Beretning om Rigets Strafarbeidsanstalter for Termin 1ste Juli 1899 ...

30 1899-1900.
Med Hensyn til de paa Sygelisterne opførte Tilfælde af Sinds sygdo
bemærkes følgende :
Af de i Bods fæ ngslet optraadte 4 Tilfælde var der 2 af Psychosis og
2 af sygelig Forstemning. Af de 2 af Psychosis lidende Fanger overførtes
den ene til Kriminalasylet og den anden til Gaustad Asyl. Førstnævnte var
en 19aarig Dagarbeider fra Kristiania, der indkom 15 April 1899 paa Livstid
for Drab. Der var ingen Sindssygdom i Familien. Han var et meget
degenereret Individ, der havde været anbragt af Faderen paa Landet i privat
Udsættelse, havde vist slet Opførsel paa Skolen og oftere været beruset. Ved
Indsættelsen var han forknyt, puslet og forgrædt og begyndte snart med at
gaa omkring i Cellen og sutre og jamre sig. Udover Høsten forværredes
hans Tilstand og Sovnen blev daarlig. „Tankerne overvælder mig," sagde
han. Han talte idelig om Far og Mor, Søster og Bror, som aldrig fik se
ham mere. Paastod sig uskyldig ; „maa faa Saka op igjen". Der indfandt
sig tydelige Hallucinationer, navnlig paa Hørelsen; han mente, at Betjenten
særlig lagde Mærke til ham, hørte „Pusten" paa Gangen og Bankninger i
Væggen, uden at der laa noget faktisk til Grund for Hallucinationerne. Han
gjorde et mere og mere imbecilt og fjollet Indtryk og overflyttedes 31te
Oktober 1899 til Kriminalasylet som lidende af Melancholia. Den anden var
en 24 Aar gammel Skomager fra Trondhjem, der indkom 28de Oktober 1896
paa 6 Aar 4 Maaneder for Mordbrand og Falsk. 1 Maaned før Indsættelsen
i Bodsfængslet var han udskreven fra Rotvold Sindssygeasyl, hvor han havde
henligget 3-4 Maaneder til Observation. Han var da sløv og tungsindig.
Ved Indkomsten i Fængslet var han meget stiv og afmaalt i sit Væsen, men
svarede forstandig og tænksomt paa Spørgsmaal. Oinene var noget stive og
stirrende, Pupillerne udvidede. Han holdt sig godt i lange Tider, arbeidede
flittig og opførte sig vel, var høflig og viste sig som en brav Fange. I Slutningen
af Februar 1900 begyndte han imidlertid at vise underlig Adfærd.
Han klagede over, at han • ikke fik Fred for sine Tanker, at de ingen Ro gav
ham til at arbeide, syntes at se Skikkelser, som han vistnok indrømmede
kunde være Fostere af hans Fantasi, men som alligevel ikke lod ham i Ro og
altid kom igjen. Han aabenbarede, at han havde gjort store Opdagelser, der
angik de „underjordiske Fæstningsværker" paa hans Hjemsted. Disse Opdagelser,
deres Natur og de underjordiske Fæstningsværkers Beliggenhed
skildrede han meget livligt og med den fulde og faste Overbevisning, at de
existerede. Opdagelsen af dem var Aarsag til, at han kom i Straf, da han
maatte fjernes som en farlig Person, der sad inde med Statshemmeligheder.
Han troede sig saaledes forfulgt og mente, at enkelte af Fængslets Betjente
stod i Ledtog med hans Fiender og vilde, tilskyndede af disse, rydde ham
afveien ved at give ham Gift i Maden. Den 10de Marts 1900 overflyttedes
han til Gaustad Asyl, hvor han henlaa ved Beretningsterminens Slutning.
De to Fanger, der led af sygelig Forstemning, overflyttedes til Akershus
Strafanstalt, da de ansaaes uskikkede for Cellebehandling.