HÆVNEN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE
HÆVNEN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE
HÆVNEN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Hævnen - et undervisningsmateriale<br />
<strong>HÆVNEN</strong> - <strong>ET</strong> <strong>UNDERVISNINGSMATERIALE</strong><br />
Undervisningsmateriale til filmen "Hævnen" (Danmark, 2010)<br />
Hævnen. Foto: Per Arnesen<br />
Niveau: 8.-10. klasse<br />
Fag: dansk, kristendomskundskab<br />
Filmens credits<br />
Titel: ”Hævnen”<br />
Danmark/Sverige 2010<br />
Instruktion: Susanne Bier<br />
Historie: Susanne Bier og Anders Thomas Jensen<br />
Manuskript: Anders Thomas Jensen<br />
Længde: 119 minutter<br />
Distribution: Nordisk Film<br />
Medierådets vurdering: tilladt for børn over 15 år<br />
Medvirkende<br />
Christian: William Jøhnk Nielsen<br />
Elias: Markus Rygaard<br />
Anton – Elias’ far: Mikael Persbrandt<br />
Marianne – Elias’ mor: Trine Dyrholm<br />
Claus – Christians far: Ulrich Thomsen<br />
Indhold<br />
Om filmen<br />
Filmens handling<br />
Hævn og tilgivelse<br />
Pacifisme og Gandhis ’passive modstand’<br />
En magtfuld ven<br />
Symbolik<br />
Filmsproget<br />
Om filmen<br />
Sida 1 av 6<br />
”Hævnen” er en dramatisk film om to 12-årige drenge og deres forældre, som på forskellig vis og med forskellige konsekvenser stilles over<br />
for valget mellem hævn og tilgivelse.<br />
Filmen er instrueret af Susanne Bier (f. 1960), der slog igennem med ”Den eneste ene” i 1999 og siden har instrueret bl.a. ”Elsker dig for<br />
evigt” (2002), ”Brødre” (2004), ”Efter brylluppet” (2006) og den amerikansk producerede ”Things we lost in the fire” (2007). Med sin<br />
realistiske form og fokus på det psykologiske drama, lægger ”Hævnen” sig stilistisk og tematisk på linje med hendes fire forrige film.<br />
Manuskriptet har Susanne Bier skrevet sammen med Anders Thomas Jensen (f. 1972), der har markeret sig som manusforfatter på en lang<br />
række danske og internationale film. Han har selv instrueret (og skrevet) ”Blinkende lygter” (2000), ”De grønne slagtere” (2003) og ”Adams<br />
æbler” (2005), som alle er karakteriseret ved en særegen ironisk og grotesk humor. Susanne Bier og Anders Thomas Jensen har dannet fast<br />
makkerpar på Biers seneste fire danske produktioner.<br />
Størstedelen af ”Hævnen” foregår i Danmark og en mindre del i Afrika; filmen er optaget på Fyn og i Kenya. Selvom der i filmen ikke er<br />
nogen direkte stedsangivelse på den afrikanske del af fortællingen, sender den tankerne til Sudans konfliktfyldte Darfur-region. Allerede<br />
http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-sp...<br />
2011-01-07
Hævnen - et undervisningsmateriale<br />
længe inden premieren kritiserede Sudans regering filmen for at være anti-muslimsk og racistisk. Produktionsselskabet Zentropa afviser dog,<br />
at der skulle være grund til kritik.<br />
Om undervisningsmaterialet<br />
Undervisningsmaterialet er skrevet til læreren, som kan vælge de opgaver, der passer til klassens niveau. Materialet er opbygget på en<br />
måde, så I kan plukke i det og arbejde med et eller flere temaer alt efter tidsramme og fokus.<br />
Handlingsreferatet er tænkt som støtte til arbejdet med de øvrige temaer. Bemærk, at filmens slutning bliver afsløret i referatet, så vent<br />
med at læse det til I har set filmen.<br />
Efter handlingsreferatet følger tre afsnit, som lægger op til tematisk arbejde med filmen. Vi fokuserer på dialog om Hævn og tilgivelse,<br />
Pacifisme og Gandhis ’passive modstand’ og venskab – nærmere bestemt betydningen af at have En magtfuld ven. I de to sidste afsnit<br />
lægger vi op til analyse af filmens Symbolik og Filmsproget. Desuden giver vi nogle forslag til supplerende vinkler, man kan lægge på<br />
filmen.<br />
God arbejdslyst,<br />
Liselotte Michelsen<br />
Filmens handling<br />
”Hævnen” foregår i et nutidigt Danmark og et unavngivet, krigshærget afrikansk land. Elias er 12 år og bliver mobbet i sin skole på Fyn.<br />
Hans far Anton er læge i en flygtningelejr i Afrika, hvor han bl.a. jævnligt opererer kvinder, hvis mave er skåret op på bestialsk vis. Elias’<br />
forældre er separeret, og forældrene skiftes til at bo sammen med Elias og hans lillebror.<br />
Christian er 12 år, og hans mor er lige død af kræft. Christian og hans far Claus flytter ind på farmorens gods, og Christian starter i samme<br />
klasse som Elias. Da Christian tager Elias i forsvar overfor mobberen Sofus, tyrer Sofus en bold i hovedet på Christian. Næste dag overfalder<br />
Christian Sofus og truer ham med en kniv. Elias overværer det, men påstår efterfølgende, at Christian ikke brugte kniv. Christian og Elias<br />
bliver venner, og Christian forærer den hemmelige kniv til Elias og viser ham en høj silo ved havnen, han godt kan lide at gå op på.<br />
Drengene er med Anton på havnen, da lillebroren og en dreng kommer op at slås. Drengens hidsige far, Lars, råber af Anton og slår ham.<br />
Christian opfordrer Anton til at ringe til politiet, men det vil han ikke. Christian og Elias finder ud af, hvor Lars arbejder, og drengene og<br />
Anton tager derhen. Lars slår flere gange Anton, som demonstrativt nægter at slå igen. Anton tager atter til Afrika.<br />
Christian og Elias finder en kasse fyrværkeri i en lade, og på Christians initiativ laver de en bombe, som de sprænger i luften på stranden.<br />
Christian vil sprænge Lars’ bil i luften. Elias tøver, men Christian presser ham til at være med ved at true med ikke at ville være venner.<br />
Elias’ mor, Marianne, opdager, at Elias har kniven, og fortæller det til Claus. Christian og Claus skændes, og Christian anklager sin far for at<br />
lyve, have kysset Marianne og give op.<br />
I Afrika kommer Anton i et moralsk dilemma, da lederen af en militant gruppe bringes til hospitalet med en slem infektion. Det er ham, som<br />
er skyld i mishandlingen af mange af de kvinder, Anton behandler, og sygeplejerskerne nægter at behandle ham. Anton behandler ham, men<br />
da han siger nogle perversiteter om en død kvinde, overlader Anton ham til at blive lynchet.<br />
Christian og Elias mødes søndag morgen. Christian har lavet en større bombe. De lægger den under Lars ’bil, men da de har antændt den,<br />
kommer en mor og hendes datter løbende forbi. Elias løber frem for at advare dem, men bliver ramt af eksplosionen. Da Christian vil besøge<br />
Elias på hospitalet, siger Marianne i raseri, at han har slået Elias ihjel. Men i virkeligheden har Elias overlevet uden større mén. Anton og<br />
Marianne finder sammen igen. Christian, der tror Elias er død, går op på siloens tag for at springe ud, men Anton redder ham og fortæller, at<br />
Elias bliver rask igen. Christian bliver genforenet med både sin far og Elias.<br />
Hævn og tilgivelse<br />
Som filmens titel understreger, er hævn et fremtrædende tema i fortællingen.<br />
Her bliver begået en række overgreb, som filmens personer kan vælge at reagere på med at tage hævn. I skolen mobber Sofus både Elias<br />
og Christian. Senere er det Sofus, der bliver udsat for overgreb af Christian, da han slår ham og truer ham med en kniv.<br />
Også de voksne i filmen begår overgreb mod hinanden. Den voldelige automekaniker Lars slår flere gange Anton, og Christian, der er vidne,<br />
reagerer med at lave en bombe og sprænge Lars’ bil i luften. Da Elias ligger på hospitalet efter bombe-ulykken, er Marianne så rasende, at<br />
hun tager kvælertag på Christian og lyver om, at Elias er død. I Afrika oplever Anton, at gravide kvinder bliver lemlæstet af en militsleder. Til<br />
slut i filmen bliver Anton skyld i oprørslederens død, da han overlader den forhadte mand til beboerne i flygtningelejren og hører ham bliver<br />
tævet ihjel.<br />
Opgaveforslag<br />
•<br />
•<br />
Sida 2 av 6<br />
Tal om de overgreb, der bliver begået i filmen. Hvem begår overgreb? Hvad består overgrebene i? Hvorfor bliver overgrebene<br />
begået? Hvordan reagerer ofrene? Er I enige eller uenige i den måde, ofrene vælger at reagere på? Hvordan ville I selv have<br />
reageret?<br />
Diskuter Antons dilemma i forhold til oprørslederen i Afrika. I første omgang vælger Anton at forholde sig neutralt og udføre sin pligt<br />
som læge. Hvad får ham til at ændre holdning? Hvad synes I om hans valg og handlinger? Inddrag evt. det såkaldte ”lægeløfte” –<br />
se fx beskrivelsen på Wikipedia (http://da.wikipedia.org/).<br />
Efter at Christian har banket og truet Sofus, og politiet har afhørt ham, sidder han og hans far Claus i bilen på vej hjem. Her har de følgende<br />
dialog:<br />
Claus: ”Hvorfor sagde du ikke, han havde slået dig? Så kunne vi have talt med ham og hans mor og far.”<br />
Christian: ”Der var alle mulige, der så det.”<br />
Claus: ”Det er da ikke noget svar.”<br />
Christian: ”Hvis jeg ikke havde slået igen, så ville alle mulige tro, at de også kunne slå mig.”<br />
Claus: ”Hvis du slår ham, så slår han dig, så slår du ham, så slår....så holder det aldrig op. Kan du ikke forstå det? Det er sådan,<br />
der bliver krig.”<br />
http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-sp...<br />
2011-01-07
Hævnen - et undervisningsmateriale<br />
Opgaveforslag<br />
•<br />
Christian: ”Ikke hvis man slår hårdt nok første gang. Du ved ikke en skid om det, far. Sådan er det på alle skoler. Nu er der ingen,<br />
der tør gøre mig noget.”<br />
Del klassen i to hold, der har henholdsvis Claus’ og Christians tilgang. Diskuter situationen med udgangspunkt i replikskiftet ovenfor.<br />
Hvad vil være det rigtige, det fornuftige, det mest effektive at gøre? Hvordan skal konflikten løses? Vil det hjælpe, hvis andre trådte<br />
til – skolen, en konfliktmægler, en psykolog? Er faderen alt for naiv? Eller har han ret, når han siger, det vil føre til krig? Hvad er<br />
konsekvenserne af Christians holdning? Diskuter hvilket slags samfund, vi vil have, hvis Christians holdning var den dominerende.<br />
Et alternativ til hævn er tilgivelse. I ”Hævnen” har personerne mere eller mindre svært ved at tilgive andre og sig selv. Elias er hurtig til at<br />
tilgive andre, men har svært ved at tilgive sig selv. Han tilgiver andre i den forstand, at han fritager dem for ansvaret for deres handlinger.<br />
Men da ansvaret jo skal ligge et sted, påtager han sig det selv. Hans måde at tilgive er derfor ikke særlig sund for hverken hans selvværd<br />
eller sjælefred. Han påtager sig skylden for, at Christian får bolden i hovedet og siger ”Undskyld!”, selvom det er Sofus, der har kastet. Hans<br />
første reaktion, da han vågner efter bombe-ulykken, er også at sige undskyld til forældrene, og at de ikke må være vrede på Christian.<br />
Christian derimod har svært ved at tilgive – både andre og sig selv. Han bebrejder rasende sin far for at ønske moren død, og da han tror,<br />
Elias er død, har han så svært ved at tilgive sig selv, at han vil begå selvmord.<br />
Også Marianne, Elias’ mor, har svært ved at tilgive. Antons undskyldninger for sin utroskab og hans forsikringer om, at han elsker hende,<br />
preller af på hende, og hun vil skilles. Hendes første reaktion overfor Christian efter bombe-ulykken er også snarere hævn end tilgivelse, da<br />
hun får ham til at tro, at Elias er død. Til slut lykkes det dog både Christian at tilgive sin far og Marianne at tilgive Christian. Desuden er der<br />
tegn på en forsoning mellem Marianne og Anton.<br />
I ”Hævnen” finder vi navnesymbolik, der refererer til Biblen (se mere i afsnittet ”Symbolik”), og hvis man lægger en religiøs vinkel på<br />
diskussionen omkring hævn og tilgivelse, er det oplagt at inddrage følgende citater fra henholdsvis Det Gamle og Det Nye Testamente:<br />
Opgaveforslag<br />
”Øje for Øje, Tand for Tand; samme Skade, han tilføjer en anden, skal tilføjes ham selv. Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal<br />
erstatte det; men den, der slår et Menneske ihjel, skal lide Døden.”<br />
3. Mosebog kap. 24 20<br />
“I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand. Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom<br />
nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til!”<br />
Matthæusevangeliet kap. 5 38<br />
• Tal om personernes reaktioner og deres holdninger til hævn og tilgivelse. Hvorfor er det svært for nogle af personerne at tilgive,<br />
mens andre har nemt ved det? Hvad ville I selv vælge i de konkrete situationer i filmen – hævn eller tilgivelse? Hvorfor?<br />
• Diskuter de to bibel-citater og relater dem til filmen og personernes forskellige reaktioner. Hvad er filmens budskab? Skal vi følge<br />
opfordringen i Det Gamle eller Det Nye Testamente?<br />
• Hvis I ønsker at se andre film, der handler om overgreb, hævn og tilgivelse, er det oplagt at se den danske ”Gå med fred,<br />
Jamil” (2008) af Omar Shargawi og den svenske ”Ondskab” (2003) af Mikael Håfström. (Klik på titlerne for at se DFIs<br />
undervisningsmateriale til filmene).<br />
Pacifisme og Gandhis ’passive modstand’<br />
Lægen Anton står i filmen som legemliggørelsen af humanisme og pacifisme. I sin lægegerning redder han menneskeliv – uanset religiøs<br />
eller politisk overbevisning og uanset hvilke handlinger, personerne har begået. Hjemme i Danmark stiller han op til lussinger og nedladende<br />
kommentarer fra den aggressive automekaniker Lars for at bevise for sine børn, at han ikke er bange, og at voldsmænd ikke har magt. Men<br />
til slut får selv Anton nok. Da en kvinde dør mellem hans hænder, og den sårede oprørsleder kommer med spottende og syge kommentarer,<br />
slæber han oprørslederen ud til menneskehoben, som lyncher ham. Dermed begår Anton indirekte drab på oprørslederen.<br />
Opgaveforslag<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Diskuter hvorfor Anton reagerer, som han gør. Hvad er det, han gerne vil vise sine børn i scenen, hvor han opsøger mekanikeren<br />
Lars? Lykkes det ham? Er det Lars eller Anton, der træder ud af situationen som ’sejrherre’ i konflikten? Hvad synes I om Antons<br />
tilgang til konflikten med Lars?<br />
Diskuter hvorfor Anton til slut udleverer oprørslederen til lynchning i flygtningelejren. Er I enige med ham i hans måde at handle på?<br />
Hvad kunne han ellers have gjort?<br />
Tal om begrebet ”etisk dilemma” med udgangspunkt i filmen: 1) lægen Anton bliver først sat til at behandle ofrene og derefter<br />
gerningsmanden, 2) Claus fortæller Christian, at hans kone bad ham hjælpe hende med at dø, fordi hun var uhelbredeligt syg og<br />
havde store smerter. Men han vidste ikke, hvad han skulle gøre, fordi han var klar over, at Christian ville blive vred og ulykkelig.<br />
Find eksempler på andre etiske dilemmaer (fx på www.etiskraad.dk) og diskuter dem i fællesskab.<br />
Situationen, hvor Anton konfronterer mekanikeren Lars, sender tankerne hen på Indiens åndelige leder Mahatma Gandhi (1869-1948) og<br />
hans ’passive modstand’ i kampen for menneskerettigheder. Gandhi udviklede og praktiserede begrebet ’satyagraha’ – en ikke-voldelig form<br />
for modstand, der siden hen inspirerede bl.a. Martin Luther King og Nelson Mandela. Gandhis navn og lære er desuden tæt forbundet med<br />
begrebet ’ahima’ – en anti-voldelig tilgang til tilværelsen, som bl.a. kendetegner hinduisme og buddhisme.<br />
Opgaveforslag<br />
Sida 3 av 6<br />
• Læs mere om Mahatma Gandhi, og definer begreberne pacifisme, satyagraha og ahima. Fremlæg jeres resultater for klassen.<br />
• Se evt. filmen ”Gandhi” (1982) af Richard Attenborough og relater den til ”Hævnen” og begreberne nævnt i afsnittet ovenfor.<br />
http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-sp...<br />
2011-01-07
Hævnen - et undervisningsmateriale<br />
En magtfuld ven<br />
Venskab og loyalitet er fremtrædende temaer i ”Hævnen”. I begyndelsen af filmen møder vi Christian og Elias, som begge er ensomme<br />
drenge. De to drenge finder hurtigt sammen, da Christian starter i Elias’ klasse; det viser sig, at de har fødselsdag samme dag, og læreren<br />
foreslår Christian at sidde ved siden af Elias. Samme dag prøver Christian at hjælpe Elias med hans piftede cykel og får en bold i hovedet af<br />
Sofus. Deres venskab bliver forseglet med en loyalitets-løgn: Elias og Christian benægter begge, at Christian havde en kniv, da han overfaldt<br />
Sofus. Senere forærer Christian kniven til Elias. Nu starter et nyt liv for Elias: han har fået en magtfuld ven.<br />
Men Christian anvender ikke kun magt overfor sine fjender; han bruger også magt for at få sin vilje i forhold til sin ven. Han lægger psykisk<br />
pres på Elias, der ikke bryder sig om Christians vilde påhit som at gå op på siloen og at lave en bombe. Da Elias bakker ud omkring<br />
bombeplanerne og kommer til at afsløre kniven, rammer straffen ham øjeblikkelig: Christian siger, at så er det slut med deres venskab – og<br />
kort tid efter ser Elias Christian være venskabelig overfor Sofus i skolegården. Til slut vælger Elias at deltage i sprængningen af bilen for at<br />
få sin ven tilbage.<br />
Opgaveforslag<br />
• Lav en personkarakteristik af henholdsvis Christian og Elias. Hvordan er deres baggrund? Hvilke problemer kæmper de med?<br />
Beskriv deres forhold til forældrene. Gør rede for Christians reaktioner og følelser i forbindelse med hans mors død.<br />
• Hvad får henholdsvis Christian og Elias ud af venskabet? Hvad sker der med deres venskab efter bombeulykken?<br />
• Kom med et bud på, hvordan Elias’ og Christians liv udvikler sig. Er de stadig venner fem år efter filmens slutning?<br />
• Hvis I ønsker at arbejde videre med temaet venskab og gruppepres, kan vi anbefale Anders Morgenthalers kortfilm ”Eat shit and<br />
die” (2007) med dertil hørende undervisningsmateriale. Materialet findes på DFI’s hjemmeside, og filmen kan ses på<br />
www.filmstriben.dk<br />
Symbolik<br />
Knive spiller en vigtig rolle i filmen. Kniven er et symbol på Christian og Elias’ venskab. Kniven binder dem sammen – med en fælles løgn,<br />
der er beviset på Elias’ loyalitet. Da Christian giver Elias kniven, er den både en belønning og symbol på broderskabet mellem de to drenge.<br />
I Gyldendals symbolleksikon kan vi læse:<br />
Opgaveforslag<br />
”Kniv, bruges rituelt til offer af dyr og mennesker og til omskærelse. Kniven symboliserer hævn og død, men også løsrivelse og<br />
frigørelse.”<br />
• Tal om symbolikken omkring knive i filmen: hvem i filmen har knive, og hvilken rolle spiller knivene?<br />
• Tal om anden symbolik omkring knive. Fx siges det, at man ikke må forære knive i gave, da det vil splitte giveren og modtageren ad<br />
i konflikt. Tal også om sprogbilleder som fx ’at balancere på en knivsæg’ eller ’stikke nogen en kniv i ryggen’.<br />
• Find eksempler på andre fortællinger (film, myter, eventyr osv.), hvor knive og sværd spiller en vigtig rolle. Fx Grimms eventyr ”De<br />
to brødre”, J.R.R. Tolkiens ”Ringenes Herre”, legenden om Kong Arthur og sværdet Excalibur eller Quentin Tarantinos actionfilm ”Kill<br />
Bill”, hvor et samuraisværd spiller en central rolle. Tal om knivens eller sværdets funktion og egenskaber i fortællingerne.<br />
• Tal om symbolikken omkring knive i filmen: hvem i filmen har knive, og hvilken rolle spiller knivene?<br />
Der er også en del navnesymbolik i ”Hævnen”. Navnet Elias stammer fra hebraisk og betyder ”Jahve er Gud” eller ”Herren er min Gud”.<br />
Elias er også navnet på en profet, der optræder i en række fortællinger i Det Gamle Testamente. I beretningerne fremstår Elias som en<br />
mægtig og ensom skikkelse, der ubøjeligt følger sin opgave og aldrig vakler i troen.<br />
Navnet Christian er i Danmark et konge-navn. Det er dannet af den græsk/latinske betegnelse ”christianus”, som betyder ”tilhænger af<br />
Kristus”. På engelsk betyder ordet christian ”kristen”, dvs. en person der tilslutter sig Kristendommen, som er baseret på Jesu liv og lære.<br />
Navnet Christian er således knyttet til Det Nye Testamente i Biblen, modsat navnet Elias, der er knyttet til Det Gamle Testamente. Det er<br />
paradoksalt, for når vi ser på de to testamenters holdning til hævn (jvfr. filmens titel) og sammenholder det med filmens to hovedpersoner,<br />
så repræsenterer Christian Det Gamle Testamente med sin ”Øje for øje, tand for tand”- holdning, mens den tilgivende Elias repræsenterer<br />
holdningen i Det Nye Testamente, hvor Jesus opfordrer til ”at vende den anden kind til”. (Læs mere om citaterne i afsnittet ”Hævn og<br />
tilgivelse” ovenfor).<br />
Opgaveforslag<br />
• Undersøg betydningen af jeres egne navne i klassen. Hvor mange af navnene har religiøs baggrund? Hvorfor har jeres forældre<br />
valgt det navn, I har?<br />
• Find eksempler på religiøs symbolik i andre film, tv-serier eller bøger, I har set og læst. Det kan fx være vampyrfilm, hvor vampyren<br />
bliver holdt på afstand eller dræbt med kors, eller film i den mere realistiske genre, hvor der optræder bedekranse, kirker, moskeer<br />
osv. Det er også oplagt at tale om figurer med religiøse undertoner, som den Jesus-lignende løve Aslan i Narnia-bøgerne, eller den<br />
Satan-agtige Voldemort i Harry Potter-serien.<br />
• Tal om religiøs symbolik i et bredere perspektiv. Undersøg hvilke symboler, der er særlig fremtrædende i forskellige større<br />
religioner, fx korset, Davidstjernen osv. Tal også om påklædning og udseende forbundet med religioner, fx kalot, tørklæde,<br />
fuldskæg osv. Redegør for de religiøse symboler og baggrunden for, at de er opstået og fremlæg for klassen ved hjælp af Power<br />
Point.<br />
• Hvis I vil arbejde yderligere med film og religion, kan I finde inspiration på hjemmesiden http://www.kirkeogfilm.dk/<br />
Filmsproget<br />
”Hævnen” har en bemærkelsesværdigt sanselig og stemningsfuld billedside. Filmen er fotograferet af en af de mest fremtrædende<br />
filmfotografer i Danmark pt., Morten Søborg, som Susanne Bier har arbejdet sammen med på flere af sine film.<br />
Sida 4 av 6<br />
Den visuelle stil i ”Hævnen” er præget af mættede, varme farver, men der er også mange dunkle hjørner og mørke områder på billederne.<br />
Udover at være atmosfæreskabende kan det ses som en visuel afspejling af personerne, der gemmer både varme følelser, dunkle hjørner og<br />
mørke områder i deres sind. I en række indstillinger ser vi personerne alene i billedrammen, gerne lidt ude i den ene side, så de så at sige<br />
http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-sp...<br />
2011-01-07
Hævnen - et undervisningsmateriale<br />
befinder sig ved siden af et tomrum. Dermed understreger billedsiden ensomheden, tomheden og den følelse af bekymring, som filmens<br />
personer kæmper med.<br />
Det frodige og idylliske fynske sommerlandskab og det støvede, hede afrikanske ørkenlandskab danner stemningskulisse for historien. Flere<br />
gange fungerer landskabet, filmet i totalindstillinger, som overgang eller ’bro’ mellem den danske og den afrikanske del af fortællingen.<br />
Samtidig giver landskabsbillederne et øjebliks ro til eftertanke og til at dvæle i en stemning. De to meget forskellige typer landskab står i<br />
kontrast til hinanden, og dermed oplever man dem begge – på skift – mere intenst.<br />
Visuelt er filmens indledning markant og eksotisk. Selvom størstedelen af filmen foregår i Danmark, starter den i Afrika. Farverne er<br />
varme, totalbilleder veksler med nærbilleder, der fokuserer på fx en kvist på jorden og det fygende sand. Samtidig hører vi kraftige lyde af<br />
de flagrende telte, og en spinkel, enkel musik, der på en gang forekommer forventningsfuld og ildevarslende. Tempoet varierer; ind imellem<br />
arbejdes der med en let slow motion – fx da Anton kaster en fodbold til børnene, der løber efter bilen i flygtningelejren – som giver os en<br />
følelse af, at netop de situationer skal tillægges særlig betydning. Desuden medfører slow motion, at vi får ekstra tid til at sanse detaljer og<br />
aflæse ansigter og kropssprog. Da en såret pige kommer ind på hospitalet stiger tempoet; klippene bliver kortere, det håndholdte kamera er<br />
uroligt, og vi får en oplevelse af en hektisk stemning. Lysmæssigt er den indledende del af filmen karakteriseret ved, at der i ’gradingen’ (en<br />
del af det digitale efterarbejde med filmen) er arbejdet med det visuelle udtryk, så den øverste del af billedet – himlen – er lidt mørkere end<br />
den nederste del af billedet. Den mørke himmel sender os et signal om, at noget skæbnesvangert venter forude.<br />
Opgaveforslag<br />
• Sæt ord på filmens visuelle stil. Tal om lys, farver, lyd, billedbeskæring, komposition, klipning og tempo. Fokuser hele tiden på,<br />
hvilken følelse det skaber i os som tilskuere. Tal om hvilken grundstemning, filmsproget formidler og forstærker.<br />
• Tal om kontrasterne mellem det danske og det afrikanske landskab. Diskuter hvilken effekt det har, at filmen udspiller sig i de to<br />
forskellige miljøer.<br />
Andre ideer til temaer, der er oplagte at arbejde med i forbindelse med ”Hævnen:<br />
• Skilsmisse<br />
• Bearbejdelse af sorg<br />
• Diskussion af situationen i Sudan – hvordan opererer fx militsgrupper som den, Big Man er leder af? I Sudan opererer bl.a.<br />
Janjaweed‐militserne, der er berygtet og frygtet for deres grove forbrydelser mod civile.<br />
• Diskussion af begrebet civilisation og samfundets skrøbelighed. Hvad er et anstændigt civiliseret menneske? Og hvordan tackler vi<br />
vores brændende lyst til at gengælde de uretfærdigheder, der bliver begået imod os?<br />
Forfatter: Liselotte Michelsen<br />
Redaktion: Flemming Kaspersen<br />
Udgiver: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55,1123 København K<br />
Copyright © 2010, Det Danske Filminstitut<br />
Kommentar<br />
Indsæt kommentar på siden:<br />
Navn<br />
E-mail adresse<br />
Hjemmeside<br />
Indhold<br />
Tilføj<br />
DFI Børn & Unge<br />
Kontakt<br />
http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-sp...<br />
Sida 5 av 6<br />
2011-01-07
Hævnen - et undervisningsmateriale<br />
Flemming Kaspersen<br />
Det Danske Filminstitut<br />
Gothersgade 55<br />
1123 København K<br />
Telefon: 3374 3429<br />
E-mail: flemmingk@dfi.dk<br />
http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-sp...<br />
Sida 6 av 6<br />
2011-01-07