HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

More documents

Recommendations

Info

109 KAPITEL 14 MILJØGIFTE I Danmark er der i de senere år blevet anmeldt mellem 3000 og 6000 nye kemiske produkter til Produktregistret om året. I alt er 39.000 kemiske produkter anmeldt til registeret på grund af deres indhold af farlige stoffer. Der er på det danske marked omkring 20.000 kemiske stoffer, som skønnes at indgå i 100.000 kemiske produkter. EU har til dato klassificeret ca. 3.800 kemiske stof- og stofgrupper som farlige. Hver stofgruppe kan indeholde adskillige stoffer. Det betyder, at ca. 8.000 stoffer er klassificeret som farlige i EU. Når et stof er farligt, skal såvel stoffet som de produkter, stoffet indgår i, faremærkes og have oplysninger om sikker brug. 14.3 KLASSIFICERING AF KEMISKE STOFFER Stoffer i alt 3800 3600 3400 3200 3000 2800 2600 2400 2200 2000 1800 I begyndelsen af 1980'erne blev der i EU registreret omkring 100.000 kemiske stoffer og de færreste af disse stoffer er klassificeret for deres skadelige virkninger. Miljøstyrelsen har ved hjælp af computermodeller vurderet 47.000 af disse stoffer. Stofferne er vurderet for: Akut dødelig virkning ved indtagelse, allergifremkaldende effekt ved kontakt, skader på arveanlæggene, kræftfremkaldende virkninger og farlighed for vandmiljøet. Resultatet af vurderingerne er, at 21.000 af stofferne har en eller flere af de farlige egenskaber. Stofferne er nu blevet opført på den Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer. Hensigten med den vejledende liste er at hjælpe industrien til selv at klassificere de ellers uvurderede stoffer. Figuren viser udviklingen fra 1993 til 2004 i antallet af klassificerede stoffer på EU's liste over farlige stoffer samt antallet af nye stoffer, der er blevet klassificeret for hvert af årene i den pågældende periode. Ved klassificering tages der stilling til stoffets mulige effekter for mennesker og miljø, f.eks. om stoffet er kræftfremkaldende, udgør en risiko for vandorganismer eller er brandfarligt. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Klassificerede stoffer 2003 2004 År Kilde: Miljøstyrelsen
110 KAPITEL 15 KLIMAÆNDRINGER <strong>OG</strong> FISKERIET KLIMAÆNDRINGER <strong>OG</strong> FISKERIET Vi har i de seneste år haft flere tilfælde af ekstreme vejrforhold – man taler om global opvarmning og klimaforandringer. Havene spiller en afgørende rolle for, hvordan klimaet udvikler sig, og klimaet spiller en overordnet rolle for struktur og funktion i økosystemerne i havet. Men hvordan vil ændringer i jordens klima påvirke fiskene i havet. KLIMAÆNDRINGER Når man taler om vejret over en længere periode - typisk 30 år eller mere - bruger man i stedet betegnelsen klima. Der har altid været variationer i klimaet. Istider er opstået og forsvundet igen. Nogle klimaændringer sker over millioner af år, mens andre sker over årtusinder eller blot årtier. Der er i dag stor fokus på de aktuelle klimaændringer, og man taler om en global opvarmning. Klimaforskere analyserer temperatursvingninger. Det gælder både i atmosfæren og i havene samt nedbør, snedække og en lang række andre parametre. Alle værdierne sættes ind i større modelberegninger, såkaldte klimamodeller som bruges til at fremsætte hypoteser for, hvordan fremtidens klima kan blive. De ændringer, der er sket med klimaet i de senere år, er ikke specielt dramatiske set i et langt historisk perspektiv, men det specielle er, at de er sket langt hurtigere end man har set det tidligere. I Danmark har vi de seneste år haft flere tilfælde af ekstreme vejrforhold med varmerekorder, den største nedbørsmængde, århundredets orkan osv. Men der har også kun været foretaget systematiske målinger de sidste godt 100 år. På baggrund af de globale målinger debatteres det derfor ivrigt om de klimaændringer, vi ser i dag, er en følge af menneskeskabte aktiviteter, eller om det blot er en del af jordens naturlige klimavariation. De fleste er dog enige om, at det er menneskeskabte aktiviteter, der har ændret atmosfærens sammensætning, så der bl.a. er et øget indhold af CO2 (kuldioxid). Den øgede mængde af CO2 kommer især fra menneskelige aktiviteter som afbrænding af fossilt brændstof, skovrydninger og landbrugsdrift. Disse aktiviteter frigiver store mængder af kulstof (C), som før har været bundet i kulstof reservoirer som fx olie og gas. F A K T A KULSTOFS KREDSLØB Alt liv på jorden er baseret på kulstofforbindelser og kulstofs kredsløb på jorden har både betydning for klimaet og for livets udfoldelse på kloden. Atmosfærisk luft består bl.a. af 0.03% kuldioxid også kaldet CO2. Mængden af CO2 i atmosfæren har i de sidste årtier været konstant stigende, hvilket er medvirkende til, at der sker en global opvarmning, også kaldet drivhuseffekten. Oprindeligt kommer atmosfærens indhold af kulstof i form af CO2 fra vulkansk aktivitet tidligt i jordens leve- tid, og der tilføres stadig beskedne mængder CO2 til atmosfæren af den vej. Men langt største-delen af den øgede tilførsel kommer i dag fra menneskets aktiviteter. CO2 fra atmosfæren udveksles med hav- og ferskvand. Planteplankton optager opløst CO2 fra vandet og bruger kulstoffet herfra til opbygningen af organisk stof ved fotosyntesen (se kapitel 2). Plante-planktonet ædes af dyreplanktonet som ædes af større organismer osv. På den måde indbygges kulstoffet i levende materiale – i biomasse. Den del af kredsløbet, hvor kulstoffet i kortere eller længere tid er lagret i organismernes organiske stof betegnes det korte C-kredsløb. Til forskel herfra er der store mængder af jordens kulstof, der er bundet i kalk, kul, olie- og gasforekomster, og hvor det kan tage millioner af år før kulstoffet igen indgår i kredsløbet. Dette betegnes det lange kulstofkredsløb.
Page 1 and 2:
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen
Page 3 and 4:
INDHOLD INDHOLD ¢ FORORD 1 KAPITEL
Page 5 and 6:
INDHOLD TEMPERATUR 33 SALTHOLDIGHED
Page 7 and 8:
INDHOLD ALGER SOM ER GIFTIGE FOR FI
Page 9 and 10:
INDHOLD ¢ LITTERATURHENVISNINGER 1
Page 11 and 12:
KAPITEL 01 HAVETS ØKOSYSTEM - EN I
Page 13 and 14:
KAPITEL 01 FF A K T A BALANCEN I Ø
Page 15 and 16:
6 Kapitel 02 havets livsbetingelser
Page 17 and 18:
8 KAPITEL 02 HAVETS LIVSBETINGELSER
Page 19 and 20:
Temperatur ( O C) 10 KAPITEL 02 HAV
Page 21 and 22:
12 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 3.
Page 23 and 24:
14 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 3.
Page 25 and 26:
16 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER GO
Page 27 and 28:
18 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION Rø
Page 29 and 30:
20 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 4.3
Page 31 and 32:
22 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION Man
Page 33 and 34:
24 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 4.7
Page 35 and 36:
26 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION HAV
Page 37 and 38:
28 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION NOR
Page 39 and 40:
30 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.2 STRØ
Page 41 and 42:
32 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.5 SALTH
Page 43 and 44:
34 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER SALTHOLDI
Page 45 and 46:
36 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.10 TEMP
Page 47 and 48:
38 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.14 SILD
Page 49 and 50:
40 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET V
Page 51 and 52:
F AAA A K T A 42 KAPITEL 06 SOM EN
Page 53 and 54:
44 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET 6
Page 55 and 56:
46 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET D
Page 57 and 58:
48 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE Antal (
Page 59 and 60:
50 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE DØDELI
Page 61 and 62:
52 KAPITEL 08 DE FISKERIBIOLOGISKE
Page 63 and 64:
54 KAPITEL 09 DEN BIOLOGISKE RÅDGI
Page 65 and 66:
56 KAPITEL 09 DEN BIOLOGISKE RÅDGI
Page 67 and 68: 58 KAPITEL 09 DEN BIOLOGISKE RÅDGI
Page 69 and 70: 60 KAPITEL 09 DEN BIOLOGISKE RÅDGI
Page 71 and 72: 62 KAPITEL 10 ILTSVIND ILTSVIND Det
Page 73 and 74: 64 KAPITEL 10 ILTSVIND NEDBRYDNING
Page 75 and 76: 66 KAPITEL 10 ILTSVIND fattende ilt
Page 77 and 78: 68 KAPITEL 10 ILTSVIND Fisk har en
Page 79 and 80: 70 KAPITEL 10 ILTSVIND SER VI ILTSV
Page 81 and 82: 72 KAPITEL 11 ALGESUPPE OG GIFTIGE
Page 87 and 88: 78 KAPITEL K APITEL 12 FORURENING M
Page 89 and 90: 80 KAPITEL 12 FORURENING MED FREMME
Page 95 and 96: 86 KAPITEL 13 OLIEFORURENING EKSEMP
Page 97 and 98: 88 KAPITEL 13 OLIEFORURENING I den
Page 99 and 100: 90 KAPITEL 13 OLIEFORURENING 13.4 O
Page 101 and 102: 92 KAPITEL 13 OLIEFORURENING HVAD K
Page 103 and 104: 94 KAPITEL 14 MILJØGIFTE MILJØGIF
Page 105 and 106: 96 K apitel 14 miljøgifte Det er b
Page 107 and 108: 98 KAPITEL 14 MILJØGIFTE HORMONLIG
Page 109 and 110: 100 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Vi blive
Page 111 and 112: 102 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Ved at u
Page 113 and 114: 104 KAPITEL 14 MILJØGIFTE GRÆNSEV
Page 115 and 116: 106 KAPITEL 14 MILJØGIFTE EFFEKT A
Page 117: 108 KAPITEL 14 MILJØGIFTE 14.2 NYE
Page 121 and 122: 112 KAPITEL 15 KLIMAÆNDRINGER OG F
Page 129 and 130: LITTERATUR Kurt Buchmann - Østers
Page 131 and 132: Relevant hjemmesideR 122 Litteratur
Page 133 and 134: K Kobber 99 Kromatoforer 41 Kulstof
show all

HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?