29.08.2013 Views

HÆVNEN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

HÆVNEN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

HÆVNEN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Hævnen - et undervisningsmateriale

længe inden premieren kritiserede Sudans regering filmen for at være anti-muslimsk og racistisk. Produktionsselskabet Zentropa afviser dog,

at der skulle være grund til kritik.

Om undervisningsmaterialet

Undervisningsmaterialet er skrevet til læreren, som kan vælge de opgaver, der passer til klassens niveau. Materialet er opbygget på en

måde, så I kan plukke i det og arbejde med et eller flere temaer alt efter tidsramme og fokus.

Handlingsreferatet er tænkt som støtte til arbejdet med de øvrige temaer. Bemærk, at filmens slutning bliver afsløret i referatet, så vent

med at læse det til I har set filmen.

Efter handlingsreferatet følger tre afsnit, som lægger op til tematisk arbejde med filmen. Vi fokuserer på dialog om Hævn og tilgivelse,

Pacifisme og Gandhis ’passive modstand’ og venskab – nærmere bestemt betydningen af at have En magtfuld ven. I de to sidste afsnit

lægger vi op til analyse af filmens Symbolik og Filmsproget. Desuden giver vi nogle forslag til supplerende vinkler, man kan lægge på

filmen.

God arbejdslyst,

Liselotte Michelsen

Filmens handling

”Hævnen” foregår i et nutidigt Danmark og et unavngivet, krigshærget afrikansk land. Elias er 12 år og bliver mobbet i sin skole på Fyn.

Hans far Anton er læge i en flygtningelejr i Afrika, hvor han bl.a. jævnligt opererer kvinder, hvis mave er skåret op på bestialsk vis. Elias’

forældre er separeret, og forældrene skiftes til at bo sammen med Elias og hans lillebror.

Christian er 12 år, og hans mor er lige død af kræft. Christian og hans far Claus flytter ind på farmorens gods, og Christian starter i samme

klasse som Elias. Da Christian tager Elias i forsvar overfor mobberen Sofus, tyrer Sofus en bold i hovedet på Christian. Næste dag overfalder

Christian Sofus og truer ham med en kniv. Elias overværer det, men påstår efterfølgende, at Christian ikke brugte kniv. Christian og Elias

bliver venner, og Christian forærer den hemmelige kniv til Elias og viser ham en høj silo ved havnen, han godt kan lide at gå op på.

Drengene er med Anton på havnen, da lillebroren og en dreng kommer op at slås. Drengens hidsige far, Lars, råber af Anton og slår ham.

Christian opfordrer Anton til at ringe til politiet, men det vil han ikke. Christian og Elias finder ud af, hvor Lars arbejder, og drengene og

Anton tager derhen. Lars slår flere gange Anton, som demonstrativt nægter at slå igen. Anton tager atter til Afrika.

Christian og Elias finder en kasse fyrværkeri i en lade, og på Christians initiativ laver de en bombe, som de sprænger i luften på stranden.

Christian vil sprænge Lars’ bil i luften. Elias tøver, men Christian presser ham til at være med ved at true med ikke at ville være venner.

Elias’ mor, Marianne, opdager, at Elias har kniven, og fortæller det til Claus. Christian og Claus skændes, og Christian anklager sin far for at

lyve, have kysset Marianne og give op.

I Afrika kommer Anton i et moralsk dilemma, da lederen af en militant gruppe bringes til hospitalet med en slem infektion. Det er ham, som

er skyld i mishandlingen af mange af de kvinder, Anton behandler, og sygeplejerskerne nægter at behandle ham. Anton behandler ham, men

da han siger nogle perversiteter om en død kvinde, overlader Anton ham til at blive lynchet.

Christian og Elias mødes søndag morgen. Christian har lavet en større bombe. De lægger den under Lars ’bil, men da de har antændt den,

kommer en mor og hendes datter løbende forbi. Elias løber frem for at advare dem, men bliver ramt af eksplosionen. Da Christian vil besøge

Elias på hospitalet, siger Marianne i raseri, at han har slået Elias ihjel. Men i virkeligheden har Elias overlevet uden større mén. Anton og

Marianne finder sammen igen. Christian, der tror Elias er død, går op på siloens tag for at springe ud, men Anton redder ham og fortæller, at

Elias bliver rask igen. Christian bliver genforenet med både sin far og Elias.

Hævn og tilgivelse

Som filmens titel understreger, er hævn et fremtrædende tema i fortællingen.

Her bliver begået en række overgreb, som filmens personer kan vælge at reagere på med at tage hævn. I skolen mobber Sofus både Elias

og Christian. Senere er det Sofus, der bliver udsat for overgreb af Christian, da han slår ham og truer ham med en kniv.

Også de voksne i filmen begår overgreb mod hinanden. Den voldelige automekaniker Lars slår flere gange Anton, og Christian, der er vidne,

reagerer med at lave en bombe og sprænge Lars’ bil i luften. Da Elias ligger på hospitalet efter bombe-ulykken, er Marianne så rasende, at

hun tager kvælertag på Christian og lyver om, at Elias er død. I Afrika oplever Anton, at gravide kvinder bliver lemlæstet af en militsleder. Til

slut i filmen bliver Anton skyld i oprørslederens død, da han overlader den forhadte mand til beboerne i flygtningelejren og hører ham bliver

tævet ihjel.

Opgaveforslag

Sida 2 av 6

Tal om de overgreb, der bliver begået i filmen. Hvem begår overgreb? Hvad består overgrebene i? Hvorfor bliver overgrebene

begået? Hvordan reagerer ofrene? Er I enige eller uenige i den måde, ofrene vælger at reagere på? Hvordan ville I selv have

reageret?

Diskuter Antons dilemma i forhold til oprørslederen i Afrika. I første omgang vælger Anton at forholde sig neutralt og udføre sin pligt

som læge. Hvad får ham til at ændre holdning? Hvad synes I om hans valg og handlinger? Inddrag evt. det såkaldte ”lægeløfte” –

se fx beskrivelsen på Wikipedia (http://da.wikipedia.org/).

Efter at Christian har banket og truet Sofus, og politiet har afhørt ham, sidder han og hans far Claus i bilen på vej hjem. Her har de følgende

dialog:

Claus: ”Hvorfor sagde du ikke, han havde slået dig? Så kunne vi have talt med ham og hans mor og far.”

Christian: ”Der var alle mulige, der så det.”

Claus: ”Det er da ikke noget svar.”

Christian: ”Hvis jeg ikke havde slået igen, så ville alle mulige tro, at de også kunne slå mig.”

Claus: ”Hvis du slår ham, så slår han dig, så slår du ham, så slår....så holder det aldrig op. Kan du ikke forstå det? Det er sådan,

der bliver krig.”

http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-sp...

2011-01-07

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!