KORREKTION FOR FEJLKILDER AF DAGLIGE ... - DMI

More documents

Recommendations

Info

4.1.2 Nedbørtypen på basis af temperatur Hvis der mangler vejrkoder, bliver nedbørtypen bestemt ud fra temperaturmålingerne. Hvis der var tørvejr hele døgnet, bliver hver temperaturmåling omsat til en nedbørtype. Hvis der er faldet nedbør, bliver kun temperaturmålinger for nedbørperioden omregnet til nedbørtype. Da nedbør er faldet over perioden siden forrige observation, er det mest korrekt at bestemme nedbørtypen ud fra forrige og aktuelle temperaturmåling, T-h og T, og temperaturforløbet. Der benyttes, at T≤0°C svarer til sne, 0°C2°C regn (Førland et al., 1996). En periodes nedbørtype bliver da “et kompromis” mellem periodens start- og slutnedbørtype. Dette enkle princip er vist i tabel 4.6. Forrige temperatur og nedbørtype T-h≤0 (sne) 02 (regn) Aktuelle T≤0 (sne) sne sne/slud slud temperatur 02 (regn) slud slud/regn regn Tabel 4.6. Bestemmelse af nedbørtype for en periode ud fra forrige og aktuelle temperaturobservation. 4.1.3 Nedbørtypen ved en automatisk klimastation ud fra vejrkoder Hvis der er faldet nedbør ved både basisstationen (en automatisk klimastation) og en nærliggende synopstation, fås nedbørtypen fra vejrkoderne her. Tidsopløsningen ved automatiske klimastationer er 1 time, så hvis observationen ved de to stationer er fra samme tidspunkt, fås nedbørtypen fra vejrkoden ww, ellers fra w1 og w2. Hvis w1 og w2 er forskellige, bliver nedbørtypen et ‘kompromis’ som vist i tabel 4.7. Proceduren for at omsætte vejrkoder til nedbørtype er beskrevet tidligere. Hvis vejrkoderne ved synopstationen indikerer tørvejr, men der er faldet nedbør ved klimastationen, bliver nedbørtypen bestemt efter følgende fremgangsmåde: • Der søges efter den i tid nærmeste vejrkode, der indikerer nedbør, men kun indenfor ±3 observationer. • Hvis dette ikke gav resultat, fås nedbørtypen ud fra lufttemperaturen. • Hvis der blev fundet en vejrkode med oplysning om nedbørtype, bliver denne sammenlignet med aktuel lufttemperatur og temperaturforløb ved basisstationen for at se, om den er sandsynlig eller skal ændres (tabel 4.8). Nedbørtypen givet ved w2 tørt regn regn/slud slud slud/sne sne tørt tørt - - - - - regn regn regn regn/slud regn/slud slud slud Nedbørtypen regn/slud regn/slud regn/slud regn/slud slud slud slud givet ved w1 slud slud regn/slud slud slud slud/sne slud/sne slud/sne slud/sne slud slud slud/sne slud/sne slud/sne sne sne slud slud slud/sne slud/sne sne Tabel 4.7. Bestemmelse af nedbørtypen som ‘kompromis’ mellem vejrkoderne w1 og w2. Ideen bag tabel 4.8 er, at et temperaturfald vil sandsynliggøre en ændring af nedbørtypen mod fast nedbør, mens en temperaturstigning vil sandsynliggøre en ændring mod flydende nedbør. 46
Hvis der f.eks. ved synopstationen blev observeret sne ved +4°C to timer før der faldt nedbør ved klimastationen, og temperaturen her siden da er faldet, så regnes det for mest sandsynligt, at nedbørtypen stadig er sne. Ud fra temperaturen alene ville nedbørtypen være blevet sat til regn. Hvis temperaturen derimod var steget, er det vanskeligt at argumentere for sne, og da vil nedbørtypen blive sat til regn. Lufttemperatur Nedbørtype ved i tid nærmeste observation ændring aktuelle regn regn/slud slud slud/sne sne - T≤0 sne sne sne sne sne faldende 0
Page 1 and 2: DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TEC
Page 3 and 4: 1 Indledning Nedbør er en af de va
Page 5 and 6: Ovenstående motiverede udvikling a
Page 7 and 8: wettingtab J F M A M J J A S O N D
Page 9 and 10: Vindhastighed i målerhøjde (m/sek
Page 11 and 12: Observed ratio Observed ratio Obser
Page 13 and 14: For også at kunne behandle egentli
Page 15 and 16: 2.6 Korrektion hvis V, T og I er ud
Page 17 and 18: Type variable Meteorologiske Statio
Page 19 and 20: vil have betydning for kontinuitet
Page 21 and 22: Figur 3.2. Flowdiagram for systemet
Page 23 and 24: # Nedbør data (kommentarlinie) # [
Page 25 and 26: Indhold og dataformat i datafilen N
Page 27 and 28: Snetykkelsen bliver kun observeret
Page 29 and 30: STATIONSOPLYSNINGER statno stations
Page 31 and 32: Filen BASISTAT_NET.LISTE indeholder
Page 33 and 34: Indhold og dataformat i listefilen
Page 35 and 36: SYNTAX: BER_KORR -p -k -s -r [-?] -
Page 37 and 38: METEOROLOGISKE VARIABLE stat_no ers
Page 39 and 40: Ud fra oplysninger i listefilerne O
Page 41 and 42: I tabel 3.24 er vist et eksempel p
Page 43 and 44: 4.1.1 Nedbørtypen ud fra vejrkoder
Page 45: wx er 7 ww-h (slud, sne) tørt regn
Page 49 and 50: som regel er ujævnt fordelt over t
Page 51 and 52: 4.6 Faktorer der indvirker på usik
Page 53 and 54: Ved automatiske klimastationer bliv
Page 55 and 56: 5 Eksempler på korrektion 5.1 Case
Page 57 and 58: År data J F M A M J J A S O N D Å
Page 59 and 60: Litteratur Allerup, P., og H. Madse
Page 61 and 62: Appendiks Sammenligning af gamle og
Page 63 and 64: Sammenligning af kodetal for vejret

KORREKTION FOR FEJLKILDER AF DAGLIGE ... - DMI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?