Download blad nr. 4-2005 som pdf - Dansk Beton

More documents

Recommendations

Info

BETONELEMENT-FORENINGEN dentlig som et separat dokument. Nationale valg kan blandt andet være: Partialkoefficienter, faktorer i formler og valg mellem beregningsmetoder. Det nationale anneks er under udarbejdelse, og vil formentligt være klart ved årets udgang. Mange annekser Af indholdsfortegnelsen fremgår det, at indholdet er delt op i 12 afsnit, hvoraf afsnit 10 handler om supplerende regler for præfabrikerede betonelementer og betonkonstruktioner Endvidere er der ikke mindre end 10 annekser, hvoraf kun et ikke har informativ karakter. Dette anneks handler om: Egenskaber for ar- CE-mærkning af præfabrikerede betonelementer AF CLAUS V. NIELSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT Overordnet system Som en konsekvens af Byggevaredirektivet er et nyt system af produktstandarder for præfabrikerede betonprodukter i færd med at blive indført. Modsat tidligere vil grundlaget for pladsstøbte og præfabrikerede betonkonstruktioner blive adskilt (Fig. 1). Præfabrikation af betonelementer vil under det nye system blive styret af et overordnet sæt almindelige regler og en række produktspecifikke standarder (huldæk, vægge, søjler og bjælker, etc.), som hver især indeholder særlige specifikationer for netop dette produkt. De almindelige regler DS/EN 13.369-1 er udkommet, og de underliggende produktstandarder udkommer i øjeblikket i en lind strøm. Det er i disse produktstandarder man finder anneks ZA, som sætter præmisserne for CE-mærkning af de enkelte produkttyper. Krav til udførelse Udførelseskravene til betonarbejdet fastlægges i øjeblikket af DS 482, som er sat i kraft via DS 411, men der 32 mering, der er egnet til anvendelse ifølge Eurocoden. Ingen revolution Bjarne Chr. Jensen slog fast, at selv om billedet måske i øjeblikket kunne se en smule broget ud, sker der ingen revolution i forhold til DS 411. Der er ganske vist en del ændringer, men de handler fortsat om grænsetilstande og partialkoefficienter. Der er nu flere ting, der er dækket af beregningsregler, og der er også flere restriktioner ved beregninger. Vedrørende konstruktionsudformning, bemærkede han blandt andet, at der vil blive krævet lidt mere forskydningsarmering og, at, til hans fortrydelse, åbne bøjler vil blive tilladt, dog skal der altid bruges lukkede bøjler ved frie pladeender. Vedrørende konstruktioners robusthed, hedder det nu, at konstruk- introduceres en europæisk udførelsesstandard, som skal dække dette område (EN 13.670-1. Udførelse af betonkonstruktioner). Udførelseskravene for præfabrikerede betonprodukter er imidlertid allerede omfattet af DS/EN 13.369 og der er således ingen referencer herfra til førnævnte udførelsesstandard. Derimod er der en del henvisninger fra DS/EN 13.369 til EN 206-1 vedr. produktion og specifikation af beton. Over standarderne findes designgrundlaget i form af Eurocodes (med tilhørende nationale applikationsdokumenter). På et tidspunkt afløses det nuværende system af DS 409, 410 og 411 således af et sæt Eurocodes. FIG. 1 tioner, der ikke er dimensioneret til at optage ulykkeslast, skal have et passende trækforbindelsessystem, der forhindrer progressiv sammenstyrtning. Specielt vedrørende dimensioneringsgrundlaget er det værd på dette sted at nævne, at der er åbnet mulighed for særlige koefficienter for betonelementer. Afslutning Bjarne Chr. Jensen sluttede med at fastslå, at EN 1992-1-1 plus Nationalt Anneks er meget omfattende dokumenter, og at eventuelle rettelser og ændringer vil have lange tidshorisonter. Tolkninger af teksten vil ligeledes have lange udsigter, men husk: “Vi skal se udfordringerne – ikke problemerne”. CE-mærkning Hver produktstandards anneks ZA beskriver, hvordan CE-mærkningen skal foregå og hvilke egenskaber, der er væsentlige. CE-mærkningen forudsætter, at virksomheden opretter og vedligeholder et såkaldt FPC- system (produktionskontrolsystem), som skal evalueres af et notificeret organ. FPC-systemets indhold og opbygning er hovedsageligt beskrevet i DS/EN 13.369 og består af procedurer til at sikre kvaliteten af produkterne, herunder delmaterialer, produktionsprocessen, produktionsudstyr og de færdige produkter. Af pladsmæssige årsager vil selve mærkningen ikke blive beskrevet her, men der findes principielt 3 metoder, som kan anvendes efter eget valg. Som sagt bringer de almindelige regler for præfabrikerede betonprodukter DS/EN 206-1 i spil. Det sker eksempelvis via krav til betonens holdbarhed som det ses i fig. 1. Kort sagt vil de væsentligste dele af DS/ EN 206-1 blive sat i kraft fra DS/EN 13.369 og selvom sidstnævnte ikke nævner DS 2426 specifikt, må det formodes underforstået, at betonstan- . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2005
darden skal benyttes sammen med det nationale applikationsdokument på anvendelsesstedet. Tidsplan Tidshorisonten for CE-mærkningen styres fra CEN og med de standarder, der allerede er udkommet og de overgangsperioder der er oplyst, skal der foregå en koncentreret indsats fra medio 2006 og et par år frem. Indarbejdelsen af DS/EN 206-1 og 2426 med tilhørende produktionskontrolsystem vil givetvis udgøre et godt fundament for den videre implementering af CE-mærkning af betonelementer. Afslutningsvis skal det nævnes, at Teknologisk Institut har hjulpet betonvareproducenter og betontilslagsproducenter med en implementering Er et CE-mærke altid et CE-mærke? AF KARSTEN TØLLØSE, DANCERT CE-mærket bliver ofte kaldt en vares rejsepas. Man skulle jo så tro, at det betyder, at en CE-mærket byggevare kan rejse frit rundt i Europa. Det er for så vidt rigtig nok, men der er lige et par ting man skal passe på. For det er ikke nok at læse, at der på varen står et stort CE. Man er nødt til at læse, hvad der står nedenunder CEmærket – eller i de ledsagende handelsdokumenter, som det så smukt hedder det vil sige, emballage, følgesedler eller lignende. Alle CE-mærker inden for byggevareområdet skal være ledsaget af mere information end blot CE-mærket. Det drejer sig om de helt basale oplysninger som: Producentens navn el.lign. Det år CE-mærket er påført (oftest hvornår varen er produceret) Den standard produktet er produceret i henhold til af anneks ZA og udarbejdelse af FPC-systemer, så de var i stand til at CE-mærke deres produkter. Reference i “DS/EN 13369 Almindelige regler” vedr. holdbarhed Afsnit 4.3.7.1: krav til min. cementindhold, max. v/c, max. kloridindhold og alkali Afsnit 4.3.7: min. trykstyrkeklasse Afsnit 4.3.7.4: min. dæklag Afsnit 4.3.7.3: dæklagets modstandsevne Afsnit 4.3.7.2: indre stabilitet Afsnit 6.3.6: inspektionsplaner Afsnit 6.3.8: overensstemmelseskriterier Hvis der er tale om tredjepartsover vågning af produktionen, skal der endvidere stå et identifikationsnummer, der både identificerer tredjepartsorganet og det udstedte certifikat, f.eks. angiver et nummer som 1073 – CPD – 06209 at certifikatet er udstedt af Dancert, idet Dancert har nummer 1073, hvilket kan slås op på http://europa.eu.int/comm/enterprise/nando-is/cpd Udover disse basale oplysninger skal, eller kan, der være en række egenskaber deklareret. Disse egenskaber er angivet i typisk tabel ZA.1 i standardens anneks ZA. Det er her forskellen fra land til land og fra producent til producent kan spille ind, fordi det i standarderne angives, at en egenskab kun skal deklareres, hvis det er et krav i det land, hvor varen markedsføres, eller hvis der er en tærskelværdi. BETONELEMENT-FORENINGEN Reference i DS/EN 206-1 Afsnit 5.2: grundlæggende krav til betonsammensætning Afsnit 6.2.2: grundlæggende krav til specifikation af designet beton Afsnit 4.3.1 trykstyrkeklasser Afsnit 4.1: eksponeringsklasser Afsnit 5.3: krav ifm. eksponeringsklasser Anvendelse af materialer, hvor egnethed er etableret på brugsstedet Afsnit 5.1: grundlæggende krav til delmaterialer Afsnit 8.2.1: kontrol af overensstemmelse for trykstyrke Hvis det ikke er et krav i det pågældende land, og der ikke er en tærskelværdi, kan man blot angive “Ingen ydeevne fastlagt” eller blot NPD (No Performance Determinded). En egenskab man nok oftest vil se deklareret som en del af CE-mærket er stålets styrke. Men selvom denne er deklareret, skal man være opmærksom på, at for eksempel et element, der er designet til det tyske marked og CE-mærket, ikke nødvendigvis kan anvendes i Danmark, da for eksempel stålet ikke nødvendigvis lever op til danske krav. Alt dette betyder ikke, at CE-mærket ikke kan bruges. Man skal blot huske at læse, hvad der står i det samlede CE-mærke, og glæde sig over, at der nu i Europa er en fælles måde at bestemme og angive mange egenskaber på. Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76 Medlemsfortegnelse Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10 Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • A/S Boligbeton, 75 65 12 55 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00 EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 • Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88 Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • Kähler A/S, 58 38 00 15 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 • Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 • Spæncom A/S, Hedehusene, 88 88 82 00 • Spæncom A/S, Kolding, 88 88 82 00 Spæncom A/S, Aalborg, 88 88 82 00 • Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84
Page 1 and 2: WORKSHOP - 300 studerede støber ha
Page 3 and 4: ISSN 0109-758X Nr. 4 · 22. årgang
Page 5 and 6: Nye additiver skræddersyet til bet
Page 7 and 8: FORTSAT FRA SIDE 5 give en bedre fo
Page 9 and 10: HÅNDSLAGET MELLEM BELÆG- NINGSFRA
Page 11 and 12: Betonvarekontrollen frygter for kva
Page 14 and 15: Mere betonviden til nye bygningsing
Page 16 and 17: Undgå ubehagelige overraskelser LE
Page 18 and 19: Nyt målesystem giver bedre styr p
Page 20 and 21: Fremragende arkitektur Fremragende
Page 22 and 23: . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Page 24 and 25: Nye autoværn med både sort og rus
Page 26 and 27: NOTER NOTER NOTER NOTER Nyt beregni
Page 28 and 29: BIH Dansk Beton Industriforenings E
Page 30 and 31: BETONELEMENT-FORENINGEN Tietgen Kol
Page 34 and 35: NYT FRA BETONCENTRET EUROPÆISK MIL
Page 36 and 37: Fra CtO’s arbejdsmark THORKILD RA
Page 38 and 39: Fra CtO’s arbejdsmark LAVALKALI S
Page 40: Afsender PortoService ApS Hjulmager

Download blad nr. 4-2005 som pdf - Dansk Beton

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?