Download blad nr. 4-2005 som pdf - Dansk Beton

More documents

Recommendations

Info

NYT FRA BETONCENTRET EUROPÆISK MILJØ-BENCHMARKING EFTER EN 206-1 Hvilken indikator er bedst til benchmarking? Det er velkendt, at cementklinkerne er den største bidragyder i betons CO2 regnskab, og derfor er det også nærliggende at bruge dem som indikator for betonens miljøprofil. Senest er det desuden blevet dokumenteret, at man bør medtage det positive bidrag fra betons karbonatisering. Dette er sket inden for projektet “CO2 optagelse gennem betons livscyklus”, delvist finansieret af Nordisk Innovationscenter. Resultaterne herfra vil også blive medtaget i ECO-SER- VE’s arbejde. Benchmarking giver imidlertid kun mening, så længe der sammenlignes betoner med samme ydeevne (styrke, holdbarhed mv.) og til samme konstruktionsformål. Det bedste bud på en sådan benchmarking er at tage udgangspunkt i NAD’erne til EN 206-1. Hvor står Danmark i europæisk målestok? Indtrykket for de europæiske partnere, der deltager i netværket er, ikke overraskende, at Danmark er et foregangsland inden for miljørigtigt byggeri (sammen med bl.a. Holland). Og det er da også sandt, at vi har et veludbygget system til sortering/genbrug af byggeaffald og en god ressourcebevidsthed generelt. En anden ting, som vi også ofte priser os af, er vores evne til at producere beton med lavt cementforbrug og dermed et lavt CO2 bidrag. EUROPÆISK NETVÆRK OM BÆREDYGTIGHED Betoncentret er en af de mest aktive deltagere i det europæiske netværk om bæredygtighed i den europæiske konstruktionssektor. Netværket startede i slutningen af 2002 og løber indtil udgangen af 2006. Netværksaktiviteterne er beskrevet på www. ECO-serve.net, hvoraf det ses, at der fokuseres på cement, tilslag, beton og belægninger. Betoncentret er hovedsagligt involveret i aktiviteterne vedr. beton (cluster 3). Desuden foregår der en række tværgående . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 aktiviteter bl.a. omkring miljøindikatorer, hvor Betoncentret har projektlederrollen, ligesom det indgår i netværkets styregruppe. Cluster 3 omfatter både produktion af tilslag og beton, herunder: CO2 udledninger Genbrug af affaldsprodukter i produktion af beton Arbejdsmiljø i forbindelse med betonarbejdet. Det fremføres ofte, at krav og regler (normer og standarder) hindrer betonindustrien i at udnytte det fulde potentiale af betonen. Derfor er der i ECO-SERVE-arbejdet brugt megen tid på at sammenligne kravene i NAD’erne til betonstandarden EN 206-1. Disse NAD’er fastlægger mindste cementindhold og tilladt cementtype i de enkelte medlemslande afhængig af eksponeringsklassen. Efter denne øvelse står det klart, at de Skandinaviske lande er atypiske, idet de kun tillader et begrænset antal cementtyper modsat forholdene i størsteparten af Europa, hvor stort set alle cementtyperne i EN 197-1 (omkring 27 typer i alt) tillades – dog med visse begrænsninger i de aggressive miljøklasser. Til gengæld foregår Arbejdet er foreløbigt dokumenteret i en ”Baseline Report”, som udkom i sommeren 2004. For øjeblikket foregår der en viderebearbejdning af stoffet, hvor de ”Bedste Teknologier” udpeges inden for forskellige emner, og der opstilles vejledninger i miljørigtig betonproduktion. Referencer til disse rapporter kan findes enten på ECO-SERVE hjemmesiden, eller på www.teknologisk.dk/Beton. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2005
Sammenligning af cementindhold til beton i moderat miljøklasse (XC4+XF1). sammensætning og blanding af binderen i betonproducentens blander i de skandinaviske lande (og i Storbritannien) til forskel fra resten af Europa, hvor dette typisk er et anliggende for cementproducenten. En anden forskel ligger i, at Norge, Sverige og Danmark anvender aktivitetsfaktorer på de mineralske tilsætninger og ydermere tillader blanding af disse med blended cement i et vist omfang, som er beskrevet i NAD’erne. Alle disse forskelle i traditioner sammenholdt med forskellene i udbud af cementtyper og tilgængelige materialer i øvrigt gør det naturligvis umuligt at udnævne en Europæisk “bedste teknologi” til at minimere klinkerindholdet i beton og dermed CO2 bidraget. Der er nærmere tale om en vifte af teknologier, som hver især er bedst under de lokale betingelser, som hersker i en given region. Figuren viser en sammenligning mellem dansk beton og en typisk europæisk beton (repræsenteret ved den tyske NAD) beregnet til lodrette udendørs bygningsdele. De to kolonner til venstre viser min. tilladeligt cementindhold, hvoraf den nederste del af kolonnerne viser klinkerindholdet beregnet ud fra den mest klin- . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2005 kerfattige cementtype, der tillades i NAD’erne. Som det ses, kan der benyttes CEM III/B med kun 20% klinker i store dele af Europa, og dette giver mulighed for et klinkerindhold helt ned til 50 kg/m 3. I Danmark tillades der ikke slaggecement, så her er potentialet omkring 120 kg/m 3 baseret på den danske NAD. Det står imidlertid også klart, at CEM III/B af forskellige årsager ikke er egnet til hovedparten af de betonopgaver, som findes i byggeriet. Ydermere er udbuddet af CEM III meget begrænset og udgør kun ca. 5% af cementproduktionen. Kolonnerne til højre på figuren viser realistiske værdier for cementindholdet til den forudsatte miljøklasse, inklusiv mineralske tilsætninger. Det danske klinkerniveau ligger på godt 200 kg/m 3 og må anses for at være et normalt niveau set i europæisk sammenhæng placeret i den lave ende af spektret. Til sammenligning er også vist Italien, som ligger i den høje ende. Hvad er visionen? Diskussionerne i ECO-SERVE har ledt til et klinkerniveau for “bedste teknologi”, som vurderes at ligge på omkring 150 kg/m 3 (markeret ved den grønne boks i figuren). Dette niveau bygger dels på erfaringerne fra “Grøn Beton” projektet og på tyske vurderinger af, at cementtype CEM III/A vil kunne indføres som standardcement i byggeriet. Det er dog ikke sikkert, at denne teknologi er velegnet for alle dele af Europa pga. de lokale betingelser. Det er desuden interessant, at det bestemt ikke er EN 206-1, som sætter hindringer i vejen for at optimere klinkerindholdet i beton og dermed reducere CO2 udledningen fra produktionen af 1 m 3 beton. Det er Betoncentrets håb, at disse overvejelser vil være med til at skabe yderligere debat i den danske betonbranche omkring hvilket niveau, der er realistisk på vore breddegrader, og hvorvidt vi har behov og ønsker om at indføre blended cement i højere grad, end det er tilfældet i øjeblikket. For yderligere information, kontakt venligst: Claus V. Nielsen Direkte telefon: 72 20 22 19 E-mail: Claus.nielsen@teknologisk.dk Teknologisk Institut, Beton Gregersensvej DK-2630 Taastrup Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73 www.teknologisk.dk/beton
Page 1 and 2: WORKSHOP - 300 studerede støber ha
Page 3 and 4: ISSN 0109-758X Nr. 4 · 22. årgang
Page 5 and 6: Nye additiver skræddersyet til bet
Page 7 and 8: FORTSAT FRA SIDE 5 give en bedre fo
Page 9 and 10: HÅNDSLAGET MELLEM BELÆG- NINGSFRA
Page 11 and 12: Betonvarekontrollen frygter for kva
Page 14 and 15: Mere betonviden til nye bygningsing
Page 16 and 17: Undgå ubehagelige overraskelser LE
Page 18 and 19: Nyt målesystem giver bedre styr p
Page 20 and 21: Fremragende arkitektur Fremragende
Page 22 and 23: . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Page 24 and 25: Nye autoværn med både sort og rus
Page 26 and 27: NOTER NOTER NOTER NOTER Nyt beregni
Page 28 and 29: BIH Dansk Beton Industriforenings E
Page 30 and 31: BETONELEMENT-FORENINGEN Tietgen Kol
Page 32 and 33: BETONELEMENT-FORENINGEN dentlig som
Page 36 and 37: Fra CtO’s arbejdsmark THORKILD RA
Page 38 and 39: Fra CtO’s arbejdsmark LAVALKALI S
Page 40: Afsender PortoService ApS Hjulmager

Download blad nr. 4-2005 som pdf - Dansk Beton

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?