HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje
HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje
HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
36<br />
KAPITEL 05 <strong>HAV</strong>OMRÅDER<br />
5.10 TEMPERATURFORHOLD<br />
Lodret snit af det østlige Kattegat fra Øresund til Skagerrak.<br />
Dybde i m<br />
0<br />
10<br />
20<br />
30<br />
40<br />
mg C<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0<br />
20°C<br />
Januar<br />
Februar<br />
Marts<br />
18°C<br />
14°C<br />
12°C<br />
10°C<br />
8°C<br />
16°C<br />
8°C<br />
Dybde i m<br />
0<br />
10<br />
20<br />
30<br />
40<br />
50<br />
60<br />
70<br />
80<br />
90<br />
100<br />
110<br />
120<br />
Der kan ret hurtigt dannes is i de indre<br />
danske farvande og Kattegat, fordi det kun<br />
er overfladelaget, der skal afkøles i stedet<br />
for hele vandsøjlen. Det er modsat Nordsøen,<br />
hvor vandmasserne opblandes om<br />
vinteren.<br />
PRODUKTIONSFORHOLD<br />
Når vandmasserne er lagdelte hele året,<br />
kunne man umiddelbart forvente, at<br />
produktionen er ret ringe. Men det er ikke<br />
tilfældet, fordi det er et meget dynamisk<br />
område med en stor vandudskiftning og<br />
5.11 PRIMÆRPRODUKTION<br />
April<br />
Maj<br />
Efter Danmarks Natur og Svend Achton Nielsen (SAN)<br />
Årstidsvariationen i primærproduktionen i det sydlige Kattegat<br />
gennem et år (1988). Primærproduktionen måles i milligram<br />
kulstof (mg C) pr. m².<br />
Juni<br />
Juli<br />
August<br />
September<br />
Oktober<br />
November<br />
December<br />
Efter Bagge Jensen<br />
trods alt en vis medrivning og dermed<br />
opblanding. Det salte bundvand har været<br />
overfladevand i Skagerrak, hvor det er<br />
blevet mættet med ilt. Når iltmangel allige-<br />
vel er blevet et problem, skyldes det for<br />
mange næringssalte kombineret med<br />
særlige vejrforhold.<br />
ØSTERSØEN<br />
Østersøen er et brakvandområde. Det vil<br />
sige et område med relativt lav saltholdighed<br />
i størrelsesordenen 5-10‰. Østersøen<br />
kan inddeles i nogle mindre områder:<br />
Botniske Bugt, Botniske Hav, Finske Bugt,<br />
Riga Bugten og Den Centrale Østersø,<br />
der er den indre del af Østersøen dækkende<br />
området omkring Bornholm samt<br />
Øland og Gotland. Nogle gange regnes<br />
De Indre Danske Farvande og Kattegat<br />
med til Østersøen. Østersøen afgrænses af<br />
følgende lande: Danmark, Sverige, Finland,<br />
Rusland, Estland, Letland, Litauen, Tyskland<br />
og Polen.<br />
5.12 ØSTERSØEN<br />
Kort over Østersøen med bassiner og dyb, som viser overfladevandets<br />
gennemsnitlige saltholdighed i juni måned.<br />
Nordsøen<br />
Norge<br />
Skagerrak<br />
Danmark<br />
30 %<br />
Kattegat<br />
Efter Lund-Hansen m.fl.<br />
20 %<br />
Tyskland<br />
10 %<br />
Sverige<br />
8 %<br />
Arkona Bassinet<br />
5 %<br />
3 %<br />
Botniske Bugt<br />
4 %<br />
Botniske Hav<br />
Bornholms dybet<br />
Polen<br />
6 %<br />
Landsort dybet<br />
7 %<br />
Gotlands dybet<br />
Finske Bugt<br />
Finland<br />
Rusland<br />
6 %<br />
Letland<br />
5 %<br />
Estland<br />
Litauen<br />
4 %<br />
3 %
Change language