Sindssykeasylenes Virksomhet, 1915, Efter de fra asylene indkomne ...

66 1915.
Sykehistorier.
Fra Dikemark meddeles følgende sykehistorier : I. W. O., 45 aar gammel
kelner, indkom i asylet 1905. I henhold til de foreliggende oplysninger skal han
ha lidt av syfilis, uten at det hadde været mulig at bringe paa det rene, naar
infektionen fandt sted. Men det er sikkert, at han mindst et aar for indlæggelsen
hadde vist sig sløv med kludret tale, usto gang og forekede reflekser,
særlig patellarreflekser ; derhos var der utpræget tremor. Tiltrods for sin beskjæftigelse
var han daarlig til at regne, og det var ham umulig at huske rækkefølgen
og uttale tydelig «Den kongelige norske Regjerings Justis- og Politidepartement
». Han :var fornøjet med tilværelsen og hadde utpreegede storhetsideer.
Periodevis kunde han være noksaa ugrei, syngende, og ikke sjelden klædte
han sig nøken og rev sine klær itu. Det mest fremtrædende symptom var imidlertid
en utpræget spastisk gang. Diagnose Paralysis generalis. — Mot forventning
holdt sygdommen sig i lang tid nogenlunde stationær ; hesitationen, den
spastiske gang, de forsnevrede og ubevægelige pupiller holdt sig uforandret. Men
i begyndelsen av 1915 forværredes tilstanden, saa han maatte holde sengen.
Underextremitetene blev saa sterkt kontraktureret, at han ikke kunde sidde opreist
i sengen, og maatte mates. De sidste 5 dage indtraf epileptiske anfald med
stadig kortere mellemrum ; han døde under status epilepticus efter en sygdomsvarighet
av mindst 11-12 aar.
H. N., ugift kvinde, 52 aar gammel, indkom i 1913. Hun var da i en
dement tilstand uten nogen fremtrædende fysiske lammelsessymptomer ; der var
specielt ingen hesitation eller pupillarforandringer, som med bestemthet kunde tyde
paa en paralysis generalis. Diagnose : Dementia. Hun blev heller ikke senere
saa sløv, at diagnosen paralyse kunde stilles nogenlunde tidlig ; hun vandret omkring,
interesseløs, og uten at bestille noget. I slutten av 1915 optraadte et anfald,
som ifølge pleierskens beskrivelse maatte opfattes som en besvimelse ; kramper
blev ikke iagttat. Et par uker senere indtraf et heftig epileptiformt anfald med
rykninger paa hejre side av legemet ; hoire arm var paretisk og reflexerne sterkt
forheiet. Hun henlaa en ukes tid aldeles bevisstløs uten nogen særlig fremtrædende
kramper og døde i status epilepticus. — Dette meddeles av hensyn til felldiagnosen
og den opgivne dodsaarsak : status epilepticus. (Holm).
Dødsfald. Sektionsfund.
Av de 27 dødsfald i Ronvik asyl var 9 av tuberkulose (tuberkulos meningit
1, lungetuberkulose 8) ; denne sygdom har i det hele tat været i avtagen i asylet.
Av paralysis generalis døde forholdsvis mange, 5 mænd og 1 kvinde; det relativt
store antal Paralytikere skulde tyde paa, at der ikke er saa litet syfilis blandt
befolkningen her nord. — En kvinde deide av m.orb. Basedowi. Hendes psykose,
som hadde vist et remitterende forløp, ytret sig som en exaltation med løftet stemning,
livlig mimik, let avledbarhet, moderat motorisk uro, handle- og taletrang
med tilboielighet til vitsmakeri og rimlavning ; men samtidig var der en tydelig
psykisk svækkelse med tøvede forurettelsesforestillinger, queruleren og tilslut rent
fjolleri. (Widerøe).