HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

44
KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET
6.4 VANDRINGER HOS FISK
Nogle fisk tilbagelægger mange tusinde kilometer på vandring i havet, andre bliver hele livet i nærheden af det sted, hvor de er
født. De fleste fiskearter gennemfører kun en del af de mulige vandringer, som denne skematiske figur af fiskenes vandringsmønstre
viser.
Voksne fisk
Overvintringsområde Fødeområde
Voksne fisk
Gydeområde
FISK PÅ VANDRING
MELLEM SALT- OG FERSKVAND
For arter som laks og ål, der i løbet af deres liv både
lever i fersk- og saltvand, stiller de forskellige livsbetingelser
ekstra krav til tilpasningsevnen. Laksen
vokser bedst, når den opholder sig i saltvand, hvorimod
det er lige omvendt med ålen.
LAKSEN
Laksen gydes i ferskvand, men vokser op i saltvand
i havet. Når den voksne laks selv skal gyde
vender den tilbage til ferskvandet, der
hvor den selv blev udklækket. Laks
fra de europæiske floder vandrer så
langt som til farvandene omkring
Færøerne, Island og Vestgrønland
eller mod nord til området omkring
Lofoten. Laks fra de nordamerikanske
floder vandrer til grønlandske
farvande. Laksen kommer vidt omkring
men vender altid tilbage til sit udgangspunkt
igen for selv at gyde.
ÅLEN
Ålen gydes i saltvand i Sargassohavet og ålelarverne
driver i løbet af de følgende 1-3 år mere
end 6000 km med Golfstrømmen til de europæiske
kyster. Her vokser den n op i
fersk- og brakvand som gulål, ulål,
hvorefter den vender tilbage
til havet som blankål. l.
Den svømmer hele vejen
tilbage tværs over Atlanterhavet
for selv at gyde i
Sargassohavet.
Voksne fisk
Æg og larver
F A K T A
Unge fisk
Opvækstområde
FRA ÆG TIL YNGEL
Fiskenes gydeplads skal opfylde artens
specielle krav til dybde, saltholdighed,
temperatur og bundforhold. Nogle arter
er meget nøjeregnende med temperaturen
og gyder kun indenfor et spillerum
på nogle få grader. Torsk skal have 4- 6ºC
og makrel ca. 12ºC. Hos arter med en stor
udbredelse foregår gydningen derfor i
forskellige måneder i den nordlige og
sydlige del af udbredelsesområdet. Hos de
fleste fiskearter gydes kønsprodukterne,
dvs. mælke (sæd) og rogn (æg), frit i vandet,
mens hannen og hunnen svømmer.
F A K T A
Foto: Stefan Neuenfeldt
MÆRKNINGSFORSØG
Der er stadig mange ting man ikke ved om fiskenes vandringer.
Den viden man har i dag kommer bl.a. fra mærkningsforsøg,
hvor man indfanger fisken, sætter et mærke
på den og sætter den ud igen. Når den så genfanges, får
man viden om, hvor den er svømmet hen. I dag arbejdes
der med elektroniske mærker, der kan opsamle informationer
om f.eks. dybde og temperatur, der hvor fisken har
opholdt sig.