Mange forsøg på besparelser Krav til lyd i offentlige rum

10
HØREOMSORG
slå, hvilken løsning – høreapparat eller
høretekniske hjælpemidler – der ville
være den bedste for personen med høretab.
Sådanne målinger foretages første
efterfølgende hos leverandøren, men her
har man til gengæld kun én løsning, nemlig
høreapparater, at tilbyde”.
Konsulenten påpeger også, at i mange
tilfælde havde borgeren fået tilpasset to
apparater, inden bevillingen fra kommunen
forelå, samt at der kunne konstateres
en øget tendens til behandling med to
apparater fra starten i stedet for et enkelt.
I 2006 blev der nemlig i gennemsnit
bevilget tilskud til 1,35 høreapparater per
person, mens det i 2010 var steget til 1,8
per person.
Dårligt ordvalg i notat
Hørelsen’ søgte kontakt til Roskilde Kommune
for nogle uddybende svar. Her blev
vi henvist til Specialcenter Roskilde som
rådgiver Roskilde Kommune og flere andre
om tilskud til høreapparater. Leder Eskild
Petersen uddyber i forhold til notatet:
– Besparelserne er reelt sket gennem
opdagelse af fejl, som en fagperson fandt
ved gennemgang af ansøgningerne hen
over et år. Det var fejl som ansøgninger
om tilskud til et høreapparat til et velfungerende
øre, hvor det blot var til det
andet der var behov. Det var også fejl som
ansøgninger om de høreapparater, der
bruges som tinnitusmasker, uden personerne
var blevet behandlet i det offentlige
system. Men vi giver altså ikke afslag, for
det kán vi slet ikke, så det er et dårligt
ordvalg, der er brugt i notatet. Som jo så
HØRELSEN
for øvrigt også beskriver en virkelighed
fra 2010
Den virkelighed, Eskild Petersen og
hans kolleger ser i dag, beskriver han som
værende præget af langt færre sager, hvor
basale elementer ikke er på plads. Dem
var der cirka 100 af i 2010 – og halvt så
mange af sidste år. Og i 2011 var der også
kun et dusin sager, hvor en borger fik en
anden løsning end høreapparat forbundet
med den oprindelige ansøgning om
tilskud.
– Jeg tror, at de bedre tal skyldes, vi
er kommet tættere på hinanden. Den
tættere kontakt mellem os, ørelæger og
høreapparatudbydere har da givet haft
en afsmittende effekt, så papirgangene
og retningslinjerne er kommet på plads,
vurderer Eskild Petersen.
Ørelæger kender ikke vejledning
Hos Høreforeningen er man dog, trods
den positive udvikling – færre fejl over tid,
ikke glad for det billede, der alligevel viser
sig. Landsformand Søren Dalmark siger:
– Kommunen må ikke sig nej til en
ansøgning om tilskud, hvis en ørelæge
har ordineret dem en behandling i form af
høreapparater. Borgeren kan selvfølgelig
blive enige med kommunen om f.eks. at
gå videre til behandling i det offentlige –
og så ikke have brug for tilskud til høreapparater.
– Men det er utroligt, at ørelægerne
ikke kender Sundhedsstyrelsens vejledning
godt nok til, at de automatisk
henviser til behandling i det offentlige i de
situationer, hvor vejledningen foreskriver
det. Det er da noget, som regionen, der
laver overenskomst med ørelægerne, i
samarbejde med kommunerne bør sikre,
at de kender. Borgerne skal ikke bruge
yderligere og unødvendig tid på at få den
nødvendige behandling.
AFGØRELSER AF SAGER
PÅ KOMMUNIKATIONS- OG
HJÆLPEMIDDELOMRÅDET
SKAL FORETAGES I BORGE-
RENS HJEMKOMMUNE
Torben West kalder Statsforvaltningens
afgørelse for ”en bombe under en stor del
af vores arbejde” og vurderer, ”at det kommer
til at koste” i form af en ”voldsom forøgelse”
af det administrative arbejde ved
sagsbehandling i Center for Hjælpemidler
og Kommunikation i Aabenraa.
Han er forstander for centeret, der i
årevis har varetaget kommunikations- og
hjælpemiddelområdet på vegne af en
række kommuner – svarende til 5-6000
sager årligt.
Han er også formand for DTHS – Danske
Tale-, Høre-, og Synsinstitutter – og
siger, at Statforvaltningens afgørelse får
konsekvenser over hele landet – også for
høreklinikker og audiologiske sygehusafdelinger.
– Hidtil har vi f.eks. taget os af hjælpemiddelområdet,
hvor vi har vurderet om
der skal bevilges et hjælpemiddel eller ej.
Det må vi ikke længere, siger Statsforvaltningen,
der har fastslået, at når der er økonomi
– omkostninger – forbundet med en
borgers ansøgning, så SKAL indstillinger
til afgørelser og selve afgørelsen ske hos
personalet i ansøgerens hjemkommune.
– Som konsekvens må vi kun gøre som
hidtil i forhold til den kommune, der ejer
os – mens resten af sagerne må vi kun
lave forberedende sagsarbejde omkring.
Dét arbejde skal oveni så sendes til den
relevante kommunale medarbejder, som,
hvis der er uddybende spørgsmål, skal
sende hele sagen, med alle dens underdokumenter,
retur til os, hvorefter vi svarer
og sender hele sagen frem og tilbage,
indtil medarbejderen kan afgøre den, forklarer
Torben West og fortsætter:
– Det kommer til at koste i form af
øgede administrative omkostninger. På
grund af bureaukrati skal vi også til at