HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

More documents

Recommendations

Info

19 KAPITEL 04 <strong>HAV</strong>ETS PRODUKTION PLANTEPLANKTON Over halvdelen af det organiske stof, der produceres på jorden, dannes i de frie vandmasser. I de frie vandmasser udgøres plantesamfundet af planteplankton. Disse planteplankton er næsten alle alger. Derfor omtales planteplankton ofte som planktonalger eller bare alger. Planteplanktonet og produktionen af plantemateriale er forudsætningen for alt liv i havet. Præcis som planterne og deres produktion er forudsætningen for alt liv på landjorden. Planteplanktonet forsyner havet med organisk stof og energi, som alle andre havlevende organismer nyder godt af. FYTOPLANKTON Planteplankton kaldes også fytoplankton. Planteplanktonet er primærproducenter og produktionen af planteplankton kaldes primærproduktionen. Det er, fordi planteplanktonet er det første (primære) led i fødekæden. Det er størrelsen af primærproduktionen, der i sidste ende bestemmer, hvor stor produktionen af fisk i havet kan blive. Sammenhængen er dog langt fra simpel. MÆNGDEN AF PLANTEPLANKTON Det er planternes farvestoffer, der opfanger sollysets energi. Det vigtigste farvestof er det grønne klorofyl. Når man måler mængden af planteplankton i havet, gøres det ofte ved at måle mængden af klorofyl. Rent praktisk tager man en kendt mængde havvand og hælder det gennem et filter. Filteret opsamler planteplanktonet, der derefter lægges i et opløsningsmiddel, f.eks. ethanol. Når plantecellerne er opløst, kan mængden af klorofyl måles. F A K T A F A K T A F A K T A PRIMÆRPRODUKTION Til bestemmelse af primærproduktionen bruges radioaktivt mærket kulstof, også kaldet kulstoffjorten ( 14 C). Ved hjælp af dette kan man bestemme CO2 forbruget. Ved forskellige omregninger kan primærproduktion så beregnes. I praksis foregår det ved, at flasker med havvand fra forskellig dybde tilsættes det radioaktivt mærkede kulstof og nedsænkes i den samme vanddybde, hvor det kom fra. Her efterlades flaskerne et bestemt antal timer. I stedet for at nedsænke flaskerne i de respektive dybder kan de anbringes i en inkubator, der efterligner lysets svækkelse gennem vandsøjlen samt havets temperatur og bevægelser. Efter et bestemt antal timer hældes flaskernes indhold gennem et filter, der opsamler planktonalgerne. Det kan herefter måles, hvor meget radioaktivt kulstof, der er blevet ind- bygget i planktonalgerne. 4.2 PLANTEPLANKTON Efter Svend Anton Nielsen
20 KAPITEL 04 <strong>HAV</strong>ETS PRODUKTION 4.3 SPRINGLAG FORÅRSOPBLOMSTRING Planteplanktonets primærproduktion er forskellig i løbet af året, når årstiderne skifter. Det skyldes i høj grad, at hydrografien ændrer sig. På vore breddegrader er vandmasserne opblandet om vinteren – eller kun svagt lagdelt. Næringssalte og planteplankton vil derfor blive blandet rundt i hele vandsøjlen. Der er i forvejen ikke meget lys om vinteren, og opblandingen betyder, at planteplanktonet blandes ned i det dybere vand. Dernede er der slet ikke lys nok til fotosyntesen. Primærproduktionen er derfor meget lav om vinteren. Når der kommer mere sol om foråret, kommer der også mere lys. Og der kommer mere varme. De øverste vandmasser opvarmes. Det opvarmede vand har en mindre massefylde, og der opstår en lagdeling. Det betyder, at planteplanktonet ikke længere blandes langt ned i vandsøjlen, men bliver, hvor der er overskud af både lys og næringssalte. Det betyder, at der bliver flere planktonalger, der hober sig op i den øverste del af vandet. Det kaldes forårsopblomstringen. Men i løbet af sommeren vil næringssaltene blive brugt op i den øverste del af vandet. Pga. lagdelingen kommer der ikke nye næringssalte til, og der bliver derfor færre alger igen. Med efterårets ustabile vejr og lavere vandtemperaturer bliver lagdelingen svagere. Når vandmasserne blandes igen, transporteres næringssalte fra bundvandet op til overfladen. På dette tidspunkt kan der stadig være nok lys til fotosyntesen. Det kan give en mindre opblomstring af planteplankton i efteråret (efterårsopblomstring). Om vinteren er vandmasserne igen opblandet, og når solen igen skinner i foråret, gentager historien sig. Det er forskellen mellem lagdelte og opblandede vandmasser, der giver en stor planktonproduktion - og dermed mulighed for en stor fiskeproduktion. LAGDELTE VANDMASSER OPBLANDEDE VANDMASSER Ilt Belyst zone Ilt Belyst zone Springlag Næringsstoffer F A K T A ALGEOPBLOMSTRING Planktonalgernes evne til at vokse hurtigt er afgørende for, at de kan danne opblomstringer. Væksten foregår ved, at algerne deler sig indtil flere gange om dagen, når der er tilstrækkeligt med lys og næringsstoffer. De kan derfor hurtigt nå op på meget store mængder, fordi de vokser hurtigere end meget af det dyreplankton, der æder dem. Næringsstoffer
Page 1 and 2: HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen
Page 3 and 4: INDHOLD INDHOLD ¢ FORORD 1 KAPITEL
Page 5 and 6: INDHOLD TEMPERATUR 33 SALTHOLDIGHED
Page 7 and 8: INDHOLD ALGER SOM ER GIFTIGE FOR FI
Page 9 and 10: INDHOLD ¢ LITTERATURHENVISNINGER 1
Page 11 and 12: KAPITEL 01 HAVETS ØKOSYSTEM - EN I
Page 13 and 14: KAPITEL 01 FF A K T A BALANCEN I Ø
Page 15 and 16: 6 Kapitel 02 havets livsbetingelser
Page 17 and 18: 8 KAPITEL 02 HAVETS LIVSBETINGELSER
Page 19 and 20: Temperatur ( O C) 10 KAPITEL 02 HAV
Page 21 and 22: 12 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 3.
Page 23 and 24: 14 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 3.
Page 25 and 26: 16 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER GO
Page 27: 18 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION Rø
Page 31 and 32: 22 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION Man
Page 33 and 34: 24 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 4.7
Page 35 and 36: 26 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION HAV
Page 37 and 38: 28 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION NOR
Page 39 and 40: 30 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.2 STRØ
Page 41 and 42: 32 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.5 SALTH
Page 43 and 44: 34 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER SALTHOLDI
Page 45 and 46: 36 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.10 TEMP
Page 47 and 48: 38 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.14 SILD
Page 49 and 50: 40 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET V
Page 51 and 52: F AAA A K T A 42 KAPITEL 06 SOM EN
Page 53 and 54: 44 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET 6
Page 55 and 56: 46 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET D
Page 57 and 58: 48 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE Antal (
Page 59 and 60: 50 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE DØDELI
Page 61 and 62: 52 KAPITEL 08 DE FISKERIBIOLOGISKE
Page 63 and 64: 54 KAPITEL 09 DEN BIOLOGISKE RÅDGI
Page 71 and 72: 62 KAPITEL 10 ILTSVIND ILTSVIND Det
Page 73 and 74: 64 KAPITEL 10 ILTSVIND NEDBRYDNING
Page 75 and 76: 66 KAPITEL 10 ILTSVIND fattende ilt
Page 77 and 78: 68 KAPITEL 10 ILTSVIND Fisk har en
Page 79 and 80:
70 KAPITEL 10 ILTSVIND SER VI ILTSV
Page 81 and 82:
72 KAPITEL 11 ALGESUPPE OG GIFTIGE
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
78 KAPITEL K APITEL 12 FORURENING M
Page 89 and 90:
80 KAPITEL 12 FORURENING MED FREMME
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
86 KAPITEL 13 OLIEFORURENING EKSEMP
Page 97 and 98:
88 KAPITEL 13 OLIEFORURENING I den
Page 99 and 100:
90 KAPITEL 13 OLIEFORURENING 13.4 O
Page 101 and 102:
92 KAPITEL 13 OLIEFORURENING HVAD K
Page 103 and 104:
94 KAPITEL 14 MILJØGIFTE MILJØGIF
Page 105 and 106:
96 K apitel 14 miljøgifte Det er b
Page 107 and 108:
98 KAPITEL 14 MILJØGIFTE HORMONLIG
Page 109 and 110:
100 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Vi blive
Page 111 and 112:
102 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Ved at u
Page 113 and 114:
104 KAPITEL 14 MILJØGIFTE GRÆNSEV
Page 115 and 116:
106 KAPITEL 14 MILJØGIFTE EFFEKT A
Page 117 and 118:
108 KAPITEL 14 MILJØGIFTE 14.2 NYE
Page 119 and 120:
110 KAPITEL 15 KLIMAÆNDRINGER OG F
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
LITTERATUR Kurt Buchmann - Østers
Page 131 and 132:
Relevant hjemmesideR 122 Litteratur
Page 133 and 134:
K Kobber 99 Kromatoforer 41 Kulstof
show all

HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?