Missions-Nyt nr. 4 - Missionsfonden

Leder: af Elly Bruun
Det glade budskab
I 1993 skulle jeg holde juletalen til børnenes
julefest i vores kirke.
Jeg forsøgte naturligvis, at fortælle juleevangeliet
så spændende jeg kunne for
at fange børnenes opmærksomhed,
blandt andet brugte jeg forskellige hovedbeklædninger,
som kunne illustrere, hvem
jeg nu skulle forestille.
F.eks. var jeg en engel, som kiggede ned
fra himlen og talte, hvor mange km Maria
og Josef havde tilbage at gå for at komme
til Betlehem; og englen bekymrede sig
om, at den højgravide Maria ville nå til Betlehem,
for det var jo der, at Guds søn
skulle fødes.
Jeg var også en soldat, som stod ved
indfaldsvejen til Betlehem og standsede
alle de tilrejsende. Han skrev ned, hvem
der kom. Her var det Josef, Davids søn
og Maria, og de var nummer 497 og nummer
498, der kom til byen.
Senere var jeg en hyrde, som først var
lidt søvnig, fordi det var nat, og fårene var
stille og rolige; men som pludselig blev
meget, meget forskrækket, fordi der stod
en engel foran ham og de andre hyrder
på marken. Men englen sagde til dem, at
de ikke skulle være bange, og fortalte
dem, at der i dag inde i Betlehem var født
en frelser for alle mennesker på jorden.
Hyrderne skyndte sig ind til Betlehem, og
jeg kunne forestille mig, at de på vejen
snakkede om, hvor fantastisk smukt det
lød, da en masse engle sang og lovpriste
Gud. Måske sagde denne hyrde: „Tror I
ikke, der var 200 engle?“ Hyrderne havde
ikke fået talt englene, men de var enige
om, at der var mange.
Til sidst i talen var jeg mig selv, og fortalte,
at der sikkert også i år havde været
en engel ved indgangen til himlen, som
havde haft travlt med at tælle. I begyndelsen
af dette år sagde englen velkommen
til min mand Otto Lohse og krydsede ham
af i ‘Livets Bog’, og måske talte englen,
at han var nummer 5.045.002.151.544.
Senere på året sagde englen igen velkommen
til himlen, og det var til min mor, og
så viste englen hende den dejlige bolig,
som Jesus havde gjort klar til hende.
Alt dette ved jeg, fordi Jesus selv har sagt
det. En dag skal vi være en skare så stor
i himlen, som ingen kan tælle.
Er det ikke et vidunderligt budskab vi har
til mennesker i alle aldre, at når vi tror på
Jesus som vores frelser, skal vi mødes
hos Ham, hvor der ikke skal være sorg
og pine men kun glæde og evig fryd.
Det er dette glade budskab, vi ønsker at
være med til at bringe ud til alle folkeslag
i hele verden.
Vinter 2005 Side 3
Mnyt0504.pmd 3
02-12-2005, 13:04