Fælles akutmodtagelsen har et imageproblem - Aarhus ...

TEMA
Aarhus Universitetshospital | personaleblad 04 | 2012
Fælles akutmodtagelsen har et imageproblem | 12
Når patient bliver til borger
De unges café
| 18
| 24

Tekst Xime lam corempe rnatusc | Foto iminvellum quas
01_40pt
indledning
Redaktion: Claus Sixtus, specialeansvarlig
sygeplejerske, Børneafdeling A • Birgit Nielsen,
sekretær for afdelingsledelsen/AC-fuldmægtig,
Billeddiagnostisk Afdeling • Lene Hardt Sanchez
Toscano, speciallæge i almen medicin, Forskningsklinikken
for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
• Charlotte Thaarup, fællestillidsrepræsentant
• Christel Højberg, rehabiliteringskoordinator,
Onkologisk Afdeling D • kommunikationsrådgiver
brød
Eva Bundegaard • journalist Anne Westh • journalist
Randi Rehmeier • journalist Kasper D. Borch •
fotograf Tonny Foghmar • fotograf Michael Harder
• grafiker Anne Birgitte Andersen • grafiker Gitte
Skovgård, mediegrafikerelev Louise Langberg
Ansvarshavende: Hospitalsdirektør
Gert Sørensen
Layout og foto: Kommunikation
Forsidefoto: Tonny Foghmar
Pulsen udkommer 6 gange årligt i
et oplag på 4000.
Indlæg til Pulsen skrives i word og mailes
til pulsen@rm.dk
Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv
mellemrum.
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere
i indlæggene.
Spørgsmål om bladet kan stilles
til Kommunikation, pulsen@rm.dk
Deadline for indlæg og materiale til
næste nummer er 15. oktober.
Næste nummer udkommer omkring
5. november. Artikler må ikke gengives uden
kildeangivelse.
Der er kun én vej gennem
de konstante krav om forandringer
Vi står igen overfor nye udfordringer om omstilling. Vi har lige været igennem
Region Midtjyllands spare- og omstillingsplan med fusioner, sengelukninger og
besparelser. Fra 2013 skal vi igen spare. Det skal vi bl.a. at skaffe penge til nødvendige
udviklingsprojekter og til ny medicin. Frem mod, at vi flytter sammen
under fælles tag, skal vi finde nye måder at gøre tingene på for at leve op til de
krav om effektivisering, der er fulgt med pengene til byggeriet.
Det er efterhånden blevet en kliche at sige, at vi lever i en uforudsigelig virkelighed,
hvor forandring er det stabile element. Økonomipres, besparelser og
krav om rationaliseringer vil være et vilkår på hospitalerne de næste mange år.
Politikere fra de fleste partier er optaget af finanskrisen, konkurrenceevnen og
af, at vi får flere ældre. Derfor er der desværre ikke udsigter til flere penge til
sundhedsvæsenet.
Selv i Hospitalsledelsen kan vi – i et kort øjeblik – gå i kollektivt selvsving og
tænke, at alting var meget bedre før. Men det nytter ikke at gå i flyverskjul og
håbe på, at pengene begynder at komme af sig selv. I stedet kommer vi til at
kæmpe os gennem en tid med knappe resurser til drift af hospitalet, hvor vi kun
har en realistisk mulighed; og det er konstant fornyelse, udvikling og innovation.
Samtidig skal vi holde fast ved kerneopgaven: At sikre vores patienter den bedste
behandling; at udvikle og varetage specialiseret behandling, forskning og uddannelse
på internationalt niveau, som det hedder i vores mission. Hvis vi giver
køb på det, risikerer vi stagnation og at ryge ind i en nedadgående spiral, hvor
vi fx må opgive højt specialiserede funktioner, som i stedet vil blive centraliseret
andre steder.
Vi appellerer derfor til, at vi står sammen om at gennemføre de krav om omstillinger
og effektiviseringer, som vi bliver stiller overfor, selv om de kan opleves som
tilbageskridt. Kun effektiviseringer og fokus på kerneopgaven kan sikre os den
handlefrihed og manøvredygtighed, som bliver afgørende i de kommende år.
Venlig hilsen
Claus Thomsen Gert Sørensen Vibeke Krøll
Cheflæge Hospitalsdirektør Chefsygeplejerske

TEMA
Læs om hospitalet på Samsø
Ude, hvor shuttlebussen ikke kan nå side 5
Altmuligmænd side 8
„De synes, jeg er modig“ side 10
Ene kvinde på nattevagt side 11
Tilbageblik side 11
indhold
Hvordan bliver fælles akutmodtagelse
sexet?
– kom med dine input side 12
8 skarpe til Kristjar Skajaa
– Interview med ny leder af
Institut for Klinisk Medicin side 14
Ny stue skåner patienterne
– Lys og lyd hjælper med
rehabilitering side 16
Samarbejde på tværs
– Når patient bliver til borger side 18
Det er er win­win­
WIN­situation
– Ny banebrydende database side 22
De unges café
– Ingen adgang for læger,
sygeplejersker og forældre side 24
Min puls
– Mangel på begejstring smitter
mere end begejstring side 28

Tekst Randi Rehmeier | Foto Tonny Foghmar
Pulsen er i dette
nummer taget en tur
til Samsø. Her møder
vi blandt andet Janne
som netop er skiftet
fra den hektiske intensiv
afdeling til
Samsø, men vi møder
også den garvede Karen
som har knap 30
års erfaring på sygehuset
på den lille ø.
4 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012

Karen Bendtsen har været
afdelingssygeplejerske på Samsø
i snart 30 år.
Ude, hvor
shuttlebussen
ikke kan nå
Vi har ramt en stille dag. Afdelingssygeplejersken
kan uforstyrret vise os rundt på den
fjerneste og mest isolerede matrikel på Aarhus
Universitetshospital. Pulsens udsendte
er i øvrigt ikke de eneste med en uoriginal
timing for et visit på Samsø.
„Om sommeren er der ingen grænser for,
hvem der vil besøge os. Fra maj og godt ind
i juli er det ikke svært at få gæster, men om
vinteren kan vi få lov at passe os selv,“ lyder
det fra Karen Bendtsen.
Hendes stemme er ikke farvet af bitterhed,
men af den sikkerhed, 30 års statistisk
grundlag fører med sig. Samsø er for de
fleste mest attraktiv, når solen viser sig, og
bugten er lun.
Vi møder Karen i den såkaldte ‚mindestue‘.
Fotos i sort/hvid og malerier fra fordums
tid hænger på væggene sammen med et
kæmpe skilt, der nu er gået på pension:
‚Samsø Sygehus‘.
„Der er nogen forvirring om, at det ikke
længere er et rigtigt sygehus. For nogen har
TEMA
Afdelingssygeplejersken gennem snart 30 år, Karen
Bendtsen, viser Pulsen rundt på Samsø Syge- og
Sundhedshus. I hendes tid er stadigt flere funktioner
blevet specialiseret og flyttet til fastlandet. Det gule
hus er dog fortsat en vigtig brik på øen.
det været svært at kapere, at vi har fjernet
så mange funktioner,“ siger Karen med et
forklarende nik i retning af det to meter
lange skilt i den lille stue.
Husk, at der er vand imellem os
Samsø Syge- og Sundhedshus har ikke
egentlige sengepladser. Der findes fire
kommunale korttidspladser og fire akutpladser,
hvorfra patienten bliver behandlet
og udskrevet eller sendt videre til fastlandet
indenfor et døgn. I dag fungerer stedet altså
primært som en mellemlanding for samsinge,
der har brug for lægehjælp.
„Overflytninger er en stor del af vores
hverdag. Derfor er det frustrerende, at AMK
ikke fungerer for os. Det er blevet for stort,“
mener Karen.
Den akutte medicinske koordinationsenhed
sender ambulancer til færgen i Hou, hvor
patienterne kommer i land fra Samsø. Det
kan være en kompliceret affære.
Fortsættes næste side >
Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012 | 5

Fortsat fra side 5
„Vi har sågar været ude for, at personen i
den anden ende ikke vidste, der var vand
imellem os, og at patienten skulle med færgen,“
udbryder afdelingssygeplejersken.
„Vi kunne ønske os, at de havde forståelse
for, at Samsø er anderledes. Det skal gå
planmæssigt, fordi det i forvejen tager tre
timer for patienten at komme frem.“
Videoopkobling til Aarhus
De afdelinger på fastlandet, som Karen og
de øvrige 30 ansatte samarbejder med, har
efterhånden forstået, at Samsø er et særligt
sted. Nedlæggelsen af funktioner på øen er
sket på grund af – og i takt med – teknologiske
landvindinger.
På rundturen kommer vi til traume- og
røntgenstuen. Under et hvidt klæde gemmes
en skærm med direkte videoopkobling
til skadestuen i Aarhus. I nærheden ligger
samtalerummet, hvor Gerontopsykiatrisk
Afdeling har sørget for en konferenceskærm.
„Her har vi en bøn til folk i Aarhus: Vi vil så
gerne være med, når der er fyraftensmøder
og generel information i auditorierne. Vi
har også brug for at lytte med,“ siger Karen.
Fakta om
Samsø
• Ligger i Kattegat og breder sig
over 114,26 km 2
• Har cirka 3.800 indbyggere
• Den største by er Tranebjerg, hvor
Syge- og Sundhedshuset også ligger
• Turen Samsø-Aarhus tager 20 minutter
i luften – 180 minutter med færge og
ambulance
• I 2011 blev akuthelikopteren tilkaldt
70 gange
• Landingspladsen ligger 1,8 kilometer
fra Samsø Syge- og Sundhedshus
• Cirka hver 4. samsing er fyldt 66 år
6 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012
Vi går videre og kommer til akutmodtagelsen.
Den bruges også som konsultationsrum
for en gynækolog og en øjenlæge,
som lægger vejen forbi Samsø en gang om
måneden. En privat ørelæge kører samme
ordning.
300 procent flere patienter på
en dag
I dag står der et lille bord med efterladte
kaffekopper i det nedlagte røntgenarkiv.
Den tidligere operationsstue fungerer som
linnedrum, laboratoriet står ubenyttet hen,
og køkkendriften er overgivet til kommunen.
Noget er dog ved det gamle: Kaffestuen.
Stort set hele personaleflokken bor fast på
øen, mens enkelte stadig har deltidsbolig
på fastlandet. De kender hinanden særdeles
godt – de fleste har arbejdet på det tidligere
sygehus i 15 år eller mere. Flere steder i
huset hænger fotos fra tidligere personalefester.
Omkring 20 glade, solbrændte ansigter
stimler sammen. To-tre mænd, resten
kvinder.
Her til formiddag er der ro til at nyde
kaffen, men:
„Der kan hurtigt komme 300 procent flere
patienter her,“ bemærker bioanalytikeren
Else Lysgaard muntert.
Særligt på denne tid af året kan der være
store udsving, når turisterne indfinder
sig – med alt hvad det indebærer af uheld
og dårligdomme. Det er selvfølgelig trist
for patienten, men forfriskende for huset,
mener sygeplejerske Anette Thomsen:
„De er ikke spor besværlige at have med at
gøre. Turister er mange gange mere taknemmelige
over at få hjælp og imponerede
over, hvor hurtigt det går. Der er samsinge
mere krævende.“
Svært at skaffe ting
Akutmodtagelsen har ikke ændret sig meget de seneste årtier. Øre- og
øjenlæge samt en gynækolog bruger også stuen til konsultation.
I kælderen støder vi pludselig på det,
Samsø-personalet kalder ‚Minnas Museum‘.
Minna Vastrup har været sygehjælper på stedet
siden 1966 – næsten præcis halvdelen af
husets historie. Den strækker sig tilbage til
1919. I løbet af så mange år er det næsten
umuligt IKKE at samle ting og sager.
Nye ting er dog straks sværere at få fingrene
i, fortæller Karen Bendtsen.

I dag ånder alt fred på Samsø ved 10-tiden, så stemningen i kaffestuen
er afslappet og munter. Det meste af personalet på vagt kan
sidde omkring det samme bord, hvis man rykker lidt sammen.
„Det nemmeste er det, vi selv kan købe i
Brugsen. Med ILM er det enormt tidskrævende
at skaffe ting herover. Problemet er,
at vi ikke har en anden afdeling, vi lige kan
gå op og låne hos.“
Alt, hvad der hedder fremskaffelse af tekstil
og steriliseret udstyr kører dog upåklageligt,
siger afdelingssygeplejersken
Regionalt OG kommunalt
Alt i alt bliver der unægtelig mere og mere
stille på Samsø Syge- og Sundhedshus. I
kraft af, at man sender akutpatienter til
Aarhus, er patientbestanden denne dag
begrænset til tre geriatriske patienter på
korttidspladser.
Her kan man give de ældre en blid overgang
fra hospitalet på fastlandet til deres
hjem på Samsø.
Sengepladserne hører under Samsø Kommune,
og på den måde arbejder man på
Samsø både under regionen og kommunen.
Karen Bendtsen havde gerne beholdt flere
hospitalsfunktioner på Samsø, men roen
generer hende ikke som sådan. For 37 år
siden flygtede hun fra Københavns travlhed
og støj.
„Her er så overskueligt og fredeligt. Det
er dejligt at komme i København og
Aarhus, men sikke et liv. Nej, jeg vil hellere
bo her og tage på tur derover, end det
omvendte.“
TEMA
Praktiserende læger fra 1/9
Øen har én sygehuslæge og to praktiserende
læger i funktion. Regionen
arbejder på en aftale med de praktiserende
læger om, at de overtager
akutvagten per 1. september 2012.
„Det er meget svært for os at rekruttere
læger, fordi man uddanner dem på
en anden måde i dag, end man gjorde
førhen. De er ikke brede nok, så det
er faktisk de praktiserende læger, der
passer bedst til Samsø,“ fortæller afdelingssygeplejerske
Karen Bendtsen.
De praktiserende læger holder allerede
til i bygningen. Foreløbigt dækker man
lægemanglen ind med et korps af unge
læger, som via vikarbureauet MedFlex
arbejder på øen i to-tre dage.
„Jeg tænker nogle gange, at de er
yngre end mine børn. Men de er dygtige,
og de siger, at de lærer meget af
at være her, fordi vi aldrig ved, hvem
vi får ind ad døren,“ siger afdelingssygeplejersken.
Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012 | 7

Erik og Gregers bliver af og
til kaldt ‚Ole og Nick‘ efter de
to gartnere i Morten Korchs
Næsbygård-serie. Gregers
cykler ofte ned i Brugsen efter
fornødenheder – dog ikke
med Erik på ladet.
8 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012

Alt
„Det er meget rart lige at komme herud,“
bekender Erik Schou spøgefuldt.
Samsø Syge- og Sundhedshus er en arbejdsplads
domineret af kvinder. Han og medportøren
Gregers Kristensen har deres egen
hule bag varelageret, hvor de kan søge ud,
hvis det bliver for hønset oppe på gangene.
Portørarbejdet foregår i øvrigt mange andre
steder udover lige der.
„Vi har helt sikkert det mest afvekslende
portørarbejde i hele Danmark. Vi ordner
haven, passer kapellet, skruer skruer i,
sørger for it, bestiller varer hjem og flytter
patienter,“ opremser Erik Schou.
Gregers og Erik er muligvis de sidste mennesker
i Danmark, der stadig får en lønseddel
hver måned, hvor ordet ‚sygehusportør‘
fremgår. Sammenlægningen af funktioner
og den nye titel ‚serviceassistent‘ tager
man ikke så højtidelig på Samsø, lader Erik
forstå:
„Hende der gør rent i dag vil da ikke have
med de døde at gøre eller skovle sne om
vinteren. Så vi fortsætter, som vi plejer.“
TEMA
muligmænd
Det er ikke patienthåndtering, der tager portørernes
arbejder på Samsø. Til gengæld overflødiggør de
gartneren, pedellen, kapelbetjenten, it-supporteren,
lagerchefen og mange andre.
En ferie, der trak ud
For nogen kan det måske lyde idylisk og
befriende simpelt. Det er det på sin vis også,
men Erik savner alligevel de gamle dage, da
Samsø havde et ‚rigtigt sygehus‘.
„Det har været sjovere engang. Der var
mere flow, da vi havde tre operationsdage
om ugen. Jeg kan bedst lide de travle dage,
selvom man selvfølgelig altid kan finde
noget at lave,“ siger han.
I sin tid blev han lært op af den daværende
portør. Erik er tilflytter og kan ikke løbe fra
dialekten. Han er født og opvokset i København,
men har slået sig permanent ned på
den lille ø.
„I påsken 1992 var vi på gennemrejse. Så
tænkte vi, at her var nu meget dejligt, her
kunne man godt bo. Så det gjorde vi tre
måneder senere.“
Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012 | 9

De synes,
jeg er modig
Efter fem år på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling
i Skejby har Janne Vium taget et stort spring. Og
en færgetur. Den 31-årige sygeplejerske er blevet
øbo og er den første nye kollega på Samsø Syge- og
Sundhedshus i to år.
Kontrasten er til at tage og føle på. Afde ling
I i Skejby opgør deres patienter i tusinder,
mens Samsø Syge- og Sundhedshus opgør
dem i hundreder på årsbasis. Janne Vium
takkede altså ja til lidt af et karriereskift, da
hun underskrev sin ansættelseskontrakt på
Samsø denne sommer.
Hendes kæreste blev medejer af en restaurant
på øen, og hun valgte at flytte med.
„Afdelingen i Skejby var åben overfor, at
jeg kunne pendle, men det kunne ikke lade
sig gøre at være på hospitalet klokken syv
om morgenen. Så jeg var heldig at få et job
her,“ fortæller hun.
Hendes primære bekymring ved at arbejde i
et lille samfund med knap 4000 mennesker,
var at møde patienter, hun kendte privat.
„Jeg spurgte til ansættelsessamtalen, hvordan
det var og fik at vide, at man vænner
10 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012
sig til det. Jeg kender selvfølgelig ikke så
mange, fordi jeg lige er kommet hertil, men
det gør mine kolleger,“ siger Janne.
Så langt er der ikke til Aarhus
Hun har end ikke været på afdelingen i 14
dage, da Pulsen er på besøg. Alt er stadig
meget nyt, men umiddelbart frygter Janne
bestemt ikke den berygtede økuller.
„Jeg er vokset op i Vestjylland, så jeg
synes ikke, at der er så langt til Aarhus.
Måske bliver det noget andet til vinter.
Foreløbigt har jeg allerede kalenderen
fyldt op med gæster, der vil på besøg,“
siger hun.
Jannes veninder og tidligere kolleger fra
Skejby finder hendes skift lettere eksotisk
og en smule vovet.
Anæstesisygeplejerske Jesper Vatore introducerer
Janne Vium til akutudstyret på
Samsø. Efter fem år på Afdeling I, er den
31-årige sygeplejerske nu blevet øbo.
„De synes, jeg er modig. En tur til Samsø
virker måske som en længere rejse, hvis
man ikke er vant til at tage turen,“ bemærker
hun.
Bliver en bredere kliniker
Vi har ramt en stille dag på Samsø. Tre
geriatriske patienter trisser rundt, og ellers
er der kun personalet at se og høre. Andre
dage er mere hektiske, men forandringen er
under alle omstændigheder stor for Janne.
Ikke bare i forhold til tempo, men også
fordi, hun skal favne meget bredt.
„Patienterne er ikke forvisiterede og kan
fejle alt muligt. Så jeg kan allerede mærke,
at jeg bliver en bredere kliniker, fordi jeg
står mere selvstændigt med mange ting. På
intensiv er man mere ‚forkælet‘ forstået på
den måde, at man altid har en speciallæge i
ryggen,“ forklarer hun.
Når patienter kræver indgående undersøgelser
eller specialiseret behandling, overføres
de til fastlandets afdelinger. Den proces er
interessant i sig selv, synes Janne Vium:
„Det er svært at stå i Aarhus og forestille
sig, hvordan her er, og hvor omstændig patienttransporten
er i praksis. Jeg synes, det
er spændende at finde ud af, hvad patienterne
fejler, og hvor vi skal sende dem hen.“
Janne var respirator-superbruger på Afdeling
I. Hun er vant til at arbejde under pres,
og det er godt, for ø-livet kræver af og til is
i maven.
„I går havde vi tre akutpatienter, og en af
dem skulle køres til helikopteren. På vejen
blev han meget dårlig, og så vil man virkelig
gerne over til fastlandet i en fart,“ lyder
det fra sygeplejersken.
Det gør hende ikke noget, at der opstår
akutsituationer, som rokker ved det afslappede
Samsø-gear. Bliver det for stille i de
kolde måneder, må hun tage den dér fra:
„Det er jo ikke en endegyldig beslutning at
flytte til Samsø – man kan også rejse den
anden vej.”

Ene kvinde på nattevagt
I 2011 indførte man en nattevagtsordning på Samsø, hvor kun
én sygeplejerske holdt fortet frem til de tidlige morgentimer.
„Det har virkelig været en udfordring. Der var en del protester i
starten,“ siger sygeplejerske og tillidsmand Ellen Holm.
„Der er meget utryghed forbundet med at være alene. Hvad hvis
der kommer noget akut, og man ikke kan nå at blive klar, hvad
med vores egen sikkerhed?“
„Nu kører ordningen dog fint“, indskyder hun. Der er kommet
lås på alle yderdøre på personalets opfordring og de har
fået et tv sat op til de stille nætter. Dog mangler man stadig en
decideret overfaldsalarm, som arbejdstilsynet har anbefalet. Det
direkte telefonnummer til den lokale betjent er dog kodet ind i
vagttelefonen.
Under geriatriske vinger
Samsø Syge- og Sundhedshus er en selvstændig enhed med
eget budget. De sidste otte år har oversygeplejerske Ketty
Bager fra Reumatologisk Afdeling haft ledelsesansvaret, men
1. juli 2012 overgik ledelsen til Geriatrisk Afdeling.
„Det er helt fantastisk. Vi samarbejder i forvejen meget med
dem, og de kender os,“ siger afdelingssygeplejerske Karen
Bendtsen
Ledende overlæge på Geriatrisk Afdeling, Else Marie Damsgaard,
peger på det logiske i, at Samsø med sin overrepræsentation
af ældre borgere opererer under geriatriske vinger.
Afstanden mellem personale og ledelse er ikke usædvanlig
– man oplever den også på fastlandet.
„Vi skal ganske vist ikke sejle fra sted til sted, men Geriatrisk
Afdeling er også en afdeling på to matrikler. Samsøs enhed
er for lille til at have selvstændig ledelse, og jeg ser ikke det
store problem i den geografiske afstand.“
Samsø Sygehus
Tilbageblik
Operationsstuen på Samsø Sygehus. Øverst affotograferet
omkring 1970, sandsynligvis midt i
en brok- eller blindtarmsoperation. På nederste
foto står anæstesisygeplejerske Jette Mortensen
i samme stue cirka 15 år senere. Hun arbejder
i dag som basissygeplejerske på stedet efter en
længere periode på fastlandet. Jette er ægte
samsing og har hele tiden boet på øen. I dag
udfører Samsø ikke operationer, og stuen bliver i
stedet brugt til linnedopbevaring.
Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012 | 11

Illustration Gitte Skovgård
Den fælles akutmodtagelse
– hvordan bliver
den sexet?
Kom med dine forslag til, hvordan vi sikrer,
at vi i 2016 i forbindelse med etableringen
af den ny fælles akutmodtagelse også har
et godt fundament for at gøre den til den
mest attraktive arbejdsplads.
Af Erik Lerkevang Grove, Frank Schmidt, Anne Grete Hansen, Inge Hove Bjerregaard,
Rikke Højbjerg og Daniel Arni Stefansson
Fælles akutmodtagelser er allerede etableret
flere steder i landet. Vores foreløbige erfaringer
efter en række interviews og besøg i
marken tyder på, at de fælles akutmodtagelser
har et imageproblem. Mange i klinikken
føler, at etableringen er blevet trukket ned
over hovedet på stamafdelingerne, som skal
afgive midler uden at de føler, at de får nok
igen. Flere giver også udtryk for, at det bliver
en sej kamp, når der skal tages stilling
til, hvilke læger, der skal bemande akutafdelingerne,
bl.a. fordi akut medicin ikke er
et anerkendt speciale i Danmark. Mens det
blandt sygeplejerskerne ser ud som om, der
er stor prestige og anerkendelse forbundet
med at arbejde i akutafdelingerne, ser det
umiddelbart ud til, at det modsatte gør sig
gældende for lægerne.
Men fælles akutmodtagelser (FAM) er kommet
for at blive, da det er et krav fra politisk
side. Der er derfor behov for at se nærmere
på, hvordan den fælles akutmodtagelse
bliver en attraktiv arbejdsplads præget af
godt samarbejde i og mellem faggrupper.
12 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012
Samtidig er det vigtigt, at der er gensidig
respekt og en klar ansvarsfordeling mellem
stamafdelingerne og den fælles akutafdeling.
Fysiske begrænsninger
Hen over efteråret vil vi forsøge at afdække,
hvad der skal til for at gøre den fælles
akutmodtagelse attraktiv at arbejde i. Og vi
vil indbyde dig til at komme med forslag til,
hvordan vi sikrer, at vi i 2016 i forbindelse
med etableringen af den ny fælles akutafdeling
samtidig også har et godt fundament
for at gøre det til den mest attraktive
arbejdsplads.
Arbejdet i gruppen er noget bundet af, at
der i planlægningen allerede er fastlagt fysiske
rammer for FAM. Afdelingen skal have
ca. 75 senge, og alle afdelinger skal kunne
modtage patienter i FAM. Det er ikke fastlagt,
hvordan afdelingen skal være bemandet.
Skal der kun være akutlæger, skal der
kun være speciallæger fra stamafdelingerne,
eller skal det være en blanding, hvor der
skal være såvel akutlæger som specialister?
Fællesskab fra bunden
Vi er i fokusgruppeinterviews blevet spurgt
om, hvorfor der ikke er høj prestige i at
være specialist i første del af patientens indlæggelsesforløb,
og hvordan man kan gøre
akutmodtagelsen mere sexet for lægerne.
For at kunne gøre FAM attraktiv, må man jo
først have gjort op, hvad fordelene ved FAM
er. På Aarhus Universitetshospital forventes
FAM at være en form for Golden Gate, dvs
det skal være den primære indgang for alle
akutte patienter til sygehuset. FAM skal
også kombinere skadestuen og modtagelserne,
der vil ske en triagering (bedømmelse af
hvor akut syg en patient er). I samarbejdet
mellem sygeplejersker og læger fra forskellige
specialer vil patienterne hurtigere kunne
få en diagnose, få igangsat en behandling
og ofte også udskrives, uden at de skal
indlægges stationært, hvilket jo er meget

Læger vil tilsyneladende langt hellere jagte karriere i de anerkendte specialer end at
arbejde i en fælles akutmodtagelse, som de anser som uinteressant og uden prestige.
vigtigt, idet vi kun vil få ca. 800 sengepladser
mod i dag 1.100. Men det vigtigste er
naturligvis, at patienterne oplever, at hospitalet
virker som en velsmurt maskine, og at
de hurtigt får den rigtige behandling.
Men for at FAM kan blive attraktiv, skal der
skabes et fællesskab fra bunden. Og det er
her, at der er en særlig vigtig opgave at tage
fat på allerede nu. Det er derfor, at det er
vigtigt at forstå og lære af erfaringerne fra
de andre sygehuse, der allerede har etableret
fælles akutmodtagelser. Selvom man
er kommet godt i gang med at informere
om, hvad FAM er, og om hvilke fordele der
ligger i en FAM afdeling, er det med de
reaktioner vi hidtil har fået essentielt at
få skabt en fælles ånd hos os alle, og at få
forberedt især lægerne – hvad enten det
bliver akutlæger, speciallæger eller begge
– til arbejdet i FAM.
Billedligt talt kan man sige, at vi skal skabe
en FAMilie, som består af mange medlemmer,
som måske ikke altid er (fagligt) enige,
men som må holde sammen, samarbejde og
se på, hvad opgaven for FAMilien er, nemlig
at give patienterne, som jo er gæster i FAMilien,
en optimal behandling. Der skal skabes
nye relationer og samarbejder, og vi skal
sikre, at FAMilien fungerer godt indadtil, så
vi udadtil i forhold til vores ”gæster” – patienterne
– kan levere diagnostik, behandling,
pleje og service i verdensklasse.
Vi er slet ikke færdige med vores arbejde.
Vi kender (stadig) ikke opskriften på,
hvordan vi bedst gør FAM ‚sexet‘, hvordan
vi gør akutarbejdet mere prestigefyldt, og
hvordan vi får den problemfyldte FAMilie til
at fungere. Vi synes, at arbejdet er spændende
og sjovt, men også udfordrende. Vi
griber chancen for at medvirke til, at den
nye akutmodtagelse skal blive et godt sted
at arbejde og være patient fra første dag,
dørene bliver åbnet.
Hvis DU har input, idéer eller kommentarer,
så send os en mail på
erigro@rm.dk
Frem mod etableringen af Det Nye Universitetshospital
(DNU) har hospitals­,
center og afdelingsledelser udvalgt en
række kandidater til at indgå i et talentudviklingsprogram,
som bl.a. har som
mål at udtænke nye innovative forslag til,
hvordan DNU skal ledes og organiseres.
Gruppen bag denne artikel er en af i alt
6 grupper i talentudviklingsprogrammet,
og vi har valgt at arbejde med noget af
det første, der bliver en realitet efter
byggeprocessen, nemlig etableringen af
den fælles akutmodtagelse (FAM). Vi er
en tværfagligt sammensat gruppe, idet
der er deltagere fra lægegruppen, sygeplejerskerne
og administrationen – og
vi kommer fra såvel AUH som Hospitalsenheden
Vest.
Sådan gjorde vi
Vi har bl.a. besøgt fælles akutafdelinger
på Odense Universitetshospital, Regionshospitalet
i Randers og Regionshospitalet
i Herning. Vi har interviewet ledere af
AUH´s akutmodtagelse, Hospitalsenheden
Vests akutmodtagelse, Regionshospitalets
Randers’ Akutmodtagelse og
OUH’s fælles akutmodtagelse. Vi har talt
med personale på såvel akutafdelingerne
samt på de afdelinger, der modtager
patienter fra akutafdelingerne. Vi har
talt med en arbejdsmarkedspsykolog og
ledere fra nogle af de afdelinger, som
har skullet eller skal afgive ressourcer og
mandskab til den nye fælles akutmodtagelse.
Vi har sammensat fokusgrupper
med både sundhedspersonale og personer,
som ikke er ansat i sundhedsvæsenet,
og som derfor primært kender det som
enten patient eller pårørende.
Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012 | 13

Tekst Anne Westh | Foto Tonny Foghmar
8 skarpe
til Kristjar Skajaa
Hvad er Institut for Klinisk Medicin?
1. juli overtog Kristjar Skajaa stillingen som leder af Institut
for Klinisk Medicin. Og dermed er han også manden,
der skal løfte arven efter Jens Christian Djurhuus, der i
26 år har bestridt posten som institutleder – og opbygget
Institut for Klinisk Medicin til at være et internationalt
anerkendt forsknings miljø.
Pulsen stillede otte skarpe spørgsmål til Kristjar Skajaa
kort tid efter, at han var begyndt i den nye stilling:
Hvorfor søgte du jobbet
som institutleder?
„Jeg tænkte, at det kunne være spændende
med en ny udfordring. Og jobbet som institutleder
er jo fantastisk interessant – masser
af udfordringer, masser at lave, masser af
udvikling, masser af indflydelse, og så er
det lige i øjet i snitfladen mellem hospitalerne
og Aarhus Universitet.“
• Al den forskning, der foregår rundt omkring på afdelingerne på Aarhus Universitetshospital,
er samlet organisatorisk under Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
• Instituttet har til formål at give forskningen på hospitalet endnu bedre vilkår og skabe
tæt samarbejde mellem grundforskning, klinisk forskning og den kliniske udvikling.
14 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012
Hvordan har du det med at skulle
udfylde rollen som institutleder
efter Jens Christian Djurhuus?
„Først tænkte jeg: Hold da op, det er
umuligt at skulle efterfølge Djurhuus, de vil
garanteret have en højt estimeret professor.
Men da jeg så opslaget, kunne jeg se, at de
søgte en person med bred ledelseserfaring,
og her har jeg noget at byde ind med.
Og det der med at efterfølge Djurhuus, er
der jo ingen mennesker i verden, der kan.
Så det kunne lige så godt være mig som alle
mulige andre.“

Hvilke udfordringer ser du som de
største for Institut for Klinisk Medicin?
„Lige nu arbejder jeg ihærdigt på at få skabt
en lidt mere formel struktur for arbejdet i
Institut for Klinisk Medicin. Instituttet er
blevet stort, og det er umuligt at holde styr
på, med mindre man får etableret en synlig
beslutningsstruktur og nogle fora, så de
relevante folk kan blive inddraget i arbejdet
og beslutningerne. Det skal ikke forstås som
en kritik, men Djurhuus havde i kraft af sin
enorme viden om instituttets forhold og de
interne relationer en anden mulighed end
mig for i højere grad at kunne rumme det
hos sig selv.“
Hvilke opgaver er
de vigtigste lige nu?
„Samarbejdet om forskningen mellem
universitetshospitalerne og universitetet
bliver nu udvidet til også at omfatte regionshospitalerne.
Der skal opbygges såkaldte
universitetsklinikker på regionshospitalerne.
Nogle steder har
de allerede forskningsmiljøer,
andre steder skal vi starte helt
fra bunden og fylde nogle ressourcer
i de steder, hvor vi
gerne vil have forskningsmiljøer.
Jeg ser det som en af
mine vigtigste opgaver
lige nu at få inddraget
regionshospitalerne
og i øvrigt også præhospitalet
i samme
system som universitetshospitalet.“
I dag hører den psykiatriske forskning
organisatorisk hjemme under
regionen. Men der er nu planer om,
at psykiatrien også skal indlemmes i
Institut for Klinisk Medicin. Hvorfor
det?
„Forslaget er endnu i høring, men planen
er, at psykiatrien får samme struktur som
resten af universitetshospitalet med en
koordinerende klinisk professor, der skal
dække psykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien.
Ideen er, at man vil skabe
synergi mellem forskningen i somatikken på
Aarhus Universitetshospital og i psykiatrien.
Desuden er det i led i bestræbelserne på
i det hele taget at få somatik og psykiatri
integreret.“
Har du nogen nye idéer med, som du
gerne vil have afprøvet som institutleder?
„Der er allerede sat mange nye spændende
initiativer i gang, så min opgave bliver i
første omgang at sikre en fornuftig opfølgning
på og implementering af initiativerne
og skabe en struktur for dem. Jeg tror også
meget på, at initiativer skal komme nedefra,
og det er jeg sikker på, at de nok
skal gøre. Det er ikke mig, der
skal skabe dem.“
Hvem er Kristjar Skajaa?
Hvis du ser 5-10 år frem, hvilke mål
vil du så gerne have nået som institutleder?
„Jeg håber meget på, at den fantastiske
samarbejdskonstruktion, der er skabt mellem
regionens hospitalsvæsen og universitetet
fastholdes. Og så håber jeg, at alle
parter – forskere, studerende, hospitalsledelser,
centerledelser, professorer, lektorer
o.s.v. – fortsat vil betragte instituttet som
det helt afgørende omdrejningspunkt i det
samarbejde – et institut, der hele tiden ser
muligheder og ikke begrænsninger.
–Jeg vil også håbe, at jeg har bidraget til
at få skabt et frugtbart og godt klima i
ledelsessystemet på og omkring instituttet,
så rammerne for forskning, uddannelse og
talentudvikling forbliver så optimale som
muligt.“
Du har fået mulighed for at tage
din sekretær med over i dit nye job.
Hvad betyder det for dig?
„Min sekretær Marianne har fulgt mig,
siden jeg blev ledende overlæge på
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y i 2002.
Det er en gave med en rigtig god sekretær.
Det er afsindig vigtigt at have en, der kan
hjælpe med at organisere opgaverne.
Og det er godt at have en sekretær, der
kender en.“
Den 58­årige Kristjar Skajaa er uddannet læge i 1983 fra Aarhus Universitet
og tog senere en ph.d.­grad samme sted. Han har de seneste
mange år bestridt forskellige lederstillinger på det tidligere Skejby
Sygehus. Fra 2002­2005 som ledende overlæge på Gynækologisk­
Obstetrisk Afdeling Y, fra 2005­2011 som cheflæge og siden 2011
som centerchef på Hjertecentret under det fusionerede Aarhus
Universitetshospital. 1. juli i år blev han leder af Institut for Klinisk
Medicin under Aarhus Universitet.
Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012 | 15

Foto Michael Harder
Ny stue skåner
patienter for den
voldsomme virkelighed
Neurokirurgisk Afdeling har indrettet en ny behandlingsstue til
patienter med akut opstået hjerneskade. Afsnit NIA 1 tilbyder
patienterne afskærmning og varsom rehabilitering med lys og lyd.
Af klinisk sygeplejespecialist sygeplejerske Leanne Langhorn
og oversygeplejerske Anne Hougaard
En nyindrettet innovativ stue skal hjælpe
patienter med akut hjerneskade hurtigere
tilbage til livet. Efter en akut opstået hjerneskade
befinder mange patienter sig i en
forvirringstilstand, hvor de har tabt orienteringsevne
og hukommelse, og patienterne
er som oftest urolige, konfuse og hallucinerede
i opvågningsforløbet. Forskning har
vist, at jo hurtigere patienterne kommer
gennem denne tilstand i deres sygdomsforløb,
jo bedre er udfaldet og dermed deres
muligheder for at vende tilbage til livet.
For at kunne tilbyde en systematisk, målrettet
og dokumenteret indsats og imødekomme
de forskellige behov, patienter har i forbindelse
med opvågning og rehabilitering,
er der indsamlet viden både nationalt og
internationalt omkring den nyeste forskning
på området. Det har resulteret i indretningen
af en ny, innovativ stue på NIA 1.
Neurokirurgisk Afdeling har via et
offentligt-privat innovations projekt – OPI –
udviklet et skærmet og samtidig et behandlende
miljø for patienter med akut opstået
hjerneskader.
I den tidlige rehabilitering har patienterne
brug for ro, tryghed og hjælp til at orientere
sig i tid og sted, hvis de skal restitueres
bedst muligt. Fælles for patienter med akutte
og alvorlige hjerneskader er desuden, at
de har vanskeligt ved at kapere de mange
syns, lyd og sanseindtryk, de udsættes for i
forbindelse med opvågning.
16 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012
Det behandlende miljø på NIA 1 består af
døgnrytmebelysning, systematisk information,
afspilning af musik og afskærmning
af den enkelte patient på en neurointensiv
tre-sengs stue.
Lys, lyd og afskærmning
For at skabe en så naturlig døgnrytme
som muligt for de indlagte patienter, er
der installeret døgnrytme belysning, som
reguleres naturligt i løbet af døgnet. Lyset
dæmpes om natten, hvor personalet overvåger
patienterne via infrarøde kameraer, som
hænger i loftet over hver seng.
Hvis der opstår et specifikt behov for en
speciel farve i belysningen i forbindelse med
pleje, terapi og besøg af pårørende, kan det
aktiveres via et kontrolpanel, som samler alle
funktioner med lys og lyd på stuen. For at
skabe ro omkring den enkelte patient er der
opsat en fysisk afskærmning, som forhindrer
patienten i at opfange de mange forstyrrende
syns, lyde og sanseindtryk, der normalt er på
en højteknologisk intensiv stue.
I akutte situationer kan retningsbestemte
højtalere over patientens seng udsende
‚lyserød støj‘ for at skåne patienten for unødige
lyde fra nabosengen. For at berolige
patienterne i forbindelse med opvågning
kan der afspilles særlig komponeret musik
med en halv times intervaller i løbet af
dagen.
Infokærm hjælper
hukommelsen
Patienterne har brug for sanseorientering,
så mulighederne for at øge orienteringsevne
og hukommelse skabes hurtigst muligt.
Over hver seng hænger en infoskærm
med navn, ur og forskellige basisoplysninger.
Infoskærmen informerer patienterne
om, hvem de er, hvad de hedder, hvor de
er indlagt, og de kan følge deres døgnrytmeplan,
som viser aktiviteter og hvileperioder
for døgnets 24 timer. Pårørende
kan medbringe billeder, som lægges ind
på skærmen via et USB stik. Billeder af
nære pårørende eller et kæledyr kan
have betydning for patienten, der skal
forsøge at genvinde hukommelse og evne
til at placere sig selv i en sammenhæng
igen.
Et ph.d. studie i Neurokirurgisk Afdeling
har desuden vist tendens til lavere grad
af handicap og afhængighed hos de patienter,
der modtog tidlig og systematisk
orientering under deres indlæggelse på
det neurointensive afsnit.
Formålet
Formålet med at udvikle et samlet koncept
med døgnrytmebelysning, kontrol af lyd
og styrede informationer er at optimere
den tidligere rehabilitering og minimere
virkningen af de skader, der er opstået
efter en akut opstået hjerneskade.

Med teknologiske hjælpemidler er det
hensigten at skabe et patientmiljø med
fleksible og multifunktionelle muligheder
for individuelle hensyn, der giver patienten
de optimale muligheder for en vellykket
rehabilitering. Samtidig ser vi en mulighed
for at kunne udnytte det højt kvalificerede
personales ressourcer på en mere hensigtsmæssig
måde.
Vi har en forventning om, at brugen af teknologiske
muligheder, der dæmper patienternes
reaktionsmønstre og orienterer deres
sanser, kan bringe dem hurtigere gennem
opvågningsperioden med færrest mulige
mén.
Vi har allerede nu erfaret, at andre patienter
på det neurointensive afsnit, samt
personalet også kan drage fordele af døgnrytmebelysningen,
musikken og informationsskærmen.
Videre forskning
Der er udviklet et behandlende miljø, som
er installeret på en tre-sengs stue på den
ene neurointensive stue på NIA 1. Videre
forskning skal nu vise, om der er effekt af
de forskellige tiltag, der er installeret på
den neurointensive stue.
Den nye innovative stue giver unikke muligheder for
at bruge lys og lyd i rehabiliteringen. Højtalere over
patientens seng kan udsende ‚lyserød støj‘ for at skåne
patienten for unødige lyde. Og lyset kan reguleres i
specielle farver efter behov.
Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012 | 17

Tekst Randi Rehmeier og Kasper D. Borch | Foto Tonny Foghmar
Når
patient
borger
bliver til
Apopleksiens udadgående team samarbejder
tæt med plejepersonalet i Aarhus
Kommune for at give patienterne et sammenhængende
forløb. Modellen skal nu
bredes ud til hele regionen.
I Aarhus har man fat på noget: Dødeligheden
for patienter med apopleksi ligger
under landsgennemsnittet. Derudover har
man effektiviseret og opnået en betydelig
reduktion i sengeforbruget.
Derfor har Region Midtjylland besluttet, at
den aarhusianske model skal rulles ud til
resten af regionen.
Og hvad er det så, de gør i Aarhus?
Når fru Jensen på 82 år har fået et slagtilfælde,
møder hun en af Aarhus Universitetshospitals
fysioterapeuter fra det udgående
team på Geriatrisk Afdeling, Birgitte
Lorenzen.
Det er Birgitte og hendes kolleger på blandt
andet det neurologiske afsnit F2, der sørger
for, at fru Jensen kan udskrives igen, så
snart det er hensigtsmæssigt. Det udadgående
apopleksiteam følger patienten hjem
og følger op på behandling hjemme hos fru
Jensen, terapeutisk såvel som medicinsk.
18 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012
Birgitte samarbejder med sundhedspersonalet
fra den kommunale sektor, som overtager den
videre pleje og genoptræning af fru Jensen.
Det hedder ‚tværsektorielt samarbejde‘, og
Pulsen har i denne udgave sat Birgitte Lorenzen
og hendes kollega hos Aarhus Kommune
stævne for at høre mere om, hvordan
det fungerer i hverdagen.
To forskellige verdener
Rikke Mølgaard Jørgensen er uddannet
ergoterapeut og ansat på Visitationslinjen
under Aarhus Kommune. Hun møder ikke
Birgitte direkte, men er iblandt de medarbejdere,
der administrativt skal gribe fru
Jensen på den anden side af sektorgrænsen
- når ‚patient‘ bliver til ‚borger‘.
„Jeg koordinerer over telefonen, det er vi
10, der gør. Derudover har borgerkonsulenterne
– som før hed visitatorer – mulighed
for at mødes med patienter og hospitalets
personale,“ forklarer Rikke.
Ansatte fra kommunen og hospitalet er
sammen om at skabe et trygt forløb for
patienten i hele forløbet. Det kræver både
respekt for og indsigt i sine fagfællers måde
at arbejde på, fortæller de to.
„Det er i hvert fald en ny verden, der har
åbnet sig for mig. Man kunne ønske sig, at
alle kunne prøve at være begge steder eller
i hvert fald vidste mere om de andres arbejdsgang,“
siger Birgitte fra det geriatriske
apoteam, og Rikke er helt enig.
„Når man er på et hospital kan det være
meget svært at forestille sig, hvordan et
plejeforløb kan fungere i et privat hjem.
Omvendt kan det være svært for hospitalspersonalet
at se, hvilke informationer vi har
brug for i overdragelsen,“ siger hun.

Fysioterapeut Birgitte Lorenzen fra det udgående team på Geriatrisk Afdeling,
Aarhus Universitetshospital og Rikke Mølgaard Jørgensen på Visitationslinjen
under Aarhus Kommune.
Viden skal følge patienten
„Det er fint, at man nytænker på hospitalet,
men vi skal også være der på den anden side
til at gribe boldene. Ofte får vi bare besked
om, at patienten skal udskrives lige nu, og så
er vi nødt til at give dem akuthjælp via lokalcentret,
fordi vi ikke kan nå at forberede os.
Det trygge forløb, hvor vi mødes med patient
og pårørende og hører, hvad DE gerne vil, er
efterhånden en sjælden luksus.“
Under de afkortede hospitalsforløb er det
afgørende, at viden bliver knyttet til patienten
og følger med fra hospital til kommune
og hjem, mener Birgitte fra apoteamet.
„Specialiseringen er høj på hospitalet,
mens den sosu-hjælper fra lokalcentret, der
møder patienten derhjemme, ikke har den
samme erfaring. Det giver udfordringer,
fordi de måske ikke observerer det samme,
som vi ville have gjort på hospitalet. Da
er det i hvert fald meget vigtigt, at vi overleverer
mest muligt information til kommunen.“
Hvordan gik det
med fru Jensen?
Ambitionerne med det tværsektorielle
samarbejde er store: bedre og mere
sammenhængende forløb for patienten,
besparelser på hospitalsdriften og større
arbejdsglæde. Det sidste hænger i høj
grad sammen med, at arbejdet i det daglige
giver mening. Og det gør det, fortæller
Birgitte:
„Grib Hverdagen“
For at sikre det bedst mulige sammenhængende
patientforløb er det vigtigt, at man i forbindelse
med udskrivelse af patienterne er opmærksom
på, at patienter skal fortsætte forløbet i eget
hjem. Det er derfor vigtigt, at tænke på, hvad
det er for et tilbud patienten får hos kommunen.
Aarhus Kommune arbejder med at gøre borgerne
mere selvhjulpne og har derfor iværksat
„Grib Hverdagen“.
Grib Hverdagen er et kommunalt rehabiliteringstilbud
til patienter i eget hjem. Projektet
fokuserer på træning i dagligdagsfunktioner, så
patienten bliver så selvhjulpen som muligt.
Når patienten er udskrevet, kan han eller hun
visiteres til Grib Hverdagen gennem Aarhus Kommunes
borgerkonsulenter eller Visitationslinjen.
Træningen varetages af hjemmesygeplejersker,
hjemmetrænere, ergo­ og fysioterapeuter.
Borgeren oplæres så vidt muligt i selv at kunne
håndtere sin medicin, selv at tage kompressionsstrømper
på, selv at dryppe øjne – eller opgaven
kan løses i samarbejde med pårørende eller
øvrigt netværk.
Grib Hverdagen bliver endeligt implementeret i
slutningen af august.
„Jeg synes, der er en stor tilfredsstillelse ved
at følge patienten helt til dørs og se, at de
kommer til at fungere i deres vante rammer.
Man kan altid ønske sig flere ressourcer
hele vejen rundt, men der ligger bestemt en
arbejdsglæde i det.“
Rikke fremhæver, at der i dialogen mellem
personale også ligger en unik mulighed for
at evaluere sit arbejde. Det kan Birgitte også
genkende:
„Jeg kan da godt finde på at spørge, når vi
ses igen: Hvordan gik det lige med fru Jensen
efter at vi overdragede? Det giver også
en god følelse af fællesskab,“ siger hun.
IT-muren må nedbrydes
Nok ser Rikke og Birgitte mange fordele
og en dybere mening i at samarbejde om
Fortsættes næste side >
Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012 | 19

Fortsat fra side 20
patientforløb, men der er stadig ting at tage
fat på.
„Det ville være en stor hjælp, hvis vi fik adgang
til hinandens elektroniske systemer,“
lyder det prompte fra Birgitte.
„Ja, det tænker jeg også,“ siger Rikke og
fortsætter:
Tværsektorielt samarbejde
Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommune
har gennem længere tid arbejdet sammen
om patienternes overgang fra den ene
sektor til den anden, for det er et skrøbeligt
punkt i det sammenhængende patientforløb.
For at sikre gennemslagskraft har man ændret
på organiseringen i samarbejdet. Man
har nu lavet et direktørforum med deltagere
fra både kommunen og hospitalet. Direktørerne
skal tænke strategisk og ikke kun fra
dag-til-dag, og de har også nok stjerner på
skuldrene til at være beslutningsdygtige og
sikre at beslutningerne bliver ført ud i livet.
Internt på AUH er der nedsat et tværfagligt
råd med deltagere fra en række afdelinger
og personalegrupper som skal give input til
direktørerne.
Det tværsektorielle samarbejde er et højt
prioriteret område for AUH. Dels fordi der
ønskes gode sammenhængende patientforløb,
og dels fordi der også er fokus på, at behandlingen
og pleje i stigende grad kan løses
i borgerens eget hjem evt. i samarbejde med
kommunerne og almen praktiserende læger.
Derudover skal AUH de kommende år
tilpasse kapaciteten, så den passer til AUH
under fælles tag.
Hospitalsledelsen og centercheferne har
sammen udpeget en række områder som
har særlig prioritet. Centerchef Eva Sejersdal
Knudsen, der har kommunesamarbejdet
som fokusområde, uddyber:
20 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012
„Genoptræningsplanerne kommer ind i
vores system og har en masse gode oplysninger
med, men også ved udskrivelsen har
I en masse viden, som ikke altid når med fra
afdelingen og ud i hjemmet. Der kunne man
måske lave en smart, elektronisk løsning.“
Birgitte påpeger, at den manglende itsamkøring
også forplumrer noget så simpelt
Akutområdet
”Vi får en ny akutafdeling. Her indtænker
vi fra starten, hvordan vi bedst muligt kan
tilrettelægge samarbejdet med kommunen.”
Omlægning af patientforløb
”Helt overordnet drejer det sig om at omlægge
fra indlæggelse til ambulant behandling.
Så vidt muligt skal patienten kun kort
ind på hospitalet og derefter hjem og leve
sit eget liv igen.”
Telemedicin
”Vi forventer, at vi ved hjælp af telemedicin
i højere grad kan behandle i patientens eget
hjem. Især kronikere, som bliver forstyrret
i hverdagen af kontroller på hospitalet kan
have glæde af at blive mere selvkørende.”
Opgaveoverdragelse
”Det er en del af sundhedsaftalen at noget
af det, vi laver i dag, skal overtages af kommunen
i fremtiden. Tidligere har vi måske
ikke været fantastiske til at overdrage vores
viden og kompetencer, men det er der
blevet ændret på. Når vi nu overdrager en
opgaver beskriver vi meget præcist vores
viden om opgaven, hvad der skal til for at
løse den og i samarbejde med kommunen
aftaler vi, hvornår de kan være klar til at
modtage patienter.”
som at få fat i den relevante person under
kommunens paraply.
It-problemerne er der fuldt fokus på, og
der arbejdes på at finde de rigtige løsninger.
Ingen tør dog sætte en tidshorisont på,
hvornår det er på plads.
Om apopleksiteamet
• Kaldes også ”apoteamet”
• En tværfaglig gruppe på seks: To ergoterapeuter,
to fysioterapeuter, en læge
og i de senere år også en sygeplejerske
• Er en del af Geriatrisk Afdeling på AUH
• Samarbejder tæt med det neurologiske
afsnit F2 og sengeafsnittet G2
• Følger patienter hjem fra F2 og følger op
på behandlingen i patientens eget hjem
• Samarbejder med – og overdrager patienter
til – de kommunale partnere og
praktiserende læger
• Apopleksi er blodpropper i hjernen og
hjerneblødninger

mere
Rift om arbejdet
på smukfest i Skanderborg
Den danske sommer er kort, og tre ugers
ferie ligeså, men ansatte på Aarhus
Universitetshospital er ivrige efter at
spendere et par feriedage på at arbejde
– hvis det vel at mærke foregår i Skovskadestuen
på Smukfest i Skanderborg.
– Det er klart, at vi ikke kan drikke os i
hegnet som så mange andre. Vi er nødt
til at være helt ædru, når vi er på vagt, og
det dur heller ikke med tømmermænd.
Ordene kommer fra Connie Uldal. Hun
arbejder som sygeplejerske på den lille
skadestue, der i øjeblikket er bygget op i
bøgeskoven ved Skanderborg.
Til daglig er hun sygeplejerske på Hæmatologisk
Ambulatorium i Tage Hansens-
Gade. Det er tredje gang, hun hjælper til
på festivalen.
Serviceopgaverne
— Fremtiden forberedes nu
Hvordan skal rengøring, forflytning af
patienter og andre vigtige serviceopgaver
løses, når Aarhus Universitetshospital om
nogle år bliver samlet i Skejby?
11. marts
For at kunne træffe den beslutning på det
bedst mulige grundlag har hospitalsledelsen
bedt Servicecentret om bl.a. at samle
viden ind om de erfaringer vi allerede har.
Derfor drager et par medarbejdere fra et
nyt projekt - Serviceprojektet - i september
og oktober på besøg i flere afdelinger på
hospitalet. Her følger de nogle medarbejdere
på jobbet og interviewer både medarbejdere
og ledere med det formål høre om
erfaringer og ideer på tværs af faggrupper,
afdelinger og fysiske adresser. Processen
er tilrettelagt, så alle centrale holdninger
bliver taget i betragtning.
– Det er en god måde at være på festival
på. Man kan bruge sine kompetencer,
høre musik og have en base til sin familie
samtidigt, fortæller hun.
– I begyndelsen var det personale fra
Odder Sygehus, der startede det op. I dag
kommer vi mange steder fra, og der er
en venteliste. Vi er mange, der gerne vil
herned og arbejde, siger Connie.
– Vi kommer med forskellige kompetencer.
Nogen arbejder på en skadestue til
dagligt, og det gør jeg jo ikke. Men vi er
alle uddannede og hjælper hinanden.
Cirka halvdelen af de 34 sygeplejersker
på skadestuen kommer fra Aarhus
Universitetshospital, og dertil kommer
to lægesekretærer samt et ukendt antal
frivillige i sceneberedskabet.
TIDSPLANEN 2012 - 2013
Aug. – sep. Interview med medarbejdere og
2012 ledere i afdelingerne
Okt. – apr.
Anden konference
Maj
Første konference
5. okt.
Hvordan gør man andre steder?
– Indsamling af erfaringer fra
danske hospitaler
Hvad betyder det nye byggeri, færre
senge, anden logistik, ny teknologi
m.v. for serviceopgaverne?
Vi ser på behov for kompetencer
og uddannelse og får overblik over
overenskomster
Hospitalsledelsen Hospitalsledelsen Hospitalsledelsen træffer træffer træffer beslutning beslutning beslutning
om om fremtidig fremtidig organisering organisering af af serviceserviceopgaverneopgaverne på på AUH AUH
Serviceprojektet ser også nærmere på de
forhold, der venter med samlingen af
hele Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Projektet skal endvidere undersøge,
hvordan man gør på andre hospitaler
og vurdere, hvordan fremtidens behov
for faglige kompetencer vil være.
Vi leger med fremtiden – fl ere
senarier
Afsluttende rapport
April
Debat på AUH-intra
Følg projektet på AUH-intra
Du kan læse mere om Serviceprojektet på AUH-intra.
Her kan du følge med i processen, se hvad vi interesserer
os for og, hvordan vi bliver klogere. På intranettet
fi nder du også hele projektbeskrivelsen, referater af
styregruppemøder og du kan se, hvem der repræsenterer
dig i styregruppen m.m.
Desuden kan alle medarbejdere bidrage med forslag
og gode ideer til Serviceprojektet via AUH-intra.
Klik på logoet på forsiden af AUH-intra eller klik på
”Personale” i topbjælken. Så fi nder du Serviceprojektet
i kolonnen til venstre.
Dine spørgsmål og kommentarer
Din nærmeste leder er orienteret om Serviceprojektet,
og vi har opfordret afdelingerne til at sætte Serviceprojektet
på dagsordenen i den kommende tid. Så tal
med kolleger og ledelse om jeres erfaringer og ideer.
Du er også velkommen til at kontakte projektleder Kim
Skettrup med spørgsmål og kommentarer.
Kontakt
Projektleder Kim Skettrup
Servicecentret
Tlf. 2037 4786
e-mail: kimskett@rm.dk
AUH-intra har åbnet et debatforum
om Serviceprojektet. Her er alle
meget velkomne til at bidrage med
ideer. Undervejs i projektet holdes
også to konferencer, hvor repræsentanter
for hospitalets medarbejdere og ledere
og andre med interesse i projektet får
lejlighed til at høre om de input, projektet
har fået, og drøfte det videre forløb.
Tekst Randi Rehmeier og Eva Bundegaard | Foto Tonny Foghmar
Nørrebrogade 44
DK-8000 Aarhus
Tlf. 7845 0000
www.auh.dk
Layout: Kommunikation, Aarhus Universitetshospital • KS0812LB
Connie Uldal fra Hæmatologisk Ambulatorium
bruger nogle af sine feriedage på
at tage vagter på skadestuen ved Smukfest
i Skanderborg
Serviceprojektet
Fremtidens
serviceopgaver
på det samlede
hospital
Aarhus Universitetshospital
Servicecentret
Serviceafdelingen
skal aflevere
en rapport og
en anbefaling til
hospitalsledelsen
i foråret 2013.
Læs mere om Serviceprojektet
på AUH-intra. Klik på ‚Personale‘
i topbjælken. Her finder du Serviceprojektet
i kolonnen til venstre.
Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012 | 21

Tekst Randi Rehmeier | Foto Tonny Foghmar
22 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012
Det er en
win-win-WIN-
situation
Afdelingslæge Peter Leutscher på Infektionsmedicinsk
Afdeling har brugt hundredevis af
timer på at sidde foran skærmen efter arbejdstid.
De sidste to år har han haft en faglig elskerinde.
Hendes navn er InfCare Hepatitis, en ny og banebrydende
kvalitetssikringsdatabase.

For patienter med kronisk
leverbetænd else er store ringbindsjournaler
en saga blot i Region
Midtjylland. I stedet sidder de sammen
med lægen foran en skærm
For patienter med kronisk leverbetændelse
er store ringbindsjournaler en saga blot
i Region Midtjylland. I stedet sidder de
sammen med lægen foran en skærm, som
giver et visuelt overblik over for eksempel
behandlingstiltag og levertal over tid.
Sådan har det været i nu et år, og den digitale
landevinding blev iværksat på Aarhus
Universitetshospitals Afdeling Q.
Der er selvsagt en pædagogiske gevinst i
konsultationen, men for Peter Leutscher,
som er afdelingslæge og initiativtager til
projektet, er der langt mere vidtrækkende
fordele at se.
„Det er en win-win-WIN-situation,“ udbryder
han begejstret.
„Du gør det bedre for patienten og personalet,
du kan konstant holde øje med kvaliteten
af behandlingen, og det er et rigtig godt
forskningsredskab.“
Men vi har jo EPJ?
Hele humlen i InfCare Hepatitis ligger i
direkte dataoverførsel fra laboratoriet til
den søgbare database i ambulatoriet. Andre
databaser, eksempelvis Danhep, baserer sig
på manuel indtastning af måleresultater
med videre, og det kan tage op til et år, før
patientens oplysninger er ført ind. Afdeling
Qs projekt importerer data indenfor 24
timer.
Men hvad er der nu i vejen med den elektroniske
patientjournal, hvor de samme
oplysninger også havner?
„Vi kan bruge InfCare Hepatitis til at analysere
på data og se, om patienten opfylder
kriterierne for en vellykket behandling.
Systemet går selv ind og krydsmatcher og
fanger dem, vi skal være opmærksomme
på, mens EPJ til sammenligning er et datalager,“
forklarer Peter Leutscher.
Samarbejde mellem
faggrupper og afdelinger
Der ligger en lille solstrålehistorie i tilblivelsen
af denne kvalitetssikringsdatabase, som
i øvrigt omfatter cirka 1000 patienter på
regionsplan.
„Projektet er i virkeligheden et godt eksempel
på samarbejde mellem sygeplejersker,
læger og ikke mindst lægesekretærer, som
har gjort det fantastisk godt i udviklingsfasen,“
siger Peter Leutscher.
Sidstnævnte faggruppe har fået ekstra
arbejde ud af databasen, selvom den samlet
set giver en stor tidsbesparelse.
„Som det er lige nu, har vi fået flere
arbejdsopgaver. Men sådan er det i en
opstartsfase, og selvfølgelig vil vi gerne
være en del af det her. Som faggruppe har
vi nok lidt med, at vi gerne vil have orden
i tingene, så det passer godt til os,“ siger
lægesekretær Jane Møller Kristensen på
afdelingen.
Hun ser på sigt en spændende opgave i, at
Qs lægesekretærer på opfordring kan dele
erfaringer og supervise andre afdelingers
eventuelle opstart af InfCares databasemodel.
Systemet er udtænkt til, at flere afdelinger
kan få adgang til de samme oplysninger.
„Nu er det muligt for os at samarbejde med
afdeling V i at se på de samme patient-
data. Det er en fælles database og meget
tværfaglig, må man sige,“ bemærker Peter
Leutscher.
Ideelt til kronikere og forskning
Den nye kvalitetssikringsdatabase har været
i brug i et år, og projektgruppen har udgivet
sin første årsrapport ud fra InfCare Hepatitis.
Den viser, at området har trængt til et
kvalitetsløft.
„Førhen kunne vi risikere, at vi tilfældigvis
opdagede, at en patient for længst skulle
have været til undersøgelse. Vi har faktisk
ikke gjort det godt nok hidtil,“ erkender
Peter Leutscher.
Databasen er udviklet i samarbejde med det
svenske it-firma Health Solutions. Projektet
har beløbet sig til cirka 600.000 kroner, og
Infektionsmedicinsk Afdeling har udviklet
en lignende database for HIV-patienter.
Peter Leutscher ser mange videre perspektiver
i teknologien. For eksempel at man som
patient kan logge ind og se sine data hjemmefra,
og at samme digitale kvalitetskontrol
kan overføres på andre grupper af kroniske
patienter.
En anden fordel er, at sundhedsvidenskaben
får mere viden om hepatitis. Allerede
nu foreligger der et solidt datamateriale til
forskning:
„Du kan gå ind og søge i de millioner af
data, vi har på vores hepatitispatienter. Det
betyder, at du uden videre kan producere
en publikation hver eneste måned,“ siger
lægen.
Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012 | 23

Foto Tonny Foghmar
Her er der fokus på
ungdom frem
for sygdom
Af Maria Thomsen, frivillig projektleder
Café Nexus er AUH’s nye ungdomscafé i Skejby, hvor fokus er på
ungdom frem for sygdom. Her kan unge patienter mellem 12 og
22 år hygge sig med venner og måske glemme sygdom for en
stund med hjælp fra frivillige fra Ungdommens Røde Kors. Fra
1. oktober 2012 udvider caféen til fire åbningsaftner om ugen.
24 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012

Det er mandag, og klokken er 19.00. Normalt
har Børneafsnit A3 lukket ned på dette
tidspunkt, men i aften er lyset stadig tændt,
og musik strømmer ud fra dagligstuen.
For mandag og torsdag aften tilhører dagligstuen
de unge patienter mellem 12 og
22 år, som mødes i Café Nexus.
„Formålet med Café Nexus er at give de
unge patienter et fristed på hospitalet. Et
sted, hvor unge mødes med andre unge,
og hvor det primære ikke er sygdom, men
ungdom“, fortæller leder af projektet, forskningssygeplejerske,
ph.d. Vibeke Bregnballe,
Børneafdelingen, og hun uddyber:
„Undersøgelser har vist, at unge patienter føler
sig ensomme og savner at være sammen
med andre unge, når de er indlagt på hospital.
Café Nexus skaber et rum for de unge,
hvor de netop får mulighed for at møde
andre unge, få besøg af vennerne hjemmefra
og hygge sig med de unge frivillige.“
En ung café, som ikke
ligner et hospital
Café Nexus ligner ikke resten af hospitalet.
Her er glade farver på væggene, barstole,
sækkestole og en sofa, der indbyder til
filmhygge foran det store fladskærmsfjernsyn.
I caféen er der hver aften tre frivillige
fra Ungdommens Røde Kors på arbejde, og
de hjælper med at skabe hyggelige rammer
og står for sjove aktiviteter:
„Ofte bliver der bagt kage, lavet popcorn
eller smoothies. Der er altid nogle at snakke
med eller spille et spil med, eller man kan
gå på Facebook på en af caféens iPads.
Der er altid noget at give sig til og en god
stemning. De unge frivillige vil desuden arrangere
events cirka en gang om måneden
– det kan fx være en bordfodbold-turnering
eller en filmaften,“ siger Vibeke Bregnballe.
Dedikerede frivillige
De frivillige i Café Nexus er alle mellem 23
og 35 år og er i gennemsnit to aftner om
måneden i caféen. Alle de frivillige skal
igennem en uddannelsesdag, et førstehjælpskursus
samt hygiejne- og brandkursus.
Derudover superviseres de løbende af
Børneafdelingens psykolog, og de uddannes
løbende gennem diverse oplæg og workshops
med fagpersoner.
Susanne Dalmer, projektleder i caféen for
Ungdommens Røde Kors, oplever, at de
frivillige hygger sig lige så meget som patienterne,
når de er på vagt:
„De frivillige finder det meget meningsfuldt
at være i caféen, da de unge tydeligvis
nyder at tilbringe aftenen i de frivilliges selskab.
Nogle af de unge patienter har endda
frabedt sig at få gæster de dage, hvor caféen
holder åbent – andre har fortalt, at de næsten
er ærgerlige over at skulle udskrives,
fordi de hygger sig så meget i caféen. Det er
tydeligvis lige så hyggeligt for de frivillige
som for de unge at være i caféen, og det er
nok netop derfor, at Café Nexus er et fedt
sted at være for de unge patienter.“
Adgang
forbudt for
forældre, læger
og sygeplejersker
Åbningstider:
1. august til 30. september:
Mandag og torsdag kl. 18.30­21.00
Fra 1. Oktober: Mandag, tirsdag, onsdag
og torsdag kl. 18.30­21.00
Hvor: Børneafsnit A3’s dagligstue
Hvem: Unge patienter og deres
venner/søskende i aldersgruppen
12 til 22 år.
Fra 1. oktober 2012 for unge fra alle
afdelinger på AUH, Skejby
Hvordan: For spørgsmål ang. caféen
kontakt Vibeke Bregnballe,
vibebreg@rm.dk
Caféen er et sjældent sted på et sygehus,
hvor der ikke bare er adgang forbudt for
forældre og andre pårørende over 22 år,
men også for læger og sygeplejersker.
„Læger og sygeplejersker repræsenterer sygdom,
men i caféen er ungdom i fokus frem
for sygdom. I caféen hører man høj musik,
som unge kan lide og ser film og spiller spil,
som er for unge mennesker. Forældre og
andre pårørende over 22 år er velkomne til
at kaste et blik på caféen, men ellers er Café
Nexus et sted, hvor unge hygger sig med
unge“, forklarer Vibeke Bregnballe.
Fremtiden for Café Nexus
Med sit nye navn og et fuldt istandsat
cafélokale er Café Nexus godt på vej til at
blive en etableret del af Aarhus Universitetshospital
i Skejby og i løbet af efteråret
vil endnu flere unge komme til at nyde godt
af caféens muligheder:
„Vi åbnede i april 2012 for unge patienter
på Børneafdelingen, og det har været en
stor succes. Fra d. 1. oktober 2012 åbner
vi derfor for alle unge patienter på Aarhus
Universitetshospital i Skejby. De unge skal
blot være mellem 12 og 22 år, og deres
venner og søskende i samme aldersgruppe
er også meget velkomne i caféen. Vi vil
også gerne give unge fra resten af Aarhus
Universitetshospital mulighed for at komme
i caféen, men afstanden til Nørrebrogade,
Tage-Hansens Gade og P. P. Ørums Gade
giver nogle problemer, som vi endnu ikke
har løst,“ siger Vibeke Bregnballe.
Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012 | 25

Tekst Anne Westh og Randi Rehmeyer
mere
Find en
co-driver
på AUH
Alle ansatte på Aarhus Universitetshospital
har nu mulighed for
at finde kolleger til samkørsel
gennem hospitalets egen lukkede
samkørselsportal, Co-Driver.
Systemet matcher selv tilmeldte
kolleger ud fra bopælsadresse
og arbejdsplads og præsenterer
på en overskuelig måde
et udvalg af kolleger, som du
kan drage fordel af at køre
sammen med til arbejde.
Ansatte på Regionshospitalet Randers,
Vestas Randers samt Arla Foods har
allerede gode erfaringer med at anvende det
aarhusiansk udviklede Co-Driver til intern
samkørsel. I en tid med høje benzinpriser, et
højt CO2-udslip og store trafikale udfordringer
i byområderne, er der rigtig god ræson i,
at vi går nye veje. Hospitalsledelsen besluttede
derfor i juni måned, at vi frem til årets
udgang tester systemet her på AUH.
Co-Driver finder dine
samkørsels kolleger
Ved oprettelse i Co-Driver er der mulighed
for at vælge, om man søger chauffør, passagerer
eller begge dele samt om man ønsker
samkørsel indenfor hele AUH eller blot
indenfor egen matrikel. Ud fra den indtastede
data genererer Co-Driver en liste samt
et geografisk overblikskort over kolleger
med højeste match. Her fra kan brugere via
systemet selv udvælge de rette kolleger og
aftale tid og sted for afhentning.
Der er altså ikke tale om, at man som
bruger skal ind og vedligeholde en annonce
eller søge aktivt efter kolleger som bor og
arbejder i nærheden, som vi kender det fra
andre samkørselsportaler.
26 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012
Opsparing af
grønne kilometer
Når turen er kørt, kan den frivilligt registreres
i Co-driver, som er udviklet til at kunne
håndtere både egne udeståender og opkrævning
af tilgodehavender hos kolleger.
Ved at registrere samkørsel i Co-Driver,
opspares de såkaldte Grønne kilometer, som
udgør summen af chauffør og passagerers
afstand til arbejdspladsen.
Det er endnu ikke afgjort hvad optjeningen
af højst antal Grønne kilometer kan udløse,
men indtil videre vil månedens topscorer
blive offentliggjort her på AUH Intra.
Du kan tilmelde dig Co-Driver via
adressen http://auh.codriverhq.com.
Invitationskoden er auh, og du kan frit
vælge e-mailadresse og password.
Co-Driver kontoen kan til enhver tid inaktiveres
ved et enkelt klik således, at den ikke
længere er synlig for andre end dig selv.
Hvis du har spørgsmål
til Co-Driver, så kontakt
Lina Gotfredsen fra Sundheds-it
på linagotf@rm.dk
eller tlf. 78 45 88 32

Besøg
hospitalets
klovne
På Aarhus Universitetshospital har der været hospitalsklovne
i snart seks år. Klovnene kan blandt andet findes på Skadestuen,
på E1, Dag Kir. Afd., Øjenafdelingen og i kælderen.
Dog er det ikke alle på AUH, der rent faktisk ved, at klovnene
eksisterer.
Derfor vil AUH’s hospitalsklovne gerne invitere til Åbent Hus
på klovnekontoret på Aarhus Universitetshospital, tirsdag d.
11. september 2012 mellem kl. 10.00 -16.00. Klovnekontoret
ligger i kælderen under bygning 5 på Nørrebrogade 44,
Hospitalsklovnevej.
Hospitalsklovnene ser meget frem til at møde Jer og vil først
og fremmest fortælle om, hvem de er, og hvad de kan. Derudover
byder klovnene på en ægte klovneforfriskning.
Du kan desuden deltage i konkurrencen om en klovnehoptimist
eller filmen: ‚Klovn for Livet‘ ved at svare på følgende
spørgsmål: Hvilke instrumenter spiller hhv. Trudi, Prinsesse
Plaster og Petunia? Send dit svar i en cirkulationskuvert
adresseret til ‚Klovnekontoret‘. Husk at skrive dit navn, dit
mobilnummer og afdeling. Vinderne udtrækkes ved Åbent
Hus arrangementet d. 11. september.
Privat foto
Her er endnu et mystisk fund fra loftet over Administrationens
lokaler. Den iøjefaldende røde dims på det hvide stykke
klæde ligner mest af alt en gammel klud med et rødt mærke
i midten.
Hvad er det her for et mærke? Og hvad signalerer den røde
figur mon? Det rigtige svar eller det mest originale bud
belønnes med en god flaske rødvin.
Send dit svar til pulsen@rm.dk
Sidste nummer
Metalklemmerne fra sidste
nummer har affødt en stribe bud.
Næsten alle kredser om det samme,
men der skulle jo trækkes en vinder:
Foto Tonny Foghmar
”Jeg er uddannet radiograf anno 1980
på Nørrebrogade. Uh, ha denne kasse
kan jeg bestemt godt kende. Den brugte
vi på røntgenstuerne når vi tomograferede.
F.eks når vi lavede urografi og var på jagt efter sten i nyerne,
lavede vi ofte på lægeordination nogle snit af nyrerne
og satte f.eks. et HØ og snit 8 på filmen, så kom det med på
billedet. Vi brugte også kassen når vi lavede tomografi af
lungerne i forfra planet og måske også i sideplanet. Det er i
dag helt overtaget af ct­scanneren”.
Tak og rødvin er på vej til Susanne Ena Salberg­Bak
Aarhus Universitetshospital | Pulsen 04 | 2012 | 27

min
„Min puls“ er en stafet mellem medarbejderne.
Vi har stillet to spørgsmål
på forhånd. Det sidste stiller den, der
sender stafetten videre. Denne gang
har vi talt med Læge Jesper Bjerre,
Børneafdeling A i Skejby.
Foto Tonny Foghmar
Hvad giver dig puls i dit arbejde?
Det giver mig puls at arbejde med de
hjertesyge børn, deres komplekse problemstillinger
og deres familier. Det giver mig
arbejdsglæde at være med i et inspirerende
og engageret tværfagligt team – dels internt
i børneafdelingen og dels med samarbejdspartnerne
fra afdelingerne T, I, B, Y og Billeddiagnostisk
Afdeling. Der er stor glæde
ved at opleve at dette samarbejde fungerer
og bærer frugt og at der rent faktisk gøres
en stor forskel for disse børn og familier.
Hvordan ser Aarhus Universitetshospital
ud fra din pind?
Det er uden tvivl en stor fordel for patienterne
at ekspertisen nu er ‚samlet‘ på et
sted. Det giver et bedre og mere dynamisk
Illustration Ken Kragsfeldt
patientforløb. Nærhedsprincippet specialerne
imellem bør lette forretningsgange
med hurtigere og bedre løsninger for
patienterne.
Frygten er selvfølgelig at dette store apparat
har så stor fokus på produktion at
den menige medarbejder glemmes i denne
store symbiose. Det er altafgørende – også
for produktionen – at medarbejderne trives
i deres dagligdag og at gode og acceptable
arbejdsforhold prioriteres højt.
Hvad kan afdelingerne gøre
for at få samarbejdet på tværs
af afdelingerne til at fungere
bedst muligt?
For det første er det vigtigt at de personer
der ansættes i de enkelte afdelinger – kan
og vil samarbejde.
Jesper Bjerre vil gerne give stafetten
videre til Billeddiagnostisk Afdeling og
spørge, hvorledes man her sikrer uddannelse
og rekruttering af dygtige og nye
medarbejdere?
For det andet er det vigtigt at have indsigt
i samarbejdspartnernes daglige rutiner og
arbejdsgange. Hvilke krav stilles de over
for, hvad er deres ressourcer og hvad skal
de præstere. Hvorledes er dynamikken i
afdelingen og hvad er deres begrænsninger.
Alt sammen – i sagens natur – vanskelige
forhold at have og få kendskab til i en i
forvejen travl hverdag.
Vi skal lære hinanden bedre at kende, forstå
hinanden og opbygge og dyrke den gode
tone. Det letter forretningsgangene markant
og det er i sidste ende godt for os selv og
vores humør – og som følge heraf – for
patienten.
„Der er som bekendt kun en ting, der smitter
mere end begejstring – og det er mangel
på begejstring“