HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje
HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje
HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
TAB EL 1<br />
95<br />
KAPITEL 14 MILJØGIFTE<br />
TILFØRSEL AF METALLER <strong>OG</strong><br />
MILJØFREMMEDE STOFFER TIL NORDSØEN <strong>OG</strong> ØSTERSØEN<br />
STOF NORDSØEN (TONS/ÅR) ØSTERSØEN (TONS/ÅR)<br />
VAND ATMOSFÆRISK<br />
VAND ATMOSFÆRISK<br />
Bly 434 - 850 800 - 1670 307 150<br />
Cadmium 18 - 36 12 - 19 24 5<br />
Kobber 1160 - 1428 56 - 234 126 i.d.<br />
Kviksølv 6 - 9 4 - 35 13 5<br />
Zink 4244 - 5191 2299 449 i.d.<br />
Arsen 41 65 i.d. i.d.<br />
TBT 71 i.d. i.d. i.d.<br />
Dioxin<br />
Co-planare<br />
PCBforbindelser<br />
0,000005 0,002 i.d. i.d.<br />
PCBforbindelser<br />
1,5 i.d. i.d.<br />
Chlor- lindan: 0,7 - 40 driner: 1 i.d. i.d.<br />
pesticider endosulfan: 2<br />
simazin: 139<br />
atrazin: 127<br />
DDT: 7 i.d. i.d.<br />
PAH 0,9 - 21 5904 - 7000 i.d. i.d.<br />
Hormonlignende<br />
stoffer,<br />
phthalater,<br />
m.m.<br />
i.d. i.d. i.d. i.d.<br />
i.d. : ingen tilgængelig data.<br />
Kilde: Delrapport vedr. miljøfremmede stoffer.<br />
Udvalget om Miljøpåvirkninger og Fiskeriressourcer. Stig Mellergaard m.fl.<br />
BIOTILGÆNGELIGHED<br />
De miljøfarlige stoffer kan beskrives ud fra, hvor nemt de optages af<br />
levende organismer (biotilgængelighed), deres giftighed og om de<br />
er stabile og kun langsomt nedbrydes (persistente).<br />
F A<br />
KKKKKKK TT<br />
A<br />
Miljøfremmede stoffer og tungmetaller,<br />
som ender havet, findes både opløst i<br />
vandet, og bundet til partikler eller organisk<br />
materiale i vandmassen. De vandlevende<br />
organismer kan optage de miljøfremmede<br />
stoffer, dels direkte fra vandet<br />
og dels via føden. De fleste organismer, fra<br />
bakterier til fisk, har på den måde mulighed<br />
for at få de miljøfremmede stoffer og<br />
tungmetaller i sig.<br />
Stofferne ophobes ofte i havbunden (sedimentet).<br />
Koncentrationerne af disse stoffer<br />
er derfor ofte meget højere i bundmaterialet<br />
end i vandmassen. Det hænger sammen<br />
med at mange af stofferne er fedtopløselige.<br />
Det betyder, at de har svært ved at<br />
opløses i vand, men meget gerne vil binde<br />
sig til fx organisk materiale og fedtvævet<br />
i organismer. Disse stoffer nedbrydes ikke<br />
særligt let hverken i sedimentet eller i<br />
organismer. De kan derfor være svære at<br />
skille sig af med, når de først er kommet<br />
ind i organismen. Det er derfor især bakterierne<br />
i havbunden og de bundlevende<br />
dyr, der udsættes for stofferne.<br />
Bunddyr er føde for mange fiskearter. Hvis<br />
de miljøfremmede stoffer påvirke bunddyrene<br />
direkte så de dør, kan det give<br />
fødemangel for de bundlevende fiskearter<br />
– det er ikke godt. Men det er heller ikke<br />
godt, hvis bunddyrene overlever, for så vil<br />
de miljøfremmede stoffer overføres til de<br />
fisk, som æder dem. På den måde bliver<br />
mange af stofferne opkoncentreret gennem<br />
fødekæden.<br />
Ved at havbunden ophober stofferne<br />
betyder, at den kan senere komme til at<br />
fungere som en kilde til forurening. De<br />
miljøfremmede stoffer kan nemlig frigøres<br />
fra havbunden og midlertidigt føres<br />
tilbage til vandmassen, fx ved ophvirvling<br />
(resuspension) ved kraftig vind, strøm,<br />
ændrede iltforhold eller i forbindelse med<br />
aktiviteter som fiskeri og råstofindvinding.