KORREKTION FOR FEJLKILDER AF DAGLIGE ... - DMI

Ved automatiske klimastationer bliver nedbørtypen ikke registreret, så den hentes fra en
synopstation i nærheden, givet ved synopkoder. Det kan være temmelig vanskeligt at
bestemme nedbørtypen ud fra vejrkoder. Flere af vejrkoderne for nedbør er ofte flertydige, og
må kombineres med lufttemperatur for at nå frem til den sandsynligste nedbørtype. Ofte er der
ikke faldet nedbør ved basisstationer, så lufttemperaturen alene må benyttes som indikation for
nedbørtypen. Hvis der udelukkende bliver benyttet synopdata som basis for korrektion, er det
et yderligere bidrag til usikkerheden, at det er vanskeligt at bestemme regnintensiteten ud fra
vejrkoderne for aktuelt vejr. Usikkerheden på Häggmarks metode (1995) er givet ved udtryk
(12) for standardafvigelsen i forskellige intensitetsklasser.
Hvis der mangler data ved en station, bliver variable beregnet som middelværdi af værdien ved de
basisstationer, hvor de kunne beregnes. Hvis dette var umuligt, benyttes klimatologiske værdier i
stedet. Trods problemer med repræsentativitet er disse skridt formentlig en bedre løsning end at
udlade at korrigere. Usikkerheden på en afledet variabel er mindst, når den er beregnet på
grundlaget af data fra automatiske klimastationer, større når data er fra synopstationer, og klart
størst når variablen er fået som en rent klimatologisk værdi.
Både nedbørmængde og meteorologiske variable ved basisstationerne bliver målt i langt finere
tidsopløsning end ved de fleste nedbørstationer. Hvis nedbøren er faldet over en forholdsvis
kort periode, varierer de meteorologiske variable formentlig kun lidt i nedbørperioden. Men
det kan bidrage væsentligt til usikkerheden på estimatet, hvis de meteorologiske variable
varierer så meget i nedbørperioden, at de ikke er repræsentative for nedbørhændelsen. Hvis
f.eks. nedbørmængden et døgn er sammensat af en stor mængde nedbør, som er faldet ved lav
vindhastighed, og en lille mængde nedbør, som er faldet ved høj vindhastighed, vil
middelvindhastigheden under nedbør repræsentere forholdene dårligt. Den korrigerede
nedbørmængde vil blive for stor. I et maritimt klima som Danmarks antages det, at for
nedbørhændelser, der varer op til et døgn, bidrager variationer i de meteorologiske variable
kun ubetydeligt til usikkerheden på korrektionsestimatet. Taget over en lang periode vil
udsvingene efter alt at dømme udjævne hinanden.
Konsekvensen af at benytte døgnmidler frem for middelværdi under nedbør er blevet
undersøgt. Når der bliver arbejdet med enkelte hændelser, kan middelværdien for et døgn i
nogle tilfælde afvige en del fra gennemsnittet under nedbør, som figur 4.1 viser, og det kan
batte noget på den korrigerede nedbørmængde, særlig ved lave temperaturer og høje
vindhastigheder. Figuren antyder dog også, at taget over en lang periode vil fejlene nogenlunde
ophæve hinanden. Analyser af nedbørdata fra Jokioinen 1987-1993 viste, at taget over en lang
periode vil den korrigerede nedbørmængde blive underestimeret med 4-5%, når der bliver
benyttet døgngennemsnit af V og T.
53