A. No 2. - SSB

More documents

Recommendations

Info

20 Aztallet af understøttede arbeidsføre Personer og den ydede Understøttelse udgjorde saaledes: 1867. 1870. Spd. Spd. Enslige Personer . . . . 12. 54. 14. 22. Familieforsørgere: Kvinder 69. 1471. 72. 1362. Wend . 49. 857. 33. 619. Tilsammen Hovedpersoner 130,. 2382. 119. 2003. Saavel Antallet som Understøttelsen er saaledes noget mindre i 1870 end i 1867. For de specielle Klas'ser stiller Forholdet sig saaledes, at medens Antallet af arbeidsføre enslige Enkemænd, Ungkarle samt Enker og Piger med Børn er forøget med 8, er Antallet af enslige Piger, af forladte Koner og gifte Mænd samt Enkemænd med Børn formindsket med 19. Totalantallet af Gamle og Syge osv . er ligeledes noget formindsket, saavelsom den Samme ydede Understøttelse. Antallet specielt af Gamle, Sindssvage og Halvfjottede er derimod forøget med respektive 10 og 12 Personer, medens af Vanføre, Svagelige og Syge er formindsket med 19. Forøvrigt sees, at medens Antallet af understøttede arbeidsføre enslige Personer kun udgjør en ganske liden Del og danner saa at sige en ren Undtagelse, henhører Flerheden af Familieforsorgere til Arbeidsføre. Fremdeles sees, at Understøttelsen til Arbeidsføre udgjorde i 1807 ikke mindre end vel 1/, Del af den samlede Understøttelse, medens i 1870 ikke fuldt Af de arbeidsføre enslige Personer har de Fleste været hjemsendte Sommnd, der skulle besørges videre til Hjemstedet, saaledes i 1867 8 og i 1870 9 Ungkarle Den 10de var en fra Udlandet hjemsendt svensk Kontorist. Med Hensyn til Resten, nemlig 4 Personer i hvert af nævnte Aar har Understøttelsen været ydet : i 1867. 1 Enke i Anledning Mands Begravelse. i Pige i Anledning Barns Do. Pige i Anledning af Hjemsendelse efter Straf, 1 Enkemand i Anledning Ophold i Tvangsarbeidsanstalt in. tn. 1870. 1 Enke en Tid efter Barns Konfirmation. 1 Pige ligesaa efter egen Konfirmation. 1 Enkemand efter Tilbagekomst fra Tvangsarbeidsanstalt. 1 Enkemand i Anledning Hjemsendelse ved Politiet fra en af de vestlandske Byer. Undersøger man nærmere Grunden til den de arbeidsfore Familieforsørgere ydede Understøttelse, vil man finde, at de forladte Koner og Enker samt Piger med Børn er blevne understøttede for disses Skyld, og at Understøttelse til de gifte Mænd og Enkemænd med Børn er foranlediget dels og fornemmelig af Hensyn til en stor Børneflok, dels paa, Grund af Sindssvaghed og Sygdom blandt Familiens Lemmer, dels som Folge af extraordinær Omsorg for enkelte Børn, ved at lade dem opdrage i Døvstumme-Institut eller Toftes Gave, dels paa Grund af Familiefaderens A. No. 2. uordentlige Liv og Forsømmelse af at drage Omsorg for sin Familie, dels endelig specielt for Enkemændene selvforskyldt eller frivilligt Fravær, hvorved deres Børn ere faldne Fattigvæsenet til Byrde. Forøvrigt fremstiller sig for Betragtningen forskjellige Forhold, som man ikke uden Beklagelse kan notere. Man maa saaledes lægge Mærke til de forladte Koner. Det er et sørgeligt Forhold, at saavel 1867 som 1870 opviser et saa stort Antal som ,18 Koner, hvis Mænd dels har siddet i Strafanstalt, dels rømt i Udlandet, dels udvandret, dels forladt sin Familie her i Landet. De forladte Koner uden Born har alle været enten gamle eller svagelige Personer, medens de forladte Koner med Børn paa eiii enkelt Undtagelse nær har været arbeidsføre, der alene er understøt-. tede for Børnenes Skyld resp. 33 og 32. For dem saavelsom for de arbeidsføre Enker med Born gjælder den fælles Bemærkning, at en gjenværende eller gjenlevende Kone med Born med Hensyn til Erhverv -er stillet saaledes, at hun oftere maa ty til Fattigvæsenet om større eller mindre Hjælp. Selv den flittige og stræbsomme Kone vil have Vanskelighed for ved eget Arbeide at erhverve det Fornødne til sine Børns Underhold. Hun kan være en flink Vaske- eller Strygekone, og som saadan tjene den forholdsvis for Fruentimmer rundeligste Dagløn — indtil 24 Skill. foriiden Kost, — men hun har ikke Sysselsættelse for alle Arbeidsdage i .Aaret og kan heller ikke altid overlade sine Børn til sig selv. Er hun Vævekone, kan hun i Hjemmet tjene omtrent 24 Sk.11. daglig. Syning, Spinding og Strikping afkaster ikke saa stor Dagløn. Der er Mange om Arbeidet, og der tør vel were nogen Sandhed i den Ytring, som jevnlig bores, at der nutildags ikke er saa let for Fruentimmerarbeide, som tidligere. Vist er det, at mangen en arbeidsom Enke kommer tilkort. Hun kan maaske tjene Føden for sig og Born, men saa skal de have Klmder og Husly, dertil strækker ikke Evnen, og Fattigvæsenet maa træde til. Hvad der gjoelder den flinke og stræbsomme Enke, stiller sig naturligvis værre for den, der kun kan udføre et _enkelt Slags Arbeide eller er uden Fremfærd og uden Dygtighed til at styre sit Hus, ikke at tale om den, hvis Born er svage eller Sygdom støder til blandt dem. Det er naturligvis en Selvfølge, at der gives Enker, der hjælpe sig frem uden Fattighjælp, men deres Antal er ikke ret stort., Det falder dernæst i Øinene, at Laurviks Fattigstatistik opviser i 1867 29 Piger med 37 uægte Born, i 1870 30 med 41 Born, og at der af dem kun findes 5 Piger udenfor den arbeidsføre Klasse. Hos Barnefaderen er desværre oftere Intet at faa, Pigen kan ved at tage Tjeneste, i nogla Tilfælde selv yde noget til Barnets Opfostring, i andre ikke. I ethvert Fald formaar hun i mange Tilfælde ikke at overtage Barnets hele Forsørgelse, og end mindre flere Børns. For at redde disse fra Fordærvelse, har Fattigvæsenet maattet indskride. At roptage saadanne Mødre med Børn i en Arbeidsanstalt, kunde maaske virke afskrmkkende for Nogle, men vilde sikkerlig ogsaa paaføre Fattig-
væsenet en langt større Udgift, end det nu har, og Ondet vilde alligevel ikke blive udryddet. For arbeidsføre Mandspersoner falder Adgangen til Arbeide i det Hele gunstigere, og man kunde være tilbøielig til at forudsætte, at der maa være en Mangel tilstede enten hos Familiefaderen selv eller i hans Husstel, naar han udenfor Sygdomstilfælde maa ty til Fattighjælp. Husmoderen gjør i Regelen Udslaget. Er hun brav, dygtig og stræbsom, og Manden tillige arbeidsom og ordentlig, vil Familien i Regelen være selvhjulpen Der gives dog Tilfælde, hvor et arbeidsomt og bravt Ægtepar udenfor Sygdomstilfælde ikke kan undgaa Fattighjælp, saaledes for at faa et døvstumt Barn opdraget, og under Arbeidsloshed. I sidste Henseende maa fremhæves, at Arbeidet i Laurvik ikke falder jevnt over det hele Aar. Handelsflaaden lægger for en stor Del op i Oktober og November, og gaar først ud i Regelen i Marts, Saugbrugene indskrænker, ja delvis endog indstiller Driften en Tid af Vinteren, Bjaalketrafikken afhænger af Tilførsel og Afladning, Tømmerflødning af aabent Vand i Laugen, og saaledes videre. Idethele kan siges, at der en Tid af Aaret er knapt, ja Mangel paa Arbeide for Mange. Værst i saa Henseende er de egentlige Sjouere stillet. De kan nogle Dage tjene en god Dagløn, men saa gaar de flere Dage uden Sysselsættelse, og udsættes derfor for Lediggangens Fristelser. Blandt Siouerne vil man ogsaa træffe paa de værste Drikkere, og er Samme de Første, der tyr til Fattigvæsenet om Hjælp, naar Vinteren med dens knappe Arbeide indtræder. Nogle af dem sidder med en stor Børneflok, Arbeide kan man ikke altid skaffe dem, og saa maa man yde dem Understøttelse ialfald for en begrændset Tid. Idethele kan siges, at de værdige Trængende ikke optage nogen Hovedpart af de arbeidslose Familiefædre. Af de 40 i 1867 understøttede gifte Mænd med Born var omtrent Halvdelen mer eller mindre drikfældige, og deres Husstel daarligt, 7 var endog i den Grad uordentlige, at de blev indsendt til Tvangsarbeide. Omtrent 1 (4 Part af de 40 blev understøttet paa Grund af Kones eller Børns Sygdom. For Resten har dels Borneflokken, dels Arbejdsløshed og dels Husvildhed fremkaldt Fattighjælpen paa et Par Undtagelser nær, hvor Fattigvæsenet har draget Omsorg for Børns Opfostring dels i Døvstumme-Institut, dels i Toftes Gave, dels hos Fremmede mod Refusion i Arv. A. No. 2. I 1870 har Fattighjælpen været indskrænket til 27 arbeidsføre gifte Mænd med Born, hvoraf 17 er udgaaet inden Aarets Udgang, understøttedes for Børneflok paa 5 og 6 ; 3 af Mændene drikfældige, 3 med 3 og 4 Born for Husvildhed. 3 ved Udsættelse af Børn paa Grund af Familiefædrenes Uordentlighed og Drikfældighed. 1 mod Skadesløsbrev i hans Hus ; Manden forhen drikfældig. 1 mod Refusion i udsat Barns Arv. 1 ved en Søns Opfostring i Toftes Gave. 1 ved en Søns Opfostring i Døvstumme-Institut. 1 ved Udsættelse af sindssvag Kone og Born ; Manden forhen drikfældig. 1 i Anledning Kones Sygdom. 1 i Anledning Barns Begravelse. 2 fremmede forliste Sømænd hjemsendtes. 2 paa Reise værende Sømænds Familie maatte hjælpes, da Trækken standsede. Soldats Familie maatte hjælipes under hans Exereitie. 1 Haandværkssvends Familie, medens Manden søgte Arbeide andetsteds. 1 Haandveerkssvends Barn maatte udsættes, da Formldrene hver reiste sin Vei. 27. Med H2nsyn til Enkemændene med Børn bemærkes, at der ogaa blandt dem findes drikfældige Personer, der har forsømt sine Børns Opdragelse, men dog ogsaa ordentlige og brave Mænd, der er understøttede for deres store Børnefloks — indtil 7 Børns — Skyld. Den almindelige Bemærkning kan forøvrigt gjøres, at der blandt de gamle, sindssvage og halvfjottede, svagelige og syge Mandspersoner baade enslige og gifte findes de, der tidligere har været henfaldne til Drik og uordentligt Liv, og endnu tildels gjerne tager sig en Dram, naar det falder. Det er umuligt at afgjore, i hvad Udstrækning Drukkenskaben har gjort Folk til Fattiglemmer. Saameget er imidlertid vist, at man i mange Tilfælde kan paavise dens Indvirken, men ligesaalidt som det staar i menneskelig Magt at udrydde Drukkenskaben af Samfundet, ligesaalidt formaar man i flere Tilfcelde at befri Fattigvæsenet fra at belemres med enten Drukkenbolten selv eller hans Familie. 21
Page 2: LAURVIKS KJØBSTAD A. No. 2. FA TTI
Page 5 and 6: IV end hvori de nu fremtræder. Saa
Page 7 and 8: Uddrag af Fortegnelsen over de Unde
Page 9 and 10: XII Uddrag af Mandtals- og Kontobø
Page 11 and 12: XIV Uddrag af Blandtals- og Kontobe
Page 13 and 14: Fremstilling af • Laurvilis Kjobs
Page 15 and 16: Laurviks Kjobstads Folkemængde udg
Page 17 and 18: Lattrviks Fattigkasses Udgifter har
Page 19 and 20: 2) Opfostringsbidrag med circa Spd.
Page 21 and 22: efteemesseeeeem..........semeneme t
Page 23 and 24: Til Sammenligning hidsættes vedkom
Page 25 and 26: A. No, 2, Den iste anuar 1871 'unde
Page 27 and 28: Familier kun har været midlertidig
Page 29 and 30: Familier, som kun paa Grund af Husv
Page 31: 1. Antal. Enker uden Børn Piger En
Page 35 and 36: I I 1 .,p ,-# CX) CC) 04 ©C)Q,P C)
Page 37 and 38: A. No. 2. C> kf) If cuu c0 .41 co c
Page 39 and 40: opgave A. No. 2. Aaret ydet Underst
Page 41 and 42: gave Fattige iAarçne 1867-18 7 0.,
Page 43 and 44: Antal I Total- Tilvæxt, pr. 1. ant
Page 45 and 46: ;lave Iovedpersoners Alder. 1867-18
Page 47 and 48: . Tabel 10. 1790-1794 1795-1799 180

A. No 2. - SSB

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?