HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

TAB EL 1
95
KAPITEL 14 MILJØGIFTE
TILFØRSEL AF METALLER OG
MILJØFREMMEDE STOFFER TIL NORDSØEN OG ØSTERSØEN
STOF NORDSØEN (TONS/ÅR) ØSTERSØEN (TONS/ÅR)
VAND ATMOSFÆRISK
VAND ATMOSFÆRISK
Bly 434 - 850 800 - 1670 307 150
Cadmium 18 - 36 12 - 19 24 5
Kobber 1160 - 1428 56 - 234 126 i.d.
Kviksølv 6 - 9 4 - 35 13 5
Zink 4244 - 5191 2299 449 i.d.
Arsen 41 65 i.d. i.d.
TBT 71 i.d. i.d. i.d.
Dioxin
Co-planare
PCBforbindelser
0,000005 0,002 i.d. i.d.
PCBforbindelser
1,5 i.d. i.d.
Chlor- lindan: 0,7 - 40 driner: 1 i.d. i.d.
pesticider endosulfan: 2
simazin: 139
atrazin: 127
DDT: 7 i.d. i.d.
PAH 0,9 - 21 5904 - 7000 i.d. i.d.
Hormonlignende
stoffer,
phthalater,
m.m.
i.d. i.d. i.d. i.d.
i.d. : ingen tilgængelig data.
Kilde: Delrapport vedr. miljøfremmede stoffer.
Udvalget om Miljøpåvirkninger og Fiskeriressourcer. Stig Mellergaard m.fl.
BIOTILGÆNGELIGHED
De miljøfarlige stoffer kan beskrives ud fra, hvor nemt de optages af
levende organismer (biotilgængelighed), deres giftighed og om de
er stabile og kun langsomt nedbrydes (persistente).
F A
KKKKKKK TT
A
Miljøfremmede stoffer og tungmetaller,
som ender havet, findes både opløst i
vandet, og bundet til partikler eller organisk
materiale i vandmassen. De vandlevende
organismer kan optage de miljøfremmede
stoffer, dels direkte fra vandet
og dels via føden. De fleste organismer, fra
bakterier til fisk, har på den måde mulighed
for at få de miljøfremmede stoffer og
tungmetaller i sig.
Stofferne ophobes ofte i havbunden (sedimentet).
Koncentrationerne af disse stoffer
er derfor ofte meget højere i bundmaterialet
end i vandmassen. Det hænger sammen
med at mange af stofferne er fedtopløselige.
Det betyder, at de har svært ved at
opløses i vand, men meget gerne vil binde
sig til fx organisk materiale og fedtvævet
i organismer. Disse stoffer nedbrydes ikke
særligt let hverken i sedimentet eller i
organismer. De kan derfor være svære at
skille sig af med, når de først er kommet
ind i organismen. Det er derfor især bakterierne
i havbunden og de bundlevende
dyr, der udsættes for stofferne.
Bunddyr er føde for mange fiskearter. Hvis
de miljøfremmede stoffer påvirke bunddyrene
direkte så de dør, kan det give
fødemangel for de bundlevende fiskearter
– det er ikke godt. Men det er heller ikke
godt, hvis bunddyrene overlever, for så vil
de miljøfremmede stoffer overføres til de
fisk, som æder dem. På den måde bliver
mange af stofferne opkoncentreret gennem
fødekæden.
Ved at havbunden ophober stofferne
betyder, at den kan senere komme til at
fungere som en kilde til forurening. De
miljøfremmede stoffer kan nemlig frigøres
fra havbunden og midlertidigt føres
tilbage til vandmassen, fx ved ophvirvling
(resuspension) ved kraftig vind, strøm,
ændrede iltforhold eller i forbindelse med
aktiviteter som fiskeri og råstofindvinding.