser fra naturprocesser
Ved dræning af et område, der indeholder
jord med et højt indhold af
organisk stof, vil luften få adgang til
dette. Derved begyndes en iltning af
de organiske stoffer, der bl.a. består
af tørv, humus og andre mere eller
mindre nedbrudte planterester.
Processen er en langvarig nedbrydning,
der kan sammenlignes med en
forbrændingsproces uden ild. En
konsekvens er, at terrænet langsomt
synker, eller ”sætter sig”. I forundersøgelsen
er der udført en overslagsmæssig
beregning af sætningernes
omfang i projektområdet.
I to undersøgte transekter er sætningsraten
hhv. 1,0 og 1,5 cm/år,
hvilket er indenfor det, der normalt
findes for tilsvarende områder. Da
det udelukkende er organisk materiale,
der omsættes, svarer dette til en
iltning af ca. 100-150 m3 organisk
stof per hektar per år. Når dræningen
ophører, og grundvandsstanden
stiger, bliver der igen akkumuleret
kulstof i området, og terrænet vil
blive højere. Denne genopbygning
er imidlertid langsommere end nedbrydningen,
i størrelsesordenen 1
mm per år, svarende til en binding
af ca. 10 m3 organisk stof per hektar
per år.
Den højere grundvandsstand medfører
andre processer, der skyldes, at
der er iltfattigt under grundvandsspejlet.
Der vil fortsat ske en om-
sætning af kulstof, idet organisk stof
under iltfattige forhold nedbrydes til
methan. Methan er en kraftigere
drivhusgas end kuldioxid, men dannes
i væsentligt lavere mængder (en
faktor 1.000-10.000). Herudover
dannes der svovlbrinte under de
iltfattige forhold, men i mængder
der hverken har sundhedsmæssig
eller miljømæssig betydning.
Tilledningen af nitratholdigt vandløbsvand
medfører endnu en proces,
der medfører dannelse af gasarter.
Nitrat omsættes under iltfattige
forhold til frit kvælstof, der i forvejen
udgør ca. 79% af atmosfærisk
luft. En meget lille del af nitraten
omsættes til kvælstofoxidet lattergas,
der er en kraftig drivhusgas.
Der er et meget beskedent datagrundlag
til at sætte størrelse på de
forskellige udledninger. Meget grove
overslagsberegninger fører frem til
følgende:
Projekterne vil for alle scenarier
betyde en reduktion af kuldioxidudledningen
i størrelsesordenen
20.000 tons CO2/år , hvilket
skyldes ophør af dræning.
Opbygningen af kulstof betyder
en binding af kulstof svarende til
i størrelsesordenen 2.000 tons
CO2/år.
Udledningen af methan og lattergas
vurderes at reducere den
positive effekt af ovenstående
med 3-5 %.
5.10.3 Klimatiske forhold
Ved gennemførelse af projektet vil
mikroklimaet i og nær projektområdet
blive påvirket. Dette skyldes den
større mængde vand i området.
Påvirkningen vurderes at være marginal,
og vil ikke kunne måles.
Projektet vurderes ligeledes at påvirke
det globale klima, jf. afsnit 5.9.2.
Isoleret set vil projektet dog ikke
have en effekt, der kan måles.
5.10.4 Sammenfatning af miljøpåvirkninger
Vådområdeprojektet i Alling Ådal
vil medføre betydelige ændringer i
områdets hydrologi. Generelt vil
grundvandstanden stige, og de omfattede
arealer vil blive mere våde.
Der forventes en vandstandsstigning
på ca. 40 cm i sommerperioden,
mens der forventes stort set uændrede
tilstande i vinterperioden. Dette
vil medføre flere områder med vand
i terrænhøjde, og flere arealer, der er
permanent våde. Naturen vil derfor
glide i retning af mere fugtige og
oprindelige naturtyper såsom våde
enge, moser, rørskov og småsøer.
Det er dog sandsynligt, at visse § 3beskyttede
arealer vil gennemgå en
nedgang i naturkvalitet som følge af
det øgede vandspejl samt en forøget
næringsstilførsel fra afskårne dræn
og oversvømmelse af næringsrigt
åvand. Dette vil bl.a. være tilfældet i
dele af de rigkær, som findes i området.
Der vil som følge af projektet
ske en ekstensivering af driften i
ådalen, hvilket generelt forventes at
komme plante og dyrelivet til gode.
Der forventes begrænsede ændringer
i områdets fiskefauna. Den ændring,
der vil forekomme, går i retning af
flere ”søfisk” som fx gedder. Da der
ikke dannes større områder med
permanente søer, vurderes denne
bestandsforøgelse ikke at få betydelig
indflydelse på åens ørred- og
heltbestand.
Bestanden af de invasive signalkrebs
kan potentielt øges som følge af
projektet. DTU Aqua anbefaler en
52

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
effektiv bekæmpelsesindsats i de
kommende år.
Projektet vil medføre en reduktion
af kvælstoftilførslen til Grund Fjord
på ca. 19 %, og dermed også en
mindre belastning af Natura 2000
området i Randers Fjord. Fosforreduktionen,
som følge af det projekterede
vådområde, vurderes at være
på ca. 14 %. Der kan dog gå nogle
år før fosfortilbageholdelsen for
alvor er effektiv.
Projektet vil medføre store ændringer
i landbrugsdriften og dermed
arealanvendelsen i området. Dette
skyldes den hævede vandstand, at
der ikke må gødskes eller anvendes
pesticider i den fremtidige drift,
samt at alle tidligere anvendte omdriftsarealer
skal udlægges med permanent
græs. Husdyrtætheden i
projektområdet er generelt lav, og
tætheden er endnu lavere på de
tilstødende arealer. Tætheden i nærområdet
forventes øget med 0,03
DE/ha eller 3 kg kvælstof pr. ha.
Projektet forventes på den baggrund
ikke at skabe store problemer med
jordfordelingen.
Der forekommer flere kulturhistoriske
værdier i området, og arealerne
omkring flere af disse vil blive mere
fugtige. Dog vurderes der ikke at
være nogle betydelige negative effekter
som følge af dette. Desuden
vurderes de landskabsmæssige værdier
at øges.
De rekreative værdier i området
påvirkes både positivt og negativt.
Ophøret med grødeskæring samt en
øget vandstand, vil gøre lystfiskeriet
i området mere besværligt. Derimod
forventes den terrestriske fauna at
blive mere værdifuld, og dermed vil
der være mulighed for større rekreative
oplevelser for besøgende i om-
rådet fx fuglekiggere. Disse oplevelser
kan yderligere forbedres ved
etableringen af stisystemer, informationstavler
og evt. fugletårne i området.
5.10.5 Kumulative effekter
Ved vurderingen af projektets påvirkning
på miljøet er det vigtigt at
medtage eventuelle kumulative effekter.
Disse kan opstå som en konsekvens
af samspil eller synergi mellem
de forskellige tiltag og tilhørende
påvirkninger. Disse effekter er
kort beskrevet under de enkelte
afsnit i redegørelsen, og der er kort
redegjort for dem nedenfor.
Landbrug og hydrologi - har en
logisk kumulativ effekt idet omlægningen
af landbrugsarealer og afbrydelsen
af dræn har en stor effekt på
de hydrologiske forhold, og potentielt
også på udledningen af CO2 fra
området. Ændringerne i landbrugsudnyttelsen
er den faktor, der betyder
mest for effekterne på de omkringliggende
arealer, og dermed
også på de kumulative effekter.
Natur og fauna – som tidligere beskrevet
vil implementeringen af de
planlagte tiltag medføre, at der potentielt
kan ske en spredning af både
plante og dyrearter til større dele af
området. Dvs. at tiltagene kan have
en effekt på de naturmæssige værdier
i et større område end projektområdet.
Derudover forventes der en
kumulativ effekt på naturværdierne i
området via kombinationen af en
ekstensivering af landbrugsdriften
og ophør med dræning.
Natur og oplevelser – forøgelsen af
naturarealerne samt forbedrede levevilkår
for dyre- og planteliv, medfører
at oplevelsesmulighederne i området
øges. Hvis dette kombineres
med forbedrede adgangsforhold og
oplysning om naturværdierne i området,
kan en potentiel effekt være
en øget interesse og forståelse for de
naturmæssige værdier i området.
5.10.6 0-scenariet
Såfremt projektet ikke realiseres (0scenariet)
forekommer de beskrevne
virkninger på miljøet ikke. De hydrologiske
forhold, vil i høj grad
blive, som det er tilfældet i dag (se
afsnit 5.1 ). De væsentligste konsekvenser
heraf, er som følger:
Dræn og grøfter sløjfes ikke og
dermed forbliver vandstanden,
som den er, og der vil fortsat være
intensivt landbrug på nogle
arealer.
Næringsstofbelastningen af
Grund Fjord og Randers Fjord
fra Alling Å-systemet forbliver
uændret, hvilket vil sige høj.
Grødeskæringspraksis og dermed
de fysiske forhold i vandløbet
forbliver uændret, og det samme
må derfor forventes med bestandene
af fisk og smådyr. Det vil
bl.a. medføre, at der, udover de
optrækkende havørreder, fortsat
vil være en meget begrænset bestand
af ørred i Alling Å på den
pågældende strækning.
De værdifulde naturområder i
ådalen vil fortsat eksistere med
den botaniske sammensætning,
som findes i dag, under forudsætning
af, at plejen vedbliver.
De oprindelige landskabelige
værdier i ådalen vil ikke blive
realiseret.
Jorden vil sætte sig yderligere
som følge af fortsat dyrkning i
ådalen.
53

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
6. Forudsætninger og begræsninger for
miljøvurderingerne
Dette afsnit beskriver de metoder,
der ligger til grund for denne VVMredegørelse.
Desuden belyses evt.
mangler og begrænsninger i beslutningsgrundlaget
samt potentielle
afværgeforanstaltninger.
6.1 Anvendte metoder i
forbindelse med miljøvurderingerne
6.1.1 Grundlaget for den
hydrologiske beskrivelse af
scenarierne
En stor del af redegørelsen er baseret
på de hydrologiske og hydrauliske
konsekvenser, som de enkelte scenarier
medfører. Det er valgt at beregne
de hydrologiske og hydrauliske
konsekvenser af de enkelte scenarier
ved brug af en integreret hydrologisk
model. Fordelen ved denne
metode er, at den opstillede model
beregner vandets strømning i vandløb,
grundvand og på overfladen,
samt udvekslingen af vand mellem
grundvand og vandløb. Modellen er
derfor egnet til at beskrive situationer,
hvor tiltag i fx vandløb har
konsekvenser for grundvandet, dvs.
at interaktionen mellem de forskel-
lige hydrologiske komponenter
beskrives. Denne tilgang afviger fra
metoden, der blev benyttet i den
tidligere forundersøgelse, hvor påvirkningen
blev vurderet ud fra et
relativt simpelt koncept, hvor den
teoretiske afvandingsdybde blev
beskrevet. Det vurderes dog, at brugen
af en hydrologisk model giver
en mere fysisk baseret beskrivelse af
de hydrologiske processer i området,
og dermed en beskrivelse som er
baseret på et mere objektivt grundlag.
Den hydrologiske model er opstillet
for et område, der er større end det
definerede projektområde. Dette
gøres under hensyntagen til, at påvirkningerne
evt. kan ske udenfor
det definerede projektområde. Opstillingen
og valideringen af den
hydrologiske model er beskrevet i
Bilag 1.
De hydrologiske og hydrauliske
påvirkninger ved gennemførelse af
de definerede scenarier er beregnet
ud fra ændringen i fugtighedsforhold
i området, samt ved en vurde-
Tabel 6.1 Arealklassifikation baseret på de gennemsnitlige grundvandsforhold.
Type
Grundvandsforhold.
Års middelværdi for afstanden
mellem terrænoverflade og
grundvand
Tør > 75 cm
Temporær fugtig 75 - 50 cm
Temporær våd 50 -25 cm
Permanent våd 0 - 25 cm
ring af ændringer i arealanvendelsen.
Der er som en del af projektet opstillet
en simpel metode til arealklassifikation
af hhv. landbrugsarealer
og naturarealer, der klassificeres ud
fra de modelberegnede fugtighedsforhold.
Arealklassifikationen giver
et overblik over de konsekvenser,
som de hydrologiske ændringer har
på arealanvendelsen i området. Tabel
6.1 viser den benyttede arealklassifikation
baseret på de gennemsnitlige
(sommermiddel) grundvandsforhold
(afstanden mellem terrænoverflade
og grundvand).
6.1.2 Næringsstoffjernelse
Til beregningen af kvælstoffjernelsen
i vådområdet er brugt en metode
fra DMU, der bygger på erfaringer
fra tidlige vådområde projekter.
Metoden er beskrevet på By- og
Landskabsstyrelsens hjemmeside og
er sidst opdateret i 2006.
Til beregning af den potentielle
fosfortilbageholdelse er der anvendt
et estimat fra en DMU rapport om
virkemidler til implementering af
vandrammedirektivet. I beregnin-
Jordbrugspotentiale Naturpotentiale
Landbrugsarealer almindelig
dyrkning
Landbrugsarealer der er temporært
fugtige
Græsningsarealer der ikke indgår i
normal omdrift
Græsningsarealer der kun kan
udnyttes i tørre år
Overdrev - Skov
Overdrev- Eng - Skov
Eng – Fugtig skovtype
Mose - Sumpskov
Permanent vanddækket Vand i terræn eller derover Ingen landbrugsmæssig benyttelse Sø - Rørskov - Ellesump Sumpskov
54

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
gerne bruges det konservative estimat
for fosfortilbageholdelsen på 10
kg P pr. ha, da dette vurderes at
være mest korrekt i forhold til den
totale transport.
6.1.3 Øvrige data
Alle de øvrige data i nærværende
rapport stammer fra andre kilder.
En stor del af disse data stammer fra
den tekniske og biologiske forundersøgelse.
6.2 Afværgeforanstaltninger
Som tidligere beskrevet er der nogle
potentielle negative effekter som
følge af projektet. I den forbindelse
er det relevant at få beskrevet eventuelle
afværgeforanstaltninger.
Som beskrevet kan der forekomme
en flerårig fosforfrigivelse indenfor
området i årene efter etableringen.
Det er ikke muligt på nuværende
tidspunkt at kvantificere en evt.
fosforfrigivelse og tidshorisonten for
frigivelsen. Det er derfor heller ikke
muligt at give et bud på eventuelle
afværgeforanstaltninger. Der forskes
på området og inden for de næste
par år, vil der være mere viden om
emnet. Det er dog vigtigt at påpege,
at der på sigt vil blive en fosfortilbageholdelse
i projektområdet.
Rigkærene i området er i risiko for
at ændre deres botaniske værdi som
følge af øget vandstand og næringstilførsel.
Dette kan delvist afværges
ved at sørge for ikke at afbryde dræn
i eller lige ovenfor områderne. En
mere drastisk løsning kunne være at
øge brinkkoten en smule på strækket
øst for Nybro, hvilket dog kan
have den negative effekt, at vandet
har sværere ved at komme ud i åen.
Mange af de potentielle naturområder
i ådalen, vil være i fare for at gro
i rørskov, pil, o. lign. Det er derfor
vigtigt, at der iværksættes afgræsning
på disse arealer. Som følge af vandstandsstigninger
i området vil der
være tidspunkter og lokaliteter, hvor
der kan opstå problemer med at
pleje arealerne med afgræsning. Det
er derfor vigtigt, at indhegningerne
til de afgræssende dyr etableres sådan,
at dyrene ikke udelukkende går
på arealer, der er våde, men har
adgang til tørre områder. På de
vådere arealer kan der være behov
for en anden pleje fx slæt.
Afværgeforanstaltninger for de tekniske
anlæg i projektområdet er
inkluderet i afsnit 5.5.
6.3 Eventuelle mangler i
vurderingsgrundlaget
I forbindelse med en VVMredegørelse
tages der også stilling til
eventuelle mangler i videngrundlaget,
samt områder, hvor de anvendte
data er usikre.
6.3.1 Usikkerheder ved de
hydrologiske konsekvensberegninger
De beregnede påvirkninger på
grundvand og afstrømninger er
beregnet på grundlag af den tilgængelige
information samt erfaring fra
lignende opgaver. Både mht. forundersøgelsen
samt denne opgave, må
det dog bemærkes, at resultaterne
nødvendigvis vil være behæftet med
en vis usikkerhed.
Den totale usikkerhed på de beregnede
værdier eller påvirkninger,
fremkommer som summen af usikkerheden
på en lang række faktorer,
der er medtaget i projektet. Dette
inkluderer bl.a.:
Usikkerheden på det benyttede
datagrundlag.
Usikkerheden på den konceptuelle
forståelse af de hydrologiske
processer.
Usikkerheden i beskrivelsen af
vandløbene, bl.a. tværsnit og
grødevariation.
Usikkerheden på den opstillede
hydrologiske model (kalibrering
og validering på baggrund af et
sparsomt datagrundlag).
Mængden af observationsdata
har betydning, idet et stort antal
observationer vil give en bedre
validering af beregningerne og
dermed en mulighed for at minimere
usikkerheden.
I denne opgave er de hydrologiske
og hydrauliske beregninger gennemført
ved brug af en integreret hydrologisk
model. Ulempen ved denne
fremgangsmåde er, at den kræver et
relativt stort datagrundlag, specielt
ved sammenligning med det simplere
koncept, der blev benyttet i forundersøgelsen.
Det er valgt at opstille
en relativt simpelt konceptuel
model for området, og dermed beskrive
de hydrologiske og hydrauliske
processer ud fra det tilgængelige
datagrundlag. Det betyder, at hele
vandkredsløbet i projektområdet er
beskrevet på en simplificeret form,
men samtidigt er der benyttet en
fysisk baseret hydrologisk model,
som sørger for, at transporten af
vand fra denne ene proces til den
anden foregår i forhold til en fysisk
beskrivelse af de hydrologiske og
hydrauliske processer. Der er god
erfaring med at benytte denne fremgangsmåde
i projekter, hvor datagrundlaget
er sparsomt. Erfaringsmæssigt
betyder det, at de resultater
55

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
som modellen fremkommer med,
enkeltvis vil være behæftet med en
vis usikkerhed. Da modellen dog
som baggrund baserer alle beregningerne
på en fysisk beskrivelse af de
enkelte processer, vil usikkerheden
på de relative resultater være langt
mindre. Dvs., at modellens evne til
at forudsige om et område bliver
vådere eller tørrere (dvs. om afvandingsforholdene
ændres) er god,
men modellens evne til at forudsige
om grundvandsspejlet i det enkelte
scenarium ligger 0,75 eller 1,25
meter under terræn, er dårligere.
Det vurderes derfor, at metoden har
en acceptabel evne til at vurdere
påvirkninger på grundvandet og i
vandløbene. Specielt i de ånære
områder vil resultaterne kunne benyttes
med stor troværdighed, mens
resultaterne i områderne langt fra
vandløbene skal vurderes kritisk.
Disse områder er typisk områder,
der har en god afvandingsevne, og
for det pågældende projekt er det
ikke afgørende, om grundvandets
beliggenhed i disse områder er 1,25
eller 1,5 meter under terræn.
6.3.2 Forslag til supplerende
dataindsamling
I forbindelse med den efterfølgende
detailprojektering af naturgenopretningen,
anbefales det, at forbedre
grundlaget for beregningerne ved at
foretage en supplerende indsamling
af data. I forhold til de hydrologiske
og hydrauliske påvirkninger kan
følgende anbefales:
1. Information ang. grundvandsniveau
og grundvandsvariation i området.
Det anbefales, at der opsættes
en række dataloggere i projektområdet.
Gerne således, at der opstilles en
logger tæt på vandløbet og derefter
1-2 loggere vinkelret på vandløbet i
en afstand af 500 og 1000 meter fra
vandløbet. Observationsboringerne
skal udføres med en dybde på 2-3
meter, og filtersættes i ferskvandsaflejringerne
(ikke i morænen).
2. Opsætning af dataloggere ved
kritiske arealer, fx naturarealer (rigkær),
Sjellebrostenen og matrikler,
hvor der forventes store påvirkninger.
Dataloggerne i disse områder vil
både give mere information om de
hydrologiske forhold, men vil også
efterfølgende kunne benyttes som
dokumentation for påvirkningerne.
Dette er specielt vigtigt, når beregningerne
er foretaget på et relativt
sparsomt datagrundlag.
Formålet med den supplerende
dataindsamling er primært at øge
datagrundlaget for beregningerne af
påvirkningerne, samt at kunne dokumentere
påvirkningerne på udvalgte
lokaliteter.
6.3.3 Usikkerhed ved landbrugskortlægning
og konsekvensvurdering
I forbindelse med landbrugskortlægningen
og konsekvensvurderingen
er der primært taget udgangspunkt
i Areal Information Systemet
(AIS) fra AU, DMU. Da dette vurderes
at være det bedste tilgængelige
materiale omhandlende arealklassificering.
Desværre er det ikke altid
opdateret, og der vil sandsynligvis på
den baggrund forekomme arealer,
hvor AIS-data afviger fra de aktuelle
forhold i ådalen. I forbindelse med
nærværende redegørelse, er sådanne
fejl forsøgt minimeret ved at sammenholde
AIS-data med luftfotos.
Det kan dog ikke udelukkes, at der
fortsat forekommer fejlregistreringer.
56

VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal
7. Referencer
Direkte referencer:
/1/ http://www.blst.dk/Natura2000plan/Arternaturtyper/Artikel_12/
/2/ Virkemidler til realisering af målene i EU’s Vandrammedirektiv. Udredning for udvalg nedsat af Finansministeriet
og Miljøministeriet: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø. Schou J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen, K., Jensen, P.L.,
Rubæk, G.H. Jørgensen, U. & Jacobsen. DMU-rapport nr. 625.
/3/ Miljøtilstanden i Alling Å’s vandsystem, Århus Amt 2001.
/4/ Udsætningsplan for mindre vandsystemer med tilløb til Randers Fjord. DTU Aqua, 2004.
/5/ http://www.fiskepleje.dk/soeer/restaurering/genskabte/vandrefisk.aspx
/6/ Vandløb 2002, Nova 2003. Danmarks Miljøundersøgelser, DMU-rapport nr. 470.
/7/ Vandløb og kilder, vandmiljøovervågning, 2003, Århus Amt
Generelle referencer:
Ophavsretten til de anvendte grundkort tilhører KMS.
Alling Å, VMPII, Robdrup – Vester Alling, Teknisk og biologisk forundersøgelse, Århus Amt, februar 2003.
Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og
Naturstyrelsen, 1998.
Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og
Naturstyrelsen, 1998.
Regionplan, Århus Amt, 2005.
Regulativ Alling Å. Amtsvandløb nr. 14, beliggende i Randers, Hadsten, Sønderhald,
Rosenholm og Rougsø Kommuner, 1997. Opdateret i feb. 2006.
Ekstremrigkær i Århus Amt. Århus Amt, december 2002.
Udsætningsplan for mindre vandsystemer med tilløb til Randers Fjord, DTU Aqua, 2004.
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007.
Erfaring med genopretning af vådområder. Miljøministeriet, By og Landskabsstyrelsen:
http://www.blst.dk/Vandmiljoeet/Vaadomraader/VMP/GenopretningAfVaadomraader/
Det Generelle LandbrugsRegister (GLR)
Gødningsregnskaber fra Plantedirektoratet (GR)
57

DEL 4: Udkast til VVM-tilladelse
for naturprojekt i
ALLING ÅDAL
Juli 2009

Skov og Naturstyrelsen Kronjylland
Tilladelse til gennemførelse af Naturprojekt for Alling å
I medfør af § 2, stk. 3, nr. 2, jf. § 11, stk. 3 nr. 1 bekendtgørelse nr. 1335 af
6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning
på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning giver Miljøcenter Århus
hermed tilladelse til gennemførelse af naturprojektet for Alling å, inden
for det område der fremgår af kortet.
Anlægget er nærmere beskrevet i anmeldelse af 20. marts 2007
Anlægget er omfattet af kommuneplantillæg nr. [ hentes fra kommuneplantillæget]
med tilhørende VVM-redegørelse.
Som følge af VVM-redegørelsen er der foretaget visse ændringer af det
anmeldte anlæg. Der er i redegørelsen belyst flere scenarier og efter en
afvejning af de miljømæssige konsekvenser og de økonomiske muligheder,
har bygherren valgt at arbejde videre med scenarie 3, hvor Alling å vest for
Clausholm genslynges og der opretholdes en mulighed for forsat at skære
grøde på den østlige del af Alling å. Derved opnås både et mere naturligt
forløb af den vestlige del og at de følsomme ekstremrig kær i den centrale
Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg
Tlf. 72 54 05 00 Fax 33 32 22 01 CVR 30811054 EAN 5798000872530 post@aar.mim.dk www.blst.dk
Plan- og virksomhedsområdet
J.nr. AAR-409-00014
Ref. olgre
Den xx

del af området kan bevares. Ændringerne betyder ikke en væsentlig forringelse
af reduktionen af belastningen med næringsstoffer.
Tilladelsen er betinget af
At projektet og den efterfølgende detailprojekteringen baseres på
scenaries 3
At der i forbindelse med detailprojekteringen tages hensyn til evt.
mindre problemer på naboarealerne
At der opnås aftaler med lodsejerne om gennemførelsen
At signalkrebsene søges bekæmpet inden gennemførelsen
At der under anlægsfasen tages hensyn til at undgå forurening
og at kommunerne meddelelser tilladelse efter anden lovgivning
(vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven m.m.)
Ole Gregor
I følge planlovens[fodnote] § 56 bortfalder tilladelsen, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra modtagelsen
af dette brev.
Tilladelsen omfatter kun forholdet til planlovens VVM-regler. Der er ikke taget stilling til om anlægget
forudsætter tilladelse mv. efter anden lovgivning.
Klagevejledning og annoncering
Tilladelsen kan i medfør af planlovens § 59 påklages til Naturklagenævnet af:
enhver med retlig interesse i sagens udfald,
landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af
natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.
miljøministeren
Afgørelsen vil blive offentliggjort ved annonce i [avis] den [dato].
Ønsker De at klage, skal De sende klagen direkte til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København
NV eller på email til nkn@nkn.dk. Klagen skal være skriftlig og være modtaget af Naturklagenævnet
senest 4 uger fra datoen for afgørelsens offentliggørelse.
Gebyr på klage
Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr.
Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende en opkrævning på gebyret.
Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Betales gebyret
ikke inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen
kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk.
Gebyret tilbagebetales, hvis De får helt eller delvis medhold i klagen.
En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, men Naturklagenævnet kan i medfør af
planlovens § 60, stk. 3, beslutte, at tilladelsen ikke må udnyttes. Endvidere kan nævnet påbyde, at evt.
igangsatte bygge- og anlægsarbejder standses.
Søgsmål
Et eventuelt søgsmål i forhold tilladelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra tilladelsens
offentliggørelse, jf. planlovens § 62.
2