guide - Byggeskadefonden

More documents

Recommendations

Info

arkitekturtendenser 1990erne nymodernisme minimalisme ’kassearkitektur’ træ og glas Brohuset, Ørestad Stjerneparken, Trekroner teknisk sikkert og hvor den byggetekniske sikkerhed først og fremmest skabes gennem valg af geometri og et teknisk funktionelt materialevalg” som det hed i dommerbetænkningen. Intentionen var ikke at bremse den teknologiske og arkitektoniske udvikling af boligbyggeriet, men at agere sikkerhedsnet under udviklingen, således at boligbyggeriet netop ikke stivnede i tidstypiske standardløsninger. Blandt de præmierede projekter var der forslag til tilgængelige installationsskakte, en ide som blandt andet blev taget op i et byggeri i Prinsessegade, forslag til hvordan fritliggende huse kunne stabiliseres ved hjælp af en stiv loftskive, og bud på hvordan helt konkrete byggetekniske udfordringer som ventilering af tagrum og forankring af tagværk kunne løses. store konjunkturudsving i boligbyggeriet Siden årtusindeskiftet har omfanget af alment boligbyggeri svinget kraftigt i takt med de økonomiske konjunkturer og ikke mindst ændringer i de politiske vilkår. Fra 14.000 boliger i 2002 faldt aktivitetsniveauet i det almene boligbyggeri til 9.000 boliger i 2006 og helt ned til 175 boliger i 2007 og 300 boliger i 2008, samtidig med at det private boligbyggeri boomede frem til den globale finanskrise i 2008. Finansieringsvilkårene og forhøjede byggepriser som følge af branchens overophedning gjorde det umuligt at bygge alment inden for det fastsatte rammebeløb. Det almene boligbyggeri var reelt gået i stå og først med finansieringsreformen i 2009, der medførte en reducering af huslejen og et øget rammebeløb i hovedstaden og de største byer, kom der gang i byggeriet igen med opførelse af ca. 4.000 boliger årligt. Dette tal er siden steget yderligere til ca. 17.000 boliger i 2010. urbane megastrukturer og havneomdannelse Særligt betegnende for udviklingen af boligbyggeriet efter 2000 er genopdagelsen af de store og langsigtede udbygningsplaner i og omkring landets store byer, med Ørestaden som den foreløbigt største. Selv om konkurrencen om Ørestaden blev afgjort allerede i 1994, er den nye bydel i al væsentlighed udbygget i årene efter 2000 og består af en blanding af boliger, erhverv og institutioner, men kun et fåtal af boligerne blev, som følge af ovennævnte årsager, opført som almene boliger. Også andre byer i landet har lagt jord til udbygninger udenfor bygrænsen, f.eks. Trekroner ved Roskilde, der siden 1999 er opført i tilknytning til RUC, her med en blanding af private ejerboliger, andelsboliger, forskellige former for lejeboliger og bofællesskaber. De nordlige forstæder til Århus nemlig Lystrup, Hjortshøj og ikke mindst Lisbjerg danner ligeledes ramme om byudvikling i stor skala og med et tidsperspektiv på 20-30 år. En anden generel tendens i boligbyggeriet efter 2000 er omdannelsen af byernes tidligere havnearealer til nye byområder. Omdannelsen har skabt et vist liv og givet vandet tilbage til byerne, men har, på grund af høje grundpriser, først og fremmest resulteret i eksklusive ejerboliger. De seneste år er det dog i flere byer lykkedes at opføre også almene boliger på de attraktive arealer ved vandet. Værdien af mangfoldige byer med forskellige boligtyper i forskellige prisklasser er erkendt af både kommuner, planlæggere og byudviklingseksperter og kommer blandt andet til udtryk i de store københavnske udbygningsplaner for Carlsberg og Nordhavnen. effektivisering og billigbyggerier Udviklingen af selve boligbyggeriet efter årtusindeskiftet har været præget af en række effektiviserings- og udviklingsinitiativer, som f.eks. ’Proces- og Produktudvikling i Byggeriet’, ’Dobbelt kvalitet til halv pris’ og ikke mindst konkurrencen ’Bedre billigere boliger’, der havde det til fælles, at de søgte at effektivisere byggeriet, uden at gå på kompromis med den arkitektoniske 14
15 Trekroner, Roskilde Alment boligbyggeri 2000erne
Page 1 and 2: BYGGESKADE FONDENS GUIDE TIL KVALIT
Page 3 and 4: Byggeskade fondens guide til kvalit
Page 5 and 6: Denne guide udgives på baggrund af
Page 7: forord udvikling 25 års boligbygge
Page 10 and 11: Albertslund Syd, Albertslund Alment
Page 12 and 13: Farum Midtpunkt, Farum Hyldespjæld
Page 14 and 15: Håndværkerparken, Aarhus Alment b
Page 18 and 19: Casa Nova, Herning Frugthaverne, Ø
Page 21 and 22: 25 goD kvalitet i boligbyggeriet be
Page 23 and 24: ekendtgØrelse oM kvalitetssikring
Page 25: oversigt oVer anbeFalinger byggepro
Page 28 and 29: anbefalinger 02 entrepriseform fage
Page 30 and 31: anbefalinger 03 totaløkonomi Læs
Page 32: anbefalinger 05 Læs mere på: www.
Page 35 and 36: 33 anbefalinger 06
Page 37 and 38: Den vindende entreprenør skal alen
Page 39 and 40: energi og tæthed anbefalinger 09 k
Page 41 and 42: ansvar i entrepriseskel Det er vigt
Page 43 and 44: lØsning 2 - tæt sokkel En anden s
Page 45 and 46: tagterrasser valg af tagterrasser k
Page 47 and 48: nye lØsninger og Materialer Især
Page 49 and 50: ventilation og indeklima ventilatio
Page 51 and 52: krybekældre undgå udeluftventiler
Page 53 and 54: der, udfaldskrav m.v., og som skal
Page 55 and 56: projektændringer og besparelser by
Page 57 and 58: projektgranskning der bør projektg
Page 59 and 60: udbudskontrolplan Kvalitetssikring
Page 61: justering af driftsplanen Det er dr
Page 64 and 65: yggeri 01 Adresse Pæregrenen m.fl
Page 66 and 67:
yggeri 02 Adresse Præsteager, Lisb
Page 68 and 69:
yggeri 03 Adresse Soluret Nørrebje
Page 70:
yggeri 04 Adresse Sjællandsgade m.
Page 73 and 74:
jens langes gaard : nørresundby by
Page 75 and 76:
De bærende limtræssøjler er hæv
Page 77 and 78:
Der er niveaufri adgang til boliger
Page 79 and 80:
Selv om bygningen ikke har udhæng,
Page 81 and 82:
Stueetagens glasfacade er dels kons
Page 83 and 84:
auroravej : aalborg byggeri 10 Beby
Page 85 and 86:
Overkanten af teglfacaden er beskyt
Page 87 and 88:
Lette facader med vinduer, der går
Page 89 and 90:
En smal zinkliste beskytter murkron
Page 91 and 92:
Ved at trække gavlhusene fra hinan
Page 93 and 94:
Hjørnevinduerne er udført uden sy
Page 96 and 97:
De bærende konstruktioner i karnap
Page 98 and 99:
yggeri 18 Adresse Valdemarsgade, Br
Page 100 and 101:
Betonfacaden med aluminiumsvinduer,
Page 102 and 103:
yggeri 20 Adresse Prinsens Allé m.
Page 104 and 105:
yggeri 21 Adresse Peter Holms Vej,
Page 106 and 107:
Afvanding sker bag facaden via afl
Page 108 and 109:
yggeri 23 Adresse Skivevej, Hobro B
Page 110 and 111:
yggeri 24 Adresse Kragelundsvej, Si
Page 112 and 113:
yggeri 25 Adresse Gyldenrisvej m.fl
Page 114 and 115:
yggeskadefondens guide til kvalitet
Page 116:
BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50 1
show all

guide - Byggeskadefonden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?