Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab

2011 

BILAG TIL 

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING 

AF SUNDHEDSBEREDSKAB

Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 

© Sundhedsstyrelsen, 2011 

Sundhedsstyrelsen 

Islands Brygge 67 

2300 København S 

URL: http://www.sst.dk 

Emneord: Sundhedsberedskab, beredskab, præhospital, CBRNE, smitsomme sygdomme, 

krisestøtte, kriseterapi, lægemiddelberedskab 

Sprog: Dansk 

Kategori: Vejledning 

Version: 3.0 

Versionsdato: 12. april 2011 

Format: pdf 

Elektronisk ISBN: 978-87-7104-185-9 

Udgivet af Sundhedsstyrelsen, april 2011 

Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab

Indhold 

Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere 3 

Bilag 2 Risiko- og sårbarhedsvurdering 10 

Bilag 3 CBRNE risiko- og trusselsvurderinger 12 

Bilag 4 Massevaccination 18 

Bilag 5 Indretning af ad hoc isolationsfaciliteter 24 

Bilag 6 Karantæne 28 

Bilag 7 Operativ indsats ved C-hændelser 35 

Bilag 8 Operativ indsats ved B-hændelser/smitsomme sygdomme 43 

Bilag 9 Operativ indsats ved R/N-hændelser 50 

Bilag 10 Retningslinjer for håndtering af CBRNE forurenede/kontaminerede lig 63 

Bilag 11 Forslag til instruks for ekstraordinær udskrivning – region/AMK/ 

sygehus 71 

Bilag 12 Forslag til instruks for ekstraordinær udskrivning – kommune 73 

Bilag 13 Evakuering af sygehuse 75 

Bilag 14 Eksempler ved scenarier, kriseterapeutisk-/krisestøttende beredskab 78 

Bilag 15 Skabelon til informationsfolder om krisereaktioner 83 

Bilag 16 Beredskab for forsyning af blod 85 

Bilag 17 Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) 87 

Bilag 18 Skabelon for indrapportering fra region til Sundhedsstyrelsen 90 

Bilag 19 Koordinerende læge på skadestedet (KOOL) 91 

Bilag 20 Skabelon/tjekliste for en regional sundhedsberedskabsplan 95 

Bilag 21 Skabelon/tjekliste for en kommunal sundhedsberedskabsplan 104 


2

Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere 

Formål 

Formålet med bilaget er at give en kort oversigt over samarbejdspartnere til det regionale 

og/eller kommunale sundhedsberedskab. Samarbejde er et centralt element 

i al beredskabsarbejde, og det bør fremgå af regioners og kommuners sundhedsberedskabsplaner, 

at samarbejde med relevante aktører er tænkt ind. 

Målgruppe 

Målgruppen for bilaget er planlæggere af sundhedsberedskaber i regioner og kommuner. 

Målet er således ikke at give en dækkende beskrivelse af de omtalte myndigheders 

virksomhedsområde, men at fremhæve de informationer, som er relevante 

for planlægningen af sundhedsberedskabet i regioner og/eller kommuner. 


Opgaver i relation til sundhedsberedskabet 

Sundhedsstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sundhedsstyrelsen 

vejleder og rådgiver regioner og kommuner om planlægning af sundhedsberedskabet. 

Regioners og kommuners sundhedsberedskabsplaner sendes til 

rådgivning i styrelsen inden vedtagelse. Sundhedsstyrelsen kan desuden vejlede og 

rådgive regioner og kommuner med henblik på sundhedsberedskabet i en konkret 

beredskabssituation. Sundhedsstyrelsen er endvidere pålagt en række opgaver i 

medfør af epidemiloven. 

Indenrigs- og Sundhedsministeren kan i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder 

krigshandlinger, pålægge regionsrådet eller kommunalbestyrelsen at løse en sundhedsberedskabsopgave 

på en nærmere bestemt måde. Sundhedsstyrelsen forventes 

at varetage denne koordinerende opgave i en sådan ekstraordinær situation. 

Sundhedsstyrelsen er fast medlem af den nationale operative stab (NOST), hvis 

hovedopgave er koordinationsopgaver i forbindelse med større hændelser, katastrofer 

og sikkerhedsmæssige trusler, herunder terrorhandlinger i Danmark, der ikke 

kan løses af de enkelte regioner/politikredse, samt opgaver, der omfatter flere samtidige 

hændelser i forskellige regioner/landsdele, og hvor der opstår et behov for 

koordinering på nationalt plan. Sundhedsstyrelsen informerer Akut Medicinsk Koordinationscenter 

(AMK) i regionerne, når NOST er nedsat, og styrelsen vil i sådanne 

situationer holde tæt kontakt til AMK og bede om løbende rapporteringer fra 

relevante regioner. 

Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter godkendelse fra indenrigs- og 

sundhedsministeren, beslutte, at apotekerne kun må udlevere lægemidler til en kortere 

periode end 14 dage og kun må udlevere lægemidler til nærmere angivne persongrupper. 

Sundhedsstyrelsen kan tilsvarende i særlige tilfælde beslutte, at en 

virksomhed skal sprede sit lager, eller at virksomheden ikke skal sprede sit lager. 


3

Embedslægerne er en del af Sundhedsstyrelsen og er placeret i regionerne. I beredskabssammenhænge 

varetager Embedslægerne styrelsens decentrale beredskabsopgaver 

og kan rådgive lokale myndigheder om sundhedsmæssige, herunder hygiejniske 

og miljømæssige forhold, ligesom Embedslægerne kan inddrages i den lokale 

planlægning af sundhedsberedskabet. Embedslægerne varetager ligeledes opgaver 

i relation til smitte- og kontaktopsporing samt forebyggelse af smitsomme 

sygdomme, sundhedsfaglig rådgivning om smitsomme og andre overførbare sygdomme 

samt kemiske stoffer og kan rådgive indsatsledelsen om de sundhedsmæssige 

konsekvenser af en beredskabshændelse telefonisk eller ved fremmøde. Embedslægerne 

vil ved behov være repræsenteret i de lokale beredskabsstabe (LBS). 

Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) er et institut i Sundhedsstyrelsen. Instituttets 

opgaver ligger inden for lovgivningen om røntgenanlæg, radioaktive stoffer 

og nukleare anlæg. Instituttet er den eneste offentlige institution med overordnet 

ansvar for strålebeskyttelse og med faglig viden og kompetence på hele området. 

Det er SIS’ opgave at sikre, at det for brugere af strålekilder, andre myndigheder og 

institutioner m.fl. altid er muligt at få oplysninger og vejledning om egenskaber og 

skadelige effekter ved ioniserende stråling, herunder tilsigtede anvendelse af radioaktive 

stoffer eksempelvis ”dirty bombs” og beskyttelsesforanstaltninger. 

I tilfælde af uheld med radioaktive stoffer, herunder nukleare materialer varetager 

instituttet opgaverne i beredskabet i relation til strålebeskyttelse. SIS har adgang til 

oplysninger om alle strålekilder i landet. Sådanne oplysninger kan være vigtige for 

en akut indsats over for personer, der er radioaktivt forurenede og/eller har været 

udsat for ekstern bestråling. 

Døgnvagt og øvrig information 

Sundhedsstyrelsen har døgnvagt via Embedslægernes døgnvagtsfunktion. Statens 

Institut for Strålebeskyttelse har ligeledes en døgnvagt. Kontaktoplysninger og 

yderligere information findes på www.sst.dk og www.sis.dk 

Lægemiddelstyrelsen 


Lægemiddelstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Lægemiddelstyrelsen 

varetager de styrelsesmæssige opgaver i relation til lægemiddelberedskabet, 

som er beredskabet af lægemidler og medicinsk udstyr, der kan imødekomme 

de ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, som må forudses 

at ville opstå i en beredskabssituation. Regioners og kommuners sundhedsberedskabsplaner 

sendes til rådgivning i Lægemiddelstyrelsen inden vedtagelse, ligesom 

de sendes til rådgivning i Sundhedsstyrelsen. 

Ved forsyningsmæssige nødsituationer ift. lægemidler og medicinsk udstyr kontaktes 

Lægemiddelstyrelsen. I en beredskabssituation kan Lægemiddelstyrelsen endvidere 

have en opgave i relation til distribution til regioner, kommuner og apoteker 

af sera, vacciner og beredskabsmedicin samt lægemidler fra udlandet, herunder lægemidler 

uden markedsføringstilladelse. 


4

Lægemiddelstyrelsen udsteder påbud til importører af lægemidler, lægemiddelgrossister 

og producenter af lægemidler, herunder sygehusapoteker, samt til apoteker, 

hvis bestemmelserne i bekendtgørelse om spredning af lægemiddellagre i forsyningsmæssige 

nødsituationer træder i kraft. Tilsvarende meddeler Lægemiddelstyrelsen 

landets apoteker, hvis bestemmelserne i bekendtgørelse om udlevering af 

lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer træder i kraft. 


Lægemiddelstyrelsen har døgnvagt. Kontaktoplysninger og yderligere information 

findes på www.laegemiddelstyrelsen.dk 

Statens Serum Institut 


Statens Serum Institut er landets nationale klinisk-mikrobiologiske laboratorium og 

er referencelaboratorium for de øvrige mikrobiologiske laboratorier. Som en del af 

det biologiske sundhedsberedskab varetager Statens Serum Institut et diagnostisk 

beredskab (døgnberedskab, udrykningstjeneste mv.), ligesom instituttet har ansvaret 

for landets vaccineberedskab. 

Instituttet varetager desuden Sundhedsstyrelsens meldesystem for smitsomme sygdomme 

og rådgiver sundhedsvæsenet i forbindelse med udbrud af smitsomme sygdomme. 

Ved større generelle udbrud af smitsomme sygdomme bistår instituttet 

operationelt i opklaring og kontrol af udbruddet. Epidemiologisk afdeling på Statens 

Serum Institut fungerer endvidere som kontaktpunkt (focal point) i relation til 

International Health Regulations (IHR). Af særlig relevans for sundhedsberedskabet 

er foruden Epidemiologisk afdeling, Center for Biosiking og -Beredskab samt 

Central Enhed for Infektionshygiejne. 

Epidemiologisk afdeling har til formål at forebygge smitsomme sygdomme via 

overvågning af forekomsten af disse. Afdelingen er også udpeget som nationalt 

kontaktpunkt (focal point) i relation til International Health Regulations (IHR) 

Endvidere rådgiver afdelingen landets læger og sundhedsmyndigheder. 

Central Enhed for Infektionshygiejne har antibiotikaresistens og sygehushygiejne 

som hovedopgaver. Afdelingen har bl.a. til opgave at koordinere sygehushygiejnen 

i Danmark, herunder opretholde et beredskab. 

Center for Biosikring og -Beredskab (CBB) er statslig myndighed og fører kontrol 

med overholdelsen af reglerne jf. bekendtgørelse om sikring af visse biologiske 

stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale. Ved mistanke om udslip af visse 

farlige biologiske stoffer skal der straks rettes henvendelse til CBB. I situationer 

med ukontrolleret tilstedeværelse af farligt biologisk materiale eller mistanke herom, 

afgrænser CBB fare- og eksponeringsområderne, og det lokale sundhedsberedskab 

underrettes om mulige modforanstaltninger samt om den forventede prognose. 


Statens Serum Institut har døgnvagt. Kontaktoplysninger og yderligere information 

findes på www.ssi.dk og www.biosikring.dk 


5

Giftlinjen 


Giftlinjen på Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden rådgiver om behandling af 

forgiftninger. Rådgivningen omfatter alle former for giftstoffer, herunder industri- 

og husholdningskemikalier, røg, lægemidler, misbrugsstoffer og planter. Giftlinjen 

er landsdækkende. Henvendelser besvares af læger med uddannelse i klinisk toksikologi. 

Funktionen er primært en hjælp til læger og andet sundhedspersonale i forbindelse 

med behandling af forgiftninger, men forespørgsler fra myndigheder og borgere 

besvares også. I rådgivningen indgår vurdering af risiko for forgiftning ved udsættelse 

for kemiske stoffer, behandling af forgiftninger, brug af antidoter (modgifte), 

klinisk biokemiske analyser i forbindelse med forgiftninger samt opfølgning af forgiftninger 

med henblik på langtidseffekter og forebyggelse. Der rådgives ikke om 

biologiske toksiner, identifikation af kemikalier eller brug af sikkerhedsudstyr. 


Giftlinjen har døgnvagt. Kontaktoplysninger og yderligere information findes på 

www.giftlinjen.dk 

Fødevarestyrelsen 


Fødevarestyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

og varetager beredskabet inden for veterinær- og fødevareområdet. Dele af 

beredskabsopgaven er lagt ud til de regionale fødevareregioner. Fødevarestyrelsen 

har på veterinær- og fødevareområdet, ud over det daglige beredskab, et beredskab 

til håndtering af krigs- og krisesituationer, bl.a. vedrørende fødevareforgiftninger, 

terror mod fødevarer samt anmeldelsespligtige husdyrsygdomme. 


Fødevarestyrelsen har døgnvagt. Kontaktoplysninger og yderligere information 

findes på www.foedevarestyrelsen.dk 

Beredskabsstyrelsen 


Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Forsvarsministeriet. Beredskabsstyrelsen 

leder det statslige redningsberedskab og forestår koordineringen af planlægningen 

af den civile sektors beredskab. Endvidere varetager Beredskabsstyrelsen en række 

operative opgaver. Af relevans for sundhedsberedskabet er bl.a. redningsberedskabet, 

kemisk beredskab og nukleart beredskab. 

Redningsberedskabet har til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på 

personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Redningsberedskabet omfatter 

det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab, herunder 

det statslige, regionale beredskab. Indsatslederen fra det kommunale redningsberedskab 

varetager den tekniske ledelse på skadestedet. 


6

Kemisk Beredskab er en ekspertfunktion på det kemiske område. Opgaverne omfatter 

rådgivning om de farlige stoffer, herunder toksiske industrikemikalier, kemiske 

kampstoffer, eksplosivstofferne og de i situationen farlige stoffer. Andre opgaver 

af relevans for sundhedsberedskabet er prøvetagning af farlige stoffer, assistance 

på skadested/gerningssted efter behov, kemiske analyser og karakteriseringer, 

specielt af ukendte stoffer, formidling, erfaringsudveksling og undervisning om 

farlige stoffer, vurderinger vedrørende farlige stoffer og indsats samt håndtering af 

kemikalieforurenede personer samt varetagelse af Informationssystemet om farlige 

stoffer. Kemisk Beredskab kan levere data på det kemiske område til brug for information 

af borgere. Indsatsen på skadestedet og håndteringen af kemikalieforurenede 

og kemikalieskadede personer kræver kendskab til de kemiske stoffers farlige 

egenskaber, eksempelvis oplysninger om brandfare og eksplosionsfare, om indåndings- 

og sundhedsfare, om stoffets forhold over for vand og om miljøfaren. Kemisk 

Beredskab kan kontaktes hele døgnet, eksempelvis i forbindelse med udslip af 

farlige stoffer, brand, transportuheld, prøvetagning og kemiske analyser. 

Nukleart Beredskab er både myndighed og ekspertfunktion på det nukleare område. 

Det nukleare beredskab varetager planlægningen af det nationale beredskab 

mod virkningen af ulykker på nukleare anlæg. I planerne for det nukleare beredskab 

indgår såvel ulykker som utilsigtede hændelser, idet konsekvenserne vurderes 

at være de samme. Det nukleare beredskab varetager endvidere et landsdækkende 

nukleart måleberedskab og kan yde assistance ved andre former for frigørelse af 

radioaktivt materiale. 


Beredskabsstyrelsen har døgnvagt. Kontaktoplysninger og yderligere information 

findes på www.brs.dk og www.kemikalieberedskab.dk 

Politiet 


De fleste af landets alarmcentraler betjenes af politiet. På baggrund af modtagne 

oplysninger iværksætter alarmcentralen alarmering af de relevante beredskaber. 

Politiet koordinerer endvidere den samlede indsats ved større ulykker og beredskabshændelser. 

Det er politiets opgave at sørge for, at personer i farezonen bliver 

varslet og evakueret, hvis der er behov for det. Det er også politiet, der om nødvendigt 

afspærrer og bevogter et givent område. Der er endvidere politiets opgave at 

opretholde sikkerhed, fred og orden. 

Politiet varetager på skadestedet den koordinerende ledelse, herunder bl.a.: 

• Oprettelse og drift af en klart synlig kommandopost (KST), hvor ledere, 

eksperter og rådgivere mødes, informeres, afgiver rapport og træffer aftaler 

med politiet 

• Direkte ledelse af politimæssige opgaver, fx afspærring, varsling og trafikregulering 

• Samarbejde med indsatslederen fra redningsberedskabet og den koordinerende 

læge (KOOL) om bl.a. med etablering af behandlingsplads og ambulanceveje 

til sygehusene 

• Etablering af opsamlingssted for uskadte og let tilskadekomne 

• Formidling af særlig assistance, herunder indsættelse af udryknings- og 

lægehold 


7

• Koordinerer information til presse 

• Information til involverede og pårørende 

Politiet varetager formandskabet for de lokale beredskabsstabe (LBS) og som udgangspunkt 

også for den nationale operative stab (NOST). Herudover varetages 

formandskabet for Epidemikommissionen i regionen af en politidirektør udpeget af 

rigspolitichefen. 


Politiet kontaktes via den lokale politikreds. Kontaktoplysninger og yderligere information 

findes på www.politi.dk 

Politiets Efterretningstjeneste 


Som Danmarks nationale sikkerheds- og efterretningstjeneste skal Politiets Efterretningstjeneste 

(PET) forebygge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger, 

der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et 

frit, demokratisk og sikkert samfund. PET har således som hovedopgave at modvirke 

og bekæmpe trusler mod den indre sikkerhed og befolkningens tryghed. Regions 

og kommunerne sundhedsberedskabsplaner bør bl.a. udarbejdes på baggrund 

af den aktuelle trusselsvurdering, som er tilgængelig på PET’s hjemmeside. 


PET har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til www.pet.dk 

Forsvaret 

Opgaver i relation til sundhedsberedskab 

Forsvaret kan anmodes om at yde hjælp til løsning af opgaver, hvor anvendelse af 

Forsvarets materiel og/eller personel er påkrævet for opgavens løsning, og som ikke 

strider unødigt mod konkurrence med civil næring. I relation til sundhedsberedskabet 

kan som eksempler på militær hjælp til civile nævnes patienttransport, 

transport af livsbevarende organer, snerydning i en for samfærdselens opretholdelse 

af akut funktioner eller deltagelse i sundhedsberedskabet fx ved konventionelle 

eller ved CBRNE-hændelser. Af relevans for sundhedsberedskabet kan nævnes 

Forsvarets Sundhedstjeneste, Flyvertaktisk Kommando, Søværnets Operative 

Kommando, Ammunitionsrydningstjenesten og Hjemmeværnet. 

Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) yder støtte til samfundsopgaver herunder præhospitalt 

beredskab, bistand til sundheds- og sygehusvæsenet i form af traumebehandling, 

uddannelse, hyperbart beredskab samt støtte til og samarbejde med bl.a. 

Center for Biosikring og -Beredskab og Rigshospitalets Traumecenter. 

Flyvertaktisk Kommando (FTK). Anmodning om luftbåren assistance, eksempelvis 

patienttransport, skal rettes til Flyvertaktisk Kommando, der yder hjælp med luftfartøjer 

og flyekspertise samt koordinerer gennem Statens Luftfartsvæsen, at luftrum 

kan friholdes for lufttrafik, der kan genere de civile myndigheders opgaveløsning. 


8

Flyvevåbenets Eftersøgnings- og Redningsberedskab, benævnt SAR-beredskabet 

(Search and Rescue) yder flyvemæssig assistance til fx redningstjenestens øvrige 

ansvarlige myndigheder, samt til redningskorps, sygehusvæsen m.fl. Indsættelse af 

luftfartøjer ledes og koordineres af den fælles redningscentral for flyvevåbnet og 

skibsfarten (Joint Rescue Coordination Centre, JRCC), som fysisk er placeret i 

SOK. Alle henvendelser om helikopterassistance fra myndigheder, enkeltpersoner 

eller andre henvises til JRCC. 

Ved beredskab med helikoptere indgår vagthavende læge i helikopterens besætning 

og medfølger på alle operative SAR-flyvninger. Helikopteren er udstyret til at yde 

præhospital behandling af tilskadekomne og syge, og i samarbejde med luftfartøjschefen 

tager SAR-lægen desuden nødvendige forholdsregler til imødegåelse af 

smittefare, forgiftningsrisiko mv. for besætning og luftfartøj, under og efter udførelsen 

af flyvningen. 

Søværnets Operative Kommando (SOK). Såfremt transport med helikopter ikke er 

mulig, kan anmodning om søbåren assistance rettes til Søværnets Operative Kommando 

(SOK), der forestår og koordinerer Forsvarets hjælpeydelser på havet. Søredningstjenestens 

daglige ledelse udøves fra Rescue Coordination Center (JRCC) 

som nævnt ovenfor. JRCC er således ansvarlig myndighed for koordinering af eftersøgnings- 

og redningsoperationer for skibsfarten. 

Ammunitionsrydningstjenesten (AMMRYD) kontaktes typisk af politiets kriminaltekniske 

afdeling ved mistanke om eller konstateret hændelse med formodet konventionel 

ammunition, bombe, herunder formodet CBRN bomber. Ammunitionsrydningstjenesten 

assisterer på skadestedet med et hold, der kan neutralisere eller 

fjerne en formodet bombe eller lignende. Holdet består af en holdleder og fem 

ammunitionsryddere, som er markeret med ”Explosive Ordnance Disposal” (EOD) 

på CBRN-indsatsdragten. Holdet kan arbejde inden for den indre afspærring og 

spore for kemiske- og radionukleare stoffer. 

Hjemmeværnet (HJV) er en frivillig folkelig bevægelse, der selvstændigt og i samarbejde 

med hæren, søværnet og flyvevåbnet løser militære opgaver samt i øvrigt 

yder støtte til det civile samfund, også i relation til sundhedsberedskabet. 


Forsvaret herunder FSU, FTK, SOK, AMMRYD og HJV kan kontaktes døgnet 

rundt. Kontaktoplysninger og yderligere information findes på www.forsvaret.dk 

Folkekirkens katastrofeberedskab 

Opgaver i relation til sundhedsberedskab 

Folkekirkens katastrofeberedskab har til formål at tilbyde sjælesorg, gudstjenester 

og anden hjælp til overlevende, pårørende, efterladte og hjælpepersonel i katastrofesituationer, 

hvor lokale sognepræster og sygehuspræster ikke har ressourcer til at 

imødekomme de forventninger, katastrofen stiller til dem. Denne hjælp ydes i samarbejde 

med sundhedsvæsenets kriseterapeutiske beredskab. I hver af landets regioner 

er der udpeget et antal beredskabspræster, som kan tilkaldes af sundhedsvæsenets 

kriseterapeutiske beredskab. Folkekirkens katastrofeberedskab vil om nødvendigt 

sørge for, at berørte af en katastrofe tilbydes opfølgende hjælp af deres lokale 

sognepræst, ligesom man efter behov vil kunne henvise til hjælp fra andre 

trossamfund. Lokale sognepræster kan findes på www.sogn.dk 


9

Bilag 2 Risiko- og sårbarhedsvurdering 

Formål 

Formålet med dette bilag er at vejlede regioner og kommuner med henblik på den 

risiko- og sårbarhedsvurdering, der skal foretages i forbindelse med sundhedsberedskabsplanlægningen. 

Målgruppe 

Målgruppen er planlæggere af sundhedsberedskabet i regioner og kommuner. 

Procedurer 

Følgende trin bør gennemgås i relation til risiko- og sårbarhedsvurderingen: 

1. Identifikation af trusler/hændelser: 

1.1. Find de trusler/hændelser, som kan sætte den del af sundhedsvæsnet, I er 

ansvarlige for, under betydeligt pres eller hindre det i at fungere. 

1.2. Find de trusler/hændelser, som kan ramme regionen/kommunens borgere 

og bør imødegås. 

1.3. Opstil scenarier for hændelserne, fx masseskader som følge af alvorlige 

ulykker eller terrorangreb, omfattende epidemier eller pandemi og større 

uheld med kemiske eller biologiske midler, herunder bl.a. drikkevandsforurening. 

I scenariebeskrivelserne bør der sættes særligt fokus på hændelsernes 

potentielle udbredelse samt regionale/lokale forhold, hvad angår 

befolkningstæthed, industri, håndtering/transport af farlige kemikalier, forekomst 

af forsamling af større menneskemængder mv. Scenarierne skal 

være realistiske og repræsentative for det samlede trusselsbillede. Realismen 

kan bl.a. sikres ved at basere scenarierne på virkelige hændelser eller 

’næsten-hændelser’, som tidligere har påvirket sundhedsvæsenet. Alternativt 

kan scenarierne baseres på eksempler fra udlandet eller tænkte hændelser, 

som vil kunne forekomme inden for en overskuelig fremtid. 

2. Vurdering af risici og sårbarheder: 

Risikovurderingen består dels af en vurdering af sandsynligheden for, at en 

hændelse indtræffer, dels af en vurdering af de mulige konsekvenser, såfremt 

hændelsen indtræffer. 

Sandsynlighedsvurderingen: 

i. Overvej hyppighed, dvs. hvor ofte hændelsen forventes at indtræffe, 

med udgangspunkt i historiske erfaringer eller statistiske data. 

For hændelser, som aldrig eller kun sjældent er indtruffet, må der i 

stedet anvendes kvalificerede gæt på, hvor ’plausible’ de er 

Konsekvensvurderingen: 

ii. Afdæk hvordan hændelsen direkte kan påvirke befolkningen 


10

iii. Afdæk hvordan hændelsen kan påvirke sundhedsvæsnets kritiske 

funktioner/opgaver 

iv. Afdæk afhængigheder af andre aktører, som vil påvirke omfanget 

af afledte konsekvenser. Det kan eksempelvis vedrøre hændelsens 

påvirkning af fysiske installationer, materiel/udstyr, personale, 

nødvendige leverancer mv. 

Sårbarhedsvurderingen tager udgangspunkt i, at hændelsen er indtrådt med det 

sæt af umiddelbare og afledte konsekvenser, som beskrives i risikovurderingen: 

i. Kortlæg kritiske funktioner/opgaver under sundhedsvæsenet, dvs. 

de aktiviteter, varer, tjenesteydelser mv., som er afgørende for 

sundhedsvæsenets funktionsdygtighed, og som skal kunne opretholdes 

og videreføres i alle situationer. Under kortlægningen bør 

der fokuseres på særligt væsentlige driftsopgaver og opgaver vedrørende 

krisehåndtering. 

ii. Lav en kapacitetsvurdering hvad angår personale, materiel/udstyr 

og lokaliteter. 

iii. Afdæk hvilke dele af befolkningen, der er særligt sårbare, især når 

hændelsen rammer. 

iv. Ligesom det var tilfældet i risikovurderingen, skal der i sårbarhedsvurderingen 

tages hensyn til sundhedsvæsenets afhængighed 

af andre sektorer og aktører, eksempelvis vand, elektricitet, it- og 

telekommunikation, transport (herunder vejnettets beskaffenhed) 

mv. 

3. En risiko- og sårbarhedsprofil udarbejdes med en sammenfatning af ovennævnte 

resultater, herunder hvilke trusler/hændelser, der er forbundet med de største 

risici og sårbarheder, og som det evt. bør overvejes at iværksætte nye eller supplerende 

tiltag imod inden for sundhedsberedskabet. 

Beredskabsstyrelsen har udviklet et værktøj, ROS-modellen, som er en enkel og 

generelt anvendelig metode til systematisk risiko- og sårbarhedsanalyse på et overordnet 

niveau. ROS-modellen bygger på analyse af udvalgte scenarier og kræver 

ikke forudgående kendskab til risiko- og sårbarhedsanalyser. For mere information 

se Beredskabsstyrelsens ROS-model, jf. Appendiks 2. 


11

Bilag 3 CBRNE risiko- og trusselsvurderinger 

Formål 

Formålet med bilaget er at give regioner og kommuner et grundlag for den risikovurdering 

af CBRNE-hændelser, der bør foretages i forbindelse med planlægning 

af sundhedsberedskabet. Der kan være tale om forhold, der kan påvirke borgerne 

direkte, og forhold der kan påvirke sundhedsvæsnets funktionsevne. Dimensionering 

af beredskabet ift. CBRNE-hændelser er et aspekt, som bør indgå i planlægningen. 

En aktuel trusselsvurdering kan hentes på PET’s hjemmeside (www.pet.dk). 

Målgruppe 

Bilaget er målrettet planlæggere af sundhedsberedskabet i regioner og kommune. 

3.1 Kemiske hændelser 

Kemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen samt Giftlinjen på Bispebjerg Hospital er 

ekspertberedskaber vedrørende kemiske hændelser. 

Som et led i regioners og kommuners udarbejdelse af risiko- og sårbarhedsvurderinger 

skal der bl.a. tages hensyn til tilstedeværende industri i området, herunder 

omfanget af lokal håndtering og transport af kemiske stoffer. 

Når det gælder risiko for større uheld med kemiske stoffer på de såkaldte risikovirksomheder, 

er der på dette område en udstrakt lovregulering, se bekendtgørelse 

om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Der stilles krav om 

sikkerhedsdokumenter og sikkerhedsrapporter fra virksomheden (de såkaldte kolonne 

2 og 3 virksomheder) samt en ekstern beredskabsplan, som kommunen og 

politiet udarbejder. Der er krav om afprøvning af denne plan mindst hvert tredje år, 

og der skal foretages inspektion på virksomheden hvert år. 

I relation til risikovurdering for sådanne virksomheder anbefales, at de relevante 

sektormyndigheder overvejer følgende: 

• Hvad er konsekvensområdet, hvis det værst tænkelige uheld skulle ske? 

• Hvor mange mennesker, boligområder, institutioner, natur og miljø kan 

blive berørt af det værst tænkelige uheld? 

• Hvad er sandsynligheden for det værst tænkelige uheld? 

Den eksterne beredskabsplan, der gælder for virksomheden, skal i offentlig høring. 

Oplysninger om risikovirksomheder findes for de fleste politikredses vedkommende 

på www.politi.dk under den enkelte politikreds. Nogle politikredse har lagt et 

link til disse informationer på kredsens forside, mens andre kredse har lagt informationerne 

under ”borgerservice – fakta om politikredsen”. Ofte vil også de eksterne 

beredskabsplaner være tilgængelige via disse links. 


12

Transport af kemiske stoffer skal forstås bredt og dækker således over transport af 

kemiske stoffer både ad vej, ad jernbane og til søs. Det vil sige, at der i lokalområdet 

bør fokuseres på til- og frakørsel til virksomheder samt gennemkørende trafik, 

på jernbanestationer og rangerterræner samt gennemkørende tog og på havne og 

containerpladser samt til- og frakørsel til havne. Der ud over findes andre knudepunkter 

for opbevaring og håndtering af kemiske stoffer, eksempelvis ”containerhoteller” 

og transportcentre. 

Endelig bør risikoen for lokal forurening af drikkevand med kemiske stoffer inddrages 

i risikovurdering af kemiske hændelser. 

Region 

Det er relevant for sundhedsberedskabet i regionerne at have kendskab til lokale 

industrier og virksomheder, der arbejder med og har oplag af kemiske stoffer. Beredskabet 

kan således være forberedt på hændelser med de pågældende stoffer, sikre 

sig kendskab til håndtering af eventuelle patienter og sikre sig lagre af relevante 

antidoter. Virksomheder, typen af kemiske stoffer og den transporterede mængde 

af kemiske stoffer kan desuden ændres løbende. Der er således behov for løbende 

opdatering af relevante informationer. 

Kommune 

Som supplement til det ovenfor nævnte generelle afsnit skal nævnes bekendtgørelse 

om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, der tager udgangspunkt i, at det 

kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig 

forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, 

ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger. 

Det kommunale redningsberedskab skal derfor identificere og analysere lokale risici, 

som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). I 

denne sammenhæng bør de sundhedsmæssige konsekvenser vurderes. 

3.2 Biologiske hændelser 

Smitsomme sygdomme 

Epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut er ekspertberedskab vedrørende 

smitsomme sygdomme og vil udføre en risikovurdering i forbindelse med sygdomsudbrud 

og epidemi. 

Sundhedsstyrelsen eller andre relevante myndigheder (fx på fødevareområdet) tager 

beslutning om den overordnede risikohåndtering, herunder udmeldinger til regioner 

og kommuner om eventuelle særlige forholdsregler. Sundhedsstyrelsen 

melder i akutte tilfælde ud til regionen via AMK. Kommunerne vil blive kontaktet 

via AMK eller evt. direkte (skriftligt) ved behov for information fra de centrale 

sundhedsmyndigheder i en beredskabssituation. 

Der er etableret nationale og internationale overvågningssystemer for smitsomme 

sygdomme. Epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut er dansk kontaktpunkt 

for disse. Formålet med overvågningssystemerne er så tidligt som muligt at 

opdage sygdomsudbrud eller enkelte sygdomstilfælde af særligt alvorlige infektioner. 


13

Når en læge behandler en patient i Danmark, som kan mistænkes for at have pådraget 

sig en anmeldelsespligtig infektion, skal tilfældet anmeldes til Embedslægerne 

i den region, hvor patienten opholder sig samt til Epidemiologisk afdeling 

ved Statens Serum Institut, jf. bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme 

og epidemiloven. Anmeldelserne fungerer i princippet som et varslingssystem 

for erkendelse af udbrud samt registrerer ændringer i forekomst over tid. Visse 

af sygdommene (alvorlige, farlige) skal straks-anmeldes telefonisk til Embedslægerne, 

og alle anmeldelsespligtige infektionssygdomstilfælde skal straksanmeldes, 

hvis de forekommer ophobet. Straks-anmeldelse til Embedslægerne giver 

mulighed for hurtig indgriben med forebyggende tiltag, så spredning af sygdommen 

kan imødegås. For en lang række sygdomme er der desuden etableret 

overvågning gennem indrapportering af resultater fra de diagnosticerende laboratorier 

Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling, har etableret et udbrudscenter, der 

i samarbejde med Embedslægerne kan bistå i forbindelse med epidemiologiske undersøgelser 

af sygdomsudbrud. Det er fx muligt at opspore smittekilder til sygdomstilfælde 

gennem særlige interviewundersøgelser. 

Uheld og terrorhændelser med biologiske stoffer 

Virksomheder, laboratorier, forskningsinstitutioner mv., der ønsker at arbejde med 

biologiske stoffer med dobbelt anvendelsesmulighed (dvs. som både kan bruges til 

fredelige formål, men også som våben), skal have tilladelse dertil fra Center for 

Biosikring og -Beredskab (CBB), som er den statslige myndighed på området og 

fører kontrol med overholdelsen af reglerne, jf. bekendtgørelse om sikring af visse 

biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale. 

Skulle der opstå mistanke om udslip af visse farlige biologiske stoffer på sådanne 

virksomheder, skal der straks rettes henvendelse til CBB, som opretholder et særligt 

døgnberedskab til at sikre imødegåelse af en eventuel fare fra en sådan 

ukontrolleret tilstedeværelse af visse farlige biologiske stoffer de pågældende steder. 

Der bør tillige ske alarmering af politiet ved mistanke om udslip af visse farlige 

biologiske stoffer. 

Lokale beredskabsplaner bør tage højde for tilstedeværelse af virksomheder, der 

måtte opbevare farlige biologiske stoffer. 

Anvendelse af biologiske stoffer i terrorøjemed er set i forbindelse med de såkaldte 

anthrax-breve (miltbrand-breve) i USA, der i oktober 2001 dræbte fem personer og 

spredte frygt, utryghed samt påvirkede og belastede infrastrukturen. 

Region 

Regionerne er i dagligdagen i et vist omfang vant til at håndtere patienter med 

smitsomme sygdomme, både på sygehuse og hos praktiserende læger. De smitsomme 

sygdomme, som rummer beredskabsaspekter er især følgende: 

• Alvorlige og farlige sygdomme, der kræver indgreb, hvis der blot optræder 

et enkelt eller få tilfælde 

• Sygdomme, der har stort epidemisk potentiale, og som kan have alvorlige 

konsekvenser, hvis personer med visse kroniske tilstande smittes, fx influenza 


14

• Sygdomme, som viser sig ved usædvanlige udbrud eller ophobninger 

• Sygdomme, der kan spredes med terror-formål 

Området overvåges af Statens Serum Institut, og såfremt en af ovennævnte slags 

sygdomme opstår, beslutter Sundhedsstyrelsen den overordnede risikohåndtering 

og melder denne ud. 

Såfremt der alene er tale om en lokal/regional hændelse, kan vejledning fås via 

Embedslægerne i regionen. 

Regionen bør i planlægningen have forberedt at kunne håndtere ovennævnte situationer, 

se Bilag 8 Operativ indsats ved B-hændelser/smitsomme sygdomme. 

Desuden bør regionen via de foretagne virksomhedsgodkendelser lokalt have informationer 

om virksomheder i lokalområdet, der arbejder med biologiske stoffer, 

så der i planlægning kan være forberedt at håndtere uheldssituationer. 


Kommunernes sundhedsberedskab bør hovedsagelig forberede sig på at kunne 

håndtere situationer med: 



• Sygdomme, som viser sig ved usædvanlige udbrud eller ophobninger (fx i 

kommunens institutioner) 

Se også Bilag 8 Operativ indsats ved B-hændelser/smitsomme sygdomme. 

3.3 Radiologiske hændelser 

Anvendelsen af radioaktive stoffer spænder fra medicinsk diagnostik og terapi over 

et bredt spektrum af industrielle anvendelser til brug i forskning og undervisning. 

Aktivitetsmængden af de anvendte radioaktive stoffer varierer fra meget små aktivitetsmængder 

i fx røgdetektorer og laboratoriekits, over moderate mængder ved 

de mest almindelige medicinske, forskningsmæssige industrielle anvendelser til 

meget store aktivitetsmængder ved nogle få medicinske, industrielle og forskningsmæssige 

anlæg. 

Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) under Sundhedsstyrelsen er den centrale 

strålebeskyttelsesmyndighed. Det danske regelsæt på strålebeskyttelsesområdet 

bygger på en høj grad af myndighedskontrol, der skal forebygge utilsigtede hændelser. 

Radioaktive stoffer transporteres dagligt til brugere i hele Danmark. SIS fungerer 

som dansk kompetent myndighed i henhold til gældende bestemmelser for transport 

af radioaktive stoffer. 

Der er aldrig i Danmark sket ulykker eller uheld, som har givet anledning til spredning 

af større mængder radioaktive stoffer eller til alvorlig stråleeksponering af 

personer. Der er heller ikke i Danmark sket egentlige trafikulykker med transport- 


15

midler, hvor forsendelser med radioaktive stoffer har været involveret. Hændelser 

og/eller uregelmæssigheder er indtruffet eller er blevet erkendt i forbindelse med 

håndtering og omladning af sådanne forsendelser. Antallet af denne type hændelser 

varierer fra år til år og optræder, som man kunne forvente, især på steder hvor det 

største antal radioaktive forsendelser håndteres og omlades, fx i Københavns Lufthavn. 

Der er ikke i Danmark konstateret tyveri af radioaktive stoffer eller forsøg på indsmugling 

af radioaktive stoffer med henblik på at udføre kriminelle handlinger. I 

forbindelse med det almindelige tilsynsarbejde konstaterer SIS enkelte gange hvert 

år, at der indføres radioaktive stoffer til Danmark uden de nødvendige tilladelser på 

grund af manglende kendskab til dansk lovgivning. 

SIS har ingen grund til at antage, at det nuværende niveau for antallet af uheld med 

radioaktive stoffer i Danmark i forbindelse med brug og transport vil stige fremover. 

Som en følge af det almindelige myndighedsarbejde samt den yderligere fokus 

på sikring af radioaktive kilder mv. forventes snarere et fald i antallet af hændelser. 

Region og kommune 

Skulle der opstå beredskabshændelser med radiologiske stoffer vil Sundhedsstyrelsen, 

herunder SIS, sikre, at forholdsregler på det sundhedsmæssige område bliver 

udmeldt til regioner og kommuner. Regioner bør have planlagt for håndtering af 

patienter, se også Bilag 9 Operativ indsats ved R/N-hændelser. 

3.4 Nukleare hændelser 

En ulykke på et kernekraftværk i drift kan medføre, at den danske befolkning bliver 

udsat for stråling fra radioaktive stoffer, der slipper ud til omgivelserne. Den nærmeste 

kreds af kernekraftværker omkring Danmark omfatter Ringhalsværket på 

Sveriges Kattegatkyst cirka 60 kilometer fra Læsø, og de fem nordtyske værker 

Brunsbüttel, Brokdorf, Stade, Krümmel og Unterweser med en afstand til Danmark 

på mellem 105 og 160 kilometer. 

I Europa er der knap hundrede kernekraftværker med i alt cirka tohundrede reaktorer 

i drift. 

Uanset hvor høj sikkerheden på et kernekraftværk er, kan risikoen for en ulykke 

ikke udelukkes. I princippet kan et havari på ethvert europæisk kernekraftværk ved 

uheldige vejrforhold resultere i radioaktiv forurening af dansk område. Generelt 

gælder dog, at jo længere afstand til et uheldsramt kernekraftværk, jo mindre risiko. 

Ud over kernekraftværker kan ulykker eller manglende omhu i forbindelse med 

andre nukleare aktiviteter resultere i en lokal forurening med radioaktive stoffer. 

Blandt sådanne anlæg og aktiviteter kan nævnes nukleart drevne skibe og satellitter, 

forsøgsreaktorer, transporter af radioaktive stoffer - herunder brugt reaktorbrændsel, 

anlæg for opbevaring og deponering af brugt reaktorbrændsel og atomaffald 

samt anlæg for uranudvinding og fremstilling af reaktorbrændsel. 

Kernekraftværkerne er den største potentielle risiko for spredning af store mængder 

radioaktivt materiale over et stort område. Det skyldes for det første, at de indeholder 

meget radioaktivt materiale, og for det andet kan en kernekraftulykke frigive så 


16

meget energi, at de radioaktive materiale kan komme højt op i atmosfæren og derved 

spredes over store områder. Spredningen af det radioaktive materiale vil typisk 

ske gennem luft eller via vandløb. Spredning gennem luft er den hurtigste over store 

afstande. 

Kernekraftværkernes konstruktion og drift kendetegnes ved omfattende sikkerhedsforanstaltninger 

og en række tekniske barrierer, der skal forhindre udslip. For eksempel 

er brændslet indkapslet, der er indbygget trykaflastning, og endelig er reaktoren 

indesluttet. Den værst tænkelige situation opstår, hvis både reaktor og reaktorindeslutningen 

ødelægges på et af de nærmeste kernekraftværker. Sandsynligheden 

for en sådan situation er meget lille. 

Region og kommune 

Skulle der opstå nukleare beredskabshændelser, træder Beredskabsstyrelsens publikation 

Nuklear Beredskabsplan i kraft. Efter denne samarbejder de sektoransvarlige 

myndigheder om indsatsen. Via Sundhedsstyrelsen, herunder SIS, bliver det 

sikret, at forholdsregler på det sundhedsmæssige område bliver udmeldt til regioner 

og kommuner. Se også Bilag 9 Operativ indsats ved R/N-hændelser. 

3.5 Hændelser med eksplosivstoffer 

Brugen af eksplosiver i terrorsammenhæng er velkendt, både i Danmark og i udlandet. 

Eksplosivstoffer kan også anvendes til fredelige formål, fx entreprenør- og 

ingeniørvirksomhed. 

Mistanke om vilje til brug af eksplosiver er set i Danmark i den såkaldte Glasvejsag 

i 2007, hvor personer havde blandet og opbevaret sprængstoffet TATP i en lejlighed 

i et boligkompleks. TATP var også det sprængstof, man fandt i forbindelse 

med den bombe, der sprængte på Jørgensens Hotel i København i august 2010. 

Brug af eksplosivstoffer er også set i andre europæiske lande inden for de seneste 

år, herunder Madrid i 2005 og London i 2007. 

Region 

Skaderne, der kan opstå i forbindelse med eksplosivstoffer, er typisk konventionelle 

højenergi traumer. Hovedopgaven for regionen vil være håndtering af mange 

akut behandlingskrævende tilskadekomne både præhospitalt og på sygehusene. 

Desuden kan der være mange personer med behov for akut krisestøtte, så det kriseterapeutisk 

beredskab bør iværksættes. 


Kommunens redningsberedskab vil være hovedaktør ved hændelser med eksplosivstoffer, 

idet redningsberedskabet skal afhjælpe de opståede skader og varetage den 

tekniske indsatsledelse på skadestedet. Der kan være behov for akut krisestøtte, og 

i denne sammenhæng kan regionens kriseterapeutiske beredskab få behov for bistand 

fra kommunens krisestøtteberedskab. 

Hvis hændelsen er meget omfattende og medfører et stort antal svært tilskadekomne, 

kan der være behov for indsats fra kommunens hjemmepleje til at modtage ekstraordinært 

udskrevne patienter fra sygehusene. 


17

Bilag 4 Massevaccination 

Formål 

Formålet med dette bilag er at vejlede regioner og kommuner i planlægningen af en 

omfattende vaccinationsindsats i en beredskabssituation, hvor det er besluttet at 

vaccinere større befolkningsgrupper eller hele befolkningen. 

Målgruppe 

Målgruppen er planlæggere af sundhedsberedskabet i regioner og kommuner. Dele 

af vejledningen kan med fordel integreres i de nærmere instrukser mv., der udarbejdes 

på området i regioner og kommuner til brug i en akut situation. 

Baggrund 

Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større grupper heraf træffes af 

indenrigs- og sundhedsministeren efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen. 

Den overordnede handleplan for vaccination defineres af de centrale sundhedsmyndigheder 

og vil være situationsafhængig. Beslutning om, hvilke grupper der 

skal vaccineres, er en løbende proces, hvor udviklingen kan ændre trusselsniveauet 

trinvist eller i spring. Beslutningen kan også modificeres ved fremkomst af nye behandlingsmidler 

eller vacciner med en mere gunstig bivirkningsprofil. 

Tvangsmæssig vaccination kan ifølge epidemiloven alene gennemføres efter påbud 

fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen. 

Statens Serum Institut varetager forsyningssikkerheden af vacciner til det danske 

marked og har landets vaccineberedskabslagre. Instituttet er forpligtet til at have en 

passende beholdning af en række vacciner. De vacciner, instituttet ikke selv fremstiller, 

indkøbes via andre vaccineproducenter. 

Lægemiddelstyrelsen er overordnet ansvarlig for distribution af vacciner. 

4.1 Region 

Opgave 

De konkrete opgaver vil som ovenfor anført afhænge af den aktuelle overordnede 

nationale handleplan for vaccinationsindsatsen. Opgaverne for region er typisk at 

indkalde de personer, der skal vaccineres og gennemføre indsatsen. Der kan være 

tale om at arrangere vaccination for: 1) Visse grupper af befolkningen eller 2) hele 

befolkningen. 

Ad 1) I tilfælde af vaccination af visse befolkningsgrupper kan det være hensigtsmæssigt, 

at vaccination sker hos praktiserende læger (herunder i samarbejde med 

kommunens ældrepleje), på sygehuse og via vaccinationsfirmaer. Regionerne må 

påregne at skulle vaccinere eget personale samt eventuelle tilknyttede leverandører. 

Ad 2) I tilfælde af vaccination af hele befolkningen vil det formentlig være mest 

hensigtsmæssigt, at region og kommune samarbejder om at oprette egentlige vaccinationscentre. 

Såfremt staten i den konkrete situation betaler både vaccine og 


18

vaccination (dvs. lægens honorar for at foretage vaccinationen), vil det være hensigtsmæssigt, 

at regionerne koordinerer og i samarbejde med kommunerne planlægger 

for, hvordan man vil iværksætte en evt. massevaccination, herunder udpegning 

af personale samt konkret udpegning af egnede lokaliteter mv. 

En plan for indretning af vaccinationscentre med henblik på vaccination af hele befolkningen 

er beskrevet i appendiks 6G til Sundhedsstyrelsens publikation Operationel 

plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark, 

jf. Appendiks 2. 

Ledelse 

Der udpeges en leder af vaccinationsindsatsen i regionen. I tilfælde af oprettelse af 

vaccinationscentre bør region og kommuner samarbejde om ledelsesopgaverne efter 

konkrete aftaler herom. Hvert vaccinationscenter bør have en ledelsesgruppe 

med både faglig og administrativ deltagelse. Det bør på forhånd være afklaret, 

hvem/hvilken funktion der har bemyndigelse til at iværksætte indsatsen. 

Organisation 

Såfremt der i situationen er behov for at vaccinere store befolkningsgrupper eller 

hele befolkningen, bør der oprettes vaccinationscentre rundt om i landet. Regioner 

og kommuner bør anvende på forhånd udpegede steder. Hvis hele befolkningen 

skal vaccineres, anbefales det, at der oprettes et vaccinationscenter pr. 21.000 indbyggere 

i befolkningstætte områder, og at indsatsen i landområder tilpasses befolkningstæthed 

og geografi. 

Det skal sikres, at de befolkningsgrupper, som skal vaccineres, modtager relevant 

information, herunder indkaldelse til vaccination. I nogle situationen vil materiale 

være udarbejdet nationalt af Sundhedsstyrelsen, men der bør lokalt planlægges for, 

at region og kommuner skal kunne informere og indkalde lokalt. 

Logistik i form af udbringning/afhentning af vaccine og utensilier samt bortskaffelse 

af affald bør fremgå af planen, både hvad angår personale og transportmidler. 

Det bør fremgå af planen, hvem der gør hvad. Forsvaret/Hjemmeværnet og øvrige 

eksterne bør overvejes inddraget i de logistiske opgaver. 

I tilfælde af vaccination af hele befolkningen kan region og kommune, for at sikre 

en hensigtsmæssig afvikling, indkalde folk ved hjælp af lister som ved folketingsvalg. 

Børn og unge under 18 år følges med deres forældre/værge. I indkaldelsen 

skal der angives et mødetidspunkt for at udnytte ressourcerne bedst muligt og undgå 

kødannelse. Hvis udfærdigelse af sådanne kort og afsendelse skønnes at tage for 

lang tid, kan man via radio, TV og aviser indkalde folk efter fødselsdato, alfabetisk 

efter navn, geografi eller lignende. Der skal knyttes et registreringssystem til vaccinationscentrene. 

Bemanding 

Vaccination kan fortages af læger med erfaring heri, fx praktiserende læger afhængigt 

af hvilke aftaler, der er indgået regionalt. Andet sundhedspersonale, fx sygeplejersker, 

medicinstuderende og ambulancebehandlere niveau 3, kan foretage vaccination 

på delegation fra en læge. Endvidere bør aftaler med eksterne overvejes, fx 

Forsvarets Sundhedstjeneste eller Beredskabsstyrelsens Katastrofe Medicinsk Enhed 

(KATMED). Der skal således på forhånd planlægges for, hvorledes udpegning 


19

af lægelige nøglepersoner finder sted, og der må planlægges for udvælgelse af og 

instruktion af hjælpepersonale, både sundhedspersonale og servicepersonale. 

I forbindelse med vaccinationscentre vil der være behov for hjælpepersonale til opstilling 

og vedligeholdelse af vaccinationskonsultationer (forsyning af utensilier, 

vaccine mv. samt bortskaffelse af affald). Der vil derudover være brug for chauffører/biler 

for hvert vaccinationscenter til afhentning af vaccine fra et centralt depot 

samt bortkørsel af affald. 

Der bør planlægges for personale til at dirigere strømmen af personer igennem vaccinationscentret 

samt til at sikre almindelig ro og orden. Disse funktioner kan evt. 

varetages af politiet, eventuelt med støtte af personale tilknyttet Beredskabsstyrelsen 

og/eller Forsvaret. 

Endelig vil der være behov for administrativt personale til registrering af, hvem der 

bliver vaccineret. Desuden skal det være afgjort, hvor personer, der oplever gener 

eller bivirkninger efter vaccination, skal henvende sig. 

Procedurer 

De procedurer, der bør indgå er følgende: 

I planlægningsfasen: 

• Aftale mellem region og kommune, evt. en aktiveringskontrakt 

• Udpegning af egnede steder til vaccinationscentre 

• Udpegning af personale, fx aftaler med praktiserende læger 

• Planlægning af foreløbig logistik 

I den akutte situation: 

• Overvågning af forløbet ved ledelsen i hhv. region og kommune, evt. ved 

at etablere (hver sin eller fælles) krisestab i relation til vaccinationsindsatsen 

• Aktivering af vaccinationsindsats 

• Oprettelse og indretning af vaccinationscentre 

• Logistikplan, herunder forsyning med vaccine og utensilier 

• Informationsmateriale til patienter (udarbejdes evt. af Sundhedsstyrelsen) 

• Indkaldelse til vaccination 

• Registrering og dokumentation af vaccination 

• Henvendelse ved bivirkninger 

• Aftaler om kommunikation 


20

Aftaler om vaccineforsyning til vaccinationsstederne vil oftest blive besluttet og 

udmeldt fra Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen og Statens 

Serum Institut. 

4.2 Kommune 

Opgave 

De konkrete opgaver vil afhænge af den aktuelle overordnede nationale handleplan 

for vaccinationsindsatsen. Opgaverne for kommunen er typisk at indkalde og gennemføre 

indsatsen i samarbejde med regionen. Der kan være tale om at arrangere 

vaccination for: 1) Visse grupper af befolkningen eller 2) hele befolkningen. 

Ad 1) I tilfælde af vaccination af visse befolkningsgrupper kan det være hensigtsmæssigt, 

at vaccination sker hos praktiserende læger (herunder i samarbejde med 

kommunens ældrepleje), på sygehuse og via vaccinationsfirmaer. Kommunerne må 

i denne sammenhæng påregne at skulle vaccinere eget personale samt eventuelle 

tilknyttede leverandører. 

Ad 2) I tilfælde af vaccination af hele befolkningen vil det formentlig være mest 

hensigtsmæssigt, at region og kommune samarbejder om at oprette egentlige vaccinationscentre. 

Såfremt staten i den konkrete situation betaler både vaccine og 

vaccination (dvs. lægens honorar for at foretage vaccinationen), vil det være hensigtsmæssigt, 

at regionerne koordinerer og i samarbejde med kommunerne planlægger 

for, hvordan man vil iværksætte en evt. massevaccination, herunder udpegning 

af personale samt konkret udpegning af egnede lokaliteter mv. 

En plan for indretning af vaccinationscentre med henblik på vaccination af hele befolkningen 

er beskrevet i Sundhedsstyrelsens publikation Operationel plan ved 

trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark, jf. Appendiks 

2. 

Ledelse 

Der bør udpeges en leder af vaccinationsindsatsen i kommunen. I regionernes og 

kommunernes samarbejde om planlægning for vaccinationscentre bør en ledelsesgruppe 

med både faglig og administrativ deltagelse udpeges for hvert vaccinationscenter. 

Her kan være tale om personale fra både region og kommune. Det bør på 

forhånd være afklaret, hvem/hvilken funktion i kommunen der har bemyndigelse til 

at iværksætte indsatsen. 

Organisation 

Såfremt kommunen selv skal varetage en vaccinationsindsats, vil det ske efter vejledning 

fra Sundhedsstyrelsen. Typisk vil det dog være mest hensigtsmæssigt, at 

regioner og kommuner samarbejder om både planlægning og indsats. 

Bemanding 

Vaccination kan fortages af læger med erfaring heri. Andet sundhedspersonale, fx 

sygeplejersker, medicinstuderende og ambulancebehandlere niveau 3 kan foretage 

vaccination på delegation fra en læge. Fx kan kommunens hjemmesygeplejersker 

foretage vaccination af ældre, syge og handicappede, der ikke kan forlade eget 

hjem. 


21

Der skal på forhånd planlægges for, hvorledes udpegning af lægelige nøglepersoner 

finder sted, og der må planlægges for udvælgelse af og instruktion af hjælpepersonale, 

både sundhedspersonale og servicepersonale. 

I forbindelse med vaccinationscentre vil der være behov for hjælpepersonale til opstilling 

og vedligeholdelse af vaccinationskonsultationer (forsyning af utensilier, 

vaccine mv. samt bortskaffelse af affald). Der vil derudover være brug for chauffører/ 

biler for hvert vaccinationscenter til afhentning af vaccine fra et centralt depot 

samt bortkørsel af affald. Endelig vil der være behov for administrativt personale 

til registrering af, hvem der bliver vaccineret. Desuden skal det være afgjort, hvor 

personer, der oplever ikke forventelige bivirkninger efter vaccination, skal henvende 

sig. Ikke forventelige bivirkninger skal anmeldes. 

En aftale mellem region og kommune kan fastslå, hvorfra personale tages. 

Et antal personer vil være nødvendige til at dirigere strømmen af personer igennem 

vaccinationscentret samt til at sikre almindelig ro og orden. Disse funktioner kan 

evt. varetages af politiet, eventuelt med støtte af personale tilknyttet Beredskabsstyrelsen 

og/eller Forsvaret. 

Procedurer 

De procedurer, der skal indgå er følgende: 

I planlægningsfasen 

• Aftale mellem region og kommune, evt. en aktiveringskontrakt 

• Udpegning af egnede steder til vaccinationscentre 

• Udpegning af personale 

• Planlægning af foreløbig logistik 

I den akutte situation 

• Overvågning af forløbet ved ledelsen i hhv. region og kommune, evt. ved 

at etablere (hver sin eller fælles) krisestab i relation til vaccinationsindsatsen. 

• Aktivering af vaccinationsindsats 

• Oprettelse og indretning af vaccinationscentre 

• Logistikplan, herunder forsyning med vaccine og utensilier 

• Informationsmateriale til patienter (udarbejdes evt. af Sundhedsstyrelsen) 

• Indkaldelse til vaccination 

• Registrering og dokumentation af vaccination 

• Henvendelse ved bivirkninger 


22

• Aftaler om kommunikation 

Aftaler om vaccineforsyning til vaccinationsstederne vil oftest blive besluttet og 

udmeldt fra Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen og Statens 



23

Bilag 5 Indretning af ad hoc isolationsfaciliteter 

Formål 

Formålet med dette bilag er at vejlede i relation til indretning af ad hoc isolationsfaciliteter 

på sygehuse. 

Målgruppe 

Målgruppen for bilaget er planlæggere af sundhedsberedskabet i regionerne. Dele 


i regionerne til brug i en akut situation. 

Opgave 

Ved forekomst af smitsom sygdom, hvor der er behov for isolation af patienterne, 

indlægges de fortrinsvis på infektionsmedicinsk afdeling, som har isolationskapacitet. 

Der kan imidlertid forekomme hændelser, hvor kapaciteten på de infektionsmedicinske 

afdelinger ikke slår til. Regionen bør derfor planlægge for at kunne 

indrette ad hoc isolationspladser, dvs. indrette almindelige sengepladser til isolationspladser 

i egnede dele af sygehuset. 

Organisation 

Ved behov for ekstra isolationskapacitet kan eksisterende afdelinger, afsnit og 

bygninger på sygehusets område benyttes efter følgende principper, der afhænger 

af, hvilken agens og hvilken smittemåde det drejer sig om. Ved planlægning af beredskabet 

tages hensyn til nedenstående scenarier, således at forskellige bygningskomplekser 

på forhånd er udpeget som egnede til kapacitetsudvidelse ved forskellige 

behov, se tabel 1 Eksempler på scenarier. 

Ud fra bygningernes oprindelige formål vil sygehuse ofte være direkte anvendelige, 

men andre bygninger kan være velegnede, fx kasernebygninger. 

• Hvis den mikrobiologiske årsag (agens) kendes: 

Her kan der være tale om primær smitte til en større personkreds (fx kontamineret 

fødemiddel), og i det tilfælde at der efterfølgende er væsentlig 

person-til-person smitte, vil denne typisk være fæko-oral (smitte via afføring). 

• Hvis agens ikke er identificeret: 

Her må det vurderes, om der er en sandsynlig agens, og hermed en sandsynlig 

smittemåde, eller om man skal tage højde for maksimal smitterisiko. 

Ud over tilstedeværelsen af enestuer, eventuelt særlig ventilation mv., er det vigtigt, 

at personale (og patienter) har mulighed for at vaske hænder (helst håndvask 

på stuen - som supplement kan opsættes/udleveres hånddesinfektionsmiddel). Der 

er derudover behov for depoter og arbejdsrum adskilt i rene (fx linned, medicin, 


24

udstyr) og urene rum (fx skyllerum, snavsetøj, affald) samt køkken- og personalerum. 

Tabel 1: Eksempler på isolationsscenarier 

Sandsynligt 

eller verificeret 

agens og 

smittemåde 

Luftbåren 

smitte (dråbekerner) 

Luftbåren 

smitte (dråbesmitte) 

Kontaktsmitte 

(og fæko-oral 

smitte) 

Luftbåren 

smitte (støvsmitte). 

Optimal bygning Indretning 

Isoleret bygning 

Evt. afstand til anden 

bebyggelse/beboelse. 

Ventilation, helst aktiv, 

så forurenet luft 

ikke kommer ind i 

andre rum, men ud af 

patientrummet til det 

fri, evt. via tilkoblet 

hepafilter. Undgå recirkulation 

af luften. 

Luftindtag og - 

udførsel tager hensyn 

til sædvanlig vindretning 

Gerne ind-/udgang til 

terræn. Hvis dette 

ikke er muligt, planlægges 

og markeres 

transport- og adgangsveje. 

Afsnit/afdeling i 

bygning tilstrækkelig. 

Afsnit/afdeling i 

bygning tilstrækkelig. 

Væsentlige elementer 

Enestue 

Sluse (dobbeltdør) 

Toilet- og badefaciliteter. 

Plads og installationer 

(el, vand, 

kommunikationskabler 

mv.) så 

apparatur kan tilkobles 

– mhp. 

røntgenundersøgelse, 

dialyse, 

overvågning, dekontaminering 

af 

udstyr (bækkener, 

instrumenter 

mv.). 

Gerne enestue, 

alternativt min. 1 

meter mellem 

sengene. 

Gerne enestue, 

alternativt min. 1 

meter mellem 

sengene 

Gerne eget toilet 

til hver stue. 

Værnemidler til personale 

Åndedrætsværn skal 

indgå som værnemiddel. 

Øvrige værnemidler: 

Som ved dråbe- og 

kontaktsmitte. 

Se kontaktsmitte. 

Suppleres med maske, 

beskyttelsesbriller/visir 

og evt. hue. 

Handsker og overtrækskittel. 


25

Vehikelbåren 

smitte (vand, 

fødemiddel, 

m.fl.) med efterfølgendeperson-tilperson 

smitte 

fæko-oralt 

Primærsmitte afbrydes 

ved at smittekilde 

identificeres og 

fjernes. Hvis der efterfølgende 

er risiko 

for person-tilpersonsmitte, 

er det 

oftest via kontaktsmitte 

(og fæko-oral 

smitte) - se ovenfor. 

Permanente isolationsfaciliteter på sygehuse 

På de infektionsmedicinske afdelinger i landet er der mulighed for forskellige grader 

af isolation. Hvilken type isolation, der konkret bør anvendes, afhænger af den 

smitsomme agens. 

Der findes således på de infektionsmedicinske afdelinger isolationsstuer med og 

uden sluse, og der findes slusestuer med og uden kontrolleret undertryksventilation. 

En slusestue med kontrolleret undertryksventilation giver den største grad af beskyttelse 

mod fx luftbåren smitte. En sådan isolationsstue består af en sluse, sengestue 

og kombineret bade-, toilet- og skyllerum, evt. særskilt skyllerum. Der skal 

være kontrolleret undertryksventilation i sengestuen, slusen og bade-, toilet- og 

skyllerummet i forhold til omgivelserne udenfor enheden, se figur 1. 

Det er vigtigt, at personalet er trænet i håndtering af smitsomme sygdomme. Isolationsenhederne 

bør placeres med direkte adgang fra terræn, alternativt bør der være 

specielle adgangsveje. 


26

Figur 1: Isolationsenhed med kontrolleret undertryksventilation 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der i Danmark er i alt 60 isolationsstuer med kontrolleret 

undertryksventilation, fordelt med 30 øst og 30 vest for Storebælt. 


27

Bilag 6 Karantæne 

Formål 

Formålet med dette bilag er at rådgive regioner og kommuner i forbindelse med 

planlægning for indretning af karantænefaciliteter. 

Målgruppe 

Målgruppen er planlæggere af sundhedsberedskabet i regioner og kommuner. Dele 


på området i regioner og kommuner til brug i en akut situation. 

Baggrund 

Formålet med karantæne er at hindre smittespredning fra personer, der muligvis er 

blevet smittet, men som endnu ikke er syge eller har fået symptomer. Hvis der er 

risiko for, at personer, som har været udsat for smitte (eksponerede), kan blive syge 

efter nogle dage og måske smittefarlige af en meget alvorlig smitsom sygdom, skal 

de udsatte personer holdes samlet og i karantæne, indtil situationen er afklaret. 

Epidemikommissionen, regionen og kommunerne må i samarbejde planlægge for 

håndtering af en situation, hvor mistænkt smittede personer skal i karantæne. Planlægningen 

bør omfatte opgaver for alle involverede og aftaler om pressestrategi, information 

til borgerne samt kommunikation mellem myndighederne, internt og 

eksternt. 

Sundhedsstyrelsens publikation Operationel plan ved trussel om eller forekomst af 

koppeudbrud i eller uden for Danmark (Koppeplanen), jf. Appendiks 2, indeholder 

nærmere vejledning i indretning af karantænefaciliteter. 

6.1 Region 

Opgave 

Overordnet kan det anføres, at observation, behandling og pleje er regionens opgave. 

Dertil kommer forsyning med fødevarer, bortskaffelse af affald mv. Bevogtning 

er politiets opgave. 

Det er væsentligt, at planen omfatter mulighed for graduering af indsatsen og oprettelsen 

af centre efter det aktuelle behov. Planen må således kunne aktiveres trinvist. 

Der kan være tale om scenarier med behov for karantæne til relativt få personer 

eller worst case med behov for internering af 5.000 personer i op til 17 dage. 

I henhold til epidemiloven afholder regionerne alle udgifter til foranstaltningerne 

mod smitsomme sygdomme. 

Ledelse 

Epidemiloven placerer kompetencen til at beslutte, at karantæneforanstaltninger og 

tvangsforanstaltninger skal iværksættes, hos den regionale epidemikommission. 


28

I tilfælde af mistanke om smitsom sygdom med behov for karantæne kan epidemikommissionen 

eller indenrigs- og sundhedsministeren (efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen) 

træffe beslutning om, at de mistænkt smittede personer skal samles 

og isoleres i dertil udpegede og indrettede karantænefaciliteter. 

Der udpeges en faglig leder (fx en læge eller sygeplejerske) samt en driftsansvarlig 

leder for hvert karantænecenter. Der skal endvidere være en læge tilknyttet, som 

dagligt tilser de internerede. 

Organisation 

Hver region bør have planlagt for etablering af karantænefaciliteter. Karantænecentre 

bør om muligt oprettes relativt tæt på grænseovergange, internationale lufthavne, 

fiskerihavne og trafikhavne. 

Det kan være hensigtsmæssigt at inddrage Forsvaret i planlægningen, idet Forsvarets 

kaserner på grund af bevogtningsmuligheder og beliggenhed umiddelbart kan 

være velegnede som karantænecentre. Det er også vurderingen, at kasernerne giver 

gode muligheder for at opfylde de øvrige opstillede krav til karantænecentre. Regionerne 

bør på forhånd have indgået aftaler om benyttelse af konkrete kasernefaciliteter 

eller andre egnede faciliteter (eksempelvis i kommunalt regi). 

Regionen forestår planlægning af indretning, drift, administration og bemanding af 

karantænecentrene. Der kan hentes inspiration i Sundhedsstyrelsens Vejledning om 

hygiejne i Asylcentre, jf. Appendiks 2. 

Overordnet kan følgende behov skitseres: 

Bygninger 

• Antal toiletter m/k, minimum 1 pr. 15 personer 

• Eventuelt handicaptoilet 

Håndvask, minimum 1 pr. 10 personer 

Håndvaske i aflåste toiletrum medregnes ikke 

Engangshåndklæder og sæbe 

Hånddesinfektion med sprit 

• Antal badefaciliteter, minimum 5 pr. 100 personer 

• Eventuelt separate rum til forældre med småbørn eller handicappede. Adskillelse 

m/k ved sovefaciliteter 

• Små adskilte enheder, fx 8–15 personer 

Skaber mulighed for forskellige karantænetider 

Mulighed for tidsmæssig adskillelse, hvis der er flere ”hold” 

• Sikre faciliteter til modtagelse af varer og bortskaffelse af affald mv. 

• Personalefaciliteter 


29

Forplejning 

Andet 

• 3 daglige måltider + mellemmåltider 

• Ingen madlavning på stedet, men mulighed for kogning af fx vand, mikrobølgeovn 

• Mulighed for frisk luft og daglig motion 

• Tøj/tøjvask og tørrefaciliteter. Der kan ikke påregnes, at de karantæneramte 

personer selv medbringer tøj 

• Orientering, TV/radio i opholdsstue, min. 1 pr. 50 personer 

• Mulighed for adgang til telefon, fax, PC med Internet, e-mail 

• Senge og linned til alle (eventuelt madrasser, lagener og tæpper) 

• Aflåselige skabe 

Som hovedregel skal bygningen, karantænecenteret indrettes i, overholde de eksisterende 

regler i bygningsreglementet. Kommunen kan dispensere herfra, eventuelt 

efter rådgivning fra Embedslægerne omkring sundhedsfaglige problemstillinger. 

Ved indretning af centret skal der være mulighed for at segmentere de isolerede i 

mindre grupper af hensyn til begrænsning af eventuelle sygdomsudbrud. Der skal 

være faciliteter på stedet til at isolere personer med usikker diagnose og/eller vaccinerede 

febrile personer uden udslæt. 

Der skal være rum til lægekonsultation med relevant udstyr. Der skal indrettes udslusningsfaciliteter 

med relevant beskyttelsesudstyr til personalet, især med henblik 

på muligt syge personer, som skal indlægges fra karantænecentret. 

Der skal være faciliteter til og instrukser vedrørende bortskaffelse af smittefarligt 

affald. 

Der skal ved udpegningen tages højde for bevogtningsmuligheder ved politiets foranstaltning. 

Bemanding 

Der udpeges en faglig leder (fx en læge eller sygeplejerske) samt en driftsansvarlig 

leder for hvert karantænecenter. Der skal endvidere være en læge tilknyttet (infektionsmediciner, 

dermatolog), som dagligt tilser de internerede. 

Personalet, der arbejder i karantænecenteret, kan tage hjem efter arbejdstids ophør. 

Der kan forudses at være behov for følgende personale: 

• Bevogtning døgnet rundt ved i forvejen vaccineret politi eller personel fra 

Forsvaret, hvis kaserne/flyvestation benyttes 

• Dagligt lægetilsyn 


30

• Døgnvagt ved sygeplejerske eller social- og sundhedsassistenter 

• Mulighed for psykologassistance 

• Teknisk personale til almindelig vedligeholdelse 

• Rengøring udføres af de karantæneramte med assistance fra og tilsyn af 

rengøringspersonale 

Der kan således være behov for tre kategorier af personale: 

• Sundhedsfagligt personale med behandlings- og plejefunktioner 

• Servicepersonale med opgaver vedrørende drift, transport og forsyning 

• Bevogtningspersonale med myndighed til at internere og tilbageholde personer/patienter 

i karantænecentret 

Sundhedsfagligt personale 

Personalet, der skal bemande karantænecentrene, bør udvælges blandt sundhedspersonale, 

som i forvejen er bekendt med de sundhedsfaglige procedurer vedrørende 

behandling, pleje og omsorg, som skal anvendes i centrene. Desuden skal personalet 

være orienteret om de særlige rettigheder og pligter, som gælder for personer, 

der interneres. Endvidere skal personalet være orienteret om de særlige psykologiske 

aspekter, som gælder i forholdet mellem patient og behandler i situationer, 

hvor personer er interneret under tvang. 

Personalet skal som led i den almindelige sundhedsberedskabsplanlægning være 

orienteret om, at de vil kunne pålægges at gøre tjeneste i de oprettede karantænecentre, 

og at dette sker som led i deres almindelige ansættelsesforhold. Det bør 

jævnligt afholdes øvelser for det personale, der skal indgå, hvor sundhedsmæssige 

og andre rutiner indøves. Arbejdet i centrene bør i øvrigt tilrettelægges så tæt på 

det normale som muligt. 

Der skal til brug for regionernes planlægning af personaledimensioneringen overvejes, 

hvilke vagtforhold der skal planlægges for de forskellige typer af personale 

(vagtlag, tilstedeværelse, døgndækning, mv.). Mængden/antallet af det nødvendige 

personale skal sættes i forhold til antallet af internerede. 


31

Tabel 1: Estimeret behov for personale pr. antal internerede 

Internerede Læger/sygeplejersker 

Forplejning Sekretærer Transport 

mv. 

500 5 30 10 5 

1000 10 60 20 10 

1500 15 100 25 15 

Tallene er, hvad angår det sundhedsfaglige personale, estimerede bl.a. ud fra erfaringer 

fra det sidste koppetilfælde i Danmark. 

Servicepersonale 

Servicepersonale til varetagelse af karantænecentrenes drift udvælges af regionerne 

i et samarbejde med de myndigheder, som råder over egnede ressourcer til at varetage 

denne slags opgaver. Det kan dreje sig om kommunerne, Forsvaret, Hjemmeværnet, 

Beredskabsstyrelsens regionale center. 

Bevogtningspersonale 

Der skal tages initiativ til at sikre personalets sikkerhed under arbejdet i karantænecentrene. 

Personalet udvælges og dimensioneres af politiet og Forsvaret. 

Procedurer 

Alarmering af epidemikommissionen, når der er tale om/mistanke om sygdom under 

epidemilov, skal på forhånd være planlagt og kan fx foregå ved henvendelse til 

politiets vagtcentraler eller henvendelse til et af kommissionens medlemmer. 

Formen for karantæne (omfanget af restriktioner) afhænger af infektionens smittemåde 

og smitsomhed. Iværksættelse af karantæne afhænger af, hvor tidligt efter 

den mulige smitteudsættelse videresmitte kan forekomme. Karantænen vil som regel 

kunne ophæves, når den maksimale inkubationstid er forløbet, uden at der har 

været sygdomstegn. 

Der bør på forhånd, i samarbejde mellem region, kommune, politi og evt. Forsvaret, 

være planlagt for indretning af karantænecentret og aktivering af det udpegede 

personale, der skal involveres. 

Personer, som antages at være smittet, transporteres omgående til karantænecentret. 

Transporten kan eventuelt foregå ved egen foranstaltning eller ved regionens (frivillig 

anbringelse). Såfremt en mistænkt smittet ikke vil lade sig frivilligt anbringe 

i karantæne, træffer epidemikommissionen beslutning om, hvorvidt tvang skal anvendes, 

og anbringelse sker da ved politiets foranstaltning efter gældende lovgivning. 

Politiet kan bistå ved eftersøgning af mistænkt smittede personer. 

I relation til den konkrete smitsomme sygdom, som fordrer karantæne af mistænkt 

smittede, må det fastlægges, hvorledes karantænecenterets personale beskyttes mod 

smitte (fx vaccination og beskyttelsesudstyr). 


32

Får en person i karantæne sygdomstegn, overgår personen til isolationsregime på 

sygehus. Såfremt personer i karantæne undervejs udvikler sygdomstegn, skal de 

hurtigst muligt tilses af den tilsynsførende læge med henblik på evt. indlæggelse. 

Transportpersonalet skal anvende beskyttelsesudstyr under transporten af syge fra 

karantæne til behandlingscenter. Den tilsynsførende læge træffer for den enkelte 

internerede – i henhold til centrale retningslinjer - beslutning om, hvornår karantæneperioden 

kan ophøre. 

6.2 Kommune 

Opgave 

Kommunen, som karantænefaciliteten er beliggende i, bør inddrages i planlægningen 

ligesom politi og forsvar. Der bør indgås konkret aftale mellem region og 

kommune om, hvilken bistand kommunen yder i forbindelse med oprettelse og 

drift af karantæne. Der kan være tale om bygningsmæssig, personalemæssig og logistisk 

bistand. 

Kommunen kan således afhængigt af den konkrete aftale med regionen få opgaver i 

form af indretning af karantænecenteret, daglig drift af centeret, omsorg for de karantæneramte, 

forsyning med levnedsmidler, rengøring, bortskaffelse af affald og 

transport mv. 

I henhold til epidemiloven afholder regionerne alle udgifter til foranstaltningerne 

mod smitsomme sygdomme. 

Ledelse 

Kommunen inddrages i ledelsen af karantænecenteret efter aftale mellem region og 

kommune (se den del af bilaget der vedrører regionen), og kan således fx varetage 

den daglige ledelse af karantænecenteret. Personale fra kommunen kan fungere både 

som faglig leder (læge eller sygeplejersker) og driftsleder. 

Det skal være klart, hvem i kommunen der kan aktivere og iværksætte den aftalte 

kommunale bistand, og det skal sikres, at det involverede personale kender deres 

opgave. 

Organisation 

Af planlægningen og aftalen mellem region og kommune bør klart fremgå, hvordan 

karantænecenteret er organiseret, hvad kommunens opgaver præcist er, og der bør 

være taget højde for alle praktiske forhold (se den del af bilaget som vedrører organisation 

for regionen). 

Bemanding 

Det kan aftales mellem region og kommune, at personale fra kommunen indgår i 

karantænecenteret. Det pågældende personale skal være orienteret om de særlige 

rettigheder og pligter, som gælder for personer, der interneres. Endvidere skal personalet 

være orienteret om de særlige psykologiske aspekter, som gælder i forholdet 

mellem patient og behandler i situationer, hvor personer er interneret under 

tvang. 


33

Personalet skal som led i den almindelige sundhedsberedskabsplanlægning være 

orienteret om, at de vil kunne pålægges at gøre tjeneste i de oprettede karantænecentre, 

og at dette sker som led i deres almindelige ansættelsesforhold. Det bør derfor 

også indgå i planlægningen af sundhedsberedskabet, at der jævnligt holdes 

øvelser for dette personale, hvor de sundhedsmæssige og andre rutiner, som skal 

anvendes i karantænecentrene, indøves. Arbejdet i centrene bør i øvrigt tilrettelægges 

så tæt på det normale som muligt. 

Der skal til brug for planlægningen af personaledimensioneringen overvejes, hvilke 

vagtforhold der skal planlægges for de forskellige typer af personale (vagtlag, tilstedeværelse, 

døgndækning, mv.). Mængden/antallet af det nødvendige personale 

skal sættes i forhold til antallet af internerede. 

Tabel 2: Estimeret behov for personale pr. antal internerede 

Internerede Læger/sygeplejersker 

Forplejning Sekretærer Transport 

mv. 

500 5 30 10 5 

1000 10 60 20 10 

1500 15 100 25 15 

Tallene er, hvad angår det sundhedsfaglige personale, estimerede bl.a. ud fra erfaringer 

fra det sidste koppetilfælde i Danmark. 

Procedurer 

Kommunen samarbejder med regionen og politiet ved udarbejdelse af plan for karantænecentret 

og sikrer, at det aftalte personale fra kommunen udpeges og informeres 

om opgave, beskyttelse, procedurer mv. (se også den del af bilaget der vedrører 

procedurer for regionen). 


34

Bilag 7 Operativ indsats ved Chændelser 

Formål 

Formålet med dette bilag er at vejlede regioner (sygehuse og præhospitalt) og 

kommuner i håndtering af hændelser med kemiske stoffer. 

Målgruppe 

Målgruppen for bilaget er planlæggere af sundhedsberedskabet i regioner og kommuner. 

Dele af vejledningen kan med fordel indarbejdes i de nærmere vejledninger 

vedrørende håndteringen af C-hændelser, som udarbejdes til det udførende personale 

i regioner og kommuner til brug i akut situation. 

7.1 Regionalt 

Opgave 

Præhospitalt 

Redningsberedskabet er ansvarlig for rensning af forurenede personer ved skadestedet 

inden lægelig behandling. 

Sundhedspersonalets opgave i indsatsområdet er følgende: 

• Sikre, at der ikke sker yderligere eksponering af berørte personer 

• Sikre, at rensning iværksættes hvis nødvendigt 

• Inddele de berørte i skadede og ikke skadede efter, hvem skal renses, og 

hvem der ikke skal renses 

• Prioritere de tilskadekomne 

• Foretage fornøden behandling af tilskadekomne/forgiftede. Hvis patienten 

også er forurenet, indledes behandling først efter, at patienten er renset ved 

redningsberedskabets foranstaltning, se figur 1. Tilsvarende transporterer 

ambulancer ikke forurenede patienter 

• Hele tiden have øje for egen og kollegers sikkerhed 

• Sikre samarbejde med politiet vedrørende registrering af tilskadekomne 

Modtagelse på sygehus 

Håndteringen af kemikalieforurenede personer og forgiftningspatienter på sygehuset 

omfatter: 

• Fornøden livreddende, akut behandling 

• Rensning, hvis nødvendigt 

• Visitation 

• Symptomatisk behandling 

• Evt. behandling med specifik antidot, hvis relevant 

• Samarbejde med politiet vedrørende registrering af tilskadekomne 


35

De nævnte håndteringsprincipper anvendes dagligt på sygehusene. Det er derfor 

primært antallet af patienter, som adskiller masseudsættelser fra daglig rutine. Desuden 

skal man være opmærksom på risikoen for sekundær udsættelse af personalet 

og på eventuelt behov for brug af sjældent anvendte antidoter. 

Ledelse 

Der bør ikke være forskel på ledelse og ansvar på forskellige niveauer ved en hændelse 

med kemiske stoffer og ved andre beredskabshændelser. 

I forbindelse med indsatsen kan indhentes ekspertrådgivning og bistand fra Kemisk 

Beredskab i Beredskabsstyrelsen og Giftlinjen på Bispebjerg Hospital. Se Bilag 1 

Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere. 

Desuden kan regionernes AMK have behov for at kunne tilknytte medicinske speciallæger 

med viden om forgiftninger. 

Organisation 

Regionens sundhedsberedskabsorganisation er den samme ved hændelser med kemiske 

stoffer som ved andre beredskabshændelser, både på skadested og på sygehuse. 


Beredskab i Beredskabsstyrelsen, som også kan yde telefonisk rådgivning samt bistå 

direkte i indsatsområdet og fareområdet med et Hazmat-team. Giftlinjen på Bispebjerg 

Hospital kan yde telefonisk rådgivning. Se Bilag 1 Sundhedsberedskabets 

samarbejdspartnere. 

Bemanding og udstyr 

Præhospitalt 

Regionens bemanding præhospitalt er den samme som ved andre beredskabshændelser. 

Almindeligvis håndteres forurenede patienter ikke af sundhedspersonale, før 

rensning er gennemført. Regionen kan dog vælge at have personligt beskyttelsesudstyr 

i ambulancer og eventuelle akutbiler, akutlægebiler mv. Såfremt det vurderes 

nødvendigt for sundhedspersonale præhospitalt at anlægge personligt beskyttelsesudstyr 

i indsatsområdet, bør det bestå af følgende komponenter: 

• Heldragt med hætte 

• Gasmaske med filter 

• Handsker 

• Gummistøvler 

Dette udstyr er imidlertid IKKE tilstrækkelig beskyttelse til at håndtere patienter i 

fareområdet. Det definerede fareområde kan i øvrigt ændres over tid eksempelvis 

som følge af ændret vindretning. 

Såfremt regionen finder, at det præhospitale personale skal anvende det nævnte beskyttelsesudstyr 

præhospitalt, er det vigtigt, at personalet uddannes og trænes heri, 

samt at træningen løbende vedligeholdes. 


36

Neden for er der listet eksempler på personlige værnemidler ved C-hændelser med 

forurenede personer. Det skal understreges, at listen ikke er udtømmende. Der bør 

under alle omstændigheder tages kontakt til den relevante ekspertfunktion i en 

konkret situation. 

Eksempler: 

Heldragt: Skal være en ”stænktæt overtræksdragt” af plast eller gummi (mindst 

type 4 efter europæisk standard EN 14605). Dragten bør lukkes med kraftig tape 

omkring håndled og ankler, ligesom overgangen mellem gasmaske og dragt (halsen) 

kan tapes. Der anvendes i dag, i en stor del af landet, laminerede engangsdragter, 

der er nemme at få på og arbejde i, og som yder den nødvendige beskyttelse. 

Gasmaske: Skal være af typen helmaske og være forsynet med et kombineret gas- 

og partikelfilter af typen A2B2E2K2-P3. Denne type yder kortvarig (timer) beskyttelse 

mod kemiske stoffer. 

Handsker og gummistøvler: Der er ingen gældende standarder på dette område, 

og der anbefales således en ”almindelig gummistøvle” og et par handsker af kraftigere 

kvalitet end engangshandsker. Handskerne bør ikke være kraftigere, end at det 

stadig er muligt at udføre kliniske procedurer, fx nitrilhandsker. 

På sygehus 

Personalet på sygehusenes modtagelse, som skal tage vare på den indkomne forgiftede 

og muligvis forurenede (selvhenvendere), bør på forhånd være udpeget, og 

procedurer for modtagelsen indøvet, herunder brug af beskyttelsesudstyr ved rensning 

af forurenede selvhenvendere. Personligt udstyr, som anbefales til sygehuspersonale 

i denne sammenhæng, er det samme som nævnt ovenfor. 

Som følge af at personalet kun kan sikres i fuldt omfang med særlige heldragter og 

lukkede åndingssystemer, kan det overvejes at etablere et samarbejde med Beredskabsstyrelsens 

centre om at varetage rensning for sygehuset. 

Informationer vedrørende forgiftninger 

• Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen, tlf. 45 90 60 00, foretager rådgivning, 

analyse og assistancer på stedet i forbindelse med hændelser med 

kemiske stoffer i døgnets 24 timer 

• Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen udarbejder Informationssystem 

om farlige stoffer, som både findes i en elektronisk udgave og i en papirudgave, 

der opdateres årligt 

• Giftlinjen på Bispebjerg Hospital, tlf. 35 31 55 55 rådgiver om risikovurdering 

og behandling af forgiftninger døgnets 24 timer 

• Håndtering af kemikalieforurenede personer, 12 håndteringskort, Beredskabsstyrelsen, 

jf. Appendiks 2 

• Antidothåndbogen med omtale af antidotbeholdninger i hele landet, behandlingsvejledninger 

og oversigter over forhandlere af antidoter findes på 

www.sygehusberedskabet.dk 

• Toksikologiske oplysninger om en række kemiske stoffer og produkter 

findes i Kittelbogen og medicin.dk fra Infomatum A/S 

• Toksikologiske oplysninger om kemiske kampstoffer findes i medicin.dk 

fra Infomatum A/S 


37

• Håndbog med vejledning om medicinsk behandling af forgiftninger findes 

på det europæiske lægemiddelagenturs hjemmeside 

(www.emea.europa.eu), der søges internt med ”chemical threats” og på det 

amerikanske Center for Disease Control, CDC’s hjemmeside 

(http://www.bt.cdc.gov/) 

Toksikologiske oplysninger kan desuden findes i databaserne på det amerikanske 

National Library of Medicine’s Toxnet (http://toxnet.nlm.nih.gov/), i gængse håndbøger 

og i kommercielle databaser som Micromedex Poisindex. 

Procedurer 

Præhospitalt 

Rensning i indsatsområdet foretages ved redningsberedskabet og består af de trin, 

som fremgår af den følgende figur. 

Figur 1: Flow-diagram for håndtering af forurenede personer på skadestedet 

Indsatsområde 

På sygehus 

Skadested 

Isolering 

↓ 

Fjernelse af t ø j mv. 

↓ 

Rensning med vand 

↓ 

Eventuel Evt. behandlingsplads 

venteplads 

↓ 

Transport 

↓ 

Modtagelse 

Afbrydelse af eksponering 

Der bør planlægges for følgende procedurer: 

Rensning: Vedrører personer, som selv henvender sig på sygehuset, mens patienter, 

der transporteres fra skadestedet, forventes at være rensede. Selvhenvendere vil 

generelt være let eksponerede og i nogle tilfælde ueksponerede. 

Der bør således etableres mulighed for at rense få patienter på det enkelte sygehus. 

Modtagelse og rensning af patienter foregår mest hensigtsmæssigt i tilslutning til 


38

det fri eller med selvstændig effektiv ventilation og egen indgang. Herved undgås 

forurening af sygehusets øvrige faciliteter. Desuden bør der være vandinstallation 

til skylning med tempereret vand, remedier til øjenrensning og øvrige hjælpemidler 

som omtalt nedenfor. Rensning af flere patienter på en gang kan eventuelt ske i 

samarbejde med det lokale redningsberedskab. 

Det vurderes ikke nødvendigt at sikre særlig opsamling og bortskaffelse af spildevandet 

fra renseproceduren på sygehuset. Fortyndingsgraden vurderes at være så 

stor, at videre forurening og belastning af miljøet via spildevandet kan anses for 

værende ubetydelig. 

Visitation: Baseres på patientens tilstand og en risikovurdering, hvori der indgår 

det involverede kemiske stofs toksikologiske egenskaber og et skøn over eksponeringens 

størrelse. Hjælp til risikovurdering kan fås ved kontakt til Giftlinjen på Bispebjerg 

Hospital. Oplysninger om det kemiske stof kan fås ved kontakt til Kemisk 

Beredskab i Beredskabsstyrelsen. 

Symptomatisk behandling: Omfatter akut livreddende og almen støttende behandling. 

Akut livreddende behandling følger almindelige ABC-principper (Airway, 

Breathing, Circulation). Ved meget giftige stoffer er der risiko for sekundær 

udsættelse af personalet, som derfor skal benytte personligt beskyttelsesudstyr ved 

kontakt med patienter, der ikke er rensede. 

Antidoter: Lægemidler, som mere eller mindre specifikt modvirker giftvirkning. I 

nogle situationer gør antidotbehandling anden kompliceret behandling overflødig, 

fx naloxon mod respirationsstop ved opioidforgiftning. Nogle antidoter anvendes 

så sjældent, at adgang ved akut behov ikke kan antages for givet, men også behovet 

for almindeligt brugte antidoter kan overskride de tilgængelige lagre ved et stort 

antal forgiftede patienter. Det er vigtigt at have kendskab til lagrene på det enkelte 

sygehus, i regionen og i Danmark. Se også Kapitel 12 i Vejledning om planlægning 

af sundhedsberedskabet. 

Personer, der henvender sig eller indbringes på sygehus, kan rubriceres i én af fire 

nedenstående kategorier: 

• Kategori 0: Personer, der er renset på skadestedet 

• Kategori 1: Forurenede patienter, der ankommer i ambulance 

• Kategori 2: Forurenede selvhenvendere 

• Kategori 3: Mange forurenede personer samtidig 

Rensning og behandling af patienter på sygehus: 

De anførte renseprocedurer gælder for modtagelse på sygehus. 

Kategori 0. Personer, der er renset på skadestedet: 

• Personerne udgør ingen fare for andre 

• Personerne kan modtages direkte i normale behandlingsrum 

• Personalet træffer ingen særskilte beskyttelsesforanstaltninger 

• Personernes eventuelle forgiftninger behandles 

• Vær opmærksom på eventuel krydskontaminering 


39

Kategori 1. Forurenede patienter, der ankommer i ambulance: 

• Personen skal forblive i ambulancen, indtil der er etableret rensemulighed 

• Hvis personen allerede er kommet ind på sygehuset, føres patienten tilbage 

ad den kortest mulige vej og ind i ambulancen, indtil der er etableret rensemulighed 

• Der rekvireres eventuelt hjælp til rensning via AMK 

• Personale fra sygehuset klæder om til beskyttelsesdragt og hjælper den 

mobile patient til selvrensning og påbegynder rensning af den immobile 

patient ifølge lokal instruks. Hvis patienten får brug for livreddende behandling, 

udføres dette kun af personale iklædt personligt beskyttelsesudstyr 

• Når patienten er renset, følges proceduren under kategori 0 

• Ambulancepersonale, der har været i kontakt med den eksponerede, gennemgår 

renseprocedurer i lighed med ovenstående 

• Ambulance og materiel/udstyr i øvrigt dekontamineres og rengøres 

Kategori 2. Forurenede selvhenvendere: 

• Så snart det erkendes, at der er tale om en eksponeret/forurenet selvhenvender, 

sikrer man sig, at vedkommende holdes uden for sygehuset indtil 

rensning. Er personen kommet ind på sygehuset, ledes vedkommende 

straks ud af sygehuset ad den kortest mulige vej 

• Personalet holder afstand til personen 

• Personale fra sygehuset klæder om til beskyttelsesdragt og hjælper personen 

til selvrensning ifølge lokal instruks. Der rekvireres eventuelt hjælp til 

rensning via AMK, og politiet underrettes 

• Hvis patienten får brug for livreddende behandling, udføres behandlingen 

kun af personale i beskyttelsesdragt 

Når patienten er renset, følges proceduren under kategori 0. 

Personer, herunder personale, der har været i kontakt med den eksponerede uden 

beskyttelse, identificeres og gennemgår renseprocedurer i lighed med ovenstående. 

Kategori 3. Mange forurenede personer samtidig: 

• Der indledes straks forberedelse til rensning 

• Der rekvireres hjælp til rensning via AMK 

• Forurenende personer holdes uden for sygehuset til efter rensning 

• Aflås om muligt alle indgange til sygehuset og underret politiet. Adgangskontrol 

og afspærring aftales med politiet 

• Berolig personerne og fortæl, at de kan få adgang til sygehuset, når de er 

renset, og at redningsberedskabet er på vej med henblik herpå 

• Overvej, om personale skal iklædes beskyttelsesudstyr og foretage livreddende 

procedurer uden for sygehuset 

• Personerne renses med redningsberedskabets assistance uden for sygehuset 

Når personerne er renset, følges proceduren under kategori 0. 


40

Personer, herunder personale, der har været i kontakt med den eksponerede uden 

beskyttelse, identificeres og gennemgår renseprocedure i lighed med ovenstående. 

Faste og flydende stoffer samt tåger med dråber eller partikler (aerosoler): 

Patienten kan evt. selv udføre rensningen under instruks. Tøj, smykker, ure, kontaktlinser 

mv. fjernes og placeres i dobbelte plastposer. Smykker, ure, nøgler og 

andre personlige ting kan med fordel placeres i egen dobbelte plastpose. 

Synligt stof fjernes med pincet eller spatel, og der vaskes to gange med rigeligt 

vand og sæbe. Vandet skal være tempereret for at undgå afkøling. Øjne skylles 

med blød vandstråle eller øjenskyllevæske i cirka femten minutter. 

Gasser: Tøjet mv. fjernes, som anvist ovenfor. Rensning af hud er ikke nødvendigt. 

Særlige rensningsmidler er ikke nødvendige, da skylning med rigeligt vand og sæbevask 

vurderes mest hensigtsmæssigt. Ved hudkontakt med flussyre kan calciumholdig 

gel eller væsker dog bruges efter vand, hvis sådanne midler er tilgængelige. 

Se også Håndtering af kemikalieforurenede personer, 12 håndteringskort, Beredskabsstyrelsen, 


7.2 Kommunalt 

Opgave 

Regionens sundhedsberedskab vil varetage indsatsen for dem, der bliver syge/forgiftede. 

Personer, som bor eller opholder sig ved eller i nærheden af skadestedet, kan blive 

berørte i form af eksponering for stoffet, som senere kan give anledning til sygdom. 

Der kan også være tale om påvirkning af omgivelserne, hvilket kan berøre fx 

brug af hus, have, køkkenhave, afgrøder mv. Såfremt børne- eller plejeinstitutioner 

er beliggende i området, kan der være behov for at iagttage særlige forholdsregler. 

Det er kommunens opgave at tage hånd om dette. 

I alle ovennævnte sammenhænge kan Embedslægerne bistå med rådgivning og vejledning 

om håndtering af eksponerede og på anden måde berørte, ligesom en embedslæge 

kan rykke ud til skadestedet og yde sådan bistand til indsatslederne. 

Hvis der er tale om forurening af drikkevand med kemiske stoffer, skal kommunen 

medvirke til at sikre, at der iværksættes udredning, information til berørte samt tiltag 

til at skaffe alternativ vandforsyning. Kommunen bør have en særlig plan for at 

kunne håndtere drikkevandsforurening. Også i disse sammenhænge har Embedslægerne 

en rådgivende opgave. 

Forurening af drikkevand håndteres i øvrigt i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 

Planlægning af beredskab for vandforsyning og Beredskabsstyrelsens publikation 

Akutte drikkevandsforureninger – en praktisk guide, jf. Appendiks 2. 

Ledelse 

Kommunens normale ledelsesstruktur bør følges. Afhængigt af situationen kan 

kommunen nedsætte sin krisestab med deltagelse af bl.a. beredskabschefen og en 


41

epræsentant fra sundhedsberedskabets ledelse. Også kommunikation til borgerne 

må varetages efter behov. 

Redningsberedskabet vil være involveret i indsatsområdet, og beredskabschefen vil 

have en central rolle. Der bør være et tæt samarbejde mellem beredskabschefen og 

ledelsen af sundhedsberedskabet. 

Organisation 

Kommunens organisation bør være den samme ved større hændelser med kemiske 

stoffer som ved andre beredskabshændelser. Kommunens beredskabsafdeling og 

sundhedsberedskab bør samarbejde om de opgaver, krisestaben har afdækket i situationen. 


Beredskab i Beredskabsstyrelsen, som også kan yde telefonisk rådgivning samt bistå 

direkte i indsatsområdet og fareområdet med et Hazmat-team. Giftlinjen på Bispebjerg 

Hospital kan yde telefonisk rådgivning. Se Bilag 1 Sundhedsberedskabets 


Embedslægen vil kunne rådgive kommunen om sundhedsfaglige forholdsregler i 

relation til indsatsen. 

Bemanding og materiel/udstyr 

Personale, som i dagligdagen tager hånd om kommunens institutioner for børn og 

ældre, samt for ældre med plejebehov og handicappede i eget hjem, bør også varetage 

beredskabsopgaver i relation til disse, såfremt de er berørt af hændelsen. 

Procedurer 

Der bør i kommunen være planlagt for: 

• Evakuering af institutioner for børn og ældre 

• Evakuering og genhusning af personer i eget hjem 

• Håndtering af drikkevandforurening, både på institutioner og hos borgere 

• Risiko-kommunikation til kommunens borgere 

7.3 Nationalt 

Såfremt en kemisk hændelse er meget omfattende, fx fordi den involverer mere end 

en region eller er terrorudløst, vil det nationale tværsektorielle beredskab blive aktiveret, 

se Kapitel 2, afsnit 2.4 i Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab. 

Sundhedsstyrelsen er repræsenteret i den nationale krisestyringsorganisation og vil 

informere og rådgive regioner og kommuner i det omfang, der er behov for det. 


42

Bilag 8 Operativ indsats ved Bhændelser/smitsomme 

sygdomme 

Formål 


kommuner i håndtering af hændelser med biologiske stoffer og smitsomme sygdomme. 

Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens Pandemiplan, jf. Appendiks 2. 

Målgruppe 

Bilagets målgruppe er planlæggere af sundhedsberedskabet i regioner og kommuner. 

Dele af bilaget kan med fordel indarbejdes i de nærmere instrukser mv., der 

udarbejdes til brug for den operative indsats ved B-hændelser/smitsomme sygdomme 

i en akut situation. 

Baggrund 

Spektret af smitsomme sygdomme er bredt. De fleste af sygdommene håndteres rutinemæssigt 

i sundhedsvæsenet. De smitsomme sygdomme, som rummer beredskabsaspekter 

er især følgende: 

• Alvorlige og farlige sygdomme, der kræver indgreb, hvis de blot optræder i 

et eller få tilfælde 



• Sygdomme, som viser sig ved usædvanlige udbrud eller ophobninger 

• Sygdomme, der kan spredes med terror-formål 

8.1 Nationalt 

Opgave 

I forbindelse med smitsomme sygdomme er Sundhedsstyrelsen central myndighed. 

Sundhedsstyrelsen har ansvar for vejledning og rådgivning, kontakt- og smitteopsporing 

samt forebyggelse af smitsomme sygdomme. De regionalt placerede embedslæger 

er en del af Sundhedsstyrelsen og varetager tilsvarende opgaver i regionen. 

Sundhedsstyrelsen kan endvidere fungere som national koordinerende sundhedsmyndighed. 

Sygdom eller dødsfald over det forventede niveau, som følge af alvorlig smitsom 

eller overførbar sygdom, forventes hurtigt at blive opdaget af sundhedsmyndighederne 

i Danmark. Behandlende læger skal i henhold til bekendtgørelse om lægers 

anmeldelse af smitsomme sygdomme og epidemiloven telefonisk haste-anmelde 

sådanne tilfælde til Embedslægerne og skriftligt til Statens Serum Institut. Der vil 

således hurtigt kunne iværksættes modforanstaltninger. Visse alvorlige sygdomme 

skal telefonanmeldes blot ved enkelttilfælde, og ophobninger af visse smitsomme 

sygdomme skal telefonanmeldes. Sygdomme, hvor årsagen er usikker eller ufor- 


43

klarlig, men kan skyldes en biologisk agens, skal ligeledes anmeldes. Herved kan 

også alle oplysninger vedrørende sygdommen, klinik, laboratorieresultater mv. videreformidles 

til relevant myndighed. 

Risiko for fødevare- eller drikkevandsbåren smitsom sygdom skal tænkes ind i 

planlægningen. Ved fødevare- eller drikkevandsbåren smitsom sygdom er det typisk, 

at flere personer bliver ramt samtidig eller over en kortere tidsperiode. Der er 

derfor tale om ophobning, som de behandlende læger skal anmelde til Embedslægerne 

og Statens Serum Institut. Endvidere anbefales typisk prøvetagning for at 

identificere agens. 

Ledelse 

Ved større, farlige og/eller usædvanlig hændelser med smitsomme sygdomme varetager 

Sundhedsstyrelsen de overordnede udmeldinger og rådgivningstiltag. Sundhedsstyrelsen 

indhenter hertil bistand af relevante faglige eksperter, herunder Statens 


Organisation 

Sundhedsstyrelsen har som sektoransvarlig myndighed en døgnvagtordning (Embedslægevagten) 

og vil således kunne modtage anmeldelser på alle tider af døgnet. 

Desuden modtager Sundhedsstyrelsen via Statens Serum Institut information om 

internationale varsler om smitsomme sygdomme. 

Såfremt anmeldelser eller varsler peger på, at en større alvorlig situation er under 

udvikling, vil Sundhedsstyrelsen aktivere en særlig krisestab. Sundhedsstyrelsen er 

desuden fast medlem af den nationale operative stab (NOST), som er en tværsektoriel 

stab på styrelsesniveau. Embedslægerne kan indgå i de lokale beredskabsstabe. 

Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling, kan yde teknisk bistand i forbindelse 

med udredninger af sygdomsudbrud, således epidemiologiske og mikrobiologiske 

undersøgelser. 

Bemanding 

Sundhedsstyrelsens krisestab vil være bemandet med relevante medarbejdere fra 

Sundhedsstyrelsens faglige enheder. Krisestaben vil løbende indhente faglig ekspertrådgivning 

fra eksterne sagkyndige. 

Procedurer 

Sundhedsstyrelsen vil løbende indhente, bearbejde, og udfærdige relevant information 

og vejledning til sundhedsvæsenet i regioner og kommuner. Regionerne vil – 

også akut – blive kontaktet via regionernes AMK-funktioner, som leder indsatsen 

på regionens vegne. Kontakt til de praktiserende læger vil akut ske via kontakt til 

vagtlægecentrene. Kommunerne vil blive kontaktet via AMK eller evt. direkte 

(skriftligt) fra de centrale sundhedsmyndigheder i en beredskabssituation. 

Det er vigtigt, at regionen og andre samarbejdspartnere har en døgnovervåget indgang 

til kommunen. Det kan fx være via døgnhjemmeplejen eller vagthavende beredskabsleder. 

Ofte vil regionen selv, eller evt. Embedslægerne, varetage kontakten 

til vagtlægerne og kommunerne i regionen. 


44

Epidemikommissionen i regionen kan nedsættes ved behov via politidirektøren, 

som er formand for kommissionen. Dette kan fx være foranlediget af Embedslægerne 

eller andre medlemmer. Sundhedsstyrelsen vejleder i fornødent omfang epidemikommissionerne 

i regionerne (se om disse nedenfor). 

8.2 Regionalt 

Opgave 

Præhospitalt 

På et skadested/gerningssted, hvor der er sket spredning af biologiske stoffer, vil 

der som udgangspunkt ikke være syge personer, da der går en vis tid (inkubationstiden), 

fra en person er blevet udsat for smitstoffet, til vedkommende eventuelt bliver 

syg. Den sundhedsmæssige indsats på et sådant skadested består primært i, at 

indsatsledelsen i samarbejde med det biologiske ekspertberedskab sikrer, at der ikke 

sker yderligere spredning af stoffet, at der foretages fornøden rensning af forurenede 

personer, samt at der tages relevante prøver fra personer og miljø. En vigtig 

opgave er desuden at give fornøden information til udsatte (eksponerede) personer 

på og omkring skadestedet/gerningsstedet. Dette varetages af Embedslægerne. 

Indrejsepunkter 

Regionen skal skulle kunne håndtere modtagelse af alvorligt syge/smittede ved indrejsepunkter 

i regionen i samarbejde med Embedslægerne og regionens epidemikommission. 

Med henblik på dette er udarbejdet en Standard Operational Procedure 

(SOP) i forbindelse med implementering af WHO’s internationale sundhedsregulativ. 

SOP’en tager højde for de praktiske forhold ved modtagelse af syge/smittede 

ved indrejsepunkter og forudsættes indarbejdet lokalt, herunder i sundhedsberedskabsplanen 

for regionen. SOP’en findes i bilagssamlingen til Sundhedsstyrelsens 

rapport Det International Sundhedsregulativ – krav til beredskab i havne 

og lufthavne (IHR rapporten), jf. Appendiks 2. 

På sygehus 

Regionens sygehuse skal kunne modtage syge og tilskadekomne – også et større 

antal med smitsom sygdom. Det infektionsmedicinske speciale er en regional funktion, 

og de infektionsmedicinske afdelinger har særligt ansvar for at modtage, behandle 

og pleje patienter med smitsomme sygdomme. Endvidere har den vagthavende 

infektionsmediciner en rådgivende funktion i forhold til AMK. Regionerne 

skal desuden sikre, at patienter med smitsom sygdom kan transporteres til behandling 

på sygehus, hvis dette er nødvendigt. 

Praktiserende læger er ofte de første, som tilser patienter med smitsom sygdom, og 

de varetager den videre behandlingsopgave, såfremt patienten ikke behøver indlæggelse. 

Behandling af syge påhviler således regionens læger, mens Embedslægerne 

er ansvarlige for kontakt- og smitteopsporing samt for at sikre iværksættelse 

af evt. forebyggende foranstaltninger som fx vaccination og forebyggende medicin. 

Endvidere skal regionen kunne iværksætte ad hoc isolation af patienter med smitsomme 

sygdomme på udpegede afsnit/afdelinger, såfremt antallet af patienter med 

isolationskrævende smitsom sygdom overstiger isolationskapaciteten på de infektionsmedicinske 

afdelinger. Se Bilag 5 Indretning af ad hoc isolationsfaciliteter. 


45

Regionen skal også kunne oprette karantænefaciliteter og varetage vaccinationsindsats. 

Se også Bilag 6 Karantæne og Bilag 4 Massevaccination. 

AMK kontakter om nødvendigt kommunerne for i samarbejde med dem at iværksætte 

fornøden ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehusene, se Bilag 11 

Forslag til instruks for ekstraordinær udskrivning - region/AMK/sygehus. 

Ledelse 

Overordnet varetager regionens kriseledelse den strategiske ledelse i situationen. 

AMK leder operativt regionens sundhedsberedskab i en beredskabssituation, også 

ved hændelser med smitsomme sygdomme. Den vagthavende infektionsmediciner 

og vagthavende mikrobiolog i regionen har en rådgivende funktion i forhold til 

AMK. AMK modtager vejledning og information om forholdsregler mv. fra Sundhedsstyrelsen 

og videreformidler det til relevante aktører i regionen. 

Organisation 

Regionens operative indsats mod smitsomme sygdomme gennemføres under 

AMK’s ledelse og med fagspecialister som rådgivere. Behandling under indlæggelse 

sker på sygehus på infektionsmedicinsk afdeling eller anden afdeling, afhængigt 

af situationen. Behandling af patienter, der kan opholde sig i eget hjem, sker via 

praktiserende læge/vagtlæge, optimalt i patientens hjem. 

Der er nedsat en epidemikommission i hver region, som består af en politidirektør 

(formand), en embedslæge, en dyrlæge (Fødevareregionen), en repræsentant for 

den lokale told- og skatteforvaltning, en repræsentant fra det regionale sygehusberedskab, 

en repræsentant fra Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter samt 

tre regionsrådsmedlemmer. 

Epidemikommissionerne har i henhold til epidemiloven lokalt/regionalt ansvaret 

for at hindre indførelse af smitsomme sygdomme til Danmark samt spredning af 

alment farlige smitsomme sygdomme, eller andre smitsomme eller overførbare 

sygdomme som er anført i bilag til epidemiloven. Det drejer sig om særligt alvorlige 

og farlige smitsomme sygdomme. 

Epidemikommissionens beføjelser er bl.a. at kunne påbyde en række tvangsforanstaltninger 

(undersøgelse, isolation og tvangsmæssig indlæggelse på sygehus mv.) 

med henblik på at imødegå udbredelse af smitte. Dette gælder også for udenlandske 

statsborgere, der ankommer til Danmark via danske havne og lufthavne. Videre 

kan kommissionen påbyde områder afspærret, forbyde offentlige arrangementer og 

lignende. 

I regi af epidemikommissionen samarbejder de involverede myndigheder således 

om håndtering af alvorlige og alment farlige smitsomme sygdomme. 


I forbindelse med smitsomme sygdomme kan der være behov for at udpege særlige 

grupper blandt personalet til at håndtere patienter med smitsom sygdom. Dette kan 

dels medvirke til at sikre ekspertise, da færre skal have konkret faglig indsigt, dels 

kan det beskytte sårbare persongrupper blandt personalet. 

Det må forudses, at der kan blive behov for indkaldelse af ekstra personale. 


46

Vedrørende bemanding af karantænecentre, se Bilag 6 Karantæne. 

Vedrørende bemanding i forbindelse med vaccinationsindsats, se Bilag 4 Massevaccination. 

Ved smitsomme sygdomme er beskyttelsesudstyr til sundhedspersonalet relevant 

og bør findes i alle led, både præhospitalt, på sygehus og i lægepraksis. 

Er det uafklaret, hvilken mikroorganisme der er (sandsynlig) årsag, og hvilke smitteveje 

der er aktuelle, anvendes det højeste niveau af beskyttelse i forhold til personale 

og medpatienter. 

Personalet, der skal håndtere patienterne, skal have kendskab til smitsomme sygdomme, 

herunder smittekilder, smitteveje og afbrydelse af smitteveje samt være 

fortroligt med brug af beskyttelsesudstyr. 

Overordnet kan følgende beskyttelsesudstyr anvendes: 

Præhospitalt og i lægepraksis 

Her anvendes overtrækskittel eller -dragt med hue eller hætte, skoovertræk, engangshandsker, 

kirurgisk maske/FFP3-maske og øjenbeskyttelse (briller eller visir). 

På sygehuset 

Efter hygiejneorganisationens anvisninger, i modtagelsen gerne samme beskyttelsesudstyr 

som præhospitalt. I danske ambulancetjenester er personalet uddannet og 

udstyret med relevant beskyttelsesudstyr. 

Såfremt regionen i en konkret situation i samarbejde med politiet lokalt vælger at 

transportere syge eller smittede med andre transportmidler, fx busser, påhviler det 

regionen at sikre tilstrækkelig information til og udlevering af beskyttelsesudstyr til 

chaufføren og evt. andet involveret personale. 

Procedurer 

Patientforhold 

Regionen bør sikre, at patienter med en alvorlig/farlig, smitsom sygdom ikke møder 

op i venteværelset hos praktiserende læge eller i modtagelsen på sygehus, men 

så vidt muligt tilses i hjemmet. Dette kan gøres dels ved hjælp af information til befolkningen, 

dels instrukser til vagtlæger samt til sundhedspersonalet og andet personale 

på vagtcentralen. Såfremt der er behov for indlæggelse, skal regionens ambulancer 

håndtere transporten, og patienter bør så vidt muligt transporteres direkte 

til infektionsmedicinsk afdeling. 

Visitation 

Den læge, som først tilser patienten, foretager en kort undersøgelse. I den usikre situation 

opereres med værst tænkelige scenarium, og risiko for sekundær spredning 

vurderes. Lægen visiterer til akutbehandling eller andet og foretager evt. prioritering 

i forhold til videre behandling. 


47

Den akut behandlende læge beslutter det videre patientforløb. Ved mistanke om 

ukontrolleret tilstedeværelse af farlige biologiske stoffer, skal Center for Biosikring 

og -Beredskab straks underrettes. 

Efter aftale med bagvagten på den lokale infektionsmedicinske afdeling bør inficerede 

patienter indlægges direkte på infektionsmedicinsk afdeling. Sygdomme som 

hæmorrhagisk feber, difteri, lungepest og miltbrand kræver ubetinget indlæggelse. 

Såfremt de infektionsmedicinske afdelingers kapacitet er overskredet, indlægges 

patienten i en ad hoc luftvejs- og kontaktsmitte-isolation under udnyttelse af regionens 

sygehuses eksisterende faciliteter. Se Bilag 5 Indretning af ad hoc isolationsfaciliteter. 

Prøvetagning og analyse 

Det bør indgå i arbejdsprocedurerne/instrukserne på sygehuset, at ved mistanke om 

terror eller usædvanligt biologisk agens, skal den kliniske mikrobiologiske afdeling 

tage kontakt til Embedslægerne. Ved mistanke om ukontrolleret tilstedeværelse af 

farlige biologiske stoffer skal Center for Biosikring og -Beredskab straks underrettes. 

8.3 Kommunalt 

Opgave 

Ved en beredskabshændelse med smitsom sygdom, som fx influenzapandemi, kan 

kommunens hjemmepleje og sundhedspleje blive involveret. Kommunens sundhedspleje 

håndterer situationen i forhold til børn og unge, herunder på skoler og institutioner. 

Kommunens ældrepleje skal pleje syge og smittede, der opholder sig i 

eget hjem. Desuden kan kommunen efter aftale med regionen bistå med personale 

og faciliteter til eventuelle karantænecentre og vaccinationscentre. Kommunerne 

vil også i visse tilfælde skulle håndtere et antal ekstraordinært udskrevne patienter. 

Hvis der er tale om smitsom sygdom forårsaget af drikkevandsforurening med mikroorganismer, 

er kommunen ved forsynings- eller teknisk afdeling hovedaktør. 

Embedslægerne inddrages med henblik på rådgivning. Håndtering af drikkevandsforurening 

sker efter Miljøstyrelsens vejledning Planlægning af beredskab for 

vandforsyningen og Beredskabsstyrelsens publikation Akutte drikkevandsforureninger 

– en praktisk guide, jf. Appendiks 2. 

Ledelse 

Kommunens krisestab og sundhedsberedskabsledelse bør nedsættes, hvis situationen 

er omfattende. Som i andre beredskabssituationer bør det aftales, at regionens 

AMK kan aktivere kommunens sundhedsberedskab ved behov. 

Organisation 

Der bør være en veldefineret indgang til kommunen, så anmodninger samt informationer 

og vejledning fra Sundhedsstyrelsen herunder Embedslægerne, AMK eller 

andre kan leveres til kommunen med sikkerhed for, at indholdet straks videreformidles 

til relevante aktører i kommunen uanset tidspunkt. 


48

Kommunens beredskab bør således kunne aktiveres straks, også i relation til pludseligt 

udbrud af smitsom sygdom eller epidemi. Personalet bør have action cards 

vedrørende udbrud/epidemi med smitsomme sygdomme. 

Kommunens hjemmepleje samarbejder med praktiserende læger om tilsyn med syge 

og smittede, der opholder sig i eget hjem. 

Embedslægerne kan rådgive og vejlede kommunen i relation til håndtering af smitsomme 

sygdomme. 

Bemanding 

Når det handler om smitsomme sygdomme, kan det overvejes, om det er hensigtsmæssigt, 

at kommunens hjemmepleje fortsætter med samme organisation som i 

dagligdagen, eller om der er grund til at udpege særlige grupper, der tager sig af 

smitsomt syge borgere. Dette vil dels kunne sikre ekspertise, da færre således skal 

have faglig indsigt, dels vil det kunne beskytte særligt sårbare persongrupper blandt 

personalet. Der kan blive behov for at indkalde ekstra personale, herunder personale 

til at kunne varetage krisestøtte, samt at kunne bistå regionen med vaccinationsindsats 

eller bemanding af karantænecenter, se Bilag 4 Massevaccination og Bilag 

6 Karantæne. 

Procedurer 

Personale, der skal håndtere patienterne/borgene, som er syge/smittede, skal have 

kendskab til smitsomme sygdomme, herunder smittekilder, smitteveje og afbrydelse 

af smitteveje samt være fortrolig med brug af beskyttelsesudstyr. 

For at beskytte det personale, der tager sig af patienter, der kan smitte, indføres en 

barriere mellem patient og personale. Barrieren består af udstyr, der forhindrer 

smitte fra smittekilden (den syge) til personalet eller via personalet til andre. Udstyret 

skal forhindre, at hud (herunder specielt hænder), hår, øjne, næse og mund, 

samt uniform forurenes. Hvilke barrierer, der er nødvendige, afhænger af smitteveje, 

dvs. hvordan smitten spredes fra patienten. Mange mikroorganismer kan også 

overleve i nogen tid på overflader og genstande. Hvilket udstyr, der anvendes i 

hvilke situationer, bør på forhånd afklares. 

Som beskyttelsesforanstaltning gælder først og fremmest anbefaling om brug af arbejdsuniform 

samt god håndhygiejne. Personale, som kommer i direkte kontakt 

(dvs. udfører egentlige plejeopgaver) med patienten, anbefales typisk at anvende 

særligt beskyttelsesudstyr, afhængigt af sygdom og smittevej. Konkret rådgivning 

om beskyttelsesudstyr kan altid indhentes hos Embedslægerne og vil i særlige tilfælde 

blive meldt ud af Sundhedsstyrelsen. 


49

Bilag 9 Operativ indsats ved R/Nhændelser 

Formål 


kommuner i håndtering af hændelser med R/N-stoffer. Regioner og kommuner vil i 

en konkret situation modtage fornøden supplerende information fra Sundhedsstyrelsen. 

Målgruppe 

Bilagets målgrupper er planlæggere af sundhedsberedskabet i regioner. Vejledningen 

er alene målrettet regioner, fordi håndtering af patienter efter R/N-hændelser 

ikke som sådan involverer kommunerne. Kommunerne skal dog, som ved andre 

typer hændelser, kunne aktivere sit krisestøttende beredskab. 

9.1 Regionalt 

Opgave 

Præhospitalt 

Sundhedspersonalets opgave præhospitalt er at foretage fornøden behandling af tilskadekomne/forgiftede. 

Hvis patienten også er forurenet, indledes behandling normalt 

bedst efter, at patienten er renset ved redningsberedskabets foranstaltning. Tilsvarende 

kan det også være uheldigt, hvis ambulancer transporterer forurenede patienter 

og derved forurenes. 

Figur 1: Flow-diagram for håndtering af forurenede på skadested 

Indsatsområde 

Skadested 

Afbrydelse Isolering af eksponering 

↓ 

Fjernelse af t ø j mv. 

↓ 

Rensning med vand 

↓ 

Eventuel Evt. behandlingsplads 

venteplads 

↓ 

Transport 

↓ 

Modtagelse 


50

På sygehus 

Ved modtagelse af muligt stråleskadede personer er det er sygehusets opgave at: 

• Yde akut hjælp 

• Rense, hvis der er radioaktiv forurening 

• Undersøge, om der er risiko for det behandlende personale 

• Visitere den skadede til rette behandling på rette afdeling 

• Opsamle/isolere muligt kontamineret udstyr, tøj mv. 

• Informere myndighederne 

Der skal sondres mellem eksternt bestrålede personer og radioaktivt forurenede, da 

dette har stor betydning for det personale, der skal være i kontakt med den tilskadekomne: 

1. Ekstern bestråling - Den tilskadekomne har været udsat for ioniserende 

stråling fra en intakt radioaktiv kilde uden for kroppen. 

a. Den tilskadekomne er ikke radioaktiv 

b. Der er ingen risiko for personalet 

c. Personalet skal ikke beskyttes 

d. Der skal ikke måles for radioaktivitet 

2. Radioaktiv forurening (kontaminering) - Den tilskadekomne har været i 

kontakt med radioaktive stoffer i luftform, opløsning, støv el.lign. Der kan 

være radioaktivitet på tøj, i hår, på hud og optaget gennem mund, næse og 

sår. 

a. Radioaktiviteten kan spredes 

b. Personalet kan bestråles 

c. Personalet skal beskyttes 

d. Der skal måles for radioaktivitet 

e. Tøj mv. skal som ved kemisk forurening opsamles/isoleres. 

f. Der skal evt. tages prøver, fx urin, blod. 


51

Figur 2: Modtagelse af RN-forurenet person på sygehus 

− interview af patient og evt. ledsager 

− måle på afstand af patient 

− tøj i mærket pose 

− begynde urinopsamling 

Nej 

Aktivitet over 

baggrundsniveau? 

måleinstrument 

Ja 

− notér 

− afklæd + markér 

− rens 

Aktivitet over 

baggrundsniveau? 

måleinstrument 

− observation 

Assistance: Dragt mm. 

Nej 

Ja 

Lokalisér 

− symptomatisk behandling 

− overvej evt. bestråling 

Skadestue 

Intern/ekstern bestråling? 

+/- bevidsthed? 

+/- selvhjulpen? 


52

Ledelse 

Der er ingen forskel på ledelse og ansvar i region og kommuner ved en R/Nhændelse 

og ledelsen ved andre beredskabshændelser. Det gælder både i forhold til 

indsatsledelsen præhospitalt og i forhold til AMK, som operativt leder regionens 

indsats eller på sygehusene ved beredskabshændelser uanset hændelsestypen. 

I forbindelse med en R/N indsats bør der dog indhentes ekspertrådgivning og bistand 

fra Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). Se Bilag 1 Sundhedsberedskabets 


Desuden kan der være behov for, at AMK har nuklearmedicinske speciallæger tilknyttet. 

Organisation 

Regionens sundhedsberedskabs organisation præhospitalt er den samme ved R/Nhændelser 

som ved andre beredskabshændelser. I forbindelse med indsatsen kan 

indhentes ekspertrådgivning fra Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS), som 

dels kan yde telefonisk rådgivning, dels bistå direkte i indsatsområdet. Hertil 

kommer, at Beredskabsstyrelsens to Hazmat-team (placeret på styrelsens beredskabscentre 

i Herning og Næstved) kan foretage måling for radioaktivitet og er 

iklædt, så de kan færdes i et evt. fareområde. Se bilag 1 Sundhedsberedskabets 


Regionen bør på forhånd have planlagt for, hvilke sygehuse der kan modtage stråleskadede 

og radioaktivt forurenede patienter. AMK sikrer visitation af den skadede 

til rette behandling på rette afdeling, og på disse sygehuse etableres modtagefaciliteter 

for radioaktivt forurenede personer. Rensningen af en radioaktivt forurenet 

person kontrolleres ved hjælp af passende udstyr. 

Den lokale organisation på sygehuset skal være klar: Leder, sekretærer, læger, sygeplejersker, 

bioanalytikere. Opgaverne beskrives (hvem gør hvad?). 

Kommunikationen beskrives (hvem kontakter hvem, hvordan?). 


Præhospitalt 

Regionens bemanding præhospitalt er den samme som ved andre beredskabshændelser. 

Almindeligvis håndteres forurenede patienter ikke af sundhedspersonale, før 

rensning er gennemført. Regionen kan dog vælge at have personligt beskyttelsesudstyr 

i ambulancer, eventuelle akutbiler, akutlægebiler mv. 

Såfremt det vurderes nødvendigt for sundhedspersonale præhospitalt at anlægge 

personligt beskyttelsesudstyr i indsatsområdet, bør det bestå af følgende komponenter: 

• Heldragt med hætte 

• Gasmaske med filter 

• Handsker 


53

• Gummistøvler 

Dette udstyr er imidlertid IKKE tilstrækkelig beskyttelse til at håndtere patienter i 

fareområdet. 

Såfremt regionen finder, at det præhospitale personale skal anvende de nævnte beskyttelsesudstyr, 

er det vigtigt at personalet uddannes og trænes heri, samt at træningen 

løbende vedligeholdes. 

Nedenfor er der listet eksempler på personlige værnemidler ved C-hændelser med 

forurening, som også anvendes ved R/N-hændelser. Det skal understreges, at listen 

ikke er udtømmende. Der bør under alle omstændigheder tages kontakt til den relevante 

ekspertfunktion i den aktuelle situation. 

Eksempler: 

Heldragt: Skal være en ”stænktæt overtræksdragt” af plast eller gummi (mindst 

type 4 efter europæisk standard EN 14605). Dragten bør lukkes med kraftig tape 

omkring håndled og ankler, ligesom overgangen mellem gasmaske og dragt (halsen) 

kan tapes. Der anvendes i dag, i en stor del af landet, laminerede engangsdragter, 

der er nemme at få på og arbejde i, og som yder den nødvendige beskyttelse. 

Gasmaske: Skal være af typen helmaske og være forsynet med et kombineret gas- 

og partikelfilter af typen A2B2E2K2-P3. Denne type yder kortvarig (timer) beskyttelse 

mod kemiske stoffer. 

Handsker og gummistøvler: Der er ingen gældende standarder på dette område, 

og der anbefales således en ”almindelig gummistøvle” og et par handsker af kraftigere 

kvalitet end engangshandsker. Handskerne bør dog ikke være kraftigere, end 

at det stadig er muligt at udføre kliniske procedurer, fx nitrilhandsker. 

På sygehus 

Sygehuse, der skal kunne modtage radioaktivt forurenede patienter, skal råde over 

en overflademonitor med alfa- og betaprobe samt en dosishastighedsmåler. På større 

sygehuse kan dette udstyr med fordel anskaffes via klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske 

afdelinger eller de onkologiske centre, der i det daglige arbejde rutinemæssigt 

benytter denne type måleudstyr. 

Sygehuset skal råde over samme udstyr, som er nævnt ovenfor. 

Sygehuset bør have enkle instrukser for brug af måleudstyr samt brug af det personlige 

beskyttelsesudstyr, evt. i form af fotos i instruksbogen. 

Der bør foreligge en plan for løbende kontrol og kalibrering af alt udstyr, inklusiv 

kontrol af udløbsdatoer mv. samt oversigt om andre sygehuse mv., der benytter 

samme type personligt beskyttelsesudstyr, så der i akutte mangelsituationer kan rekvireres 

herfra. Der bør indgås aftaler med nabosygehuse om mulighed for supplering 

af udstyr. Specielt bør det for sygehuse, der ikke råder over måleudstyr, fremgå 

af beredskabsplanerne, hvorfra og hvordan måleudstyr fremskaffes. Det bør desuden 

sikres, at der er glas mv. til opsamling af urin, blodprøver, hår og lignende. 


54

Procedurer 

På sygehuse, der ikke kan modtage stråleskadede og radioaktivt forurenede patienter, 

bør der findes procedure for henvisning til sygehuse med de fornødne faciliteter. 

På sygehuse, der skal kunne modtage stråleskadede og radioaktivt forurenede patienter, 

bør der være en af personalet kendt procedure for rensning af forurenede personer. 

Tilsvarende bør gælde for brug af personligt beskyttelsesudstyr. 

For den del af personalet, der har til opgave at foretage målinger af radioaktivitet, 

bør der foreligge enkle instrukser samt data-ark til optegnelser. 

Der bør desuden foreligge instruks for opbevaring og mærkning af tilskadekomnes 

tøj mv. samt for information af politiet og andre relevante myndigheder. 

Behandlingsfaciliteter 

Som ved modtagelse af tilskadekomne efter en kemisk hændelse bør der være: 

• Sluse med tilkørselsforhold for ambulance på afstand af almindelig indgang 

til sygehuset. Mulighed for afskærmning og opvarmning 

• Mulighed for parkering af kontamineret ambulance 

• Tilstedeværelse af personligt beskyttelsesudstyr for personale 

• Ligposer til stråleofre 

Evt. samtidig medicinsk eller kirurgisk skade behandles først. 

Herefter udføres kontrolmåling med henblik på vurdering af skadetype. 

Skadetyper 

• Ikke målbart kontamineret 

a. Bestrålet 

• Målbart kontamineret 

b. Internt kontamineret 

c. Internt + eksternt kontamineret 

d. Eksternt kontamineret 

Hvis intet kan måles, undlades rensning, og patienten behandles indtil videre som 

bestrålet. Hvis der registreres radioaktivitet på patienten, fjernes beklædning og 

områder med maksimal radioaktivitet optegnes, såvel forfra, som bagfra, med angivelse 

af måleenhed på de tilhørende måleskemaer. Herefter renses patienten. 

Hvis radioaktiviteten reduceres ved rensning, kan rensningen gentages, med fokus 

på områder med højest restaktivitet. Hvis aktivitetsfordelingen er uforandret efter 

rensning, behandles patienten som internt kontamineret. 


55

Action card 

1. Kontakt Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) telefonisk (døgnvagt) 

2. Mål og notér baggrund med måleinstrument. Resultater indføres i måleskema 

3. Udspørg patient og evt. ledsagere om hændelsesforløbet 

4. Foretag urinopsamling ved vandladning. Mærk flaske med CPR-nummer, 

dato, tidspunkt og initialer 

5. Mål dosishastighed med måleinstrument i 1 meters afstand fra patienten 

Resultater indføres i måleskema 

a. Hvis dosishastighed > baggrund: Rens patienten med bruser, kontrolmål 

dosishastighed 

6. Dosishastighed som baggrund: Fortsæt med at lokalisere evt. kontamination, 

indtegn tællehastighed over målested på figur i måleskema 

7. Rens, hvis tællehastigheden > 2 gange baggrundstællehastigheden. 

Kontrollér tællehastighed 

8. Hvis gentagen rensning ikke reducerer tællehastigheden, behandles patienten 

som internt kontamineret 

9. Udfyld rapportskema 

Undgå at evt. aktivitet løber i øjne eller mund. 

Sideløbende søges radioaktiviteten identificeret, såvel fra urinprøve, som målt fra 

patienten. 

Ved intern kontamination og/eller ekstern bestråling 

Patienten undersøges af intern medicinsk speciallæge med henblik på videre behandling. 

Eksempler på kilder til kontamination 

Forurening fra reaktoruheld, indledningsvist fra luftbåret forurening. 

Uheld ved arbejde med og transport af radioaktive stoffer. 

Eksempler på intern kontamination 

Indånding af forurenet luft, indtagelse af forurenede fødevarer. 

Samarbejde med politiet vedrørende registrering af tilskadekomne skal sikres. 


56

9.2 Nationalt 

Såfremt en radiologisk eller nuklear hændelse er meget omfattende, fx involverer 

mere end en region, er landsdækkende, eller er terrorudløst, bliver det nationale 

tværsektorielle beredskab aktiveret, herunder ved behov Nuklear Beredskabsplan. 

Sundhedsstyrelsen, herunder SIS, er repræsenteret i disse fora og vil informere og 

rådgive regioner og kommuner i nødvendigt omfang. 

9.3 Diverse supplerende materiale til brug i regionerne 

Figur 3: Eksempel på R/N modtagefaciliteter 

Figur 4: Eksempel på skabelon for aktivering af R/N-beredskabet 

Figur 5: Eksempel på måleskema for stråleskadede 

Figur 6: Eksempel på måleskema vedr. R/N-beredskab 

Figur 7: Eksempel på rapportskema vedr. R/N-beredskab 


57

Figur 3: Eksempel på R/N modtagefaciliteter 

Rensningsområde 

Kraftigt forhæng, 

brusere, varme, telefon 

og ubrudt afløb 

Ambulancesluse 

Sluse med 

gulvmarkering 

af rent/urent 

Modtagerum 

med udstyr til 

rensning 

Skadestue/Modtagelse 


58

Figur 4: Eksempel på skabelon for aktivering af R/N-beredskabet 

Aktivering af R/N-beredskabet på 

Y-Sygehus 

RADIOAKTIVITET? 

Kontakt Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling (KFNA) 

Hverdage (kl. 08 – 15.30) på telefon nummer: _______ 

Uden for KFNA’s åbningstid på telefon nummer: ________ 

Kontakt døgnberedskabet på: 

Statens Institut for Strålebeskyttelse, telefon nummer: 

Ring til en af nedenstående på følgende telefonnumre: 

Læge NN? 

Bioanalytiker NN? 

Ingeniør NN? 

Bioanalytiker NN? 


59

Figur 5: Eksempel på måleskema for stråleskadet person 

Lokaliseringsmåling 1 Lokaliseringsmåling 2 

Aflæsning: Aflæsning: 

Måletidspunkt: Måletidspunkt: 

Lokaliseringsmåling 3 Lokaliseringsmåling 4 

Aflæsning: Aflæsning: 

Måletidspunkt: Måletidspunkt: 

Notater: 


60

Figur 6: Eksempel på måleskema vedr. R/N-beredskab 

Dato og tidspunkt: 

Pt. navn: 

Pt. cpr.nr.: - 

Skema udfyldt af: Navn: Persondosimeter s.n.: 

Øvrige involv. 

Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling 

(KFNA) 

Navn: Persondosimeter s.n. 





Baggrunddsmåling: Enhed 

Anvendt måleinstrument µSv/h 

Anvendt måleinstrument cps 

Urinopsamling udført mærket med cpr.nr. data, tidspunkt og us. pers. initialer 

Måling 1 meter fra pt. Enhed 


61 

Check ν 

1. måleinstrument µSv/h Måletidspunkt 



Øvrige involverede Antal 

Notater: 

Falck 

Portører 

Læger 

Politi 

Pårørende

Figur 7: Eksempel på rapportskema vedr. R/N-beredskab 

Dato Figur og tidspunkt: 7: Eksempel på rapportskema vedr. R/N beredskab 

Pt. navn: Pt. cpr. - 

Patienten eller ledsageres oplysninger: 

Involverede fra sygehus 

Måleresultater urinprøve: 

Beskrivelse og konklusion: 

Involverede 

'udefra' 

Orienterede parter Check 

SIS (tlf.) 

AMK (tlf.) 

Direktion (tlf.) 


62

Bilag 10 Retningslinjer for håndtering af 

CBRNE forurenede/kontaminerede lig 

Formål 

Bilaget beskriver retningslinjer for håndtering af forurenede/kontaminerede lig, 

herunder: 

• Lovgrundlag, ansvarsfordeling, ledelse mv. 

• Generelle anbefalinger for håndtering af kontaminerede lig på gernings- eller 

skadested samt transport, obduktion, begravelse/kremering mv. 

Formålet med retningslinjerne er bl.a. at forebygge sekundær forurening/kontaminering. 

Sekundær forurening/kontaminering betyder, at personer eller 

omgivelser, der håndterer forurenede/kontaminerede lig, også forurenes/kontamineres. 

Forurening/kontaminering kan ske i forbindelse med tilsigtede (terror eller selvmord) 

eller utilsigtede hændelser (ulykker). Hændelser kan typeinddeles i C – 

Chemical, B – Biological, R – Radiological, N – Nuclear og E – Explosives. Forurening/kontaminering 

kan desuden inddeles i ydre og indre, hvor ydre forurening/kontaminering 

er uden på kroppen, mens indre er inde i kroppen. Forurening/kontaminering 

kan ske med væsker, aerosoler, gas og/eller fast stof. Det er 

væsentligt for håndtering af lig, at det hurtigst muligt afklares, hvilke(n) af ovenstående 

type hændelse, der er tale om. Afhængig af typen kan perioden fra eksponering 

for agens/stof til evt. død variere fra sekunder/minutter til dage. 

Målgruppe 

Målgruppen for bilaget er planlæggere af sundhedsberedskabet i regionerne. Dele 

af bilaget kan med fordel integreres i de instrukser for håndtering af forurenede/kontaminerede 

lig (CBRNE), regionerne udarbejder. 

Lov- og regelgrundlaget 

I sundhedslovens §§ 176 til 192 beskrives ligsynsbestemmelserne, herunder om 

dødens konstatering, dødsattester, retslægeligt ligsyn, rets- og lægevidenskabelige 

obduktioner, omsorg for lig mv. 

Af bekendtgørelse om behandling af lig fremgår reglerne for transport af lig, behandling 

af smittefarlige lig mm. Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til 

politi og dødsattester mv. præciserer lovens bestemmelser om ligsyn mv. 

Politiets og redningsberedskabets arbejde på et forurenet/kontamineret gernings- 

/skadested adskiller sig ikke fra øvrige skade- eller gerningssteder, som er beskrevet 

i bl.a. Retningslinjer for Indsatsledelse (REFIL), Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiets 

Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper ved CBRNEterrorhændelser, 



63

Ekspertberedskabernes virksomhed er forankret i forskellige bekendtgørelser og 

operationaliseret i bl.a. REFIL’en og de Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper 

ved CBRNE-terrorhændelser. 

Definitioner 

Dødskriterier 

Efter sundhedslovens § 176 kan en persons død konstateres enten ved uopretteligt 

ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (hjertedødskriteriet) eller ved uopretteligt 

ophør af al hjernefunktion (hjernedødskriteriet). 

Dødstegn 

Dødstegn er enten dødsstivhed (rigor mortis), ligpletter (livores) eller forrådnelse 

(cadaverositas). Disse dødstegn, der betegnes som de sene sikre dødstegn, indtræder 

kortere eller længere tid efter, at døden kan konstateres efter de egentlige dødskriterier. 

Ligsyn 

Ligsyn fortages af en læge til afgørelse af, om dødsfald er indtrådt. Ved ligsynet 

skal dødstegn iagttages, og dødsmåde og dødsårsag så vidt muligt fastslås, jf. 

sundhedslovens § 178, stk. 1. 

Dødens indtræden er åbenbar 

Hvis det er åbenbart, at en person er død, hvilket er tilfældet, når der hos den pågældende 

findes omfattende forrådnelse eller åbenlyst dødelige skader eller kvæstelser, 

som ikke er forenelige med fortsat liv, fx forkulning eller knusning af kraniet, 

kan sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejehjemspersonale, ambulancepersonale, 

politiet, pårørende eller andre konstatere, at en person er død. I 

sådanne tilfælde er der, selv hos en ikke-sagkyndig, ikke tvivl om, at døden er indtrådt. 

Dødens indtræden er ikke åbenbar 

En person, der antages at være afgået ved døden, skal anbringes under forsvarlige 

forhold. Er dødens indtræden ikke åbenbar, skal den pågældende være under jævnligt 

tilsyn, jf. sundhedslovens § 183. 

Der er tale om personer, der antages at være afgået ved døden. Dette forudsætter, at 

den eller de tilstedeværende med god grund antager, at døden er indtrådt. 

Er der usikkerhed om, hvorvidt døden er indtrådt, skal der iværksættes genoplivningsforsøg, 

herunder tilkald af hjælp. 

Det vil sige, at der skal skelnes mellem: 

• Personer, der er konstaterede døde (= lig i dette bilag) (jf. dødskriterier og 

dødstegn), og 

• Personer, som med god grund antages at være afgået ved døden 


64

Førsteindsatsen 

Det er essentielt for håndteringen, at man erkender, der er sket en CBRNEhændelse. 

Bilag 1 i Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper ved 

CBRNE-terrorhændelser, Rigspolitiet, jf. Appendiks 2, indeholder et beslutningstræ, 

der kan assistere i bestemmelsen af hændelsestype. Når hændelsen er 

identificeret, afbrydes eksponeringskilden straks, hvis muligt. Herefter håndteres 

hændelsen efter indsatsledelsens anvisninger. I praksis vil politiet således altid være 

involveret i tilfælde, hvor der er tale om forurenede/kontaminerede lig. 

Det er vigtigt, at der er faste procedurer for håndtering af døde på skade- eller gerningssteder, 

både for så vidt angår personer, der konstateres døde, samt for personer, 

der med god grund antages at være afgået ved døden, herunder visitation, samleplads, 

indsamling og transport. 

Hvis dødens indtræden ikke er åbenbar, kan kun en læge erklære personen for død 

ved at konstatere ophør af hjerte- og åndedrætsfunktion. En læge skal ved ligsynet 

iagttage dødstegn som fx dødsstivhed, ligpletter, eller forrådnelse. Før en læge har 

konstateret sikre sene dødstegn, må afdøde ikke føres til lighus eller lægges i kølerum, 

anbringes i ligpose eller køres i rustvogn. Evt. transport skal foregå i ambulance. 

Det samme gælder for personer, der med god grund antages at være afgået 

ved døden, men hvor der ikke er konstateret sene, sikre dødstegn. 

Såfremt døden ikke er åbenbar, og det ikke er muligt at flytte liget ud af fareområdet, 

kan sundhedsfagligt personale (læger) i helt ekstraordinære situationer efter 

anmodning fra indsatsledelsen og efter accept fra KOOL indsættes i fareområdet, 

såfremt det skønnes forsvarligt på baggrund af konkret sikkerhedsvurdering fra 

indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB). Det er en forudsætning, at der er adgang 

til det rette beskyttelsesudstyr (PPE – jf. nedenfor), og at personalet har erfaring i 

brugen af dette. Endvidere er det en forudsætning, at der vil blive foretaget rensning/dekontaminering 

af personale ved udtrækning fra fareområdet inden for sikkerhedsafstanden, 

og at indsættelsen sker under ledsagelse af redningspersonel. 

Niveauet for beskyttelsesudstyr bestemmes af indsatsledelsen i samarbejde med relevant 

ekspertberedskab. 

Hvis der i forbindelse med dødskonstatering og ligsyn er mulighed for sekundær 

kontaminering, forudsætter det, at der er relevant PPE (Personal Protection Equipment) 

tilgængeligt. 

I ovenstående procedure er det vigtigt at inddrage de beskrevne forholdsregler, som 

det relevante ekspertberedskab konkret rådgiver om, ligesom de indsatstaktiske 

retningslinjer skal følges. 

Skade- eller gerningsstedet 

Indsatsen på skade- eller gerningsstedet gennemføres efter gældende indsatstaktiske 

retningslinjer herunder Retningslinjer for indsatsledelse, Beredskabsstyrelsen, 

og Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper ved CBRNEterrorhændelser, 

Rigspolitiet. 

På skade- eller gerningsstedet er det indsatsledelsen, sammen med Rigspolitiets 

Kriminaltekniske Center (KTC), relevant ekspertberedskab og øvrige efterforskere, 

som koordinerer og foretager findestedsundersøgelse, herunder evt. udfindelse, re- 


65

gistrering og sikring af lig og ligdele samt den efterfølgende sporsikring og identifikation 

af de døde. For at sikre optimal sporsikring bør ligene ikke flyttes på nuværende 

tidspunkt. Identifikationen af døde kan bistås af ID-beredskabet (Identifikationsberedskabet) 

og kan iværksættes, når ligene er flyttet. 

PPE til retsmedicinere, Politiet, KTC-personel mv. er essentielt i denne sammenhæng. 

Endvidere bør ekspertberedskaberne inddrages både i forhold til håndtering 

af de omkomne, men også i forhold til hvilket beskyttelsesudstyr, der skal anvendes. 

Den enkelte myndighed bør have aftaler for, hvordan relevant udstyr fremskaffes. 

Ansvar for liget 

Indtil døden er konstateret, hører personen til det præhospitale beredskab, idet vedkommende 

kan være i live og kan have et behandlingsbehov. Når en læge har konstateret 

døden, vil den videre håndtering overgå til retsmedicinerne/Embedslægerne 

afhængigt af situationen. Der vil i skadesteds-/gerningssted situationer altid skulle 

afholdes retslægeligt ligsyn. 

Politiet har ansvaret for liget, fra dødens konstatering er sket på skade- eller gerningsstedet, 

under transport, og indtil liget kan frigives. Politiet beslutter, hvornår 

liget kan frigives, dvs. når liget ikke skal igennem yderligere undersøgelser/efterforskning. 

Liget frigives til familie/bedemand. 

Opdeling/visitation 

I skadesteds/gerningsstedssituationer foregår opdeling af lig i flere etaper. Den første 

opdeling/visitation adskiller de døde fra de levende og foretages efter sundhedslovens 

ligsynsbestemmelser. 

Opdeling/visitation af ligene bør fortages i samråd med efterforskningsledelsen, 

KTC, retsmedicinere og relevant ekspertberedskab, hvorunder forløbet omkring 

sporsikring og obduktion ligeledes aftales. 

Sekundært opdeles ud fra 1) lig med efterforskningsmæssig interesse, hvor sporsikring 

er vital, 2) lig der skal identificeres, samt 3) andre lig (fx lig der omfattes af 

både nr. 1 og nr. 2). 

Ved kontaminerede lig bør der forud for den sekundære opdeling ske adskillelse af 

ligene i forhold til rensning/dekontaminering med inddragelse af ovenstående opdelingskriterier 

og relevante ekspertberedskaber. 

Lig, dvs. dødskonstaterede, med efterforskningsmæssig interesse anbringes isoleret 

fra øvrige. Alle lig håndteres så skånsomt som muligt og placeres i egnede ligposer. 

De dødskonstaterede flyttes til opsamlingspladsen for døde, når dette er aftalt med 

indsatsledelsen, idet sporsikring som oftest skal gennemføres. Personer, der med 

god grund antages at være døde, anbringes så vidt muligt på en separat opsamlingsplads. 

I situationen skal det derfor overvejes, om dødskonstaterede og personer, 

der med god grund antages at være afgået ved døden, skal placeres samme 

sted, idet sidstnævnte skal anbringes under forsvarlige forhold og være under jævnligt 

tilsyn jf. sundhedsloven § 183. 


66

Den koordinerende læge (KOOL) eller anden læge på skade-/gerningsstedet skal 

sikre, at politiet er bekendt med alle dødsfald i forbindelse med skade- eller gerningsstedsindsatsen, 

jf. § 179 i sundhedsloven. Dette sker bl.a. for at sikre, at der 

senere kan foretages retslægeligt ligsyn og eventuel retslægelig obduktion. 

Personligt beskyttelsesudstyr (PPE – Personel Protection 

Equipment) 

Det er vigtigt, at involveret personale undgår sekundær kontaminering. Konsulter 

altid ekspertberedskaberne i forhold til det rette udstyr. Det anbefales, at man anvender 

samme type beskyttelsesudstyr som ved personer i live. Niveauet besluttes 

af ekspertberedskaberne og Arbejdstilsynet. 

På det kemiske område henvises til Beredskabsstyrelsens Håndtering af kemikalieforurenede 

personer, 12 håndteringskort samt Retningslinjer for indsats ved hændelser 

med kemiske stoffer, jf. Appendiks 2. 

Ved afslutning af håndtering af liget, herunder obduktion, skal alt personligt beskyttelsesudstyr 

og engangsbeklædning, der har været benyttet under forløbet, destrueres 

ved forbrænding. Der bør foretages dekontaminering af personel og materiel 

inden afklædning for at mindske risikoen for yderligere kontaminering mest 

muligt. 

Alt genbrugsudstyr, såsom visirer og støvler, steriliseres ved autoklavering eller 

nedsænkning i anbefalet dekontamineringsvæske i minimum to timer afhængig af 

hændelsen. 

Rensning/dekontaminering 

Rensning/dekontaminering er situationsafhængig. I tilfælde med rensning benyttes 

normalt vand og sæbe på levende mennesker. Rensning af døde foregår ved samme 

procedure. Afhængig af hændelsen kan efter ekspertrådgivning anvendes dekontaminering 

i stedet for rensning. Specielt ved C, B og R-hændelser skal ekspertrådgivning 

indhentes, idet der kan være forskelle i procedure. 

Rensning/dekontaminering af døde påbegyndes først, når de sikre dødstegn er konstateret, 

med mindre der opstår tilfælde, hvor flytning ud af fareområdet kræves 

omgående. Procedure og logistik for rensning/dekontaminering aftales i forhold til 

antal omkomne og dødsårsag og med inddragelse af relevant ekspertberedskab. 

I forbindelse med rensning eller dekontaminering kan det være nødvendigt, at man 

sikrer beklædningsgenstande og personlige ejendele i svejsede brandposer til sporsikring. 

Rensning/dekontaminering bør ske i dertil indrettede faciliteter og bør ske på gernings- 

eller skadestedet. Efter endt rensning/dekontaminering skal faciliteterne renses/dekontamineres. 

Når det vurderes nødvendigt at rense eller dekontaminere lig, er det vigtigt, at der 

er taget hensyn til, at relevant sporsikring gennemføres. Dvs. i situationer, hvor lig 

kan have en efterforskningsmæssig interesse, bør der ikke renses eller dekontamineres, 

før sporsikringen/efterforskningen er afsluttet, herunder fotodokumentation, 

sikring af beklædning, personlige effekter mv. Dette besluttes af indsatsledelsen. 


67

Lig, der skal identificeres og/eller obduceres, renses eller dekontamineres. Forinden 

bør ligets beklædning fotodokumenteres, og beklædningen sikres i poser, der 

afmærkes og følger liget, så evt. senere undersøgelse af beklædningen efter rensning/dekontaminering 

er mulig. 

Ved rensning/dekontaminering kan det være nødvendigt at fjerne alt tøj, sko, 

smykker, klippe hår/skæg for at undgå sekundær forurening/kontaminering. 

Transport af kontaminerede lig 

Liget må kun føres til lighus (hospitalsligrum eller morgue) i tilfælde, hvor dødens 

indtræden er åbenbar, eller en læge har konstateret dødstegn. Liget må herudover 

ikke anbringes i kiste eller føres til kapel, før en læge har udfærdiget dødsattest, jf. 

sundhedslovens § 183. 

Udgangspunktet for transporten af forurenede/kontaminerede lig er, at de renses, 

før de transporteres, dvs. rensning/dekontaminering bør ske på gernings- eller skadestedet. 

Det skal understreges, at man alene fjerner den ydre forurening ved rensning/dekontaminering, 

men ikke den indre (eksempelvis i lunger, væv og vævs- 

væsker). 

Transporten er normalt et anliggende mellem politi og regionens ambulancetjeneste. 

Der bør være aftaler for transport af ligene, herunder håndtering af et større antal 

lig. 

Såfremt det vurderes nødvendigt at transportere forurenede/kontaminerede lig, emballeres 

disse i gas- og væsketætte ligposer med henblik på sporsikring og forebyggelse 

af sekundær kontaminering. Der findes gas- og væsketætte ligposer på markedet, 

men Danmark har pt. ikke disse til rådighed. 

Alle lig skal transporteres så skånsomt som muligt. Lig med efterforskningsmæssig 

interesse skal transporteres således, at evt. spor ikke ødelægges. Ligene med efterforskningsmæssig 

interesse bør transporteres i egnede ligposer og ikke sammen 

med øvrige lig. 

Opbevaring 

De enkelte politikredse udpeger midlertidige steder til opbevaring af døde (1-24 

timer). Såfremt politi og koordinerende læge på skadestedet i situationen vurderer, 

at det er nødvendigt, at afdøde opbevares køligt, er det politiets opgave at stille opbevaringsmulighed 

til rådighed i form af køle-/frysehuse eller containere. 

Hvis liget er renset/dekontamineret, håndteres opbevaringen efter gældende regler, 

dvs. behandles så skånsomt som muligt og anbringes under forsvarlige forhold. 

Hvis liget ikke er renset/dekontamineret, bør der anvendes CBRN-godkendte ligposer 

og/eller containere. Der findes gas- og væsketætte ligposer på markedet, men 

Danmark har pt. ikke disse til rådighed. 

Ligene skal opbevares forsvarligt og et aflåst sted. 

Såfremt der er mange omkomne, kan opbevaringskapaciteten fx udvides ved at 

inddrage kølelastbiler/containere. Forudgående aftaler med firmaer herom anbefales, 

ligesom den ansvarlige myndighed, Rigspolitiet, bør være eksplicit nævnt i de 

procedurer, der bør udarbejdes på området. 


68

Obduktion 

Obduktion af lig i CBRNE-sammenhæng vil altid være en retslægelig obduktion, 

idet dødsmåden i henhold til sundhedsloven aldrig vil være naturlig død, men altid 

ulykke, selvmord eller drab. 

Retslægelig obduktion foretages af de retsmedicinske institutter, der alle har døgnberedskab. 

Der kan etableres retsmedicinske nødfaciliteter. Personale fra KTC og 

evt. en repræsentant fra en/den lokal(e) politikreds kan bistå obduktionen, ligesom 

relevant ekspertberedskab bør bistå i henhold til beskyttelsesudstyr og mulige risici. 

Specielt i forhold til forurening/kontaminering af indre organer/systemer. 

Obduktion af et kontamineret lig skal foregå i en facilitet, hvor arbejdstilsynets risikogruppe-klassifikation 

svarer til den gruppe stof/agens, som liget er mistænkt 

kontamineret med, fx HEPA-filter ved afgangsluften mv. Kontaminerede lig bør 

kun obduceres, hvis disse faciliteter er til stede, idet obduktion medfører potentiel 

risiko for det involverede personale. 

Ved ligsynet eller obduktionens afslutning overgives liget til de pårørende eller bedemand. 

Dekontaminerede/rensede lig skal håndteres efter ovenstående procedurer 

i henhold til transport og opbevaring, og efter nedenstående procedurer i henhold 

til ligbrænding eller jordfæstelse. 

Ingen af de tre retsmedicinske institutter i Danmark (København, Århus og Odense) 

har faciliteter til at håndtere CBRNE-kontaminerede lig. Ved instituttet i København 

findes et lokale, der kan håndtere formalinfixerede (balsamerede) lig. De 

anatomiske institutter ved de tre universiteter kan ligeledes håndtere formalinfixerede 

lig. Alternativer til håndtering af CBRNE-lig skal etableres. 

Retsmedicinske nødfaciliteter kan etableres i form af et telt med negativt tryk og 

HEPA-filterindsats på udgangsluften. Teltene kan bl.a. rekvireres fra det norske 

firma NORMECA, idet Danmark ikke har den fornødne kapacitet på området. 

Ligbrænding (kremering)/jordfæstelse (begravelse) 

Afhængig af, hvilken type hændelse og dermed hvilken type lig, skal følgende 

overvejes. Ufarlige lig håndteres efter normale standarder, mens der ved alle andre 

typer bør indhentes rådgivning fra relevant ekspertberedskab. Ekspertberedskaberne 

kan på baggrund af hændelsen vurdere, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt. 

Dette udføres i samarbejde med politiet. Endvidere er det vigtigt at vurdere, hvorvidt 

bedemanden alene kan håndtere situationen, eller der skal etableres specielle 

foranstaltninger. 

Hvis det anses for at være en unødig risiko at transportere kontaminerede lig, kan 

man overveje at konvertere forbrændningsanstalter til ligbrænding eller anvende 

særlige gravpladser, jf. lov om begravelse og ligbrænding (Kirkeministeriet). Der 

er ikke reserveret arealer til eventuelle nødbegravelsespladser i Danmark. 

Jordfæstelse eller ligbrænding skal normalt ske senest otte dage efter dødsfaldet 

(dødsdagen medregnet). Embedslægen kan tillade forlængelse af fristen, når forholdene 

taler herfor, fx med henblik på den tid det tager at afklare de retslægelige/politimæssige 

forhold. Ved lang tids opbevaring skal det være i et lokale med en 

rumtemperatur på maksimalt 4 grader celsius. 


69

Transport af lig til udlandet 

Hvis liget skal transporteres til et andet land, kræves der et ligpas. Ligpas udfærdiges 

af Embedslægerne, jf. bekendtgørelse om behandling af lig. Ligpas kræves dog 

ikke, hvis aske skal til eller fra udlandet eller ved transport af lig inden for Danmarks 

Riges grænser (ligpas kræves til Grønland samt til og fra Bornholm via Sverige, 

men ikke til Færøerne). Ligene skal håndteres efter gældende bestemmelser i 

bekendtgørelsen. 

Det anbefales, at liget renses/dekontamineres, inden det lægges i kisten. Som nævnt 

findes desuden gas- og væsketætte ligposer, som bl.a. benyttes af militæret i lignende 

sammenhæng. Der findes dog på nuværende tidspunkt ikke denne type ligposer 

i Danmark. 

Øvelser og uddannelse 

Øvelser i håndtering af døde, herunder forurenede/kontaminerede lig på skade- eller 

gerningssted og de øvrige problemstillinger, fx transport, bør inddrages i de eksisterende 

øvelser. Uddannelse i brug af PPE bør prioriteres højt på alle indsatsområder 

og for alle involverede personelgrupper. 

Da CBRNE-kontaminerede obduktioner er meget sjældne, bør øvelse og træning af 

personalet, der udfører og bistår obduktionen, prioriteres. Specielt i forhold til anvendelse 

af beskyttelsesudstyr og foranstaltninger, herunder procedure for modtagelse, 

opbevaring, gennemførelse af obduktion og processen efter obduktionen. 


70

Bilag 11 Forslag til instruks for ekstraordinær 

udskrivning – region/AMK/ sygehus 

Formål 

Beslutning om ekstraordinær udskrivning træffes, når sygehusledelsen eventuelt i 

samråd med AMK vurderer, at dette er nødvendigt for at skaffe plads på sygehuset 

til patienter, der har indlæggelsesbehov som følge af en ekstraordinær hændelse. 

Patienter fra sygehuset, der udskrives i denne sammenhæng, går fortrinsvis til deres 

hjemkommune. 

Opgave 

Når der er vurderet behov for ekstraordinær udskrivning, informerer sygehusledelsen 

AMK samt lederne af de sygehusafdelinger, som forventes at kunne udskrive 

patienter. 

Lederne af disse afdelinger gennemgår patienterne og vurderer, hvem der forsvarligt 

kan udskrives: 

• Til eget hjem med/uden hjælpemidler/medicin 

• Til eget hjem med hjemmepleje 

• Til plejeinstitution med døgnbemanding 

Afdelingslederne melder tilbage til sygehusledelsen, hvilke kommuner de patienter, 

som vil kunne udskrives, kommer fra. 

Sygehusledelsen kontakter de respektive hjemkommuner jf. aftalte procedurer for 

at informere om de planlagte udskrivelser og for at sikre, at kommunen er indstillet 

på at modtage de pågældende patienter. Sygehusledelsen melder tilbage til lederen 

af den pågældende sygehusafdeling. 

Herefter retter sygehusafdelingen direkte henvendelse til hjemmeplejen i kommunen 

med henblik på aftale om de praktiske forhold: Patienternes navne, CPRnumre, 

adresser, diagnoser, plejebehov, behov for hjælpemidler/medicin og transportform 

(liggende eller siddende) i relation til ovennævnte kriterier og aftaler, 

hvortil de respektive patienter transporteres og tidspunkt herfor. Sygehusafdelingen 

bestiller transporten. Så vidt muligt bør de daglige, normale arbejdsgange og procedurer 

følges, dog med tidsmæssig forcering. 

Sygehusafdelingen medgiver patienten fornøden medicin til 48 timer. Ved behov 

for eventuelle hjælpemidler leveres disse af kommunen. 

Ledelse 

Sygehusledelsen træffer beslutningen om behov for ekstraordinær udskrivning, evt. 

i samråd med AMK. Lederen af den afdeling, patienten er indlagt på, vurderer, om 

patienten kan udskrives. 


71

Organisation 

Sygehusledelsen er overordnet ansvarlig for udskrivningen og sikrer, at den/de 

modtagende kommune(r) aktiveres i forbindelse med ekstraordinær udskrivning 

På sygehusafdelingen sikrer lederen af plejepersonalet, at kommunen modtager 

konkret information om patienterne, at de praktiske forhold aftales, samt at patienten 

kommer hensigtsmæssigt af sted, herunder med fornøden medicin, patientjournal 

og sygeplejerapport. 

Bemanding 

AMK, sygehusledelsen, ledere af relevante sygehusafdelinger, regionens transportordning, 

ledere af kommunernes hjemmepleje samt personale til ledsagelse under 

transporten efter behov. 

Procedurer 

I planlægningsfasen bør flg. fastlægges: 

• Aftale mellem region og kommune om procedure, medicin og hjælpemidler 

ved ekstraordinær udskrivning 

• Øvrige procedurer ved ekstraordinær udskrivning, herunder aktivering og 

alarmering 

I den akutte situation bør flg. varetages: 

• Visitation af patienter 

o Til eget hjem med/uden hjælpemidler/medicin 

o Til eget hjem med hjemmepleje 

o Til plejeinstitution med døgnbemanding 

• Kontakten og koordination mellem sygehusledelse og afdelingsledelser 

• Vurdering af behov for ledsagende personale under transporten 

• Vurdering af behov for og bestilling af transport 

• Kontakt mellem sygehusledelse og kommunens hjemmepleje 

• Kontakt mellem sygehusafdeling og kommunens hjemmepleje 


72

Bilag 12 Forslag til instruks for ekstraordinær 

udskrivning – kommune 

Formål 

Beslutning om ekstraordinær udskrivning træffes, når regionen vurderer, at dette er 

nødvendigt for at skaffe plads på sygehuse(t) til patienter, der har indlæggelsesbehov 

som følge af en ekstraordinær hændelse. Patienter fra sygehuset, der udskrives 

i denne sammenhæng, går fortrinsvis til deres hjemkommune. 

Opgave 

Når der er truffet beslutning om ekstraordinær udskrivning, kontakter sygehusledelsen 

de respektive hjemkommuner jf. aftalte procedurer for at informere om de 

planlagte udskrivelser og for at sikre, at kommunen er indstillet på at modtage de 

pågældende patienter. Sygehusledelsen melder tilbage til lederen af den pågældende 

sygehusafdeling. 

Efterfølgende tager ledelsen af den afdeling, patienterne er indlagt på, kontakt til 

kommunen med henblik på nærmere aftaler og meddeler: Patienternes navne, CPRnumre, 

adresser, diagnoser, plejebehov, behov for hjælpemidler og transportform 

(liggende eller siddende) i relation til ovennævnte kriterier, samt nødvendig information 

om de(n) konkrete patient(er) og deres behov i relation til udskrivelsen: 

• Til eget hjem med/uden hjælpemidler/medicin 

• Til eget hjem med hjemmepleje 

• Til plejeinstitution med døgnbemanding 

Tidspunkt for udskrivelserne aftales med kommunen. 

Sygehusafdelingen bestiller transporten. 

Så vidt muligt bør de daglige, normale arbejdsgange og procedurer følges, dog med 

tidsmæssig forcering. 

Sygehusafdelingen medgiver patienten fornøden medicin til 48 timer. Ved behov 

for eventuelle hjælpemidler sikrer lederen af kommunens hjemmepleje, at disse leveres. 

Lederen af hjemmeplejen/visitator iværksætter kommunens plan for ekstraordinær 

udskrivning og sikrer i den forbindelse kontakt til praktiserende læger med henblik 

på at tilse de udskrevne patienter. 

Ledelse 

Sygehusledelsen træffer beslutningen om behov for ekstraordinær udskrivning, evt. 

i samråd med AMK, 


73

Lederen af hjemmeplejen i kommunen/visitator (døgnkontakt) meddeler sygehusledelsen, 

hvilke særlige forhold i kommunen der eventuelt gør sig gældende i relation 

til modtagelse af patienterne. 

Organisation 

Sygehusledelsen er overordnet ansvarlig for udskrivningen. Lederen af hjemmeplejen/visitator 

aktiverer de fornødne ressourcer i hjemmeplejen og iværksætter kommunens 

plan for ekstraordinær udskrivning. Kommunen skal sikre forsyning af 

nødvendige hjælpemidler til udskrevne patienter. 

Bemanding 

Lederen af kommunens hjemmepleje/visitator, hjemmeplejepersonale efter kommunens 

planlægning samt praktiserende læger i kommunen. Kommunen bør have 

en personalekapacitetsoversigt for hjemmeplejen, således at der er planlagt for aktivering 

af ekstra personale. 

Procedurer 

I planlægningsfasen bør flg. fastlægges: 

• Aftale mellem region og kommune om procedure, medicin og hjælpemidler 

• Øvrige procedurer ved ekstraordinær udskrivning, herunder aktivering og 

alarmering 

I den akutte situation bør flg. varetages: 

• Alarmering og aktivering af hjemmeplejens personale, jf. planerne for dette 

• Plan for pleje af borgere tilknyttet hjemmeplejen, herunder visitationsprocedure 

(skal plejekrævende borgere samles ét sted?) 

• Eventuel visitation af borgere efter udskrivelsen fra sygehusene 

• Aftaler med de ikke-kommunale plejecentre 

• Aftaler med praktiserende læger og vagtlægeordningen 

• Oversigt over faciliteter og materiel/udstyr 

• Eventuelle aftaler om hjælp fra frivillige i beredskabet mv. 


74

Bilag 13 Evakuering af sygehuse 

Formål 

Bilaget redegør for de overordnede problemstillinger ved evakuering af sygehuse, 

herunder hvilke områder sygehusene bør have inddraget i evakueringsplanerne. 

Planen bør baseres og dimensioneres på baggrund af lokale forhold, herunder fx 

etageforhold, evakueringsveje, sygehusets størrelse, antal senge mv. 

Årsager til evakuering af et sygehus kan bl.a. være brand, oversvømmelse, længerevarende 

strømafbrydelse eller bombetrusler og lignende. Endvidere kan forurening 

af sygehuset, fx fra indkomne forurenede selvhenvendere, medføre, at det bliver 

nødvendigt at evakuere hele eller dele af et sygehus. Sygehuse bør inddrage 

forskellige scenarier i evakueringsplanerne eller udarbejde en generisk plan. 

Målgruppe 

Målgruppen for bilaget er planlæggere af sundhedsberedskabet i regioner, herunder 

på sygehusene. 

Opgave 

Iværksættelse og gennemførelse af hel eller delvis evakuering af et sygehus. Delopgaver 

er beskrevet under procedurer. 

Ledelse 

Af planen bør det tydeligt fremgå, hvem der har beslutningskompetence til at 

iværksætte en hel eller delvis evakuering af et sygehus. Såfremt der er forskel i 

fremgangsmåde og ledelsesstrukturen afhængig af, hvorvidt evakueringen af sygehuset 

er hel eller delvis, bør dette fremgå. Beslutninger herom bør hvile på et samarbejde 

mellem sygehusledelsen, indsatsledelsen (ISL-RB, ISL-PO og KOOL) og 

AMK. 

Organisation 

Af evakueringsplanen bør det fremgå, hvilke enheder der skal indgå i opgaveløsningen, 

herunder hvordan den eksisterende opgavefordeling ændres, når evakueringsplanen 

iværksættes. Forskellige personalegruppers roller tænkes ind og beskrives. 

Bemanding og materiel/udstyr 

De enkelte personalegruppers ansvar og opgaver bør være præcist defineret i planen. 

Det forventes, at alle personalegrupper kender deres funktion under evakueringen. 

Da mange mennesker skal flyttes og transporteres på kort tid, er evakuering af et 

sygehus en omfattende opgave. Det anbefales derfor, at der findes planer for afløsning 

eller cirkulation af medarbejderne. 


75

Til transport af patienter er der behov for særligt materiel/køretøjer. Af planen bør 

det fremgå, hvilket materiel/køretøjer der er behov for. 

Procedurer 

• Alarmeringsprocedurer skal tydeligt fremgå af evakueringsplanen, ligesom 

det bør fremgå, hvilke personalegrupper der skal aktiveres og 

hvordan, herunder personalegruppernes arbejdsopgaver og ansvarsområder 

før, under og efter evakueringen. Portører kan fx have en særlig 

rolle ved evakueringen, herunder transport af patienter samt eventuel 

elevatorstyring 

• Triage af patienterne begynder på det tidspunkt, hvor en evakuering er 

besluttet. Det er afgørende, at der er planer for triage af patienter efter 

velkendte systemer. Planen bør inkludere retningslinjer for, hvem der 

har ansvaret for triagen, ligesom det bør fremgå af planen, hvilke afdelinger 

der har specielt udsatte patienter, fx i forhold til essentielt medicinsk 

udstyr mv. 

• Opsamling af patienter, der kan komme ud af sygehuset ved egen 

hjælp, bør ske på forud fastlagte mødepunkter, fx mødepunkterne efter 

brandplanerne. Det skal fremgå af planen, hvem der på de enkelte afdelinger 

har ansvaret for, at selvhjulpne patienter kommer ud til mødepunkterne. 

Alle ansatte på sygehuset bør være bekendt med dette 

• Transport af patienter skal der planlægges for, både i form af mandskabsressourcer 

og køretøjer. I den forbindelse kan det fx være en fordel 

at have en forudgående vurdering af, hvor mange patienter der vil 

have behov for liggende kørsel. Af planen bør det også fremgå, hvor 

de pågældende patienter skal transporteres hen 

• Det er afgørende, at sygehuset har planer for, hvor patienter kan flyttes 

til, samt at der er indgået de fornødne aftaler herom på forhånd. Modtagestedet 

skal hurtigst muligt gøres bekendt med, hvilken type patienter 

der forventes at komme, ligesom aftaler om journaler, medicin og 

medicinsk udstyr i videst mulige omfang bør fremgå af aftalerne. Modtagesteder 

kan udover andre sygehuse være nærliggende plejehjem, hoteller, 

idrætshaller, mv. 

• Politiet bør af hensyn til planlægning og koordination inddrages og 

orienteres omkring transport og placering af modtagesteder, der ikke er 

sygehuse 

• Klare aftaler omkring logistik og kommunikation bør fremgå af planen. 

Det er væsentligt for håndteringen af evakueringen, at kommandoveje 

og kompetenceforhold i forhold til logistik, kommunikation og 

arbejdsgange er klare 

• Der bør planlægges for krisestøtte/debriefing til patienter, pårørende og 

personale. 

• Der bør planlægges for og tages højde for personalets sikkerhed i forbindelse 

med evakueringen 


76

Øvrigt 

• I sygehusets generelle beredskabsplan kan genetableringsplaner inkluderes 

• Af sygehusets generelle beredskabsplan bør det fremgå, hvorvidt sygehuset 

har forudgående aftaler med omkringliggende sygehuse eller andre 

om modtagelse af patienter i forbindelse med evakuering 

• Endvidere bør det fremgå, hvordan sygehuset kan modtage ekstraordinært 

mange patienter, herunder muligheder for udvidelse af kapaciteten 

samt procedure for udvidelse 


77

Bilag 14 Eksempler ved scenarier, kriseterapeutisk-/krisestøttende 

beredskab 

Formål 

Scenarierne er tænkt som inspiration til planlægning af det kriseterapeutiske/krisestøttende 

beredskab. Dimensioneringen af det kriseterapeutiske/krisestøttende 

beredskab skal tage udgangspunkt i lokale forhold og risiko- og 

sårbarhedsvurderinger samt nationale trusselsvurderinger og ikke i scenarierne. 

Målgruppe 

Målgruppen for bilaget er planlæggere af sundhedsberedskabet i regioner og kommuner. 

Scenarie: Flyhavari i lufthavn 

En Boeing 747 med over 400 passagerer om bord nødlander på vandet tæt ved en 

lufthavn. Der er både svært og lettere tilskadekomne passagerer. Næsten alle er våde 

og afkølede. 

De svært tilskadekomne bringes til to forskellige akutsygehuse, og lettere tilskadekomne 

bringes enten til andre sygehuse eller til opsamlingssted i lufthavnen ved 

indsatsområdet. Uskadte passagerer samt pårørende til passagerer bringes til lokaler 

i lufthavnen. Pårørende indfinder sig desuden på både akutsygehusene samt de 

andre sygehuse. 

Der anmodes om krisestøtte til: 

• Uskadte passagerer og pårørende i lufthavnen 

• Pårørende, der indfinder sig på akutsygehuse 

• Lettere tilskadekomne og pårørende, der er bragt til/indfinder sig på andre sygehuse 

end akutsygehusene 

Endvidere er der behov for at: 

• Skaffe tøj til ca. 450 passagerer 

Aktivering 

1. Alarmering af beredskabet via 1-1-2 (somatisk beredskab) 

2. Alarmcentral/politiet eller indsatsledelsen kontakter AMK 

3. AMK alarmerer det kriseterapeutiske beredskab ved at ringe til: 

a) Regionens kriseterapeutiske beredskab efter gældende retningslinjer. 


78

) Kommunen via den ansvarshavende sygeplejerske i hjemmeplejen 

4. Region og kommune alarmerer videre i eget system (via de på forhånd 

aftalte kanaler) og tager stilling til, om der er behov for at involvere 

eksterne parter 

Indsats og opgaver 

5. Indsatsledelsen tager kontakt til kommunen med henblik på hjælp til at 

skaffe tørt tøj til passagererne (både børn og voksne) 

6. Indsatsledelsen vurderer, at der er behov for at aktivere det kriseterapeutiske/ 

krisestøttende beredskab 

7. Der udsendes en KOP fra psykiatrien, som løbende vurderer, om der er 

de nødvendige ressourcer til rådighed, eller om der er behov for andre 

ressourcer 

8. KOP og KOOL vurderer, at der er behov for, at der bliver udsendt fire 

kriseteams. KOP tager kontakt til psykiatriens krisestab med henblik 

på udsendelse af kriseteams inkl. børne- og ungdomspsykiatrisk personale. 

AMK orienteres herom 

9. Medarbejderne på kriseteamet er uddannet til opgaven og bekendt med 

organisationen i et indsatsområde. Kriseteams ankommer til indsatsområdet, 

og afsættende køretøj kører straks, så der ikke er unødvendige 

køretøjer, der blokerer vejen 

10. Kriseteams i indsatsområdet: 

a. refererer til KOP og til eget bagland, herunder til egen krisestab 

b. sikrer sig, at dispositioner aftales med KOP, som koordinerer med 

KOOL og resten af indsatsledelsen. Akutte dispositioner foretages 

ud fra den af indsatsledelsen planlagte strategi og operationsplan 

11. I indsatsområdet vurderer indsatsledelsen om evt. private aktører kan 

være til stede. De private aktører (inkl. psykologtjenester og kriseteams) 

er underlagt indsatsledelsen 

12. Akutmodtagelserne på sygehusene vurderer, hvorvidt sundhedspersonalet 

selv kan yde den fornødne krisestøtte, eller om der er behov for at 

anmode AMK om at få krisestøtte-assistance fra psykiatrien. Der udsendes 

yderligere ét kriseteam til ét af de øvrige sygehuse 

13. Indsatsledelsen tager kontakt til lufthavnen og flyselskabets krisestab 

med henblik på at inddrage disse i indsatsledelsens arbejde, fx vedr. 

krisestøtte, pårørendekontakt, registrering, indkvartering, forplejning, 

forberedte lokaliteter mv. 

14. Indsatsledelsen vurderer, at der ikke er behov for at oprette et eksternt 

psykosocialt støttecenter, idet man vil benytte sig af de lokaliteter i 

lufthavnen, som i forvejen er udpeget til dette formål. Her vil man 

kunne bringe passagerer og pårørende sammen og visitere passagerer- 


79

ne samt give dem den fornødne omsorg og sociale bistand mv. Andre 

passagerer og pårørende vil ligeledes kunne få oplysninger og informationer 

om hændelsen 

15. Kommunen har skaffet tøj til de ca. 450 passagerer 

16. De fleste passagerer vil inden for kort tid kunne overdrages til de pårørendes 

omsorg. Øvrige passagerer vil kunne blive indkvarteret af flyselskabet 

i samarbejde med kommunen 

17. KOP sikrer, at der tilbydes den nødvendige opfølgende indsats over for 

de passagerer, som måtte have brug for dette. Det sker via uddeling af 

informationsfolder til passagererne. KOP orienterer via psykiatriens 

krisestab passagerernes hjemmeregion om, at passagererne kan have et 

efterbehandlingsbehov. 

Indsatsledelsen afslutter i enighed indsatsen. 

Scenarie: Bydel nedbrænder efter brand i stor kemisk virksomhed 

Der er ingen umiddelbart fysisk tilskadekomne. Enkelte personer bringes dog til 

akutsygehuse til observation for røgforgiftning. 

Der anmodes om krisehjælp til: 

• Uskadte borgere ved indsatsområdet 

• Bemanding til oprettelse af psykosocialt støttecenter 

Aktivering 

1. Alarmering af beredskabet via 1-1-2. 

2. Indsatsledelsen beslutter i samråd med Embedslægerne at evakuere 

beboelsesområdet pga. brand i en kemisk virksomhed 

3. Indsatsledelsen kontakter kommunen med henblik på at få udpeget lokalitet, 

hvortil beboerne kan evakueres. Kommunen udpeger en skole 

til formålet 

4. Indsatsledelsen erklærer området for indsatsområde, og ingen må vende 

hjem eller hente ting i deres huse 

5. Indsatsledelsen beslutter, at der er behov for at aktivere det kriseterapeutiske 

beredskab via AMK 


a) Regionens kriseterapeutiske beredskab efter gældende retningslinjer 

b) Kommunen via den ansvarshavende sygeplejerske i hjemmeplejen 




80

Indsats og opgave 


8. Indsatsledelsen beslutter i samarbejde med kommunen, at skolen skal 

fungere som psykosocialt støttecenter 

9. Kommunen stiller krisestøttemateriel til rådighed i passende antal, er 

behjælpelig ved genhusning samt giver borgere adgang til telefon og 

internet. Endvidere er kommunen behjælpelig med at fremskaffe medicin 

og skabe kontakt til bl.a. forsikringsselskaber. Forsikringsselskaberne 

yder hjælp til bl.a. hotel, tøj og transport 

10. Psykiatrisk afdeling udsender hurtigst muligt en KOP til det psykosociale 

støttecenter samt ét kriseteam, som er uddannet til opgaven. KOP 

og kriseteam orienterer om risiko for samt symptomer på krisereaktioner 

11. KOP vurderer i samråd med indsatsledelsen, at den private psykologtjeneste, 

som kommunen har en aftale med, kan være behjælpelig. De 

private psykologer orienteres ved ankomsten om, at de er der som led i 

deres aftale med kommunen, og at de ledelsesmæssigt refererer til indsatsledelsen 

og KOP. Kommunen afholder udgifterne til den private 

psykologtjeneste 

12. Kommunen er med til at sikre, at hverdagen så hurtigt som muligt kan 

normaliseres, dvs. at skole, daginstitution og arbejde genoptages. Der 

kan være behov for praktisk hjælp i form af transport fra midlertidig 

bopæl til skole og arbejde samt fremskaffelse af tøj, skolebøger mv. 

13. Der vil være behov for psykologisk støtte i en længere periode efter 

ulykken, hvorfor der fra regionen fast etableres et kriseteam, som møder 

op i det psykosociale støttecenter to timer dagligt og tilbyder samtaler 

efter behov. Pædagogerne og lærerne har en central rolle i en evt. 

opsporing af og støtte til børn og unge i krise 

14. Efterfølgende er der behov for social støtte og involvering af skolerne 

15. Kommunen orienterer i samarbejde med regionen borgerne om hændelsen 

på kommunens hjemmeside, herunder om de normale krisereaktioner 

og kontaktmuligheder 

Scenarie: Brand på skole 

Brandskadede bringes til traumecenter. Ti tilskadekomne elever bringes til akutsygehus, 

de fleste til observation for røgforgiftning. 

Der anmodes om krisehjælp til: 

• Uskadte børn og unge på skolen 


81

• Chokerede forældre til børn og unge på skolen 

• Pårørende til sygehusindbragte patienter 

Aktivering 

Indsats og opgaver 

1. Skolen alarmerer via 1-1-2 

2. Indsatsledelsen beslutter, at der er behov for at aktivere det kriseterapeutiske 

beredskab, og de kontakter derfor AMK 


a) Regionens kriseterapeutiske beredskab efter gældende retningslinjer 

b) Kommunen via den ansvarshavende sygeplejerske i hjemmeplejen 




5. Regionen udsender en KOP til skolen. KOP vurderer i samråd med 

KOOL, at der er behov for udsendelse af ét kriseteam, som har 

særlig ekspertise i børn og unges krisereaktioner 

6. Akutmodtagelsen på sygehuset, hvortil eleverne samt deres pårørende 

er ankommet, vurderer, at der er behov for at anmode AMK 

om kriseterapeutisk assistance, og der udsendes yderligere et kriseteam 

med ekspertise i børn og unges krisereaktioner til sygehuset 

7. Indsatsledelsen informerer børn og unge, lærere og forældre om 

hændelsen i skolens gymnastiksal 

8. Regionens udsendte kriseteams giver krisestøtte til børn og unge, 

lærere og forældre i skolens gymnastiksal, herunder orientering om 

normale krisereaktioner og uddeler informationsfolder om krisereaktioner 

og kontaktinformation 

9. Skolens psykologer i PPR giver psykologisk støtte til børnene i 

den berørte klasse og deres forældre i en længere periode efter 

hændelsen. Psykologerne giver desuden supervision til lærerne for 

at kvalitetssikre krisestøtte til børnene og de unge 

10. Kommunen orienterer borgerne om hændelsen på kommunens 

hjemmeside 

11. Regionen og kommunen koordinerer den opfølgende indsats og 

sørger for, at de enkelte personer, der efter hændelsen har udviklet 

unormale krisereaktioner som følge af hændelsen, får den nødvendige 

behandling 


82

Bilag 15 Skabelon til informationsfolder 

om krisereaktioner 

Formål 

Skabelonen er tænkt som inspiration til, hvordan regioner og kommuner på forhånd 

kan udarbejde informationsmateriale om krisereaktioner som et led i planlægningen 

af sundhedsberedskabet. 

Målgruppe 

Målgruppen er planlæggere af sundhedsberedskabet i regioner og kommuner. 

Skabelon 

Foldet i 3 spalter. 

Den ene side til kontaktoplysninger – som kan udfyldes i de enkelte regioner/kommuner. 

Hvor kan du søge hjælp: 

Du kan søge hjælp hos egen læge, 

fx hvis du eller dit barn gennem flere 

nætter i træk har svært ved at sove 

eller plages af voldsomt belastende 

reaktioner, som ikke bedres 

over nogle dage til uger. Denne kan, 

hvis relevant, henvise til psykolog, 

praktiserende psykiater eller sygehuspsykiatrien. 

Det vil også være muligt at søge 

akut hjælp på en psykiatrisk skadestue 

eller akutmodtagelse. 

Kontaktoplysninger: 

Psykiatriske akutmodtagelser 

/ kommunale akutte foranstaltninger 

• Tilgængelighed (åben eller 

krav om henvisning) 

• Adresser og telefonnumre 

Ansvarlig for udarbejdelse: 

Enhedens navn: 

Region XX / kommune YY 

Værd at vide om 

krisereaktioner hos 

børn og voksne 

Normale reaktioner 

efter unormale 

hændelser 


83

Den anden side til oplysninger om reaktioner: 

Når mennesker udsættes for 

meget belastende begivenheder, 

vil der i tiden efter komme 

en række reaktioner af 

psykologisk og fysisk art. 

Voksne 

Almindelige reaktioner er: 

• Uro og rastløshed 

• Angst ledsaget af 

rysten, svedeture, 

hjertebanken 

• Søvnbesvær – såvel 

svært ved at falde i 

søvn som ved at sove 

igennem 

• Mareridt 

• Gentagne erindringer 

om det skete 

• Svært ved at huske og 

ved at koncentrere sig 

om andet end det skete 

• Følelse af uvirkelighed 

• Irritabilitet og vrede 

• Skift i stemning mellem 

opstemthed og 

initiativløshed 

• Hovedpine og muskelspændinger 

• Træthed og uoverkommelighedsfølelse 

• Appetitløshed – 

glemmer at spise 

• Skyldfølelse og selvbebrejdelser 

Disse reaktioner vil oftest aftage 

over nogle uger til få 

måneder. 

Børn 

Børn reagerer med en række 

psykologiske og kropslige 

symptomer lige som voksne. 

Men det er ikke altid let at se, 

hvad de tænker og føler, og de 

kan ikke altid fortælle om det. 

Almindelige reaktioner er: 

• Angst i anfald 

• Humørskift 

• Vrede eller indesluttethed 

• Ændrer opførsel 

• Svært ved at sove 

• Mareridt 

• Svært ved at koncentrere 

sig 

• Uro og rastløshed 

• Mavepine og hovedpine 


Hvad kan man selv gøre? 

Voksne 

De fleste har behov for at fortælle 

om det, der er sket, igen og igen. 

Det er vigtigt at kunne bruge familie 

og venner i denne situation, 

og de fleste vil være glade for at 

kunne hjælpe. 

Erfaringen er, at reaktionerne aftager 

efterhånden, som man får 

fortalt om dem og dermed bearbejdet 

dem. 

Samværet med andre, der har været 

i den samme eller lignende situationer, 

kan ligeledes være til 

stor hjælp, fordi man her kan dele 

erfaringer og reaktioner. 

Børn 

Børn har behov for at få klar besked 

om, hvad der er sket og skal 

ske. Børn er tilbøjelige til at ”tage 

hensyn” til voksne og undlade at 

stille spørgsmål, hvis de voksne er 

kede af det. De er tilbøjelige til at 

danne deres egne fortolkninger, 

hvis de ikke kan spørge eller få 

klar besked. Det er vigtigt, at der 

er kendte voksne sammen med 

barnet, som de kan føle sig trygge 

ved. Vis gerne barnet, at man selv 

er ked af det og tal gerne om det 

og sørg for at blive sammen med 

barnet sammen med andre voksne, 

der kan støtte. 

Vær opmærksom på: 

At reaktionstid og opmærksomhed 

er forstyrret, så man ikke reagerer, 

som man plejer i trafik og daglige 

gøremål. 

Undgå at medicinere dig selv med 

rusmidler. Søg egen læge, hvis du 

har brug for noget midlertidigt 

søvndyssende eller beroligende. 

84

Bilag 16 Beredskab for forsyning af blod 

Formål 

Bilaget redegør for de overordnede problemstillinger ved beredskabet for blodforsyning. 

Planen bør baseres og dimensioneres på baggrund af lokale forhold, herunder 

hensyn til nødstrøm, personalekapacitet mv. Så vidt muligt bør den daglige organisation 

og vanlige procedurer anvendes, også i en beredskabssituation. 

Årsager til, at der er brug for ekstraordinære mængder af blod, kan bl.a. være større 

ulykker og terrorhændelse. Pandemi eller længerevarende strømafbrydelse kan 

volde problemer ved fremskaffelsen af blod (syge donorer, mangel på personaleressourcer, 

uvirksomt blodbanksudstyr mv.). Der kan også opstå forsyningsproblemer 

med blodposer og kit til screening for smittemarkører og kit til blodtypebestemmelse 

og forligelighedsundersøgelse. 

Målgruppe 

Planlæggere af sundhedsberedskabet i regioner og kommuner. 

Opgave 

At sikre forsyning af blod og blodprodukter ved bl.a. omfordeling af blod, sikring 

af levering af kritiske utensiler som fx tappeposer og testkits mv. Eventuelt sikre 

ekstraordinær indkaldelse og transport af donorer samt sikre tilstrækkelig screening 

af blodet under ekstraordinær blodproduktion. Retningslinjer om lagerstørrelse fra 

Dansk Selskab for Klinisk Immunologi kan eksempelvis følges. 

Ledelse 

Af planen bør det tydeligt fremgå, hvem der indgår i blodbankens beredskabsledelse, 

herunder hvem der har ansvar for fx styring og omfordeling af blod på regionalt 

niveau, lagerstyring og indkøb af blodposer mv. 

Organisation 

Af planen for blodberedskabet bør det fremgå, hvilke enheder/funktioner der har en 

rolle i fx transport af blod, sikring af strøm til blodproduktion og opretholdelse af 

nødvendige IT-systemer. Fx bør forskellige personalegruppers roller indtænkes 

samt beskrives. 


Hver af de enkelte personalegruppers ansvar og opgaver bør være præcist defineret 

i planen. Det bør sikres, at alle involverede personalegrupper kender deres funktion 

i relation til planen. 

Det bør sikres, at der er nødstrøm til de funktioner, der er nødvendige for opretholdes 

af blodforsyningen, herunder fx blodvippere, fraktioneringsudstyr, køleskabe, 

frysere og varmeskabe til opbevaring af blod, plasma og trombocytter, blodbanks-it 

inkl. donorregister, PC’er og printere. Af planen skal det fremgå, hvilke enheder/funktioner 

der har nødstrøm. 


85

Der skal planlægges for ekstra personaleressourcer til indkaldelse og tapning af 

bloddonorer samt forarbejdning, testning og udlevering af blod. Det bør overvejes, 

hvordan leverancer af fx blodposer sikres. 

Procedurer 

• Hvordan indkaldelse af ekstra personaleressourcer foregår, skal tydeligt 

fremgå, herunder bør det fremgå, hvilke andre personalegrupper der skal 

aktiveres og til hvilke opgaver. Ved intern transport af blod og blodprodukter 

kan portører fx have en særlig rolle 

• Hvordan blod rekvireres eller omfordeles og transporteres fra andre sygehuse 

og regioner bør fremgå af planen. Planen bør inkludere retningslinjer 

for, hvem der har ansvaret for, hvornår der rekvireres blod og blodprodukter 

fra andre regioner. Ved transport af blod og blodprodukter på tværs af 

regionen eller regioner, kan Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) 

have en særlig rolle fx i relation til at tage kontakt til rette myndighed for 

transport gennem vejafspærringer og koordination af omfordeling samt 

transport af blod i forhold til placering af patienter 

• Hvordan tapning af blod opretholdes ved strømnedbrud skal fremgå. En reserve 

af lavteknologisk udstyr (fx mekanisk vægt, ikke elektroniske pipetter, 

typereagenser til glasteknik) ville kunne anvendes i tilfælde af længerevarende 

strømsvigt, som ikke dækkes af nødstrømsanlæg. Det bør af planen 

fremgå, hvor eventuelt lavteknologisk udstyr er placeret 

• Hvorledes donorer ekstraordinært indkaldes og transporteres til tappestedet 

bør ligeledes fremgå 


86

Bilag 17 Akut Medicinsk 

Koordinationscenter (AMK) 

Formål 

Bilaget redegør for opgaver, ledelse, organisation, bemanding og materiel/udstyr 

samt procedurer for den AMK-funktion, som er oprettet i hver region. 

Målgruppe 

Målgruppen for bilaget er planlæggere af sundhedsberedskabet i regionerne samt 

AMK. 

Opgave 

AMK har ansvaret for det regionale sundhedsberedskabs operative indsats. AMK 

leder og koordinerer regionens samlede indsats ved større ulykker og beredskabshændelser, 

der involverer sundhedsvæsenet. AMK er den akutte indgang til regionens 

sundhedsberedskab for de enkelte sygehuse og for de eksterne samarbejdspartnere, 

herunder redningsberedskabet, politi, regionens kommuner, Sundhedsstyrelsen 

m.fl. Endvidere er det AMK, der fra eksterne samarbejdsparter modtager information 

mv. og sikrer, at det videreformidles til de rette inden for regionen. 

AMK’s opgaver er kort skitseret: 

• Alarmering (modtager alarmering udefra og alarmerer det fornødne antal 

sygehuse) 

• Iværksættelse af de nødvendige dele af regionens sundhedsberedskabsplan 

• Ressource- og kapacitetsstyring i regionen 

• Formidling af information (internt og eksternt) 

Samarbejde med eksterne parter, herunder naboregioner, kommuner, Sundhedsstyrelsen, 

politiet, mv. 

Ved beredskabshændelser, som aktiverer mere end én region, leder og koordinerer 

AMK i skadestedsregionen indsatsen. Såfremt en hændelse fysisk går på tværs af 

flere regioner, bør det konkret aftales, hvilken AMK der koordinerer, således at de 

øvrige beredskabsmyndigheder alene skal koordinere med én AMK. 

Ledelse 

AMK-funktionen bør varetages af en læge, der ligesom KOOL har den nødvendige 

erfaring med håndtering, ledelse og koordination af større hændelser, der involverer 

sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab. Det er væsentligt, at AMK 

har den formelle beslutningskompetence til at kunne træffe beslutninger for håndtering 

af hændelsen. Beslutninger træffes bl.a. i samarbejde med KOOL. 

AMK refererer til regionens administrative ledelse. 


87

Organisation 

AMK er organiseret forskelligt i hver af de fem regioner. Det er afgørende, at organisationen 

omkring AMK understøtter håndteringen af akutte hændelser. AMK 

funktionen skal hurtigt kunne skabe overblik over hændelsen, ressourcer til rådighed 

og muliggøre direkte kommunikation med alle involverede parter mv. 

Bemanding og matriel/udstyr 

Det er afgørende, at lægen, der varetager AMK-funktionen, har den fornødne erfaring 

og kompetence. AMK skal kunne aktiveres alle dage, døgnet rundt. Der bør 

indtænkes muligheder for varetagelse af den daglige drift af AMK, i perioder hvor 

AMK evt. ikke er aktiveret. Det kan fx være sekretariatsbistand, der muliggør akut 

iværksættelse af funktionen. Erfaren sekretariatsbistand er desuden helt nødvendig 

i en beredskabssituation. AMK kan med fordel være samlokaliseret med regionens 

vagtcentral. 

Det er essentielt for varetagelsen af funktionen, at relevant udstyr, herunder kommunikationsmidler, 

er til rådighed. Enkelte regioner anvender computerbaserede 

programmer til at få overblik over ressourcer. 

AMK må forudse at kunne sende en repræsentant (forbindelsesofficer) til politiets 

kommandostation (KSN) eller den lokale beredskabsstab (LBS). Hvis epidemikommissionen 

er aktiveret, bør AMK også kunne være repræsenteret der. Endvidere 

bør der planlægges for, at AMK kan tilkalde lokale ressourcepersoner, fx infektionsmedicinere, 

nuklear medicinere m.fl. ved behov. 

Procedurer 

• AMK kan aktiveres af alarmcentralen, KOOL, Sundhedsstyrelsen m.fl. 

• AMK alarmerer det nødvendige antal sygehuse 

• AMK aftaler triage/visitationsprincipper i samarbejde med KOOL, således 

at der sker en fornuftig fordeling af tilskadekomne til regionens sygehuse, 

herunder eventuelt sygehuse uden for regionen 

• AMK indhenter løbende oplysninger fra regionens sygehuse om modtage- 

og behandlingskapacitet 

• AMK er kontaktpunkt for den koordinerende læge (KOOL) 

• AMK aktiverer eventuelle udrykningshold mv. ved behov 

• AMK retter ved behov henvendelse til AMK i naboregionerne med henblik 

på assistance, fx i form af modtagelse af patienter på andre regioners sygehuse, 

udsendelse af eventuelle udrykningshold, akutbiler, akutlægebiler 

mv. eller behov for øvrig bistand 

• AMK bør orientere Sundhedsstyrelsen ved indkaldelse til den lokale beredskabsstab 

(LBS) og i lignende situationer 


88

• AMK videreformidler relevant information fra eksterne samarbejdspartnere 

til regionens sygehuse 

• AMK aktiverer det kriseterapeutisk beredskab ved behov 

• AMK kontakter Embedslægerne, bl.a. ved CBRNE-hændelser og smitsomme 

sygdomme 

• AMK kan aktivere presseberedskabet i regionen 

• AMK sikrer afvikling af beredskab på den mest hensigtsmæssige måde, 

herunder erfaringsopsamling 

• AMK afrapporterer til det regionale ledelsesniveau 


89

Bilag 18 Skabelon for indrapportering 

fra region til Sundhedsstyrelsen 

Formål 

I tilfælde af en beredskabssituation, som er så omfattende, at den har national interesse, 

kan Sundhedsstyrelsen rette henvendelse til AMK og bede om (løbende) 

rapportering efter skabelonen. 

Målgruppe 

Akut medicinsk koordinationscenter (AMK) i regionerne. 

Skabelon 

Udfærdigelsestidspunkt: -dag den XX.XX 20XX, kl. XX 

Region: 

Godkendt af (navn og funktion): 

1. Situationen kort og overordnet (evt. i punktform, de sundhedsfaglige problemstillinger): 

Antal syge/tilskadekomne – behandlingsplads/sygehus?: 

Er der oprettet psykosocialt støttecenter (og evt. hvor)?: 

Er omkringboende eller andre befolkningsgrupper berørte?: 

2. Beredskabsforanstaltninger: 

Har AMK/regionen iværksat beredskabsplan (overordnede tiltag i punktform)?: 

Har regionen foretaget særlige sikkerhedsforanstaltninger på sygehusene/andre steder (eventuelle trusler for 

sundhedsvæsenet)?: 

Er de syge/tilskadekomne samlet på samme sygehus (hvilket sygehus)?: 

3. Ressourcer: 

Er der indkaldt ekstra ressourcer? (Ja/Nej) 

• Hvis ja - hvilke: 

Er der kapacitetsproblemer? (Ja/Nej) 

• Hvis ja – hvilke/hvor: 

Skal Sundhedsstyrelsen hjælpe? (Ja/Nej) 

• Hvis ja - hvordan: 

4. Hvordan situationen kan udvikle sig (vurdering): 

Hvor forventes det, at sundhedsvæsnet er/kan blive sårbart?: 


90

Bilag 19 Koordinerende læge på skadestedet 

(KOOL) 

Formål 

Formålet med dette bilag er at beskrive funktionen som koordinerende læge på 

skadestedet (KOOL). Alle regioner skal have planlagt for udsendelse af KOOL og 

for, at læger, som varetager denne funktion, har den fornødne uddannelse og erfaring. 

Målgruppe 

Målgruppen for bilaget er dels planlæggere af sundhedsberedskabet i regionerne, 

dels læger der skal varetage KOOL-funktionen. 

Opgave 

Den væsentligste præhospitale opgave er at redde liv og førlighed ved hurtigt at 

vurdere, prioritere, behandle og transportere patienter til endelig behandling. 

KOOL skal medvirke til dette. KOOL har det øverste ansvar for den samlede præhospitale 

indsats i indsatsområdet. KOOL samarbejder med indsatsleder-politi 

(ISL-PO) og indsatsleder-redningsberedskab (ISL-RB) og med eventuel embedslæge 

på skadestedet. 

KOOL har det overordnede ansvar for den præhospitale indsats og har således ingen 

behandlingsmæssige opgaver i indsatsområdet. KOOL’s opgaver varetages i 

samarbejde med den øvrige indsatsledelse. 

KOOL’s væsentligste opgaver er at: 

• Foretage den overordnede sundhedsfaglige vurdering i indsatsområdet, 

herunder vurdere antallet af tilskadekomne og sværhedsgraden af skader 

hos disse, samt at vurdere og fastlægge det overordnede behov for præhospital 

behandling og triage 

• Lede regionens sundhedsvæsens samlede indsats i indsatsområdet, herunder 

indsatsen med ambulancer, eventuelle udrykningshold og den kriseterapeutiske 

indsats mv. 

• Afgive løbende situationsrapporter til AMK 

• Fastlægge – i samarbejde med den øvrige indsatsledelse – placeringen af 

behandlingsplads, kommandostade, kontaktpunkt, opmarchområde, opsamlingssted 

og samlingssted for døde 

• Fungere som ansvarlig for organisering og bemanding af behandlingspladsen 

• Koordinere den præhospitale indsats med den øvrige indsatsledelse 


91

• Tage stilling til evt. spørgsmål om sundhedsfare, behov for særlig observation 

eller information af borgere i samarbejde med Embedslægerne 

• Koordinere og være ansvarlig for patienttransport til sygehusene 

• Vurdere behovet for supplerende medicinsk indsats, herunder fx mandskab 

og materiel/udstyr fra Beredskabsstyrelsen i indsatsområdet i den forbindelse 

• Vurdere og beslutte behovet for indsættelse af kriseterapeutisk personale 

fra sundhedsberedskabet i indsatsområdet 

• Yde faglig rådgivning til ISL-RB og ISL-PO, hvis der er et sådant behov 

• Sikre koordination med politiet om information af medier vedrørende patienter 

og behandling 

• Træffe beslutning om ophør af den sundhedsfaglige indsats i indsatsområdet 

Ledelse 

AMK leder operativt regionens sundhedsvæsens samlede indsats ved større hændelser. 

KOOL fungerer som øjne og ører for AMK i indsatsområdet og skal være i 

tæt kontakt med AMK pr. telefon eller radio. 

Alle regionens sundhedsfaglige enheder, som er i indsatsområdet, herunder eventuelle 

udrykningshold samt ambulancer mv., refererer til KOOL. En række beslutninger 

træffes bedst i samråd med den øvrige indsatsledelse. 

Organisation 

KOOL er sundhedsvæsenets repræsentant i indsatsledelsen. Ved større ulykker vil 

der – normalt i tilknytning til politiets kommandostade (KST) – blive etableret en 

indsatsledelse. I indsatsledelsen indgår lederne af de beredskaber, som har specifikke 

indsatsmæssige opgaver i forbindelse med den konkrete hændelse. Grundstammen 

i indsatsledelsen ved større ulykker med tilskadekomne udgøres således 

af de tre overordnede ledere, dvs. ISL-PO, ISL-RB og KOOL. 

• Ansvaret for koordinering af den samlede indsats samt øvrige politimæssige 

opgaver varetages af indsatsleder-politi (ISL-PO). Dette er reguleret af 

beredskabsloven og politiloven. 

• Ansvaret for den tekniske indsats, herunder ansvaret for sikkerheden inden 

for den indre afspærring varetages af indsatsleder-redningsberedskab (ISL- 

RB). Dette er reguleret af beredskabsloven og af administrative forskrifter 

fastsat i medfør af beredskabsloven. 

• Ansvaret for den sundhedsmæssige indsats, herunder den sundhedsfaglige 

vurdering, prioritering, behandling, visitation og patienttransport, varetages 

af den koordinerende læge (KOOL). 


92


KOOL og andre sundhedspersoner, der forventes at yde indsats på skadesteder, bør 

have rutine og erfaring i at yde akut sundhedsfaglig assistance i det præhospitale miljø. 

Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at KOOL er lægen fra den første akutlægebil 

på stedet. Akutlægebiler rykker typisk til skadesteder med alvorlig personskade. Når 

denne akutlæge på skadestedet bliver opmærksom på, at situationen kræver medicinsk 

ledelse og koordination, påtager vedkommende sig rollen som KOOL. Indtil akutlægebilen/KOOL 

er fremme, kan KOOL’s opgaver varetages af ambulancelederen, 

der normalt er behandleren på den først ankomne ambulance. 

KOOL kommunikerer tæt med AMK i baglandet samt med den øvrige indsatsledelse 

på stedet. Der kommunikeres typisk via radioer (SINE-terminaler) eller mobiltelefon. 

KOOL’s arbejde foregår inden for rammerne af Retningslinjer for indsatsledelse, 

Beredskabsstyrelsen samt Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper 

ved CBRNE-terrorhændelser, Rigspolitiet og i samarbejde med øvrige aktører og 

under politiets ledelse, jf. Appendiks 2. 

Det anbefales, at KOOL har gennemgået ATLS-kursus, CBRN-kursus, KOOLkursus 

lokalt i regionen samt Tværfagligt Indsatslederkursus ved Beredskabsstyrelsen. 

Procedurer 

KOOL foretager i samråd med ISL-PO og ISL-RB en foreløbig vurdering (se nedenfor) 

af behandlingsbehovet og igangsætter den præhospitale indsats. 

KOOL holder sig orienteret om situationen i indsatsområdet ved at kommunikere med 

indsatsleder-politi og indsatsleder-redningsberedskab. KOOL har løbende kontakt 

med AMK, der har overblik over regionens ressourcer og overblik over, hvor patienterne 

kan køres hen. 

KOOL skal have et indgående kendskab til kompetencer hos personale og ressourcer 

i det lokale område samt ledelse og koordination i indsatsområdet. 

Indsatsledelsens situationsbedømmelse 

Straks efter ankomsten til skadestedet/indsatsområdet iværksætter KOOL en hurtig 

bedømmelse af situationen for sammen med de øvrige i indsatsledelsen at danne 

sig et foreløbigt indtryk af skadesbilledet. 

Situationsbedømmelsen tager udgangspunkt i: 

• Hvad der umiddelbart kan ses 

• De oplysninger, der kan indhentes hos tilstedeværende 

• Eventuelt (lokal)kendskab til skadestedet eller indsatsområdet 

• Kendskab til eventuelle beredskabsplaner mv. 

• Situationsbedømmelsen indeholder som minimum følgende punkter: 

o Mennesker og/eller dyr i fare? 


93

o Hvor (lokalisering af skaden og udpegning af evt. fareområde)? 

o Hvad (kategorisering af skaden)? 

o Hvorhen (skadeudvikling)? 

o Særlige farer? 

o Adgangsveje? 

Med udgangspunkt i situationsbedømmelsen skal indsatsledelsen overveje og beslutte 

sig for en konkret førsteindsats. Indsatsledelsen skal være opmærksom på, at 

opgaveløsningen indgår som et led i en fælles indsats. Et tilfredsstillende resultat 

kan kun opnås gennem et fortløbende samarbejde og en løbende koordinering af 

indsatsen. Formålet med samarbejdet og den løbende koordinering er at opnå den 

bedst mulige effekt af indsatsenhedernes samlede indsats. 


94

Bilag 20 Skabelon/tjekliste for en regional 

sundhedsberedskabsplan 

Formål 

Bilaget giver en oversigt over, hvad en regional sundhedsberedskabsplan overordnet 

bør indeholde. Bilaget indeholder samtidig et forslag til en struktur for en plan, 

som regionen eventuelt kan tage udgangspunkt i. Bilaget kan ikke stå alene, men 

skal ses i sammenhæng med de øvrige kapitler og bilag i vejledningen samt planlægningsbekendtgørelsen. 

Sundhedsberedskabsplanen skal endvidere baseres på 

den nationale trusselsvurdering og regionens lokale risiko- og sårbarhedsvurderinger. 

Målgruppe 

Målgruppen for bilaget er planlæggere af sundhedsberedskabet i regionerne. Bilaget 

kan danne udgangspunkt for strukturering af regionens sundhedsberedskabsplan 

og/eller anvendes som en overordnet tjekliste for, hvilke elementer der bør 

indgå i en plan. 

Koncept 

En sundhedsberedskabsplan bør overordnet indeholde tre dele, som skal ses i sammenhæng, 

men bør være tydeligt adskilte i planen: 

1) Krisestyringsorganiseringen: Overordnet beskrivelse af formål med regionens 

sundhedsberedskabsplan, organisering af regionens sundhedsberedskab, 

kerneopgaver samt rolle- og ansvarsfordeling 

2) Indsatsplaner, herunder instrukser og action cards: Operativ del af planen 

med konkrete procedurer for håndtering af specifikke opgaver/funktioner, 

relevante telefonlister mv. 

3) Appendiks: Beskrivelse af de elementer, der jf. loven skal indgå i planlægningen, 

men ikke direkte anvendes i akutte situationer, fx plan for uddannelses- 

og øvelsesaktivitet, evalueringer samt risiko- og sårbarhedsvurdering 

Planen bør indeholde de elementer, som fremgår af punkt 1-3 ovenfor, og bør samtidig 

være operationel, præcis og ikke længere end nødvendigt. 

Sundhedsberedskabsplanen skal koordineres med naboregionerne og med de kommuner, 

som er beliggende i regionen. 

Skabelon/tjekliste 

Del 1 Krisestyringsorganiseringen 

1.0 Indledning 

• Formål med sundhedsberedskabsplanen 


95

o Kort beskrivelse af målsætning med sundhedsberedskabet inkl. det 

præhospitale beredskab 

• Planens præmisser 

o Principper for beredskabet 

Planen bør være baseret på sektoransvars-, ligheds- og nærhedsprincippet 

• Gyldighedsområde 

o Præcisering af, hvilke dele af organisationen, der er omfattet af planen 

Herunder i hvilket omfang planen suppleres af lokale delplaner 

(sygehusniveau) 

• Ajourføring og afprøvning 

o Præcisering af, hvem der har ansvaret for dette, og hvor ofte det finder 

sted 

1.1 Overordnede opgaver 

• Kort oplistning af de overordnede situationer og opgavetyper, der er planlagt 

for på baggrund af risiko- og sårbarhedsvurderingen 

1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet 

• Beskrivelse af organiseringen af sundhedsberedskabet i regionen 

o Præcisering af ansvar og roller 

Hvem indgår på operativt niveau (herunder Akut Medicinsk 

Koordinationscenter, AMK)? 

Hvem indgår på strategisk niveau (regionens kriseledelse)? 

1.3 Aktivering og drift af regionens sundhedsberedskab 

• Modtagelse af varsler og alarmer mv. 

o Det bør fremgå, at varsler og alarmer kan komme mange steder fra, og 

de mest almindelige bør nævnes, herunder politiet, andre regioner og 

kommuner, praktiserende læger samt Embedslægerne og Sundhedsstyrelsen 

centralt. Det bør fremgå, at listen ikke er udtømmende 

o Planen bør kunne aktiveres, uanset hvor henvendelsen kommer fra 

o Alarmeringsprocedurer 

• Aktivering af sundhedsberedskabet 

o Hvem har mandat til at træffe beslutning om aktivering/deaktivering af 

planen, herunder AMK’s rolle i beslutningen? 

o Hvordan finder aktivering konkret sted? 

Der bør være én døgnbemandet kontaktindgang til regionens 

sundhedsberedskab (AMK) 

Det bør fremgå, hvem der kan aktivere sundhedsberedskabsplanen, 

hvem der har mandat til at fordele opgaverne, og hvordan 

man får fat i beslutningstagerne 


96

Der bør lokalt foreligge en mere detaljeret beskrivelse i form 

af instrukser og action cards til de aktører, som har en rolle ift. 

aktivering. Det bør fremgå, hvordan de, der kan modtage en 

alarm, håndterer situationen, hvis de ikke selv har mandat til at 

aktivere beredskabet 

o Indledende opgaver i aktiveringsfasen 

Herunder vurdering af, hvem der skal inddrages i indsatsen 

med tanke på afledte konsekvenser, også for andre niveauer og 

sektorer 

o Samarbejde med kommunerne samt andre regioner og samarbejdspartnere 

i relation til aktivering 

Der bør være en aftale med kommunerne om, hvordan regionen 

aktiverer kommunens sundhedsberedskab, og hvordan 

kommunen aktiverer regionens 

• Gennemførelse af møder, regionens kriseledelse (strategisk niveau) 

o Hvor, hvornår og hvordan gennemføres møderne? 

• Udsendelse af forbindelsesofficerer 

o Hvilke fora kan det være relevant, at regionens sundhedsberedskab 

sender en forbindelsesofficer til, fx den lokale beredskabsstab? 

• Afløsning 

o Hvordan sikres det, at sundhedsberedskabet på alle niveauer i regionen 

kan fungere, så længe det er nødvendigt? 

1.4 Informationshåndtering 

• Opretholdelse af situationsbillede inden for sundhedsberedskabet og bidrag til 

fælles situationsbillede tværsektorielt 

o Hvad skal det bidrage til, og hvordan sikres det? 

• Indhentning af informationer om hændelsen/situationen 

o Hvor/hvordan indhenter regionen oplysninger om situationen, og hvem 

kan vejlede regionen i indsatsen? 

o Iværksættelse af øget overvågning af mail, telefoner mv. samt medieovervågning 

o Procedurer for iværksættelse af rapportering og hastemeldinger fra sygehuse 

• Fordeling af information internt i regionen og ift. eksterne samarbejdspartnere 

o Hvem skal henholdsvis initialt og gennem hele hændelsesforløbet orienteres 

om hvad? 

• Dokumentation (logføring) 


97

1.5 Koordination og samarbejde 

• Det bør fremgå af planen, at - og hvordan - der er koordineret med samarbejdspartnere 

internt og eksternt, og hvilke overordnede procedurer der er aftalt for 

samarbejdet 

o Koordination ift. kommuner og naboregioner 

Bl.a. med henblik på fælles strategi og opmærksomhed på afledte 

konsekvenser for andre niveauer og sektorer 

o Anmodning om akut bistand fra/til og øvrigt samarbejde med samarbejdspartnere 

Fx de praktiserende læger og speciallæger, kommunerne og 

naboregioner samt Embedslægerne og Sundhedsstyrelsen centralt 

o AMK’s rolle i forhold til koordination internt i regionen og eksternt 

samt i relation til disponering af præhospitale ressourcer 

Koordination er ikke blot at sende planer til andres orientering. Der bør som minimum 

være en dialog om gensidig tilpasning af planer, og det anbefales, at aftalerne 

foreligger på skrift. Det bør endvidere fremgå af de instrukser og action cards, der 

udarbejdes, at koordination og samarbejde er tænkt ind og integreret de relevante 

steder i planen. Regionernes sundhedsberedskabs- og præhospitale udvalg, hvor 

kommunerne også er repræsenteret, og sundhedskoordinationsudvalgene kan eksempelvis 

anvendes som koordinationsfora. 

1.6 Krisekommunikation 

• Det bør fremgå, hvordan der er planlagt for følgende: 

o Hvordan der sikres sundhedsfaglig information til regionens krisekommunikation 

Hvem har ansvaret for dette, og hvem udtaler sig/talsperson fra 

sundhedsberedskabet? 

o Koordination af udmeldinger 

Fx internt på tværs af niveauer i regionen og eksternt fx ift. 


Del 2 Indsatsplaner, instrukser og action cards 

2.1 Indsatsplaner 

2.1.1 Præhospital plan 

• Opgaver 

o Opgaver og omfang for regionens præhospitale indsats 

• Ledelse 

o AMK’s opgaver i relation til den præhospitale indsats 

• Organisation 

o Indsats via ambulancer, eventuelle akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikoptere, 

anden lægestøtte (eventuelle udrykningshold) samt beskrivelse 

af, hvilke sygehuse der kan udsende eventuelle udrykningshold, 


98

etablering og anvendelse af koordinerende læge (KOOL-funktionen) 

samt evt. inddragelse af primærsektor, hvor der er aftaler om udsendelse 

fra primærsektor 

• Bemanding og materiel/udstyr 

o Bemanding af de indsatsordninger, som er nævnt ovenfor, samt personlige 

værnemidler og kommunikationsudstyr 

• Procedurer 

o Det bør fremgå, at der foreligger disponeringsvejledninger 

o Det bør fremgå, at der foreligger visitationsretningslinjer 

o Procedurer for aktivering af yderligere præhospital støtte ved behov 

herfor 

• Eksempler på instrukser/action cards: 

o Action card for aktivering/alarmering af det præhospitale beredskab 

o Overordnet instruks med strategi for modtagelse af personer med - eller 

mistænkt for - smitsom sygdom i havne og lufthavne 

o Action card for forbindelsesofficer i den lokale beredskabsstab 

2.1.2 CBRNE-beredskab (herunder smitsomme sygdomme) 

• Opgaver 

o Overordnede opgaver i relation til følgende bør bl.a. indgå: 

Store brande, drikkevandsforurening, smitsomme sygdomme/epidemier 

Præhospital CBRNE-indsats 

Modtagelse af forurenede og stråleskadede patienter på udvalgte 

sygehuse 

• Ledelse 

o Hvem har ansvaret for at lede indsatsen inden for regionens sundhedsberedskab 

i CBRNE-situationer? 


o Forhold på sygehuse, herunder rensning og håndtering af selvhenvendere 

o Forøgelse af den samlede infektionsmedicinske kapacitet i regionen, fx 

udpegede ad hoc isolationssygehus eller ad hoc isolationsafdelinger 

o Karantænefaciliteter og lokaliteter, hvor massevaccination kan foregå, 

herunder aftaler med kommuner om roller og ansvarsfordeling 

• Bemanding og udstyr 

o Hvilket personale indgår i indsatsen? 

o Hvilket udstyr indgår i beredskabet, fx personlige værnemidler? 


o Hvordan løses opgaven rent praktisk, herunder alarmering, aktivering, 

iværksættelse/løsning af opgaver og koordination? 


99


o Action card for aktivering/alarmering af regionens sundhedsberedskab 

ved CBRNE-hændelser 

o Overordnet instruks for modtagelse/håndtering af forurenede personer 

og patienter i regionen for alle typer kategorier 

Det bør fremgå, at der på sygehusniveau findes nærmere retningslinjer 

for håndtering af patienterne, herunder fx instruks 

for brug af måleudstyr ved R/N hændelser 

o Overordnet instruks for modtagelse af patienter med smitsom sygdom i 

regionen 


for håndtering af patienterne 

o Overordnet instruks for rensning af forurenede selvhenvendere 


for håndtering af patienterne 

o Overordnet instruks for indretning af ad hoc isolation 

o Instruks og action cards for indretning og drift af karantænefaciliteter 

o Instruks og action cards for indretning og drift af vaccinationscenter 

o Instruks og action cards for håndtering af drikkevandsforurening 

2.1.3 Kriseterapeutisk beredskab 

• Opgaver 

o Psykiatriens indsats i alle faser (akut fase, overgangsfase, opfølgende 

indsats) 

• Ledelse 

o Hvem har ansvaret for og ledelsen af regionens indsats på området? 


o Samarbejdet mellem AMK, psykiatriens krisestab og kommuner 

o Samarbejde mellem regionens overordnede kriseledelse og psykiatriens 

krisestab 

o Samarbejde mellem koordinerende læge (KOOL) og koordinerende 

psykiatrisk kontaktperson (KOP) samt indsatsledelsen i øvrigt 

o Lokaliteter til psykosocialt støttecenter (PSSC) udpeget i samarbejde 

med kommuner og politi 


o Hvilke funktioner der skal indgå i psykiatriens krisestab og kriseteams? 

o Funktioner, der indgår, herunder kan varetage rollen som KOP 

o Eventuelt udstyr? 


o Hvordan løses opgaverne rent praktisk, herunder alarmering, aktivering, 

iværksættelse/løsning af opgaver og koordination med kommunerne? 


o Action card for aktivering/alarmering af kriseterapeutisk beredskab 

Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 100

o Instruks for KOP 

o Action card for kriseteams (indsatsområde, opsamlingssted, behandleplads, 

PSSC, lufthavn mv.) 

o Instruks for oprettelse og drift af PSSC 

2.1.4 Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer 

mv.) 

• Opgaver 

o Hvilke opgaver skal løses? 

Herunder bestilling og/eller produktion af supplerende lægemidler/medicinsk 

udstyr mv. 

• Ledelse 

o Hvem har ansvaret for at lede indsatsen på området? 


o Hvordan er lægemiddelberedskabet organiseret – fysisk placering mv.? 


o Hvem løser opgaven rent praktisk og med hvilket udstyr? 


o Hvordan løses opgaven rent praktisk? 

Herunder alarmering, aktivering, iværksættelse og løsning af 

opgaver – fx akut bestilling af lægemidler og koordination mv. 

Aftaler med kommunerne omkring lægemidler ved ekstraordinær 

udskrivning 


o Action card for aktivering/alarmering af regionens lægemiddelberedskab 

o Instruks for rekvirering af supplerende lægemidler og medicinsk udstyr 

Bl.a. placering af lagre samt mulighed for at bestille ekstra 

lægemidler og medicinsk udstyr døgnet rundt, hele året 

o Instruks for sygehusapoteket 

o Instruks for sygehusafdelingerne 

o Instruks vedrørende blodforsyning 

2.1.5 Praktiserende læger 

Praktiserende lægers og lægevagtens involvering i sundhedsberedskabet beskrives, 

herunder: 

• Opgaver 

o Opgaver, som det er planlagt for at inddrage de praktiserende læger i, 

fx sygebesøg, småskader, hygiejniske opgaver, medicinuddeling, vaccination 

og tilse personer i karantæne 


• Ledelse 

o Hvem kan aktivere de praktiserende læger? 

• Organisering 

o Aftaler vedrørende anvendelse af praktiserende læger 


o Aftaler omkring, hvilke læger der indgår og aftaler omkring personlige 

værnemidler i den forbindelse 


o Aftaler omkring aktivering, løbende tilbagemelding til regionen, visitation 

mv. 

• Eksempler på instrukser/action cards 

o Action card for alarmering/aktivering døgnet rundt 

o Instruks for kommunikation med praktiserende læger og vagtlæger, 

herunder akut information 

Vedrørende instrukser og action cards 

Instrukser 

Information eller vejledning om specielle forhold til fremme af en hurtig og effektiv 

indsats. En instruks kan fx være en arbejdsgivers forskrift for, hvordan ansatte 

skal forholde sig under givne omstændigheder og omfatter fx ansvars- og kompetencefordelingen 

samt systematisk udarbejdede anvisninger på, hvilke procedurer 

de ansatte bør følge. En instruks er generelt mere omfattende end et action card, 

som typisk er målrettet en enkelt funktion. Instrukser omhandler typisk arbejdsgange 

og procedurer, hvor flere personer samarbejder. 

Instrukser kan med fordel struktureres som indsatsplanerne – dvs. opdeling i opgaver, 

ledelse, organisation, bemanding og materiel/udstyr samt procedurer. Instruksen 

bør indeholde en dækkende men præcis fremstilling af emnet, præcisering af 

hvilke funktioner/personalegrupper, instruksen er rettet imod, dato for ikrafttrædelse, 

dato for seneste ajourføring og information om, hvem instruksen er udarbejdet 

af. 

På regionsniveau bør der, udover de tidligere nævnte instrukser, bl.a. også være instrukser 

for 

• Regionens overordnede strategi for ekstraordinær udskrivning 

o Herunder konkrete aftaler med kommunerne i regionen bl.a. vedrørende 

aktivering og procedurer, såsom aftaler vedr. lægemidler 

• Overordnet strategi for kapacitetsudvidelse ift. fysiske rammer og personale i 

regionen 

• Regionens overordnede strategi for håndtering af forsyningssvigt (strøm, varme, 

drikkevand) og evt. for evakuering af sygehuse 

• AMK drift, herunder intern og ekstern kommunikation 


Action cards 

En kort og præcis handlingsorienteret anvisning på varetagelse af en bestemt funktion 

eller løsning af en bestemt opgave. En huskeliste til handlinger i akutte situationer. 

Et action card skal kort, konkret og gerne i punktform anvise, hvad en bestemt 

funktion skal udføre i en bestemt situation. Et action card bør indeholde alle 

oplysninger, som er relevante for at kunne handle - hvem gør hvad, hvornår og 

hvordan? Et action card bør indeholde oplysninger om, hvad opgaven er, hvem der 

udfører den, hvornår den skal udføres, hvad der konkret skal gøres, hvordan det 

skal gøres og med hjælp af hvad. Action cards kan overordnet struktureres som 

indsatsplaner og instrukser – dvs. opdeling i opgaver, ledelse, organisation, bemanding 

og materiel/udstyr samt procedurer, men beskrivende tekst skal undgås. 

Udover de ovenfor nævnte action cards på regionsniveau (alarmering/aktivering), 

bør der bl.a. være et action card for forbindelsesofficeren i den lokale beredskabsstab. 

På sygehusniveau bør der bl.a. være instrukser og action cards for de enkelte 

funktioner ift.: 

• Hygiejne, brug af personlige værnemidler mv. 

• Ekstraordinær udskrivning 

• Håndtering af forsyningssvigt 

• Evakuering af sygehuset 

Del 3 Appendiks 

Emner, der bør planlægges for, men hvor planen ikke anvendes i en akut situation: 

• Uddannelsesaktiviteter 

o Konkret program for uddannelse af personer, som indgår i sundhedsberedskabet 

• Øvelsesaktiviteter 

o Konkrete planer for øvelser evt. i samarbejde med kommuner og naboregioner 

• Evalueringskoncept 

o Plan for evaluering af stedfundne hændelser og øvelser 

• Risiko- og sårbarhedsvurdering kan evt. vedlægges 

o Det bør under alle omstændigheder fremgå, at der er foretaget en sådan, 

og at planen er baseret på den 


Bilag 21 Skabelon/tjekliste for en kommunal 

sundhedsberedskabsplan 

Formål 

Bilaget giver en oversigt over, hvad en kommunal sundhedsberedskabsplan overordnet 

bør indeholde. Bilaget indeholder samtidig et forslag til en struktur for en 

plan, som kommunen eventuelt kan tage udgangspunkt i. Bilaget kan ikke stå alene, 

men skal ses i sammenhæng med de øvrige kapitler og bilag i vejledningen 

samt planlægningsbekendtgørelsen. Sundhedsberedskabsplanen bør endvidere baseres 

på den nationale trusselsvurdering og kommunens og regionens lokale risiko- 

og sårbarhedsvurderinger. 

Målgruppe 

Målgruppen for bilaget er planlæggere af sundhedsberedskabet i kommunerne. Bilaget 

kan danne udgangspunkt for strukturering af kommunens sundhedsberedskabsplan 

og/eller anvendes som en overordnet tjekliste for, hvilke elementer der 

bør indgå i en plan. 

Koncept 

En sundhedsberedskabsplan bør overordnet indeholde tre dele, som skal ses i sammenhæng, 

men bør være tydeligt adskilte i planen: 

1) Krisestyringsorganiseringen: Overordnet beskrivelse af formål med kommunens 

sundhedsberedskabsplan, organisering af kommunens sundhedsberedskab, 

kerneopgaver samt rolle- og ansvarsfordeling 

2) Indsatsplaner, herunder instrukser og action cards: Operativ del af planen 

med konkrete procedurer for håndtering af specifikke opgaver/funktioner, 

relevante telefonlister mv. 

3) Appendiks: Beskrivelse af de elementer, der jf. loven skal indgå i planlægningen, 

men ikke direkte anvendes i akutte situationer, fx plan for uddannelses- 

og øvelsesaktivitet, evalueringer samt risiko- og sårbarhedsvurdering 

Planen bør indeholde de elementer, som fremgår af punkt 1-3 ovenfor, og bør samtidig 

være operationel, præcis og ikke længere end nødvendigt. 

Sundhedsberedskabsplanen skal både kunne aktiveres og fungere selvstændigt og i 

sammenhæng med kommunens øvrige beredskabsplan. Planen skal koordineres 

med denne og med nabokommuners og regionens plan. 


Skabelon/tjekliste 

Del 1 Krisestyringsorganiseringen 

1.0 Indledning 

• Formål med sundhedsberedskabsplanen 

o Kort beskrivelse af målsætning med sundhedsberedskabet 

• Planens præmisser 

o Principper for beredskabet 

Planen bør være baseret på sektoransvars-, ligheds- og nærhedsprincippet 

• Gyldighedsområde 

o Præcisering af, hvilke dele af organisationen, der er omfattet af planen 

Herunder i hvilket omfang planen suppleres af lokale delplaner 

(institutionsniveau) 

• Ajourføring og afprøvning 

o Præcisering af, hvem der har ansvaret for dette, og hvor ofte det finder 

sted 

1.1 Overordnede opgaver 

• Kort oplistning af de overordnede situationer og opgavetyper, der er planlagt 

for på baggrund af risiko- og sårbarhedsvurderingen 

1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet 

• Beskrivelse af organiseringen af kommunens sundhedsberedskab 

o Præcisering af ansvar, roller og kobling til kommunens øvrige beredskab 

Hvem indgår i ledelsen af sundhedsberedskabet 

Hvem indgår operativt i sundhedsberedskabet? 

Hvem indgår i kommunens krisestab fra sundhedsberedskabet? 

1.3 Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab 

• Modtagelse af varsler og alarmer mv. 

o Det bør fremgå, at varsler og alarmer kan komme mange steder fra, og 

de mest almindelige bør nævnes, herunder borgere, praktiserende læger, 

andre kommuner, regionen samt Embedslægerne eller Sundhedsstyrelsen 

centralt. Det bør fremgå, at listen ikke er udtømmende 

o Planen bør kunne aktiveres uanset, hvor henvendelsen kommer fra 

o Alarmeringsprocedurer 

• Aktivering af sundhedsberedskabet 

o Hvem har mandat til at træffe beslutning om aktivering/deaktivering af 

planen? 


o Hvordan finder aktivering konkret sted? 

Der bør være én døgnbemandet kontaktindgang til kommunens 

sundhedsberedskab, som er baseret på vagthavende personale 

Døgnkontakten bør have mulighed for at iværksætte uopsættelige 

tiltag, indtil der er etableret kontakt til beslutningstager. 

Det bør fremgå, hvem der kan aktivere sundhedsberedskabsplanen, 

hvem der har mandat til at fordele opgaverne, og hvordan 

man får fat i beslutningstagerne 

Der bør lokalt foreligge en mere detaljeret beskrivelse i form 

af instrukser og action cards til de aktører, som har en rolle ift. 

aktivering. Det skal fremgå, hvordan de, der kan modtage en 

alarm, håndterer situationen, hvis de ikke selv har mandat til at 

aktivere beredskabet 

o Indledende opgaver i aktiveringsfasen 

Herunder vurdering af, hvem der skal inddrages i indsatsen 

med tanke på afledte konsekvenser også for andre niveauer og 

sektorer 

o Samarbejde med regionen og andre samarbejdspartnere i relation til 

aktivering 

Der bør være en aftale med regionen om, hvordan hhv. regionen 

aktiverer kommunens sundhedsberedskab, og hvordan 

kommunen aktiverer regionens 

• Gennemførelse af møder, sundhedsberedskabets ledelse 

o Hvor, hvornår og hvordan gennemføres møderne? 

• Udsendelse af forbindelsesofficerer 

o Hvilke fora kan det være relevant, at kommunens sundhedsberedskab 

sender en forbindelsesofficer til? 

• Afløsning 

o Hvordan sikres det, at kommunens sundhedsberedskab på alle niveauer 

kan fungere, så længe det er nødvendigt? 

1.4 Informationshåndtering 

• Opretholdelse af situationsbillede inden for sundhedsberedskabet og bidrag til 

fælles situationsbillede tværsektorielt 

o Hvad skal det bidrage til, og hvordan sikres det? 

• Indhentning af informationer om hændelsen/situationen 

o Hvor/hvordan indhenter kommunen viden om situationen, og hvem 

kan vejlede kommunen i indsatsen? 

o Iværksættelse af øget overvågning af mail, telefoner mv. samt medieovervågning 

o Procedurer for iværksættelse af rapportering og hastemeldinger fra decentrale 

enheder 

• Fordeling af information internt i kommunen og ift. eksterne samarbejdspartnere 


o Hvem skal henholdsvis initialt og gennem hele hændelsesforløbet orienteres 

om hvad? 

• Dokumentation (logføring) 

1.5 Koordination og samarbejde 

• Det bør fremgå af planen, at - og hvordan - der er koordineret med samarbejdspartnere 

internt og eksternt og hvilke overordnede procedurer, der er aftalt for 

samarbejdet 

o Koordination ift. kommunens øvrige beredskab, regionen og omkringliggende 

kommuner 

Bl.a. med henblik på fælles strategi og opmærksomhed på afledte 

konsekvenser for andre niveauer og sektorer 

o Anmodning om akut bistand fra/til og øvrigt samarbejde med samarbejdspartnere 

Fx de praktiserende læger og speciallæger, region eller omkringliggende 

kommuner samt Embedslægerne og Sundhedsstyrelsen 

centralt 

Koordination er ikke blot at sende planer til andres orientering. Der bør som minimum 

være en dialog om gensidig tilpasning af planer, og det anbefales, at aftalerne 

foreligger på skrift. Det bør endvidere fremgå af de instrukser og action cards, der 

udarbejdes, at koordination og samarbejde er tænkt ind og integreret de relevante 

steder i planen. Regionernes sundhedsberedskabs- og præhospitale udvalg, hvor 

kommunerne også er repræsenteret, sundhedskoordinationsudvalgene samt de 

kommunalt-lægelige udvalg kan eksempelvis anvendes som koordinationsfora. 

1.6 Krisekommunikation 

• Det bør fremgå, hvordan der er planlagt for følgende: 

o Hvordan sikres sundhedsfaglig information ift. kommunens krisekommunikation 

Hvem har ansvaret for dette, og hvem udtaler sig om dette/talsperson 

fra sundhedsberedskabet? 

o Koordination af udmeldinger 

Fx internt på tværs af niveauer i kommunen og eksternt fx ift. 


Del 2 Indsatsplaner, instrukser og action cards 

2.1 Indsatsplaner 

2.1.1 CBRNE-beredskab (herunder smitsomme sygdomme) 

• Opgaver 

o Hvilke overordnede opgaver skal kommunens sundhedsberedskab løse, 

herunder som støtte til regionens indsats? 


• Ledelse 

o Hvem har ansvaret for at lede indsatsen inden for kommunens sundhedsberedskab 

i CBRNE-situationer? 


o Hvordan er kommunens sundhedsberedskab organiseret i relation til 

CBRNE-hændelser? 


o Hvilket personale indgår i indsatsen? 

o Hvilket udstyr indgår i beredskabet, fx personlige værnemidler? 


o Hvordan løses opgaven rent praktisk, herunder alarmering, aktivering, 

iværksættelse/løsning af opgaver og koordination? 


o Action card for alarmering/aktivering af kommunens sundhedsberedskab 

ved CBRNE-hændelser 

o Overordnet instruks vedr. hjemmeplejens hygiejniske foranstaltninger 

m.h.p. håndtering af borgere med smitsomme sygdomme 

Det bør fremgå, at supplerende action cards findes lokalt/på 

institutionsniveau 

o (Børne)institutioners foranstaltninger 

Herunder samarbejde med Embedslægerne 

o Hjemmeplejens håndtering af konsekvenser af drikkevandsforurening 

Med fokus på sundhedsfaglige opgaver og koordination ift. 

kommunens øvrige beredskab ved drikkevandsforureninger 

o Instruks afledt af aftaler med regionen om medvirken til massevaccination 

samt oprettelse og drift af karantænecentre 

2.1.2 Krisestøttende beredskab 

• Opgaver 

o Hvilke overordnede opgaver skal løses? 

• Ledelse 

o Hvem har ansvaret for og ledelsen af kommunens sundhedsfaglige indsats 

på området? 


o Hvordan er kommunens krisestøttende beredskab organiseret? 




o Hvordan løses opgaverne på området rent praktisk og i samarbejde 

med regionen? 



o Action card for alarmering/aktivering af kommunens krisestøttende beredskab 

o Instruks for løsning af opgaver i relation til det krisestøttende beredskab, 

herunder opgaver afledt af aftale med region omkring medvirken 

til oprettelse og drift af psykosocialt støttecenter (PSSC) 

2.1.3 Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer 

mv.) 

• Opgaver 

o Hvilke opgaver skal løses? 

Herunder bestilling af supplerende medicinsk udstyr mv. 

• Ledelse 

o Hvem har ansvaret for at lede indsatsen på området? 


o Hvordan er lægemiddelberedskabet organiseret – fysisk placering mv.? 




o Hvordan løses opgaven rent praktisk? 

Herunder alarmering, aktivering, iværksættelse og løsning af 

opgaver – fx akut bestilling af lægemidler og koordination mv. 

Aftaler med regionen omkring lægemidler ved ekstraordinær 

udskrivning mv. 


o Action card for alarmering/aktivering af kommunens lægemiddelberedskab 

o Instruks for rekvirering af supplerende lægemidler/medicinsk udstyr 

Bl.a. placering af lagre samt mulighed for bestilling af ekstra 

lægemidler/medicinsk udstyr døgnet rundt, hele året 

Vedrørende instrukser og action cards 

Instrukser 

Information eller vejledning om specielle forhold til fremme af en hurtig og effektiv 

indsats. En instruks kan fx være en arbejdsgivers forskrift for, hvordan ansatte 

skal forholde sig under givne omstændigheder og omfatter fx ansvars- og kompetencefordelingen 

samt systematisk udarbejdede anvisninger på, hvilke procedurer 

de ansatte bør følge. En instruks er generelt mere omfattende end et action card, 

som typisk er målrettet en enkelt funktion. Instrukser omhandler typisk arbejdsgange 

og procedurer, hvor flere personer samarbejder. 

Instrukser kan med fordel struktureres som indsatsplanerne – dvs. opdeling i opgaver, 

ledelse, organisation, bemanding og materiel/udstyr samt procedurer. Instruksen 

bør indeholde en dækkende men præcis fremstilling af emnet, præcisering af 


hvilke funktioner/personalegrupper, instruksen er rettet imod, dato for ikrafttrædelse, 

dato for seneste ajourføring og information om, hvem instruksen er udarbejdet 

af. 

På kommuneniveau bør der, udover de tidligere nævnte instrukser, bl.a. også være 

instrukser for: 

• Overordnet instruks for kapacitetsudvidelse ift. fysiske rammer og personale 

• Ekstraordinær udskrivning 

o Herunder konkrete aftaler med regionen bl.a. vedrørende aktivering og 

procedurer, såsom aftaler vedr. lægemidler 

• Overordnet instruks for hjemmeplejens håndtering af konsekvenser af ekstremt 

vejrlig 

o Det bør fremgå, at der lokalt findes nærmere instrukser/action cards 

o Håndtering af forsyningssvigt (strøm, varme, drikkevand) 

o Håndtering af hedebølger 

o Håndtering af vejrlig, som gør det vanskeligt at komme frem til klienter 

• Evt. overordnet instruks for sundhedsfaglige opgaver ved evakuering af plejehjem 

o Nærmere instrukser/action cards for brand mv. bør forefindes lokalt 

Action cards 

En kort og præcis handlingsorienteret anvisning på varetagelse af en bestemt funktion 

eller løsning af en bestemt opgave. En huskeliste til handlinger i akutte situationer. 

Et action card skal kort, konkret og gerne i punktform anvise, hvad en bestemt 

funktion skal udføre i en bestemt situation. Et action card bør indeholde alle 

oplysninger, som er relevante for at kunne handle - hvem gør hvad, hvornår og 

hvordan? Et action card bør indeholde oplysninger om, hvad opgaven er, hvem der 

udfører den, hvornår den skal udføres, hvad der konkret skal gøres, hvordan det 

skal gøres og med hjælp af hvad. Action cards kan overordnet struktureres som 

indsatsplaner og instrukser – dvs. opdeling i opgaver, ledelse, organisation, bemanding 

og materiel/udstyr samt procedurer, men beskrivende tekst skal undgås. 

Udover de ovenfor nævnte instrukser/action cards på kommuneniveau, bør der lokalt 

(institutionsniveau) bl.a. være instrukser og/eller action cards for de enkelte 

funktioner ift.: 

• Hygiejne, brug af personlige værnemidler mv. 

• Håndtering af forsyningssvigt 

• Evakuering af plejecentre mv. 


Del 3 Appendiks 

Emner, der bør foreligge en plan for, men hvor planen ikke anvendes i en akut situation: 

• Uddannelsesaktiviteter 

o Konkret program for uddannelse af personer, som indgår i sundhedsberedskabet, 

evt. i samarbejde med tilstødende kommuner og regionen 

• Øvelsesaktiviteter 

o Konkrete planer for øvelser evt. i samarbejde med tilstødende kommuner, 

region og øvrige aktører 

• Evalueringskoncept 

o Plan for evaluering af stedfundne hændelser og øvelser 

• Risiko- og sårbarhedsvurdering kan evt. vedlægges 

o Det bør under alle omstændigheder fremgå, at der er foretaget en sådan, 

og at planen er baseret på den

Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?