download the guide here (PDF 631 KB) - Statens Museum for Kunst

HAL
WEIBLICHE DOPPELSCHLANGE
KVINDELIG DOBBELTSLANGE
TRÆ BRÆNDT I OVERFLADEN,
KOBBER, SANDSTEN
DEP. AF NCF PÅ VEJLE KUNSTMUSEUM
HAL
SYMBIOTISCHES WESEN
SYMBIOTISK VÆSEN
LAK, TRÆ, PORCELÆN
HORSENS KUNSTMUSEUM
HAL
VERMUMMTE GESTALT
FORMUMMET FIGUR
LARVIKIT, TRÆ, ELFENBEN, FORSØLVET BRONZE
SCHROEDER FAMILY COLLECTION
HAL
GÖTTIN DER VIELEN FÄHIGKEITEN
GUDINDE MED MANGE EGENSKABER
GRANIT, BRONZE, GLAS, TRÆ, STÅL
SCHROEDER FAMILY COLLECTION
Hvem eller hvad forestiller de, disse figurer? Titlerne knytter
ord til den enkelte skulptur, og alligevel forekommer
de hemmelighedsfulde og tillukkede – ordene afslører
dem ikke, men peger blot på deres gådefuldhed. Det bliver
sammensætningen af tegnene og materialerne, der bliver
afgørende for vores aflæsning af figurerne.
Skulpturerne går i dialog med ældre, fremmede kulturer
og virker nærmest arkaiske, rituelle eller religiøse i deres
fremtoning. Frontale og tillukkede på en ophøjet måde
tårner de sig op foran os som totempæle eller gudestøtter.
Kvindelig dobbeltslange: Til trods for sin særdeles stiliserede
og indadvendte fremtoning hersker der ingen tvivl
om skulpturens kvindelighed, der viser sig i de to bryster,
der stritter lidt akavet ud på hver sin side af de sammenfoldede
arme og store hænder. Ud af kvindens åbne mund
kommer to flade kobberbånd, der snor sig om hendes
krop, og som ved fødderne viser sig at være to slanger – et
stærkt religiøst symbol for den menneskelige drift.
Symbiotisk væsen: Den centrale midterfigur i træ snor
sig om sig selv og ender øverst i et stiliseret hoved, forfra
uden ansigt, men fra hver sin side med et forenklet ansigt.
Figurens to sider er udstyret med en række porcelæns -
torsoer, der bringer mindelser om gotikkens ekspressive
skulptur. De er ikke ens: På den ene side folder de andægtigt
hænderne foran sig, på den anden side peger
figurerne med deres ene hånd mod deres fremrakte,
slangeagtige spaltede tunger, mens de i den anden hånd
holder et æble. Slangen og æblet. Syndefaldet førte til adskillelsen
af liv og død, godt og ondt, kvinde og mand,
men her forenes de i billedet på en symbiotisk enhed.
Formummet figur: På den nærmest forstenede mumie
med det mystiske ansigt finder vi en række små skinnende
symboler: bl.a. fisken, der i den kristne symbolik er tegn
for det evige liv, de mandlige og kvindelige genitialier symboliserer
fertilitet og reproduktion, stokken er en reference
til kunstneren Joseph Beuys (1921-86), mens kaffekoppen
er en fast del af Bjørn Nørgaards eget univers. Der er tale
om løsrevne tegn uden indlysende sammenhænge.
Gudinde med mange egenskaber: Hvilke egenskaber er
det, gudinden besidder? Egenskaberne er ikke mindst
formernes, farvernes og materialernes egenskaber: et
magisk, skinnende ansigt mod den grove granit, der slynger
sig ned og rundt, bliver til arme, spiraler, fossiler. På
brystet hvælver et grønpatineret bronzepanser eller en
kalvekrøs sig frem og nedefter. Her møder det et svulmende
sort og blankt underliv, der ved benene bremses
brat, nu indsnævret i det kølige metal for at slutte af i
en mørk granit.