guide - Byggeskadefonden

bsf.dk

guide - Byggeskadefonden

BYGGESKADE

FONDENS

GUIDE

TIL

KVALITET

I BOLIG

BYGGERIET


113


Byggeskade

fondens guide

til kvalitet

i BoligByggeriet

form, funktion, teknik

1


Byggeskade

fondens guide

til kvalitet

i BoligByggeriet

form, funktion, teknik

2


Denne guide udgives på baggrund af Byggeskadefondens 25 års erfaringer

fra eftersyn af byggerier med over 200.000 boliger samt fondens løbende

byggetekniske vidensopsamling og erfaringsformidling.

Byggeskadefonden blev etableret i 1986 og beskæftigede sig oprindeligt

primært med eftersyn og skadeudbedring i de færdige byggerier. Senere fik

arbejdet med at forebygge svigt og skader og med at fremme byggeriets

kvalitet og effektivitet større betydning. Forebyggelsen har haft stor effekt,

og omfanget af væsentlige svigt er over tiden reduceret med over 90 %.

Det skyldes primært en ved holdende og systematisk indsats i samarbejde

med især de almene bygherrer. Men det skyldes også, at eftersyn

og skadeudbedringer udføres for fonden af eksterne rådgivere,

som lærer af deres kollegers fejl og bringer denne viden videre i faget.

Arbejdet med at kvalitetssikre projektering og udførelse er nu en del

af det almene boligbyggeris såkaldt alment tekniske fælleseje.

Formålet med guiden er først og fremmest at styrke dette fælleseje

og udbrede fondens byggetekniske erfaringer så bredt som muligt.

Guidens første del en ganske kort introduktion til 25 års udvikling

med arkitekturidealer, byggepolitik, byggeteknik og kvalitetssikring

i det almene boligbyggeri.

Guidens anden del er Byggeskadefondens overordnede anbefalinger

til bygherrer og projekterende – sammenfattet indenfor 25 temaer.

Guidens tredje del viser 25 eksempler på boligbyggerier

i god kvalitet. Eksemplerne viser både, hvor vidtfavnende

alment boligbyggeri kan være, og at der rundt i Danmark

er bygget og bygges fin almen arkitektur.

byggeskadefonden 2012

3


yggeskadefonden

Byggeskadefonden er en selvejende institution

med tre overordnede formål:

• at forestå og af hol de udgifter til eftersyn

af støttet boligbyggeri og renoveringer

• at yde støtte til dækning af byggeskader

• at bidrage til erfaringer om byggeprocessen

og byggeriet til byggeriets parter med henblik

på at forebygge byggeskader og fremme kvalitet

og effektivitet i byggeriet.

Studiestræde 50

1554 København V

Telefon 33 76 20 00

Telefax 33 76 20 10

bsf@bsf.dk

www.byggeskadefonden.dk

byggeskadefonden

4


forord

udvikling

25 års boligbyggeri og kvalitetssikring

Industrialiseret boligbyggeri | 9

Standardisering og byggesystemer | 9

De første tæt-lav bebyggelser | 9

Montagebyggeri med sociale eksperimenter | 10

Konsekvenser af det industrialiserede byggeri | 10

Kvalitetssikringsreform og byggeskadefond | 10

Stabilitetsproblemer og svigt i vådrum | 11

Nye lette materialer i byggeriet | 11

Konkurrencer om bedre boligbyggeri | 11

Enkle former – glas og træ | 13

Idékonkurrence om bedre byggeteknik | 13

Store konjunkturudsving i boligbyggeriet | 14

Urbane megastrukturer og havneomdannelse | 14

Effektivisering og billigbyggerier | 14

DUKO | 16

Byggeskadeforsikring af private byggerier | 16

Totaløkonomiberegninger | 16

Bygherrenøgletal | 17

Byggeskadeforsikring af renoveringsprojekter | 17

Kvalitetssikringen har givet resultat | 17

anbefalinger

kvalitet i alment boligbyggeri | 20

25 temaer med anbefalinger

Byggeprogram | 25

Entrepriseform | 26

Totaløkonomi | 28

Førsynsrapport | 29

Forsøgsbyggeri | 30

Bygbare løsninger | 32

Valg af materialer | 34

Driftsovervejelser | 36

Energi og tæthed | 37

Fugt | 38

Niveaufri adgang | 40

Undertage | 42

Tagterrasser | 43

Konstruktive forhold | 44

Sårbare bygningsdele | 46

Ventilation og indeklima | 47

Fugtspærrer | 48

Krybekældre | 49

Lette baderum | 50

Brugsvandsanlæg | 52

Projektændringer og besparelser | 53

Risikoerklæring | 54

Projektgranskning | 55

Tilsyn | 56

Driftsplan | 58

boligbyggerier

25 eksempler på god kvalitet

Pæregrenen | Odense | 62

Præsteager | Lisbjerg | 64

Soluret | Odense | 66

Mejerigården | Viborg | 68

Jens Langes Gaard | Nørresundby | 70

Havrevangen | Hillerød | 72

Hyldemosen | Herlev | 74

Prangerhuset | København | 76

Prinsessegade | København | 78

Auroravej | Aalborg | 80

Lundegården | Ballerup | 82

Æblehaven | Holte | 84

Sandegraven | Vejle | 86

Søvej Huse | Ishøj | 88

Solgården | Virum | 90

Rosenhaven | Lyngby | 92

Jægersborg Vandtårn | Gentofte | 94

Valdemarsgade | Brønderslev | 96

Emaljehaven | København | 98

Alpha-Beta Kollegierne | Viborg | 100

Sømærk | København | 102

Lærkehaven | | Lystrup | 104

Skivevej | Hobro | 106

Kragelund Plejecenter | Silkeborg | 108

Gyldenrisparken | København | 110

indhold

5


25 års

byggeriets kvalitet hænger nøje sammen med de økonomiske

og tekniske betingelser for byggeriets opførelse. byggeskadefonden

og kvalitetssikringsarbejdet opstod som reaktion på de mange

skader i det industrielle boligbyggeri i 1960erne og 1970erne.

De seneste årtiers arbejde med at forbedre kvaliteten i det støttede

boligbyggeri har givet resultat, og omfanget af svigt er nu reduceret

betydeligt. Denne udvikling udfordres nu måske af en ny industrialiseringstendens,

hvor ikke bare enkelte komponenter, men også

hele rumstore bygningselementer importeres fra fjerne markeder.

guidens første del beskriver kort uDviklingen de seneste

25 år med fokus på arkitekturidealer, boligpolitik og byggeteknik.

beskrivelsen definerer nogle af de yDre rammer for arbejdet

med kvalitetssikring af boligbyggeriet og introducerer samtidig

en række centrale begreber.

7

udvikling


Albertslund Syd, Albertslund

Alment boligbyggeri 1960erne

8


aggrund

25 års boligbyggeri og kvalitetssikring

industrialiseret boligbyggeri

Udviklingen af dansk boligbyggeri tog et kvantespring i årene efter 2. Verdenskrig,

da akut boligmangel gjorde det nødvendigt at opføre nye boliger i

stort antal. Hvis man skulle imødekomme det, var der én vej frem, mente

politikere og byggebranchen, og det var at industrialisere byggeriet. Her gik

det almene boligbyggeri foran og udstak den overordnede retning for udviklingen

frem mod opbygningen af velfærdssamfundet indtil krisen for alvor

satte ind i 1970erne. Det industrialiserede boligbyggeri resulterede i store

funktionelle boliger af langt højere standard end tidligere, men også i ensformige

bebyggelsesplaner, som fra begyndelsen af 1960erne bredte sig ad

kranspor over det ganske land. I industrialiseringens første år blev der sat

lighedstegn mellem en rationel byggeproces, der udnyttede produktionsapparatet

til optimal stordrift og store bebyggelser, repeteret tilsyneladende i

det uendelige.

Nogle år senere opstod tæt-lav-byggeriet, som en ideologisk og arkitektonisk

modreaktion, der forsøgte at genskabe en human skala i boligbyggeriet

og eksperimentere med nye materialer og byggeteknikker. Hver af de to

tendenser rummede nytænkning og byggetekniske eksperimenter, som

lykkedes, men havde også konsekvenser i form af byggeskader, der krævede

trecifrede millionbeløb at udbedre.

standardisering og byggesystemer

Udgangspunktet for det industrialiserede boligbyggeri var de første bebyggelser

opført af betonelementer, f. eks. Bellahøj fra 1951-56, der rummede

både arkitektoniske og tekniske ambitioner. Bebyggelsen skulle både virkeliggøre

le Corbusiers idealer om den moderne bys højhuse i grønne parker,

og afprøve såvel nye materialer, som en ny mekanisering af byggeprocessen.

Mange byer lagde fra 1960erne jord til en række store almennyttige

boligbebyggelser. Byggerier som Milestedet i Brøndby og Carlsro i Rødovre

satte nye standarder for industrialiseret stringens og effektivitet, men mødte

også kritik for at tilsidesætte boligmæssige kvaliteter.

Standardisering og typisering nåede et højdepunkt med udviklingen af et

byggesystem for etagetypehuse, kaldet Sydjyllandsplanen, der, skåret over

en fælles læst, blev realiseret flere steder i Jylland og på Sjælland. Det var

byggeri i tre etager med saddeltag, indrettet med store og funktionelle boliger,

bag et stereotypt og oplevelsesfattigt ydre, der primært var dikteret af

produktionsforholdene.

Næste trin på udviklingsstigen var anlæggelsen af hele byer – eller ’planer’

som de blev kaldt – på bar mark. Ud over boliger i tusindtal rummede byerne

også butikker, egne skoler, børneinstitutioner og ofte også kulturelle

institutioner i form af bibliotek og svømmehal. Der var tænkt på alt, men det

var på lang sigt ikke nok til at skabe velfungerende boligområder, hverken i

Urbanplanen, Gellerupplanen eller Høje Gladsaxe. Ambitionen om rationelt

byggeri, opført på normeret tid og til prisen, var dog opfyldt.

de første tæt-lav bebyggelser

Som et modstykke til de store bebyggelser med højhuse, blev Albertslund

Syd opført i midten af 1960erne, som en lav bebyggelse med gårdhavehuse

og rækkehuse, der hentede inspiration i Middelhavsområdets selvgroede

tætte byer. Bebyggelsen kom på sin vis til at foregribe tæt-lav-bevægelsen,

9

Milestedet, Rødovre

Albertslund Syd, Albertslund


Farum Midtpunkt, Farum

Hyldespjældet, Albertslund

der blev resultatet af en idekonkurrence, som SBi udskrev i 1971 og som

nogle år senere fandt sine første realiserede udtryk med bebyggelserne

Gjesing Nord ved Esbjerg og Tinggården ved Herfølge. Kodeordene for de to

bebyggelser var et levende og varieret arkitektonisk udtryk, høj grad af beboerindflydelse

i projekteringsprocessen og forsøg med at anvende nye

byggematerialer. I Flexibo, der blev opført på Amager i 1975, handlede det

om beboernes mulighed for indflydelse på at indrette deres egen bolig, i det

alle skillevægge kunne flyttes. Flere andre markante bebyggelser med

samme dagsorden som Albertslund Syd så dagens lys i midten af 1970erne,

nemlig Galgebakken, Hyldespjældet og Gadekæret.

Montagebyggeri med sociale eksperimenter

Sideløbende med disse eksperimenterende og mindre bebyggelser, blev

der fortsat opført meget store bebyggelser i karréstruktur med flere tusinde

boliger, som f. eks, Brøndby Strand og Ishøj-planen. Især Brøndby Strand

forekommer at have hentet inspiration i det tæt-lave byggeris knopskydninger

og forskydninger af bygningskroppe.

Samtidig med Ishøjplanen opførtes Farum Midtpunkt nord for København

som terrassehuse i tre etager med facader beklædt med plader af Cortenstål.

Bebyggelsen rummede mange typer lejligheder, der alle var forsynet

med store terrasser, og i modsætning til bebyggelserne syd for hovedstaden

var der ikke problemer med at leje boligerne ud. Årsagen var måske, at

beboerne her blev præsenteret for en nytænkende mellemting mellem etageboligen

og eget parcelhus med have, der i 1970erne blev danskernes

foretrukne boligform.

konsekvenser af det industrialiserede byggeri

I 1974 viste de første konsekvenser sig af det industrialiserede byggeri, da

vand begyndte at sive gennem de flade og utætte tagkonstruktioner i Albertslund

Syd. De var opbygget af en bærende trækonstruktion med plader

af krydsfiner og tagpap øverst, og holdt altså i ca. 15 år, før indsivende vand

resulterede i omfattende svampeskader, afsprængninger af bebyggelsens

betonfacader og råd i vinduer og døre. En tredjedel af tagene måtte udskiftes

fuldstændigt, ligesom facaderne fik ny isolering og beklædning.

Byggeskadesagen, som hurtigt blev døbt Tagsagen og trak store overskrifter

i aviser og tv, kom til at koste 250 millioner kroner at udbedre. Årsagerne

til skaderne blev henført til brug af nye materialer, konstruktioner og

arbejdsmetoder, der ikke var nok erfaringer med, men nok så meget til

ufuldstændig projektering, manglende anvisninger på korrekt udførelse,

samt mangelfuldt tilsyn og byggeledelse.

Selv om sagen kun var en blandt flere, fik den alligevel særlig status, da den

daværende boligminister Erling Olsen udnævnte den til århundredets vigtigste

boligsag, fordi den tvang myndighederne til tage ansvar. Ansvaret udmøntede

sig i 1978 i vedtagelse af en egentlig byggeskadelov, ’Lex Albertslund’,

der var en statslig støtteordning til delvis dækning af udgifterne til

udbedring af byggeskader i almennyttigt boligbyggeri.

kvalitetssikringsreform og byggeskadefond

Efter år med bekostelige renoveringer efter at skaderne først var sket, rettedes

opmærksomheden i begyndelse af 1980erne mod at gøre noget ved

ondets rod, og forsøge at forhindre at skaderne overhovedet opstod. En arbejdsgruppe

under Boligministeriet kom i 1985 med forslag til en række

initiativer, som skulle sikre kvaliteten i boligbyggeriet, nedbringe omfanget

af byggeskader samt bevare kvaliteten, når byggeriet var i drift.

Først og fremmest skulle en kvalitetssikring, der stillede skærpede krav til

projektering, planløsning, konstruktionsmetode og materialevalg, samt

10


ikke mindst til udførelsen, søge at hæve kvaliteten af nybyggeriet. Den skulle

følges op af en harmonisering af ansvarsperioden på 5 år for projekterende,

entreprenører og leverandører, der hidtil havde været henholdsvis 5,

20 og 1 år, hvilket resulterede i tilsvarende svingende incitamenter til at

villesikre kvaliteten. Helt centralt var desuden forslaget om at etablere systematiske

eftersyn af byggeriet for at registrere de svigt, som trods kvalitetssikringen

alligevel kunne være opstået inden ansvarsperiodens udløb.

Til at forestå og finansiere dette arbejde forslog og vedtog man at etablere

en byggeskadefond der skulle fungere på forsikringsmæssigt grundlag, således

at almennyttigt boligbyggeri opført med støtte, var forpligtet til at bidrage

til fonden, mod til gengæld at have ret til at få dækket eventuelle udgifter

til skadeudbedring. Byggeskadefonden etableredes i juli 1986 med tre

klart definerede opgaver: at foretage 5-års eftersyn, at formidle erfaringer

til byg geriets parter samt at behandle skadesanmeldelser og yde støtte til

udbedring af skader.

stabilitetsproblemer og svigt i vådrum

Den første periodes eftersyn viste især, at der var stabilitetsproblemer og

problemer med de bærende konstruktioner i en lang række af de undersøgte

bebyggelser. Faktisk udgjorde svigt i de bærende konstruktioners

kraftoverførende samlinger en tredjedel af alle registrerede svigt. Fonden

måtte specielt i mange af de opførte private andelsboliger konstatere, at

der ikke var gennemført kvalitetssikring af projekteringen og i den forbindelse

udarbejdet en stabilitetsredegørelse. Konsekvensen var bærende

vægge uden den nødvendige stabilitet, hvilket i værste fald kunne resultere

i meget alvorlige skader, som f. eks. væltede vægge. Et andet udbredt problem,

som kom for dagen ved de første eftersyn, var fugt skader i vådrum

opført som lette konstruktioner af træ og gips, med overflader af vinyl eller

maling. Her var der problemer med opfugtning og svamp i op mod 80 % af de

undersøgte bebyggelser. Også svigt ved gennemføringer til ventilation i undertag

af lette banevarer og skjulte vandførende rørføringer, der var indstøbt

eller indmuret, fyldte godt op i statistikkerne i de første år.

nye lette materialer i byggeriet

En del af forklaringen på de mange svigt, der blev registreret ved de første

års eftersyn, kunne findes i den arkitektoniske tendens, der prægede det

almene boligbyggeri i begyndelsen af 1980erne med tæt-lavt byggeri i nye

lette materialer. Eksempler på det er bofællesskaberne Jystrup Savværk og

Fuglsangpark i Farum, begge fra 1983, samt Håndværkerparken, som er

opført over 15 år fra 1978-93 i Holme syd for Århus. Mens det lykkedes at

skabe velfungerende og populære boligområder i human skala, fik eksperimenterne

med at bruge simple og forholdsvis uafprøvede byggematerialer

som letbeton, bræddebeklædning, bølgeeternit og malede pandeplader,

ikke altid et heldigt udfald i bebyggelser med mange forskydninger af bygningskroppe,

under knappe tage.

konkurrencer om bedre boligbyggeri

I begyndelsen af 1980erne faldt boligbyggeriet til 20.000 årligt opførte almene

boliger. Tendensen holdt sig til midten af 1990erne, men det medførte

ikke stagnation i udviklingen og den fortsatte industrialisering af boligbyggeriet,

som blev gjort til genstand for flere konkurrencer i større

skala gennem årtiet.

En fornyet interesse for at udvikle etagehuset blev kickstartet af Boligministeriets

idekonkurrence i 1984 ’Det nye etagehus’, der blev realiseret i tre

meget forskellige byggerier i løbet af 1980erne, nemlig Engen i Rødovre og

11

arkitekturtendenser

1980erne

nyrationalisme

dekonstruktivisme

traditionalisme

murværksæstetik

brugerstyret arkitektur

Håndværkerparken, Aarhus

Engen, Rødovre


Håndværkerparken, Aarhus

Alment boligbyggeri 1980erne

12


Søfronten ved Skt. Jørgens Sø i København, samt Odinsgård i Brabrand vest

for Århus. Fælles for de tre bebyggelser var et bærende, præfabrikeret søjle-pladesystem

i beton, der gav fleksibilitet i rumdisponering og facadeudformning,

og som noget nyt blev alle installationer til el, vand og varme ført

i centrale installationskerner.

I 1985 begyndte Ballerup Kommune udviklingen af området Egebjerggård

som en integreret tæt-lav bebyggelse, bestående af blandede boligformer

og småerhverv, komplet med stiliseret gadekær. Området blev bebygget over

10 år og kom til at rumme ca. 700 boliger, hvoraf hovedparten var almene

boliger, opført af forskellige bygherrer og tegnet af forskellige arkitekter.

Parallelt med dette blev grunden lagt til udviklingen af Blangstedgård ved

Odense, der skulle danne ramme om hovedaktiviteten i Bygge-Bolig-året

1988. Her blev opført en blanding af almene lejeboliger, private lejeboliger,

andelsboliger, et kollegium og ejerboliger, i lige så blandede stilarter. Resultatet

var en lav og åben bebyggelse i to til tre etager, som udtryksmæssigt

blev et katalog over tidens arkitekturtrends; tæt-lav i opdateret version,

spirende postmodernisme, rendyrket neoklassicisme og begyndende energiorientering

i form af store glastilbygninger.

enkle former – glas og træ

I årene efter 1990 opstod der tilsyneladende trang til at lufte ud i de arkitektoniske

udtryksmidler og modernismens enkle former blev genopdaget, nu

om muligt forenklet endnu mere og opført med glas som foretrukne byggemateriale.

Især de store ikonbyggerier bar præg af denne tendens, men

den fik også afsmittende virkning på boligbyggeriet, i modificeret form og

med nogle års forsinkelse.

Ligeledes var boligbyggeriet færdig med de meget store bebyggelsesplaner

og årtiet 1990-2000 karakteriseredes især af enkeltstående, mindre boligbebyggelser

med spændende æstetiske kvaliteter, men ikke altid høj byggeteknisk

kvalitet. I perioden ses fx byggerier som Tøndehvælvet i Ballerup fra

1992 opført med eternitfacader under tage uden udhæng, Skovhøjen i Haselager

opført af elementer af massivt træ i både væg-, dæk- og tagkonstruktion,

tvillingebebyggelserne Økohus 99 i Skejby og Ikast, der blev opført

fra 1997 til 1999, og endelig infill-bebyggelsen i Prinsessegade i

København, der stod færdig i 2000. Sidstnævntes facader var beklædt af

armerede cementbaserede beklædningsplader, med balkoner og kviste i

galvaniseret jern og tagdækning af eternitskiffer. Nok så interessant blev

alle installationer til boligerne ført synligt og serviceringsvenligt i trappeopgangene.

Boligbebyggelser i træ er en anden karakteristisk tendens for denne periode.

Blandt dem kan nævnes Havrevangen i Hillerød fra 1994, Solrækkehusene

i Vonsild fra 1995 og endelig bebyggelsen Rødkløveren i Rødovre fra

1999. Alle blev opført med facader af cedertræ og rummede flere miljø- og

energimæssige tiltag, og for de to sidstnævntes vedkommende, blev de udformet

som kubiske bygningskroppe uden tagudhæng. De føjede sig i den

forstand til sidste halvdel af 1990ernes minimalistiske stilideal, som siden

fik det noget nedsættende tilnavn ’kassearkitekturen’.

idékonkurrence om bedre byggeteknik

Boligministeriet reagerede på det billede af det støttede byggeri, som Byggeskadefondens

erfaringsopsamling tegnede, og udskrev sammen med fonden

en idékonkurrence, der skulle give realistiske løsninger på byggetekniske

dispositioner i det offentligt støttede boligbyggeri. Konkurrencens resultater

blev i 1997 samlet i et kommenteret idékatalog med anbefalinger til

”hvorledes der på en og samme tid kan bygges smukt, økonomisk og bygge-

13

Egebjergård, Ballerup

Solrækkehusene, Vonsild


arkitekturtendenser

1990erne

nymodernisme

minimalisme

’kassearkitektur’

træ og glas

Brohuset, Ørestad

Stjerneparken, Trekroner

teknisk sikkert og hvor den byggetekniske sikkerhed først og fremmest

skabes gennem valg af geometri og et teknisk funktionelt materialevalg”

som det hed i dommerbetænkningen. Intentionen var ikke at bremse den

teknologiske og arkitektoniske udvikling af boligbyggeriet, men at agere

sikkerhedsnet under udviklingen, således at boligbyggeriet netop ikke stivnede

i tidstypiske standardløsninger.

Blandt de præmierede projekter var der forslag til tilgængelige installationsskakte,

en ide som blandt andet blev taget op i et byggeri i Prinsessegade,

forslag til hvordan fritliggende huse kunne stabiliseres ved hjælp af en stiv

loftskive, og bud på hvordan helt konkrete byggetekniske udfordringer som

ventilering af tagrum og forankring af tagværk kunne løses.

store konjunkturudsving i boligbyggeriet

Siden årtusindeskiftet har omfanget af alment boligbyggeri svinget kraftigt

i takt med de økonomiske konjunkturer og ikke mindst ændringer i de politiske

vilkår. Fra 14.000 boliger i 2002 faldt aktivitetsniveauet i det almene

boligbyggeri til 9.000 boliger i 2006 og helt ned til 175 boliger i 2007 og 300

boliger i 2008, samtidig med at det private boligbyggeri boomede frem til

den globale finanskrise i 2008. Finansieringsvilkårene og forhøjede byggepriser

som følge af branchens overophedning gjorde det umuligt at bygge

alment inden for det fastsatte rammebeløb. Det almene boligbyggeri var

reelt gået i stå og først med finansieringsreformen i 2009, der medførte en

reducering af huslejen og et øget rammebeløb i hovedstaden og de største

byer, kom der gang i byggeriet igen med opførelse af ca. 4.000 boliger årligt.

Dette tal er siden steget yderligere til ca. 17.000 boliger i 2010.

urbane megastrukturer og havneomdannelse

Særligt betegnende for udviklingen af boligbyggeriet efter 2000 er genopdagelsen

af de store og langsigtede udbygningsplaner i og omkring landets

store byer, med Ørestaden som den foreløbigt største. Selv om konkurrencen

om Ørestaden blev afgjort allerede i 1994, er den nye bydel i al væsentlighed

udbygget i årene efter 2000 og består af en blanding af boliger, erhverv

og institutioner, men kun et fåtal af boligerne blev, som følge af

ovennævnte årsager, opført som almene boliger. Også andre byer i landet

har lagt jord til udbygninger udenfor bygrænsen, f.eks. Trekroner ved Roskilde,

der siden 1999 er opført i tilknytning til RUC, her med en blanding af

private ejerboliger, andelsboliger, forskellige former for lejeboliger og bofællesskaber.

De nordlige forstæder til Århus nemlig Lystrup, Hjortshøj og

ikke mindst Lisbjerg danner ligeledes ramme om byudvikling i stor skala og

med et tidsperspektiv på 20-30 år.

En anden generel tendens i boligbyggeriet efter 2000 er omdannelsen af

byernes tidligere havnearealer til nye byområder. Omdannelsen har skabt

et vist liv og givet vandet tilbage til byerne, men har, på grund af høje grundpriser,

først og fremmest resulteret i eksklusive ejerboliger. De seneste år

er det dog i flere byer lykkedes at opføre også almene boliger på de attraktive

arealer ved vandet. Værdien af mangfoldige byer med forskellige boligtyper

i forskellige prisklasser er erkendt af både kommuner, planlæggere

og byudviklingseksperter og kommer blandt andet til udtryk i de store københavnske

udbygningsplaner for Carlsberg og Nordhavnen.

effektivisering og billigbyggerier

Udviklingen af selve boligbyggeriet efter årtusindeskiftet har været præget

af en række effektiviserings- og udviklingsinitiativer, som f.eks. ’Proces- og

Produktudvikling i Byggeriet’, ’Dobbelt kvalitet til halv pris’ og ikke mindst

konkurrencen ’Bedre billigere boliger’, der havde det til fælles, at de søgte

at effektivisere byggeriet, uden at gå på kompromis med den arkitektoniske

14


15

Trekroner, Roskilde

Alment boligbyggeri 2000erne


Casa Nova, Herning

Frugthaverne, Ølby

Kvistgårdhusene, Kvistgård

kvalitet. Førstnævnte initiativ resulterede blandt andet i Casa Nova-projektet,

der var et elementbaseret byggesystem bestående af rumhøje træelementer,

anvendt som bærende konstruktioner i etagebyggeri. Systemet blev

blandt andet afprøvet i Herning med en bebyggelse i tre etager og i bebyggelsen

Grønhøj ved Måløv.

Idekonkurrencen om ’Bedre Billiger Boliger’ blev til på grundlag af et sæt

dogmeregler for arkitekter, Charter 99, der prædikede, at arkitekturens

primære felt var arbejdet med rum – eller grundrum, som det blev kaldt –

og at alt andet, også detaljeringen, måtte underordne sig dette. Konkurrencens

2. præmieforslag blev siden realiseret i en bebyggelse i Ølby ved Køge.

Et par år senere gjorde Københavns daværende overborgmester Ritt Bjerregaard

det til en mærkesag at opføre boliger som politibetjente, sygeplejersker

og skolelærere havde råd til at bo i. Ambitionen var at opføre 5.000 familieboliger

på fem år til en husleje på højst 5.000 kroner om måneden,

men projektet nåede slet ikke i mål. Der er i dag opført to mindre bebyggelser

efter konceptet, nemlig Vildrose i København og Solbyen i Ullerød, der

begge er opført af præfabrikerede moduler bestående af rumstore kasser.

Inden for de seneste år har en særlig udfordring været at udvikle boligbyggeriet

i energirigtig retning. Konkurrencen ’Arkitektur og Bæredygtighed i

Dansk Boligbyggeri’ der løb af stabelen i 2003, blev i 2008 realiseret i boligbebyggelsen

Lærkehaven i Lystrup, hvis tre afdelinger med blandede boligformer

udforsker æstetisk kvalitet og social, økonomisk og miljømæssig

bæredygtighed. Senest har initiativer som Arkitektforeningens og Ingeniørforeningens

BOLIG+ konkurrence og KAB’s AlmenBolig+ projekt givet bud

på, hvordan fremtidens boligbyggeri kan udfomes, så det ikke alene er

energineutralt, men ligefrem energiproducerende.

duko

Mange af de mest alvorlige og dyre byggeskader sker i tagene. Byggeskadefonden,

BvB og Dansk Byggeri tog derfor i 2003 intiativ til etablering af

Dansk Undertagsklassifikationsordning, DUKO. Ordningen skulle sikre, at

undertagsmaterialer fremover levede op til en række minimumskrav og

skabe overblik over hvilke undertagsmaterialer, der egner sig til bestemte

opgaver. Derfor blev der formuleret krav om at producenterne skulle udarbejde

detaljerede vejledninger, som dokumenterede hvordan materialerne

skulle bruges korrekt. Ordningen blev sat i værk i 2004 og blev, selv om den

er frivillig, hurtigt betragtet som standard, idet ingen projekterende i dag

foreskriver undertagsmaterialer, som ikke er klassificerede.

byggeskadeforsikring af private byggerier

I midten af 2000erne opstod et politisk ønske om at overføre erfaringerne

med kvalitetssikring af det støttede boligbyggeri til det private boligbyggeri,

som stadig var – og er – plaget af mange svigt og skader. Folketinget vedtog

derfor i 2008 at etablere en byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri.

totaløkonomiberegninger

Fra januar 2010 har det almene nybyggeri været pålagt at foretage totaløkonomisk

beregninger af tag, facader og vinduer, som både omfatter anlægsudgifter

og efterfølgende driftsudgifter til bl.a. vedligeholdelse, rengøring

og forsyning. Den grundlæggende ide er, at overblik over de samlede udgifter,

vil medføre økonomiske besparelser. Da kravet blev sat i værk, eksisterede

der ingen redskaber til vurdering af levetiden på de forskellige bygningsdele,

og Byggeskadefonden har derfor udviklet et beregningsredskab,

der kan hjælpe med at afklare spørgsmål om levetiden på de bygningsdele,

der betyder mest for en bygnings samlede levetid. Redskabet, som er til-

16


gængeligt på fondens hjemmeside, gør det muligt at vurdere levetiden på

tag, facader og vinduer, hvor der især er besparelser at hente, hvis de projekteres

og udføres rigtigt fra begyndelsen.

bygherrenøgletal

Fra 2010 blev der indført krav om generering og offentliggørelse af bygherrenøgletal

og dermed er der nu krav om nøgletal for alle byggeriets parter i

det almene boligbyggeri. Hensigten er at nøgletallene skal bidrage til at

skabe en evalueringskultur i byggebranchen, der kan synliggøre kvalitet og

mangler. Det er Byggeskadefonden som skal offentliggøre nøgletallene, og

til det formål har fonden udviklet en model, der ud over mangler, overholdelse

af pris og tidsfrister, energiforbrug og kundetilfredshed, også skal

vurdere det færdige produkt – altså byggeriet og dets omgivelser.

Vurderingen foretages af to sagkyndige, udpeget af Byggeskadefonden,

blandt bygherrer, der selv opfører alment nybyggeri. De foretager en subjektiv

bedømmelse af bebyggelsen, udearealer, bygninger og boliger på en

skala fra 1-5, som udgør nøgletallene, og ser blandt andet på om bebyggelsen

er arkitektonisk spændende og tilpasset omgivelserne, om der er trygt

og om tilgængeligheden er i orden. Desuden vurderes de valgte materialers

arkitektoniske og byggetekniske kvalitet og robusthed, ligesom boligernes

indretning og tekniske installationer kommer under lup. Endelig er der mulighed

for at uddele smiley’er til forhold som er særlige gode eller ringe.

byggeskadeforsikring af renoveringsprojekter

Med virkning fra juli 2011 omfatter Byggeskadefonden også hele renoveringsområdet

i det eksisterende almene boligbyggeri, med over 550.000

boliger. Baggrunden for beslutningen er, at renoveringsomfanget i den almene

boligsektor har været stærkt stigende i de senere år og forventes at

stige yderligere i de kommende år, ikke mindst i forbindelse med nødvendige

energirenoveringer. Ordningen bliver obligatorisk for de renoveringsprojekter,

der får støtte fra Landsbyggefonden eller får kommunal og statslig

støtte efter renoveringsstøtteordningen for ungdomsboliger.

For øvrige renoveringer gøres det frivilligt at blive omfattet af ordningen,

men det forudsætter, at renoveringen medfører forbedringer og/eller fornyelser,

og at arbejdet ikke alene består i vedligeholdelse. Bygningsejerens

bidrag til Byggeskadefonden for at blive omfattet af ordningen bliver som

ved nybyggeri 1 % af de samlede udgifter til renoveringsprojektet.

kvalitetssikringen har givet resultat

Fra 2001 og frem har Byggeskadefonden kunnet konstatere, at kvalitetssikringsarbejdet

for alvor har fået effekt og andelen af byggerier med væsentlige

svigt har siden da ligget i størrelsesordenen 2-4 % af samtlige eftersete

byggerier. En væsentlig forklaring på den positive udvikling er, at

arbejdet med at kvalitetssikre projektering og udførelse nu er blevet en del

af det almene boligbyggeris såkaldt alment tekniske fælleseje.

Udfordringen fremover bliver at bygge videre på de indvundne erfaringer og

anvende dem i forbindelse med byggeriets fortsatte industrialisering og effektivisering

– der kan også i fremtiden opstå uheldige konsekvenser af at

bygge billigt. Også ny lovgivning kan få betydning for udformningen af byggetekniske

detaljer, som på langt sigt kan udvikle sig til svigt. Således har

det vist sig at tilgængelighedsbestemmelsernes krav om niveaufri adgang,

ofte resulterer i problematiske udformninger af sokkelkonstruktionen. Endelig

kan de skærpede krav til energibesparelser få betydning, fordi reduceret

varmeforbrug og lavere luftskifte kan få konsekvenser for indeklimaet

og fugtniveauet i boligbyggeriet. Der er med andre ord også i fremtiden

stærkt brug for helhedstænkning.

17

arkitekturtendenser

2000erne

nypragmatisme

ekspressionisme

mega-strukturer

computer arkitektur

energiarkitektur

Gyldenrisparken, København


25

goD kvalitet i boligbyggeriet betyder, at byggeriets form,

funktion og teknik – ud fra den givne økonomi – modsvarer

bygningsejernes og brugernes krav og forventninger.

De økonomiske rammer er afgørende for valget af formsprog

og byggeteknik. Hvis der er begrænsede økonomiske

rammer, kan man ikke både få et eksklusivt formsprog og

byggetekniske løsninger af høj standard og med lang levetid.

man må være realistisk, allerede når de første streger skal

projekteres.

guidens anden del indeholder byggeskadefondens

overordnede anbefalinger til bygherrer og projekterende

om god kvalitet i byggeriet. vi konkretiserer anbefalingerne

inden for 25 uDvalgte temaer. Disse temaer er enten

vigtige faser i byggeprocessen eller særlige byggetekniske

emner, hvor tingene efter fondens erfaringer ofte går skævt.

19

anBefalinger


kvalitet i alment boligbyggeri

stort potentiale for besparelser Det er billigere at forebygge end

at udbedre svigt, fejl og mangler. Og der er mange penge at spare for alle

byggeriets parter og for samfundet. Det skønnes, at omkring 10 pct. af den

årlige værdi af byggeproduktionen går til udbedring af svigt, fejl og mangler

i alle faser af et byggeris planlægning, projektering, udførelse og drift. Omfanget

svarede i 2011 til omkring 10 mia. kr, medens det under højkonjunkturen

frem til 2008 var op imod 15 mia. kr om året. Der er således et meget

stort potentiale i en forbedring af byggeriets produktivitet.

Der er samtidig store kvalitetsforskelle i de enkelte dele af byggeriet. Almene

boligbyggerier, der omfattes af Byggeskadefonden, har i mange år haft væsentligt

færre svigt, fejl og skader end andre byggerier. En væsentlig forklaring

på det er, at der siden starten af Byggeskadefonden i 1986 har været

krav om kvalitetssikring af støttet boligbyggeri. Billedet er det samme for

andre byggerier, der frivilligt følger disse forskrifter.

hvordan kvalitetssikre Formålet med kvalitetssikring er at forebygge

svigt, fejl, mangler og skader. Men hvordan kvalitetssikrer man et byggeri?

Det korte svar kunne være, at man følger kvalitetssikringsbekendtgørelsen

og Byggeskadefondens anbefalinger i dette hæfte. Et længere svar kunne

være at udvise rettidig omhu ved planlægning, dokumentation, granskning,

risikovurdering, totaløkonomi, tidsplaner og kontrol. Alt dette er helt afgørende

for kvalitetssikring.

overordnede anbefalinger Byggeskadefonden har på baggrund af

vores eftersyn i mere end 10.000 boligbyggerier formuleret fire helt overordnede

anbefalinger til bygherrer og projekterende. Det er anbefalinger,

som bør gennemsyre ethvert byggeri fra den indledende planlægning over

projektering frem til udførelse og drift:

Vælg realistiske løsninger, der er

afstemt i forhold til byggeriets økonomi

Sæt fokus på levetider og totaløkonomi

Vælg enkle og bygbare løsninger med

byggeteknisk overskud

Få sammenhæng mellem projekt og

drift helt fra byggeriets planlægning

På de efterfølgende sider uddybes disse overordnede anbefalinger i ca. 100

mere konkrete anbefalinger, fordelt på 25 udvalgte temaer i byggeprocessen

– vigtige knudepunkter i processen eller bygningsemner med mange svigt.

20


ekendtgØrelse oM kvalitetssikring

Reglerne om kvalitetssikring findes nu i Socialministeriets bekendtgørelse

nr. 773 af 27. juni 2011 om kvalitetssikring af byggearbejder

i alment byggeri m.v. og i Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse

nr. 1117 af 23. september 2010 om kvalitetssikring af statslige

byggearbejder over 5 mio. kr. Forskellen mellem de to består alene

i, at kravene om totaløkonomi er mere detaljerede for statslige byggearbejder.

Kvalitetssikring er i den almene bekendtgørelses § 2 defineret

således:

”Bygherren skal drage omsorg for, at byggeriet under hensyn til

sit formål får en god kvalitet. Bygherren skal således sørge for, at

programoplæg, program og projekt er udtryk for en tilfredsstillende

brugsværdi og arkitektonisk fremtræden, en forsvarlig byggeteknisk

udformning og holdbarhed, hensyntagen til miljø, energiforbrug

og økologiske forhold samt en realistisk anlægs- og driftsøkonomi.”

Mange svigt skyldes projekteringen De fleste svigt og fejl viser sig

i forbindelse med byggeriets opførelse, aflevering, 1-års eftersyn eller den

senere drift, men årsagen ligger oftest i byggeriets planlægning og projektering.

Enten i form af egentlige projekteringsfejl, eller i de fleste tilfælde i

form af løsninger, der – selvom de er projekteret byggeteknisk korrekte - er

for vanskelige at udføre fejlfrit i praksis på byggepladsen. Enkle og gennemprøvede

løsninger har altid været nemmere at udføre fejlfrit end komplicerede

og uprøvede løsninger, der er mere tids- og ressourcekrævende,

og som man bør undgå, hvis der er begrænsede økonomiske rammer.

ØkonoMisk realisMe Økonomien er helt central både for almene byggerier,

hvor anskaffelsessummen skal holdes inden for et maksimumbeløb,

og for de fleste andre byggerier, der skal overholde et fastsat budgetbeløb.

Bekendtgørelsen indeholder derfor bestemmelse om, at man allerede ved

udformning af byggeprogrammet skal sikre, at der er overensstemmelse

med økonomien. Alt for mange svigt, fejl, mangler og skader skyldes, at der

ikke har været sammenhæng mellem byggeprogram og økonomi, og at det

derfor efter licitationen har været nødvendigt at foretage besparelser og

projektændringer, der under tidspresset ofte ikke bliver kvalitetssikret.

et ledelsesansvar Kvalitetsstyring er et ledelsesværktøj, som bygherren

skal kræve, at hans rådgivere og entreprenører anvender. For alle parter,

der deltager i byggeriet, er det ledelsens opgave at forebygge svigt, fejl

og mangler i byggeprocessen lige fra de første ideer og skitser til aflevering

af det færdige byggeri. Det er et ledelsesansvar at sikre realistiske aftaler,

realistiske tidsplaner og en realistisk økonomi, alt sammen afgørende forudsætninger

for et godt resultat. Det påhviler ledelsen at sørge for, at arbejdet

udføres af medarbejdere med relevante uddannelser og erfaringer.

21

Kvalitetssikrings -

bekendt gørelsen

kan ses på hjemmesiden:

www.byggeskadefonden.dk

kvalitet er et spørgsmål

om planlægning. jo tidligere

kvaliteten tænkes

ind i byggeprocessen,

desto lettere – og relativt

billigere – er det at indarbejde

de gode løsninger.


kvalitetssikring er

mere et spørgsmål

om forebyggelse end

om tilsyn og kontrol.

Det er også ledelsens ansvar at sikre tilsyn og kontrol med, at byggeopgaverne

og byggeriet afleveres uden svigt, fejl og mangler. Der skal udarbejdes

kontrolplaner, som både ledelse og medarbejdere skal følge op på.

Også her gælder, at det enkle og gennemprøvede er nemmere at kontrollere

end det komplicerede.

brug den eksisterende viden Svigt, fejl og mangler skyldes ikke, at

der mangler viden om byggeteknisk teori og om god byggeskik – tværtimod

er de alle konsekvenser af, at eksisterende viden ikke er fulgt. Forebyggelse

drejer sig derfor om at sikre, at al denne viden anvendes. En første forudsætning

er naturligvis, at enhver medarbejder har den rette og opdaterede

uddannelse. Det har samfundet og byggeriets organisationer sikret muligheder

for.

tilsyn og kontrol virker I almene nybyggerier har Byggeskadefondens

eftersyn medført en væsentlig reduktion i antallet af svigt, fejl og

mangler. Det har haft en effekt, at parterne ved, at arbejdet bliver kontrolleret,

og at der bliver fulgt op på de svigt, der registreres. Ledelsens tilsyn

og kontrol bør imidlertid opprioriteres i forhold til egenkontrollen, da der

fortsat registreres for mange svigt, fejl og mangler. Ledelsens tilsyn og kontrol

bør især opprioriteres i forhold til egenkontrollen for øvrige, ikke almene

byggerier, da årlige opfølgninger på SBi´s rapport fra 2004 for disse

byggerier viser, at omfanget af svigt, fejl og mangler stort set er uændret

siden 2004.

digitale registreringssysteMer Der er de senere år udviklet digitale

systemer til registrering og opfølgning af mangler, som byggeledelse og

entreprenører med fordel kan anvende, således at bygherren så vidt muligt

ved afleveringen kan modtage et byggeri uden svigt, fejl og mangler. Systemerne

er meget effektive og overskuelige, idet de kan anvendes til registrering

og læsning af alle byggesagens parter, der ved hjælp af sorteringsfunktioner

for alle entrepriser f.eks. kan se status for, om manglerne er

registreret, under udbedring eller udbedret.

22

Mere inforMation

Anbefalingerne ved de efterfølgende 25 temaer er overordnede

og skal ses som en sammenfatning af de mange byggetekniske

artikler, som kan ses på Byggeskadefondens hjemmeside:

www.byggeskadefonden.dk

Andre gode kilder til byggeteknisk viden og information er:

BYG-ERFA: www.byg-erfa.dk

Statens Byggeforskningsinstitut: www.sbi.dk


oversigt oVer anbeFalinger

byggeprograM a 01

entrepriseforM a 02

totalØkonoMi a 03

fØrsynsrapport a 04

forsØgsbyggeri a 05

bygbare lØsninger a 06

valg af Materialer a 07

driftsovervejelser a 08

energi og tæthed a 09

fugt a 10

niveaufri adgang a 11

undertage a 12

tagterrasser a 13

konstruktive forhold a 14

sårbare bygningsdele a 15

ventilation og indekliMa a 16

fugtspærrer a 17

krybekældre a 18

lette baderuM a 19

brugsvandsanlæg a 20

projektændringer og besparelser a 21

risikoerklæring a 22

projektgranskning a 23

tilsyn a 24

driftsplan a 25

23


yggeprogram

byggeprogrammet skal definere bygherrens forventninger til

byggeriet set i forhold til den økonomiske ramme

byggeprogrammet kan konkretiseres ved at beskrive

ønskede levetider og forventninger til den fremtidige drift

inddrag brugere og relevant driftspersonale i udarbejdelsen

af byggeprogrammet

bygherrens krav til byggeriet Byggeprogrammet indeholder bygherrens

grundlæggende krav (og ønsker) til den eller de, som skal projektere

det kommende byggeri, uanset om det er en totalentreprenør eller en

teknisk rådgiver.

Bygherren skal i byggeprogrammet konkretisere sine krav til det kommende

byggeris form, funktion og byggeteknik. For almene bygherrer og andre

professionelle bygherrer er det især i denne fase, at erfaringerne fra tidligere

byggeriers opførelse og efterfølgende drift kan omsættes til gavn for

byggeprocessen, kvaliteten, totaløkonomien m.v. i det næste byggeri.

ØkonoMi og realisMe Bygherrens krav (og ønsker) skal være realistiske

i forhold til de økonomiske rammer for byggeriet. For alment boligbyggeri

er fastsat maksimumbeløb, og de fleste andre byggerier skal overholde et

fastsat budgetbeløb. Mange svigt, fejl, mangler og byggeskader skyldes, at

der ikke har været sammenhæng mellem byggeprogram og økonomi. Efter

tilbudsindhentning har det derfor været nødvendigt at foretage besparelser

og projektændringer, som under tidspresset ofte ikke bliver kvalitetssikret,

projektgransket og risikovurderet.

totalentreprise I totalentrepriser er byggeprogrammet helt afgørende

for, om bygherren får et byggeri, der opfylder bygningsejerens og brugernes

forventninger. Byggeprogrammet er ofte bygherrens eneste og sidste

chance for at få indflydelse på byggeriets disponering, planløsning, udformning

og materialevalg, da totalentrepriseaftalen normalt ikke giver bygherren

muligheder for senere indflydelse. Hvis bygherren undtagelsesvis får

muligheder for f.eks. at vælge andre løsninger eller materialer, end dem,

entreprenøren har forudsat anvendt, udløser det som regel krav fra totalentreprenøren

om betaling for (dyre) tillægsydelser. Et mangelfuldt

byggeprogram til en totalentreprise kan få alvorlige økonomiske konsekvenser

for de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter, hvis totalentreprenøren

vælger billige løsninger og materialer. Disse har som regel

kortere levetid og medføre større udgifter til drift og vedligeholdelse end

dyrere, men robuste løsninger, materialer m.v. Forskellen i anskaffelsespris

er som regel meget beskeden i forhold til de store økonomiske konsekvenser,

som det får for de fremtidige drifts- og vedligeholdelses udgifter (totaløkonomi).

hoved- og fagentreprise I hoved- og fagentrepriser kan et gennemarbejdet

byggeprogram fra bygherrens side sikre effektive og tidsbesparende

processer hos rådgiver(ne) i arbejdet med at skitsere, planlægge, projektere,

beskrive og udbyde byggeriet. Man kan bl.a. undgå tidskrævende og

fordyrende omprojekteringer.

25

anbefalinger 01

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk


anbefalinger 02 entrepriseform

fagentreprise

hovedentreprise

totalentreprise

partnering

systemleverancer

26

entrepriseformen bør bl. a vælges ud fra i hvilket omfang,

bygherren selv ønsker at tage ansvar i byggeprocessen

bygherren bør vælge projekterende og entreprenører,

som har dokumenteret erfaring med alment boligbyggeri

totalentreprise bør kun vælges af professionelle bygherrer

valg af udbudsforM Bygherrer for almene byggerier har siden 2009

skullet vurdere, om byggeopgaven mest hensigtsmæssigt løses ved samlet

udbud af projektering, udførelse og efterfølgende drift eller ved partnering.

I de fleste tilfælde løses opgaverne ved fag-, hoved- eller totalentreprise

uden anvendelse af samlet udbud eller partnering. Men hvilken udbudsform

skal bygherren vælge?

De væsentligste forskelle mellem fag-, hoved- eller totalentreprise er;

hvem står for projekteringen, hvilke entreprenører udbydes og tildeles arbejdet

til, og hvem står for byggeledelse og tilsyn. Bygherrens indflydelse er

generelt størst ved fagentrepriser og mindst ved totalentrepriser. Det omvendte

gælder naturligvis for entreprenørerne, hvis indflydelse er størst ved

totalentrepriser.

forskelle i ansvarsplacering

Her kan reglerne om ansvar for fejl og mangler spille ind, og da ansvaret

påhviler den part, som bygherren har indgået aftale med, er totalentreprisen

m.h.t. ansvar som udgangspunkt den mest enkle for bygherren, idet

totalentreprenøren er ansvarlig for både projektering og udførelse.

fagentreprise

Bygherren bør vælge fagentreprise, hvis han i samarbejde med sin(e)

rådgiver(e) vil have maksimal indflydelse på, hvordan projektet fastlægges i

detaljer, hvordan projektet opdeles og udbydes i fagentrepriser, og hvordan

byggeledelsen og tilsynet tilrettelægges. Den almene bygherre kan her

med sine erfaringer sikre, at boligerne i alle detaljer bliver velindrettede,

velfungerende og med lave udgifter til drift og vedligeholdelse.

hovedentreprise Bygherren bør vælge hovedentreprise, hvis han vurderer,

at det projekterede kan opføres billigere, hvis udvælgelse af under-/

fagentreprenører og koordinering af deres entrepriser overlades til en hovedentreprenør.


totalentreprise Bygherren bør vælge totalentreprise, hvis han vurderer,

at hele byggeriet bliver både bedre og billigere, hvis projektering og

udførelse overlades til en kompetent totalentreprenør, hvis bygherren vurderer,

at han er i stand til at prækvalificere kompetente totalentreprenører,

og hvis han er i stand til at opstille relevante udbuds- og tildelingskrav.

Totalentreprise stiller større krav til bygherren end fag- og hovedentrepriser.

Totalentrepriser frarådes derfor, hvis bygherren ikke har fornøden viden,

overblik og erfaring til at være på forkant og opstille fornødne og tilstrækkelige

krav både til prækvalifikation af de bydende entreprenører og

til udbuds- og tildelingskrav i en totalentreprise. Når bygherren har prækvalificeret

de entreprenører, der bedst opfylder kravene om kompetencer,

økonomi m.v., skal totalentreprisen normalt tildeles den entreprenør, der

har det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og når entrepriseaftalen er underskrevet,

bestemmer totalentreprenøren alt, hvad der ikke er beskrevet i

aftalen. Bygherren kan herefter hverken stille nye krav til entreprenøren

eller til det aftalte projekt, uden at det koster ekstra, og entreprenøren vælger

normalt de billigste løsninger, uanset om de på længere sigt viser sig at

være dyrere for bygningens ejer som følge af kortere levetid og større udgifter

til drift og vedligeholdelse.

Bygherren kan ikke forvente, at totalentreprenøren vil betale for bygherrens

eventuelle ”glemsomhed”, efter at bygherren har afholdt licitation med det

formål at få lavest mulige pris fra de prækvalificerede entreprenører. Totalentreprise

bør derfor kun vælges af kompetente og forudseende bygherrer.

juridiske krav Der er krav om, at almene byggeopgaver udføres i overensstemmelse

med AB (Almindelige Betingelser), ABR (Almindelige Betingelser

for Rådgivning) og ABT (Almindelige Betingelser for Totalentreprise).

Formålet er bl.a. at sikre et solidt juridisk grundlag for aftalerne. Herved

undgås unødvendige tvister og konkurrence på de juridiske betingelser.

27

anbefalinger 02

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk


anbefalinger 03 totaløkonomi

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk

www.levetider.dk

28

brug byggeskadefondens beregningsmodel til vurdering af

totaløkonomi – se den på vores hjemmeside

vær realistisk med vurdering af levetider på bygningsdele

god totaløkonomi kræver, at der er parallel levetid på

sammenhængende bygningsdele

ØkonoMi og levetid En totaløkonomisk vurdering skal forholde sig til

anlægsinvestering, levetid og drifts- og vedligeholdelsesudgifter til sikring

af den forventede levetid. En højere anlægsinvestering kan således resultere

i en bedre totaløkonomi, hvis levetiden bliver længere, og hvis drifts- og

vedligeholdelsesudgifterne bliver lavere.

De totaløkonomiske vurderinger hænger nøje sammen med de byggetekniske

vurderinger. Lang levetid forudsætter robuste løsninger uden risikobehæftede

forhold og konstruktiv beskyttelse mod regn, sol og vind, medens

kort levetid forudsætter stor fleksibilitet og gode muligheder for udskiftning.

En god totaløkonomi forudsætter naturligvis ”parallel levetid” for

sammensatte konstruktioner som fx tagsten og undertag.

beregningsModel En forenklet model til beregning af totaløkonomi kan

hentes på www.byggeskadefonden.dk. Beregningsmodellen gør det lettere

at opfylde kravet i bekendtgørelsen om kvalitetssikring og at foretage totaløkonomiske

vurderinger i forbindelse med et byggeris planlægning og projektering.

Beregningsmodellen indeholder kun forslag til levetider og til

drifts- og vedligeholdelsesudgifter for de mest almindeligt forekommende

tag-, facade- og vinduesløsninger. Tag, facader og vinduer udgør omkring

80 pct. af de anlægsudgifter, hvor en ændring i den valgte kvalitet og anlægsudgift

som regel også medfører ændring i driftsudgifter og levetid. De

foreslåede værdier kan justeres, men specielt levetider anslås ofte for optimistisk

i forhold til det konkrete projekt, dets beliggenhed og de klimatiske

påvirkninger, som byggeriet vil blive udsat for.

Man bør være realistisk, når man indlægger levetider og drifts- og vedligeholdelsesudgifter

for alternative løsninger, der ikke findes i modellen.

grunde til at fravælge det bedste Normalt bør man vælge den totaløkonomisk

bedste løsning, men det er i nogle tilfælde ikke muligt, hvis

anlægsudgiften derved overstiger maksimumbeløbet eller budgettet.

I andre tilfælde bør man overveje at fravælge den totaløkonomisk bedste

løsning, hvis det er sandsynligt, at bygningsdelen vil blive udskiftet, før dens

byggetekniske levetid er opbrugt. Det kunne fx være vinduer, varme- eller

ventilationsanlæg, hvor man vurderer, at stigende energipriser og den teknologiske

udvikling vil gøre det rentabelt at udskifte bygningsdelene, før

den faktiske levetid er udløbet.


førsynsrapport (ombygning)

førsynsrapporten skal indeholde præcis byggeteknisk

dokumentation for bygningens fysiske standard og tilstand

sørg for at følge op på førsynsrapportens anbefalinger om

”nærmere undersøgelse” og overvej bygningens egnethed

til den fremtidige anvendelse

krav oM fØrsyn Ifølge gældende bekendtgørelse af 27.06 2011 skal der

udarbejdes førsynsrapport ved byggerier, som ombygges og som ikke tidligere

har været anvendt til boligformål. Førsynet skal foretages af en byggeteknisk

sagkyndig og indeholde en beskrivelse af den foretagne gennemgang

af bygningen samt en opgørelse over skader og tegn på skader.

Rapporten skal endvidere indeholde en beskrivelse og vurdering af bygningens

tilstand og egnethed for den påtænkte ombygning.

Mangelfulde fØrsyn Førsynet er et væsentligt grundlag for kommunalbestyrelsens

beslutning om at yde støtte til etablering af boligerne. Hvis

førsynsrapporterne er for upræcise og overfladiske, kan grundlaget for beslutningen

skride, fordi de ikke oplyste byggetekniske tiltag kan få store

økonomiske konsekvenser. Førsynsrapporterne er ofte mangelfulde, upræcise

og langt fra detaljerede nok til at vurdere bygningens egnethed til ombygning,

herunder anlægsøkonomien. Hvis der i rapporten er en anbefaling

om nærmere undersøgelse følges denne i mange tilfælde ikke før ombygningen

projekteres.

rapportens indhold Rapporterne bør indeholde præcise oplysninger

om den hidtidige og fremtidige anvendelse af en bygning, så fokus rettes

mod de nødvendige byggetekniske løsninger. Førsynsrapporten bør indeholde

en registrering af byggeriets tilstand og en vurdering af hvilke tiltag,

der skal til, for at bygningen vil være egnet til den påtænkte anvendelse.

Bygningen kan have indeholdt en erhvervsmæssig udnyttelse, som vil kunne

belaste det fremtidige indeklima, eller som vil kunne indvirke på bygningsdelens

fugtoptagelse – garveri, garageanlæg, landbrug, fototeknisk

laboratorium, renseri, saltlager og lignende.

fokuser på det væsentligste Nogle af de vigtigste byggetekniske fokuspunkter

er opstigende grundfugt i yder- og indervægge samt i terræn-

og kælderdæk. Endvidere bør opmærksomheden rettes mod tag og tagrum

samt facader. De enkelte rums egnethed til de fremtidige formål bør vurderes.

Bygningsreglementet indeholder skærpede krav til U-værdier og fokus

på indeklima, så derfor skal kuldebroer registreres og fugtoptagelse vurderes

i de bygningsdele, der tænkes efterisoleret.

29

anbefalinger 04

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk


anbefalinger 05

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk

forsøgsbyggeri

forsØg skal planlægges Byggeriet har behov for forsøg for at fremme

den byggetekniske udvikling. Udover forsøg med byggemetoder kan der

være tale om forsøg vedrørende boligformer og drift. Forsøg kan give bygherrer

og brugere erfaringer med, hvordan nye ideer vil fungere i praksis.

Men forsøgsbyggeri skal ikke håndteres som traditionelt byggeri, hvor metoder,

materialer og konstruktioner er velkendte, og hvor brug af erfaringer

og gennemprøvede enkeltdele sikrer den valgte kvalitet af byggeriet.

vejledningens krav I vejledningen om forsøgsbyggeri foreskrives, at

forsøgsbyggeri skal tilrettelægges efter en plan forud for opførelsen, at forsøget

skal følges og evalueres efterfølgende og endelig, at erfaringerne

skal samles og formidles i en rapport. Erfaringerne viser imidlertid, at disse

retningslinjer ikke altid følges, og dermed er der sandsynlighed for, at forsøgets

intentioner enten ikke indfries, eller – værre – at byggeriet opføres

med svigt.

undgå forsØg i stor Målestok Det største problem er måske, at forsøgene

af og til ikke begrænses i skala, men tværtimod gennemføres i stor

målestok. Lovgivningen sætter ingen grænser, men det betyder, at forsøgsprojekter

– som jo nødvendigvis indimellem må falde uheldigt ud – får konsekvenser

for mange boliger.

hvornår er der tale oM forsØg Mindre ændringer i forhold til gældende

god byggeskik betragtes ikke som forsøg. Uovervejet brug af (nye)

materialer og løsninger, der resulterer i svigt, kan ikke efterfølgende betegnes

som forsøg. Der er ingen fast afgrænsning af, hvornår der er tale om

væsentlige afvigelser fra god byggeskik – og dermed forsøg – og hvornår

det er mindre ændringer. Rettesnor for god byggeskik kan bl.a. hentes i

gældende BYG-ERFA blade og på Byggeskadefondens hjemmeside.

Vælges disponeringer og konstruktioner, der betegnes som risikofyldte af

Byggeskadefonden, vil der oplagt være tale om forsøg. Bygherren skal være

klar over, at der er tale om en vis, afgrænset forsøgsrisiko, og det er typisk

den tekniske rådgiver, der skal sikre tilstrækkelig information.

skadedækning Skulle et forsøg medføre en byggeskade kan Byggeskadefonden

dække denne, hvis betingelserne for forsøg er respekteret. Der vil

være tale om en såkaldt udviklingsskade. Fonden dækker ikke skader, som

har årsag i forsøg, der ikke har været lagt forsvarligt tilrette.

30

forsøgsbyggeri bør kun gennemføres i begrænset målestok

og med klar afgrænsning af forsøgselementet

forsøgsbyggeri skal projektgranskes med særlig omhu

og følges med skærpet tilsyn og kontrol i udførelsen

gennemfør en uvildig evaluering af forsøget og gør

resultaterne tilgængelige for andre


anbefalinger 06 bygbare løsninger

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk

32

vælg enkle og gennemprøvede løsninger

bygbare løsninger skal i al sin enkelhed kunne lade sig gøre

komplicerede detaljer kræver særlig grundig projektering

og operationelle arbejdsinstruktioner

gennemtænk byggeprocessen og sørg for tolerancer mellem

de enkelte entrepriser

god byggeskik God byggeskik indebærer, at projekterne er bygbare, dvs.

at de er gennemprojekteret og beskrevet detaljeret, og at det er sandsynligt,

at de kan udføres korrekt og uden svigt på byggepladsen. Enkle og gennemprøvede

løsninger er altid bygbare, nemme at kvalitetssikre og at vedligeholde.

Derfor er der også i bekendtgørelsen om kvalitetssikring krav om

at vælge enkle og gennemprøvede løsninger.

risikobehæftede forhold De krav opfyldes desværre ikke i alle projekter,

som i en del tilfælde indeholder dispositioner, konstruktioner og detaljer,

som ganske vist ”på papiret” overholder alle krav i standarder, normer,

vejledninger m.v. og dermed er projekteret svigtfri, men hvor den

projekterende burde kunne forudse, at det er sandsynligt, at der under udførelse

af deres projekt(del) kan opstå væsentlige svigt. Det kaldes også

risikobehæftede forhold, som kan medføre, at konstruktioner, udformninger,

sammenføjninger, materialer m.v. ikke får den styrke eller levetid, som

man normalt bør kunne forvente.

ikke-bygbare lØsninger Det kan være anvendelse af materialer, der

ikke egner sig til tildannelse og indbygning på byggepladsen i de perioder af

året, hvor vejret er ustabilt. Et eksempel herpå kan være montering af undertage

af lette banevarer. Et andet eksempel kan være montering af dampspærrer

i komplicerede og specielle tag- og vægkonstruktioner.

Selv om projektet fra hver af de projekterende parter (arkitekt, konstruktionsingeniør

og f. eks. systemleverandør) overholder alle krav og ikke isoleret

set indeholder risikobehæftede forhold, kan det forekomme, at håndværkernes

muligheder for i praksis at sammenbygge projektdelene

hensigtsmæssigt ikke er til stede. Også her er der tale om manglende bygbarhed

og – samlet set stor risiko. Årsagen er manglende projekteringsledelse/

samlet projektgranskning.

tolerancer Projekterne kræver et vist ”overskud” for at være bygbare.

Der skal være plads til at optage de unøjagtigheder, der vil opstå undervejs,

og det er nødvendigt at indbygge den grad af fleksibilitet, der skal til, når

tingene skal udføres under åben himmel og på byggeplads. Der er mange

parametre, der kan spille ind i processen og påvirke det endelige resultat,

og parterne skal have indbygget de nødvendige tolerancer, for at et svigtfrit

resultat kan nås.


33

anbefalinger 06


anbefalinger 07 valg af materialer

34

projektmaterialet skal være udformet med målbare udfaldskrav,

så der ikke er tvivl om, hvilken kvalitet, der udbydes

vælg robuste materialer, der er egnet til det danske klima

med høj fugtbelastning og svingende temperaturer

kræv dokumentation for, at materialer og løsninger er

gennemprøvede under klimatiske eller brugs mæssige

forhold, der modsvarer det konkrete byggeri

nye materialer, som har stor indflydelse på byggeriets

totaløkonomi og fremtidige drift, bør kun introduceres i

forbindelse med et kontrolleret forsøgsbyggeri

Materialer skal vælges Med oMhu Materialevalget skal foretages

udfra de påvirkninger, der vil forekomme dels i byggeprocessen, dels i bygningernes

levetid. Et eksempel på en konstruktion, hvor der stilles store

krav til materialernes ydeevne, er vinduer og tilsætninger ved disse, som

bliver monteret i bagmuren, inden skalmuren eller den lette facadekonstruktion

bliver udført. Disse vindueselementer vil sidde ubeskyttet i lang

tid, og dele af konstruktionen, som normalt befinder sig i indeklima, når

huset er lukket, bliver opfugtet. De materialer, som normalt anvendes som

tilsætning, kan ikke klare denne belastning, og resultatet kan være nedsat

levetid og skimmelvækst, når boligen tages i brug.

Almene byggerier er omfattet af udbudsreglerne, der kræver, at der skal

være konkurrence på alle ydelser herunder valg af materialer. Det er dermed

ikke tilladt i udbuddet f.eks. at kræve et bestemt fabrikat tagbelægning,

undertag, vindue eller lignende.

dokuMentation af egenskaber Det stiller store krav til bygherre og

rådgivere at udarbejde et fyldestgørende udbudsmateriale, der skal indeholde

alle relevante tekniske krav i form af standarder, udfaldskrav m.fl., og

som skal være så præcise og målbare som muligt. Det kan være relevant at

indføje udbudskrav om dokumentation af kvalitetssikring af produktionen i

form af tilsyn, modtagekontrol m.v., hvis det er sandsynligt at produkter,

komponenter eller elementer fremstilles på fjerne markeder. Det kan ligeledes

være relevant at stille krav om dokumentation af, at materialer og

løsninger er gennemprøvede under klimatiske eller brugsmæssige forhold,

der ligner danske.

Der bør være dokumentation ved anerkendte prøvningsmetoder af nye og

uprøvede materialer og løsninger. Kravene vil i så fald gælde, både når fabrikationen

foregår på en dansk fabrik og i udlandet. Ellers vil det være i

strid med konkurrencereglerne.


Den vindende entreprenør skal alene opfylde udbudskravene og har dermed

ret til at levere det billigste produkt, uanset hvor i verden det er produceret.

Det kan være meget vanskeligt at løfte bevisbyrden, når bygherren

skal bevise, at et produkt ikke har de egenskaber og den kvalitet, han mener,

at han kan kræve ifølge udbudsmaterialet.

ce-Mærkning Alle byggematerialer skal som hovedregel være CE-mærkede.

CE-mærkningen er en slags varedeklaration, et ”materialepas”, som

tillader produkter at passere landegrænser. Mærkningen giver imidlertid

ikke sikkerhed for, at materialet eller produktet er egnet i den givne sammenhæng.

kvalitetssikring af udenlandsk produktion Transportudgifterne

er nu så små i forhold til besparelserne på arbejdslønnen, at det kan være

økonomisk fordelagtigt at købe mange byggevarer og byggeelementer, der

fremstilles i lavtlønsområder som f.eks. i Asien eller Østeuropa. Flere store

danske byggevareproducenter har etableret fabrikker her, hvor produktionen

kvalitetssikres efter samme standarder som herhjemme. Men der findes

også mange lokale producenter af byggevarer og byggeelementer, som

eksporterer til det danske marked. Der har endda været eksempler på kinesisk

fremstillede badekabiner, der er forsynet med europæiske fliser,

sanitet m.v.

Hvordan sikrer en dansk bygherre, rådgiver, entreprenør, importør eller leverandør

sig, at sådanne udenlandsk producerede byggevarer opfylder danske

standarder, normer og krav til levetid og vedligeholdelse? Det kan i

sidste ende blive bygherrens problem, hvis disse produkter ikke lever op til

hans forventninger, og hvis han ikke kan komme igennem med mulige krav

overfor den ansvarlige danske leverandør eller importør, der måske er gået

konkurs. Hvordan skal bygherren så føre sag mod en kinesisk badeværelsesproducent?

35

anbefalinger 07

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk


anbefalinger 08

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk

driftsovervejelser

36

overvejelser om drift og vedligeholdelse bør allerede indgå i

forprojektet til byggeriet

i projektet bør vurderes og beskrives, hvordan sliddele mest

hensigtsmæssigt kan udskiftes

sørg for god tilgængelighed til driftskrævende bygningsdele

og installationer

vedligeholdelsesfrie bygninger Den vedligeholdelsesfrie bygning

findes endnu ikke. Visse sliddele skal udskiftes med mellemrum, og materialer

og bygningsdele skal fornys efter opbrugt levetid. Ved en sliddel forstås

et materiale med kort levetid. Materialet har mistet en eller flere af

sine egenskaber og skal udskiftes inden byggeriets levetid er opbrugt. De

totaløkonomiske konsekvenser for forskellige alternativer kan vurderes

med beregningsmodellen på www.byggeskadefonden.dk

lang levetid eller neM udskiftning Det kan vise sig totaløkonomisk

fornuftigt at anvende billigere materialer med kortere levetid i dele af byggeriet

– og så til gengæld sørge for, at disse er nemme at udskifte regelmæssigt.

Et eksempel herpå er træfacader, hvor nederste del har brædderne på

den vandrette led, så hele facaden ikke skal skiftes ved opfugtning fra neden.

Inspirationen er de såkaldte offerbrædder i ældre svenske træhuse.

konstruktiv beskyttelse Nogle sliddele som fuger, fugebånd og

overfladebehandling skal normalt fornys med korte mellemrum. Omfanget

af udskiftning og behandling bør her naturligvis begrænses mest muligt ved

eksempelvis konstruktiv beskyttelse som inddækning eller overdækning.

Dette gælder især, hvis udskiftningen omfatter stilladsudgifter, som er meget

bekostelige.

udskiftning af rØrinstallationer Muligheden for inspektion og

eventuel udskiftning af rørinstallationer kræver særlig opmærksomhed i

projekteringen. Der bør projekteres rummelige og tilgængelige installationsskakte

og installationsføringer, således at regelmæssige tilsyn med rør

og ventiler bliver praktisk håndterbare. Udskiftning af defekte ventiler og

utætte rør og samlinger bør kunne foretages uden store indgreb. Det er

bl.a. beskrevet i ”Idékatalog Til Det Offentligt Støttede Boligbyggeri”, som

Byggeskadefonden udgav i 1997, og der har siden været mange vellykkede

eksempler herpå.


energi og tæthed anbefalinger 09

kravet om tætte huse kræver skærpet opmærksomhed på

sammenhængen i byggeteknikken – specielt nødvendigheden

af at opnå tilstrækkelig ventilation

tænk driften ind fra starten, og vurder om løsningerne er

robuste overfor den efterfølgende brugeradfærd

krav oM endnu tættere huse Begrænsning af energiforbrug til opvarmning

af boliger drejer sig ikke kun om at isolere. Det drejer sig også om

at begrænse luftskifte til det nødvendige og forsvarlige, således som det er

defineret i Bygningsreglementet. Det forudsætter bl.a., at friskluftindtag og

ventilationsafkast i boliger sker kontrolleret via spalter, lemme, ventilatorer

m.v. og ikke ukontrolleret via utilsigtede utætheder i dampspærrer og

vindspærrer. Det gælder både ved nybyggeri, herunder især ved egentlige

lavenergi- og passivhuse, men også ved renoveringer, hvor der skal foretages

efterisolering af f.eks. ydervægge og tage. Kravet til lufttæthed skærpes

yderligere i bygningsreglementet i 2015 og 2020.

projektering af lufttæthed Lufttæthed forudsætter gennemprojekterede

og bygbare løsninger i alle detaljer, ligesom det forudsætter hensigtsmæssig

planlægning af byggeprocesser, således at dampspærrer og

vindspærrer ikke senere i byggeprocessen bliver utætte ved f.eks. gennembrydninger.

Det forudsætter også, at der anvendes og projekteres med sammenhængende

”systemer” af membraner, klæbemidler og tilbehør. Dampspærresystemet

skal kunne håndtere de mest almindelige detaljer i et byggeri og

kunne fastgøres og klæbes på forskellige materialer. Det er vigtigt, at tape

og øvrige klæbemidler og membran kemisk passer sammen, og at tapens

klæbeevne ikke forringes over tid, hvis dampspærrer skal bevare deres

lufttæthed i hele bygningsdelens levetid. På www.duko.dk kan der fra 2012

findes klassificerede dampspærresystemer.

forebyg fugtprobleMer Både ved projekteringen og i den efterfølgende

drift skal der ofres stor opmærksomhed på at forhindre fugtproblemer

og evt. skimmelsvampevækst. Det skal således allerede i byggeriets

planlægningsfase overvejes, om løsningerne er robuste nok, og om materialerne

er de rigtige i forhold til den efterfølgende drift. Det bør overvejes,

om der i konstruktionerne skal indbygges overvågning af kritiske steder i

form af f.eks. fugtmålere, som jævnligt kan aflæses.

ventilation og brugeradfærd Et godt indeklima i tætte, højisolerede

boliger forudsætter korrekt ventilation og korrekt brugeradfærd. Ventilationssystemer

og andre energibesparende foranstaltninger skal være let forståelige

og betjeningsvenlige for brugerne. Brugerne skal være opmærksomme

på, at lave luftskifter let kan føre til dårligt indeklima, hvis de tørrer

tøj indendørs eller på anden måde belaster indeklimaet med utilsigtet fugt.

37

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk


anbefalinger 10 fugt

38

der skal projekteres med generel høj sikkerhed overfor enhver

form for fugtindtrængen og fugtophobning – vis vand væk

overvej nøje disponering, byggemetode og materialevalg,

hvis der bygges på fugtige arealer

vær særlig opmærksom på fugtbeskyttelse, hvor der

projekteres med organiske bygningsdele

opstil realistiske tidsplaner med tid til tørring i byggeperioden

opbevar materialerne tørt under byggeriet og dokumenter

deres fugtindhold ved indbygning

overvej totaloverdækning

indret byggepladsen så traktose undgås

fugt årsag til flest skader Hovedparten af alle byggeskader og forsikringsskader

skyldes fugt. Konsekvenserne er velkendte: besværlige og

kostbare udskiftninger af konstruktioner og bygningsdele samt gener for

beboerne, der måske skal leve med midlertidige sanitære installationer,

træk- og kuldeproblemer, eller som måske skal genhuses midlertidigt. I

nogle tilfælde får brugerne endda helbredsmæssige gener som følge af

fugt og skimmelsvampe i indeklimaet.

Derfor indeholder Bygningsreglementet nu krav om fugtgrænser, som

kommunen kan kræve dokumentation for i form af fugtmålinger af materialer

og i det færdige byggeri, før byggeriet tages i brug. Overholdelse af fugtgrænser

er i øvrigt en væsentlig del af kvalitetssikringen.

hensyn til lokale forhold Fugtindtrængning og fugtophobning skal

forebygges under hensyn til de lokale vind-, vand- og jordbundsforhold lige

fra starten af byggeriets planlægning, ved projektering, udførelse og tilsyn.

Det gælder også byggematerialerne, der under transport, opbevaring og

efter indbygning skal holdes tørre. Tidsplanen skal desuden have plads til

udtørring af beton, murværk m.v..

vis vand væk Fra alle dele af byggeriet skal vand kunne ledes væk på en

sikker og hensigtsmæssig måde. Tagkonstruktionen skal have en høj sikkerhed

overfor utætheder, dampspærren skal være projekteret korrekt,

lette facader skal beskyttes, opstigende grundfugt skal forhindres, osv, osv.

Overalt, hvor der anvendes organiske materialer, skal det nøje overvejes,

hvordan opfugtning forebygges, og eventuel fugt ledes væk.

Vand skal holdes væk fra bygninger, når der etableres niveaufri adgang fra

terræn til boligerne, således som det er beskrevet i anbefaling 11, Niveaufri

adgang.


ansvar i entrepriseskel Det er vigtigt at redegøre for, hvilken entreprenør

der har ansvaret for sammenhængen mellem tilstødende bygningsdele

i entrepriseskel. Kvalitetsstyringen skal f.eks. fokusere på, hvem der

tager sig af sammenbygningsdetaljerne i klimaskærmen, som eksempelvis

kan være dampspærretæthed, færdigfugning, afsluttende zinkprofiler eller

tæthed af gennemføringer – detaljer som er afgørende for at modstå utilsigtet

fugtophobning.

korrekt nedsivning Hvis den kommunale spildevandsplan kræver, at

regn- og overfladevand afledes til dræn og faskiner på grunden, er det meget

vigtigt, at de dimensioneres, placeres og udføres korrekt bl.a. under

hensyn til jordbundsforholdene.

byggepladsens indretning Udformningen af byggepladsen kan være

med til at forhindre fremtidige fugtproblemer. En uigennemtænkt indretning

af byggepladsen med tung kørsel kan forårsage traktose – komprimering

af jorden – så fremtidig nedsivningskapacitet begrænses. Byggepladsen

bør være zoneinddelt for at imødegå dette.

under byggeriet Ved procesgranskningen før byggestart skal entreprenøren

have øje for de forskellige fugttekniske risikofaktorer under byggeriet

og sikre en fornuftig logistik af byggearbejderne.

Indtil bygningen lukkes, kan byggematerialer og konstruktioner blive opfugtet

f.eks. på grund af dårlig logistik, pressede tidsplaner, uafklarede ansvarsforhold

eller simpel tankeløshed m.h.t. afdækning for vind og vejr. Der

skal afsættes plads til sikker og tør materialeopbevaring.

Byggeri af industrielt fremstillede rumstore elementer eller af facade- og

tagkassetter er ikke i sig selv en sikkerhed mod fugtproblemer i det færdige

byggeri. Disse er ofte udført i fugtfølsomme organiske materialer, som stiller

krav til byggelogistikken og til håndtering på byggepladsen.

39

anbefalinger 10

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk


anbefalinger 11 niveaufri adgang

Der skal være niveaufri

adgang til alle adgangsdøre

i støttet boligbyggeri.

Se:

Forslag til de tre løsninger på

www.byggeskadefonden.dk

40

vælg en løsning på niveaufri adgang, som holder murværk

eller facadebeklædning fri af terræn

den byggeteknisk bedste løsning er at lægge bygningen højt

og skabe niveaufri adgang via en rampe til indgangspartiet

to andre brugbare løsninger er enten at vælge en sokkel,

som er absolut vandtæt, eller at etablere en drænrende langs

facaden med niveaufri adgang via en rist over renden

niveaufri adgang Der skal være niveaufri adgang fra terræn, tagterrasser

og altaner til boligers adgangsdøre, og for at sikre tilgængelighed for

alle, må der ingen steder være niveauspring større end 15 mm.

Niveaufri adgang løses desværre ofte byggeteknisk forkert, ved at gulvoverflade

placeres i niveau med udvendigt terræn, uden at bygningen samtidig

med sikres mod opfugtning ved hjælp af velfungerende drænforhold, fald

væk fra husene, tætte sokler, drænrender/voldgrave og lignende. Problemer

er størst, når der er tale om en gulvopbygning med trægulv på strøer.

skader og nedsat levetid Forkerte løsninger medfører stor sandsynlighed

for, at der trænger vand ind i husene under døre og lette facadepartier,

fordi fuger ikke bliver udskiftet, når de er nedbrudte, eller fordi fuger

helt mangler. Det skyldes ofte, at det er vanskeligt at inspicere og udskifte

fuger, der ligger i samme niveau som flisebelægning. Overfladevand fra

højtliggende terræn omkring bygningen kan også trænge gennem utætte

sokler. Manglende sokkelhøjde medfører desuden nedsat levetid på terrasse-

og yderdøre samt lavtsiddende vinduespartier, lette facadebeklædninger

og murværk på grund af overfladevand og opsprøjt fra især flisebelægninger.

Indtrængende overfladevand kan især give problemer, hvis gulve

ligger på strøer, og det støbte betondæk ligger lavere end flisebelægning og

terræn. Der kan gå lang tid, før man opdager, at gulve og strøer er opfugtede,

eller at der i værste fald står vand påbetondækket. Der kan opstå

skimmelsvampevækst under gulvene, og hele opbygningen kan blive ødelagt

af trænedbrydende svampe.

overfladevand skal væk fra bygningen Problemerne forstærkes,

hvis terrænet falder ind imod bygningen, hvis byggegrunden er lavtliggende,

hvis der er ”traktose”, eller hvis jordbunden ikke er egnet til nedsivning.

Forholdene kan forværres yderligere, hvis omfangsdræn fungerer dårligt

eller helt mangler, eller hvis faskiner er for små eller tilstoppes i tidens løb.

Problemerne har især vist sig ved de seneste års kraftige regnskyl og skybrud,

som klimaforskerne forudser flere af i fremtiden.

lØsning 1 – hØj sokkel Den byggeteknisk sikreste løsning er at placere

gulvoverfladen mindst 150 mm over terræn og derefter udligne niveauforskellen

mellem terræn og gulv ved at trække terrænet partielt op til indgangen

eller etablere en rampe. Rampen skal udføres med en hældning på 1:20

eller mindre, og vandindtrængning ved døråbningen kan forhindres med en

drænrende med rist over. En rampeløsning tager imidlertid meget plads, så

løsningen ses desværre ikke så ofte.


lØsning 2 – tæt sokkel En anden sikker løsning er at etablere en vandtæt

sokkel. Derved bliver det muligt at vælge en ensartet terrænhøjde, og

man kan nøjes med drænrende ved udsparringer ved adgangsdøre og lavtsiddende

vinduespartier, hvor overkant sokkel vil komme ned i terrænniveau.

Murværket eller den lette ydervægskonstruktion skal hæves minimum

150 mm over terræn som beskyttelse mod opsprøjt m.v.

En tæt sokkel kan støbes på stedet eller udføres af betonelementer med

vandtætte samlinger mellem elementerne. Det er vanskeligt at gøre sokler

opmuret af letbetonblokke eller af fundamentsblokke helt tætte.

lØsning 3 – voldgrav/drænrende Ved at etablere en drænrende

langs med soklen kan kravet om en højdeforskel på 150 mm op til overkant

af gulv overholdes. Terrænet udenfor drænrenden kan så lægges i niveau

med gulv, og der kan sikres niveaufri adgang via en rist over renden. Løsningen

forudsætter naturligvis, at terrænet falder væk fra bygningen, og at

der ikke sker ophobning af vand på terræn fx som følge af traktose. Bunden

af drænrenden skal ligge mindst 50 mm under overkant af betondæk. Hvis

der er gulv på strøer i bygningen, skal rendedybden være ca. 300 mm.

I den mest anvendte udførelse af renden, ligger der en stenseng af større

sten ovenpå filtergrus, som leder vandet ned til omfangsdræn eller til selvdrænende

lag. Rendens sider holdes på plads af betonfliser eller lignende

ud mod det omgivende terræn. En anden rendeløsning er udlægning af stålrender

med drænhuller i bunden eller decideret afløb, som skal tilsluttes

afløbssystemet. Da soklen kan blive udsat for kraftig vandbelastning under

voldsomme regnskyl, skal den udføres vandtæt i lighed med en kælderydervæg.

Drænrender kræver regelmæssige tilsyn og oprensning, så renderne holdes

fri for plantevækst og lignende. Stålrenden vil være den driftsmæssige

bedste løsning, idet oprensningen lettere kan foretages.

oMfangsdræn Hvis ikke en jordbundsanalyse kan dokumentere, at jorden

er selvdrænende, skal der i alle tre løsninger anlægges omfangsdræn.

41

anbefaling anbefalinger 1511

Læs:

Byggeskadefondens artikel

”Byg højt i terrænet” på

www.byggeskadefonden.dk


anbefalinger 12 undertage

DUKO – Dansk Undertags

Klassifikations Ordning

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk

www.duko.dk

42

anvend duko værktøjet til at vælge det rigtige undertag til

byggeriet – se nærmere på www.duko.dk

vælg duko klassificerede produkter og gå hellere en dukoklasse

op end en klasse ned

dyrt at vælge forkert Valg af undertag er en af de projektbeslutninger,

hvor overvejelser om totaløkonomi bør spille stærkest ind. Her kan billige

løsninger blive dyre på lang sigt.

duko – anvendelsesklasser DUKO er en uvildig og frivillig klassifikation

af undertagsmaterialer, der giver information om valg af undertag.

Ordningen opdeler undertagsmaterialerne i fire anvendelsesklasser, som

vælges ud fra byggeriets konkrete forudsætninger med hensyn til tagdækning,

taghældning, kompleksitet, tilgængelighed, samt klimapåvirkning og

etagehøjde. Til hver anvendelsesklasse sætter DUKO en række minimumskrav,

som undertagene skal leve op til. Indenfor samme anvendelsesklasse

findes en række produkter, som den projekterende kan vælge imellem.

DUKO værktøjet er en rettesnor for den projekterende, men det erstatter

ikke sund fornuft og faglig indsigt.

krav og egenskaber Valg af undertag afhænger af, hvilke egenskaber

undertaget skal have i den konkrete konstruktion. Principielt afhænger det

af, hvilken tagbelægning der anvendes på bygningen, og efterfølgende hvilke

bygnings- og beliggenhedsmæssige forhold, det vil blive udsat for.

parallel levetid Det er vigtigt at opnå parallel levetid mellem tagbelægning

og undertag. Tidligere var det ofte undertagene, som stod for tur i

forbindelse med besparelsesrunder. Der blev valgt et billigere produkt, som

ikke var robust nok i det konkrete tilfælde. Det er bekosteligt at skifte et

nedslidt undertag!

DUKO værktøjet skal forebygge, at denne situation forekommer. Der forudsættes

naturligvis svigtfri montering. Som bygherre eller projekterende kan

man imidlertid vælge at gå en klasse op for at opnå en større sikkerhed bl.a.

ved montering og sandsynligvis også opnå en forbedret levetid.

ikke egnet til interiMsoverdækning I byggeperioden er det nødvendigt

at beskytte undertagsprodukter af banevarer mod utilsigtet opfugtning

og UV bestråling, da visse typer nedbrydes hurtigt af kombinationen af vand,

varme og UV-stråler. Derfor skal man undlade at anvende dem til interimsoverdækninger

i byggeperioden.


tagterrasser

valg af tagterrasser kræver, at alle vigtige detaljer er løst

i projekteringen, så vandet kan komme væk, og at det er nemt

at udføre drift på terrassen

projekter med en ”beskyttelsesmembran” og undgå

gennembrydninger af membranen

anvend robuste inddækninger langs ydervægge og sørg for

uhindret fald til synlige afløb

svigt i tagterrasser Tagterrasser har altid været attraktive, da de har

en betydelig herlighedsværdi for brugerne. Der opstår imidlertid ofte svigt i

form membraner fastgørelse til underliggende bygningsdele, der udføres

for små inddækningshøjder og for dårlige afvandingsforhold, som med tiden

kan føre til omkostningskrævende fugtskader.

en tæt MeMbran Desværre kan membranen let beskadiges i forbindelse

med udførelsen og bør derfor suppleres med en ”beskyttelsesmembran”.

Uanset ”beskyttelsesmembran” bør man ikke anlægge tagterrasser ovenpå

et etagedæk af træ. Man bør undgå at gennemhulle membranen med gennemføringer

eller at fastgøre inventar ved at bolte gennem membranen, da

de er vanskelige at udføre og før eller siden bliver utætte. Utætheder og

skader opdages altid sent, da gennemføringerne ikke er synlige.

fald til aflØb Der skal etableres mindst 2 afløb og et nødoverløb ved

terrassekanten. Alle afløb skal være synlige og kunne renses for blade og

om vinteren for is. Tagterrassen skal have frit og uhindret fald på minimum

1:40 til afløb.

robuste inddækninger Inddækninger ved ydervægge skal beskytte

membranen mod mekanisk slid. Inddækninger bør være minimum 150 mm

høje og tætte for at undgå vandindtrængning i boliger. De skal udføres robuste

så de ikke beskadiges ved mekaniske påvirkninger – ved at der trædes

på dem eller lignende.

isolering Med trykstyrke Valg af isoleringsmateriale afhænger af

hvilken tagopbygning, der vælges. Isoleringsmaterialet bør have den fornødne

trykstyrke, så opklodsninger og fliseben ikke trykkes ned i isoleringen

og danner lunker, hvor vand kan ophobes med nedsat levetid for membranen

til følge. Isoleringen skal kileskæres, så vand render væk fra facaden

til afløb.

niveaufri adgang Ud for alle døre skal der være niveaufri adgang i lighed

med reglerne på terræn. Råbetondækket i boligen bør ligge højere end

tagterrassens, da isolering ovenpå tagterrassens dæk fylder en del. Derved

kan man undgå en høj opklodsning af gulvkonstruktionen inde i boligen for

at sikre den niveuafri adgang.

43

anbefalinger 13

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk


anbefalinger 14 konstruktive forhold

44

anvendelse af systemleverancer kræver i særlig grad, at der

er styr på ansvarsforhold og rollefordeling

hav skærpet opmærksomhed på stabiliteten i forbindelse

med nye løsninger og materialer

vær opmærksom på jordbundens og klimaets betydning for

de konstruktive forhold

hveM er ansvarlig Forskriftsmæssige bærende og stabiliserende konstruktioner

er en væsentlig forudsætning for, at bygningen kan modstå

”vejr og vind”. Det er bygherrens ansvar, at et nybyggeri opfylder forskrifterne.

I mange tilfælde videreføres ansvaret for beregning af de bærende

og stabiliserende konstruktioner til systemleverandører. Det involveres

bygherren normalt ikke i, da han har indgået aftale med en teknisk rådgiver

eller en totalentreprenør, og derfor regner med, at opgaven ligger hos dem.

systeMleverancer Ved systemleverancer skal der være helt præcise

aftaler om, hvem der har ansvaret for at projektere leverancen, og hvem der

har ansvaret for sammenhængen med resten af bygningen. Det har systemleverancer

af tagspær og betonelementer i mange år været gode eksempler

på. I andre tilfælde er det ikke gået så godt, når anvendelse af systemleverancer

i årenes løb har bredt sig i takt med det stigende udbud af byggevarer

og industrielt fremstillede byggekomponenter. I en del tilfælde har aftaler

om projekteringsansvar mellem entreprenør, leverandør og rådgiver

været uklare, ligesom dimensioneringsgrundlag og oplysninger om detailløsninger

ikke har været kommunikeret tilstrækkeligt mellem parterne.

Det har medført en del fejldimensioneringer og skader, f.eks. fordi beregninger

af sammenbygning med øvrige bygningsdele ikke har været korrekte,

eller fordi beregninger af vindlast ikke har været korrekte i forhold til den

aktuelle beliggenhed på grund af manglende lokalkendskab.


nye lØsninger og Materialer Især ved indførelse af nye løsninger og

nye byggematerialer skal der være fokus på, at de bærende og stabiliserende

konstruktioner opfylder kravene i normer m.v. Det gælder f.eks. den

øgede anvendelse af lange vinduesbånd med konsolbåret murværk, hvor

konsoller, teglbjælker og bagvedliggende konstruktion skal beregnes og

udføres med særlig omhu. Det gælder ligeledes problematikken med meget

store isoleringstykkelser og kolde skalmure, hvor en grundig bearbejdning

af optagelse af temperaturbetingede bevægelser er mere påkrævet

end tidligere.

funderingsforhold Funderingsforholdene har også i en del tilfælde

medført konstruktive problemer, når der bygges på grunde med problematiske

jordbundsforhold. Ændret grundvandsstand i forbindelse med lukning

af drikkevandsboringer og ændret klimatisk påvirkning giver nye udfordringer

til statikerne, især med hensyn til terrænsætninger, som påvirker kloakker

og fundamenter.

probleMatisk leMpelse af br Bygningsreglementet blev med virkning

fra 1. januar 2009 ændret, således at kommunerne ikke skal foretage

teknisk sagsbehandling – f.eks. af statiske beregninger - i såkaldte ”mindre

komplicerede byggesager”, der reelt omfattede op imod 80-90 pct. af alle

hidtidige byggesager i form af ny-, til- og ombygninger af enfamilie-, dobbelt-,

række-, kædehuse og lignende. Derved bortfaldt også den præventive

effekt, som ordningen havde, selvom den kommunale sagsbehandling og

eventuelle kontrol aldrig har været nogen garanti for bygherren.

Derfor er det nu endnu vigtigere, at private bygherrer i aftaler med rådgivere,

entreprenører, leverandører og i købsaftaler sikrer sig, at f.eks. de

bærende og stabiliserende konstruktioner opfylder kravene.

alMene byggerier har færre probleMer For støttede, almene boligbyggerier

har der siden 2000 været krav i støttebekendtgørelsen om, at

kommunen skal godkende de statiske beregninger, før der gives tilsagn om

støtte. Som følge af dette krav og som følge af Byggeskadefondens systematiske

eftersyn har der derfor i mange år været langt færre konstruktive

fejl i almene boligbyggerier end i private. Det viste sig også ved stormene i

1999 og 2001, hvor der ikke var stormskader i de byggerier, hvor fonden

havde foretaget eftersyn og eventuelle konstruktive fejl var blevet udbedret.

45

anbefaling anbefalinger 1514

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk


anbefalinger 15

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk

sårbare bygningsdele

46

de projekterende skal foretage en risikovurdering

af de enkelte bygningsdele, hvorefter den konstruktive

beskyttelse skal tilpasses denne vurdering

sårbare og udsatte bygningsdele skal enten beskyttes

konstruktivt eller der skal vælges robuste (dyrere)

materialer

sliddele skal nemt kunne udskiftes

et projektvalg Overvejelser om sårbare bygningsdele sker primært under

byggeriets skitsering, planlægning og projektering, hvor de projekterende

i forbindelse med risikovurderingerne skal overveje, om levetiden

bedst kan sikres ved konstruktiv beskyttelse. I samme forbindelse skal de

projekterende overveje de totaløkonomiske konsekvenser, herunder hvilken

drift og vedligeholdelse, der er nødvendig for at sikre normal levetid for

konstruktioner, bygningsdele og materialer. Tænk på, at sliddele nemt skal

kunne udskiftes.

konstruktiv beskyttelse For at bevare deres egenskaber og levetid

bør konstruktioner, bygningsdele og materialer, der er sårbare overfor

vind, fugt eller UV-bestråling, altid beskyttes konstruktivt af tagudhæng,

inddækninger, fuger, sålbænke og overdækninger. Organiske facadebeklædninger

skal beskyttes af udhæng, og beklædningen skal løftes fra terræn,

så opfugtning og misfarvning fra opsprøjt undgås. Selv robuste materialer

som beton, stål og tegl kan opnå længere levetid, hvis de beskyttes

konstruktivt.

Den projekterende bør have opmærksomhed på detaljeringen af den konstruktive

beskyttelse. Inddækninger ved tagkanter, gavle, brystningspartier,

kviste og ovenlys bør være udformet, så vand ledes væk fra underliggende

bygningsdele, og det skal sikres, at vand ikke blæses op under

inddækningerne og utilsigtet ledes ind i konstruktionerne.

nyere Modernistisk arkitektur Tagudhæng, sålbænke, overdækninger

og anden form for konstruktiv beskyttelse anvendes sjældent i disse

byggerier – ofte af træ – med stram og knap arkitektonisk fremtoning, hvor

facader er uden fremspring, hvor vinduer sidder bindig med facaden, og

hvor der ikke er sålbænke til at lede vandet ud fra facaden. Hvis den manglende

konstruktive beskyttelse modsvares af robuste materialer og hyppige

tilsyn og vedligeholdelse af f.eks. facader, kan man fortsat forvente normal

levetid.

Det sker desværre – af økonomiske grunde – sjældent, og derfor må man

forvente, at levetiden for sårbare bygningsdele i disse byggerier bliver mindre

end i mere traditionelle byggerier.


ventilation og indeklima

ventilationen skal udformes og indreguleres, så den passer

til den enkelte bolig

styring af mekaniske ventilationsanlæg skal være så enkel

som mulig

beboeroplysning om ventilation af boligen og brug af

ventilationssystemet er en vigtig opgave i driften

ventilationssysteMer og brugerne Et godt indeklima forudsætter

bl.a. et godt ventilationssystem og korrekt adfærd fra brugernes side. Mekaniske

ventilationssystemer skal være let forståelige og betjeningsvenlige

for brugerne. Det gælder ikke mindst i tætte, højisolerede boliger. Brugerne

skal hele tiden huske på, at lavt luftskifte let kan føre til dårligt indeklima,

ikke mindst hvis de tørrer tøj indendørs eller på anden måde belaster indeklimaet

med ekstra fugt.

dårligt indekliMa Et fugtigt indeklima betyder ringere boligkomfort, og

kan medføre helbredsgener for beboerne i form af slimhindeirritationer i

næse, øjne og luftveje. Byggeskadefondens eftersyn vedrørende indeklimaet

beskæftiger sig især med luftskifte. Der er en række øvrige forhold,

som kan have stor betydning for indeklimaet og beboernes komfort/oplevelse

af indeklimaet. Det kan være forhold som mængden af CO2, NOx, formaldehyd,

(røg)partikler, dagslys, termiske forhold og akustiske forhold.

Men normalt har disse ikke betydning for byggetekniske forhold og bygningernes

levetid.

br 2010 krav En del eftersyn har gennem årene vist, at bygningsreglementets

krav til ventilation ikke har været opfyldt. Efter de gældende regler

kan fritliggende enfamiliehuse ventileres ved naturligt aftræk, mens der i

etagebyggeri skal etableres mekanisk udsugning med varmegenvinding.

Der skal være en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m² af hele boligens

opvarmede etageareal. Bygningsreglementets krav er et minimumskrav,

som skal tilpasses til udformningen af den individuelle bolig på baggrund af

en beregning af luftskiftet i de enkelte rum.

ventilationsprincip Det overordnede princip ved boligventilation i enfamiliehuse

er, at luften fra beboelsesrummene ventileres ud gennem aftræksventiler,

mekaniske ventilatorer og emhætter i køkken, bad og bryggers,

mens frisk luft tilføres via ventiler i opholdsrummene. Antal, størrelse

og placering af friskluftventiler skal dimensioneres efter boligens disponering,

så der sikres mod ”døde” områder, hvor luften ikke bliver skiftet. Her

skal der bl.a. tages hensyn til, hvordan opholdsrummene er placeret i forhold

til bad, køkken og bryggers, om boligen er i forskudte planer eller flere

etager, og til styring af luftmængderne, så der ikke forekommer generende

træk eller støj.

Naturligt aftræk er måske mest i overensstemmelse med dansk tradition

for frit at kunne åbne sine vinduer. Men også naturligt aftræk skal udtænkes

korrekt og tage højde for brugeradfærd og for øgede krav om energibesparelser.

47

anbefalinger 16

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk


anbefalinger 17 fugtspærrer

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk

48

fugtspærrer skal – både i nybyggeri og ved renovering –

projekteres med omhu for at hindre fugtindtrængen

ved renovering skal førsynsrapporten indeholde en

registrering af eksisterende fugtspærrer

fugtspærrer på sokler Fugtspærren skal forhindre opstigende fugt

som følge af kapillarsugning i at opfugte murværk og trækonstruktioner.

Ved skalmuret byggeri skal fugtspærren desuden sikre, at vand, der trænger

ind gennem formuren, ledes forsvarligt ud igen. Formuren i en hulmur

kan ikke regnes for tæt overfor slagregn, idet regnvand under kraftigt vindtryk

vil kunne presses igennem sten og fuger.

Udførelsen af en tæt fugtspærre er vanskelig og kræver både tid og ekspertise.

Ved alle hjørner og false ved fx døråbninger og indbyggede søjler skal

fugtspærren tildannes og klæbes, så den er fuldstændig tæt. Det er vigtigt

at vælge materialer, som kan tildannes i al slags vejr. Byggeskadefonden

anbefaler en bitumenbaseret fugtspærre (murpap), som kan opvarmes og

tildannes i koldt vejr og har stor styrke, så perforering og rivning undgås.

fugtspærrer over vinduer og dØre Fugtspærrer over vindues- og

døråbninger skal forhindre ovenfra kommende vand i at trænge ned i vinduesfalse

og vindueskarme, og ses i forskellige udformninger. Det kan være

murpap eller metalbakker, som leder eller dræner vandet direkte ud over

karmen, eller det kan være drænrender, som leder vandet ud til siderne.

Murpappen skal placeres et vist antal skifter over murhullet, hvorved det

sikres, at bæreevnen i muroverliggeren er til stede. Den skal klæbes til bagmuren

og have fald mod formuren

En metalbakke eller lignende, placeret i fugen over karmen, har den fordel,

at den kan udformes, så den fungerer både som fugtspærre, når byggeriet

står færdigt, og som afdækning i byggeperioden, hvor byggeskikken ellers

har udviklet sig til, at vinduer og døre isættes inden formur eller let facadekonstruktion

er udført. Uden omhyggelig afdækning medfører det, at karme

og tilsætninger bliver meget opfugtede, og at skimmelvækst kan opstå.

Drænrender, som placeres i første skifte over karmen og leder vandet ud til

siderne, frarådes i facader med tætsiddende vinduer med smalle murpiller

imellem, i udsat murværk og i murede huse i flere etager, da de i mange

tilfælde medfører, at vandet koncentreres ved siden af hullet og opfugter

konstruktionen.

renoveringer og oMbygninger Ikke mindst ved renoveringer og ombygninger

af ældre byggeri, skal man være opmærksom på fugtspærren i

yder- og indervægge. En gammel fugtspærre kan være uvirksom, eller

fugtspærren kan helt mangle. Hvis ydervæggen efterisoleres, pudses eller

males vil der være sandsynlighed for, at fugten vil stige højt op i muren, hvis

fugtspærren ikke fungerer. I visse tilfælde vil fugten kunne stige så højt op i

muren, at etagedæk og bjælker opfugtes med sandsynlighed for råd og

svamp. I førsynsrapporten skal det klarlægges, om fugtspærren findes, og

om den fungerer (se anbefaling 04 Førsynsrapport).


krybekældre

undgå udeluftventilerede krybekældre

sæt i stedet boksmodulerne og trædækelementerne på

et velisoleret og højtbeliggende terrændæk

etabler et effektivt drænsystem

ældre krybekældre Krybekældre var tidligere en normal byggetradition,

som ikke medførte fugtproblemer. Bygninger med krybekældre blev

hævet over jorden, hvorved utilsigtet opfugtning af organiske bygningsdele i

dækkonstruktion og i facader blev undgået. Samtidig var krybekældrene så

høje, at man kunne trække, vedligeholde og udskifte installationerne. På

grund af de ringere isoleringskrav end i dag slap en smule varme fra boligen

igennem dækket og fra dårligt isolerede rørinstallationer, så krybekældre

under normale forhold forblev tørre og frostfrie.

nye forMer for ”krybekældre” SBi og BYG-ERFA advarer imod organiske

materialer i et fugtigt krybekældermiljø. Baggrunden herfor er, at

byggerier af industrielt fremstillede, rumstore træbokselementer eller af

industrielt fremstillede facade-, gulv- og tagelementer af træ ofte bliver

monteret på en krybekælder eller krybekælderlignende konstruktion for at

sikre elementerne imod grund- og terrænfugt. Men i modsætning til de traditionelt

opbyggede krybekældre, ligger de nye ”krybekældre” ofte under

terræn, således at der bliver niveaufri adgang fra terræn til boligens adgangsdøre,

jf. anbefaling 11 Niveaufri adgang. Når ”krybekældre” samtidig

reduceres til 15-30 cm. høje hulrum, som er utilgængelige for inspektion og

vedligeholdelse, kan der i øvrigt stilles spørgsmålstegn ved, om der overhovedet

er tale om krybekældre.

fugtprobleMer i lave ”krybekældre” Krybekældrene ventileres

med udeluft gennem åbninger i soklen eller via præfabrikerede ventilationskasser.

I visse perioder af året vil kælderen blive ventileret med fugtmættet

luft, som vil kunne danne kondens på koldere overflader i krybekælderen.

Kombineret med eventuel fugt fra krybekælderbunde og randfundamenter

vil det kunne føre til skimmelvækst, råd og svamp og rust på ubeskyttede

ståldele.

velisolerede terrændæk Elementer af træ bør i stedet sikres mod

grund- og terrænfugt, ved at de placeres på velisolerede dækkonstruktioner,

der hæves minimum 150 mm over terræn, og den niveaufri adgang fra

terræn til boligens adgangsdøre bør etableres ved ramper.

49

anbefalinger 18

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk


anbefalinger 19 lette baderum

50

byg tunge vådrum i uorganiske materialer, hvor det er

teknisk muligt

vælg gennemprøvede produkter

stil krav om, at der laves en prototype og aftal omfanget

af kontrol og prøvning, hvis der er tale om mange

badeværelser

kvalitetssikringsdokumentationen skal indeholde

oplysninger om produktionssted, samt dokumentation på

kontrol og prøvning

by og byg anvisning 200 Baderumskabiner skal overholde kravene i By

og Byg Anvisning 200. Baderum inddeles i en vådzone, hvor der er skærpede

krav til overfladers og samlingers tæthed, og en fugtig zone, som ikke

behøver at kunne modstå direkte vandpåvirkning. Hele gulvet og væggene i

bruseområdet defineres som vådzone, hvor den bedst mulige tæthed skal

etableres med fokus på gennemføringer og samlingsdetaljer.

Badeværelset er husets dyreste rum, og reparation eller udskiftning, hvis

noget er lavet forkert, er endnu dyrere.

industrielt freMstillede baderuMskabiner Industrielt fremstillede,

lette baderumskabiner, hvor gulve, vægge og/eller lofter er af organiske

materialer har en væsentlig mindre levetid, end hvis de bestod af tunge,

uorganiske materialer såsom beton, mursten eller metal. Det skyldes – på

trods af avancerede vandtætningssystemer, vådrumsmembraner osv – at

der er stor sandsynlighed for, at selv mindre udførelsesfejl, fugt- og temperaturbevægelser

i materialer og konstruktioner samt utilstrækkelig vedligeholdelse

kan medføre utætheder. Det er meget ofte vanskeligt at konstatere

fugtskader og foretage de nødvendige udbedringer, før det er for sent.

Lette baderumskabiner fik en renæssance i forbindelse med ønsket om en

øget industrialisering af byggeriet, da en lettere kabine selvfølgelig er nemmere

og billigere at håndtere under transport og montering. Formålet med

industrialiseringen er dels at billiggøre produktionen dels at reducere omfanget

af svigt, fejl og mangler, når produktionen sker ”under tag.”

kvalitetssikring af produktionen En særlig problemstilling knytter

sig til kvalitetssikring af produktionen af baderumskabiner, da bygherren i

forbindelse med udbuddet skal tage højde for, at de måske fremstilles på en

udenlandsk fabrik. Transportudgifterne er nu så små i forhold til besparelserne

på arbejdslønnen, at dette er blevet meget almindeligt. Det stiller

store krav til bygherre og rådgivere at udarbejde et fyldestgørende udbudsmateriale,

der skal indeholde alle relevante tekniske krav i form af standar-


der, udfaldskrav m.v., og som skal være så præcise og målbare som mulige.

Det er relevant at stille udbudskrav om dokumentation af kvalitetssikring af

produktionen i form af tilsyn, modtagekontrol mv. så der tages højde for, at

produkter, komponenter eller elementer kan blive fremstillet på fjerne

markeder. Det kan ligeledes være relevant at stille krav om dokumentation

af, at materialer og løsninger er gennemprøvede. Der bør være dokumentation

ved anerkendte prøvningsmetoder af nye og uprøvede materialer og

løsninger. De samme krav ville så gælde, hvis produktionen sker på en

dansk fabrik.

opbevaring og indbygning Reduktionen af svigt, fejl og mangler forudsætter,

at der udvises stor omhu ved projektering, fremstilling, transport,

opbevaring og montering, således at organiske materialer indbygges uden

fugt. Opbevaring på byggepladsen og tiden der går, indtil bygningen er lukket,

har vist sig at være en kritisk fase, når det gælder at beskytte organiske

materialer mod opfugtning.

51

anbefaling anbefalinger 1519

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk


anbefalinger 20

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk

brugsvandsanlæg

52

rørmateriale til brugsvandsanlæg skal vælges ud fra

anlæggets udformning og vandkvaliteten

projekter med synlige rørføringer, let tilgængelige og

rummelige installationsskakte samt lækagemeldere

korrosionsskader Brugsvandsanlæg med varmforzinkede stålrør har

medført en række skader som skyldes korrosion på grund af aggressivt

vand eller fra kobberioner fra kobberholdige ventiler og fittings. De varmforzinkede

stålrør er billigst at anvende, men vil ofte være uegnede til

brugsvandsanlæg.

rustfri stålrØr, plast, Messing De rustfrie stålrør er de mest korrosionssikre

rør til brugsvandsanlæg. Derfor bør de anvendes, hvis der er

den mindste usikkerhed om, at betingelserne for anvendelse af andre rørmaterialer

ikke er til stede. Plastrør kan med fordel anvendes på grund af

deres fleksible egenskaber. Vær dog opmærksom på plastrørets store udvidelseskoefficient,

hvilket blandt andet kan give problemer med ophobning

af kalkpartikler som løsnes fra rørvæggen.

I rørinstallationer af rustfri stål eller plast ses i stigende omfang tæringer

og brud på messingventiler og messingfittings, især i de mindre dimensioner.

Anvend derfor fittings i rustfri stål, rødgods eller plast, hvor der er sandsynlighed

for denne type korrosion i installationen.

undersØg vandkvaliteten I forbindelse med projektering af brugsvandsanlægget

skal vandsammensætningen altid undersøges. Oplysningerne

fås fra det lokale vandværk eller kommunen. Information om vandsammensætningens

betydning for anlægget er nærmere beskrevet i SBi

anvisninger og Byg-Erfa blade.

tilgængelighed til installationer Rør skal føres synligt eller i tilgængelige

kanaler, så nødvendig drift og udskiftning kan foregå hensigtsmæssigt.

Herved kan mange skader opdages hurtigere, og følgeskader får

dermed et begrænset omfang. Rørføringer og skakte udformes, så det er

muligt at udføre tilsyn, reparationer og udskiftninger uden destruktive indgreb

i bygningen.

lækageMeldere Installationen skal forsynes med lækagemeldere. Lækagemeldere

kan blandt andet bestå af synlige melderør fra skakte som

drypper ved utætheder eller fugtmeldere, som giver et signal. Det er små

udgifter i forhold til de omfattende skader, der kan ske, hvis en utæthed

ikke opdages i tide.


projektændringer og besparelser

byg ikke før der er projekteret færdigt og fuldt overblik

over sammenhæng og konsekvens af enkeltdispositioner

– uanset entrepriseform

undgå ’tidlige’ licitationer

eventuelle besparelser i løbet af processen bør altid medføre

skærpet opmærksomhed på den byggetekniske sammenhæng

– det er ofte her, det går galt

for dyrt uden færdigt projekt ”Det bliver simpelthen for dyrt, hvis

man ”stikker spaden i jorden” og begynder at bygge, før det endelige og

detaljerede projekt foreligger, og før projektet er korrigeret for eventuelle

besparelser efter licitationerne. Det drejer sig jo ikke om raketfysik, men

om at bruge sund fornuft”. Det var forklaringen, da Byggeskadefonden

spurgte en stor totalentreprenør, der år efter år havde færrest svigt og skader

i fondens statistikker.

Anbefalingen gælder generelt uanset entrepriseform.

fag- og hovedentreprise Bygherren skal i fag- og hovedentrepriser

kræve, at de projekterende tegner, beregner og beskriver projektet, således

at både helheden, sammenhængen og alle detaljer er nøje gennemtænkt og

fastlagt. Det er ikke god projekteringsskik at overlade udførelsesdetaljer til

entreprenøren. Det sker typisk med komplicerede detaljer i projekter, hvor

den projekterende er presset af tid og et begrænset honorar, eller hvis han

simpelthen mangler viden. Men det er ikke lettere for håndværkeren at ”stå

på stilladset” og klare det, den projekterende ikke kunne klare ved tegnebordet.

totalentreprise Totalentreprenøren skal naturligvis gøre det samme

som bygherren. Det er en udbredt misforståelse, at en totalentreprise kræver

mindre projektering, og at en totalentreprise uden problemer kan påbegyndes,

før hele projektet er færdigt. Teoretisk kunne man forestille sig, at

det var muligt – men i praksis fører det alt for ofte til svigt og skader.

”tidlige licitationer” og partnering Byggeskadefonden må således

fraråde såkaldte ”tidlige licitationer”, hvor dele af byggeriet påbegyndes,

før der foreligger et færdigt projekt.

Det gælder også såkaldte partnering-projekter, hvor bygherren nøje bør

overveje organisering, tilrettelæggelse og tidsplaner, således at byggeriet

ikke påbegyndes, før der foreligger et færdigt projekt.

projektændringer og besparelser De samme krav gælder også

konsekvenserne af eventuelle besparelser efter licitationer, hvorfor bygherren

i tidsplanen bør sætte rimelig tid af til forsvarlige vurderinger og

granskninger af eventuelle projektændringer, således at sammenhængen

med resten af projektet sikres. Forhastede og ugennemtænkte projektændringer

som følge af besparelser har medført mange skader i tidens løb.

53

anbefalinger 21

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk


anbefalinger 22

Risikoerklæringen kan

findes i kvalitetssikringsbekendtgørelsen

og på:

www.byggeskadefonden.dk

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk

risikoerklæring

54

brug risikoerklæringen proaktivt til at undgå risikobehæftede

forhold i projektet

risikoerklæringen bør udfyldes ved projektforslag og ved

hovedprojekt samt ved væsentlige projektændringer

driftsplan og driftsbudget bør tilpasses, hvis der alligevel

vælges risiko behæftede forhold

krav oM risikoerklæring Rådgivere, leverandører og entreprenører,

der udfører projektering af almene boligbyggerier, skal aflevere ”Erklæring

om risikobehæftede forhold” til bygherren, der skal underskrive erklæringen.

Uanset om der er risikobehæftede forhold eller ej, skal det ske mindst

to gange: Ved projektforslag og ved hovedprojekt. Hvis projektet ændres

væsentligt, f.eks. i forbindelse med besparelser, skal de projekterende afgive

risikoerklæring på ny.

redskab til forebyggelse Risikoerklæringerne skal forebygge, at projekter

indeholder dispositioner, konstruktioner og detaljer, hvor de projekterende

bør kunne forudse, at det er sandsynligt, at der under byggeriet af deres

projekt(del) kan opstå væsentlige svigt og fejl, således at konstruktioner,

udformninger, sammenføjninger, materialer m.v. ikke får den styrke, holdbarhed

og levetid, som man normalt bør kunne forvente.

De projekterende skal derfor som led i kvalitetssikringen både overordnet

og i alle detaljer gennemgå og vurdere sandsynligheden for svigt og fejl ved

udførelsen af hele deres projekt(del), før der afgives risikoerklæringer til

bygherren. Hvis gennemgangen afslører risikobehæftede forhold, bør projektet

så vidt muligt ændres ved anvendelse af andre metoder, materialer

eller lignende, således at der kan afgives en ”blank” risikoerklæring til bygherren.

Det er billigere at ændre projektet end at udbedre svigt og fejl under

udførelsen eller i det færdige byggeri.

bygherrens (Med)ansvar Projekterende afgiver undtagelsesvis erklæringer

om risikobehæftede løsninger, som bygherren af forskellige grunde

insisterer på at fastholde i projektet. Bygherren påtager sig derfor et (med)

ansvar, når han underskriver sådanne ikke ”blanke” risikoerklæringer.

tilpasning af driftsplan og driftsbudget Risikobehæftede forhold

i projektet skal altid følges op i driftsplanen med forskrifter om f.eks.

hyppigere tilsyn og vedligeholdelse af risikobehæftede løsninger, således at

der kan gribes ind, før der udvikler sig egentlige skader. Der skal også afsættes

fornødne midler i driftsbudgettet.

ingen skadedækning Byggeskadefonden kan afvise at dække, hvis årsagen

til en senere byggeskade er risikobehæftede forhold, som bygherren

kendte og accepterede ved at underskrive risikoerklæringen. De projekterende

kan tilsvarende afvise ansvar for fejl og mangler, hvis årsagen er forhold,

som bygherren kendte og accepterede i risikoerklæringen.


projektgranskning

der bør projektgranskes i hver enkelt af projektets hovedfaser

og hovedvægten i granskningen bør ligge i perioden

umiddelbart op til udbud

projektgranskningen skal have særlig fokus på sene

ændringer i projektet – her opstår erfaringsmæssigt fejl

brug byggeskadefondens vejledning i projektgranskning

– se den på vores hjemmeside

projektgranskning er kvalitetssikring Projektgranskning er en

dokumenteret, sammenhængende og systematisk gennemgang af et projekt

for at vurdere, om projektet opfylder de aftalte krav, om der er svigt i

projektet, eller om der er løsninger i projektet, der med stor sandsynlighed

vil medføre svigt.

Projektgranskning er en væsentlig del af kvalitetssikringen af et byggearbejde,

og derfor indeholder bekendtgørelsen om kvalitetssikring også

minimumskrav herom til projekterende ved aflevering af deres projektdel.

Kravet til entreprenører om procesgranskning før projektgennemgang er

ligeledes væsentlig for kvalitetssikringen.

en lØbende proces Projektgranskning bør være en integreret del af

hele programmerings- og projekteringsforløbet og foregår således ikke efter,

men samtidig med at valgene træffes. Antallet og omfanget af granskninger

vil afhænge af karakteren af det enkelte byggeri. Der bør som udgangspunkt

granskes i hver enkelt af projektets hovedfaser: Program,

dispositionsforslag, projektforslag og hovedprojekt. Fokus og ressourcer

skal altid rettes mod de løsninger og bygningsdele, hvor sandsynligheden

for svigt er størst, og hvor eventuelle svigt får de største konsekvenser.

sæt tid af En effektiv projektgranskning forudsætter, at der afsættes den

fornødne tid hertil i tidsplanen. Det gælder også eventuelle projektændringer

som følge af besparelser efter licitationer. En effektiv granskning forudsætter

ligeledes, at den udføres af erfarne kolleger i samme virksomhed –

eller endnu bedre af erfarne kolleger i en anden virksomhed, i form af

såkaldt ekstern granskning.

ekstern projektgranskning Flere store boligorganisationer kræver

som fast procedure ekstern granskning i alle større byggeopgaver, og udgifter

hertil er begrænsede i forhold til udbyttet. ”Det er de udgifter, vi får

mest ud af”, som én af de mest erfarne byggechefer har udtalt.

55

anbefalinger 23

Byggeskadefonden har

udgivet en vejledning i

projektgranskning – se

den på vores hjemmeside

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk


anbefalinger 24 tilsyn

56

stil krav om kontrol og tilsyn allerede ved udbud og i aftaler

stil krav til entreprenørens udbudskontrolplan

glem ikke bygherrens eget tilsynsansvar

– som gælder for alle entreprisetyper

kontrol og tilsyn bør altid have fokus på vanskelige løsninger

og risikobehæftede forhold i byggeriet

stil krav ved udbud og i aftaler Bekendtgørelsen om kvalitetssikring

fastlægger generelle minimumskrav til entreprenørens kontrol og dokumentation

og til bygherrens tilsyn hermed. Herudover bør bygherren i det

konkrete projekt præcisere og detaljere yderligere krav i juridisk bindende

aftaler med parterne. Det betyder, at bygherren allerede ved udbud af rådgiverydelser

og af entrepriser, herunder også af totalentrepriser, skal beskrive

krav til entreprenørens kontrol og til rådgiverens tilsyn, som ligger

ud over de generelle minimumskrav i bekendtgørelsen. Hvis bygherren ikke

stiller specifikke krav, vil kun minimumskravene gælde.

Med den skærpede konkurrence kan bygherren ikke forvente, at rådgivere

og entreprenører - efter en måske hård priskonkurrence – gratis leverer

kontrol- eller tilsynsydelser, som bygherren har ”glemt” at udbyde.

I totalentrepriser bør bygherren i udbudsmaterialet og totalentrepriseaftalen

præcisere, at der tilknyttes et bygherretilsyn, ligesom han kan præcisere,

at udbudskontrolplan og kontrolplan skal udarbejdes i samarbejde

med bygherretilsynet.

udbud og tilsyn – to sider af saMMe sag Udbudskontrolplan og tilsynsplan

er to sider af samme sag: Udbudskontrolplanen angiver bygherrens

krav til entreprenørens kontrol og dokumentation, mens tilsynsplanen

angiver de ressourcer og de metoder, bygherren for sit vedkommende vil

anvende på efterprøvning af entreprenørens kontrol og dokumentation.

Kravene fremgår af bekendtgørelse om kvalitetssikring og gælder for alle

entrepriseformer.

Det er væsentligt, at bygherren finder balance mellem dokumentationens

nyttevirkning og omkostningerne ved at tilvejebringe materialet. Dokumentationen

bør ikke blive et mål i sig selv.


udbudskontrolplan Kvalitetssikring i udførelsesfasen er først og

fremmest entreprenørens sag. Ikke mindst for skjulte bygningsdele gælder,

at dokumentationen udarbejdes, afgives og kontrolleres løbende. Udbudskontrolplanen

bør som minimum angive krav til entreprenørens dokumentation

m.h.t. form, systematik, arkivering, anvendte materialer, udførelse,

driftsprøver m.v. samt krav om behandling af kvalitetssikring på byggemøder

og i byggemødereferater.

entreprenØrens kontrolplan På grundlag af udbudskontrolplanen

udformer entreprenøren sin egentlige kontrolplan, der mere detaljeret fastlægger

kvalitetssikringen under udførelsen. Dokumentation, der skal forelægges

bygherren, kan være opdelt i aktiviteter, som bygherren skal inspicere

eller godkende, og aktiviteter, som bygherren blot skal have lejlighed

til at følge.

bygherrens tilsynsplan Selvom kvalitetssikring i udførelsesfasen

først og fremmest er entreprenørens sag, er der behov for en samlet overordnet

indsats fra bygherrens side for at sikre, at de mange enkeltydelser

bliver til et færdigt byggeri med den tilsigtede kvalitet. Der skal derfor udarbejdes

en plan for bygherrens tilsyn med entreprenørens udførelse af

byggeriet. For totalentrepriser betyder det, at bygherrens tilsyn som minimum

skal omfatte, at materialer og udførelse svarer til totalentrepriseaftalen.

For fag- og hovedentrepriser bør tilsynsplanen udarbejdes samtidig

med projekteringen.

Tilsynsplanen skal sammenfatte behovet for tilsyn, herunder hvor store

ressourcer, der skal bruges på tilsynet, og hvordan de skal fordeles. Når de

enkelte dele er færdigprojekterede, bør tilsynsplanen revideres med hensyn

til tilsynsfrekvens og indsatsområder.

vanskelige og risikobehæftede forhold Både udbudskontrolplanen

og tilsynsplanen skal have fokus på forhold, hvor det er sandsynligt, at

der opstår fejl under udførelsen. Det gælder f.eks. forhold, der erfaringsmæssigt

er vanskelige at udføre fejlfrit, og som stadig findes i projektet,

selvom de blev påpeget i projektgranskningen. Der skal især være fokus på

forhold med stor byggeteknisk risiko – d.v.s. hvor der er stor sandsynlighed

for udførelsesfejl, som vil få store konsekvenser. Sådanne forhold bør også

fremgå af risikoerklæringen.

Vanskelige forhold kan f.eks. være sikring af dampspærretæthed i kassette-

og fladeelementbyggeri, undertages afslutning ved tagfod, kip og gavle,

skotrendeudførelser og inddækninger ved kviste og gavle samt gennemføringer

i undertage og dampspærrer.

systeMleverancer Efterhånden er det blevet almindelig praksis at udbyde

en lang række bygningsdele og processer i byggeriet som systemleverancer,

og det stiller særlige krav til præcisering af, hvem der har ansvaret

for tilsyn med produktion og med indbygning af leverancen.

Der kan indgås særskilt aftale med systemleverandøren om projekteringsansvaret

for systemleverancen. Ellers har den projekterende ansvaret.

Den projekterende har under alle omstændigheder ansvaret overfor bygherren

for systemleverancens sammenhæng med resten af byggeriet.

57

anbefalinger 24

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk


anbefalinger 25 driftsplan

krav oM driftsplan Der skal ved afleveringen af alment boligbyggeri

foreligge en driftsplan, som for alle væsentlige bygningsdele beskriver,

hvor ofte de skal efterses, og hvordan de skal vedligeholdes. Driften skal

dokumenteres i en driftsjournal, og driftsbudgettet skal sikre, at der er

penge til at udføre den vedligeholdelse, der er beskrevet i driftsplanen. Der

findes forskellige digitale programmer, som håndterer drifts- og vedligeholdelsesplaner.

driftsplan i projekteringen Driftsplanen er en del af projekteringsopgaven,

og det skal være beskrevet præcist i aftalen mellem bygherre og

den projekterende, hvad opgaven består af, hvordan driftsplanen skal afleveres,

og ikke mindst at den skal foreligge sammen med de rettede tegninger

ved byggeriet aflevering.

Under planlægningen og projekteringen skal rådgiveren på baggrund af

byggeprogram, projekteringserfaring m.m. vurdere de driftsbehov en given

løsning indebærer. Ikke mindst i forbindelse med projektgranskningen bør

det vurderes, om de enkelte løsninger afføder specielle driftsmæssige tiltag.

Det er i strid med kravet om totaløkonomiske overvejelser i kvalitetssikringsbekendtgørelsen,

hvis driftsplanen først bliver udarbejdet, når projektet

er realiseret – men det sker desværre ofte.

saMarbejde oM driftsplanen Det er vigtigt, at driftsplanen udarbejdes

i samarbejde mellem bygherren/den almene driftsherre og den projekterende.

På den måde kan parternes viden og erfaring udnyttes bedst muligt.

Den projekterende kender projektet, de valgte materialers egenskaber

og de påvirkninger, de bliver udsat for, mens den almene driftsherre ofte

kan trække på mange års nyttige erfaringer med drift og vedligeholdelse.

en realistisk driftsplan Driftsplanen skal tage udgangspunkt i realistiske

vurderinger af levetider, intervaller for tilsyn og vedligeholdelse, udgifter

m.v. for de anvendte materialer, den konstruktive udformning og bygningsdelens

placering samt de fysiske og klimatiske påvirkninger, som

bygningsdelen udsættes for. I nogle tilfælde kan det betale sig at ændre den

konstruktive uformning af en bygningsdel eller materialesammensætningen

og derved forlænge bygningsdelens levetid.

58

driftsplanen bør altid udarbejdes i et tæt samarbejde mellem

bygherren eller driftsherren og den projekterende rådgiver

driftsplanen skal tage udgangspunkt i en realistisk vurdering

af den valgte kvalitet og levetid på bygningsdelene

det er driftsherrens ansvar at justere driftsplanen løbende og

tilpasse den til større ændringer

driftsherren bør altid overveje om driftsplanen skal justeres,

når byggeskadefonden har afholdt eftersyn


justering af driftsplanen Det er driftsherrens ansvar at justere

driftsplanen løbende og tilpasse den til større ændringer. Justeringen kan

indebære kortere intervaller mellem tilsyn og skærpet vedligehold for at

sikre en bygningsdels levetid. Driftsherren skal sørge for uddannelse af

driftspersonalet og i nødvendigt omfang inddrage specialister, som kan

rådgive om, hvilke tiltag der er nødvendige i forbindelse med driften.

Driftsplanen bør altid justeres, når Byggeskadefonden har afholdt 1-års og

5-års eftersyn. Der kan her være givet nogle anbefalinger eller stillet nogle

krav, som skal indarbejdes i driften. Ved en eventuel anmeldelse af en byggeskade

vil Byggeskadefonden altid gennemgå driftsplanen for at se, om

den har været tilpasset de valgte løsninger, og om den er blevet fulgt op i

praksis fx i form af øget drift. Det kan også være nødvendigt at revidere

driftsplanen, hvis der er sket udbedring af byggeskader.

I de tilfælde hvor der ligger en ”Erklæring om risikobehæftede forhold”

(anbefaling 22) fra opførelsen, hvoraf det fremgår, at bygherren har påtaget

sig et ansvar vedrørende en konstruktion eller et materialevalg, skal det

klart fremgå af driftsplanen, hvorledes driften er tilpasset til dette forhold.

59

anbefaling anbefalinger 1525

Læs mere på:

www.byggeskadefonden.dk


25

arkitektur er kombinationen af form, funktion og

teknik. arkitektur er altså ikke bare, hvordan bygninger

ser ud, men også hvordan de fungerer og byggeteknisk er

skruet sammen. byggerier med et interessant formsprog,

men med uheldig funktionalitet eller med byggetekniske

løsninger, der ikke kan holde eller har dårlig totaløkonomi,

er Dårlig arkitektur.

guidens tredie del viser 25 byggerier fra de sidste 25 år

som eksempler på god kvalitet. Der er ikke tale om byggerier

helt uden fejl, men om byggerier, hvor der efter

byggeskade fondens opfattelse er tænkt mange rigtige

tanker om sammenhængen mellem form, funktion og teknik.

Der er kort sagt tale om goD arkitektur i ordets mest

grundlæggende betydning.

61

BoligByggerier


yggeri 01

Adresse

Pæregrenen m.fl

Blangstedgård, Odense

Bebyggelse

42 familieboliger

8 ungdomsboliger

Fælleshus

Boligselskab

OAB

Arkitekt

Jørgen Stærmose

Lundgaard & Tranberg Arkitekter

Opførelsesår

1988

pæregrenen : odense

Bebyggelsen Pæregrenen (Parcel 19) er opført i forbindelse med den internationale

bygge- og boligudstilling ’BYG og BO 88’, der blev realiseret i en

frugtplantage ved Blangstedgård. Bebyggelsens forbilleder er engelske havebyer

og tyske nyklassicistiske boligbebyggelser – her omformet med fint

proportionerede bygninger i et let postmodernistisk facadeudtryk med lyserøde

facader, kvadratisk opsprossede vinduespartier og bygningshøje karnapper.

Boligerne fordeler sig over en eller to etager i en knækket trelænget

bebyggelse, der mod nord gennemskæres af en høj port, som giver

adgang til et haverum. Adgangen til boligerne foregår fra haven, enten direkte

til stueplan eller via lette ståltrapper, der skyder sig vinkelret og diagonalt

ud fra bygningskroppen.

Byggeriet er opført af præfabrikerede betonelementer i dæk og vægge og

med skalmurede facader, som er pudsede og indfarvede. Taget har diagonallagte,

sorte skiferplader og ventilationsskorstene, der rider diagonalt på

tagryggen.

Pæregrenen har vist sig som et demonstrationsprojekt med måske overraskende

stor holdbarhed. Efter god drift står byggeriet i dag uden større

problemer som en byggeteknisk meget tidstypisk repræsentant for 1980erne

og 1990erne.

62


Vinduerne sidder i flugt med facaden, under et

tag med muret gesims og kun et lille udhæng,

og det stiller krav til jævnligt eftersyn og overfladebehandling.

Sidebelyste kviste har kort levetid. Der må

påregnes intensiv drift eller udskiftning med

10-15 års intervaller, afhængigt af materialevalg.

Indgangspartierne er tilbagetrukne i forhold til

facadeflugten og er beskyttede mod slagregn.

63


yggeri 02

Adresse

Præsteager, Lisbjerg

Bebyggelse

25 familieboliger

18 ungdomsboliger

Boligselskab

Boligforeningen Ringgården

Arkitekt

Arkitema Architects

Opførelsesår

1990

Det store tagudhæng betyder at murværk og vinduer, som næsten flugter

med facaden, holder fint efter mange år.

Bebyggelsens placering på tværs af det faldende terræn er rigtig i forhold

til afvanding på grunden.

præsteager : lisbjerg

Bebyggelsens fire stokke er placeret i en vifteform på en skråning, der åbner

sig ud mod et smukt kuperet landskab og udsigten til Århusbugten.

Stokkene ligger på tværs af det faldende terræn og tagene følger faldet som

store skrånende flader, der giver bebyggelsen karakter og en særegen profil.

Tagene samler de forskellige bygningselementer under vældige udhæng,

der støttes af stræbepiller fæstnet i murværket.

Stokkene er opført med omhyggeligt murede facader af gule teglsten, der

på adgangssiden mod nord forskyder sig ind og ud under udhænget, således

at indgangspartierne ligger længst inde og dermed er beskyttet af taget.

Udvendige ståltrapper, der er placeret på diagonal i forhold til bygningskroppen

og båret af betonsøjler, giver adgang til boligerne på første

sal via en betonrepos.

Gavlen mod øst tegnes facaden af store metalkarnapper, der agerer bremseklods

i det faldende terræn, mens lave redskabsrum ved den vestvendt

gavl, danner basis for en terrasser, der er overdækket af tagudhænget.

Det store samlende tag er et eksempel på, hvordan et stærk arkitektonisk

greb på én gang kan skabe karakter og resultere i en fornuftig byggeteknisk

disponering, som betyder, at bebyggelsen efter 20 år står uden nævneværdig

synlig påvirkning af vind og vejr.

64


Bygningskroppen er forskudt under tagudhænget, så indgangspartierne

ligger længst inde og dermed bedst beskyttet af taget.

Karnappernes beklædning af profilerede metalplader og udsatte

placering kræver omhyggelig vedligeholdelse.

65


yggeri 03

Adresse

Soluret

Nørrebjerg, Odense

Bebyggelse

90 familieboliger

28 ungdomsboliger

Boligselskab

OAB

Arkitekt

Jørgen Stærmose

Opførelsesår

1991

soluret : odense

Bebyggelsesplanen er – som navnet antyder – disponeret i et stort cirkelslag,

hvor blokkene ligger to og to omkring en mellembygning af glas,

nærmest som viserne i et ur. Mellem de parvise blokke ligger haver, som

skærmes mod omverdenen af en lav mur og afgrænses mod det næste par

blokke af opbevaringsrum. Ankomsten til boligerne forgår via glashuset,

hvortil der er adgang enten fra en ydre halvcirkulær vej, eller en indre fuldt

cirkelformet vej, der omkranser en grønning.

Byggeriet står med facader af gulbrune tegl og med knappe tage med eternitbeklædning

på diagonal, i den tids ånd. Mellembygningerne er opført af

galvaniserede stålsøjler og stålbjælker, med facader af et lag glas, tagbeklædning

af pap på den lukkede del af taget, og et langsgående, delvist oplukkeligt

ovenlys i midten. Et katalog af vinduesformater i forskellige størrelser

og udformninger er sammen med trekantede karnapper fordelt ud

over facaderne, afhængigt af bygningernes orientering i forhold til solen.

Ventilationsskorstene flugter med gavlfacaderne i hver ende og bidrager til

bebyggelsens særpræg, der har klare referencer til engelske ’crescents’ og

havebyer.

Soluret er solid dansk arkitektur med gennemprøvede løsninger og materialer,

der patinerer smukt. Et imødekommende byggeri med stor holdbarhed.

66


Overgangen mellem det lette, flade tag og den murede bygningskrop

er sikret med solide zink indækninger, således at

der ikke trænger vand ind i glasmellembygningen.

67


yggeri 04

Adresse

Sjællandsgade m.fl., Viborg

Bebyggelse

42 familieboliger

Boligselskab

Boligselskabet Viborg

Arkitekt

KPF Arkitekter

Opførelsesår

1993

mejerigården : viborg

Mejerigården ligger som en trelænget gård i Viborgs bymidte – et byområde

karakteriseret af røde murstensfacader under røde tegltage. Bebyggelsen

er opført i tre etager mod sydvest og i to etager mod nordøst, og optager

derved både et skråt terrænfald nedover grunden og formidler en overgang

til omgivelsernes varierende bygningshøjder.

Gadefacaderne er overordnet enkle og stramme, men har samtidig liv og

karakter i form af murfremspring, karnapper opmuret af en mørkere rød

teglsten og vinduer, der går om hjørner. Op mod den murede gesims tegnes

de øverste skifter yderligere af en mørkere teglsten. I bebyggelsens hjørner

trækker små buer og farvede partier spor tilbage til postmodernismen .

Mod gården domineres bebyggelsen af syv udvendige og robust dimensionerede

ståltrappetårne, der bærer trappeløb og reposer af beton. Trappetårnene,

som er orienteret diagonalt i forhold til bygningskroppen, er beskyttet

mod regn og vind af paneler af strækmetal.

Mejerigården er arkitektur, som falder fint ind i bybilledet med enkle virkemidler.

Byggeriet står efter 20 år næsten som nyt – som en slags levende

dokumentation af, hvordan valg af bygbare løsninger, robuste materialer,

omhyggelig detaljering og god håndværksmæssig udførelse faktisk fører til

stor holdbarhed.

68


70

Støbte betonsålbænke er

indfældet i murværket


jens langes gaard : nørresundby byggeri 05

Jens Langes Gaard er en karrébebyggelse, der fletter sig ind i den eksisterende

lave bebyggelse i gaderne nord for havnefronten i Nørresundby. Bebyggelsen,

som er i to en halv etage, omkranser to tætte og oplevelsesrige

haverum, i et terræn, der skråner ned mod fjorden.

Bebyggelsen er opført i rustikke materialer. Facaderne er i rødt murværk,

som er dekoreret af rulskifter af henholdsvis gule og brune sten, der flugter

med vinduernes underkant. Fugerne er brede og grove. Murede gesimser

formidler overgangen til taget, hvor skifereternit i den tids ånd er lagt diagonalt

og tagfladen brydes op af murede altankarnapper og zinkinddækkede

kviste. Der er lagt særlig vægt på udformningen af indfatningen omkring

indgangsdørene, som markeres af brede granitpiller, der bærer en

overligger, ligeledes af granit. Bebyggelsens hjørner er flere steder markeret

med tårnmotiver, der nyfortolker de mange hjørnetårne, som kendetegner

nabobyen Aalborgs 1800-tals arkitektur. Det skrånende terræn er udnyttet

med fald væk fra de sydvendte facader.

Jens Langes Gaard er langtidsholdbar arkitektur, der både er tænkt og disponeret

samt udført rigtigt. Byggeriet kræver minimal vedligeholdelse og

udskiftning og der er for et alment byggeri usædvanlig mange fine håndværksmæssige

raffinementer at studere i specielt murværket.

71

Adresse

Vestergade m.fl.

Nørresundby

Bebyggelse

47 familieboliger

Boligselskab

Nørresundby Boligselskab

Arkitekt

Fich & Bengaard

Opførelsesår

1994


yggeri 06

Adresse

Havrevangen, Hillerød

Bebyggelse

50 familieboliger

Boligselskab

Frederiksborg Boligselskab

v/ KAB

Arkitekt

Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Opførelsesår

1994

Det store tagudhæng beskytter

træfacaderne konstruktivt, mens

eksponerede bygningsdele består

af robuste materialer som varmforzinket

stål.

havrevangen : hillerød

Bebyggelsen er et forsøgsbyggeri opført som resultat af en konkurrence om

energibesparende boliger. Boligerne er placeret i fem stokke, udlagt i en

vifteform omkring et centralt beliggende fælleshus. To af stokkene er opført

i halvanden plan, og rummer boliger med intern trappe, mens tre stokke

er i to etager med selvstændige boliger på hver etage. Boligerne på 1. sal

nås via udvendige trapper, der er orienteret diagonalt i forhold til bygningskroppen.

Byggeriets karaktergivende særkende er dets metaltag med meget stort

udhæng og en synlig spærkonstruktion båret af remme, der hviler på runde

træsøjler ved gavlen. Langs tagryggen er monteret luftsolfangere med en

stejlere hældning end taget. Ydervæggene er opført med en bærende konstruktion

af stålrammer, facadeelementer i tyndpladeprofiler og en udvendig

beklædning af brandimprægneret cedertræ på klink, der står ubehandlet.

Klinkbeklædningen er sammen med vinduernes vandrette orientering

med til at understrege stokkenes længde. Ved gavlene ligger et teknikrum

med facadebeklædning af kalciumsilikatplader.

Havrevangens byggetekniske omdrejningspunkt er det store tagudhæng,

som gør brugen af lette, billige materialer fornuftig og giver stor frihed i

udformningen af facaden. Et flot og velfungerende træbebyggelse.

72


De bærende limtræssøjler er hævet over terræn og

monteret i en sko, således at de ikke bliver opfugtede,

mens betonfundamenterne under søjlerne er affasede,

så der ikke står vand.

Remmenes afslutning er zinkinddækkede – i erkendelse

af, at udbeskyttet træ har kort levetid.

73


yggeri 07

Adresse

Hyldemosen m.fl., Herlev

Bebyggelse

88 familieboliger

2 fælleshuse

Boligselskab

Boligselskabet Sortemosen

v/ KAB

Arkitekt

Tegnestuen Vandkunsten

Opførelsesår

1995

hyldemosen : herlev

Hyldemosen kaldes også Det Sunde Hus, idet byggeriet er et resultat af en

international konkurrence ’Das Gesunde Haus’. Bebyggelsen består af tre

grupper rækkehuse af varierende længde, i en eller to etager. Adgangen

sker ad stræder mellem to rækker huse, og små fælles grønninger danner

overgange mellem rækkerne, og leder ned til en lille sø.

Alle bygninger har ensidig taghældning og store tagudhæng med et spinkelt

profil, som er høje mod stræderne og lave mod grønningerne. Boligerne er

indrettet med forskudte planer, som leder ned og op fra indgangsniveauet.

Facaderne er udformet med sort træbeklædning nederst og hvide eternitplader

øverst. Det store tagudhæng har hvid listeklædning på undersiden

for at maksimere lysindtaget i boligerne. Indgangspartierne står som klare

blå fikspunkter og er trukket tilbage fra facadeflugten, i ly af udhænget.

Byggeriet bæres af helvægselementer af beton. Facader og tag er opført af

højisolerede træskeletkonstruktioner, leveret som fuldt monterede elementer

med døre, vinduer, el og isolering. Efter opførelsen er boligerne

udstyret med nyt ventilationsanlæg for at imødegå indeklimaproblemer.

Hyldemosen er et godt eksempel på, at man med enkle velovervejede arkitektoniske

virkemidler – stort tagudhæng og tilbagetrukne indgangspartier

– har tænkt form og teknik sammen.

74


Der er niveaufri adgang til boligerne via

en bred stålrist i hele indgangspartiets

bredde, lagt henover en præcist afgrænset

drænrende med strandsten i bunden.

75


yggeri 08

Adresse

Gasværksvej, Halmtorvet,

København

Bebyggelse

46 familieboliger

Boligselskab

Fagforeningernes Boligforening

v/ Fællesadministrationen 3B

Arkitekt

NOVA 5 Arkitekter

Opførelsesår

1998

prangerhuset : københavn

Prangerhuset er en infill-bebyggelse på Vesterbro, som rummer 46 boliger,

fordelt over fem etager, samt en tagetage med ateliervinduer i et københavnertag,

der brydes op af høje trappetårne. Bygningen går om hjørnet ved

Gasværksvej med et afskåret hjørne, hvilket giver plads til spidsvinklede

altaner, der stikker frem som stævnen på et skib. Øverst er et ekspressivt

hjørnetårn, hvis trappeformede afslutning og runde ventilationsriste låner

elementer fra art-deco arkitekturen.

Det arkitektoniske udtryk er ganske særegent og sammensat, men indgår

paradoksalt nok fint i det samlede bybillede. Inspirationen er hentet i pakhuse,

som de findes i Hamburg eller London, med store etagehøje opsprossede

glaspartier. Her er de dog sat i en lys gul-brun facade af kvadrede,

præfabrikerede betonelementer og udstyret med franske altaner, hvis trefløjede

døre kan foldes til siden. Facaden opdeles af indgangspartiernes og

trapperummenes facader af glas i hele bygningens højde. Vinduesrammer

er gråt aluminium, med udvendig solafskærmning, der indgår i selve vindueskonstruktionen.

De franske altaners værn er af glas.

Prangerhuset er et flot eksempel på et infill-byggeri, som trods sin markante

industrielle karakter falder godt ind i byen. Form og teknik er robust

og de anvendte materialer som beton og zink patinerer smukt.

76


Selv om bygningen ikke har udhæng, er vinduerne

konstruktivt beskyttet, idet de sidder dybt

i vindueslysningen, hvor der så er blevet plads

til ventilationsriste.

77


yggeri 09

Adresse

Prinsessegade, København

Bebyggelse

18 familieboliger

Boligselskab

AKB v/ KAB

Arkitekt

Tegnestuen Vandkunsten

Opførelsesår

2000

prinsessegade : københavn

Bebyggelsen er opført som et fint indpasset infill-byggeri, i den tætte del af

Christianshavn, med Frelserkirken som genbo og Christiania rundt om

hjørnet. Bygningen rummer seks boliger på hver af de tre udkragede etager

over stuetagen, som optages af en børneinstitution.

Byggeriets disponering er klart aflæselig med tre opgange, hvis glasfacader

skærer bygningskroppen op i sektioner. Trappeopgangen afsluttes i

vældige ventilationsskorstene, der rider på tværs af tagryggen. Hver sektion

markeres yderligere af gennemgående karnapper med rumhøje glaspartier,

der stikker op i tagfladen – gadesiden har indeliggende altaner mens gårdsiden

har franske altaner. Facaderne er mørkegrå og beklædt med fulguritplader,

mens karnapper og kviste er inddækket af galvaniserede jernplader,

og taget er beklædt med plant eternitskifer.

Samtlige installationsskakte er synlige og tilgængelige for aflæsning og

service fra trapperummet. De er realiserede på baggrund af Byggeskadefondens

idekonkurrence i 1995, der skulle give realistiske løsninger på byggetekniske

dispositioner i det offentligt støttede boligbyggeri.

Boligbebyggelsen i Prinsessegade er flot og holdbar arkitektur i et til tider

hårdhændet bymiljø. Byggeriets installationssystem er integreret i arkitekturen

på en designmæssig interessant og teknisk velfungerende måde.

78


Stueetagens glasfacade er dels konstruktivt beskyttet af de udkragede

etager, dels skærmet af hulplader af metal, der når op i dørhøjde, og

beskytter mod henslængte cykler – og gadekampe.

Installationsskakten er let tilgængelig – udformet som en åben skakt

lodret gennem hele bygningen.

79


Ventilationsskorstene samler aftrækskanaler

ét sted og reducerer risikoen for utætheder

omkring samlinger i tagfladen.

80

Facaderne og indgangspartierne

beskyttes konstruktivt af tagudhænget.


auroravej : aalborg byggeri 10

Bebyggelsen er et seniorbofællesskab med 20 boliger placeret i fire etplans

rækkehuse, der ligger parallelt to og to. Adgangen til boligerne sker ad fælles

gangstier, som flankeres af små træbeklædte opbevaringsskure og centralt

i bebyggelsen ligger et fælleshus.

Længerne står med facader af gule mursten, hvor den nederste del af facaden

er dekoreret af fire vandrette bånd af røde sten, som skaber en visuel

base. Boligerne er samlet under sammenhængende tagflader med store

karaktergivende udhæng, som er beklædt med listedækket tagpap. På tagryggen

rider ventilationsskorstene, der samler alle aftrækskanaler i en visuel

helhed og samtidig minimerer risikoen for at der opstår utætheder i

tagfladen. Indgangspartierne er rykket ind i forhold til facaden og derved er

der skabt et lille semiprivat ankomstareal, som er beskyttet af tagudhænget,

der også skærmer vinduerne mod slagregn. Et let skrående terræn op

mod indgangsdørene sikrer niveaufri adgang.

Seniorboligerne på Auroravej er en blandt mange tilsvarende mindre og tilsyneladende

lidt anonyme almene bebyggelser rundt i landet. Arkitekturen

spænder ikke buen højt, men projektovervejelserne er gode og byggeriet

holder uden de store driftsomkostninger. Jordnær arkitektur, og så alligevel

med lidt kant.

81

Adresse

Auroravej, Aalborg

Bebyggelse

20 ældreboliger

Fælleshus

Boligselskab

Boligforeningen Fjordblink

v/ Alabu Bolig

Arkitekt

Arkitekterne Bjørk & Maigaard

Opførelsesår

2000


yggeri 11

Adresse

Hestens Kvarter m.fl.

Ballerup

Bebyggelse

628 familieboliger

Boligselskab

Ballerup Ejendomsselskab

v/ KAB

Arkitekt

Mangor & Nagel Arkitektfirma

Opførelsesår

1970

Renoveringsår

2001

lundegården : ballerup

Lundegården består af 16 kvarterer med i alt 628 gårdhavehuse, og er oprindelig

opført i 1969-70. Bebyggelsen var født med uisolerede kældre og

flade tage, hvilket resulterede i så store fugt- skimmelsvampeskader, at

bebyggelsen ved renoveringen i 1999 i realiteten blev genopført. De oprindelige

boligplaner og de tunge dæk og vægge er bevarede, mens der er

etableret nye lette facader samt lagt nyt tag med ændret tagprofil.

Byggeriet har alle boliger orienteret med en gårdhave mod sydvest og har

en lukket facade af bloktegl mod nordøst. De oprindeligt flade tage er erstattet

af tag med ensidigt fald ind mod gårdhaven, hvorved der er skabt

plads til højtsiddende vinduer i den lette trækonstruktion over blokteglfacaden.

Mod gårdhaven er der opbygget nye lette glasfacader, og træværket

beskyttes begge steder af udhæng med et slankt profil, som giver bebyggelsen

en egen karakter. De enkelte kvarterer står med facader af skiftevis

rød og gule bloktegl med vandrette bånd i modsat farve. I hvert kvarter er

der på udvalgte hushjørner integreret identitetsskabende kunstværker af

glaseret tegl i selve murværket. På taget ligger tagpap.

Lundegården er en velfungerende arkitektonisk løsning på en byggeteknisk

udfordring i stor skala. Der er valgt enkle, gennemprøvede løsninger og

byggeriet holder godt – det manglede måske også bare med den historik.

82


Overkanten af teglfacaden er beskyttet

af en zink inddækning.

83


yggeri 12

Adresse

Kongevejen, Holte

Bebyggelse

24 ældreboliger

Centerfaciliteter

Boligselskab

Rudersdal Kommune

Arkitekt

Arkitekttegnestuen Virumgaard

Opførelsesår

2002

æblehaven : holte

Bebyggelsen rummer 24 plejeboliger for demente, opført i tilknytning til det

eksisterende plejehjem Frydenholm. Bebyggelsen er i et plan og organiseret

i tre boliggrupper, der adskilles af glasvindfang, hvor indgangene findes.

Udadtil står bebyggelsen som et sammenhængende og enkelt bygningsanlæg,

med høje murede facader uden tagudhæng og med lavt placerede vinduer,

under en sammenhængende vinduesoverligger af beton. Over vinduerne

står murfladen helt ren.

Bebyggelsens haveside har en helt anderledes karakter. Her åbner facaderne

sig med rumhøje vinduer mellem lette facadepartier af træ. Alle fællesarealer

og gangområder orienterer sig ud mod haven, mens boligerne

vender ud mod omverdenen, med direkte adgang til egen terrasse eller altan.

Byggeriet er opført med ydre facader af gule teglsten og øverst markeres

murkronen af et enkelt skifte med en mørkere hårdt brændt sten og også et

skifte af ventilationssten sætter præg på den murede facade. Taget er beklædt

med tagpap og har stort udhæng ved de lette facader.

Æblehaven er velplanlagt og veldisponeret, samt enkelt og robust udført.

Byggeriet er en meget klar illustration af de arkitektoniske muligheder i

henholdsvis det lette og det tunge.

84


Lette facader med vinduer, der går helt ned til

soklen, beskyttes konstruktivt af tagudhænget

85


yggeri 13

Adresse

Sofievej, Vejle

Bebyggelse

70 familieboliger

50 ældreboliger

38 ungdomsboliger

25 andelsboliger

Fælleshus

Boligselskab

AAB

Arkitekt

Arkitektfirmaet C.F. Møller

Opførelsesår

2002

sandegraven : vejle

Bebyggelsen er opført i et kuperet terræn langs et skovbryn ved Vejle Ådal

og består af fem højhuse i otte etager, tre punkthuse i tre etager samt en

bygning med ældreboliger i syv etager. Bebyggelsen er karakteriseret ved

høje slanke bygningskroppe med murede facader fra sokkel til tag. Mod

sydvest er anvendt gule teglsten, mens der mod skoven og nordvest er anvendt

mørkebrune tegl.

Facadens spring understreges ved hjørnerne mod sydvest af udkragede,

skarpt tegnede altaner af fiberarmeret højstyrkebeton med fint detaljerede

værn, foran af lette facadepartier af eternit med beklædning vandrette trælameller.

Altanerne er efter opførelsen forsynet med stabiliserende stålsøjler

for at mindske svingninger, der gjorde beboeren søsyge. Vinduerne har

slanke alurammer og flugter omtrent med facademuren. Øverst markerer

en spinkel zinkinddækning overgangen til det flade tag.

Sandegravens overordnede udtryk er forfinet og overalt præget af omhyggelig

detaljering og af materialer, der er robuste og må forventes at patinere

smukt med årene. Bygninger over fire etager er generelt udsat for

kraftigere vejrpåvirkninger, og det er derfor vigtigt at øge stabiliteten i de

bærende konstruktioner og som her vælge robuste materialer, der tåler et

aggressivt miljø.

86


En smal zinkliste beskytter murkronen, men der ud over er

der intet udhæng, fordi det ikke vil beskytte facaden ret langt.

De spinkle altaner af højstyrkebeton er monteret

ved hjælp af ’tunger’ i den bærende konstruktion,

hvilket kræver, at eventuelle kuldebroer brydes.

Altanerne er efter opførelsen forsynet med stabiliserende

stålsøjler for at mindske svingninger, der

gjorde beboeren søsyge.

Det har store driftsmæssige omkostninger at udskifte

bygningsdele i højhuse, fordi det kræver dyrt stillads

– et forhold, der bør indgå i driftsplanen.

87


yggeri 14

Adresse

Ishøj Søvej, Ishøj

Bebyggelse

42 familieboliger

Boligselskab

Ishøj Boligselskab

v/ Domea

Arkitekt

Witraz Arkitekter

Opførelsesår

2004

søvej huse : ishøj

Bebyggelsen Søvej Huse er opført som et funktionelt og arkitektonisk supplement

til storskalabebyggelsen Vejleåparken i Ishøj. Bebyggelsen omfatter

21 gavlhuse i to etager, kædet sammen af lave mellembygninger med

ensidig taghældning. Den rytmiske vekselvirkning mellem højt og lavt skaber

plads til små gårdhaver mellem gavlhusene. Lejligheden på første sal

nås ad en udvendig ligeløbstrappe, som tager afsæt i et lille udeareal, anlagt

foran gavlhuset. Sammenfletningen af flere lejemål i samme bygning

medfører at den nederste del af gavlhusets facade mod vest er en helt lukket

træfacade, for at forhindre indkigsgener, mens den øverste del er et

glasparti, der indrammes af den præcist optegnede gavl. Som gennemgående

facademotiv mod øst ses lukkede træpartier flankeret af glas til begge

sider og opdelt af en tydeligt markeret etageadskillelse.

Byggeriet er opført som en rammekonstruktion af stål, beklædt med eternitplader

på de lukkede facader, mens taget er opbygget af tagkassetter

monteret på stålrammen og beklædt med falset zink, og endelig består de

lette facader af en komposition af rumhøje glas- og træpartier.

Søvej Huse viser på flot måde, at der godt kan skabes oplevelsesrig arkitektur,

selv om økonomien er begrænset. Byggeriet er disponeret med bevidst

billige løsninger, som til gengæld nemt kan skiftes efter opbrugt levetid.

88


Ved at trække gavlhusene fra hinanden

med en-etages mellembygninger løses

en ellers byggeteknisk vanskelig sammenbygning.

Altanerne på 1. sal er konstruktivt

beskyttet af taget, mens de lette

facader beskyttes af et lille udhæng.

Træpartier kan forholdsvis

let udskiftes efter opbrugt levetid.

89


yggeri 15

Adresse

Virumvej m.fl., Virum

Bebyggelse

48 ældreboliger

Centerfaciliteter

Boligselskab

Lyngby Almennyttige

Boligselskab v/ DAB

Arkitekt

Rubow Arkitekter

Opførelsesår

2004 + 2008

solgården : virum

Solgården er et plejecenter med 48 ældreboliger, opført i to etaper. Den

seneste etape består af tre punkthuse i tre etager, hvoraf det ene indeholder

fællesrum, mens de to andre rummer boliger. Punkthusene er udlagt i

en korsform med boliger i hvert hjørne, således at alle boliger får dagslys

fra to retninger. Husene er indbyrdes forbundet af glasbygninger.

Byggeriet står med murede facader af gule tegl, som er vandskuret med en

lys farvet mørtel. Et karakteristisk træk ved byggeriet er udkragede hjørnevinduer,

inddækket af zink. Vinduesrammerne er udført i en kombination af

alu og hårdt træ, mens dørene er udført i mahogni. Mellembygningerne er

opført med stålprofiler og glasfacader og er på syd- og vestfacaderne udstyret

med udvendige markiser til solafskærmning.

Taget påkalder sig særlig opmærksomhed. Dels fordi det er udformet som

et saddeltag og som sådan bryder med punkthusets præmis, dels på grund

af de karakterbærende ventilationsskorstene, som rider på tagryggen i

flugt med facaden i en udformning, der skaber associationer til bornholmske

røgerier. Solceller på indersiden af skorstene fuldender den lidt avancerede

løsning.

Solgården indgår i den modernistiske arkitekturtradition med flere formmæssigt

og teknisk vellykkede detaljer.

90


Hjørnevinduerne er udført uden synlig hjørnebæring

og er inddækket af zink.

Der er etableret niveaufri adgang i form

af rustfri stålrist hen over en drænrende.

91


yggeri 16

Adresse

Lundtoftevej, Lyngby

Bebyggelse

14 familieboliger

Boligselskab

Boligorganisationen Samvirke

v/ DAB

Arkitekt

Paludan & Ramsager Arkitektfirma

Opførelsesår

2005

rosenhaven : lyngby

Bebyggelsen rummer 14 boliger, fordelt i to blokke på tre etager. Blokkene

er placeret vinkelret på hinanden på en grund med skrånende terræn og

knyttet sammen i hjørnet af et glasinddækket trappe- og elevatortårn. Der

er adgang til boligerne via åbne altangange af beton, placeret henholdsvis

langs den nordvendte og østvendte facade.

Byggeriet udtrykker en stor soliditet, der især er tilvejebragt af facadernes

lidt dystre mørkegrå teglsten, af altangangenes kraftige proportioner, som

yder maksimal beskyttelse af muren, og af tagets forholdsvis dybe udhæng.

Ydermurene er opført af hårdtbrændte grå tegl med en trykket fuge i samme

nuance. Vandrette forsætninger i murværket markerer etageadskillelsen

og foran badeværelset skærmer et muret parti, hvor hver anden sten er

fjernet, mod indkig fra altangangen. Taget er beklædt med pandeplader af

stål, der er klipset sammen og har en række industrielt udseende ventilationsskorstene,

der sidder diagonalt over tagryggen.

Rosenhaven er veldisponeret og opført af robuste materialer med lang levetid

og lavt vedligeholdelsesbehov. Byggeriet er specielt karakteriseret ved

en række både fornuftige og finurlige murværksdetaljer.

92


De bærende konstruktioner i karnapper og fællesaltaner er nye

stålkonstruktioner forankret til eksisterende betonsøjler og dæk.

94


jægersborg vandtårn : gentofte byggeri 17

Jægerborg Vandtårn er opført i 1955, efter tegning af arkitekt Edvard Thomsen.

Tårnet blev i 2006 konverteret til at rumme et fritidshjem i de tre nederste

etager og herover 36 ungdomsboliger, fordelt over fem etager. Tårnets

bærende konstruktion består af 12 ydre og seks indre søjler, der bærer

dæk og vandtanken, som stadig er i funktion og rummer flere millioner liter

vand.

Boligerne er flettet ind i grundplanets specielle tolvkantede geometri og er

tilføjet skiftevis trekantede og rektangulære lette karnapper for at øge rumligheden

i boligerne. Vinduerne, som ikke kan åbnes, har særligt tykke og

lydisolerende termoruder, mens de mindre, oplukkelige vinduer er udført

som dobbelt konstruktioner, der holder støjen ude, når beboerne lufter ud.

De nye udvendige facadepartier og karnapper er udført som en præfabrikeret

facadesystemløsning i aluminium og glas.

Vandtårnet er et interessant og arkitektonisk vellykket eksempel på transformation

af en ældre industribygning til boligformål. Projektet udnytter

kombinationen af den oprindelige solide betonkonstruktion og et præfabrikeret

facadesystem på en overbevisende måde og byggeriet er, trods sin ret

komplekse udformning med fx udkragede bygningsdele og mange materialesammenstød,

registreret uden væsentlige svigt.

95

Adresse

Ørnegårdsvej, Gentofte

Bebyggelse

36 ungdomsboliger

Boligselskab

Danske Funktionærers Boligselskab

s.m.b.a v/Domea

Arkitekt

Dorte Mandrup Arkitekter

Opførelsesår

2006


yggeri 18

Adresse

Valdemarsgade, Brønderslev

Bebyggelse

32 ældreboliger

Centerfaciliteter

Bygherre

Brønderslev kommune

Arkitekt

Hune & Elkjær Arkitektfirma

Opførelsesår

2006

valdemarsgade : brønderslev

Plejecenter Valdemarsgade i Brønderslev er opført som en lav bebyggelse

på en parklignende grund med høje træer, omgivet af etagebebyggelse og

parcelhuse. Bebyggelsen rummer pleje- og aflastningsboliger udlagt i to

grupper omkring en centerbygning. Boligerne er samlet i stokke med to

eller flere boliger i hver og fra den enkelte bolig er der via en glasdør adgang

til en semiprivat terrasse, som beskyttes af tagets udhæng og skærmes

mod solen af en vandret solafskærmning. En del af boligerne får desuden

dagslys fra et zinkinddækket vindue, der er hægtet uden på

murstensfacaden. Bebyggelsens bærende motiv er den skarpt tegnede

slanke tagprofil, der understreges af facadernes præcise murpartier.

Byggeriet er opført med facader af røde mursten, tagpap på taget og bygningsdetaljer

i træ, zink og stål. Taget afsluttes af præcise zinkkanter hele

vejen rundt og afvandes fra dets laveste ende via delvist skjulte kantede

render og nedløbsrør. Solafskærmningen er udformet som trælameller

fastholdt af en stålramme, der er forankret i facadens vandrette lamelbeklædning

over døren.

Plejecentret i Valdemarsgade er veldisponeret og der er samtidig arbejdet

skarpt og præcist med detaljeringen i både projekt og udførelse. Resultatet

er et byggeri med stor enkelhed i helheden og med fine skarpe kanter.

96


Indgangspartierne er trukket tilbage og beskyttes af tagudhænget

og indgangen er yderligere sikret med en rist ved døren.

Sålbænkene er indfældet i murværket og

forhindrer, at der opstår såkaldt ’kinaskæg’

fra nedsivende vand.

97


Betonfacaden med aluminiumsvinduer, der

sidder i flugt, er robust og uden synlige skader

som følge af slagregn, men til gengæld

kræver fugerne mellem elementerne opmærksomhed

i driften.

98

Svævende altaner af fiberarmeret højstyrkebeton hægter

sig på betonfacaden. Den udsatte placering er uproblematisk

da der er valgt robuste vejrbestandige materialer.

De dybtliggende altandøre og dobbelthøje glaspartier sikres mod

vandindtrængning ved hjælp af inddækninger af aluminium, mens

en vandret aluskinne beskytter stueetagens glasfacade.


emaljehaven : københavn

Emaljehaven er opført som en stram randbebyggelse i fem – delvis to – etager

i Københavns nordvestkvarter. Bygningen står mod gadesiden med høj

sokkel, dobbelthøje indgangspartier og åben glasfacade nederst, mens de

øvre etager er moduleret i en rytmisk repetition af betonelementer adskilt

af smalle etagehøje glaspartier. Betonfacaden har vinduerne i fuldstændig

flugt og tydelige fuger mellem hvert element. Øverst skjuler en opkant af

beton tagkonstruktionen og medvirker til at understrege bebyggelsens

knivskarpe profil.

Dobbelthøje porte mod nordvest og nordøst giver adgang til et stort sydvendt

haverum, der fungerer som offentlig tilgængelig bypark for kvarteret.

Her løser det stringente facadebillede sig op. Mod haven er facaden en dobbelthøj

sammenhængende glasfacade med rammer af aluminium. Repetitionen

af beton og glaspartier blødes op af betonaltaner med værn af glas,

der ligner udtrukne skuffer og af dobbelthøje vinduespartier, der visse steder

sidder dybt i facaden.

Emaljehaven er et godt eksempel på, at boligbyggeri i storskala – med høj

grad af repetition – udmærket kan resultere i menneskeligt og oplevelsesrigt

boligbyggeri. Byggeriet står med et råt industrielt og alligevel forfinet

udtryk og har robuste løsninger, som lover lang levetid.

99

byggeri 19

Adresse

Rentemestervej, København

Bebyggelse

60 almene familieboliger

42 andelsboliger

83 ejerboliger

Boligselskab

KAB Bolig

Arkitekt

Entasis Arkitekter

Creo Arkitekter A/S

Opførelsesår

2006


yggeri 20

Adresse

Prinsens Allé m.fl., Viborg

Bebyggelse

126 ungdomsboliger (2 x 63)

Boligselskab

Boligselskabet Sct. Jørgen

Arkitekt

Arkitema Architects

Opførelsesår

2007

alpha-beta kollegierne : viborg

Bebyggelsen er opført på Viborgs tidligere kaserneområde og består af to

bygninger i hver tre etager med kollegieboliger i forskellige størrelser. Bygningskroppen

slår et knæk på midten og angiver placeringen af indgangen,

som er markeret af et stort glasparti. Mod syd skaber knækket plads til

blandt andet en overdækket terrasse i stueplan og en tagterrasse øverst.

Bygningerne er som en understregning af husenes funktion og ungdommelige

appel opført af simple og robuste materialer – beton, aluminium og

en facadebeklædning af polykarbonatplader ophængt på et alu-skelet. Pladerne

står enten transparente og farveløse, eller semitransparente, indfarvet

i blå-grønne nuancer på bagsiden. På selve betonkonstruktionen, men

bag polykarbonatpladerne er områdets navn, Camp Logos, malet med supergrafik.

Vinduerne har dybe lysninger, men ingen sålbænke og er taktfast

fordelt over facaderne, med den ydre karm monteret udenpå polykarbonatpladerne.

Hvert værelse får tilskud af farvet lys fra et lille vindue, der ikke

kan åbnes, fordi det er placeret bag pladerne.

Alpha-Beta Kollegierne er et eksempel på en spændende og byggeteknisk

kontrolleret anvendelse af nye materialer. Den utraditionelle dobbelte facadekonstruktion

har indtil videre hverken givet de unge brugere eller Byggeskadefonden

problemer.

100


Vinduer er udført som færdige bygningsdele

med dybe lysninger og alukarme, der kan tåle

vejrpåvirkning.

Dobbeltkonstruktionen er åben forneden for

nødvendig ventilation, så eventuel kondens,

som opstår på grund af varmepåvirkning, kan

løbe ned i drænrenden.

101

Den dobbelte facadekonstruktion

er øverst sikret mod vandindtrængen

af en metal inddækning.


yggeri 21

Adresse

Peter Holms Vej, København

Bebyggelse

120 boliger,

heraf 61 almene familieboliger

Fælleshus for de almne boliger

Boligselskab

Samvirkende Boligselskaber

v/ KAB

Arkitekt

Tegnestuen Vandkunsten

Opførelsesår

2008

sømærk : københavn

Bebyggelsen består af seks parallelle stokke i fire etager, hvoraf to ligger

på land og fire er opført på tværs af en kunstig ø i Københavns Sydhavn. I

bebyggelsens ene ende bæres bygningerne af søjler, der står i vandet,

mens den anden ende står på søjler på en plint af beton, der ’svæver’ over

vandet. Dobbelthøje porte giver et langt kig tværs gennem bebyggelsen og

binder den sammen. Den stringente bebyggelsesplan giver plads til fælles

opholdsarealer mellem stokkene – et haveareal ovenpå parkeringskælderen,

havnebassiner indrammet og kædet sammen af landgangsbroer samt

en ophalingsplads til kajakker på betonplinten under selve bygningen.

Byggeriet er opført med bærende betonkonstruktion og facadebeklædning

af basaltbaserede paneler. Bygningerne står med flade tage og glatte facader

af sorte paneler, mens portene er foret af tilsvarende røde paneler. Vinduerne

sidder i flugt med facaden, uden sålbænke og med spinkle rammer.

Adgangen til de boliger, der ligger ud over vandet, sker via altangange på

nordfacaden, mens hele sydfacaden skærmes af et sammenhængende

stålstillads af altaner, med indbygget træespalier som solafskærmning.

Sømærk har trods sin udsatte beliggenhed, næsten flade tage og glatte facader

vist stor holdbarhed. Enkelte korroderede bygningsdele er måske

den pris, der må betales med så unik placering af et byggeri med fødderne i

vandkanten.

102


Vinduerne har faste rammer af aluminium, med gående

rammer af hårdt træ. Nærheden til vandet betyder at der

er salt i luften som korroderer aluminiumet.

Sydfacaderne er beskyttet af en altankonstruktion.

Altaner og altangange er

udført af fiberarmeret højstyrkebeton,

mens rækværk er af galvaniseret stål.

103


Afvanding sker bag facaden via

afløb med store dimensioner til

riste i drænrenden.

104

Manuelt betjente skodder på

facaderne er delikat integreret

i det samlede facadedesign.

Der er etableret drænrende langs facaden

ved indgangsdøren og niveaufri adgang

sker via en gangbro udført som en stålrist.


lærkehaven i : lystrup

Bebyggelsen er en af tre lavenergibebyggelser i Århusforstaden Lystrup,

opført som Lavenergiklasse 1 byggeri. Bebyggelsen fordeler sig i syv stokke

i to etager, placeret nord og syd for fire grupper atriumhuse i et plan. Bebyggelsen

tegner sig i landskabet som kompakte bygningsvolumener med

træfacader, uden synligt tag. Forskellige bygningshøjder og manuelt betjente

skodder på facaderne skaber sammen med små udhuse fin variation.

Boligerne er indrettede i forhold til solen med opholdsrum mod syd, hvor

store vinduespartier udnytter passiv solvarme, og sekundære rum og funktioner

mod nord, hvor facaden er mere lukket.

Byggeriet er opført af præfabrikerede og højisolerede væg- og dækelementer,

der eliminerer kuldebroer. De lange facader er beklædt med vandrette

ventilerede lameller af lærketræ, mens gavlfacaderne står med en pladebeklædning

af træfinér. Skodderne, som regulerer for overophedning, er

ligeledes udført af lærketræ med partier af semitransparent strækmetal.

Lærkehaven I er et godt arkitektonisk bud på en lavenergibebyggelse. Kravet

om høj tæthed og isolering er løst i en integreret designløsning af høj

kvalitet. Den stramme bygningskrop helt uden tagudhæng er samtidig en

bygningstypologi, som kræver en skærpet driftsplan for at sikre levetid på

facader og tag.

105

byggeri 22

Adresse

Lærkehaven, Lystrup

Bebyggelse

50 familieboliger

Fælleshus

Boligselskab

Boligforeningen Ringgården

Arkitekt

Herzog & Partner

Opførelsesår

2008


yggeri 23

Adresse

Skivevej, Hobro

Bebyggelse

18 handicapboliger

Centerfaciliteter

Boligselskab

Hobro Boligforening

Arkitekt

Fjorden Arkitekter

Opførelsesår

2008

skivevej : hobro

Bebyggelsen er opført ud til et naturskønt engområde i udkanten af Hobro.

Bebyggelsen rummer 18 boliger for psykisk handicappede, fordelt på hver

side af en langstrakt centerbygning, der fungerer som rygrad i bebyggelsen.

Bolig enhederne består af længer med to eller tre boliger i hver. Fællesrummets

tag hæver sig over boligenhederne og højtsiddende vinduer

sender lys ned i rummet, suppleret af dagslys fra ovenlyslanterner i taget.

Centerbygningen står med facader af mørkegrå eternitplader, mens boligenhedernes

facader er opmuret af hårdtbrændte grå tegl i lyse og mørkere

nuancer. Taget er beklædt med synlig tagpap med trekantlister.

Byggeriet er opført uden sokkel og murværket vokser direkte op af jorden

uden voldgrav omkring. Det er efterfølgende, efter flere oversvømmelser,

besluttet at lægge dræn omkring bygningerne for at forhindre opsivning af

fugt i murværket.

Handicapboligerne ved Skivevej er byggeteknisk komplekst med forskydninger

og sammenskæringer og mange materialesammenstød. Alligevel

holder byggeriet godt, fordi projektet har været meget bevidst om at beskytte

de udsatte konstruktioner og bygningsdele. Til gengæld har beboere

og personale desværre nok ikke set de sidste alvorlige problemer ved at bo

og arbejde i et lavtliggende engareal.

106


De murede facader af hårdtbrændte

klinker står uden udhæng, mens lette

facadepartier med beklædning af

eternitplader er beskyttet af et bredt

tagudhæng.

Eternitpladerne er opsat med afstand

for at sikre tilstrækkelig ventilation og

de udadgående hjørner er forstærket

af stålskinner.

107


yggeri 24

Adresse

Kragelundsvej, Silkeborg

Bebyggelse

24 ældreboliger

Centerfaciliteter

Boligselskab

Silkeborg Kommune

Arkitekt

Aarhus Arkitekterne

Opførelsesår

2009

kragelund plejecenter : silkeborg

Bebyggelsen består af to boligfløje, der knyttes sammen af en centerbygning,

nærmest som i en traditionel trelænget gård. Boligerne ligger på hver

side af en central gang, som får tilført dagslys fra en en hævet tagkonstruktion

med højtsiddende sidelysvinduer. Der er fælles adgang til boligerne via

et glasinddækket indgangsparti i gavlen af hver fløj. Boligernes soveværelse

og opholdsrum er orienteret henholdsvis mod øst og vest. Mens soveværelset

får tilført dagslys fra et stort lavtsiddende vindue, som giver sengeliggende

beboere mulighed for at se ud, er der fra opholdsrummet direkte

og niveaufri adgang til en semiprivat og delvist overdækket terrasse. Indgangs-

og vinduespartiet ved opholdsrummet er trukket tilbage i forhold til

facadeflugten og danner en lille opholdsniche, som beskyttes af et rigeligt

tagudhæng.

Byggeriet er opført med facader af brungule teglsten, med sandfarvede betonelementer

og tagpapbeklædt, valmet tag med lav hældning.

Kragelund Plejecenter er en enkel bebyggelse, hvis arkitektoniske intention

og funktionelle indretning er klart aflæselig. Byggeriet formår inden for

rammebeløbet og ved hjælp af få arkitektoniske midler at skabe et enkelt

og ærligt udtryk, der ikke bruger ressourcer på unødige detaljer.

108


Adgang til boligen fra terrassen er beskyttet af tagudhæng

og yderligere sikret med rist ved døren.

109


yggeri 25

Adresse

Gyldenrisvej m.fl.

København

Bebyggelse

81 plejeboliger

Centerfaciliteter

Boligselskab

Lejerbo

Arkitekt

Konsortie bestående af:

Witraz Arkitekter, Tegnestuen

Vandkunsten og Wissenberg

Opførelsesår

2010

gyldenrisparken : københavn

Som led i en samlet fornyelse af Gyldenrisparken, er der midt inde i bebyggelsen

opført et nyt plejecenter med 81 plejeboliger, opdelt i fem enheder

med hver 16 boliger. Plejeboligerne har skabt en nyt tæthed og mere anvendelige

uderum i Gyldenrisparken. Den nye bygning er i to etager og bugter

sig som en forenklet bort gennem området. En glasgang forbinder to fløje

og danner et lukket haverum, hvorfra der dog er udsyn til omgivelserne.

Bebyggelsens distinkte bygningsprofil tegnes af sorte facader med lodret

træbeklædning, store udkragede og åbne karnapper af metal og et mosbeklædt

tag, der skjules af en knivskarp opkant, således at det ikke kan ses fra

terræn. Store vinduespartier, som er rytmisk placeret langs facaden og

flere steder går om hjørnet, skaber åbenhed og transparens i den sorte og

halvblanke overflade. Bygningen er opført med lette bræddebeklædte ydervægge

af varmehærdet, sortmalet Thermowood, tværstabiliserende betonvægge

og etagedæk af betonhuldæk.

Plejeboligerne i Gyldenrisparken er opført i en renoveringssammenhæng,

og formsproget snakker overbevisende sammen med den iøvrigt meget delikate

energirenovering, der er gennemført i de ældre boligblokke. Men der

er driftsmæssige udfordringer i at forfølge modernismens renliniede arkitektur.

Indtil videre ser det flot ud ... Byggeskadefonden vender tilbage.

110


Byggeriet har græstag i form af såkaldt

mossedum belægning. Alle typer af græstage

kræver stor omhu i projektering og

udførelse, samt jævnligt tilsyn i driften for

at sikre, at konstruktionen holder tæt.

111


yggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet

Udarbejdet af Byggeskadefonden

i samarbejde med

Tegnestuen Jens V. Nielsen og

Arkitekturformidling.dk ved Birgitte Kleis

Foto og layout: Jens V. Nielsen

Repro: Scanpress

Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere

Oplag: 5.000

ISBN: 978-87-995393-0-7

© Byggeskadefonden, 2012

kolofon

112


113


BYGGESKADEFONDEN

Studiestræde 50

1554 København V

Telefon 33 76 20 00

Telefax 33 76 20 10

bsf@bsf.dk

www.byggeskadefonden.dk

More magazines by this user
Similar magazines