HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

More documents

Recommendations

Info

105 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Skal man generalisere ud fra de sparsomme oplysninger, der er til rådighed, vil fiskeyngel, der klækkes eller vokser op i områder, hvor der er en stor belastning med TBT (havneområder og lignende), have mindre chancer på at overleve. Men hvad det reelt betyder for fiskebestandene er svært at sige. I de frie vandmasser ligger TBT-koncentrationen generelt lav (ca. 0,5 ng/l), men det kan variere lokalt afhængig af strømforhold og passage af skibe. Der kan derfor ikke forventes alvorlig negativ påvirkning af fiskeæg og larver i de åbne farvande, men lokalt i de indre farvande kan der opnås koncentrationer, som måske kan være skadelige for disse tidlige udviklingsstadier. På grund af den begrænsede viden, vil videnskabsfolk ikke komme med klare konklusioner vedrørende effekten på fiskeriet. Man regner med at belastningen vil blive mindre i takt med, at TBT ikke må bruges på skibe mere. Der vil dog længe efter forureningen er stoppet være fare for at den mængde der i årenes løb er ophobet i sedimentet frigøres (resupenderes) til vandfasen. Det kan derfor være effekter mange år endnu, selvom brugen af TBT vil være stoppet. EFFEKT AF HORMONLIGNENDE STOFFER De mest tydelige effekter er registreret i ferskvand som fx floder belastet med renset byspildvand. I England har man fundet kønsforstyrrelser hos hanskrubber. Årsagen til disse forandringer menes først og fremmest at være belastning med industrispildevand. I havområder synes effekterne da også at være af mere lokal karakter ved flodmundinger eller nær punktkilder. Alkylphenoler er en række stoffer, der bl.a. forekommer i udslip fra olierelateret virksomhed. Undersøgelser i Norge har vist, at stofferne kan have en negativ effekt på torsk i form af mindre og forsinket af kønsmodning hos både han- og hunfisk. Den negative effekt er fremkommet ved koncentrationer, som man kan forvente kunne findes i områder med stor udledning af produktionsvand fra offshore industrien. Den forsinkede kønsmodning kan betyde, at gydningen forsinkes og den optimale fødemængde ikke vil være til stede for torskeynglen, når denne klækkes. Det vil kunne betyde en dårligere vækst og overlevelse. På længere sigt kan det måske have en negativ effekt på Nordsøens torskebestand. Set i lyset af, at der skal bruges mere produktionspildevand, jo ældre boringerne bliver, vil det være interessant med flere undersøgelser for at dokumentere de norske undersøgelser, samt at undersøge effekten på andre kommercielle fiskearter. Man bør undersøge mulighederne for at kunne rense procesvandet bedre. Man har lavet undersøgelser af, hvornår rødspætte og tunge bliver kønsmodne i forhold til alder i perioden 1960-95. Undersøgelserne viste at der var en tendens til at fiskene blev kønsmodne tidligere. Hos ising har man observeret ændringer i kønsfordelingen i perioden 1981-95 på forskellige lokaliteter i Nordsøen. Men en anden undersøgelse fra perioden 1983-93 viste dog ingen forskelle i kønsfordelingen hos isinger i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Det er svært at sige om hormonlignende stoffer vil have en større effekt på fiskebestandene og dermed fiskeriet, når man ser generelt på vore farvande. Men det kan sandsynligvis godt betyde noget i kystnære områder, der er kraftigt belastet eller nær boreplatforme.
106 KAPITEL 14 MILJØGIFTE EFFEKT AF RADIOAKTIVE STOFFER Den almindelige forurening med radioaktive stoffer kommer fra atomkraftværker og atomoparbejdningsvirksomheder. De tunge radioaktive stoffer såsom uran, cæsium og plutonium bindes til partikler. Det betyder, at de først og fremmest findes i sedimentet. Herfra vil de kunne indgå i fødekæderne. Ved uheld som på Chernobyl blev store områder af den Botniske Bugt og ferskvandsområder i Sverige og Finland forurenet med cæsium. Dette kunne påvises i fisk fanget i disse områder, men der foreligger ikke nogen dokumentation på, at det havde en direkte negativ effekt på fiskebestandene. Større udslip af radioaktive stoffer i forbindelse med uheld på anlæg vil i værste tilfælde kunne få alvorlige konsekvenser for fiskeriet, hvis forurening af fiskene når niveauer, som gør fiskene uegnet til menneskeføde. KOBBER Effekten af kobber på de tidlige udviklingsstadier af Nordsøsild viste, at larver holdt i vand med kobberkoncentrationer på 0,01, 0,03 og 0,05 mg/l udviste en reduceret længdevækst, som var proportional med stigningen i metalkoncentrationen. Endvidere udviste de to høje doser forstyrrelser i øjnenes udvikling, og de fleste fisk i den højeste dosering udviklede misdannelser i ryghvirvel og kæber. F A K T A EFFEKT AF GIFTGAS- <strong>OG</strong> AMMUNITIONSDEPONERING Der findes ikke nogen undersøgelser, der beskriver effekten af giftgas- og ammunitionsdeponering i havet på fiskebestandene. Så længe stoffer som sennepsgas og lignende ligger i vandet og dermed ikke kommer i forbindelse med atmosfærisk luft skulle de være uvirksomme og dermed ikke udgøre nogen risiko for fiskebestandene. Giftgas- og ammunitionsdeponering sætter begrænsninger for fiskeriets arealudnyttelse, hvilket er den vigtigste effekt. Af og til fanges ammunition eller giftgasrester, som ødelægger redskaber og evt. også hele fangsten. EFFEKT AF TUNGMETALLER Tungmetaller kan ikke, som andre grundstoffer, nedbrydes. Det er en uheldig egenskab, der gør, at de ophobes i plante- og dyrevæv. F AA KK T A CADMIUM Undersøgelser af cadmiums effekt på de tidlige udviklingsstadier af sild og skrubbe fra Østersøen og på hornfisk viser ingen effekt på overlevelse af æg ved en eksponering på 1000 μg/l. Den store modstandskraft overfor cadmium menes at skyldes, at æghinderne udviser en cadmium-bindende effekt. De senere udviklingsstadier synes mindre upåvirkelige af stoffet.
Page 1 and 2:
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen
Page 3 and 4:
INDHOLD INDHOLD ¢ FORORD 1 KAPITEL
Page 5 and 6:
INDHOLD TEMPERATUR 33 SALTHOLDIGHED
Page 7 and 8:
INDHOLD ALGER SOM ER GIFTIGE FOR FI
Page 9 and 10:
INDHOLD ¢ LITTERATURHENVISNINGER 1
Page 11 and 12:
KAPITEL 01 HAVETS ØKOSYSTEM - EN I
Page 13 and 14:
KAPITEL 01 FF A K T A BALANCEN I Ø
Page 15 and 16:
6 Kapitel 02 havets livsbetingelser
Page 17 and 18:
8 KAPITEL 02 HAVETS LIVSBETINGELSER
Page 19 and 20:
Temperatur ( O C) 10 KAPITEL 02 HAV
Page 21 and 22:
12 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 3.
Page 23 and 24:
14 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 3.
Page 25 and 26:
16 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER GO
Page 27 and 28:
18 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION Rø
Page 29 and 30:
20 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 4.3
Page 31 and 32:
22 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION Man
Page 33 and 34:
24 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 4.7
Page 35 and 36:
26 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION HAV
Page 37 and 38:
28 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION NOR
Page 39 and 40:
30 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.2 STRØ
Page 41 and 42:
32 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.5 SALTH
Page 43 and 44:
34 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER SALTHOLDI
Page 45 and 46:
36 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.10 TEMP
Page 47 and 48:
38 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.14 SILD
Page 49 and 50:
40 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET V
Page 51 and 52:
F AAA A K T A 42 KAPITEL 06 SOM EN
Page 53 and 54:
44 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET 6
Page 55 and 56:
46 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET D
Page 57 and 58:
48 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE Antal (
Page 59 and 60:
50 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE DØDELI
Page 61 and 62:
52 KAPITEL 08 DE FISKERIBIOLOGISKE
Page 63 and 64: 54 KAPITEL 09 DEN BIOLOGISKE RÅDGI
Page 71 and 72: 62 KAPITEL 10 ILTSVIND ILTSVIND Det
Page 73 and 74: 64 KAPITEL 10 ILTSVIND NEDBRYDNING
Page 75 and 76: 66 KAPITEL 10 ILTSVIND fattende ilt
Page 77 and 78: 68 KAPITEL 10 ILTSVIND Fisk har en
Page 79 and 80: 70 KAPITEL 10 ILTSVIND SER VI ILTSV
Page 81 and 82: 72 KAPITEL 11 ALGESUPPE OG GIFTIGE
Page 87 and 88: 78 KAPITEL K APITEL 12 FORURENING M
Page 89 and 90: 80 KAPITEL 12 FORURENING MED FREMME
Page 95 and 96: 86 KAPITEL 13 OLIEFORURENING EKSEMP
Page 97 and 98: 88 KAPITEL 13 OLIEFORURENING I den
Page 99 and 100: 90 KAPITEL 13 OLIEFORURENING 13.4 O
Page 101 and 102: 92 KAPITEL 13 OLIEFORURENING HVAD K
Page 103 and 104: 94 KAPITEL 14 MILJØGIFTE MILJØGIF
Page 105 and 106: 96 K apitel 14 miljøgifte Det er b
Page 107 and 108: 98 KAPITEL 14 MILJØGIFTE HORMONLIG
Page 109 and 110: 100 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Vi blive
Page 111 and 112: 102 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Ved at u
Page 113: 104 KAPITEL 14 MILJØGIFTE GRÆNSEV
Page 117 and 118: 108 KAPITEL 14 MILJØGIFTE 14.2 NYE
Page 119 and 120: 110 KAPITEL 15 KLIMAÆNDRINGER OG F
Page 129 and 130: LITTERATUR Kurt Buchmann - Østers
Page 131 and 132: Relevant hjemmesideR 122 Litteratur
Page 133 and 134: K Kobber 99 Kromatoforer 41 Kulstof
show all

HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?