Demens i øjenhøjde - et projekt i Faaborg- Midtfyn Kommune
Demens i øjenhøjde - et projekt i Faaborg- Midtfyn Kommune
Demens i øjenhøjde - et projekt i Faaborg- Midtfyn Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
giver mulighed for helt ugener<strong>et</strong> at holde<br />
to møder ved siden af hinanden.<br />
Her kan der bestilles forplejning inkl.<br />
borddækning.<br />
Omkring annoncering af møderne havde<br />
d<strong>et</strong> stor værdi, at møderne blev omtalt i<br />
aviserne, dels fordi borgere der endnu ikke<br />
havde kontakt med kommunen, dermed<br />
fik mulighed for at deltage dels fordi nogle<br />
demensramte der havde modtag<strong>et</strong> invita-<br />
tionen ikke fik den giv<strong>et</strong> videre til deres på-<br />
rørende.<br />
<strong>Demens</strong>vejlederne meldte tilbage, at<br />
nogle borgere havde reager<strong>et</strong> på, at mål-<br />
gruppen var borgere med demens. De-<br />
menskoordinatoren og demensvejlederne<br />
foreslog at invitationen derfor blev ændr<strong>et</strong><br />
til ”Borgere med demens/hukommelses-<br />
sygdom”.<br />
Mød<strong>et</strong> for borgere med demens<br />
Af evalueringerne ses, at der er forskelle i<br />
de udsagn, der handler om, hvorvidt d<strong>et</strong><br />
er godt, at de demensramte deltager eller<br />
ej. Såfremt de demensramte skal deltage,<br />
skal mød<strong>et</strong> struktureres som en aktivit<strong>et</strong>,<br />
således at der først og fremmest er fokus<br />
på at være aktive sammen. Hvis der er<br />
nogle af de demensramte der har spørgs-<br />
mål, egner d<strong>et</strong> sig mere til individuel vej-<br />
ledning. Enkelte af de adspurgte pårø-<br />
rende har således giv<strong>et</strong> udtryk for, at d<strong>et</strong><br />
var belastende for den demensramte at<br />
samtale med fremmede om sygdommen.<br />
Strukturen på mød<strong>et</strong> i forhold til aktivite-<br />
ter vil give en naturlig opdeling i mindre<br />
grupper, afhængig af de aktivit<strong>et</strong>er der kan<br />
tilbydes og hvorvidt aktivit<strong>et</strong>en egner sig<br />
for borgere med hukommelsesproblemer<br />
eller borgere, der er mere præg<strong>et</strong> af deres<br />
demenssygdom. D<strong>et</strong> kræver, at de de-<br />
mensvejledere der skal være ansvarlige for<br />
mød<strong>et</strong>, kan forberede flere mulige aktivite-<br />
ter, som tager hensyn til, at deltagerne har<br />
forskellige ressourcer. Som en af demens-<br />
vejlederne udtrykte d<strong>et</strong>, så er d<strong>et</strong> anderle-<br />
des at tage ansvar for borgere med<br />
demens, som man ikke kender på for-<br />
hånd: ”Vi har d<strong>et</strong> som de demensramte<br />
har d<strong>et</strong> – de ved hverken ud eller ind”.<br />
Tidsrammen for denne del af mød<strong>et</strong> er<br />
maksimalt 1 time.<br />
Mød<strong>et</strong> for de pårørende<br />
Brugercirklerne var som beskrev<strong>et</strong> møder<br />
med en fast struktur. Alligevel vurderer de-<br />
menskoordinatoren at møderne i juni og<br />
oktober er forskellige. De pårørende, som<br />
deltog i mere end <strong>et</strong> møde, og som indgik<br />
i interviewundersøgelsen, opfatter mø-<br />
derne som mere ens. Møderne begyndte<br />
med en runde, hvor de pårørende kunne<br />
præsentere sig og fortælle hvad de havde<br />
lyst til. <strong>Demens</strong>koordinatoren beskrev mø-<br />
derne: ”… nog<strong>et</strong> af d<strong>et</strong> som er fantastisk<br />
er, at man som pårørende kan sidde i en<br />
forsamling og åbne sig så meg<strong>et</strong> overfor<br />
hinanden over meg<strong>et</strong> private ting”.<br />
Forskellen mellem møderne handler både<br />
om den personkreds der kommer og hvil-<br />
k<strong>et</strong> fokus der er fra mødelederen. Der kan<br />
være fokus på deltagernes egne erfaringer<br />
eller på formidling af viden om emner,<br />
som udspringer af deltagernes ønsker. De<br />
pårørende giver udtryk for vidt forskellige<br />
behov. Nogen ønsker erfaringsudveksling,<br />
hvor man også taler om følelser og de har<br />
haft stor nytte af at høre om andres erfa-<br />
ringer, og for nogle også d<strong>et</strong> at se, at<br />
”andre også har d<strong>et</strong> svært – jeg er ikke<br />
alene med mine frustrationer over syg-<br />
dommen”. For andre er d<strong>et</strong> grænseover-<br />
skridende og for meg<strong>et</strong> ”Oxfordmøde”<br />
ved erfaringsudveksling der går tæt på.<br />
Andre tilbud<br />
De pårørende fortæller, at nogle af dem<br />
også bruger de tilbud, der er arranger<strong>et</strong><br />
af frivillige både i Hillerslev og i ”Hus<strong>et</strong>”<br />
(<strong>Faaborg</strong>). Alligevel vurderer de, at de<br />
også vil være interesser<strong>et</strong> i at deltage i<br />
kommende brugercirkelmøder, fordi d<strong>et</strong><br />
er forskellige behov de får dækk<strong>et</strong>.<br />
Der mangler dog frivillige tilbud til grup-<br />
pen af ”børn til demensramte”.<br />
Fra de pårørende udtrykkes der stor til-<br />
fredshed med demensklinikkens kurser for<br />
pårørende og for demensramte, og kom-<br />
munens tilbud skal derfor også ses i sam-<br />
menhæng med, hvad der sker her. Såfremt<br />
der sker ændringer i de tilbud Region Syd-<br />
danmark tilbyder i demensklinikkerne, bør<br />
d<strong>et</strong> indgå i drøftelserne om sundhedsafta-<br />
lerne, hvordan behov<strong>et</strong> for information og<br />
vidensformidling kan opfyldes.<br />
Baggrundsviden<br />
Der er i litteraturen forskellige bud på akti-<br />
vit<strong>et</strong>er, der kan støtte pårørende til de-<br />
mensramte. Opstilles der strenge<br />
evidenskrav viser en review artikel, at der<br />
ikke er vist nogen væsentlig effekt på inter-<br />
ventioner. Der er dog resultater i review ar-<br />
tiklen, der viser nogen effekt af<br />
eksempelvis gruppevise psykoedukation<br />
(eks. pårørendegrupper) i forhold til de-<br />
pressionssymptomer, mens der tilsynela-<br />
dende ikke kan vises nogen effekt for<br />
oplevelsen af belastning ved at være pårø-<br />
rende til en demensramt(Thompson,<br />
Spilsbury, Hall, Birks, Barnes, & Adamson,<br />
2007, s. 4). Denne konklusion giver meg<strong>et</strong><br />
lidt støtte til aktivit<strong>et</strong>er. Modsat viser Gräs-<br />
sel og kolleger i en artikel fra 2010, baser<strong>et</strong><br />
på en tysk spørgeskemaundersøgelse, at<br />
pårørende har udbytte af støttegrupper.<br />
Deres brug af støttegrupper afhænger af<br />
hvor nyttig de oplever møderne. Møder<br />
som indeholder erfaringsudveksling, åben<br />
diskussion, information og rådgivning op-<br />
fylder de pårørendes behov (Grässel, Tril-<br />
ling, Donath, & Luttenberger, 2010).<br />
Erfaringer fra <strong>projekt</strong><strong>et</strong> og evalueringen<br />
peger i samme r<strong>et</strong>ning som den tyske un-<br />
dersøgelse, at de pårørende, der siger de<br />
vil komme igen, er de pårørende der har<br />
oplev<strong>et</strong> møderne som nyttige. Samtidig er<br />
erfaringen, at d<strong>et</strong> ikke er d<strong>et</strong> samme de<br />
pårørende finder nyttigt. Nogle vægter er-<br />
faringsudveksling og åben diskussion som<br />
nyttigt, mens andre har mest glæde af in-<br />
formation og rådgivning. Fælles er, at d<strong>et</strong><br />
skal være om emner der udspringer af de<br />
<strong>Demens</strong> i <strong>øjenhøjde</strong> - <strong>et</strong> <strong>projekt</strong> i <strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> <strong>Kommune</strong> 33