guide - Byggeskadefonden

Casa Nova, Herning
Frugthaverne, Ølby
Kvistgårdhusene, Kvistgård
kvalitet. Førstnævnte initiativ resulterede blandt andet i Casa Nova-projektet,
der var et elementbaseret byggesystem bestående af rumhøje træelementer,
anvendt som bærende konstruktioner i etagebyggeri. Systemet blev
blandt andet afprøvet i Herning med en bebyggelse i tre etager og i bebyggelsen
Grønhøj ved Måløv.
Idekonkurrencen om ’Bedre Billiger Boliger’ blev til på grundlag af et sæt
dogmeregler for arkitekter, Charter 99, der prædikede, at arkitekturens
primære felt var arbejdet med rum – eller grundrum, som det blev kaldt –
og at alt andet, også detaljeringen, måtte underordne sig dette. Konkurrencens
2. præmieforslag blev siden realiseret i en bebyggelse i Ølby ved Køge.
Et par år senere gjorde Københavns daværende overborgmester Ritt Bjerregaard
det til en mærkesag at opføre boliger som politibetjente, sygeplejersker
og skolelærere havde råd til at bo i. Ambitionen var at opføre 5.000 familieboliger
på fem år til en husleje på højst 5.000 kroner om måneden,
men projektet nåede slet ikke i mål. Der er i dag opført to mindre bebyggelser
efter konceptet, nemlig Vildrose i København og Solbyen i Ullerød, der
begge er opført af præfabrikerede moduler bestående af rumstore kasser.
Inden for de seneste år har en særlig udfordring været at udvikle boligbyggeriet
i energirigtig retning. Konkurrencen ’Arkitektur og Bæredygtighed i
Dansk Boligbyggeri’ der løb af stabelen i 2003, blev i 2008 realiseret i boligbebyggelsen
Lærkehaven i Lystrup, hvis tre afdelinger med blandede boligformer
udforsker æstetisk kvalitet og social, økonomisk og miljømæssig
bæredygtighed. Senest har initiativer som Arkitektforeningens og Ingeniørforeningens
BOLIG+ konkurrence og KAB’s AlmenBolig+ projekt givet bud
på, hvordan fremtidens boligbyggeri kan udfomes, så det ikke alene er
energineutralt, men ligefrem energiproducerende.
duko
Mange af de mest alvorlige og dyre byggeskader sker i tagene. Byggeskadefonden,
BvB og Dansk Byggeri tog derfor i 2003 intiativ til etablering af
Dansk Undertagsklassifikationsordning, DUKO. Ordningen skulle sikre, at
undertagsmaterialer fremover levede op til en række minimumskrav og
skabe overblik over hvilke undertagsmaterialer, der egner sig til bestemte
opgaver. Derfor blev der formuleret krav om at producenterne skulle udarbejde
detaljerede vejledninger, som dokumenterede hvordan materialerne
skulle bruges korrekt. Ordningen blev sat i værk i 2004 og blev, selv om den
er frivillig, hurtigt betragtet som standard, idet ingen projekterende i dag
foreskriver undertagsmaterialer, som ikke er klassificerede.
byggeskadeforsikring af private byggerier
I midten af 2000erne opstod et politisk ønske om at overføre erfaringerne
med kvalitetssikring af det støttede boligbyggeri til det private boligbyggeri,
som stadig var – og er – plaget af mange svigt og skader. Folketinget vedtog
derfor i 2008 at etablere en byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri.
totaløkonomiberegninger
Fra januar 2010 har det almene nybyggeri været pålagt at foretage totaløkonomisk
beregninger af tag, facader og vinduer, som både omfatter anlægsudgifter
og efterfølgende driftsudgifter til bl.a. vedligeholdelse, rengøring
og forsyning. Den grundlæggende ide er, at overblik over de samlede udgifter,
vil medføre økonomiske besparelser. Da kravet blev sat i værk, eksisterede
der ingen redskaber til vurdering af levetiden på de forskellige bygningsdele,
og Byggeskadefonden har derfor udviklet et beregningsredskab,
der kan hjælpe med at afklare spørgsmål om levetiden på de bygningsdele,
der betyder mest for en bygnings samlede levetid. Redskabet, som er til-
16