02.09.2013 Views

HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

TAB EL 1<br />

95<br />

KAPITEL 14 MILJØGIFTE<br />

TILFØRSEL AF METALLER <strong>OG</strong><br />

MILJØFREMMEDE STOFFER TIL NORDSØEN <strong>OG</strong> ØSTERSØEN<br />

STOF NORDSØEN (TONS/ÅR) ØSTERSØEN (TONS/ÅR)<br />

VAND ATMOSFÆRISK<br />

VAND ATMOSFÆRISK<br />

Bly 434 - 850 800 - 1670 307 150<br />

Cadmium 18 - 36 12 - 19 24 5<br />

Kobber 1160 - 1428 56 - 234 126 i.d.<br />

Kviksølv 6 - 9 4 - 35 13 5<br />

Zink 4244 - 5191 2299 449 i.d.<br />

Arsen 41 65 i.d. i.d.<br />

TBT 71 i.d. i.d. i.d.<br />

Dioxin<br />

Co-planare<br />

PCBforbindelser<br />

0,000005 0,002 i.d. i.d.<br />

PCBforbindelser<br />

1,5 i.d. i.d.<br />

Chlor- lindan: 0,7 - 40 driner: 1 i.d. i.d.<br />

pesticider endosulfan: 2<br />

simazin: 139<br />

atrazin: 127<br />

DDT: 7 i.d. i.d.<br />

PAH 0,9 - 21 5904 - 7000 i.d. i.d.<br />

Hormonlignende<br />

stoffer,<br />

phthalater,<br />

m.m.<br />

i.d. i.d. i.d. i.d.<br />

i.d. : ingen tilgængelig data.<br />

Kilde: Delrapport vedr. miljøfremmede stoffer.<br />

Udvalget om Miljøpåvirkninger og Fiskeriressourcer. Stig Mellergaard m.fl.<br />

BIOTILGÆNGELIGHED<br />

De miljøfarlige stoffer kan beskrives ud fra, hvor nemt de optages af<br />

levende organismer (biotilgængelighed), deres giftighed og om de<br />

er stabile og kun langsomt nedbrydes (persistente).<br />

F A<br />

KKKKKKK TT<br />

A<br />

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller,<br />

som ender havet, findes både opløst i<br />

vandet, og bundet til partikler eller organisk<br />

materiale i vandmassen. De vandlevende<br />

organismer kan optage de miljøfremmede<br />

stoffer, dels direkte fra vandet<br />

og dels via føden. De fleste organismer, fra<br />

bakterier til fisk, har på den måde mulighed<br />

for at få de miljøfremmede stoffer og<br />

tungmetaller i sig.<br />

Stofferne ophobes ofte i havbunden (sedimentet).<br />

Koncentrationerne af disse stoffer<br />

er derfor ofte meget højere i bundmaterialet<br />

end i vandmassen. Det hænger sammen<br />

med at mange af stofferne er fedtopløselige.<br />

Det betyder, at de har svært ved at<br />

opløses i vand, men meget gerne vil binde<br />

sig til fx organisk materiale og fedtvævet<br />

i organismer. Disse stoffer nedbrydes ikke<br />

særligt let hverken i sedimentet eller i<br />

organismer. De kan derfor være svære at<br />

skille sig af med, når de først er kommet<br />

ind i organismen. Det er derfor især bakterierne<br />

i havbunden og de bundlevende<br />

dyr, der udsættes for stofferne.<br />

Bunddyr er føde for mange fiskearter. Hvis<br />

de miljøfremmede stoffer påvirke bunddyrene<br />

direkte så de dør, kan det give<br />

fødemangel for de bundlevende fiskearter<br />

– det er ikke godt. Men det er heller ikke<br />

godt, hvis bunddyrene overlever, for så vil<br />

de miljøfremmede stoffer overføres til de<br />

fisk, som æder dem. På den måde bliver<br />

mange af stofferne opkoncentreret gennem<br />

fødekæden.<br />

Ved at havbunden ophober stofferne<br />

betyder, at den kan senere komme til at<br />

fungere som en kilde til forurening. De<br />

miljøfremmede stoffer kan nemlig frigøres<br />

fra havbunden og midlertidigt føres<br />

tilbage til vandmassen, fx ved ophvirvling<br />

(resuspension) ved kraftig vind, strøm,<br />

ændrede iltforhold eller i forbindelse med<br />

aktiviteter som fiskeri og råstofindvinding.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!