HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

45
KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET
Der findes også fiskearter, der har parringsorganer,
hvor befrugtningen sker inde i
hunnen. Det er tilfældet hos f.eks. ulke, ålekvabber,
rødfisk, hajer og rokker. Der findes
en række forskellige ynglestrategier hos
fisk, der går ud på at skabe mest muligt
levedygtigt afkom.
Det optimale må være hurtigt at blive stor
og kønsmoden og få masser af store unger,
dvs. store æg. I praksis kan en fisk dog ikke
lave særligt mange æg, hvis de samtidig
skal være store – størrelse og antal udelukker
hinanden. De fisk, der gyder store æg,
gyder derfor også få æg. Et lille antal æg
giver mulighed for æg og yngelpleje. Det
gør, at afkommet har stor mulighed for at
overleve. Ulempen ved denne strategi er,
at man får færre unger hvert år. Det betyder,
at bestanden vokser meget langsomt.
En stor del af de pelagiske fiskearter har
specialiseret sig i det modsatte - nemlig
at gyde et stort antal små æg. Mange af
de små æg går til, men det opvejes af, at
antallet er meget stort. Så der vil som regel
altid være nogle, der overlever. Gydningen
en enkelt sæson kan dog godt slå fuldstændig
fejl. Men bestanden kan komme
sig hurtigt igen efter kun en enkelt vellykket
gydning.
I DYBHAVET
I dybhavet, hvor der er langt mellem fiskene, kan det
være svært at finde sig artsfæller af det modsatte
køn. Det problem kan løses på flere måder. Mange
dybhavnfisk er f.eks. tvekønnede. Hos andre, f.eks.
dybhavstudsefisk, er hannen fastvokset til hunnen
som en lille sædproducerende parasit.
F A K TTTTT A
Foto: Marc Lykke
6.5 FISKELARVE
F A K T A
Foto: Fisheries and Oceans Canada, J. F. Saint-Pierre
FISKEÆG OG -LARVER
I dunkelt lys kan æg og larver fra de fleste arter ikke ses.
Det skal være svært at få øje på dem i naturen. Der findes
dog også æg, som ikke er gennemsigtige. Nogle æg
indeholder rødlige eller grønlige pigmenter (farvestoffer).
Pigmenterne formodes at beskytte æggene mod UV
stråling fra solen, da disse æg ofte findes meget tæt på
havoverfladen.
Fiskelarver og de fleste fiskeæg er planktonorganismer
og flyder med havstrømmene.
Bortset fra en vis regulering af
flydeevnen har de ingen mulighed for selv
at påvirke, hvor de havner. Et stort antal
af æggene går til grunde i hårdt vejr eller
bliver ædt. Overalt findes der fjender. Et
æg eller en fiskelarve er et næringsrigt
lille måltid for mange fisk og andre dyr. Og
selvom de ikke skulle blive ædt, dør mange
nyklækkede larver alligevel. De dør af sult.
For at kompensere for spildet må ægantallet,
som nævnt, være stort. En rødspætte
gyder op til 500.000 æg afhængig af
fiskens størrelse. En torsk kan gyde mere
end sin egen kropsvægt i æg i løbet af en
sæson.