Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab

meget energi, at de radioaktive materiale kan komme højt op i atmosfæren og derved
spredes over store områder. Spredningen af det radioaktive materiale vil typisk
ske gennem luft eller via vandløb. Spredning gennem luft er den hurtigste over store
afstande.
Kernekraftværkernes konstruktion og drift kendetegnes ved omfattende sikkerhedsforanstaltninger
og en række tekniske barrierer, der skal forhindre udslip. For eksempel
er brændslet indkapslet, der er indbygget trykaflastning, og endelig er reaktoren
indesluttet. Den værst tænkelige situation opstår, hvis både reaktor og reaktorindeslutningen
ødelægges på et af de nærmeste kernekraftværker. Sandsynligheden
for en sådan situation er meget lille.
Region og kommune
Skulle der opstå nukleare beredskabshændelser, træder Beredskabsstyrelsens publikation
Nuklear Beredskabsplan i kraft. Efter denne samarbejder de sektoransvarlige
myndigheder om indsatsen. Via Sundhedsstyrelsen, herunder SIS, bliver det
sikret, at forholdsregler på det sundhedsmæssige område bliver udmeldt til regioner
og kommuner. Se også Bilag 9 Operativ indsats ved R/N-hændelser.
3.5 Hændelser med eksplosivstoffer
Brugen af eksplosiver i terrorsammenhæng er velkendt, både i Danmark og i udlandet.
Eksplosivstoffer kan også anvendes til fredelige formål, fx entreprenør- og
ingeniørvirksomhed.
Mistanke om vilje til brug af eksplosiver er set i Danmark i den såkaldte Glasvejsag
i 2007, hvor personer havde blandet og opbevaret sprængstoffet TATP i en lejlighed
i et boligkompleks. TATP var også det sprængstof, man fandt i forbindelse
med den bombe, der sprængte på Jørgensens Hotel i København i august 2010.
Brug af eksplosivstoffer er også set i andre europæiske lande inden for de seneste
år, herunder Madrid i 2005 og London i 2007.
Region
Skaderne, der kan opstå i forbindelse med eksplosivstoffer, er typisk konventionelle
højenergi traumer. Hovedopgaven for regionen vil være håndtering af mange
akut behandlingskrævende tilskadekomne både præhospitalt og på sygehusene.
Desuden kan der være mange personer med behov for akut krisestøtte, så det kriseterapeutisk
beredskab bør iværksættes.
Kommune
Kommunens redningsberedskab vil være hovedaktør ved hændelser med eksplosivstoffer,
idet redningsberedskabet skal afhjælpe de opståede skader og varetage den
tekniske indsatsledelse på skadestedet. Der kan være behov for akut krisestøtte, og
i denne sammenhæng kan regionens kriseterapeutiske beredskab få behov for bistand
fra kommunens krisestøtteberedskab.
Hvis hændelsen er meget omfattende og medfører et stort antal svært tilskadekomne,
kan der være behov for indsats fra kommunens hjemmepleje til at modtage ekstraordinært
udskrevne patienter fra sygehusene.
Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab
17