Download blad nr. 4-2005 som pdf - Dansk Beton

Nye autoværn med både sort
og rustfri armering
MERPRISEN TIL REVNEARMERING AF RUSTFRIT STÅL ER
GIVET GODT UD, VURDERER VEJDIREKTORATET.
De 35 år gamle og efterhånden meget
medtagne og afskallede midterautoværn
på en strækning af Helsingørmotorvejen
nord for København bliver
nu udskiftet. Vejdirektoratet gik i
gang med udskiftningen i juni 2005,
og det sidste autoværn bliver – efter
en vinterpause i arbejdet – erstattet
med et flunkende nyt i sommeren
2006.
Dele af armeringen i de nye autoværn
fra Dragsholm Beton er af rustfrit
stål.
“Nogle siger, at det ikke kan betale
sig, men efter vores vurdering
er det den rigtige løsning her. Vi vil
dog ikke anvende rustfri armering til
autoværn alle steder i Danmark”, siger
projektleder Jens Vejlby Thomsen
fra Vejdirektoratet.
Teknik og æstetik
Begrundelsen for at bruge rustfri
revnearmering er både teknisk og
æstetisk.
På midten af elementet over hovedarmeringen
har revnearmeringen
et dæklag på kun lidt over 40 mm.
Elementerne produceres til ekstra aggressiv
miljøklasse som kræver et
dæklag på mindst 45 mm +/- 5 mm.
“Vi har vurderet, at dæklaget ikke
er tilstrækkeligt til at beskytte armering
af sort stål i det særligt aggressive
miljø med meget vejsalt. For udseendets
skyld har vi desuden valgt
at bruge hvid beton. Det betyder, at
selv ubetydelig korrosion kan blive
meget synlig, og det ønsker vi ikke”,
siger Jens Vejlby Thomsen
En anden mulighed end rustfri
armering ville være at kompensere
for det tynde dæklag ved at gøre
betonen mere tæt ved tilsætning af
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
24
VEJDIREKTORATET VURDERER, AT DÆKLAGET PÅ DE NYE AUTOVÆRN IKKE ER
TILSTRÆKKELIGT TIL AT BESKYTTE ARMERING AF SORT STÅL I DET SÆRLIGT
AGGRESSIVE MILJØ MED MEGET VEJSALT. DERFOR UDFØRES AUTOVÆRNENE MED
REVNEARMERING AF RUSTFRIT STÅL.
hvid mikrosilica. Men den løsning
blev valgt fra.
“Dels er det svært at skaffe hvid
mikrosilica i de mængder, der er
brug for her. Desuden ville det formodentlig
kræve, at producenten
skulle etablere et helt nyt siloanlæg
til den hvide mikrosilica, hvilket ville
blive lagt til prisen”, fortsætter Jens
Vejlby Thomsen.
Det har kostet 1,8 millioner kroner
ekstra at bruge rustfri armering i
stedet for sort armering. Herfra trækker
Jens Vejlby Thomsen så prisen
på hvid mikrosilica for at få den reelle
merpris på anvendelse af rustfrit
stål.
“Det er vores vurdering, at tillægsprisen
for rustfrit stål i forhold
til sort stål er mindre end én million
kroner. Det er under 3 procent af den
samlede anlægsudgift, hvilket vurderes
at være “godt købt” i forhold
til de øvrige fordele og sikkerheder,
som rustfri stål giver”, siger projektlederen,
der tror på en levetid på
mindst 60 år for de nye autoværn.
Beskedne trafikantgener
Levetiden har også betydning for
de såkaldte trafikantgeneomkostninger,
som Vejdirektoratet udregner
ved projekter, der sinker trafikken.
Jo hyppigere autoværnene skal repareres
eller udskiftes, desto større
omkostninger.
Den nuværende udskiftning af
autoværnene betyder spærring af
venstre vognbane i begge retninger.
Men trafikkapaciteten ved Hans
Knudsens Plads er den største flaskehals,
så bilisternes besværligheder
bliver primært at skulle nedsætte
hastigheden fra 90 km/h til 70 km/h
forbi de 5-600 meter, der arbejdes på
ad gangen.
Det giver en forsinkelse på 6 sekunder
pr. bil, hvilket med 60.000
biler i døgnet kan omregnes til en
samlet trafikantgeneomkostning på
7.600 kr. pr. døgn.
jbn
Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2005