29.08.2013 Views

HÆVNEN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

HÆVNEN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

HÆVNEN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Hævnen - et undervisningsmateriale<br />

<strong>HÆVNEN</strong> - <strong>ET</strong> <strong>UNDERVISNINGSMATERIALE</strong><br />

Undervisningsmateriale til filmen "Hævnen" (Danmark, 2010)<br />

Hævnen. Foto: Per Arnesen<br />

Niveau: 8.-10. klasse<br />

Fag: dansk, kristendomskundskab<br />

Filmens credits<br />

Titel: ”Hævnen”<br />

Danmark/Sverige 2010<br />

Instruktion: Susanne Bier<br />

Historie: Susanne Bier og Anders Thomas Jensen<br />

Manuskript: Anders Thomas Jensen<br />

Længde: 119 minutter<br />

Distribution: Nordisk Film<br />

Medierådets vurdering: tilladt for børn over 15 år<br />

Medvirkende<br />

Christian: William Jøhnk Nielsen<br />

Elias: Markus Rygaard<br />

Anton – Elias’ far: Mikael Persbrandt<br />

Marianne – Elias’ mor: Trine Dyrholm<br />

Claus – Christians far: Ulrich Thomsen<br />

Indhold<br />

Om filmen<br />

Filmens handling<br />

Hævn og tilgivelse<br />

Pacifisme og Gandhis ’passive modstand’<br />

En magtfuld ven<br />

Symbolik<br />

Filmsproget<br />

Om filmen<br />

Sida 1 av 6<br />

”Hævnen” er en dramatisk film om to 12-årige drenge og deres forældre, som på forskellig vis og med forskellige konsekvenser stilles over<br />

for valget mellem hævn og tilgivelse.<br />

Filmen er instrueret af Susanne Bier (f. 1960), der slog igennem med ”Den eneste ene” i 1999 og siden har instrueret bl.a. ”Elsker dig for<br />

evigt” (2002), ”Brødre” (2004), ”Efter brylluppet” (2006) og den amerikansk producerede ”Things we lost in the fire” (2007). Med sin<br />

realistiske form og fokus på det psykologiske drama, lægger ”Hævnen” sig stilistisk og tematisk på linje med hendes fire forrige film.<br />

Manuskriptet har Susanne Bier skrevet sammen med Anders Thomas Jensen (f. 1972), der har markeret sig som manusforfatter på en lang<br />

række danske og internationale film. Han har selv instrueret (og skrevet) ”Blinkende lygter” (2000), ”De grønne slagtere” (2003) og ”Adams<br />

æbler” (2005), som alle er karakteriseret ved en særegen ironisk og grotesk humor. Susanne Bier og Anders Thomas Jensen har dannet fast<br />

makkerpar på Biers seneste fire danske produktioner.<br />

Størstedelen af ”Hævnen” foregår i Danmark og en mindre del i Afrika; filmen er optaget på Fyn og i Kenya. Selvom der i filmen ikke er<br />

nogen direkte stedsangivelse på den afrikanske del af fortællingen, sender den tankerne til Sudans konfliktfyldte Darfur-region. Allerede<br />

http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-sp...<br />

2011-01-07


Hævnen - et undervisningsmateriale<br />

længe inden premieren kritiserede Sudans regering filmen for at være anti-muslimsk og racistisk. Produktionsselskabet Zentropa afviser dog,<br />

at der skulle være grund til kritik.<br />

Om undervisningsmaterialet<br />

Undervisningsmaterialet er skrevet til læreren, som kan vælge de opgaver, der passer til klassens niveau. Materialet er opbygget på en<br />

måde, så I kan plukke i det og arbejde med et eller flere temaer alt efter tidsramme og fokus.<br />

Handlingsreferatet er tænkt som støtte til arbejdet med de øvrige temaer. Bemærk, at filmens slutning bliver afsløret i referatet, så vent<br />

med at læse det til I har set filmen.<br />

Efter handlingsreferatet følger tre afsnit, som lægger op til tematisk arbejde med filmen. Vi fokuserer på dialog om Hævn og tilgivelse,<br />

Pacifisme og Gandhis ’passive modstand’ og venskab – nærmere bestemt betydningen af at have En magtfuld ven. I de to sidste afsnit<br />

lægger vi op til analyse af filmens Symbolik og Filmsproget. Desuden giver vi nogle forslag til supplerende vinkler, man kan lægge på<br />

filmen.<br />

God arbejdslyst,<br />

Liselotte Michelsen<br />

Filmens handling<br />

”Hævnen” foregår i et nutidigt Danmark og et unavngivet, krigshærget afrikansk land. Elias er 12 år og bliver mobbet i sin skole på Fyn.<br />

Hans far Anton er læge i en flygtningelejr i Afrika, hvor han bl.a. jævnligt opererer kvinder, hvis mave er skåret op på bestialsk vis. Elias’<br />

forældre er separeret, og forældrene skiftes til at bo sammen med Elias og hans lillebror.<br />

Christian er 12 år, og hans mor er lige død af kræft. Christian og hans far Claus flytter ind på farmorens gods, og Christian starter i samme<br />

klasse som Elias. Da Christian tager Elias i forsvar overfor mobberen Sofus, tyrer Sofus en bold i hovedet på Christian. Næste dag overfalder<br />

Christian Sofus og truer ham med en kniv. Elias overværer det, men påstår efterfølgende, at Christian ikke brugte kniv. Christian og Elias<br />

bliver venner, og Christian forærer den hemmelige kniv til Elias og viser ham en høj silo ved havnen, han godt kan lide at gå op på.<br />

Drengene er med Anton på havnen, da lillebroren og en dreng kommer op at slås. Drengens hidsige far, Lars, råber af Anton og slår ham.<br />

Christian opfordrer Anton til at ringe til politiet, men det vil han ikke. Christian og Elias finder ud af, hvor Lars arbejder, og drengene og<br />

Anton tager derhen. Lars slår flere gange Anton, som demonstrativt nægter at slå igen. Anton tager atter til Afrika.<br />

Christian og Elias finder en kasse fyrværkeri i en lade, og på Christians initiativ laver de en bombe, som de sprænger i luften på stranden.<br />

Christian vil sprænge Lars’ bil i luften. Elias tøver, men Christian presser ham til at være med ved at true med ikke at ville være venner.<br />

Elias’ mor, Marianne, opdager, at Elias har kniven, og fortæller det til Claus. Christian og Claus skændes, og Christian anklager sin far for at<br />

lyve, have kysset Marianne og give op.<br />

I Afrika kommer Anton i et moralsk dilemma, da lederen af en militant gruppe bringes til hospitalet med en slem infektion. Det er ham, som<br />

er skyld i mishandlingen af mange af de kvinder, Anton behandler, og sygeplejerskerne nægter at behandle ham. Anton behandler ham, men<br />

da han siger nogle perversiteter om en død kvinde, overlader Anton ham til at blive lynchet.<br />

Christian og Elias mødes søndag morgen. Christian har lavet en større bombe. De lægger den under Lars ’bil, men da de har antændt den,<br />

kommer en mor og hendes datter løbende forbi. Elias løber frem for at advare dem, men bliver ramt af eksplosionen. Da Christian vil besøge<br />

Elias på hospitalet, siger Marianne i raseri, at han har slået Elias ihjel. Men i virkeligheden har Elias overlevet uden større mén. Anton og<br />

Marianne finder sammen igen. Christian, der tror Elias er død, går op på siloens tag for at springe ud, men Anton redder ham og fortæller, at<br />

Elias bliver rask igen. Christian bliver genforenet med både sin far og Elias.<br />

Hævn og tilgivelse<br />

Som filmens titel understreger, er hævn et fremtrædende tema i fortællingen.<br />

Her bliver begået en række overgreb, som filmens personer kan vælge at reagere på med at tage hævn. I skolen mobber Sofus både Elias<br />

og Christian. Senere er det Sofus, der bliver udsat for overgreb af Christian, da han slår ham og truer ham med en kniv.<br />

Også de voksne i filmen begår overgreb mod hinanden. Den voldelige automekaniker Lars slår flere gange Anton, og Christian, der er vidne,<br />

reagerer med at lave en bombe og sprænge Lars’ bil i luften. Da Elias ligger på hospitalet efter bombe-ulykken, er Marianne så rasende, at<br />

hun tager kvælertag på Christian og lyver om, at Elias er død. I Afrika oplever Anton, at gravide kvinder bliver lemlæstet af en militsleder. Til<br />

slut i filmen bliver Anton skyld i oprørslederens død, da han overlader den forhadte mand til beboerne i flygtningelejren og hører ham bliver<br />

tævet ihjel.<br />

Opgaveforslag<br />

•<br />

•<br />

Sida 2 av 6<br />

Tal om de overgreb, der bliver begået i filmen. Hvem begår overgreb? Hvad består overgrebene i? Hvorfor bliver overgrebene<br />

begået? Hvordan reagerer ofrene? Er I enige eller uenige i den måde, ofrene vælger at reagere på? Hvordan ville I selv have<br />

reageret?<br />

Diskuter Antons dilemma i forhold til oprørslederen i Afrika. I første omgang vælger Anton at forholde sig neutralt og udføre sin pligt<br />

som læge. Hvad får ham til at ændre holdning? Hvad synes I om hans valg og handlinger? Inddrag evt. det såkaldte ”lægeløfte” –<br />

se fx beskrivelsen på Wikipedia (http://da.wikipedia.org/).<br />

Efter at Christian har banket og truet Sofus, og politiet har afhørt ham, sidder han og hans far Claus i bilen på vej hjem. Her har de følgende<br />

dialog:<br />

Claus: ”Hvorfor sagde du ikke, han havde slået dig? Så kunne vi have talt med ham og hans mor og far.”<br />

Christian: ”Der var alle mulige, der så det.”<br />

Claus: ”Det er da ikke noget svar.”<br />

Christian: ”Hvis jeg ikke havde slået igen, så ville alle mulige tro, at de også kunne slå mig.”<br />

Claus: ”Hvis du slår ham, så slår han dig, så slår du ham, så slår....så holder det aldrig op. Kan du ikke forstå det? Det er sådan,<br />

der bliver krig.”<br />

http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-sp...<br />

2011-01-07


Hævnen - et undervisningsmateriale<br />

Opgaveforslag<br />

•<br />

Christian: ”Ikke hvis man slår hårdt nok første gang. Du ved ikke en skid om det, far. Sådan er det på alle skoler. Nu er der ingen,<br />

der tør gøre mig noget.”<br />

Del klassen i to hold, der har henholdsvis Claus’ og Christians tilgang. Diskuter situationen med udgangspunkt i replikskiftet ovenfor.<br />

Hvad vil være det rigtige, det fornuftige, det mest effektive at gøre? Hvordan skal konflikten løses? Vil det hjælpe, hvis andre trådte<br />

til – skolen, en konfliktmægler, en psykolog? Er faderen alt for naiv? Eller har han ret, når han siger, det vil føre til krig? Hvad er<br />

konsekvenserne af Christians holdning? Diskuter hvilket slags samfund, vi vil have, hvis Christians holdning var den dominerende.<br />

Et alternativ til hævn er tilgivelse. I ”Hævnen” har personerne mere eller mindre svært ved at tilgive andre og sig selv. Elias er hurtig til at<br />

tilgive andre, men har svært ved at tilgive sig selv. Han tilgiver andre i den forstand, at han fritager dem for ansvaret for deres handlinger.<br />

Men da ansvaret jo skal ligge et sted, påtager han sig det selv. Hans måde at tilgive er derfor ikke særlig sund for hverken hans selvværd<br />

eller sjælefred. Han påtager sig skylden for, at Christian får bolden i hovedet og siger ”Undskyld!”, selvom det er Sofus, der har kastet. Hans<br />

første reaktion, da han vågner efter bombe-ulykken, er også at sige undskyld til forældrene, og at de ikke må være vrede på Christian.<br />

Christian derimod har svært ved at tilgive – både andre og sig selv. Han bebrejder rasende sin far for at ønske moren død, og da han tror,<br />

Elias er død, har han så svært ved at tilgive sig selv, at han vil begå selvmord.<br />

Også Marianne, Elias’ mor, har svært ved at tilgive. Antons undskyldninger for sin utroskab og hans forsikringer om, at han elsker hende,<br />

preller af på hende, og hun vil skilles. Hendes første reaktion overfor Christian efter bombe-ulykken er også snarere hævn end tilgivelse, da<br />

hun får ham til at tro, at Elias er død. Til slut lykkes det dog både Christian at tilgive sin far og Marianne at tilgive Christian. Desuden er der<br />

tegn på en forsoning mellem Marianne og Anton.<br />

I ”Hævnen” finder vi navnesymbolik, der refererer til Biblen (se mere i afsnittet ”Symbolik”), og hvis man lægger en religiøs vinkel på<br />

diskussionen omkring hævn og tilgivelse, er det oplagt at inddrage følgende citater fra henholdsvis Det Gamle og Det Nye Testamente:<br />

Opgaveforslag<br />

”Øje for Øje, Tand for Tand; samme Skade, han tilføjer en anden, skal tilføjes ham selv. Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal<br />

erstatte det; men den, der slår et Menneske ihjel, skal lide Døden.”<br />

3. Mosebog kap. 24 20<br />

“I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand. Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom<br />

nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til!”<br />

Matthæusevangeliet kap. 5 38<br />

• Tal om personernes reaktioner og deres holdninger til hævn og tilgivelse. Hvorfor er det svært for nogle af personerne at tilgive,<br />

mens andre har nemt ved det? Hvad ville I selv vælge i de konkrete situationer i filmen – hævn eller tilgivelse? Hvorfor?<br />

• Diskuter de to bibel-citater og relater dem til filmen og personernes forskellige reaktioner. Hvad er filmens budskab? Skal vi følge<br />

opfordringen i Det Gamle eller Det Nye Testamente?<br />

• Hvis I ønsker at se andre film, der handler om overgreb, hævn og tilgivelse, er det oplagt at se den danske ”Gå med fred,<br />

Jamil” (2008) af Omar Shargawi og den svenske ”Ondskab” (2003) af Mikael Håfström. (Klik på titlerne for at se DFIs<br />

undervisningsmateriale til filmene).<br />

Pacifisme og Gandhis ’passive modstand’<br />

Lægen Anton står i filmen som legemliggørelsen af humanisme og pacifisme. I sin lægegerning redder han menneskeliv – uanset religiøs<br />

eller politisk overbevisning og uanset hvilke handlinger, personerne har begået. Hjemme i Danmark stiller han op til lussinger og nedladende<br />

kommentarer fra den aggressive automekaniker Lars for at bevise for sine børn, at han ikke er bange, og at voldsmænd ikke har magt. Men<br />

til slut får selv Anton nok. Da en kvinde dør mellem hans hænder, og den sårede oprørsleder kommer med spottende og syge kommentarer,<br />

slæber han oprørslederen ud til menneskehoben, som lyncher ham. Dermed begår Anton indirekte drab på oprørslederen.<br />

Opgaveforslag<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

Diskuter hvorfor Anton reagerer, som han gør. Hvad er det, han gerne vil vise sine børn i scenen, hvor han opsøger mekanikeren<br />

Lars? Lykkes det ham? Er det Lars eller Anton, der træder ud af situationen som ’sejrherre’ i konflikten? Hvad synes I om Antons<br />

tilgang til konflikten med Lars?<br />

Diskuter hvorfor Anton til slut udleverer oprørslederen til lynchning i flygtningelejren. Er I enige med ham i hans måde at handle på?<br />

Hvad kunne han ellers have gjort?<br />

Tal om begrebet ”etisk dilemma” med udgangspunkt i filmen: 1) lægen Anton bliver først sat til at behandle ofrene og derefter<br />

gerningsmanden, 2) Claus fortæller Christian, at hans kone bad ham hjælpe hende med at dø, fordi hun var uhelbredeligt syg og<br />

havde store smerter. Men han vidste ikke, hvad han skulle gøre, fordi han var klar over, at Christian ville blive vred og ulykkelig.<br />

Find eksempler på andre etiske dilemmaer (fx på www.etiskraad.dk) og diskuter dem i fællesskab.<br />

Situationen, hvor Anton konfronterer mekanikeren Lars, sender tankerne hen på Indiens åndelige leder Mahatma Gandhi (1869-1948) og<br />

hans ’passive modstand’ i kampen for menneskerettigheder. Gandhi udviklede og praktiserede begrebet ’satyagraha’ – en ikke-voldelig form<br />

for modstand, der siden hen inspirerede bl.a. Martin Luther King og Nelson Mandela. Gandhis navn og lære er desuden tæt forbundet med<br />

begrebet ’ahima’ – en anti-voldelig tilgang til tilværelsen, som bl.a. kendetegner hinduisme og buddhisme.<br />

Opgaveforslag<br />

Sida 3 av 6<br />

• Læs mere om Mahatma Gandhi, og definer begreberne pacifisme, satyagraha og ahima. Fremlæg jeres resultater for klassen.<br />

• Se evt. filmen ”Gandhi” (1982) af Richard Attenborough og relater den til ”Hævnen” og begreberne nævnt i afsnittet ovenfor.<br />

http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-sp...<br />

2011-01-07


Hævnen - et undervisningsmateriale<br />

En magtfuld ven<br />

Venskab og loyalitet er fremtrædende temaer i ”Hævnen”. I begyndelsen af filmen møder vi Christian og Elias, som begge er ensomme<br />

drenge. De to drenge finder hurtigt sammen, da Christian starter i Elias’ klasse; det viser sig, at de har fødselsdag samme dag, og læreren<br />

foreslår Christian at sidde ved siden af Elias. Samme dag prøver Christian at hjælpe Elias med hans piftede cykel og får en bold i hovedet af<br />

Sofus. Deres venskab bliver forseglet med en loyalitets-løgn: Elias og Christian benægter begge, at Christian havde en kniv, da han overfaldt<br />

Sofus. Senere forærer Christian kniven til Elias. Nu starter et nyt liv for Elias: han har fået en magtfuld ven.<br />

Men Christian anvender ikke kun magt overfor sine fjender; han bruger også magt for at få sin vilje i forhold til sin ven. Han lægger psykisk<br />

pres på Elias, der ikke bryder sig om Christians vilde påhit som at gå op på siloen og at lave en bombe. Da Elias bakker ud omkring<br />

bombeplanerne og kommer til at afsløre kniven, rammer straffen ham øjeblikkelig: Christian siger, at så er det slut med deres venskab – og<br />

kort tid efter ser Elias Christian være venskabelig overfor Sofus i skolegården. Til slut vælger Elias at deltage i sprængningen af bilen for at<br />

få sin ven tilbage.<br />

Opgaveforslag<br />

• Lav en personkarakteristik af henholdsvis Christian og Elias. Hvordan er deres baggrund? Hvilke problemer kæmper de med?<br />

Beskriv deres forhold til forældrene. Gør rede for Christians reaktioner og følelser i forbindelse med hans mors død.<br />

• Hvad får henholdsvis Christian og Elias ud af venskabet? Hvad sker der med deres venskab efter bombeulykken?<br />

• Kom med et bud på, hvordan Elias’ og Christians liv udvikler sig. Er de stadig venner fem år efter filmens slutning?<br />

• Hvis I ønsker at arbejde videre med temaet venskab og gruppepres, kan vi anbefale Anders Morgenthalers kortfilm ”Eat shit and<br />

die” (2007) med dertil hørende undervisningsmateriale. Materialet findes på DFI’s hjemmeside, og filmen kan ses på<br />

www.filmstriben.dk<br />

Symbolik<br />

Knive spiller en vigtig rolle i filmen. Kniven er et symbol på Christian og Elias’ venskab. Kniven binder dem sammen – med en fælles løgn,<br />

der er beviset på Elias’ loyalitet. Da Christian giver Elias kniven, er den både en belønning og symbol på broderskabet mellem de to drenge.<br />

I Gyldendals symbolleksikon kan vi læse:<br />

Opgaveforslag<br />

”Kniv, bruges rituelt til offer af dyr og mennesker og til omskærelse. Kniven symboliserer hævn og død, men også løsrivelse og<br />

frigørelse.”<br />

• Tal om symbolikken omkring knive i filmen: hvem i filmen har knive, og hvilken rolle spiller knivene?<br />

• Tal om anden symbolik omkring knive. Fx siges det, at man ikke må forære knive i gave, da det vil splitte giveren og modtageren ad<br />

i konflikt. Tal også om sprogbilleder som fx ’at balancere på en knivsæg’ eller ’stikke nogen en kniv i ryggen’.<br />

• Find eksempler på andre fortællinger (film, myter, eventyr osv.), hvor knive og sværd spiller en vigtig rolle. Fx Grimms eventyr ”De<br />

to brødre”, J.R.R. Tolkiens ”Ringenes Herre”, legenden om Kong Arthur og sværdet Excalibur eller Quentin Tarantinos actionfilm ”Kill<br />

Bill”, hvor et samuraisværd spiller en central rolle. Tal om knivens eller sværdets funktion og egenskaber i fortællingerne.<br />

• Tal om symbolikken omkring knive i filmen: hvem i filmen har knive, og hvilken rolle spiller knivene?<br />

Der er også en del navnesymbolik i ”Hævnen”. Navnet Elias stammer fra hebraisk og betyder ”Jahve er Gud” eller ”Herren er min Gud”.<br />

Elias er også navnet på en profet, der optræder i en række fortællinger i Det Gamle Testamente. I beretningerne fremstår Elias som en<br />

mægtig og ensom skikkelse, der ubøjeligt følger sin opgave og aldrig vakler i troen.<br />

Navnet Christian er i Danmark et konge-navn. Det er dannet af den græsk/latinske betegnelse ”christianus”, som betyder ”tilhænger af<br />

Kristus”. På engelsk betyder ordet christian ”kristen”, dvs. en person der tilslutter sig Kristendommen, som er baseret på Jesu liv og lære.<br />

Navnet Christian er således knyttet til Det Nye Testamente i Biblen, modsat navnet Elias, der er knyttet til Det Gamle Testamente. Det er<br />

paradoksalt, for når vi ser på de to testamenters holdning til hævn (jvfr. filmens titel) og sammenholder det med filmens to hovedpersoner,<br />

så repræsenterer Christian Det Gamle Testamente med sin ”Øje for øje, tand for tand”- holdning, mens den tilgivende Elias repræsenterer<br />

holdningen i Det Nye Testamente, hvor Jesus opfordrer til ”at vende den anden kind til”. (Læs mere om citaterne i afsnittet ”Hævn og<br />

tilgivelse” ovenfor).<br />

Opgaveforslag<br />

• Undersøg betydningen af jeres egne navne i klassen. Hvor mange af navnene har religiøs baggrund? Hvorfor har jeres forældre<br />

valgt det navn, I har?<br />

• Find eksempler på religiøs symbolik i andre film, tv-serier eller bøger, I har set og læst. Det kan fx være vampyrfilm, hvor vampyren<br />

bliver holdt på afstand eller dræbt med kors, eller film i den mere realistiske genre, hvor der optræder bedekranse, kirker, moskeer<br />

osv. Det er også oplagt at tale om figurer med religiøse undertoner, som den Jesus-lignende løve Aslan i Narnia-bøgerne, eller den<br />

Satan-agtige Voldemort i Harry Potter-serien.<br />

• Tal om religiøs symbolik i et bredere perspektiv. Undersøg hvilke symboler, der er særlig fremtrædende i forskellige større<br />

religioner, fx korset, Davidstjernen osv. Tal også om påklædning og udseende forbundet med religioner, fx kalot, tørklæde,<br />

fuldskæg osv. Redegør for de religiøse symboler og baggrunden for, at de er opstået og fremlæg for klassen ved hjælp af Power<br />

Point.<br />

• Hvis I vil arbejde yderligere med film og religion, kan I finde inspiration på hjemmesiden http://www.kirkeogfilm.dk/<br />

Filmsproget<br />

”Hævnen” har en bemærkelsesværdigt sanselig og stemningsfuld billedside. Filmen er fotograferet af en af de mest fremtrædende<br />

filmfotografer i Danmark pt., Morten Søborg, som Susanne Bier har arbejdet sammen med på flere af sine film.<br />

Sida 4 av 6<br />

Den visuelle stil i ”Hævnen” er præget af mættede, varme farver, men der er også mange dunkle hjørner og mørke områder på billederne.<br />

Udover at være atmosfæreskabende kan det ses som en visuel afspejling af personerne, der gemmer både varme følelser, dunkle hjørner og<br />

mørke områder i deres sind. I en række indstillinger ser vi personerne alene i billedrammen, gerne lidt ude i den ene side, så de så at sige<br />

http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-sp...<br />

2011-01-07


Hævnen - et undervisningsmateriale<br />

befinder sig ved siden af et tomrum. Dermed understreger billedsiden ensomheden, tomheden og den følelse af bekymring, som filmens<br />

personer kæmper med.<br />

Det frodige og idylliske fynske sommerlandskab og det støvede, hede afrikanske ørkenlandskab danner stemningskulisse for historien. Flere<br />

gange fungerer landskabet, filmet i totalindstillinger, som overgang eller ’bro’ mellem den danske og den afrikanske del af fortællingen.<br />

Samtidig giver landskabsbillederne et øjebliks ro til eftertanke og til at dvæle i en stemning. De to meget forskellige typer landskab står i<br />

kontrast til hinanden, og dermed oplever man dem begge – på skift – mere intenst.<br />

Visuelt er filmens indledning markant og eksotisk. Selvom størstedelen af filmen foregår i Danmark, starter den i Afrika. Farverne er<br />

varme, totalbilleder veksler med nærbilleder, der fokuserer på fx en kvist på jorden og det fygende sand. Samtidig hører vi kraftige lyde af<br />

de flagrende telte, og en spinkel, enkel musik, der på en gang forekommer forventningsfuld og ildevarslende. Tempoet varierer; ind imellem<br />

arbejdes der med en let slow motion – fx da Anton kaster en fodbold til børnene, der løber efter bilen i flygtningelejren – som giver os en<br />

følelse af, at netop de situationer skal tillægges særlig betydning. Desuden medfører slow motion, at vi får ekstra tid til at sanse detaljer og<br />

aflæse ansigter og kropssprog. Da en såret pige kommer ind på hospitalet stiger tempoet; klippene bliver kortere, det håndholdte kamera er<br />

uroligt, og vi får en oplevelse af en hektisk stemning. Lysmæssigt er den indledende del af filmen karakteriseret ved, at der i ’gradingen’ (en<br />

del af det digitale efterarbejde med filmen) er arbejdet med det visuelle udtryk, så den øverste del af billedet – himlen – er lidt mørkere end<br />

den nederste del af billedet. Den mørke himmel sender os et signal om, at noget skæbnesvangert venter forude.<br />

Opgaveforslag<br />

• Sæt ord på filmens visuelle stil. Tal om lys, farver, lyd, billedbeskæring, komposition, klipning og tempo. Fokuser hele tiden på,<br />

hvilken følelse det skaber i os som tilskuere. Tal om hvilken grundstemning, filmsproget formidler og forstærker.<br />

• Tal om kontrasterne mellem det danske og det afrikanske landskab. Diskuter hvilken effekt det har, at filmen udspiller sig i de to<br />

forskellige miljøer.<br />

Andre ideer til temaer, der er oplagte at arbejde med i forbindelse med ”Hævnen:<br />

• Skilsmisse<br />

• Bearbejdelse af sorg<br />

• Diskussion af situationen i Sudan – hvordan opererer fx militsgrupper som den, Big Man er leder af? I Sudan opererer bl.a.<br />

Janjaweed‐militserne, der er berygtet og frygtet for deres grove forbrydelser mod civile.<br />

• Diskussion af begrebet civilisation og samfundets skrøbelighed. Hvad er et anstændigt civiliseret menneske? Og hvordan tackler vi<br />

vores brændende lyst til at gengælde de uretfærdigheder, der bliver begået imod os?<br />

Forfatter: Liselotte Michelsen<br />

Redaktion: Flemming Kaspersen<br />

Udgiver: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55,1123 København K<br />

Copyright © 2010, Det Danske Filminstitut<br />

Kommentar<br />

Indsæt kommentar på siden:<br />

Navn<br />

E-mail adresse<br />

Hjemmeside<br />

Indhold<br />

Tilføj<br />

DFI Børn & Unge<br />

Kontakt<br />

http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-sp...<br />

Sida 5 av 6<br />

2011-01-07


Hævnen - et undervisningsmateriale<br />

Flemming Kaspersen<br />

Det Danske Filminstitut<br />

Gothersgade 55<br />

1123 København K<br />

Telefon: 3374 3429<br />

E-mail: flemmingk@dfi.dk<br />

http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-sp...<br />

Sida 6 av 6<br />

2011-01-07

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!